TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om elevatorer, hejseværker, rulletrapper, rullefortove o. lign.

BEK nr 626 af 18/12/1980

DanmarkBekendtgørelse1980

§ 1

Bekendtgørelsen omfatter:

a) Elevatorer og hejseværker bestemt til person- og/eller godstransport.

b) Rulletrapper, rullefortove o. lign. apparater til persontransport.

c) Andre apparater til hævning eller sænkning af en byrde, der ikke er frit hængende, i det omfang det bestemmes ved udstedelse af nærmere regler for den enkelte art eller type af apparat under hensyn til dettes særlige karakter, jfr. § 18.

Stk. 2

Ved anvendelse af bekendtgørelsen skal følgende definitioner lægges til grund: Elevator og hejseværk: Et transportapparat, hvor transportorganet består af stol, lad el. lign., som bevæger sig mellem fastlagte adgangs- og stoppesteder og er styret helt eller delvis i en bevægelsesbane, der er lodret eller skrå. Rulletrappe: Et mekanisk drevet transportapparat, hvor transportorganet består af kontinuerligt gående trinbånd, der bevæger sig i op- eller nedadgående retning. Rullefortov: Et mekanisk drevet transportapparat, hvor transportorganet består af kontinuerligt gående, trinløse bånd eller paletter, der bevæger sig i op- eller nedadgående retning eller vandret.

Stk. 3

Hvor bekendtgørelsen anvender betegnelsen »elevator m. v.«, anses alle typer af transportapparater, der er nævnt i § 1, stk. 1, for omfattet.

Indretning og opstilling

Indretning og opstilling

§ 2

Elevatorer m. v. samt deres tilbehør skal være således konstrueret, udført, udstyret, opstillet og sikret, at de sikkerhedsmæssigt er fuldt forsvarlige.

Stk. 2

Det skal ved indretningen og opstillingen påses, at de er fuldt forsvarligt beskyttet mod farlige påvirkninger og indgreb udefra, samt at pasnings-, vedligeholdelses- og reparationsarbejder kan udføres farefrit.

Stk. 3

De anvendte materialer skal være egnet og dimensioneret til at modstå de påvirkninger, som de må forventes udsat for.

Stk. 4

Adgangsveje til rum for drivmaskineri, apparater, tovskiver samt til skaktlemme m. v. skal være fuldt forsvarligt indrettet.

Stk. 5

De under stk. 4 nævnte rum må ikke udgøre gennemgang til rum, der er elevatoranlægget uvedkommende.

§ 3

Elevatorer m. v. skal være forsynet med et tydeligt og holdbart mærke om identitet og data samt opslag om benyttelse og tilsyn efter regler, der fastsættes af direktøren for arbejdstilsynet, jfr. § 18.

Stk. 2

Bortset fra etagemærkning o. lign. må anden mærkning, skiltning eller opslag ikke foretages uden arbejdstilsynets tilladelse.

§ 4

Den, der leverer, udlejer, udlåner, selvstændigt installerer eller ombygger en elevator m. v., skal sørge for, at indretningen og opstillingen af elevatoren m. v., når den afleveres til brug, opfylder kravene i bekendtgørelsen og de regler, der er udstedt i henhold til denne.

Stk. 2

Nødvendige skriftlige betjenings-, pasnings- og vedligeholdelsesanvisninger på dansk skal følge med ved afleveringen.

Brug og betjening

Brug og betjening

§ 5

Elevatorer m. v. må kun anvendes til formål, hvortil de er bestemt, og skal benyttes og betjenes på fuldt forsvarlig måde.

Stk. 2

Overfyldning af transportorgan, ustabil anbringelse af gods heri, transport af personer eller gods helt eller delvis uden for transportorganet samt anden misbrug af elevatorer m. v. må ikke finde sted.

Stk. 3

Angivelser på skilte om højst tilladte passagertal, godsmængde m. m. skal følges.

Stk. 4

Beskadigelse af og indgreb i elevatorer m. v., deres sikkerhedsudstyr og øvrige tilbehør, herunder skilte og opslag, må ikke finde sted.

Stk. 5

Andre opslag, skilte m. v. end de, der er foreskrevet i bekendtgørelsen eller de regler, der er udstedt i henhold til denne, må ikke opsættes uden arbejdstilsynets tilladelse.

§ 6

Elevatorers skaktafgrænsning, styr, dragerparti eller andre dele må ikke uden arbejdstilsynets tilladelse benyttes til fastgørelse af stilladser, hejseværker o. lign., medmindre disse hjælpemidler er nødvendige for reparation, opstilling eller eftersyn af elevatoren.

Pasning, eftersyn og reparation

Pasning, eftersyn og reparation

§ 7

Ejeren af en elevator m. v. skal påse, at elevatoren m. v. samt dens tilbehør passes og vedligeholdes fuldt forsvarligt i overensstemmelse med bekendtgørelsen og de regler, der er udstedt i henhold til denne.

Stk. 2

Er elevatoren m. v. udlejet eller på anden måde overdraget en anden til brug, påhviler pligten denne.

§ 8

Rum for drivmaskineri, tovskiver samt skaktlemme m. v. skal holdes aflåst. Adgangsvejene til dem skal holdes ryddelige og frit passable.

Stk. 2

De til elevatoren m. v. hørende rum, herunder skakt, skal holdes rene og ryddelige og må kun indeholde de til anlægget hørende installationer og genstande.

§ 9

Ejeren eller den ansvarlige bruger (jfr. § 7, stk. 2) af en elevator m. v. skal sørge for, at anlægget er under stadigt tilsyn af en egnet og pålidelig person, der er fortrolig med dets sikringsudstyr, drivmaskineri, belysning og nødsignal.

Stk. 2

Den, der fører tilsynet, skal være opmærksom på, om anlægget med tilhørende rum til stadighed er i orden, og om reglerne for brugen og betjeningen af elevatoren m. v. overholdes. Den pågældende skal underrette elevatorens ejer eller ansvarlige bruger om fejl eller mangler ved elevatoren m. v., som ikke straks bliver rettet, og skal om fornødent sætte den ud af drift, jfr. § 12.

§ 10

Mindst een gang om måneden skal en elevator m. v. samt tilbehøret underkastes et eftersyn ved en af arbejdstilsynet anerkendt sagkyndig.

Stk. 2

Arbejdstilsynet kan påbyde hyppigere eftersyn, hvis omstændighederne taler derfor.

Stk. 3

Den, der foretager eftersynet, skal i forbindelse med dette udfærdige og underskrive en rapport efter regler, der fastsættes af direktøren for arbejdstilsynet. Rapporten skal opbevares af eftersynsfirmaet i mindst 3 år og skal på forlangende udleveres til arbejdstilsynet. En kopi af rapporten skal efterlades let tilgængelig i rummet for drivmaskineriet og opbevares der i mindst 1 år.

Stk. 4

Er der ved eftersynet fundet mangler eller uregelmæssigheder, som ikke er afhjulpet ved eftersynets afslutning, skal yderligere en kopi afleveres til ejeren eller den ansvarlige bruger (jfr. § 7, stk. 2).

§ 11

Den, der som selvstændig virksomhed udfører eftersyn eller omfattende reparationsarbejde på en elevator m. v., skal ved instruktion og tilsyn påse, at det udføres forsvarligt, og at indretningen af elevatoren m. v., når arbejdet er afsluttet, opfylder kravene i bekendtgørelsen og de regler, der er udstedt i henhold til denne.

Stk. 2

Hvis en reparation eller et vedligeholdelsesarbejde kun berører en eller nogle dele af elevatoren m. v., skal den, der udfører arbejdet, påse, at de dele af elevatoren m. v., der berøres af arbejdet, er i forskriftsmæssig stand, når arbejdet er afsluttet.

§ 12

Konstateres der fejl eller mangler, der kan have sikkerhedsmæssig betydning ved en elevator m. v. eller tilbehøret, skal den straks sættes ud af drift. Den må ikke tages i brug igen, før den er bragt i sikkerhedsmæssig forsvarlig stand.

§ 13

Sålænge en elevator m. v. er sat ud af drift eller er under eftersyn eller reparation, skal dette være tydeligt tilkendegivet ved skilte opsat umiddelbart ved alle adgangsåbninger og i transportorganet.

Stk. 2

Den, der sætter elevatoren ud af drift eller udfører eftersyns- eller reparationsarbejde, skal sørge for skiltenes opsætning.

Stk. 3

Skiltene skal være udformet efter retningslinjer, der fastsættes af direktøren for arbejdstilsynet.

Stk. 4

Den, der under et eftersyns- eller reparationsarbejde har foretaget indgreb i eller udskiftet en sikkerhedsanordning, skal påse, at denne ved arbejdets afslutning er i forskriftsmæssig stand og funktion.

Anmeldelse, besigtigelse og afprøvning

Anmeldelse, besigtigelse og afprøvning

§ 14

Inden en elevator m. v. afleveres til brug som ny eller efter ombygning eller flytning, skal pågældende leverandør, installatør, reparatør, udlejer m. v. sørge for:

  1. at anmeldelse med beskrivelse af elevatoren m. v. og oplysning om, hvem der fører eftersynet, jfr. § 10, indsendes til arbejdstilsynet. Blanketformular hertil fås hos arbejdstilsynet, og 2) at sikre sig, at arbejdstilsynet har foretaget besigtigelse og afprøvning af elevatoren m. v. og fundet den i forsvarlig stand.
Stk. 2

Ejeren eller den ansvarlige bruger (jfr. § 7, stk. 2) skal sikre sig, at elevatoren m. v., inden den tages i brug, er besigtiget og afprøvet af arbejdstilsynet, og at eventuel attest herfor er opsat.

Stk. 3

Direktøren for arbejdstilsynet kan fastsætte, at en plan over elevatorens opstillingssted og placering i virksomheden, bilagt oplysninger om elevatorens tekniske data, forelægges arbejdstilsynet til udtalelse, forinden opstillingen bringes til udførelse.

§ 15

Besigtigelse og afprøvning skal foretages hvert andet kalenderår med højst 26 måneders mellemrum. Arbejdstilsynet kan kræve hyppigere besigtigelse og afprøvning, hvor forholdene taler for det. I de tilfælde, hvor arbejdstilsynet udsteder attest for besigtigelse og afprøvning, skal attestens gyldighedsperiode angives på den.

Stk. 2

Såfremt ny besigtigelse og afprøvning ikke er foretaget inden udløbet af dette tidsrum, skal ejeren eller den ansvarlige bruger (jfr. § 7, stk. 2) sørge for, at elevatoren m. v. tages ud af brug.

Stk. 3

Arbejdstilsynet fastsætter tidspunktet for besigtigelse og afprøvning og underretter ejeren eller den ansvarlige bruger (jfr. § 7, stk. 2) herom med mindst 14 dages varsel. Ejeren eller den ansvarlige bruger har pligt til for egen regning rettidigt at lade foretage de nødvendige foranstaltninger til besigtigelsen og afprøvningen og stille den fornødne medhjælp til rådighed.

Stk. 4

Arbejdstilsynet er berettiget til når som helst at foretage uanmeldt kontrol af enhver elevator m. v.

§ 16

Hvis en elevator m. v. tages ud af brug, skal ejeren eller den ansvarlige bruger (jfr. § 7, stk. 2) skriftligt meddele det stedlige arbejdstilsyn dette og tilbagesende eventuel attest.

Stk. 2

Skift af eftersynsfirma skal skriftligt meddeles til det stedlige arbejdstilsyn inden 14 dage af ejeren eller den ansvarlige bruger (jfr. § 7, stk. 2).

Stk. 3

Ophører et eftersynsfirma med eftersyn på en elevator m. v., skal eftersynsfirmaet skriftligt meddele det stedlige arbejdstilsyn dette inden 14 dage.

Stk. 4

Ejerskifte af elevatoren m. v. skal af den ny ejer skriftligt meddeles det stedlige arbejdstilsyn inden 14 dage.

Stk. 5

Ulykkestilfælde og tilløb til ulykkestilfælde ved elevatoren m. v. skal straks af ejeren eller den ansvarlige bruger (jfr. § 7, stk. 2) anmeldes til det stedlige arbejdstilsyn.

§ 17

For de besigtigelser og afprøvninger, der foretages af arbejdstilsynet i medfør af bekendtgørelsen eller de i henhold hertil udfærdigede regler, betaler elevatorens ejer eller ansvarlige bruger (jfr. § 7, stk. 2) afgifter efter regler, der fastsættes af arbejdsministeren.

Nærmere regler

Nærmere regler

§ 18

Direktøren for arbejdstilsynet bemyndiges til at fastsætte regler om indretning, opstilling, godkendelse og kontrol af elevatorer m. v., som omfattes af bekendtgørelsen, samt supplerende regler om pasning og eftersyn af disse.

Stk. 2

Direktøren kan herunder fastsætte detailregler om udpegning af kontrolorganer til at udføre godkendelse og kontrol efter kap. 5 og 7.

EØF-godkendelse og -kontrol

EØF-godkendelse og -kontrol

§ 19

Direktøren for arbejdstilsynet kan fastsætte de regler, som vil være nødvendige for opfyldelse af EØF-direktiv vedrørende EØF-godkendelse og -kontrol af elevatorer m. v. og komponenter til disse.

Dispensation og klageadgang

Dispensation og klageadgang

§ 20

Direktøren for arbejdstilsynet kan tillade afvigelser fra bekendtgørelsen og de i henhold hertil udfærdigede nærmere regler, når det skønnes rimeligt og forsvarligt.

§ 21

Tilsynskredsenes afgørelser (påbud, forbud) kan indbringes for direktøren for arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2

Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 3

Indankning af forbud mod brugen af en elevator m. v. har ikke opsættende virkning. Rettidig klage over andre afgørelser har derimod opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller klagemyndigheden bestemmer andet.

Stk. 4

Når særlige grunde taler derfor, kan klagemyndigheden behandle en klage og tillægge den opsættende virkning, selv om den fremkommer efter den frist, der er nævnt i stk. 1 og stk. 2.

Straf og ikrafttræden

Straf og ikrafttræden

§ 2

, stk. 1, § 3, stk. 1, § 14, stk. 2, § 20, stk. 2, § 22, § 23, stk. 3 og stk. 5-8, § 24, § 25, stk. 1, stk. 3, 1. punktum, stk. 4, stk. 5, stk. 7 og stk. 8, § 26, § 27, § 28.

Stk. 3

I øvrigt forbliver reglerne i bekendtgørelse nr. 309 af 16. november 1935 med senere ændringer og de i medfør af bekendtgørelsen udstedte administrative forskrifter i kraft, indtil de ophæves ved nye regler udstedt efter § 18 i denne bekendtgørelse.

§ 22

Overtrædelse af §§ 2-13, § 14, stk. 1 og 2, § 15, stk. 1-3, og § 16 straffes med bøde eller hæfte. Det samme gælder overtrædelse af påbud eller forbud afgivet i henhold til bekendtgørelsen samt overtrædelse af regler udstedt i henhold til § 18 eller af regler holdt i kraft i henhold til § 23, stk. 3.

Stk. 2

For overtrædelse af §§ 5-8, § 9, stk. 1, § 10, stk. 1 og 2, § 12, § 13, § 14, stk. 2, § 15, stk. 1-3, og § 16, stk. 1 og 2 samt stk. 4 og 5, kan der pålægges en arbejdsgiver bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom.

Stk. 3

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab el. lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar efter lov om arbejdsmiljø § 86.

§ 23

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. februar 1981.

Stk. 2

Samtidig ophæves følgende bestemmelser i socialministeriets bekendtgørelse nr. 309 af 16. november 1935 om indretningen og brugen af mekanisk drevne elevatorer, således som denne senest er ændret ved arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 74 af 8. marts 1966:


Arbejdsministeriet, den 18. december 1980, den 18. december 1980

/SVEND AUKEN Ulrich Burg/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1980
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1980
Bekendtgørelse om elevatorer, hejseværker, rulletrapper, rullefortove o. lign. | TheLawyer.sh