Bekendtgørelse om vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningensanlæg

Denne bekendtgørelse fastsætter: STK 2: Det skal i hvert enkelt tilfælde tilstræbes, at vandkvaliteten er bedst mulig, uanset minimumskvalitetskravene i denne bekendtgørelse.

1. De kvalitetskrav, som drikkevand og vand, der benyttes i forbindelse med levnedsmiddelfremstilling, skal opfylde.

1. Hvilke undersøgelser, der skal foretages af vandet.

1. Hvordan der skal føres kontrol med de indvundne vandmængder.

1. Hvilket tilsyn, der skal røres med vandforsyningsanlæggene.

Tilsyn med vandforsyningsanlæg føres af kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor anlæggets vand forbruges.

De regler, der i kapitel 3-7 er givet om kommunalbestyrelsernes tilsyn, gælder tilsvarende for tilsyn, der udføres efter stk. 2.

Kommunalbestyrelserne underretter amtsrådet om resultaterne af tilsynet og om de foranstaltninger, tilsynet har givet anledning til. Amtsrådet kan pålægge kommunalbestyrelserne at tage spørgsmål vedrørende tilsyn med vandforsyning op til behandling og beslutning.

I hovedstadsområdet udøver hovedstadsrådet de beføjelser, som i bekendtgørelsen er henlagt til amtsrådene.

KVALITETEN AF VANDET FRA VANDFORSYNINGSANLÆG

KVALITETEN AF VANDET FRA VANDFORSYNINGSANLÆG

Vandet fra vandforsyningsanlæg, der forsyner mennesker med vand til husholdningsbrug, skal overholde de grænseværdier for indhold af stoffer i vandet, som i bilagene 1-4 til denne bekendtgørelse er angivet som de højst tilladelige værdier. Det skal dog tilstræbes, at værdierne er lavere end eller ligger inden for de værdier, som i bilagene 1-4 er angivet som vejledende værdier.

Amtsrådet lam efter indhentet udtalelse fra embedslægeinstitutionen for enkelte vandforsyningsanlæg eller for nærmere afgrænsede områder godkende højere tilladelige værdier i det omfang, det fremgår af bilag 1-4. Amtsrådet skal underrette miljøstyrelsen om sådanne særlige godkendelser, om begrundelsen herfor og om, hvor stor en vandforsyning, godkendelsen vedrører.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for vandforsyningsanlæg, som forsyner virksomheder for tilvirkning eller tilberedning af levnedsmidler, lægemidler eller andre produkter, der stillersærlige sundhedsmæssige krav til vandforsyningen. Med mindre amtsrådet tillader undtagelse herfra, finder bestemmelserne endvidere tilsvarende anvendelse for vand, som benyttes til vanding eller vaskning af spiselige gartneriafgrøder.

KONTROL MED VANDETS KVALITET

KONTROL MED VANDETS KVALITET

Der skal til brug for det offentlige tilsyn foretages regelmæssige undersøgelser af prøver af vandet fra nedennævnte vandforsyningsanlæg: a. Vandforsyningsanlæg, der forsyner mere end 2 husstande med vand tilhusholdningsbrug. b. Vandforsyningsanlæg, der forsyner offentlige eller private institutioner (skoler, sygehuse, kaserner, campingpladser o.l.). c. Vandforsyningsanlæg, der forsyner virksomheder, hvor levnedsmidler behandles eller sælges, jfr. lov om levnedsmidler. d. Vandforsyningsanlæg, der forsyner virksomheder, hvor der fremstilles produkter (f.eks. lægemidler), der stiller særlige sundhedsmæssige krav til vandforsyning. e. Vandforsyningsanlæg, der forsyner andre virksomheder end nævnt under b., c. og d., når anlægget leverer vand til et fast personale på mere end 5 personer. f. Nødvandforsyningsanlæg til formål som nævnt under a-e. g. Vandforsyningsanlæg, hvis vand benyttes til vanding eller vaskning af spiselige gartneriafgrøder.

Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at også andre vandforsyningsanlæg skal inddrages under det regelmæssige offentlige tilsyn.

Kommunalbestyrelsen bestemmer, så vidt muligt efter indstilling fra de enkelte vandforsyningsanlæg, hvorledes undersøgelsesordningen skal tilrettelægges for vedkommende anlæg efter reglerne i §§ 6-12. Undersøgelserne foretages på et af vandforsyningsanlægget valgt laboratorium, der skal opfylde betingelserne i § 13.

I de regelmæssige undersøgelser indgår en begrænset kontrol, en normal kontrol og en udvidet kontrol. Disse undersøgelsers art fremgår af bilagene 1-3.

Undersøgelserne kan efter behov og i særlige situationer suppleres med en eller flere af de særlige undersøgelser, der fremgår af bilag 4, og eventuelt med andre særlige undersøgelser.

Undersøgelserne foretages med den hyppighed, der er angivet i §§ 7-11 og i bilag 5. Kommunalbestyrelsen kan dog bestemme, at undersøgelseshyppigheden kan nedsættes til den hyppighed, som er angivet i bilag 6, hvis de værdier, som er fremkommet ved undersøgelserne i de foregående 2 år, har været ensartede og væsentligt under de højst tilladelige værdier, og der ikke er påvist noget forhold, som vil kunne forringe vandets kvalitet. Tidspunkterne for undersøgelserne bestemmes af kommunalbestyrelsen.

For vandforsyningsanlæg, som omfattes af § 5, stk. 1, litra a-d, foretages den begrænsede, den normale og den udvidede kontrol, jfr. bilag 1-3, med den hyppighed, som er angivet i bilag 5 eller bilag 6.

Hyppigheden fastlægges på grundlag af den vandmængde, som vandforsyningsanlægget har indvundet i det foregående kalenderår. Kan denne vandmængde ikke oplyses, eller ventes forholdene væsentligt ændret, fastsættes hyppigheden af kommunalbestyrelsen efter et skøn over vandmængden.

Hvor vandforsyningsanlæg indgår i en fælles ordning, der omfatter flere kommuner, kan kommunalbestyrelserne bestemme, at undersøgelseshyppigheden skal fastsættes for kommunerne eller for en del af kommunerne i fællesskab på grundlag af den vandmængde, der distribueres i det samlede forsyningsområde. Kommunalbestyrelserne bestemmer i så fald fordelingen af undersøgelserne på de enkelte kommuners ledningsnet. Kan der ikke opnås enighed mellem kommunalbestyrelserne om spørgsmålet, træffes afgørelsen af miljøstyrelsen.

Kommunalbestyrelsen kan for enkelte vandforsyningsanlæg eller i almindelighed bestemme, at undersøgelserne under den begrænsede kontrol skal suppleres med en eller flere undersøgelser under den normale eller den udvidede kontrol, og at undersøgelserne under den normale kontrol skal suppleres med en eller flere undersøgelser under den udvidede kontrol. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, at undersøgelserne skal suppleres med undersøgelser, som er nævnt i bilag 4, og eventuelt med yderligere undersøgelser. Kommunalbestyrelsen kan endelig bestemme, at undersøgelserne skal foretages hyppigere end angivet i bilagene 5-6, når udfaldet af tidligere undersøgelser, anlæggets særlige udsættelse for forurening eller andre forhold findes at tale for det.

Når kvaliteten af anlæggets driftskontrol, jfr. § 16, udfaldet af tidligere undersøgelser og anlæggets tekniske indretning findes at tale for det, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at undersøgelserne delvis på nærmere anførte betingelser skal kunne foretages som et led i anlæggets driftskontrol.

For vandforsyningsanlæg, som omfattes af § 5, stk. 1, litra e, foretages normal kontrol en gang årligt. Overstiger virksomhedens faste personale 500, skal kommunalbestyrelsen dog træffe bestemmelse om yderligere kontrol.

§ 7, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

For nødvandforsyningsanlæg, som omfattes af § 5, stk. 1, litra f, foretages normal kontrol 1 gange årligt.

§ 7, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

For vandforsyningsanlæg, som omfattes af § 5, stk. 1, litra g, foretages undergøgelser for de mikrobiologiske parametre som angivet i bilag 1 med den hyppighed, som er angivet for normal kontrol i bilag 5.

Hyppigheden fastlægges på grundlag af den del af den indvundne vandmængde i det foregående kalenderår, der er benyttet som angivet i § 5, stk. 1, litra g.

§ 7, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

For undersøgelser efter § 5, stk. 2, bestemmes arten og hyppigheden af kommunalbestyrelsen.

Prøver til undersøgelserne udtages fra det vand, der leveres til forbrugerne.

For vandforsyningsanlæg, der omfattes af § 5, stk. 1, litra a, udtages prøverne i turnus på forskellige steder af ledningsnettet efter kommunalbestyrelsens nærmere bestemmelse.

Prøveudtagningsordningen skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Dette gælder dog ikke for undersøgelser, der udføres som led i anløggets egen driftskontrol, medmindre undersøgelserne i medfør af § 7, stk. 5, indgår i det offentlige tilsyn.

Prøverne skal undersøges enten på en offentlig levnedsmiddelkontrolenhed, der er godkendt til at foretage undersøgelsen, jfr. vandforsyningslovens § 61, stk. 1, eller på et privat laboratorium, der er autoriseret hertil, jfr. vandforsyningslovens § 61, stk. 2, og lov nr. 144 af 21 marts 1973 om statens tekniske prøvenævn, som ændret ved lov nr. 45 af 11. februar 1976.

Bestemmelserne i stk. 1 gælder ikke for undersøgelser, der udføres som led i anlæggets egen driftskontrol i medfør af § 7, stk. 5.

Udgifterne ved prøveudtagningen og undersøgelserne afholdes af ejeren af vandforsyningsanlægget. I tilfælde, hvor det må antages, at en virksomhed, der ligger inden for vandforsyningsanlæggets opland, medfører en særlig fare for forurening af vandet, kan kommunalbestryelsen dog pålægge virksomheden at afholde udgifterne ved et udvidet tilsyn, jfr. vandforsyningslovens § 60, stk. 3. B. ANDRE UNDERSØGELSER

Ved kommunalbestyrelsens foranstaltning foretages der undersøgelser af vandet i vandforsyningsanlæg, der ikke omfattes af § 5, i det omfang kommunalbestyrelsen eller en anden vandforsyningsmyndighed finder det nødvendigt, herunder til bedømmelse af klager og til afgørelse af sager om ændring af områdets vandforsyningsmæssige struktur. § 12, stk. 1, og § 13, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse, Undersøgelserne betales af kommunalbestyrelsen. C. DRIFTSKONTROL

Udover de undersøgelser, der omfattes af §§ 5-15, kan ejeren af et vandforsyningsanlæg lade foretage yderligere kontrol med vandets kvalitet, og ejeren skal gøre det, når der er truffet bestemmelse om det i anlæggets vandindvindingstilladelse, eller det bestemmes af kommunalbestyrelsen. I det omfang, der ikke er truffet anden bestemmelse i vandindvindingstilladelsen eller af kommunalbestyrelsen, afgør anlæggets ejer, hvilke undersøgelser der skal foretages, hvor vandprøverne skal udtages, hvem der skal udtage vandprøverne, og hvor de skal undersøges.

Hvis vandforsyningsanlægget omfattes af § 5, stk. 1, eller hvis det er bestemt i en vandindvindingstilladelse eller af kommunalbestyrelsen, skal resultaterne af de fastsatte undersøgelser opbevares mindst 5 år og på anmodning forevises for kommunalbestyrelsen.

Hvis resultaterne af undersøgelserne efter stk. 1 viser, at vandets kvalitet ikke er i overensstemmelse med kravene efter denne bekendtgørelse, skal vandforsyningsanlæggets ejer underrette kommunalbestyrelsen.

Udgifterne ved prøvetagningen og undersøgelserne afholdes af vandforsyningsanlæggets ejer. D. FORHOLDSREGLER MOD UTILFREDSSTILLENDE VAND KVALITET

Kommunalbestyrelsen kan efter drøftelse med embedslægeinstitutionen give de påbud og forbud, som anses for nødvendige for at sikre, at de kvalitetskrav, som er fastsat i bekendtgørelsen, overholdes, og at vandet ikke er sundhedfarligt.

Hvis kommunalbestyrelsen bliver opmærksom på, at kvaliteten af vandet i et vandforsyningsanlæg ikke er tilfredsstillende, kan kommunalbestyrelsen optage spørgsmålet til drøftelse med embedslægeinstitutionen. Kommunalbestyrelsen afgør, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Det kan herunder bestemmes, at vandforsyningsanlægget skal lukkes, indtil kvaliteten af vandet er tilfredsstillende.

Hvis vandet i et vandforsyningsanlæg, der forsyner virksomheder, som er autoriseret eller godkendt af en central myndighed, ikke opfylder de fastsatte kvalitetskrav, skal den pågældenden myndighed underrettes om de foranstaltninger, der er iværksat i medfør af stk. 1 og 2.

KONTROL MED VANDFORBRUGET

KONTROL MED VANDFORBRUGET

Ejerne af vandforsyningsanlæg, som efter deres art ville kræve indvindingstilladelse efter vandforsyningslovens § 20, og ejerne af almene anlæg, som efter deres art ville kræve tilladelse efter lovens § 19, skal kontrollere de vandmængder, som indvindes fra anlægget.

For andre anlæg, som efter deres art ville kræve tilladelse efter vandforsyningslovens § 19, bestemmerl kommunalbestyrelsen, i hvilket omfang der skal føres kontrol med den indvundne vandmængde.

Målingen af indvindingsmængden sker gennem en måleanordning, hvis karakter til enhver tid kan bestemmes af den myndighed, der kan give tilladelse til et anlæg af den pågældende art.

Sålænge der ikke er truffet bestemmelse i medfør af stk. 1, skal målingen ske på den måde, der måtte være bestemt i medfør af den tidligere lovgivning, og ellers efter kommunalbestyrelsens bestemmelse.

Anlæggets ejer skal registrere dato for hver opgørelse af indvindingen og den vandmængde, der er indvundet siden sidste registrering. Denne registrering skal for anlæg med en årlig indvinding på under 100.000 kubikmeter finde sted ved begyndelsen af hvert år, for anlæg med en årlig indvinging på 100.000-350.000 kubikmeter ved begyndelsen af hvert kvartal, og for anlæg med en årlig indvirkning på over 350.000 kubikmeter ved begyndelsen af hver måned. Med hensyn til den årlige indvinding finder § 7, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Registreringen skal opbevares mindst 10 år og på anmodning forevises for kommunalbestyrelsen.

Anlæggets ejer skal sende indberetning til kommunalbestyrelsen om anlæggets årsindvinding, opgjort for tiden fra 1. januar til 31. december. Indberetningen skal ske indendet følgende års 1. februar og skal indeholde de oplysninger, der fremgår af skemaerne bilag 7 og 8 til denne bekendtgørelse.

Kommunalbestyrelsen vurderer de indberettede oplysninger og retter indberetningerne i overensstemmelse hermed. Kommunalbestyrelsen sender derefter inden 1. april indberetningerne til amtsrådet og til et særligt register, hvis et sådant udpeges af miljøministeren.

Registret skal på begæring meddele de indberettede oplysninger om anlæggenes årsindvindinger til kommunalbestyrelser, amtsråd og andre myndigheder, opgjort efter anlæggenes forskellige områder og karakter m.v. Registret kan forlange gebyr for meddelelse af oplysningerne. Taksterne for gebyrer skal være godkendt af miljøministeren. B. PEJLINGER AF VANDSTANDEN

Anlæggets ejer skal måle og registrere grundvandstanden i anlæggets indvindingsboringer og omkringliggende boringer og brønde i det omfang, det er bestemt i anlæggets indvindingstilladelse. Resultaterne skal opbevares mindst 10 år. De skal på anmodning forevises for myndighederne og skal endvidere forevises for interesserede i medfør af vandforsyningslovens § 71. C. FORHOLDSREGLER MOD OVERSKRIDELSE AF INDVINDINGSTILLADELSER

Den myndighed, der kan give indvindingstilladelse til et anlæg af den pågældende art, bestemmer, hvorvidt og da hvorledes der efter lovgivningens regler skal skrides ind i anledning af overskridelser af de tilladte indvindingsmængder.

TILSYN MED DET TEKNISKE ANLÆG

TILSYN MED DET TEKNISKE ANLÆG

Der føres ved kommunalbestyrelsens foranstaltning mindst 1 gang om året tilsyn med det tekniske anlæg ved vandforsyningsanlæg, som omfattes af § 5, stk. 1, litra a-f.

For vandforsyningsanlæg, som ikke omfattes af stk. 1, og som efter deres art ville kræve indvindingstilladelse efter vandforsyningslovens §§ 19 eller 20, bestemmer kommunalbetyrelsen, om og da hvor ofte der skal fføres tilsyn med det tekniske anlæg.

Tilsynet skal bl.a. omfatte anlæggenes indretning og funktion og deres vedligeholdelses- og rendholdelsestilstand.

Det skal endvidere påses, at der føres driftskontrol, hvor dette er påbudt, og at resultaterne af kontrollen opbevares, jfr. §§ 16, 20 og 22.

Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvorvidt og da hvorledes der efter lovgivningens regler skal træffes foranstaltninger over for mangler ved et vandforsyningsanlægs indretning og drift.

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

Kommunalbestyrelsen har adgang til at indfinde sig på offentlig og privat ejendom og foretage undersøgelser af forhold af betydning for vandforsyningen og kan indkræve oplysninger om vandforsyningsanlæggene i overensstemmelse med vandforsyningslovens §§ 64 og 67.

Attester om laboratorieundersøgelser af vand efter §§ 5-15 sendes fra det undersøgende laboratorium til ejeren af vandforsyningsanlægget, kommunalbestyrelsen, amtsrådet og embedslægeinstitutionen. Når kommunalbestyrelsen modtager oplysninger om undersøgelser i medfør af § 16, 2, skal den underrette amtsrådet og embedslægeinstitutionen.

Kommunalbestyrelsen sender genparter af rapporterne angående tilsyn i medfør af §§ 24 og 25 til ejeren af vandforsyningsanlægget, amtsrådet og embedslægeinstitutionen.

Når kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om foranstaltning i anledning af forhold, der er oplyst ved tilsynet, underretter den amtsrådet og embedslægeinstitutionen om sin afgørelse. Hvis andre myndigheder er interesseret i afgørelsen, eller hvis privatpersoner må antages at have en individuel, væsentlig interesse i afgørelsen, underretter kommunalbestyrelsen også sådanne andre myndigheder og privatpersoner. Underretning til privatpersoner kan eventuelt finde sted ved offentlig annoncering.

Når amtsrådet træffer afgørelse om foranstaltning i anledning af forhold der er oplyst ved tilsynet, herunder foranstaltning efter § 23, underretter amtsrådet kommunalbestyrelsen og embedslægeinstitutionen. Stk. 1, 2. og 3. pkt., findertilsvarende anvendelse.

KLAGE

KLAGE

Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørlser kan påklages til miljøstyrelsen.

Klagefristener 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Ved offentlig annoncering regnes klagefristen fra offentliggørelsen.

Miljøstyrelsen kan indtil 6 måneder efter afgørelsen tage en klage op til behandling og afgørelse, når særlige grunde foreligger.

Klage indgives til den myndighed, der har truffet afgørelsen. Denne sender klagentil miljøstyrelsen ledsaget af det materiale, der er indgået i sagens bedømmelse.

STRAFFEBESTEMMELSER OG IKRAGTTRÆDEN

STRAFFEBESTEMMELSER OG IKRAGTTRÆDEN

Den, der ikke lader fretage regelmæssige undersøgelser af anlæggets vandkvalitet i overenstemmelse med §§ 5-13, straffes med bøde. På samme måde straffes den, der overtræder bekendtgørelsens § 16, stk. 2 og 3, § 18, stk. 1, § 19, stk. 2, § 20, § 21, stk. 1, § 22, § 27 og § 28, stk. 1.1. pkt., og den der overtræder bestemmelser, som er truffet i medfør af § 17, § 18, stk. 2, og § 19.

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden som sådan bødeansvar.

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. april 1980.

Hvis der ikke ved nærværende bekendtgørelse er truffet direkte bestemmelse om et forhold, bevarer bestemmelser truffet efter bekendtgørelse nr. 179 af 29. marts 1974 om tilsyn med vandforsyningsanlæg dog deres gyldighed, indtil der er truffet anden bestemmelse i medfør af nærværende bekendtgørelse.

MILJØMINISTERIET, DEN 4. JANUAR 1980

/IVAR NØRGAARD Gertrud Goldschmidt/