Lov om tilskud til vikarordninger inden for jordbruget (*
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
LOV nr 209 af 13/05/1981 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. Landbrugsministeren kan i finansårene 1981 til 1990 yde tilskud til foreninger, der
- alene har ejere eller forpagtere af jordbrugsbedrifter som medlemmer og
- har til formål at yde vikarbistand til medlemmer ved disses sygdom, ved efteruddannelse, der kræver fravær fra bedriften, ved ferie og fridage.
(Stk. 2)
§ 2. Det samlede tilskud til foreningerne kan for finansåret 1981 ydes inden for et beløb på 6 mill. kr. og i hvert af finansårene 1982 til 1990 inden for et beløb, der opføres på de årlige bevillingslove. Stk. 2. Den del af en beløbsramme, der ikke udnyttes i et finansår, kan overføres til et følgende finansår.
§ 3. Tilskud til de enkelte foreninger ydes til delvis dækning af udgifter, som foreningerne afholder til
- lønning og kørselsgodtgørelse til vikarer og arbejdsfordelere, der er ansat af foreningerne,
- administration, herunder til samordning af foreningernes virksomhed, og
- uddannelse af vikarer og arbejdsfordelere.
§ 4. Landbrugsministeren fastsætter regler om størrelsen og beregningen af tilskud. Der kan herunder fastsættes regler om, at tilskuddet udmåles i forhold til antallet af medlemmer og disses skønnede behov for vikarbistand ved kortvarig sygdom og ved særlige former for efteruddannelse, der kræver fravær fra bedriften.
(Stk. 2)
§ 5. Landbrugsministeren fastsætter regler om, hvilke betingelser foreningerne skal opfylde for at få tilskud efter § 3, herunder med hensyn til
- foreningens form, geografiske område og ophør,
- antal medlemmer,
- medlemmernes rettigheder og pligter, herunder at særskilte grupper af medlemmer skal have fortrinsret til vikarbistand, og at vikarbistand fortrinsvis skal ydes ved kortvarig sygdom og ved særlige former for efteruddannelse, der kræver fravær fra bedriften,
- uddannelse af vikarer og arbejdsfordelere,
- planer over foreningens udbygning og
- regnskabsaflæggelse. Stk. 2. Landbrugsministeren kan bestemme, at foreningerne skal oprette vedtægter, at vedtægterne skal godkendes af ministeren, og at tilskud kun kan ydes til en forening, hvis vedtægter er godkendt.
(Stk. 2)
§ 6. Landbrugsministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud efter denne lov skal bortfalde helt eller delvis, hvis foreningen har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for tilskuddet. Det samme gælder, hvis en forening ikke længere opfylder bestemmelser, der er fastsat efter § 5. Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 1, kan landbrugsministeren bestemme, at udbetalt tilskud skal tilbagebetales helt eller delvis.
(Stk. 2)
§ 7. Landbrugsministeren kan bemyndige statens jordlovsudvalg til at træffe afgørelser efter denne lov. Stk. 2. Afgørelser, der træffes af statens jordlovsudvalg i medfør af loven, kan indbringes for landbrugsministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, den pågældende har modtaget afgørelsen.
§ 8. Landbrugsministeren nedsætter et udvalg med repræsentanter for de berørte myndigheder og organisationer til at rådgive ved administrationen af loven.
§ 9. Landbrugsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.
§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg slot, den 13. maj 1981, den 13. maj 1981 MARGRETHE R
Metadata
- Type
- docType.LOVH
- År
- 1981
- Ikrafttrædelsesdato
- 3. august 2005