Lov om ændring af lov om frigørelsesafgift m. v. af fast ejendom (Ændringer som følge af indførelse af kontantvurdering)
Skatteministeriet
LOV nr 299 af 10/06/1981 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov om frigørelsesafgift m. v. af fast ejendom, jfr. lovbekendtgørelse nr. 301 af 12. juni 1970, som ændret senest ved lov nr. 61 af 18. februar 1981, foretages følgende ændringer: 1. I § 2, stk. 1, 4. pkt., indsættes efter "inddragelsen": ", reguleret i henhold til vurderingslovens § 2A,". 2. I § 6, stk. 1, 1. pkt., udgår: ", 2. pkt". 3. § 6, stk. 3, affattes således: "Stk. 3. Henstand er betinget af, at der til sikkerhed for betaling af henstandsbeløbet tinglyses skadesløsbrev på ejendommen med oprykkende prioritet. Skadesløsbrevets pålydende skal have panteret inden for den ved den senest foretagne vurdering ansatte ejendomsværdi, reguleret i henhold til vurderingslovens § 2A. Henstand kan dog også indrømmes, såfremt der stilles anden betryggende sikkerhed." 4. I § 8 indsættes efter "ejendommen" (2 steder): ", henholdsvis den afgiftspligtige del af denne,". 5. I § 8 indsættes som stk. 2: "Stk. 2. Overtager primærkommunen den i ejendommen, henholdsvis den afgiftspligtige del af denne, indestående gæld, forhøjes overtagelsessummen med forskellen mellem gældens pålydende og dens kursværdi på tidspunktet for handelens indgåelse opgjort efter reglerne i ligningslovens § 21A, stk. 2, såfremt kursværdien er under pari. Medfører reglerne i ligningslovens § 21A, stk. 2, at kursværdien er over pari, nedsættes overtagelsessummen tilsvarende." 6. § 9, stk. 4, 1. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: "Afståelsesafgift svares af forskellen mellem afståelsesvederlaget for ejendommen og det beløb, hvortil vurderingsrådet har ansat ejendommen til ejendomsværdi, inden omregning efter vurderingslovens § 6A ved den første vurdering efter inddragelsen under en byzone eller et sommerhusområde. Til denne værdi lægges de forbedringsudgifter, der er afholdt efter den nævnte vurdering." 7. § 12, 4. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: "Endvidere udgør slutbeløbet ejendomsværdien ved den første vurdering, efter at afgiftspligt i henhold til § 11, stk. 1, er indtrådt. Indtræder pligten til at svare frigørelsesafgift i medfør af § 11, stk. 2, udgør slutbeløbet det beløb, hvortil vurderingsrådet har ansat ejendommen til ejendomsværdi ved 17. almindelige vurdering, inden omregning efter vurderingslovens § 6A." 8. I § 15 indsættes efter "ejendommen" (2 steder): ", henholdsvis den afgiftspligtige del af denne,", og "§ 12, 4. pkt." ændres til: "§ 12, 5. pkt." 9. I § 16, 2. pkt., ændres "§ 12, 4. pkt." til: "§ 12, 4. og 5. pkt."
§ 2. Loven har virkning fra og med 1. april 1981. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg slot, den 10. juni 1981, den 10. juni 1981 MARGRETHE R
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1981
- Ikrafttrædelsesdato
- 26. juli 1999