Lov om miljøstøtte (Støtteloven, Miljøstøtteloven)
Miljø- og Ligestillingsministeriet
LOV nr 606 af 23/12/1980 (Miljøstøtteloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Lovens område
Lovens område
(Stk. 3)
§ 1. Støtte efter denne lov kan ydes til investeringer, som foretages af erhvervsvirksomheder, der ikke ejes af det offentlige, og som vedrører:
- Projekter til indførelse af teknologi, der er mindre forurenende end den hidtil anvendte, jfr. kap. 2,
- forureningsbegrænsende projekter, der er økonomisk tyngende for den enkelte virksomhed, jfr, kap. 3, eller
- anlægsbidrag i forbindelse med tilslutning til offentlige spildevandsanlæg, jfr. kap. 4. Stk. 2. En investering kan kun støttes, hvis det beløb, hvoraf støtten beregnes, udgør mindst 40.000 kr. Stk. 3. Skal projektet etableres i tilknytning til en virksomhed, et anlæg eller en indretning, som behandles efter miljøbeskyttelsesloven eller regler, udstedet i medfør heraf, skal der være truffet endelig administrativ afgørelse efter disse bestemmelser, før tilsagn om støtte kan meddeles.
Støtte til investeringer i mindre forurenende teknologi
Støtte til investeringer i mindre forurenende teknologi
§ 2. Såfremt en eksisterende erhvervsvirksomhed investerer i projekter efter § 1, stk. 1, nr. 1, kan der ydes støtte til udvikling, etablering og indkøring af produktionsanlæg.
(Stk. 2)
§ 3. Støtten ydes i form af et tilskud på 25 pct. af investeringsbeløbet efter fradrag for forøgede indtjeningsmuligheder. Stk. 2. Støtten udbetales, når projektet er gennemført og udgifterne hertil er afholdt.
(Stk. 2)
§ 4. Der kan ikke ydes støtte, hvis projekter er påbegyndt, før tilsagn om støtte er meddelt. Stk. 2. Miljøkreditrådet kan, når særlige forhold gør sig gældende, dispensere fra bestemmelsen i stk. 1.
Støtte til investeringer i økonomisk tyngende projekter.
Støtte til investeringer i økonomisk tyngende projekter.
(Stk. 3)
§ 5. Såfrem særlige forhold taler for det, kan der ydes støtte efter § 1, stk. 1, nr. 2, til investeringer i forureningsbegrænsende projekter, der foretages af eksisterende erhvervsvirksomheder. Stk. 2. Det er en betingelse for ydelse af støtte, at gennemførslen af et projekt på grund af skærpede eller uforudselige krav til forureningsbegrænsning eller særlige forhold i øvrigt indebærer en økonomisk belastning for den pågældende virksomhed. Stk. 3. Der kan kun ydes støtte til anlæg og indretninger og kun til den del af investeringen, der medfører en væsentlig reduktion af forureningen fra den enkelte virksomhed.
(Stk. 2)
§ 6. Støtte ydes i form af et tilskud på 25 pct. af investeringsbeløbet efter fradrag for forøgede indtjeningsmuligheder. Stk. 2. Støtten udbetales, når projektet er gennemført og ufgifterne hertil er afholdt. Kapitek 4 Støtte til anlægsbidrag i forbindelse med tilslutning til offentlige spildevandsanlæg
§ 7. Erhvervsvirksomheder, der eksisterede den 1. oktober 1974, og som tilsluttes offentligt spildevandsanlæg, kan opnå støtte til dækning af pålignede bidrag.
§ 8. Støtten ydes i form af tilskud på 25 pct. og beregnes ud fra de pålignede anlægsbidrag og på baggrund af virksomhedens udledning den 1. oktober 1974.
Administrative bestemmelser
Administrative bestemmelser
(Stk. 2)
§ 9. Miljøministeren nedsætter et miljøkreditråd, der træffer afgørelse i sager om støtte. Stk.2. Miljøkreditrådets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 10. Rådet består af en formand, 2 repræsentanter fra miljøministeriet og 8 andre medlemmer, heraf 2 teknisk sagkyndige med særlig kendskab til forureningsbegrænsende teknologi. Rådets medlemmer udpeges af miljøministeren, der ligeledes udpeger suppleanter for samtlige medlemmer. Industriministeriet indstiller 1 medlem og 1 suppleant. Landbrugsrådet, De samvirkende danske Landboforeninger og Dansk Husmandsforeninger indstiller 1 medlem og 2 suppleanter Industrirådet indstiller 1 medlem og 1 suppleant. Håndværksrådet indstiller 1 medlem og 1 suppleant. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd indstiller 1 medlem og 1 suppleant. Kommunernes Landsforening, Københavns og Frederiksberg kommune, Amtsrådsforeningen og hovedstadsrådet indstiller 1 medlem og 1 suppleant.
§ 11. Miljøministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om ydelse af tilskud efter kapitel 2 - 4.
§ 12. miljøministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om behandling af sagerne, herunder om ansøgningens indhold og om, hvilke oplysninger kommunerne skal tilvejebringe i forbindelse med sagens behandling.
§ 13. Miljøministeren kan fastsætte bestemmelse om ændring af beløbsgrænsen i § 1, stk. 2, i overensstemmelse med pris- og omkostningsudviklingen.
§ 14. Den årlige tilsagnsramme fastsættes på finansloven. Den del af en tilsagnsramme, der ikke er udnyttet i et finansår, kan overføres til følgende finansår.
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
Ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.
§ 15. Loven træder i kraft den 1. januar 1981.
(Stk. 3)
§ 16. Tilsagn om støtte efter kapitel 2 og 3 kan meddeles til projekter, der gennemføres i perioden fra den 1. januar 1981 til den 31. decemner 1986. Stk. 2. Tilsagn om støtte efter kapitel 4 kan meddelse til virksomheder, der i perioden fra den 1. januar 1981 til den 31. december 1986 tilsluttes et offentligt spildevandsanlæg. Stk. 3. miljøkreditrådet kan, når særlige forhold gør sig gældende, dispensere fra bestemmelsen i stk. 1 om, at projektet skal være gennemført efter den 1. januar 1981.
§ 17. Ansøgninger om støtte til miljøinvesteringer, der er indsendt til miljøstyrelsen inden den 31. december 1980, og som vedrører projekter, der færdiggøres inden den 31. marts 1981, kan støttes af midlerne til denne lov, men behandles efter regler i lov om støtte til miljøinvesteringer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 358 af 11. juli 1978. Tilsagn om støtte skal meddeles inden den 1, juli 1981.
§ 18. Lov om støtte til miljøinvesteringer, jfr. lovbekendtgørelse nr. 358 af 11. juli 1978, ophæves den 1. juli 1981. Lovens bestemmelser opretholdes dog for så vidt angår de tilsagn, der er meddelt inden lovens ophævelse.
§ 19. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Givet på Marselisborg slot, den 23. december 1980, den 23. december 1980 MARGRETHE R
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 1980
- Ikrafttrædelsesdato
- 25. februar 2015