Lov om skibes sikkerhed m.v. (*

§ 2. Ethvert skib skal være bygget og udstyret således, at menneskeliv på søen er sikret fuldt betryggende, og således, at det er egnet til det formål, det til enhver tid er bestemt for. Der skal tillige tages mest muligt hensyn til beskyttelse af havet mod forurening. Stk. 2. Skibet skal være forsynet med navigeringsmidler, maskinanlæg, radioanlæg, redningsmateriel, lægemidler samt brandsikrings- og brandslukningsmidler i et sådant omfang, at de ombordværende, skibet og ladningen er sikret bedst muligt. Stk. 3. Skibets arbejdssteder og opholdsrum m.v. skal være indrettet således, at der tages mest muligt hensyn til sikkerheden og sundhedstilstanden om bord, de ombordværendes velbefindende og deres beskyttelse mod støj og andre skadelige påvirkninger. Stk. 4. Skibet skal være forsynet med konstruktionsmæssige og tekniske indretninger til beskyttelse af havet mod forurening. Stk. 5. Industriministeren fastsætter nærmere regler om skibes bygning og udstyr m.v. For skibe under 20 BRT kan der fastsættes lempeligere regler, der helt eller delvis fraviger bestemmelserne i stk. 2-4.

§ 11. Statens skibstilsyn har til opgave at

1. påse, at loven og de i medfør heraf fastsatte regler, påbud og forbud overholdes,
2. godkende skibets anvendelse, herunder det tilladte fartsområde og passagerantal, og i forbindelse hermed udstede de fornødne certifikater og anden dokumentation efter regler fastsat af industriministeren,
3. holde sig orienteret om den tekniske og sociale udvikling inden for områder, der vedrører skibstilsynets virksomhed, samt medvirke til sikkerheds- og sundhedsmæssige forbedringer af skibe og deres udstyr. Stk. 2. Industriministeren kan bemyndige direktøren for statens skibstilsyn til at fastsætte tekniske forskrifter i henhold til loven. Disse forskrifter kundgøres i »Skibstilsynets Meddelelser«.

§ 13. Statens skibstilsyns medarbejdere har i forbindelse med varetagelse af deres hverv adgang til uden retskendelse at gå om bord i ethvert skib, der er omfattet af loven. Det gælder også skibe under bygning. Stk. 2. Skibstilsynets medarbejdere skal ved udførelsen af hvervet drage omsorg for, at skibet ikke unødigt opholdes, eller arbejdet om bord unødigt vanskeliggøres. Stk. 3. Skibstilsynets medarbejdere skal på forlangende forevise legitimation. Stk. 4. Det påhviler skibets reder, fører og maskinchef såvel som enhver, der handler på deres vegne, at yde skibstilsynet al fornøden bistand ved dets undersøgelser og give enhver oplysning i forbindelse hermed.

§ 14. Politi, toldvæsen, arbejdstilsyn og havnemyndighed, som får kendskab til forhold, der strider mod denne lov eller regler fastsat i medfør af loven, skal i henhold til instruks udarbejdet af vedkommende myndighed underrette statens skibstilsyn herom. Stk. 2. Industriministeren kan i øvrigt efter forhandling med den pågældende minister fastsætte regler om skibstilsynets samarbejde med andre offentlige myndigheder. Stk. 3. En læge, der konstaterer eller får mistanke om, at en person har været udsat for skadelige påvirkninger i forbindelse med sit arbejde om bord på et skib, skal underrette arbejdstilsynet. Industriministeren kan efter forhandling med arbejdsministeren, indenrigsministeren og socialministeren fastsætte nærmere regler herom. Stk. 4. Industriministeren kan fastsætte regler om pligt til anmeldelse af arbejdsulykker, forgiftningstilfælde, erhvervssygdomme og andre forhold af sikkerheds- og sundhedsmæssig betydning.

§ 16. Er det som følge af fejl eller mangler ved skrog, maskineri, sikkerhedsudstyr, placering af ballast og ladning, bemanding eller af andre grunde forbundet med fare for ombordværendes sikkerhed eller sundhed at lade skibet gå til søs eller fortsætte sejladsen, kan skibet tilbageholdes, medmindre fejlen eller mangelen omgående udbedres. Stk. 2. Et skib kan endvidere tilbageholdes, såfremt rederen, føreren eller den, der handler på deres vegne, lægger skibstilsynet hindringer i vejen for en forsvarlig udøvelse af dets pligter. Stk. 3. Beslutningen om skibets tilbageholdelse skal snarest muligt meddeles føreren eller rederen skriftligt eller telegrafisk med oplysning om grunden til tilbageholdelsen og om de vilkår, hvorunder frigivelse kan finde sted. Stk. 4. Endvidere skal tilbageholdelsen, hvis skibet bliver indklareret, anmeldes til det stedlige toldvæsen og om fornødent til politi eller havnemyndighed. Der skal træffes de fornødne forholdsregler til at hindre skibets afgang. I udlandet skal tilbageholdelsen anmeldes til den stedlige danske repræsentation, der så vidt muligt foranlediger, at der træffes de fornødne forholdsregler til at hindre skibets afgang.

§ 18. Industriministeren nedsætter et tilbageholdelsesnævn, der består af en formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for udnævnelse til dommer, samt af 4 andre medlemmer med teknisk eller nautisk sagkundskab. For hvert af medlemmerne kan udpeges stedfortrædere. Stk. 2. Industriministeren fastsætter nævnets forretningsorden. Stk. 3. Skibstilsynets beslutning om tilbageholdelse af et skib efter denne lov kan af vedkommende rederi indbringes for tilbageholdelsesnævnet. Stk. 4. Tilbageholdelsesnævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 21. Udgifterne ved første fuldstændige syn af skibe, der bygges i udlandet eller indkøbes fra udlandet, og som foretages i udlandet, samt ved andre syn, der efter rederens anmodning foretages i udlandet, betales af rederen. Stk. 2. Industriministeren kan fastsætte, at der for udførelse af syn på udenlandske skibe samt syn i forbindelse med godkendelse af skibsudstyr eller af fartøjer skal ydes statens skibstilsyn hel eller delvis dækning for de med den pågældende forretning forbundne udgifter.

Skibstilsynsrådet

Skibstilsynsrådet

§ 22. Industriministeren nedsætter et skibstilsynsråd, der skal 1. rådgive industriministeriet og statens skibstilsyn i spørgsmål vedrørende skibstilsynets virksomhed, 2. følge den tekniske udvikling inden for skibstilsynets arbejdsområde og 3. fremsætte ønsker og forslag vedrørende lovgivningen om skibes sikkerhed m.v. og den dertil knyttede administration. Stk. 2. Skibstilsynsrådet består af en af ministeren udnævnt formand samt i øvrigt af et af ministeren nærmere fastsat antal medlemmer omfattende repræsentanter for rederne, de søfarende og skibsværfterne. Ministeren kan udpege repræsentanter for andre erhverv som medlemmer. Stk. 3. Rådets forretningsorden fastsættes af ministeren.

Almindelige pligter

Almindelige pligter

§ 28. Med bøde eller hæfte straffes den, der overtræder § 13, stk. 4, og §§ 23-27, samt den, der ikke efterkommer et påbud udstedt i henhold til § 15 eller et forbud mod sejlads i medfør af § 16, stk. 1 eller stk. 2. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

§ 29. Loven træder i kraft den 1. juli 1980. Stk. 2. Lov nr. 117 af 28. marts 1951 om tilsyn med skibe, jfr. lovbekendtgørelse nr. 336 af 31. august 1965, ophæves. De i medfør af loven udstedte regler forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov. Stk. 3. Certifikater og andre dokumenter udstedt i medfør af den i stk. 2 nævnte lov bevarer deres gyldighed indtil udløbet af den i dokumentet fastsatte frist. Stk. 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Givet på Christiansborg slot, den 12. marts 1980, den 12. marts 1980 MARGRETHE R