Bekendtgørelse om gymnasie- og HF-læreruddannelsen på Roskilde Universitetscenter

Engelsk I. Generelt Formål: Formålet er, at de studerende ved studiets slutning har a. evne til skriftligt og mundtligt at udtrykke sig flydende og nuanceret på engelsk uden nævneværdige afvigelser fra standardsproget; b. betydelige kundskaber inden for fonologi, grammatik, semantik og anvendt lingvistik; c. fortrolighed med tekstteori og tekstanalytiske metoder; d. fortrolighed med væsentlige områder inden for engelsk og amerikansk litteratur, herunder dennes historiske udvikling; e. et betydeligt kendskab til kultur- og samfundsforhold i Storbritannien og USA med særlig vægt på det 20. århundrede; f. indsigt i væsentlige sider af fagets didaktik med særlig vægt på HF- og gymnasieniveau. Vejledende prøver i normalforudsætninger: Det er en betingelse for indskrivning ved overbygningsfaget engelsk, at den studerende har aflagt vejledende prøver i mundtlig og skriftlig sprogfærdighed. Ved disse prøver vurderes det, om den studerende har tilegnet sig de sproglige forudsætninger for at gennemføre fagstudiet. Prøverne består af 1 mundtlig og 1 skriftlig prøve. Ved prøverne medvirker en eller flere lærere ved faget og 2 censorer udefra, der udpeges blandt censorerne i engelsk. Lærer(e) og censorer giver en kort skriftlig vurdering af den studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdighed. Vurderingen afgives til den studerende og til centrets studieadministration. II. 1. faglig-pædagogiske modul (Lingvistik og sprogbeskrivelse) Indhold: a. Almen og anvendt lingvistik. b. Engelsk fonetik. c. Engelsk grammatik. Arbejdet skal foregå dels i kursus- og seminarform og dels i projektform. Projektarbejdet skal gå i dybden med et centralt emne inden for lingvistik og/eller sprogbeskrivelse. Evaluering: A. Fonologi evalueres ved intern prøvning. Heri indgår fonetisk-tonetisk transskription. B. Der afholdes 2 mundtlige prøver: a. 1 mundtlig prøve i lingvistik og sprogbeskrivelse. Prøven tager udgangspunkt i en fremlagt projektrapport, efter de(n) studerendes valg, herunder et skriftligt resume, udarbejdet på engelsk af hver enkelt deltagende studerende. Den enkelte projektdeltager redegør for væsentlige aspekter af projektet. Eksaminator(erne) formulerer spørgsmål med udgangspunkt i projektet, i de eksaminationsemner, som er opstillet i forbindelse med den interne evaluering, og i den mundtlige redegørelse. b. 1 mundtlig prøve i grammatisk analyse. Der prøves på grundlag af en ulæst tekst på ca. 1 normalside eller en eksempelsamling. Der gives 2 karakterer , 1 for hver prøve. Karakteren for prøve b skal være 6 eller derover. Karakteren for prøve a indgår i modulkvotienten med vægten 3. Karakteren for prøve b indgår i modulkvotienten med vægten 1. Den studerende kan særskilt genindstille sig til hver af prøverne. III. 2. faglig-pædagogiske modul (Kultur- og samfundsforhold) Indhold: Indsigt i de politiske, sociale og kulturelle forhold i engelsk-talende lande, især Storbritannien og USA, samt en forståelse af disses historiske forudsætninger. I modulet indgår endvidere tekstteori og tekstanalyse med særligt henblik på arbejdet med forskellige sagprosatyper. Der arbejdes i dybden i projektform med mindst to stofområder, et britisk - eventuelt med inddragelse af commonwealth - og et amerikansk. Et af områderne kan behandles mere indgående end det andet. Fordybelsen sker for hvert af områderne gennem 1) en historisk placering af området, 2) en orientering i de væsentligste behandlinger af det relevante kildemateriale og 3) en motiveret afgrænsning af det særlige område, som gøres til genstand for detaljeret bearbejdelse. Hver studerende udarbejder på engelsk et resume af de dele af området, den pågældende har arbejdet særligt med. Evaluering: Der afholdes 1 mundtlig prøve. Prøven har to faser: a. Prøven tager udgangspunkt i en fremlagt projektrapport, efter de(n) studerendes valg, herunder det ovenfor nævnte skriftlige resume, udarbejdet på engelsk af hver enkelt deltagende studerende. Den enkelte studerende redegør for væsentlige aspekter af projektet og inddrages i en samtale om centrale områder af den tilgrundliggende primær- og sekundærlitteratur, samt problemer i forbindelse med den samlede projektrapport. Eksaminator(erne) formulerer spørgsmål med udgangspunkt i projektet, i de eksaminationsemner, som er opstillet i forbindelse med den interne evaluering, og i den mundtlige redegørelse. b. En prøve i samfundskundskab på grundlag af en kortere ulæst tekst. Der gives 1 karakter . Ved fastsættelsen af karakteren indgår vurderingen af fase a med vægten 3 og vurderingen af fase b med vægten 1. IV. 3. faglig-pædagogiske modul (Litteratur) Indhold: a. Tekstteori og tekstanalyse, herunder kendskab til de litterære genrer. b. Et arbejde i dybden i projektform med mindst to væsentlige områder, et fra engelsk - eventuelt med inddragelse af commonwealth - og et fra amerikansk litteratur: et fra før år 1900 og et fra efter år 1900. Et af områderne kan behandles mere indgående end det andet. Fordybelsen sker for hvert af områderne gennem 1) en litteraturhistorisk placering af området, 2) en orientering i områdets primærlitteratur og de væsentligste behandlinger af denne og 3) en motiveret afgrænsning af det særlige område, som gøres til genstand for detaljeret bearbejdelse. Hver studerende udarbejder på engelsk et resume af de dele af området, den pågældende har arbejdet særligt med. c. Kendskab til de to nationallitteraturers historie. Evaluering: Der afholdes 1 mundtlig og 3 skriftlige prøver: Prøven tager udgangspunkt i en fremlagt projektrapport efter de(n) studerendes valg samt det overfor nævnte resume, udarbejdet af hver enkelt deltagende studerende. Hver enkelt studerende redegør for væsentlige aspekter af projektet og inddrages i en samtale om centrale områder af den tilgrundliggende primær- og sekundærlitteratur, samt problemer i forbindelse med den samlede projektrapport. Eksaminator(erne) formulerer spørgsmål med udgangspunkt i projektet, i de eksaminationsemner, som er opstillet i forbindelse med den interne evaluering, og i den mundtlige redegørelse. a. 1 bunden opgave i tekstforståelse. Besvarelsen skrives på engelsk. b. 1 bunden opgave i oversættelse fra dansk til engelsk. c. 1 bunden opgave i oversættelse fra engelsk til dansk med sproglig-stilistiske kommentarer, der især prøver grammatik, stilistik og semantik. Der gives 3 karakterer: - 1 karakter for den mundtlige prøve. - 1 karakter i tekstforståelse og sproglig-stilistisk kommentar baseret på 1 delkarakter for hver af de skriftlige prøver a og c. - 1 karakter i skriftlig sprogfærdighed baseret på 1 delkarakter for hver af de skriftlige prøver a, b og c. De to karakterer for de skriftlige prøver skal være 6 eller derover. Den studerende kan særskilt indstille sig til hver af prøverne i dette modul. Den studerende kan særskilt genindstille sig til hver af de to delelementer (skriftlig sprogfærdighed og tekstforståelse m.v.) i de skriftlige prøver a og c, hvis den studerende får 5 eller derunder i delkarakter. V. Evaluering af mundtlig sprogfærdighed og udtale Mindst to af de faglig-pædagogiske moduleksaminer foregår på engelsk, dog skal den moduleksamen, der afslutter faget, altid foregå på engelsk. Ved den moduleksamen, der afslutter faget, gives der 1 karakter for mundtlig sprogfærdighed og udtale. Hvis den studerende består i modulets indhold, men ikke i mundtlig sprogfærdighed og udtale, kan den studerende genindstille sig til en særlig prøve i mundtlig sprogfærdighed og udtale. Karakteren for mundtlig sprogfærdighed og udtale indgår i modulkvotienten for den faglig-pædagogiske moduleksamen, som afslutter faget.

Tysk I. Generelt Formål: Formålet er, at de studerende ved studiets slutning Hertil kræves a. evne til skriftligt og mundtligt at udtrykke sig flydende og nuanceret på tysk uden nævneværdige afvigelser fra tysk normalsprog; b. betydelige kundskaber inden for sprogets forskellige discipliner, i første række synkront samt i det for målsætningen nødvendige omfang også diakront; c. sikker og differentieret anvendelse af tekstteori og tekstanalytiske metoder; d. funderet indsigt i den tyske litteraturs væsentligste navne og perioder efter ca. 1720, på grundlag af en beskæftigelse i dybden og bredden med flere af disse. Litteratur forstås her som skønlitterære tekster, men der skal også inddrages primærtekster af sagprosakarakter; e. funderet indsigt i problemer inden for sprogområdets kulturelle og samfundsmæssige forhold; f. indsigt i væsentlige sider af fagets didaktik med særlig vægt på HF- og gymnasieniveau. Vejledende prøver i normalforudsætninger: Det er en betingelse for indskrivning ved overbygningsfaget tysk, at den studerende har aflagt vejledende prøver i mundtlig og skriftlig sprogfærdighed. Ved disse prøver vurderes det, om den studerende har tilegnet sig de sproglige forudsætninger for at gennemføre fagstudiet. Prøverne består af 1 mundtlig og 1 skriftlig prøve. Ved prøverne medvirker en eller flere lærere ved faget og 2 censorer udefra, der udpeges blandt censorerne i tysk. Lærer(e) og censorer giver en kort skriftlig vurdering af den studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdighed. Vurderingen afgives til den studerende og til centrets studieadministration. Sprogfærdighed: Igennem hele studiet arbejdes der intensivt med erhvervelsen af et højt niveau af skriftlig og mundtlig sprogfærdighed gennem deltagelse i kurser i skriftlig og mundtlig sprogfærdighed (herunder oversættelser), udfærdigelse af arbejdsrapporter, oversigter og større opgaver samt tekstlæsning. Evnen til at forstå det talte og skrevne sprog øves endvidere gennem avislæsning, radioaflytning, sproglaboratorieøvelser og tilsvarende. II. 1. faglig-pædagogiske modul (Sprogbeskrivelse) Indhold: Evaluering: A. Fonetik evalueres ved intern prøvning. B. Der afholdes 1 skriftlig og 1 mundtlig prøve.

1. behersker sproget i praksis og teori, således at de ubesværet og spontant kan udtrykke sig korrekt, nuanceret og sikkert, og således at de er i stand til på sikker måde at vejlede eleverne i deres tilegnelse af sproget;

1. kan formidle såvel ældre som nyere tekster af alle sværhedsgrader og typer;

1. har et funderet førstehåndskendskab til væsentlige forfattere og perioder i tysk litteratur efter ca. 1720, sammen med et vist overblik over den historiske udvikling;

1. har et betydeligt kendskab til kultur- og samfundsforhold i de tysktalende lande.

1. Tysk fonetik, herunder fonetikkens kontrastive aspekter.

1. Tysk grammatik, syntaks, semantik og pragmatik, under synkront og til en vis grad diakront aspekt. Kendskab til kontrastive synspunkter samt forskellige sproglige beskrivelsesmodeller.

Fransk I. Generelt Formål: Formålet er, at de studerende erhverver sig praktisk og teoretisk kendskab til moderne fransk sprog, kendskab til litteratur, kultur og samfundsliv i Frankrig og eventuelle andre fransksprogede kulturområder, samt kendskab til fagets didaktiske stilling i gymnasiet og på HF i forhold til andre fagområder og til det samfund, hvori det fungerer. Vejledende prøver i normalforudsætninger: Det er en betingelse for indskrivning ved overbygningsfaget fransk, at den studerende har aflagt vejledende prøver i mundtlig og skriftlig sprogfærdighed. Ved disse prøver vurderes det, om den studerende har tilegnet sig de sproglige forudsætninger for at gennemføre fagstudiet. Prøverne består af 1 mundtlig og 1 skriftlig prøve. Ved prøverne medvirker en eller flere lærere ved faget og 2 censorer udefra, der udpeges blandt censorerne i fransk. Lærer(e) og censorer giver en kort skriftlig vurdering af den studerendes mundtlige og skriftlige sprogfærdighed. Vurderingen afgives til den studerende og til centrets studieadministration. Indhold: Studiearbejdet omfatter tekstlæsning med henblik på sproglig og indholdsmæssig iagttagelse, forståelse og tekstbehandling, herunder rammende og korrekt oversættelse af normalprosatekster fra dansk (fra 20. århundrede) til fransk og fra fransk til dansk. Der læses skønlitteratur og saglitteratur. De skønlitterære tekster skal tilgodese forskellige genrer og litterære perioder i rimeligt omfang. Saglitteraturen skal dække såvel kulturelle og videnskabelige som politisk-historiske forhold. Tekster fra fransksprogede kulturområder uden for Frankrig kan indgå. Fonetik: der sigtes mod teoretisk og praktisk beherskelse af det franske lydsystem og dets segmenteringsregler. Den fonetiske analyse omfatter behandling af stillag, intonationsforhold og socialt betingede variationer. Analysen benytter relevante transskriptionsformer. Fonetikkens grundlag, dels fysiologisk, dels sprogteoretisk, berøres. Der lægges vægt på korrekt udtale og dens formidling. Det franske udtrykssystems historie berøres. Grammatik: der sigtes mod teoretisk og praktisk beherskelse af fransk morfologi og syntaks, kendskab til videnskabelig beskrivelse af de vigtigste emner i fransk grammatik: ledstillingsformer, morfosyntaks (brug af tempus, modus, aspekt), orddannelse samt som forudsætning for grammatisk analyse et vist kendskab til teoretisk grammatik. Hovedtræk af det grammatiske systems historie fra ca. år 1500 må kendes, og den franske grammatiks historie berøres. II. 1. faglig-pædagogiske modul (Det lingvistisk-pædagogiske modul) Indhold: Evaluering: Der afholdes 3 skriftlige prøver: Der gives 3 karakterer ; 1 for hver prøve. Karakteren for prøve 1) skal være 6 eller derover. Den studerende kan særskilt indstille sig til hver af prøverne. III. 2. faglig-pædagogiske modul (Det skønlitterære modul) Indhold: Modulet omfatter Evaluering: Der afholdes 1 mundtlig prøve. Prøven har 2 faser: Prøvefasen tager sit udgangspunkt i en eller flere fremlagte projektrapporter efter de(n) studerendes valg, hvori hovedværkerne er behandlet tekstvidenskabeligt og litteraturhistorisk, enten værkanalytisk eller i forbindelse med en tværgående (f.eks. genremæssig eller periodemæssig) analyse. Analysen lægges til grund for eksaminationen. Den studerende kan vælge mellem to prøveformer: a. En samtale på fransk. Den studerende skal på korrekt, flydende fransk og med anvendelse af et varieret ordforråd kunne gengive handlingsforløb, give fyldestgørende udtryk for sine egne opfattelser og i dialogform deltage i en diskussion. b. En oplæsning af et tekststykke fra det opgivne materiale, samt en indledende præsentation af dette på fransk. Den efterfølgende samtale foregår på dansk. Der gives 2 karakterer for den mundtlige prøve, 1 i litteraturkundskab og 1 i mundtlig sprogfærdighed og udtale. Karakteren i sprogfærdighed og udtale skal være 6 eller derover. Den studerende, der har valgt prøveform b, kan genindstille sig til en særlig prøve i mundtlig sprogfærdighed og udtale, hvis den studerende har fået 5 eller derunder i mundtlig sprogfærdighed og udtale. IV. 3. faglig-pædagogiske modul (Det historisk-kulturelle modul) Indhold: Modulet skal give indsigt i politiske og sociale og kulturelle forhold i Frankrig samt i videnskab i relation til fransksproget materiale og forståelse af disse forholds historiske forudsætninger. Der arbejdes i dybden med 2 stofområder (et inden for samfundsforhold og et inden for kultur eller videnskab) og erhverves viden om Frankrigs samfundsforhold og kultur. Evaluering: Der afholdes 1 mundtlig prøve: Der opgives et saglitterært tekstmateriale efter den studerendes valg. Prøven tager udgangspunkt i en fremlagt projektrapport efter de(n) studerendes valg, hvori tekstmaterialet er behandlet og diskuteret kritisk. Den studerende kan vælge mellem to prøveformer: a. En samtale på fransk. Den studerende skal på korrekt, flydende fransk og med anvendelse af et varieret ordforråd kunne gengive handlingsforløb, give fyldestgørende udtryk for sine egne opfattelser og i dialogform deltage i en diskussion. b. En oplæsning af tekststykke fra det opgivne materiale, samt en indledende præsentation af dette på fransk. Den efterfølgende samtale foregår på dansk. Hvis der under 2. faglig-pædagogiske modul er valgt prøveform a, skal der vælges prøveform b, og omvendt. Der gives 2 karakterer for prøven, 1 i historisk-kulturel forståelse og 1 i mundtlig sprogfærdighed og udtale. Karakteren for mundtlig sprogfærdighed og udtale skal være 6 eller derover. Den studerende, der har valgt prøveform b, kan genindstille sig til en særlig prøve i mundtlig sprogfærdighed og udtale, hvis den studerende har fået 5 eller derunder i mundtlig sprogfærdighed og udtale.

Historie I. Generelt Formål: Formålet er, at de studerende erhverver sig en faglig viden i historie og sådanne færdigheder, at de kan forberede, gennemføre og vurdere undervisning i gymnasiet og på HF samt følge den faglige debat og på egen hånd udvide og uddybe deres kundskaber. De studerende skal derfor ved studiets afslutning have opnået: Vejledende prøve i normalforudsætninger: Det er en betingelse for indskrivning ved overbygningsfaget historie, at den studerende har aflagt en vejledende prøve i historisk kildeanvendelse. Ved denne prøve vurderes det, om den studerende har tilegnet sig forudsætningerne for at gennemføre fagstudiet. Ved prøven medvirker en eller flere lærere ved faget og 2 censorer udefra, der udpeges blandt censorerne i historie. Lærer(e) og censorer giver en kort skriftlig vurdering af den studerendes færdigheder. Vurderingen afgives til den studerende og til centrets studieadministration. Indhold: A. De faglige breddekrav: Ved den faglige bredde forstås et bredt kendskab til faget gennem arbejde med historiske problemer i forskellige perioder, samfund og samfundsformer. Der stilles følgende krav til projektarbejdet for, at det kan opfylde breddekravene: B. De faglige dybdekrav: Ved den faglige dybde forstås færdighed i at arbejde kritisk og analytisk med historiske problemer i forskellige perioder, samfund og samfundsformer. I tilknytning hertil tillige at kunne udvælge, benytte og vurdere relevant kildemateriale og centrale videnskabelige fremstillinger. Der stilles følgende krav til projektarbejdet for, at det kan opfylde dybdekravene: C. De pædagogiske krav: Ved de pædagogiske krav forstås færdighed i at tilrettelægge undervisningen i historie på det gymnasiale plan og evne til at redegøre klart for historiske emner, metoder, teorier og andre historikeres opfattelser, og til at argumentere for egen stillingtagen hertil. Der stilles følgende pædagogiske krav: II. 1. faglig-pædagogiske modul (Danmarks eller Danmarks og Nordens historie) Indhold: Modulet skal give de studerende et bredt kendskab til det under A-C nævnte indhold i historiestudiet. Der lægges især vægt på de under B, 1) og 2) anførte dybdekrav. Det omfatter tillige de pædagogiske krav. Projektarbejdet støttes af mindst 6 videnskabelige fremstillinger, herunder de i A, 3) og 4), nævnte fremstillinger med bredt sigte. Projektarbejdets emne skal være forskelligt fra emne og problemstilling i 2. faglig-pædagogiske modul. Evaluering: Der afholdes 2 prøver: Der gives 1 fælles karakter for de 2 prøver. III. 2. faglig-pædagogiske modul (Verdenshistorie) Indhold: Modulet skal give de studerende et bredt kendskab til det under A-C nævnte indhold i historiestudiet. Der lægges især vægt på de under B, 1) og 2), anførte dybdekrav. Det omfatter tillige de pædagogiske krav. Projektarbejdet støttes af mindst 6 videnskabelige fremstillinger, herunder de i A, 3) og 4), nævnte fremstillinger med bredt sigte. Projektarbejdets emne og problemstilling skal være forskelligt fra emne og problemstilling i 1. faglig-pædagogiske modul. Evaluering: Der afholdes 2 prøver: Der gives 1 fælles karakter for de 2 prøver. IV. 3. faglig-pædagogiske modul (Specialemodul) Indhold: Dette modul skal give de studerende anledning til at udføre et metodisk velfunderet arbejde inden for et særligt studeret historisk emne eller problem, der skal være rimelig forskelligt fra de emner/problemer, der er behandlet i 1. og 2. faglig-pædagogiske modul. Arbejdet skal være baseret på relevant kildemateriale og give udtryk for forståelse af de problemer, der er forbundet med dets anvendelse. I arbejdet skal inddrages mindst 6 centrale videnskabelige fremstillinger, hvis problemstillinger, valg af materiale, metoder samt argumentation skal gøres til genstand for en vurdering. De(n) studerende udarbejder en skriftlig specialeafhandling. Hvis flere studerende samarbejder om specialeafhandlingen, skal der fremgå af denne, hvilken del den enkelte studerende er ansvarlig for, og den enkelte studerendes bidrag skal kunne bedømmes for sig. Centret kan tillade, at specialeafhandlingen består af 2-3 mindre afhandlinger inden for specialeområdet. Offentliggjorte eller prisbelønnede afhandlinger kan indgå som specialeafhandling(er). Evaluering: Bedømmelsen sker på grundlag af specialeafhandlingen. En fagrelevant afhandling, der er belønnet med guldmedalje ved et af universiteterne, tildeles uden videre bedømmelse højeste karakter. Der gives en foreløbig karakter og en skriftlig begrundelse, som den studerende skal have lejlighed til at kommentere, inden karakteren for specialet fastsættes endeligt. Det kan fastsættes ved studieordning, at specialeafhandlingen skal drøftes ved en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(er) og censorer inden den endelige fastsættelse af karakteren. Der gives 1 karakter . V. Intern prøvning Det kan fastsættes ved studieordning, at følgende dybde- og breddekrav helt eller delvis evalueres ved intern prøvning

Samfundsfag I. Generelt Formål: Formålet er, at de studerende erhverver sig en både faglig og pædagogisk viden i samfundsfag, således at de får de teoretiske forudsætninger for at planlægge, udføre og vurdere undervisning i gymnasiet og på HF samt opnår et grundlag for at følge den faglige debat og udvikling. De studerende skal derfor ved studiets afslutning a. orientere sig inden for samfundsmæssige forhold gennem eksisterende teori og empiri, b. erkende og formulere samfundsmæssige problemer som samfundsvidenskabelige problemstillinger, c. systematisk indsamle og udvælge empirisk materiale til belysning af disse problemstillinger, d. vurdere forskellige teoretiske indfaldsvinkler på det foreliggende problem, e. vurdere forskellige samfundsvidenskabelige fremstillinger i nutid og fortid, placere dem i deres historiske og samfundsmæssige betingethed, vurdere deres problemstillinger, valg af materiale og metoder samt argumentation, II. 1. faglig-pædagogiske modul Indhold: Evaluering: Der afholdes 2 prøver, der især tager sigte på modulets dybdekrav, 1) en mundtlig prøve og 2) en skriftlig prøve. Ved evalueringen tages udgangspunkt i en fremlagt projektrapport efter de(n) studerendes valg. Der gives 1 fælles karakter for de to prøver. III. 2. faglig-pædagogiske modul Indhold: Evaluering: Der afholdes 2 prøver, der især tager sigte på modulets dybdekrav, 1) en mundtlig prøve og 2) en skriftlig prøve. Ved evalueringen tages udgangspunkt i en fremlagt projektrapport efter de(n) studerendes valg. Der gives 1 fælles karakter for de to prøver. IV. 3. faglig-pædagogiske modul (Specialemodul) Indhold: Der skal arbejdes med et centralt samfundsvidenskabeligt område, som skal være forskelligt fra de i 1. og 2. faglig-pædagogiske moduler behandlede områder. De(n) studerende udarbejder en skriftlig specialeafhandling. Hvis flere studerende samarbejder om specialeafhandlingen, skal det fremgå af denne, hvilken del den enkelte studerende er ansvarlig for, og den enkelte studerendes bidrag skal kunne bedømmes for sig. Centret kan tillade, at specialeafhandlingen består af 2-3 mindre afhandlinger inden for specialeområdet. Offentliggjorte eller prisbelønnede afhandlinger kan indgå som specialeafhandling(er). Evaluering: Bedømmelsen sker på grundlag af specialeafhandlingen. En fagrelevant afhandling, der er belønnet med guldmedalje ved et af universiteterne, tildeles uden videre bedømmelse højeste karakter. Der gives en foreløbig karakter og en skriftlig begrundelse, som den studerende skal have lejlighed til at kommentere, inden karakteren for specialet fastsættes endeligt. Det kan fastsættes ved studieordning, at specialeafhandlingen skal drøftes ved en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(er) og censorer inden den endelige fastsættelse af karakteren. Der gives 1 karakter .

1. kunne analysere og kritisere forskellige opfattelser af samfund, samfundsproblemer og samfundsvidenskab, således at de kan:

1. kunne belyse forskellige samfundssystemer i deres historiske og geografiske betingethed,

Geografi I. Generelt Formål: Uddannelsens formål er, at de studerende erhverver sig indsigt i geografiske sammenhænge og opnår de teoretiske forudsætninger for at planlægge, udføre og vurdere geografiundervisning på forskellige niveauer. Herudover skal de studerende opnå grundlag for at følge og deltage i den faglige debat og udvikling inden for geografi samt for at kunne vurdere fagets tilknytning til beslægtede fagområder. Indhold: Studiet opbygges omkring geografiske emner, der vælges med hovedvægt på problemstillinger, der knytter sig til den materielle produktions forudsætninger og konsekvenser. I det samlede studieforløb skal disse problemstillinger ses i såvel lokalt som globalt perspektiv. Det danske såvel som andre samfund skal behandles, ligesom der skal arbejdes med forskellige samfundsøkonomiske systemer (f.eks. socialistiske og kapitalistiske). I arbejdet med de geografiske emner skal de under A nævnte knudepunkter og deres indbyrdes sammenhæng tilgodeses, således at der i det samlede studieforløb indgår stof, der naturligt knytter sig til alle tre knudepunkter. Arbejdet med geografiske emner udgør hovedvægten i studieforløbet. Således skal de teoretiske indfaldsvinkler, der er nævnt under knudepunkterne, og de krav, der er nævnt under B-E, normalt underordnes arbejdet med disse emner. A. Krav til faglig bredde: B. Krav til faglig dybde: Under behandlingen af det faglige indhold skal der lægges vægt på en kritisk tilegnelse og anvendelse af relevante teorier og metoder. De studerende skal herunder: C. Fagtekniske krav: Under behandlingen af emneområderne skal der lægges vægt på: D. Pædagogiske krav: I forlængelse af arbejdet med det faglige indhold skal der foretages overvejelser over det valgte emnes placering inden for geografiundervisningen, såvel som inden for den samlede undervisning i skolen. Der skal arbejdes med formidlingsmæssige problemstillinger omkring det valgte emne. Herudover skal fagets placering i skolen og dets betydning for eleverne vurderes, ligesom mulighederne for samarbejde med andre fag omkring det valgte emne skal vurderes. E. Feltarbejde: Der skal indgå feltarbejde i studiet. II. 1. faglig-pædagogiske modul Formål og indhold: Dette modul skal give de studerende et bredt kendskab til dele af det under I nævnte indhold i geografistudiet. De studerende skal sætte sig ind i geografiundervisningen i gymnasiet og på HF og eventuelt i anden undervisning for 10.-12. uddannelsesår med hensyn til fagets stofomfang og arbejdsmetoder. Evaluering: Der afholdes 1 mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i en fremlagt projektrapport efter de(n) studerendes valg. Prøven former sig som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(erne) og censorerne. Evalueringen baseres på en faglig-pædagogisk helhedsvurdering af den enkelte studerendes arbejde set i forhold til modulets formål og indhold. Der gives 1 karakter. III. 2. faglig-pædagogiske modul Formål og indhold: Dette modul skal give de studerende et fagligt dyberegående kendskab til et emneområde med tilknytning til et, eventuelt flere af de under I, A, nævnte knudepunkter (idet I, B og I, D herunder tilgodeses). Dele af I, A og I, C, der ikke måtte være tilgodeset i 1. faglig-pædagogiske modul, skal tilgodeses i forbindelse med dette modul. Evaluering: Der afholdes 1 mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i en fremlagt projektrapport efter de(n) studerendes valg. Prøven former sig som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(erne) og censorerne. Evalueringen baseres på en faglig-pædagogisk helhedsvurdering af den enkelte studerendes arbejde set i forhold til modulets formål og indhold Der gives 1 karakter. IV. 3. faglig-pædagogiske modul (Specialemodul) Indhold: Dette modul består af et videnskabeligt, metodisk arbejde inden for et særligt studeret område af geografien eller et tilsvarende videnskabeligt metodisk arbejde med geografiens eller et geografisk emnes didaktiske, videnskabsteoretiske eller samfundsmæssige aspekter. Den studerende skal vise evne til at afgrænse, analysere og behandle problemer samt til kritisk og selvstændigt at anvende fagets metoder. Evaluering: Der afholdes 1 mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i en fremlagt projektrapport efter de(n) studerendes valg. Prøven former sig som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(erne) og censorerne. Evalueringen baseres på en faglig-pædagogisk helhedsvurdering af den enkelte studerendes arbejde set i forhold til modulets formål og indhold. Der gives 1 karakter. V. Intern prøvning: Dele af indholdet under I, B-E kan - efter nærmere bestemmelser i studieordningen - evalueres ved intern prøvning.

Biologi I. Generelt Formål: Uddannelsens formål er at give de studerende en basal biologisk viden, såvel teoretisk som metodisk, i et omfang, som sætter dem i stand til selvstændigt at tilegne sig og formidle viden om biologi og om biologiens anvendelse i samfundet. Indhold: Den studerende skal: A. 1) Tilegne sig et bredt kendskab til biologiens emneområder med vægt på de områder, der ligger centralt i biologiens udvikling, i et omfang, der kan danne grundlag for undervisningen i faget i gymnasiet og på HF og eventuelt i anden undervisning for 10.-12. uddannelsesår og for aktivt at kunne følge med i biologiens udvikling. a. centrale teorier og metoder inden for moderne biologi, b. forholdet mellem menneskets biologiske og samfundsmæssige baggrund, c. formulering, analyse og løsning af biologiske problemer på baggrund af kendskab til den biologiske forskningsproces. B. Integrere det faglige indhold med en eller flere pædagogiske problemstillinger. Herved skal dannes grundlag for problemorienteret biologiundervisning i gymnasiet og på HF og eventuelt i anden undervisning for 10.-12. uddannelsesår samt grundlag for aktivt at kunne følge med i den pædagogiske udvikling. C. 1) Erhverve sig en bred oversigt over biologiens anvendelsesområder og praktiske betydning for herved at kunne følge med i udviklingen inden for anvendt biologi. a. Biologiens, herunder skolefaget biologis, betydning for samfundet, biologiens historiske udvikling og forholdet mellem forskning, teknologi og samfund. b. Biologiske aspekter af samfundsproblemer. Der lægges vægt på praktisk eksperimentelt arbejde. I uddannelsen skal således indgå mindst 1 projekt, hvori praktisk-eksperimentelt arbejde er af væsentligt omfang. II. 1. faglig-pædagogiske modul (Breddemodul) Indhold: Arbejdet i modulet omfatter kravene A, 1, A, 2, b., B og C, 1 og 2, a., og skal fordeles mellem teoretisk og eksperimentelt grundkursus i biologi - herunder et feltbiologisk kursus - og et biologisk-pædagogisk projektarbejde. Det biologisk-pædagogiske projekt skal opfylde indholdskrav under B og udformes som en integration af et eller flere af biologiens emneområder med en eller flere pædagogiske problemstillinger, med særligt henblik på planlægning og gennemførelse af undervisningseksperimenter. I modulet indgår videregående feltkurser i terrestrisk økologi og akvatisk økologi samt feltbiologiske ekskursioner. Evaluering: A. Ved intern prøvning evalueres: a. Grundkursus i biologi, herunder feltbiologisk internat. b. Videregående feltkursus i terrestrisk økologi. c. Videregående feltkursus i akvatisk økologi. d. Feltbiologiske ekskursioner. Den studerende kan særskilt indstille sig til hver af de interne prøvninger uafhængigt af indstilling til de øvrige prøver under dette modul. Dog skal a. være bestået inden påbegyndelsen af eksamen i 2. faglig-pædagogiske modul. B. Der afholdes 1 mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i en fremlagt projektrapport efter de(n) studerendes valg. Prøven former sig som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(erne) og censorerne om centrale problemstillinger inden for og i forbindelse med projektet. Der gives 1 karakter. III. 2. faglig-pædagogiske modul (Dybdemodul) Indhold: Arbejdet i modulet omfatter en fordybelse i et biologisk emneområde gennem projektarbejde. Herigennem skal især kravene i A, 2, a. og c., og C, 2, a., opfyldes. Herudover skal en eller flere pædagogiske problemstillinger integreres i projektarbejdet. Evaluering: Det er en betingelse for, at den studerende kan deltage i prøver under 2. faglig-pædagogiske modul, at han har bestået grundkursus i biologi under 1. faglig-pædagogiske modul. Der afholdes 1 mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i en fremlagt projektrapport efter de(n) studerendes valg. Prøven former sig som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(erne) og censorerne om centrale problemstillinger inden for og i forbindelse med projektet. Der gives 1 karakter. IV. 3. faglig-pædagogiske modul (Specialemodul) Indhold: Projektarbejdet med modulet indebærer en videnskabelig fordybelse i et problem inden for et eller flere af områderne, der omfattes af kravene A-C. Evaluering: Der afholdes 1 mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i en fremlagt projektrapport efter de(n) studerendes valg. Prøven former sig som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(erne) og censorerne om centrale problemstillinger inden for og i forbindelse med projektet. Der gives 1 karakter.

Kemi I. Generelt Formål: Formålet er, at de studerende Indhold: Studiearbejdet fordeles ligeligt mellem kursus- og projektaktiviteter. Aktiviteterne formuleres som brøkdele af et modul. A. Kursusaktiviteter Kursusaktiviteterne omfatter følgende 4 felter: - fysisk kemi (termodynamik, kemisk kinetik, elektrokemi) - teoretisk kemi (molekylspektroskopi, kvantekemi) - organisk kemi (systematik, syntese, analyse, reaktionsmekanismer) - uorganisk kemi (systematik, strukturkemi, syntese, analyse). For hvert felt fastsættes der ved studieordning en fagligt afgrænset stofmængde under hensyntagen til det faglige indhold i tilsvarende studier ved andre institutioner. Et felt udgår, hvis det er studeret i basisuddannelsen. For den enkelte studerende kan kun 1 felt udgå. B. Projektaktiviteter Projekterne omfatter følgende felter: - formidling - forskning - anvendelser - vurdering af forskning - vurdering af anvendelser II. 1. faglig-pædagogiske modul (Kemi med vægt på det almene) Formål: Formålet er at tilvejebringe forudsætninger for og øvelse i at beskrive, analysere og formidle kemi med dagligdags eller anvendelsesorienteret udgangspunkt. Indhold: Modulets indhold sammensættes ligeligt af kursus- og projektaktiviteter efter retningslinjer under I, A og B. Evaluering: A. De eksperimentelle studieaktiviteter evalueres ved intern prøvning. Den interne prøvning skal være bestået inden påbegyndelse af eksamen i modulet. B. Der afholdes 1 skriftlig og 1 mundtlig prøve. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en fremlagt projektrapport efter de(n) studerendes valg. Prøven former sig som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(erne) og censorerne. Den skriftlige prøve evaluerer væsentligst de teoretiske aktiviteter i modulet. Der gives 2 karakterer, 1 for den skriftlige og 1 for den mundtlige prøve. Den studerende kan særskilt indstille sig til hver af prøverne i dette modul. III. 2. faglig-pædagogiske modul (Kemi med vægt på det teoretiske) Formål: Modulet skal give den studerende et generelt kendskab til den kemiske teoridannelse og et detaljeret kendskab til enkelte teoretiske, kemiske problemstillinger, således at kemiens teoretiske grundlag kan beskrives, analyseres og formidles. Indhold: Modulets indhold sammensættes ligeligt af kursus- og projektaktiviteter efter retningslinjerne under I, A og B. Evaluering: A. De eksperimentelle studieaktiviteter evalueres ved intern prøvning. Den interne prøvning skal være bestået inden påbegyndelse af eksamen i modulet. B. Der afholdes 1 skriftlig og 1 mundtlig prøve. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en fremlagt projektrapport efter de(n) studerendes valg. Prøven former sig som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(erne) og censorerne. Den skriftlige prøve evaluerer væsentligst de teoretiske aktiviteter i modulet. Der gives 2 karakterer, 1 for den skriftlige og 1 for den mundtlige prøve. Den studerende kan særskilt indstille sig til hver af prøverne i dette modul. IV. 3. faglig-pædagogiske modul (Kemi med vægt på det empiriske) Formål: Modulet skal give den studerende forudsætninger for og øvelse i at udføre kemiske eksperimenter og vurdere eksperimentelt materiale, således at kemiens empiriske betragtninger kan beskrives, analyseres og formidles. Indhold: Modulets indhold sammensættes ligeligt af kursus- og projektaktiviteter efter retningslinjerne under I, A og B. Evaluering: A. De eksperimentelle studieaktiviteter evalueres ved intern prøvning. Den interne prøvning skal være bestået inden påbegyndelse af eksamen i modulet. B. Der afholdes 1 skriftlig og 1 mundtlig prøve. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en fremlagt projektrapport efter de(n) studerendes valg. Prøven former sig som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(erne) og censorerne. Den skriftlige prøve evaluerer væsentligst de teoretiske aktiviteter i modulet. Der gives 2 karakterer, 1 for den mundtlige og 1 for den skriftlige prøve. Den studerende kan særskilt indstille sig til hver af prøverne i dette modul.

Fysik I. Generelt Formål: Formålet er, at de studerende: A. erhverver sig en sådan forståelse af fagets teorier, metode og resultater, at den kan danne grundlag for undervisning inden for gymnasiet og HF; B. erhverver sig en sådan indsigt i fysikundervisningens didaktiske, metodiske og pædagogiske aspekter, at de på pædagogisk kompetent måde kan tilrettelægge og gennemføre undervisningsforløb i overensstemmelse med pædagogiske og faglige behov i gymnasiet og HF; C. på centralt historisk grundlag erhverver sig et eksemplarisk kendskab til samspillet mellem faget, teknologien og samfundet. Indhold: De studerende skal gennem uddannelsen opnå: Ad A. a. en forståelse af fagets centrale begrebsdannelser, b. en forståelse af og træning i arbejde med to af fagets teoribygninger, c. en videnskabelig indsigt i og erfaring med anvendelse af fagets begreber og teoribygninger på et af fysikkens emneområder, således at områdets videnskabelige udvikling kan følges. Ad B. a. et kendskab til omsætning af fagets teorier, metode og resultater til undervisningsstof og kendskab til forskellige arbejdsmønstre, samt en forståelse af vekselvirkningen mellem teori og eksperiment og fortrolighed med den eksperimentelle og demonstrationstekniske side af fysikundervisningen, herunder risikomomenterne, b. en forståelse af kognitive problemer ved tilegnelsen af fysik på forskellige alderstrin og med forskellige forudsætninger, c. en forståelse af fysikkens placering og funktion i gymnasiet og på HF og eventuelt i anden undervisning for 10.-12. uddannelsesår i lys af skolens og uddannelsessystemets samfundsmæssige funktion og fagets betydning for den enkelte. Ad C. a. et kendskab til fagets historiske udvikling som grundlag for en forståelse af fagets nuværende samfundsmæssige placering, teknologisk og kulturelt, b. et kendskab til teknostrukturens historiske udvikling, således at dette, kombineret med fysisk viden, kan danne basis for en forståelse af det nuværende samfunds teknologiske struktur, c. en forståelse af fagets erkendelsesmæssige udvikling og betydning. I de faglig-pædagogiske moduler skal der for den enkelte studerende indgå eksperimentelt arbejde svarende til 0,2 modul. Generelle evalueringsbestemmelser: Fysiske undervisningsforsøg evalueres ved intern prøvning. De interne prøvninger skal være bestået inden påbegyndelse af eksamen i den studerendes sidste fysikmodul. II. 1. faglig-pædagogiske modul (Breddemodul) Indhold: Modulet skal især sikre uddannelsens alsidighed. Modulet skal opfylde kravet A, a. og i mindre grad tilgodese kravene B, a., B, b., B, c., C, a., C, b. og C, c. For så vidt angår kravet A, a., skal følgende emner dækkes i modulet: Klassisk mekanik og relativitetsteori, elektricitetslære, bølgefysik, kvantefysik, astrofysik og termodynamik med statistisk mekanik. Evaluering: Der afholdes 3 prøver: a. 2 skriftlige prøver, der ved hjælp af kvantitative problemstillinger kan tjene til at undersøge, om de fysiske grundbegreber og deres indbyrdes relationer er indlært og forstået. b. 1 større mundtlig prøve, der tager sit udgangspunkt i en eller flere fremlagte projektrapporter, som omfatter væsentlige dele af modulets faglig-pædagogiske indhold. Prøven former sig som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(erne) og censorerne. Prøven skal ved hjælp af kvalitative problemstillinger tjene til at undersøge, om den studerende opfylder modulets mål med hensyn til niveau, overblik og helhedsopfattelse af faget i dets pædagogiske og samfundsmæssige sammenhænge. Der gives 3 karakterer, 1 for hver prøve. I modulkvotienten indgår de 2 karakterer for de skriftlige prøver med hver vægten 1 og karakteren for den mundtlige prøve med vægten 2. III. 2. faglig-pædagogiske modul (Dybdemodul) Indhold: Modulet skal især sikre en faglig fordybelse i udvalgte områder (dybde). Modulet skal opfylde Evaluering: Der afholdes 2 prøver: a. en skriftlig prøve, der med udgangspunkt i et eller flere konkrete eksempler kan tjene til at undersøge, om den studerende kan anvende de i modulet behandlede teorier, b. som punkt b. i 1. faglig-pædagogiske modul. Der gives 2 karakterer, 1 for hver prøve. IV. 3. faglig-pædagogiske modul (Specialemodul) Indhold: Modulet skal især sikre et dybtgående arbejde i overensstemmelse med en videnskabelig tradition inden for et valgt emneområde (speciale). Modulet skal opfylde kravet A, c. Hvis dette krav opfyldes i 2. faglig-pædagogiske modul, kan specialemodulet i stedet koncentreres om et af punkterne B, b., B, c., C, a., C, b. og C, c. Hvis flere studerende samarbejder om en specialeafhandling, skal det fremgå af denne, hvilken del den enkelte studerende er ansvarlig for, og den enkelte studerendes bidrag skal kunne bedømmes for sig. Centret kan tillade, at specialeafhandlingen består af 2-3 mindre afhandlinger inden for specialeområdet. Offentliggjorte eller prisbelønnede afhandlinger kan indgå som specialeafhandling(er). Evaluering: Den studerende kan vælge mellem prøveformerne: a. En mundtlig prøve med udgangspunkt i en fremlagt projektrapport inden for modulet efter de(n) studerendes valg. Prøven former sig som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(erne) og censorerne. Ved prøven vurderes den studerendes overblik over og indsigt i det valgte emneområde. b. En evaluering af en skriftlig afhandling, der forholder sig direkte til indholdskravet i modulet. Bedømmelsen sker på grundlag af specialeafhandlingen. En fagrelevant afhandling, der er belønnet med guldmedalje ved et af universiteterne, tildeles uden videre bedømmelse højeste karakter. Der gives en foreløbig karakter og en skriftlig begrundelse, som den studerende skal have lejlighed til at kommentere, inden karakteren for specialet fastsættes endeligt. Det kan fastsættes ved studieordning, at specialeafhandlingen skal drøftes ved en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(er) og censorer inden den endelige fastsættelse af karakteren. Der gives 1 karakter.

Matematik I. Generelt Formål: Formålet er, at de studerende skal erhverve sig grundlag for at a. hjælpe elever i gymnasiet og på HF til at opbygge, analysere, vurdere og anvende matematiske modeller. Dette indebærer, at læreren skal kunne bibringe eleverne et tilstrækkeligt grundlag for, at de kan arbejde med matematiske modeller, og en tilstrækkelig viden til, at matematikkens videnskabelige og samfundsmæssige placering afmystificeres, b. hjælpe eleverne til selv at udfinde og gennemføre slutninger i deduktive løb, c. formidle matematikkens erkendelsesteoretiske status i bred forstand, dels inden for faget, dels i forhold til andre viden- og samfundsområder, i en form, der er tilpasset skoleformerne, d. beherske en række forskellige undervisningsformer og vurdere deres anvendelighed i en foreliggende undervisningssituation, e. tage hensyn til kognitive problemer ved tilegnelsen af matematik på forskellige udviklingstrin og i forskellige socialgrupper, f. formidle og berige en løbende debat med eleverne om deres matematiske ræsonnementer, g. fungere som matematisk vejleder for elever og lærere i forbindelse med andre fag og h. arbejde videnskabeligt med fagets metoder og teorier, således at de er i stand til at følge fagets udvikling og den faglige debat. Indhold: Under studiet skal den studerende behandle knudepunkterne under A og under arbejdet hermed opnå fortrolighed med emnekredsene under B. A. 1) Matematisk modelbygning, herunder såvel stokastiske som deterministiske modeller og såvel selvstændig konstruktion som kritik af eksisterende modeller. - i hvilken forstand og i hvilket omfang matematiske ræsonnementer i en model kan betragtes som meningsfulde og sande udsagn om den virkelighed, modellen foregiver at beskrive, - hvordan sammenhængen er mellem matematiske tankeformer og deduktive processer i andre forbindelser, - hvordan matematisk erkendelse frembringes bl.a. ved en vekselvirkning mellem matematikkens indre dynamik og dens modelfunktion, samt hvordan der rent faktisk har fundet gensidig påvirkning sted mellem matematikkens udvikling og processer i samfundet. B. 1) Logik og mængdelære, studeret i et sådant omfang og på en sådan måde, at den studerende kan klargøre disse almene begrebers betydning for og funktion i opbygningen af matematikundervisningen samt i behandlingen af matematiske sammenhænge. II. 1. faglig-pædagogiske modul Indhold: Modulet udgøres af knudepunkterne A, 1)-A, 5) samt et antal af emnekredsene B,1)-B,8), se under V. Evaluering: Se under VI. III. 2. faglig-pædagogiske modul Indhold: Dette modul omfatter knudepunkterne A,1), A,4), og A,5) samt et antal af emnekredsene B,1)-B,8), se under V. Evaluering: Se under VI. IV. 3. faglig-pædagogiske modul Indhold: Dette modul omfatter knudepunkterne A,2), A,3), A,4), og A,5) samt et antal af emnekredsene B,1)-B,8), se under V. Evaluering: Se under VI. V. Emnekredsenes fordeling på moduler Hver af emnekredsene B,1)-B,8) skal knyttes til et modul. Fordelingen af emnekredsene på de tre moduler foretages af den enkelte studerende. VI. Evaluering Ved intern prøvning evalueres emnekredsene B,1, B,2, B,4, B,5, B,7 og B,8, idet dog den af disse emnekredse, som den studerende - jfr. 1) nedenfor - vælger som genstand for skriftlig prøve, ikke kræves evalueret ved intern prøvning. De interne prøvninger skal være bestået inden påbegyndelsen af den sidste prøve i den studerendes sidste modul i matematik. For hvert modul afholdes 1 skriftlig og 1 mundtlig prøve. Der gives 2 karakterer, 1 for den skriftlige og 1 for den mundtlige prøve.

Datalogi I. Generelt Formål: Formålet er, at de studerende erhverver sig både faglig og pædagogisk-didaktisk viden i datalogi, og erfaring i at løse datalogiske opgaver i samarbejde med andre fagfolk, således at de bliver i stand til at udfylde de for undervisningen på det gymnasiale niveau gældende generelle og fagspecifikke mål, samt at de opnår grundlag for at følge og aktivt medvirke i den faglige debat og udvikling. De studerende skal derfor erhverve sig grundlag for at - hjælpe eleverne til at opbygge, analysere, vurdere og anvende datalogiske modeller, - fungere som datalogisk vejleder i forbindelse med andre fag, - formidle forståelse af datalogiens videnskabelige indhold og af edb-teknikkens samfundsmæssige funktioner, - tilrettelægge undervisningen på grundlag af en forelagt læseplan, herunder kunne tage kritisk stilling til foreliggende undervisningsmidler samt selvstændigt kunne udforme undervisningsmateriale til undervisningen og omforme afsnit i foreliggende lærebogsmateriale, - beherske forskellige undervisningsformer og vurdere deres anvendelighed i en foreliggende undervisningssituation, samt tage hensyn til kognitive problemer i forbindelse med forskellige udviklingstrin og socialgrupper, - arbejde praktisk og videnskabeligt med fagets metoder og teorier. II. 1. faglig-pædagogiske modul (Programmering) Indhold: De studerende skal erhverve sig fortrolighed med følgende emnekredse: De studerende skal have indsigt i databegrebets almene karakter og skal kende de grundlæggende datatyper, datastrukturer, notationsformer og dataprocesser. De studerende skal have indsigt i forskellige problemløsningsmetoder bl.a. ved hjælp af modelbegrebet, og skal kunne algoritmesere veldefinerede problemer ved anvendelse af almindelige metoder til algoritmebeskrivelse. De skal kunne vurdere en opgiven algoritmes hensigtsmæssighed og effektivitet. De studerende skal erhverve sig træning i at planlægge, programmere, afprøve og dokumentere middelstore programmeringsopgaver ved anvendelse af et højere, generelt programmeringssprog. Desuden skal de have færdighed i at udnytte et programbibliotek. De studerende skal have beskæftiget sig med fundamentale datastrukturer såsom poster, filer, tabeller, lister og træer, samt med dataprocesser såsom ordning, søgning og klassifikation, og skal herunder erhverve sig indsigt i samspillet mellem datastruktur og dataproces. Emnekredsen er elementær numerisk analyse med særligt henblik på anvendelse i forbindelse med problemløsning ved hjælp af datamaskine. De studerende skal have stiftet bekendtskab med de almindelige metoder til rodfinding, interpolation, numerisk integration og løsning af differentialligninger. Evaluering: Der afholdes 1 skriftlig og 1 mundtlig prøve. Den skriftlige prøve har til formål at undersøge - ved hjælp af afgrænsede, kvantitative problemstillinger - om den studerende behersker de faglige grundbegreber og teknikker, der indgår i modulets emnekredse. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en fremlagt projektrapport efter de(n) studerendes valg, og har til formål at undersøge den studerendes overblik over og helhedsopfattelse af modulets indhold. Prøven former sig som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(er) og censor(er). Der gives 2 karakterer , 1 for den skriftlige og 1 for den mundtlige prøve. Den studerende kan særskilt indstille sig til hver af prøverne i dette modul. III. 2. faglig-pædagogiske modul (Maskiner) Indhold: De studerende skal erhverve sig fortrolighed med følgende emnekredse: Emnekredsen er de fysiske, tekniske og logiske principper, der ligger til grund for konstruktion af datamaskiner. De studerende skal have beskæftiget sig med centralenhedens, ind/ud-kanalers og ydre enheders fysiske og logiske struktur, have kendskab til principper for mikroprogrammering samt have studeret forskellige adresseringsmetoder og principper for datatransport mellem registre og lagre. Endvidere skal de have kendskab til principper for datatransmission. Emnekredsen er symbolsk kodning. De studerende skal have kendskab til principperne for opbygning af assembler og skal kunne programmere i et symbolsk maskinsprog. Emnekredsen er basisprogrammel og standardprogrammel. De studerende skal lære at udnytte det driftsprogrammel, der normalt leveres af datamaskinleverandøren, og skal erhverve sig indsigt i de forskellige driftsformer og deres krav til operativsystem og maskinstruktur. Emnekredsen er programmeringssprog i al almindelighed. De studerende skal have beskæftiget sig med forskellige former for sprog. Principperne for sprogbeskrivelse studeres, også med henblik på en dybere forståelse af oversætterteknik. Evaluering: Der afholdes 1 skriftlig og 1 mundtlig prøve. Den skriftlige prøve har til formål at undersøge - ved hjælp af afgrænsede, kvantitative problemstillinger - om den studerende behersker de faglige grundbegreber og teknikker, der indgår i modulets emnekredse. Den mundtlige prøve tager udgangspunkt i en fremlagt projektrapport efter de(n) studerendes valg og har til formål at undersøge den studerendes overblik over og helhedsopfattelse af modulets indhold. Prøven former sig som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(er) og censor(er). Der gives 2 karakterer, 1 for den skriftlige og 1 for den mundtlige prøve. Den studerende kan særskilt indstille sig til hver af prøverne i dette modul. IV. 3. faglig-pædagogiske modul (Specialemodul) (Systemer) Indhold: De studerende skal erhverve sig fortrolighed med følgende emnekredse: Emnekredsen er systemanalyse og systemkonstruktion. De studerende skal have beskæftiget sig med den almindelige metodik ved systemarbejde, herunder have arbejdet med administrative databehandlingsopgaver. I dette arbejde indgår overvejelser om vekselvirkning mellem system og omgivelser, herunder bl.a. sikkerhed mod fejl og misbrug. De studerende må erhverve sig indsigt i, hvordan datamaskiner anvendes i skole, erhvervsliv og af det offentlige. Herunder må de studerende beskæftige sig med forskellige systemer, beregnet til automatisk databehandling. Maskinstrukturens og teknologiens indflydelse på løsningerne må studeres, også med hensyn til organiseringen af det humane system omkring maskinerne. De studerende må erhverve sig indsigt i bl.a. de økonomiske, sociale, politiske og juridiske problemer, som den voksende brug af datamaskiner rejser. De bør have kendskab til og kritisk kunne vurdere forskellige informationssystemer for f.eks. planlægning, styring og kontrol. De studerende må erhverve sig indsigt i, hvilke mål der angives for undervisningen i datalogiske emner i gymnasiet og på HF og eventuelt i anden undervisning for 10.-12. uddannelsesår, og hvorledes denne undervisning kan planlægges, gennemføres og evalueres. I modulet udfører den studerende et specialeprojekt, hvis emne aftales mellem den studerende og læreren. Formålet med specialeprojektet er, at den studerende skal fordybe sig i et område eller i anvendelse af metoder inden for faget og i denne forbindelse viser evne til problemafgrænsning og problemløsning samt til selvstændigt at anvende fagets metoder på specialets emne. De(n) studerende udarbejder en skriftlig specialeafhandling. Hvis flere studerende samarbejder om specialeafhandlingen, skal det fremgå af denne, hvilken del den enkelte studerende er ansvarlig for, og den enkelte studerendes bidrag skal kunne bedømmes for sig. Centret kan tillade, at specialeafhandlingen består af 2-3 mindre afhandlinger inden for specialeområdet. Offentliggjorte eller prisbelønnede afhandlinger kan indgå som specialeafhandling(er). Evaluering: 1. Specialet. Bedømmelsen sker på grundlag af specialeafhandlingen. En fagrelevant afhandling, der er belønnet med guldmedalje ved et af universiterne, tildeles uden videre bedømmelse højeste karakter. Der gives en foreløbig karakter og en skriftlig begrundelse, som den studerende skal have lejlighed til at kommentere, inden karakteren for specialet fastsættes endeligt. Det kan fastsættes ved studieordning, at specialeafhandlingen skal drøftes ved en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(er) og censorer inden den endelige fastsættelse af karakteren. Der gives 1 karakter. Karakteren skal være 6 eller derover. 2. Modulets øvrige indhold. Der afholdes 1 mundtlig prøve. Prøven har til formål at undersøge den studerendes overblik over og helhedsopfattelse af modulets indhold. Prøven former sig som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(er) og censorer. Der gives 1 karakter . Karakteren skal være 6 eller derover. Den studerende kan særskilt indstille sig til hver af prøverne i dette modul.

Den pædagogiske dimension I. Formål Formålet er, at den studerende gennem studiet af pædagogiske, psykologiske og sociologiske forhold erhverver sig forudsætninger for at fungere som lærer - bevidst og rationelt i hele lærerfunktionens bredde og alsidighed. II. Indhold a. Skolens og uddannelsessystemets samfundsmæssige funktion - herunder uddannelsernes kvalificerings- og socialiseringsfunktioner, det danske uddannelsessystems udvikling og opbygning eventuelt i sammenligning med tilsvarende forhold i andre lande, og specielt gymnasie- og HF-uddannelsernes funktion, placering og organisation. b. Generelle pædagogiske forhold - herunder forskellige pædagogiske opfattelser, teorier og metoder, deres holdningsgrundlag, værdier, mål og praktiske konsekvenser, samt aktuel pædagogisk debat i almindelighed og specielt vedrørende gymnasie- og HF-uddannelserne. c. Generelle psykologiske forhold - herunder forskellige opfattelser af psykologien, teorier og metoder, deres holdningsgrundlag, anvendelsesområder og praktiske konsekvenser, samt psykologiens muligheder, indvirkning og anvendelse i uddannelse og opdragelse. a. Udviklings-, indlærings-, og socialiseringsmæssige forhold - herunder hvordan udvikling og indlæring finder sted gennem individets samspil med omgivelserne, den sociale, kognitive, affektive og sproglige udvikling, samt særlige udviklingsmæssige forhold for gymnasie- og HF-uddannelsernes elever. b. Forskellige sociale miljøer - i relation til deres indvirkning på elevernes udvikling og forudsætninger. c. Faglige forudsætninger - udviklingsmæssige forhold af speciel relevans for det pågældende fag, herunder fagets betydning i elevernes tilværelse og fremtid. a. Skolen som samfund - dens mål, miljø, regler, normer og placering i elevernes, lærernes, forældrenes og andre impliceredes tilværelse. b. Det pædagogiske miljø - tilrettelæggelse af miljøer og situationer, der kan fremme udvikling og indlæring, herunder relevante social- og gruppepsykologiske forhold. c. Forhold omkring lærerens rolle og funktion, samt samarbejdsforhold, der vedrører elever, forældre og lærere. d. Faget i skolen - det pågældende fags placering og funktion i skolen som helhed og i relation til de øvrige fag, herunder specielt mulighederne for samarbejde med andre fag. e. Den faglige formidling - herunder undervisningens planlægning og gennemførelse, undervisningsprincipper, principper for udvælgelse af emner, stof og problemer, samt didaktiske og metodologiske forhold. f. Evaluering - herunder forskellige evalueringsformer, evalueringens indvirkning på det pædagogiske miljø, undervisningen, indlæringen og lærerfunktionen. g. Differentierings- og vejledningsforhold og forskellige muligheder for specialundervisning. Pædagogiske, psykologiske og sociologiske forhold af særlig betydning for samarbejdet med socialpædagogiske institutioner i og uden for skolen/kursus. Den studerende skal gennemføre mindst 30 timers praktik i en undervisningsinstitution. III. Placering i studiet og evaluering Den pædagogiske dimension (hele indholdet under II) integreres i videst muligt omfang i studiet af kandidatfagenes faglig-pædagogiske modulkrav. Følgende henregnes til de faglig-pædagogiske moduler og evalueres ved intern prøvning: II, 1 b og c, 2 a-c, 3 b og d-f samt 5 (praktikken).

Jobmodulet Det er en betingelse for, at den studerende kan påbegynde jobmodulet, at den pågældende har bestået mindst 4 faglig-pædagogiske moduleksaminer samt de interne prøvninger efter § 18, III. I. Indhold Pædagogisk-psykologisk-sociologiske forhold (§ 18, II,1, a, 3, a, c, og g, samt 4) II. Evaluering Der afholdes 1 mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i en fremlagt projektrapport efter den studerendes valg. Prøven former sig som en samtale mellem den studerende, eksaminator(er) og censorer. Hele modulets indhold kan inddrages i samtalen. Der gives 1 karakter for prøven. Karakteren skal være 6 eller derover.

Læreruddannelsens formål og struktur

Læreruddannelsens formål og struktur

Læreruddannelsen på Roskilde Universitetscenter har til formål på videnskabeligt grundlag at give de studerende de faglige og pædagogiske kvalifikationer til at være lærere i gymnasiet og ved kurser til højere forberedelseseksamen (HF) i 2 undervisningsfag. Uddannelsen omfatter dog ikke prøve i praktisk pædagogik efter § 16, stk. 3, i lov om gymnasieskoler og studenterkursus.

Læreruddannelsen består af en basisuddannelse på 2 år og en overbygning på 3 1/2 år. Om basisuddannelsen henvises til bekendtgørelse om basisuddannelser på Roskilde Universitetscenter.

Der kan tilbydes gymnasie- og HF-lærere efteruddannelse inden for overbygningsuddannelsernes fagområder.

Følgende undervisningsfag i gymnasiet/HF kan indgå i uddannelsen som kandidatfag: Dansk, engelsk, tysk, fransk, historie, samfundsfag, geografi, biologi, kemi, fysik og matematik. Herudover kan datalogi indgå. Yderligere kandidatfag - eventuelt som tværfag - kan oprettes med undervisningsministerens godkendelse.

Undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser, kan fastsætte nærmere regler om adgangen til at vælge eller kombinere kandidatfag.

I uddannelsen indgår psykologi og pædagogik samt praktik i en undervisningsinstitution (den pædagogiske dimension).

Overbygningen består af 7 moduler.

Modulerne fordeles med 3 faglig-pædagogiske moduler til hvert af de to kandidatfag og 1 modul til de forudsætninger for lærerfunktionen i gymnasiet og på HF, der ikke omfattes af uddannelsen i kandidatfagene (jobmodulet).

Om modulernes formål og indhold (modulkravene) henvises til kapitel 2 om de enkelte kandidatfag, den pædagogiske dimension og jobmodulet. Om de almindelige bestemmelser om uddannelserne, herunder evalueringen, henvises til bekendtgørelse om uddannelser på Roskilde Universitetscenter (fællesbekendtgørelsen) .

Studieordninger for læreruddannelsen (og ændringer af sådanne) sendes til direktoratet for gymnasieskolerne og højere forberedelseseksamen, så snart de er vedtaget og normalt mindst 1 måned, før de træder i kraft.

På beviset for moduler i læreruddannelsen angives enkeltkarakterer og delkarakterer. Om bevisets øvrige indhold henvises til fællesbekendtgørelsen.

Den, der har gennemført læreruddannelsen, betegnes som candidatus/candidata magisterii (cand. mag.).

Bestemmelser om de enkelte kandidatfag, den pædagogiske dimension og

Bestemmelser om de enkelte kandidatfag, den pædagogiske dimension og

Dansk I. 1. faglig-pædagogiske modul Formål: Formålet er, at de studerende tilegner sig viden om og analytisk færdighed over for danske sprogbrugsmanifestationer, og at de i forbindelse hermed tilegner sig viden om de fagdidaktiske problemer, der vedrører sprogundervisning. Indhold: Modulet omfatter Evaluering: A. Svensk og norsk sprog evalueres ved intern prøvning. Den studerende kan indstille sig til denne prøvning uafhængigt af indstilling til øvrige prøver i dette modul. B. Der afholdes 1 skriftlig og 1 mundtlig prøve. 1. Den skriftlige prøve tager sigte på det ovenfor under nr. 1 nævnte. Der forelægges den studerende en talt eller skreven tekst. Den studerende skal foretage en sproglig analyse af teksten inden for de i nr. 1 angivne rammer. 2. Ved den mundtlige prøve vælger den studerende mellem 2 prøveformer: a. Prøven tager sigte på det ovenfor under nr. 2 og 3 nævnte. Prøven tager udgangspunkt i en fremlagt projektrapport, som opfylder kravene ovenfor under nr. 2. Prøven former sig som en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(er) og censorer. Prøven tager udgangspunkt i korte tematiserende oplæg over det fremlagte projekt fra de(n) studerende. b. Prøven tager sigte på det ovenfor under nr. 2 og 3 nævnte. Den studerende fremlægger som grundlag for eksaminationen et bredt udvalg af det tekstmateriale, der er analyseret i henhold til nr. 2 ovenfor. Tekstmaterialet ledsages af en arbejdsrapport. Prøven former sig som en samtale mellem den studerende, eksaminator(er) og censorer. Prøven tager udgangspunkt i en af eksaminator(er) og censorer udvalgt problemstilling, som kan belyses ud fra tekstmaterialet, og som den studerende ifølge arbejdsrapporten har valgt at beskæftige sig med. Prøven er individuel. Der gives 1 karakter. I denne karakter indgår delkarakteren fra den skriftlige prøve med vægten 1 og delkarakteren fra den mundtlige prøve med vægten 2. Den studerende kan særskilt indstille sig til hver af prøverne. II. 2. faglig-pædagogiske modul Formål: Formålet er, at de studerende tilegner sig viden om og analytisk færdighed over for danske sprogbrugsmanifestationer set og forstået i deres såvel åndshistoriske som materialhistoriske sammenhænge, og at de i forbindelse hermed tilegner sig viden om de fagdidaktiske problemer, der knytter sig til undervisningen i tekstlæsning. Indhold: Modulet omfatter 1) Et overblik over den danske tekst- og kulturhistorie med en tilhørende læsning af danske tekster fra middelalderen til nutiden. I forbindelse hermed hovedtræk af svensk og norsk teksthistorie samt udblik til verdenslitteraturen. Endvidere danskfagets historie. 2) Studium af en afgrænset gruppe af tekster. Herunder skal behandles det anlagte afgrænsningskriteriums videnskabelige status, og den pågældende tekstgruppe skal studeres i en kultur- og samfundshistorisk sammenhæng. 3) Kendskab til og erfaring med historisk og strukturelt orienterede tekstanalytiske metoder og teorier i forbindelse med læsning af tekster af forskellige typer og fra forskellige perioder. Evaluering: Der afholdes 1 skriftlig og 1 mundtlig prøve. 1. Den skriftlige prøve Der forelægges den studerende en (eller en mindre gruppe af) ulæst(e) tekst(er). Den studerende skal analysere og kommentere denne (gruppe) tekst(er) under anvendelse af tekst- og kulturhistorisk viden og teoretisk og metodisk indsigt. Den studerende kan vælge mellem 2 prøveformer: a. en prøve af 6 timers varighed, b. en prøve af 1 uges varighed. 2. Den mundtlige prøve Den studerende vælger mellem 3 prøveformer: a. Der prøves i det under indholdets nr. 2 valgte område med udgangspunkt i en ulæst tekst inden for det pågældende område. Prøven er individuel. b. Der prøves i det under indholdets nr. 2 valgte område med udgangspunkt i en fremlagt projektrapport fra et individuelt projekt efter den studerendes valg. Prøven er individuel. c. Der prøves i det under indholdets nr. 2 valgte område med udgangspunkt i en gruppes fremlagte projektrapport, efter de(n) studerendes valg. Prøven afholdes som gruppeprøve, men kan efter ønske fra den studerende også afholdes som individuel prøve. Projektarbejdet danner udgangspunkt for en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(er) og censorer. Prøven tager udgangspunkt i korte tematiserende oplæg fra den enkelte studerende over det fremlagte projekt. Der gives 2 karakterer, 1 for den skriftlige prøve og 1 for den mundtlige prøve. Den studerende kan særskilt indstille sig til hver af prøverne. III. 3. faglig-pædagogiske modul (Specialemodul) Formål: Formålet er, at den studerende skal fordybe sig i et område inden for faget (specialet) under anvendelse af primære kilder og den dertil hørende videnskabelige litteratur, og at den studerende i denne forbindelse viser fortrolighed med almindelige videnskabelige principper samt evne til problemafgrænsning og problemløsning og til kritisk og selvstændigt at anvende fagets metoder på det foreliggende emne. Indhold: Emnet for specialestudiet aftales mellem den studerende og læreren sådan, at der først aftales et bredere specialeområde og senere et snævrere specialeemne. De(n) studerende udarbejder en skriftlig specialeafhandling. Hvis flere studerende samarbejder om specialeafhandlingen, skal det fremgå af denne, hvilken del den enkelte studerende er ansvarlig for, og den enkelte studerendes bidrag skal kunne bedømmes for sig. Centret kan tillade, at specialeafhandlingen består af 2-3 mindre afhandlinger inden for specialeområdet. Offentliggjorte eller prisbelønnede afhandlinger kan indgå som specialeafhandling(er). Evaluering: Bedømmelsen sker på grundlag af specialeafhandlingen. En fagrelevant afhandling, der er belønnet med guldmedalje ved et af universiteterne, tildeles uden videre bedømmelse højeste karakter. Der gives en foreløbig karakter og en skriftlig begrundelse, som den studerende skal have lejlighed til at kommentere, inden karakteren for specialet fastsættes endeligt. Det kan fastsættes ved studieordning, at specialeafhandlingen skal drøftes ved en samtale mellem de(n) studerende, eksaminator(er) og censorer inden den endelige fastsættelse af karakteren. Der gives 1 karakter . 1. Mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i en fremlagt projektrapport efter de(n) studerendes valg, med sprogligt emne, eventuelt med sprogpædagogisk sigte. Den enkelte studerende redegør for de dele af projektet, den pågældende særlig har beskæftiget sig med. Redegørelsen danner udgangspunkt for en samtale mellem eksaminator(er), censorer og den studerende. Samtalen er ikke begrænset til de dele af projektet, den studerende særlig har beskæftiget sig med. 2. Skriftlig prøve. Der prøves i syntaktiske, sproghistoriske og semantiske spørgsmål ud fra en tysksproget tekst fra efter 1750 eller et projektmateriale. Der gives 2 karakterer , 1 for den mundtlige og 1 for den skriftlige prøve. Karakteren for den mundtlige prøve gives på grundlag af en faglig-pædagogisk helhedsvurdering af den enkelte studerendes arbejde set i forhold til modulets formål og indhold. III. 2. faglig-pædagogiske modul (Litteratur) Indhold: Tekstteori og tekstanalyse, herunder eksemplariske behandlinger af et antal primærtekster med lige stor vægt på tiden før og efter 1900. Mindst 2 væsentlige perioder inden for tysk litteratur skal behandles i dybden, 1 før og 1 efter 1900. Perioderne placeres kultur- og litteraturhistorisk. Væsentlige dele af periodernes skønlitteratur og de væsentligste behandlinger heraf indgår i arbejdet. Der gives en motiveret afgrænsning af perioderne. Evaluering: Der afholdes 1 skriftlig og 1 mundtlig prøve. 1. Mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i en fremlagt projektrapport efter de(n) studerendes valg. Rapporten skal være et litterært emne enten af ældre dato (før 1900) eller af nyere dato (efter 1900). Den enkelte studerende redegør for de dele af projektet, den pågældende særlig har beskæftiget sig med. Redegørelsen danner udgangspunkt for en samtale mellem eksaminator(er), censorer og den studerende. Samtalen er ikke begrænset til de dele af projektet, den studerende særlig har beskæftiget sig med. 2. Skriftlig prøve. Prøve i tekstforståelse og periodekendskab. Tematisk og stilistisk analyse samt periodebestemmelse af en dateret ulæst tekst. Teksten skal være af nyere dato, hvis der i den mundtlige prøve er valgt et litterært emne af ældre dato, og omvendt. I prøven skal indgå en oversættelse fra tysk til dansk af prøveteksten eller en del af denne. Der gives 2 karakterer, 1 for den mundtlige og 1 for den skriftlige prøve. Karakteren for den mundtlige prøve gives på grundlag af en faglig-pædagogisk helhedsvurdering af den enkelte studerendes arbejde set i forhold til modulets formål og indhold. IV. 3. faglig-pædagogiske modul (Emnestudium) Indhold: a. en analyse af et skønlitterært emne, forfatterskab, en genre eller et centralt skønlitterært motiv samt b. en analyse af tyske kultur- og samfundsforhold. a. og b. omfatter hver 1/2 moduls arbejde. Evaluering: Der afholdes 1 mundtlig og 1 skriftlig prøve. 1. Mundtlig prøve. Prøven tager udgangspunkt i en fremlagt projektrapport efter de(n) studerendes valg, med enten a. skønlitterært emne eller b. emne inden for kultur- og samfundsforhold. Den enkelte studerende redegør for de dele af projektet, den pågældende særlig har beskæftiget sig med. Redegørelsen danner udgangspunkt for en samtale mellem eksaminator(er), censorer og den studerende. Samtalen er ikke begrænset til de dele af projektet, den studerende særlig har beskæftiget sig med. 2. Skriftlig prøve. Prøve i karakteristik og perspektivering af ulæst tekst. Teksten skal være skønlitterær, hvis den studerende under prøve 1 har valgt et emne inden for kultur- og samfundsforhold, og omvendt. Der gives 2 karakterer , 1 for den mundtlige og 1 for den skriftlige prøve. Karakteren for den mundtlige prøve gives på grundlag af en faglig-pædagogisk helhedsvurdering af den enkelte studerendes arbejde set i forhold til modulets formål og indhold. V. Evaluering af sprogfærdighed Sprogfærdighed evalueres i forbindelse med den faglig-pædagogiske moduleksamen, der afslutter faget: A. 1) Afsluttes faget med 1. faglig-pædagogiske modul, afholdes 2 særskilte prøver i sprogfærdighed, 1 mundtlig og 1 skriftlig prøve. 2) Afsluttes faget med 2. og 3. faglig-pædagogiske modul, kan den studerende vælge mellem: a. Evalueringen af sprogfærdighed integreres i prøverne under modulet. Den mundtlige og den skriftlige prøve foregår i så fald på tysk. b. Særskilte prøver som nævnt under 1). B. Desuden afholdes altid 1 skriftlig prøve i oversættelse fra dansk til tysk. Der gives 2 karakterer for tysk sprogfærdighed, 1 karakter for a. mundtlig sprogfærdighed og 1 karakter for b. skriftlig sprogfærdighed: a. Karakteren for mundtlig sprogfærdighed gives på grundlag af den mundtlige prøve, der er nævnt ovenfor under A. b. Karakteren for skriftlig sprogfærdighed gives på grundlag af: - 1 delkarakter for den skriftlige prøve, der er nævnt ovenfor under A, og - 1 delkarakter for den skriftlige prøve, der er nævnt ovenfor under B. Karakteren for skriftlig sprogfærdighed skal være 6 eller derover. De to karakterer for sprogfærdighed indgår i modulkvotienten for den faglig-pædagogiske moduleksamen, som afslutter faget. VI. Genindstilling De studerende kan særskilt genindstille sig til alle enkeltprøver under de faglig-pædagogiske moduleksaminer og til de under V nævnte prøver i sprogfærdighed. Det er en betingelse for genindstilling, at den studerende har opnået karakteren 5 eller derunder i den prøve, hvori genindstilling ønskes.

Direktoratet for de videregående uddannelser kan dispensere fra bekendtgørelsens bestemmelser, når det findes begrundet i usædvanlige forhold.

Bekendtgørelse nr. 616 af 7. oktober 1974 om gymnasie- og HF-læreruddannelsen på Roskilde Universitetscenter ophæves.

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse om vejledende prøver i normalforudsætninger til overbygningsfagene engelsk (§ 7), tysk (§ 8), fransk (§ 9) og historie (§ 10) har virkning for studerende, der indskrives ved faget/fagene den 1. september 1981 eller senere.

De øvrige bestemmelser i den ny bekendtgørelse om faget historie (§ 10) har virkning for studerende, der er indskrevet ved overbygningsfaget historie den 1. september 1980 eller senere.

Bestemmelserne om evaluering af 2. faglig-pædagogiske modul af samfundsfag (§ 11) har virkning for studerende, der er indskrevet ved overbygningsfaget samfundsfag den 1. september 1980 eller senere.

Bestemmelserne i § 17 om faget datalogi har virkning for studerende, der er indskrevet ved overbygningsfaget datalogi den 1. september 1979 eller senere.

Bekendtgørelsens øvrige bestemmelser har virkning for studerende, der er indskrevet ved faget/fagene den 1. februar 1979 eller senere.

Andre studerende kan vælge at følge bestemmelserne i den nye bekendtgørelse.

Undervisningsministeriet, den 14. juli 1981, den 14. juli 1981

/BJØRN BRYNSKOV Ida Dybdal/