Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v.

§ 1. Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser og lignende værdipapirer. Stk. 2. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af skattepligtig almindelig eller særlig indkomst efter reglerne i denne lov. Det samme gælder fortjeneste eller tab ved afståelse af tegningsret til aktier samt ved afståelse af aktieretter. Stk. 3. Fortjeneste eller tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, behandles skattemæssigt efter reglerne i denne lov. Stk. 4. Bestemmelserne i §§ 4 og 5 i lov om særlig indkomstskat m.v. finder tilsvarende anvendelse på afståelser og erhvervelser efter denne lov. Stk. 5. Skattepligten påhviler personer, dødsboer og selskaber, der ved erhvervelse, henholdsvis konstatering, af fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier er skattepligtige her i landet. Det samme gælder foreninger m.v. i det omfang, de besidder aktier, der er omfattet af deres erhvervsmæssige virksomhed. Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor hele afståelsessummen for aktier efter ligningslovens § 16B, stk. 1, skal medregnes i den skattepligtige almindelige indkomst.

§ 2. Fortjeneste ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, når den skattepligtige har erhvervet aktierne på et tidspunkt, der ligger mindre end tre år forud for afståelsen. Stk. 2. I fortjeneste, der i et givet indkomstår er skattepligtig efter stk. 1, kan den skattepligtige fradrage indkomstårets tab ved afståelse af aktier, som den skattepligtige har erhvervet på et tidspunkt, der ligger mindre end 3 år forud for afståelsen. Overstiger de samlede tab de samlede fortjenester, kan det overskydende tab fradrages i fortjeneste efter stk. 1 i de fem efterfølgende indkomstår. Inden for denne periode kan tabet kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i nettofortjeneste ved afståelse af aktier i et tidligere indkomstår. Stk. 3. Fortjeneste og tab opgøres efter § 5. For skattepligtige, som har erhvervet aktier som led i deres næringsvej, opgøres fortjeneste og tab dog efter § 3. For skattepligtige, der er omfattet af den i § 4, stk. 2 og 3, angivne kreds af personer m.v., opgøres fortjeneste og tab efter § 6.

§ 3. Fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier, som er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst. Stk. 2. For de i stk. 1 nævnte aktier opgøres fortjeneste eller tab som forskellen mellem afståelsessummen og den del af den samlede anskaffelsessum for aktierne i hvert enkelt selskab, der efter en forholdsmæssig fordeling falder på de afståede aktier. Den skattepligtige kan dog i stedet vælge at medregne urealiseret fortjeneste eller tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler for opgørelserne. Det en gang valgte princip for opgørelse af fortjeneste eller tab på aktier kan kun ændres efter tilladelse fra ligningsrådet. Stk. 3. Bestemmelsen i § 5, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse på de her omhandlede aktier.

§ 4. Fortjeneste ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, medregnes i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3, ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst. I andre tilfælde er fortjenesten ikke skattepligtig. Stk. 2. Beskatning efter stk. 1, 1. pkt., finder sted, hvis den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for afståelsen af aktierne har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen. Beskatning sker dog kun, hvis den skattepligtige i det pågældende indkomstår afstår mere end 1 pct. af aktiekapitalen. Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhørte den skattepligtiges ægtefælle, forældre, bedsteforældre, børn, børnebørn og søskende samt disse personers ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. På tilsvarende måde medregnes aktier, som tilhørte selskaber, fonde m.v., hvori den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft en bestemmende indflydelse. Er den skattepligtige et selskab, medregnes aktier, som tilhørte andre selskaber, der indgår i en koncern sammen med det pågældende selskab, jfr. aktieselskabslovens § 2 og anpartsselskabslovens § 2. Endvidere medregnes aktier, som tilhørte den foran anførte personkreds, der har en afgørende indflydelse over koncernen. Stk. 4. Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne, kan i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3, fradrages ved opgørelsen af skattepligtig særlig indkomst for det pågældende indkomstår. Kan tabet ikke rummes i den skattepligtige særlige indkomst for dette indkomstår, kan det overskydende tab fradrages i skattepligtig særlig indkomst for de 5 efterfølgende indkomstår. Tabet kan kun fradrages i det omfang, det kan rummes i skattepligtig særlig indkomst for de pågældende indkomstår. Inden for den nævnte periode kan tabet kun overføres til fradrag i et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i skattepligtig særlig indkomst for et tidligere indkomstår. Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på de i § 3 nævnte tilfælde.

§ 5. Fortjenesten eller tabet ved afståelse af aktier opgøres i de i § 2, stk. 3, 1. pkt., omhandlede tilfælde som forskellen mellem det ved afståelsen indvundne beløb og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Fondsaktier, aktieretter og tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, anses for erhvervet af denne for 0 kr. Stk. 2. Hvis en aktionær ejer aktier med samme rettigheder, men erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først erhvervede aktier for de først afståede. Stk. 3. Fondsaktier, som et selskabs aktionærer erhverver ved udnyttelse af dem tildelte aktieretter, anses som erhvervet på tidspunktet for tildelingen af aktieretterne. Tilsvarende anses aktier, som et selskabs aktionærer erhverver ved udnyttelse af dem tildelte tegningsretter, for erhvervet ved tildelingen af tegningsretterne. Stk. 4. Aktieretter eller tegningsretter, som ikke udnyttes af aktionæren, men afstås, anses for erhvervet samtidig med moderaktien. Ved afståelse af sådanne retter anses de retter, som knytter sig til de ældste aktier, for først afstået. Stk. 5. Tab kan kun fradrages i det omfang, tabet overstiger udbytter af de pågældende aktier, som selskabet har været fritaget for at medregne ved indkomstopgørelsen efter selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2. Stk. 6. Er aktier erhvervet før den 1. januar 1962, træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1962 i stedet for anskaffelsessummen, hvis denne er lavere end værdien pr. 1. januar 1962.

§ 6. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for afståelsen selv eller sammen med den i § 4, stk. 3, angivne kreds af personer m.v. har ejet aktier eller rådet over stemmeværdien som angivet i § 4, stk. 2 og 3, opgøres fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier efter reglerne i stk. 2-7. Dette gælder, hvad enten fortjenesten indgår i skattepligtig almindelig indkomst efter § 2 eller særlig indkomst efter § 4. Stk. 2. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen. Stk. 3. Afstår en skattepligtig en del af sine aktier i et selskab, fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen imellem de afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Dette gælder også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning. Fordelingen foretages på grundlag af aktiernes pålydende. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved denne fordeling henføres til de afståede aktier, lægges til grund ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles efter foranstående regler. Stk. 4. Var den skattepligtige den 1. juli 1981 omfattet af stk. 1, og er dette fortsat tilfældet ved den pågældendes første afståelse af aktier efter dette tidspunkt, indgår de aktier, som den skattepligtige ejede den 1. juli 1981, i opgørelsen af den samlede anskaffelsessum efter stk. 3 med det i § 7, stk. 2, sidste pkt., i lov om særlig indkomstskat m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 561 af 13. december 1979, nævnte beløb. Er den pågældende ved den første afståelse efter den 1. juli 1981 ikke længere omfattet af stk. 1, opgøres fortjeneste eller tab efter § 5. Stk. 5. Bliver den skattepligtige efter den 1. juli 1981 omfattet af stk. 1, opgøres den samlede anskaffelsessum på grundlag af de faktiske anskaffelsessummer for de aktier, den skattepligtige ejer på dette senere tidspunkt. Den skattepligtige kan dog vælge at anvende en gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, han ejede den 1. juli 1981. Stk. 6. Hvis den skattepligtige på noget tidspunkt har opgjort fortjeneste eller tab efter stk. 3, skal den pågældende ved fremtidige afståelser anvende reglerne i stk. 3, selv om fortjeneste eller tab ved afståelsen ikke indgår i dennes almindelige eller særlige indkomst. Stk. 7. Reglerne i § 5, stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse.

§ 7. I den fortjeneste, der opgøres efter § 6, foretages fradrag efter reglerne i stk. 2 og 3. Indgår fortjenesten i skattepligtig særlig indkomst efter § 4, finder tillige reglerne i stk. 4-7 anvendelse. Stk. 2. I fortjenesten foretages et årligt procentfradrag. Dette fradrag udgør 9 pct. af anskaffelsessummen for aktien og beregnes for det indkomstår, hvori anskaffelsen har fundet sted, og for hvert af de efterfølgende indkomstår. Fradraget gives dog ikke for det indkomstår, hvori afståelsen finder sted. Er aktien erhvervet før den 1. juli 1981, beregnes procentfradraget af den formueskattepligtige kursværdi pr. 1. januar 1981 i stedet for af anskaffelsessummen, medmindre denne er højere. Fradraget gives tidligst for indkomståret 1981. Det samlede fradrag kan ikke overstige fortjenesten. Stk. 3. Afstår den skattepligtige en del af aktierne i et selskab, udgør fradragsbeløbet en forholdsmæssig del af fradragene for de forudgående indkomstår vedrørende den samlede aktiebeholdning. Denne del af fradragsbeløbene opgøres efter forholdet mellem de afståede aktiers pålydende og den samlede aktiebeholdnings pålydende. Den resterende del af det samlede fradrag for disse indkomstår videreføres til de efterfølgende indkomstår og tillægges det fradrag, der beregnes for disse indkomstår. Fradrag for de efterfølgende indkomstår beregnes på grundlag af den del af den tidligere beregnede anskaffelsessum, jfr. stk. 2, der forholdsmæssigt vedrører de aktier, den skattepligtige beholder, med tillæg af anskaffelsessummer for senere erhvervede aktier. Stk. 4. Hvis den skattepligtige i det pågældende indkomstår afstår samtlige aktier i et selskab, og det efter stk. 2 og 3 i alt opgjorte fradrag er mindre end 125.000 kr., indrømmes der ved opgørelsen af særlig indkomst et yderligere fradrag på forskellen mellem fradraget efter stk. 2 og 3 og 125.000 kr. Afstår den skattepligtige kun en del af aktierne i selskabet, udgør det yderligere fradrag kun forskellen mellem fradraget efter stk. 2 og 3 og en så stor del af 125.000 kr., som de afståede aktiers pålydende udgør af aktiekapitalen. Stk. 5. Fradraget efter stk. 4 kan ikke overstige de samlede fortjenester efter fradrag efter stk. 2 og 3. Den skattepligtige kan i løbet af 4 på hinanden følgende indkomstår højst opnå et samlet fradrag efter stk. 4 på 125.000 kr. Stk. 6. Det er uden betydning for et dødsbos ret til fradrag i den opgjorte fortjeneste på aktier efter stk. 4 og stk. 5, at afdøde eller dennes ægtefælle i et af de foregående 3 indkomstår har afstået aktier. Stk. 7. I den efter stk. 1-5 opgjorte samlede fortjeneste ved afståelse af aktier med fradrag af et eventuelt tab, jfr. § 4, stk. 4, foretages ved opgørelsen af særlig indkomst et fradrag på 5 pct., dog højst 4.000 kr.

§ 8. Lovens regler finder tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne, jfr. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter § 4, stk. 2 og 3, har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen. Konvertible obligationer medregnes heller ikke til aktiekapitalen ved afgørelsen af, om den skattepligtige har afstået mere end 1 pct. af denne. Stk. 3. Reglerne i § 7, stk. 4 og 5, finder ikke anvendelse ved afståelse af konvertible obligationer eller retten til at tegne sådanne. Stk. 4. Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli 1981 og ikke omfattet af § 3, anses for anskaffet for obligationernes kursværdi pr. 1. juli 1981 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere.

§ 10. Fortjeneste eller tab ved udlæg af aktier i et dødsbo til ægtefælle, arvinger og legatarer medregnes ikke efter § 2 ved opgørelsen af boets skattepligtige indkomst. Dette gælder, selv om de udlagte aktiers værdi overstiger modtagerens andel i boet. Stk. 2. Ved opgørelsen af skattepligtig fortjeneste og tab efter § 2 for den, der som ægtefælle, arving eller legatar har fået udlagt aktier fra et dødsbo, anses aktierne for erhvervet ved udlægget til de værdier, de er opført med i den endelige boopgørelse, en opgørelse efter kildeskattelovens § 20, stk. 2, jfr. § 16, stk. 4, eller en opgørelse efter kildeskattelovens § 20C, stk. 4, jfr. § 20, stk. 2. Stk. 3. Hvis der udlægges aktier fra et dødsbo og boet ikke kræver sig beskattet efter § 4, uagtet betingelserne herfor er til stede, indtræder udlægsmodtageren i boets skattemæssige stilling. Beskatning finder dog kun sted, hvis udlægsmodtageren afhænder aktierne inden for 5 år efter udlægget, medmindre udlægsmodtageren i øvrigt er omfattet af § 4. Stk. 4. Med de begrænsninger, der følger af stk. 1-3, finder bestemmelserne i kildeskatteloven om beskatning i forbindelse med dødsfald anvendelse ved afståelse af aktier.

§ 11. Hvis der efter kildeskattelovens § 14, stk. 2, eller § 15 foretages en afsluttende indkomstansættelse for en afdød, kan tab ved afståelse af aktier i de tilfælde, der er nævnt i § 4, stk. 2 og 3, og som ikke tidligere er fradraget i afdødes særlige indkomst for de fem foregående indkomstår i overensstemmelse med § 4, stk. 4, fradrages ved den afsluttende ansættelse af særlig indkomst og om nødvendigt i boets særlige indkomst for dets første indkomstsår. Ved anvendelsen af § 4, stk. 4, anses tidsrummet fra afslutningen af afdødes sidste normale indkomstår til afslutningen af boets første indkomstår for et indkomstår. Stk. 2. Hvis der ved den afsluttende indkomstansættelse konstateres tab ved afståelse af aktier i de tilfælde, der er nævnt i § 4, stk. 2 og 3, kan dette fradrages i overensstemmelse med reglerne i § 4, stk. 4, i boets særlige indkomst for det første indkomstår og om nødvendigt i boets særlige indkomst for de følgende fire indkomstår. Stk. 3. Hvis der i boet konstateres tab ved afståelse af aktier i de tilfælde, der er nævnt i § 4, stk. 2 og 3, og dette ikke kan udnyttes fuldt ud ved overførsel til boets senere indkomstår efter § 4, stk. 4, kan boet kræve et beløb svarende til 30 pct. af det resterende tab udbetalt af skattemyndigheden. Beløbet må dog ikke overstige summen af de skattebeløb, som afdøde, den med afdøde sambeskattede ægtefælle og boet har betalt af særlig indkomst i boets foregående indkomstår, i det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, og i de to foregående indkomstår. Om fordeling af udgifterne mellem stat og kommune gælder kildeskattelovens § 31, stk. 3, 3. pkt.

§ 12. Hvis et uskiftet bo skiftes i længstlevende ægtefælles levende live, kan tab ved længstlevendes afståelse af aktier i de tilfælde, der er nævnt i § 4, stk. 2 og 3, inden for de sidste fem indkomstår, inden skiftebegæringen imødekommes, i det omfang det ikke kan udnyttes fuldt ud ved overførsel til længstlevendes senere indkomstår efter § 4, stk. 4, fradrages i boets særlige indkomst for de samme indkomstår. For hvert af disse senere indkomstår skal tabet dog først søges fradraget i længstlevendes særlige indkomst efter § 4, stk. 4. I det omfang tabet derefter kan udnyttes ved fradrag i boets særlige indkomst, kan det ikke overføres til længstlevendes særlige indkomst for det efterfølgende indkomstår. Tabet kan ikke overføres til boet i dettes sidste indkomstår, hvis skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller en opgørelse efter kildeskattelovens § 20, stk. 2, eller § 2 C, stk. 4, ligger forud for afslutningen af længstlevendes tilsvarende indkomstår. Stk. 2. Hvis der i boet konstateres tab ved afståelse af aktier i de tilfælde, der er nævnt i § 4, stk. 2 og 3, og dette ikke kan udnyttes fuldt ud ved overførsel til boets senere indkomstår efter § 4, stk. 4, kan boet kræve et beløb svarende til 30 pct. af det resterende tab udbetalt af skattemyndigheden. Beløbet må dog ikke overstige summen af de skattebeløb, som længstlevende, afdøde og boet har betalt af særlig indkomst i de to foregående indkomstår. Om fordeling af udgifterne mellem stat og kommune gælder kildeskattelovens § 31, stk. 3, 3. pkt.

§ 13. Hvis reglerne i § 11 i lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber finder anvendelse på aktier i det fortsættende selskab, som aktionærerne modtager som vederlag for aktier i det ophørende selskab, og en aktionær inden 5 år efter fusionen afstår disse aktier, beskattes denne efter reglerne i § 4, hvis et salg af aktierne i det ophørende selskab ville have udløst beskatning efter denne regel. Ved bedømmelsen af, om der inden for de første 5 år er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, er det afgørende, om et salg af de modsvarende aktier i det ophørende selskab ville have udløst beskatning efter § 4. Hvis aktionærernes aktiebesiddelse i det fortsættende selskab er omfattet af § 4, finder beskatning dog sted uden hensyn til besiddelsestidens længde.