Bekendtgørelse om ejeres oplysningspligt til bygnings- og boligregistret og adgang til at modtage udskrifter fra registret (BBR-Ejermeddelelse)
BEK nr 616 af 15/12/1980
§ 2
For bygninger, der indeholder flere beboelseslejligheder, erhvervslokaler, butikker, kontorer, lagerlokaler eller lignende eller i øvrigt indeholder mere end een bolig- eller erhvervsenhed, skal ejeren fastsætte en adressebetegnelse for hver enhed til brug for bygnings- og boligregistret. For ejerlejligheder påhviler det bestyrelsen for ejerforeningen at fastsætte adressebetegnelserne.
Ved en bolig- eller erhvervsenhed forstås i almindelighed et i en bygning sammenhængende areal, hvortil der er selvstændig adgang med tilknyttet adresse.
De i stk. 1 nævnte betegnelser, som for hvert husnummer består af en etagebetegnelse samt en sidebetegnelse eller et dørnummer (evt. bogstav), fastsættes efter følgende retningslinier: a. Etagebetegnelser I bygninger med flere etager betegnes stuen ST. Etagerne herover betegnes 1, 2, 3 osv. indtil den øverste etage. Kælderetagen betegnes KL. Såfremt der herunder ligger yderligere kælderetager betegnes disse K2, K3 osv. For bygninger med kun een etage, kan anvendelse af etagebetegnelsen ST udelades. Etagebetegnelser såsom mezzanin, kvist, parterre o. lign. må ikke benyttes. b. Sidebetegnelser På etager med to eller tre bolig- eller erhvervsenheder anvendes henholdsvis betegnelsen TV, TH eller TV, MF, TH. Betegnelsen TV anvendes for den bolig, eller erhvervsenhed, hvis indgangsdør ligger længst til venstre set fra sidste trin før etageafsatsen. Betegnelsen TH anvendes for den enhed, der ligger længst til højre. På etager med tre enheder benyttes MF for den tredie enhed, der ligger mellem de to andre enheder. På etager med kun een bolig- eller erhvervsenhed fastsættes ingen sidebetegnelse. c. Dørnumre På etager med fire eller flere bolig- eller erhvervsenheder anvendes dørnumre, der angiver enhedens placering på etagen. Enheden med indgangsdør længst til venstre på etagen set fra sidste trin før afsatsen betegnes 1, enheden umiddelbart til højre herfor 2, den næste 3 osv. Såfremt der på hver enheds indgangsdør som led i en nummerering af bolig- og erhvervsenhederne med skilt eller lignende er anbragt en særlig nummer- eller bogstavkode på ikke over fire tegn i alt, kan denne anvendes som dørnummer.
§ 3
Kommunalbestyrelsen kan fastsætte, at oplysninger til brug for registrets ajourføring og drift, jfr. § 1, stk. 3 afgives på et særligt skema.
Ved enhver ændring af bolig- eller erhvervsenhedernes antal eller placering i bygningen, skal ejeren - i bygninger bestående af ejerlejligheder ejerforeningens bestyrelse - fastsætte nye adressebetegnelser, såfremt de hidtidige ikke længere opfylder kravene i § 2. De nye betegnelser meddeles kommunalbestyrelsen senest 14 dage efter ændringens gennemførelse.
§ 4
Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid ændre eller tydeliggøre de af ejeren eller ejerforeningen fastsatte adressebetegnelser i overensstemmelse med reglerne i § 2.
§ 5
Ejeren af en bygning, bolig- eller erhvervsenhed - eller en af ejeren skriftligt bemyndiget person - kan i den kommune, hvor den faste ejendom er beliggende, anmode om fremsendelse af en udskrift fra registret i form af en BBR-Ejermeddelelse vedrørende ejendommen.
Privatpersoner, virksomheder, foreninger, organisationer m. v. har herudover ikke adgang til registrets oplysninger, herunder oplysninger på edb-medie, stamkort, BBR-Ejermeddelelser eller andre udtræk eller udskrifter af BBR, der kan henføres til enkelte ejendomme, bygninger eller bolig- og erhvervsenheder.
§ 6
Kommunen kan opkræve et gebyr på 40 kr. for hver BBR-Ejermeddelelse, ejeren bestiller, jfr. § 5.
§ 7
Den, der overtræder §§ 1-3 ved at undlade at meddele oplysninger til registret eller ved forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige oplysninger, straffes med bøde.
Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.
Efter § 9 i lov om bygnings- og boligregistrering er kommunalbestyrelsen bemyndiget til at tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgelse, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde, dog højst 2.000 kr.
§ 8
Denne bekendtgørelse træder i kraft ved bekendtgørelsen i lovtidende. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 574 af 26. november 1976 om ejeres oplysningspligt til bygnings- og boligregistret.
Fremsendelse af de af ejeren rekvirerede BBR-Ejermeddelelser, jfr. § 5, finder sted fra 15. marts 1981.
pre_paragraph (BBR-Ejermeddelelse) I henhold til § 3, stk. 2, § 4 og § 6 i lov nr. 243 af 12. maj 1976 om bygnings- og boligregistrering fastsættes: §1. Enhver ejer af ejendomme, bygninger og bolig- eller erhvervsenheder skal meddele enhver oplysning af betydning for ajourføring og drift af bygnings- og boligregistret (BBR) til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen er beliggende.
For så vidt angår de i stk. 1 omhandlede oplysninger henvises til bekendtgørelsens bilag 1.
Oplysninger til brug for registrets ajourføring og drift meddeles a. når der ansøges om byggetilladelse til nybyggeri, om- og tilbygning eller tilladelse til nedrivning, b. når anvendelsen af bygninger og bolig- eller erhvervsenheder ændres, c. når bolig- eller erhvervsenheder ned- eller sammenlægges, og når der gennemføres opdeling i ejerlejligheder, d. når der sker ændring af installationsforhold uden byggesagsbehandling, e. når ejeren på grundlag af udskrifter (BBR-Ejermeddelelse) fra registret udsendt ved ejerskifte, afsluttet byggesagsbehandling eller på given foranledning i øvrigt konstaterer fejl eller mangler i oplysningerne samt f. når der udsendes spørgeskemaer om udlejnings- og boligudgiftsforhold for bolig- eller erhvervsenheder.
Udover de i bekendtgørelsens bilag 1 omhandlede oplysninger, kan supplerende oplysninger om fornødent indkræves, f. eks. ved udsendelse af spørgeskema.
Boligministeriet, den 15. december 1980, den 15. december 1980
/ERLING OLSEN Svend Trollegaard/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1980
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1980