Bekendtgørelse om nedsættelse af forhøjelsen af gaveafgift, udsættelse med indgivelse af gaveanmeldelse og udsættelse med betaling af gaveafgift
BEK nr 339 af 19/06/1981
§ 1
Amtsskatteinspektoraterne kan nedsætte forhøjelsen af gaveafgiftsbeløb efter §§ 45 og 47 i lov om afgift af arv og gave, uanset afgiftens størrelse og forsinkelsen med indsendelse af gaveanmeldelsen.
§ 2
Amtsskatteinspektoraterne kan give de afgiftspligtige udsættelse med indgivelse af gaveanmeldelse i indtil 3 måneder.
§ 3
Statsskattedirektoratet kan som et led i opkrævningen give udsættelse med betaling af gaveafgift i indtil et år fra afgiftens forfaldsdag.
§ 4
Såfremt et amtsskatteinspektorats forhøjelse af en værdiansættelse i en gaveanmeldelse påklages, kan inspektoratet give henstand med betalingen af den del af gaveafgiften, der skyldes forhøjelsen, indtil klagesagens afgørelse.
§ 5
Amtsskatteinspektoraternes og statsskattedirektoratets afgørelser kan indbringes for ministeren for skatter og afgifter.
§ 6
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 1981.
§ 19, stk. 2, i finansministeriets bekendtgørelse om arve- og gaveafgift nr. 161 af 28. marts 1973 med senere ændringer ophæves.
pre_paragraph I henhold til § 48 i lov om afgift af arv og gave, jfr. lovbekendtgørelse nr. 443 af 28. september 1972 med senere ændringer, fastsættes følgende bestemmelser:
Ministeriet for skatter og afgifter, den 19. juni 1981, den 19. juni 1981
/Mogens Lykketoft Rene Mikkelsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1981
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1981