Bekendtgørelse af Lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven)

§ 4. Gevinst ved afhændelse eller indfrielse, herunder udtrækning, af offentlige obligationer samt private pantebreve og fordringer, der tilfalder forsikringsselskaber, banker og andre virksomheder, der som et normalt led i deres almindelige virksomhed anbringer midler i sådanne aktiver, er at anse som skattepligtig indkomst for den pågældende virksomhed. Såfremt indfrielse sker gennem afdrag, foretages beskatningen således, at der af ethvert afdrag til den skattepligtige indkomst medregnes en så stor procentdel, som svarer til det antal procenter, hvormed parikurs overstiger erhvervelseskursen. Ligningsrådet kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes. Er en sådan tilladelse givet, kan den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra ligningsrådet, og kun hvor ganske særlige omstændigheder taler derfor. Stk. 2. Tab ved afhændelse eller indfrielse af offentlige obligationer samt private pantebreve og fordringer kan af de i stk. 1 nævnte forsikringsselskaber, banker m.fl. fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. ( 1) Stk. 3. De skattepligtige, som omfattes af stk. 1, kan uanset bestemmelsen i stk. 2 ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved indeksregulering af hovedstol eller restgæld på lån. For skattepligtige, der har både gæld og tilgodehavender, som indeksreguleres, kan tab ved indeksregulering dog fradrages i det omfang, det ikke overstiger gevinst ved indeksregulering efter udviklingen i samme indeks. ( 2) § 4A. Ved opgørelsen af fortjeneste eller tab ved salg af fast ejendom efter § 5, stk. 1, litra a, i statsskattelov nr. 149 af 10. april 1922 kan sælgeren fradrage frigørelsesafgift, der i henhold til lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom er pålagt ejendommen i hans ejertid. ( 3) Stk. 2. Ved et dødsbos opgørelse efter § 5, stk. 1, litra a, i statsskatteloven kan boet fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt i afdødes eller hans ægtefælles besiddelsestid. En arving, legatar eller afdødes ægtefælle, der indtræder i boets skattemæssige stilling med hensyn til ejendommen, kan ved senere salg på samme måde fradrage frigørelsesafgift, som er pålagt, medens ejendommen var i afdødes, ægtefællens eller boets besiddelse. Ved beregningen efter kildeskattelovens § 33A, stk. 1 og 2, af passivposten vedrørende ejendommen skal der tages hensyn til dette fradrag. Længstlevende ægtefælle kan ligeledes fradrage frigørelsesafgift, der er pålagt, medens ejendommen var i afdødes besiddelse, når den er overgået til længstlevende som led i dennes overtagelse af fællesboet til hensidden i uskiftet bo. ( 4) § 4B. Ejendomme, der omfattes af § 14, stk. 5, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige formue med ejendomsværdien efter fradrag af det differencebeløb, der er nævnt i vurderingslovens § 14, stk. 6. Stk. 2. Har den nuværende eller tidligere ejer af en ejendom, der omfattes af vurderingslovens § 14, stk. 7, afgivet erklæring efter § 6B i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, medregnes ejendommen ved opgørelsen af den skattepligtige formue med ejendomsværdien efter fradrag af det differencebeløb, der er nævnt i vurderingslovens § 14, stk. 7. Differencebeløbet kan dog kun fradrages, såfremt erklæring efter § 6B i loven om kommunal ejendomsskat er afgivet inden skæringsdagen for opgørelsen af den skattepligtige formue.

§ 6. Bestemmelsen i lov nr. 149 af 10. april 1922 § 4e om aktionærers og andelshaveres indkomstskattepligt med hensyn til udloddet udbytte kommer til anvendelse ikke alene på udbytte, der udloddes af det af vedkommende selskab gennem dets drift indtjente overskud, men også på udlodning af en af selskabet på anden måde, f.eks. ved realisation af formuegenstande, indvunden fortjeneste. Denne bestemmelse kommer dog ikke til anvendelse på udlodninger, der er endeligt vedtaget inden den 1. december 1939, eller som finder sted som led i en inden den 1. december 1939 besluttet likvidation af vedkommende selskab. Stk. 2. Som skattepligtigt udbytte, jfr. fornævnte bestemmelse i lov af 10. april 1922, skal ikke betragtes, hvad der af et selskab i henhold til en samtidig med en nedskrivning af aktiekapitalen vedtagen og i selskabets love eller vedtægter optagen beslutning anvendes til en opskrivning af aktiekapitalen til dens oprindelige størrelse før nedskrivningen, for så vidt nedskrivningen er sket for at bortskaffe en fremkommen underskudssaldo. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 kommer ikke til anvendelse på udlodninger, der forfalder den 1. januar 1962 eller senere. ( 5) § 7. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke: a. Gaver, der hidrører fra indsamlede bidrag, forudsat at gaven er oppebåret en gang for alle og alene har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester. b. Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 93 af 20. marts 1940 om udbetaling af hædersgaver til danske sømænd og fiskere og deres efterladte. c. Understøttelser, der i henhold til lov udbetales i anledning af ulykkestilfælde på søen som følge af krigsbegivenheder under verdenskrigen 1914-18. d. Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 383 af 9. august 1945 om visse hædersgaver til danske søfarende og fiskere og deres efterladte. e. Hædersgaver udbetalt i henhold til lov nr. 378 af 10. juni 1940 om udbetaling af hædersgaver til efterladte efter faldne og til sårede den 9. april 1940. f. Hædersgaver, der i henhold til lov udbetales til sårede og til efterladte efter faldne af hær og flåde ved begivenhederne den 29. august 1943. g. Forsørgelsesbeløb ydet i henhold til lovbekendtgørelse nr. 217 af 8. april 1949 til militære invalider i de sønderjyske landsdele fra verdenskrigen 1914-18 og sådannes efterladte samt understøttelser af tilsvarende art, der ydes fra tysk side. h. Ydelser udbetalt i henhold til lov nr. 475 af 1. oktober 1945 om erstatning til besættelsestidens ofre, bortset fra de i nævnte lovs §§ 14-18 ommeldte dagpenge, den i §§ 19-21 ommeldte invaliditetserstatning, for så vidt denne ydes i overensstemmelse med reglerne i § 20 som en årlig rente, samt de i § 22 ommeldte renteydelser til efterladte. i. Invaliditetsbeløb og invaliditetsydelser, der er udbetalt i henhold til invalidepensionsloven, invaliditets-, bistands- og plejetillæg, der er udbetalt i henhold til invalidepensionsloven eller folkepensionsloven, personlige tillæg, der er udbetalt i henhold til invalidepensionsloven, folkepensionsloven eller lov om pension til enker m.fl. j. Understøttelser og andre lignende ydelser, der af offentlige myndigheder og institutioner udredes i henhold til lov om social bistand. k. Understøttelser, der udbetales i henhold til fundatsen for "Hvide Sande Fondet". l. Beløb udbetalt i henhold til lov nr. 242 af 10. juni 1960 om fordeling af en fra Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til overenskomst af 24. august 1959 modtaget ydelse, dog at skattefriheden ikke omfatter årlige ydelser ifølge en i medfør af lovens bestemmelser indkøbt livrente. m. Beløb udbetalt en gang for alle i henhold til lov nr. 179 af 7. juni 1958 om fordelingen af visse fra udlandet modtagne erstatninger, for så vidt erstatningerne udredes for legemsskade eller krænkelse af den personlige frihed. n. Boligsikring efter lov om boligsikring og boligydelse efter lov om boligydelse til pensionister. Det samme gælder tilskud til delvis dækning af stigning i boligudgift efter § 64b, stk. 1 og 2, og godtgørelse af flytteudgifter og lignende efter § 64a, stk. 1, i lov om sanering. o. Beløb, der hidrører fra udbetaling af beboerindskud (boligandele eller boligindskud) samt indekstillæg hertil, for så vidt indskuddet vedrører lejligheder, der omfattes af de i lov om boligbyggeri fastsatte regler om almennyttig boligvirksomhed. p. Børnetilskud og ungdomsydelsen efter loven om børnetilskud og andre familieydelser. r. Udetillæg, hjemflytningstillæg og bosættelsespenge, som oppebæres af danske statsborgere, der af den danske stat er udsendt til tjeneste uden for riget, samt andre lignende ydelser, der tjener til dækning af merudgifter som følge af tjenesten i udlandet. s. Naturalydelser og kostpenge, der ydes værnepligtige i forsvaret og civilforsvaret i den periode, der er fastsat som den første samlede tjenestetid, samt frivilligt personel i den periode, der er fastsat som uddannelsestid. Det samme gælder naturalydelser og kostpenge, der ydes ved aftjening af civil værnepligt. t. Erstatninger, der udredes i henhold til forligsaftale af 5. november 1969 mellem det svenske aktieselskab Astra og repræsentanter for neurosedynskadede børn. u. Tilskrevne renter af beløb, der er opsparet i overensstemmelse med §§ 12 og 13 i aftale af 13. april 1971, §§ 12 og 13 i aftale af 10. marts 1972 og §§ 15 og 16 i aftale af 2. maj 1973 med ændring af 5. april 1974 mellem staten og tjenestemændenes centralorganisationer om justering af tjenestemandslønninger m.v. samt § 2, stk. 2, i lov nr. 48 af 11. marts 1975 om forlængelse af kollektive overenskomster og aftaler m.v., jfr. bekendtgørelse nr. 2 (Lovtidende B) af 26. april 1971, bekendtgørelse nr. 2 af 10. marts 1972 (Lovtidende B), bekendtgørelse nr. 278 (Lovtidende A) af 23. maj 1973 og cirkulæreskrivelse nr. 90 (Ministerialtidende) af 9. april 1974, eller efter tilsvarende bestemmelser for ikke-tjenestemænd inden for staten, folkekirken og folkeskolen samt for ansatte inden for det offentlige arbejdsmarked i øvrigt. v. Hæderspriser, der udbetales i henhold til Nobelstiftelsens Grundstadgar, samt Nordisk Råds Litteratur- og Musikpris. x. Engangsbeløb, der udbetales ved udgangen af den måned, hvor den erstatningsberettigede fylder 67 år, efter lov om arbejdsskadeforsikring, lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. og lov om erstatning for vaccinationsskader. ( 6) § 7A. Ministeren for skatter og afgifter kan tillade, at værdien af den ret, som et selskab giver de ansatte til at tegne aktier eller andelsbeviser i selskabet, ikke skal medregnes i de ansattes skattepligtige indkomst. Hvis tilladelse gives, anses aktierne m.v. ved senere afståelse for anskaffet til den pris, som de ansatte har erhvervet dem for.

Stk. 2. Det er en betingelse for tilladelsen, at vilkårene for udstedelsen af aktierne m.v. godkendes af ministeren for skatter og afgifter. ( 7) § 7B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses fra beløb, som i henhold til lov om midlertidig indbetaling fra staten til Arbejdsmarkedets Tillægspension af visse dyrtidsportioner indbetales af staten og godskrives lønmodtagernes konto i Arbejdsmarkedets Tillægspension. ( 8) § 7C. Tilskud efter lov om statstilskud til produktudvikling samt beløb, der efter lov om "Fondet til fremme af teknisk og industriel udvikling" ydes i form af tilskud eller gældsnedskrivning, medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. ( 9) § 7D. Tilskud til erhvervelse af boligandel i henhold til § 20a, stk. 7, i lov om sanering medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst. I det omfang, indskud i en andelsboligforening er dækket af tilskud efter § 20a, stk. 7, i lov om sanering, medregnes indskuddet ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af den pågældende boligandel. ( 10) § 7E. Tilskud til bygningsarbejder på fredede bygninger ydet efter § 16, stk. 1, i lov om bygningsfredning medregnes ikke til modtagerens skattepligtige indkomst. Det samme gælder andre offentlige tilskud, der ydes til samme formål. Den del af udgifterne til bygningsarbejder, som dækkes af tilskudsbeløbet, kan ikke fradrages ved indkomstopgørelsen eller medregnes ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved afståelse af ejendommen. Stk. 2. Hvis der til et bygningsarbejde på en fredet bygning er ydet offentligt tilskud, der omfattes af bestemmelsen i stk. 1, kan ligningsrådet tillade, at andre tilskud, der ydes til det samme bygningsarbejde, skattemæssigt behandles efter reglerne i stk. 1.

§ 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, som i forbindelse med den skattepligtiges erhverv er afholdt til rejser, reklame og lignende med det formål at opnå salg af varer og tjenesteydelser i det pågældende og senere indkomstår. ( 11) Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor den skattepligtige indkomst opgøres som en procentdel af en forenings formue efter reglerne i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. ( 11) Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages: § 8A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages gaver, som det godtgøres, at den skattepligtige har ydet til foreninger, stiftelser, institutioner m.v., hvis midler anvendes i almen velgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer. Det er en forudsætning for fradrag, at gaven til den enkelte forening, stiftelse, institution m.v. i det pågældende indkomstår har andraget mindst 50 kr. Fradrag kan endvidere kun indrømmes for det beløb, hvormed de gaver, som herefter kommer i betragtning, tilsammen overstiger 100 kr. årligt, og det kan ikke udgøre mere end 1.000 kr. a) løbende provisioner eller præmier for lån, som den skattepligtige optager, eller for sikring af hans tilgodehavende, b) præmier og lignende løbende ydelser for kaution for den skattepligtiges gæld, og c) stiftelsesprovisioner, engangspræmier og lignende engangsydelser for lån, sikring af tilgodehavender eller kaution, som nævnt under a) og b), såfremt løbetiden er mindre end 2 år. Stk. 2. Den i stk. 1 omhandlede fradragsret er betinget af, at ministeren for skatter og afgifter for det kalenderår, hvori gaven ydes, har godkendt den pågældende forening m.v. som berettiget til at modtage gaver med den virkning, at gavebeløbet kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 1. Godkendelse kan første gang meddeles med virkning for gaver ydet i kalenderåret 1960. Andragende om godkendelse for 1961 og følgende kalenderår skal fremsættes inden den 1. oktober i det kalenderår, for hvilket godkendelsen første gang skal have virkning. ( 12) § 8B. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter, som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter råstoffer, jfr. stk. 2, efter den skattepligtiges valg enten fradrages fuldt ud i det indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store årlige beløb over dette og de følgende 4 indkomstår. Hvis udgifterne er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, kan udgifterne først fradrages i det indkomstår, hvori erhvervet er påbegyndt, eller afskrives som anført fra og med dette indkomstår. Ligningsrådet kan dog tillade, at udgifterne fradrages eller afskrives som anført før påbegyndelsen af erhvervet. Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages udgifter, som afholdes til efterforskning efter råstoffer i tilknytning til den skattepligtiges erhverv. Hvis udgifterne er afholdt, før den skattepligtige påbegyndte erhvervet, afskrives de over en årrække efter regler, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter. Det samme gælder, hvis udgifterne i det indkomstår, hvori de er afholdt, overstiger 30 pct. af den skattepligtiges overskud ved selvstændig erhvervsvirksomhed, opgjort uden fradrag og afskrivning efter dette stykke, men med tillæg af renteudgifter og valutakurstab og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, herunder skattegodtgørelse efter § 17A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af overskuddet. Ligningsrådet kan tillade, at udgifter som omhandlet i 2. pkt. fradrages eller afskrives før igangsættelsen af den erhvervsvirksomhed, hvorpå efterforskningen tager sigte. Når omstændighederne taler derfor, kan ligningsrådet desuden tillade, at udgifter som omhandlet i 3. pkt. fradrages på en gang.

Stk. 3. Uanset stk. 1 og 2 kan udgifter til anskaffelse af maskiner, inventar og lignende driftsmidler, skibe og fast ejendom kun fradrages eller afskrives efter loven om skattemæssige afskrivninger m.v. ( 12) § 8C. Afgifter i anledning af en virksomheds tilslutning til offentligt eller privat ejede anlæg, som har erhvervsmæssig betydning for virksomheden, herunder anlæg, der tjener til forebyggelse eller bekæmpelse af forurening eller støjulemper, kan fradrages i den skattepligtige indkomst eller afskrives på samme måde som angivet i § 8B, stk. 1. ( 13) § 8D. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes realiseret avance og fradrages realiseret tab som følge af kursændringer på fremmed valuta vedrørende fordringer og gæld, der har tilknytning til erhvervsmæssig virksomhed. Stk. 2. Valutakursgevinst og -tab skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori gevinsten eller tabet er konstateret. Stk. 3. Bestemmelserne i § 4 finder tillige anvendelse på de der omhandlede bankers og forsikringsselskabers og andre virksomheders opgørelse af fortjeneste og tab på mellemværender i fremmed valuta. ( 14) § 8E. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal landbrugeres fradrag efter § 6, stk. 1, litra a, i statsskatteloven for udgifter til bjærgning og opbevaring m.v. af halm ikke begrænses under hensyn til, at halmen benyttes til fyring i anlæg, som forsyner den private bolig med varme. ( 15) § 9. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for lønmodtagere fradrages udgifter i forbindelse med udførelsen af det indtægtsgivende arbejde. Udgifter, der efter ligningsrådets anvisning kan fradrages uden dokumentation for størrelsen, kan fradrages med de af ligningsrådet fastsatte satser. Stk. 2. Beløb, der af arbejdsgiveren udbetales som godtgørelse for udgifter, der påføres lønmodtageren som følge af arbejdet, medregnes ved indkomstopgørelsen. Det gælder dog ikke dagpenge og rejsegodtgørelser ved udførelse af offentligt hverv, der gør det nødvendigt for lønmodtageren at tage ophold uden for hans hjemstedskommune, jfr. statsskattelovens § 5d. ( 16) § 9A. (Ophævet). § 9B. Befordringsudgifter, der er nødvendiggjort ved skiftende arbejdssted eller flere samtidige arbejdssteder, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt den skattepligtige har haft 2 eller flere arbejdssteder uden for sin bopæl eller dennes umiddelbare nærhed. ( 17) § 9C. Udgifter, der er nødvendige, for at den skattepligtige eller personer, der sambeskattes med ham, kan blive befordret mellem deres sædvanlige bopæl og arbejdspladsen, kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2-4, selv om befordringen ikke sker daglig. Stk. 2. Udgiften ved brug af eget befordringsmiddel opgøres efter kilometertakster, der fastsættes af ligningsrådet. Hvor offentlig befordring kan anvendes, kan udgiftsbeløb, som overstiger, hvad det ville koste at bruge billigste offentlige befordring, ikke medregnes.

Stk. 3. Kun den del af det for hver person opgjorte udgiftsbeløb, der overstiger 2.000 kr., kan fradrages. Stk. 4. Fradrag kan kun foretages, hvis det fradragsbeløb, der opgøres efter stk. 2-3 er 100 kr. eller derover. § 9D. Godtgør den skattepligtige, at han som følge af invaliditet eller kronisk sygdom har særlige udgifter til befordring mellem hjem og arbejdsplads, som er nødvendige for at opretholde indtægtserhvervelsen, kan han foruden det i § 9C nævnte fradrag fratrække den del af den faktiske befordringsudgift, der overstiger normal befordringsudgift i det pågældende tilfælde. § 9E. Bestemmelsen er udgået, jfr. lov nr. 191 af 31. maj 1968. ( 18) § 10. Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af den anden ægtefælle eller af børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst. Fradragsretten for de nævnte bidrag til underhold af børn er betinget af, at bidragyderen har forsørgerpligt over for det offentlige for barnet, og kun bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages. Bidragene medregnes til bidragnyderens skattepligtige indkomst. Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1 finder tillige anvendelse på underholdsbidrag fra den ene ægtefælle til den anden ægtefælle og til børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, når ægtefællerne på grund af faktisk adskillelse er ansat selvstændigt til statsskat, og bidraget er fastsat eller godkendt af det offentlige. Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 finder, for så vidt angår bidrag i anledning af separation, kun anvendelse på bidrag, hvis størrelse er fastsat eller ændret efter ikrafttrædelsen af lov nr. 517 af 19. december 1942. Med hensyn til bidrag i anledning af skilsmisse finder bestemmelserne kun anvendelse på bidrag, der er fastsat eller ændret efter ikrafttrædelsen af lov nr. 538 af 22. december 1941. ( 18) § 11. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fratrækkes underholdsbidrag til børn uden for ægteskab, med hensyn til hvilke der påhviler den skattepligtige forsørger- eller bidragspligt over for det offentlige, og som ikke opholder sig hos bidragyderen. Kun bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages. Bidragene medregnes til barnets skattepligtige indkomst.

§ 13. Bestemmelsen er udgået, jfr. lov nr. 452 af 8. december 1967. ( 19) § 14. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages beløb, som i det pågældende år er anvendt til skatter og afgifter på fast ejendom og næring, til tiende, fæste- og forpagtningsafgifter og lignende byrder, jfr. dog stk. 8 og 9. Stk. 2. Ved indkomstopgørelsen kan endvidere fratrækkes udgifter til udredelse af andre løbende ydelser såsom aftægts- og underholdsydelser, som den skattepligtige har forpligtet sig til at udrede. Hvis den skattepligtige som gave eller som arveforskud har forpligtet sig til at udrede ydelserne til personer, der ikke ved modtagelsen af de enkelte ydelser er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, 4 eller 5, eller til selskaber, foreninger, institutioner m.v., der ikke er hjemmehørende her i landet, kan det samlede fradrag for disse ydelser dog højst udgøre 10.000 kr. årligt. For ægtefæller, der er sambeskattede i hele indkomståret, kan det sammenlagte fradrag for ydelser som omhandlet i 2. pkt. ikke overstige 10.000 kr. En eventuel nedsættelse til dette beløb foretages i den del af hver ægtefælles fradrag, der overstiger 5.000 kr. Begrænsningen af fradraget for ydelser til personer gælder dog ikke for ydelser, som den skattepligtige har forpligtet sig til på et tidspunkt, hvor modtageren er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, nr. 1, 4 eller 5. Stk. 3. De i stk. 2 nævnte ydelser kan dog ikke fradrages i det omfang, yderen som gave eller som arveforskud har forpligtet sig til at udrede dem til livsarvinger eller disses ægtefæller eller til fonds, legater eller lignende, der helt eller delvis er oprettet til fordel for bestemte familier. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger. Stk. 4. Bestemmelsen i stk. 3 medfører ingen indskrænkning i adgangen til at fradrage de i §§ 10 og 11 nævnte underholdsbidrag. Stk. 5. Uanset bestemmelsen i stk. 3 kan en skattepligtig ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage ydelser efter stk. 2, såfremt ydelsen er udredet til en person, der er barnebarn af den skattepligtige eller af den med ham sambeskattede hustru. Fradragsret haves kun i det omfang, den årlige ydelse til hvert barnebarn ikke overstiger 3.000 kr. Det er dog yderligere en betingelse for fradragsret i medfør af denne bestemmelse, at en af barnebarnets forældre eller begge dets forældre er afgået ved døden før indkomstårets begyndelse, og fradragsret haves ikke for ydelser, der forfalder til betaling efter udgangen af det kalenderår, hvori barnebarnet fylder 18 år. Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1-5, 8 og 9 træder i stedet for § 6, stk. 1d, i lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten. Stk. 7. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan fradrages kontingenter til arbejdsgiverforeninger, fagforeninger og andre faglige sammenslutninger, der har til hovedformål at varetage de økonomiske interesser for den erhvervsgruppe, hvortil den skattepligtige hører. Erstatninger eller ydelser, der af sådanne sammenslutninger udbetales til medlemmerne, medregnes fra og med skatteåret 1956-57 til modtagerens skattepligtige indkomst, selv om de hidrører fra kontingenter, for hvilke foranstående bestemmelse ikke har haft gyldighed.

Stk. 8. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ikke fradrages ejendomsskatter for ejendomme, der indeholder en eller to selvstændige lejligheder, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren, eller ejendomsskatter, som vedrører et stuehus med tilhørende grund og have, når stuehuset er beliggende på en ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, og stuehuset i indkomståret har tjent til bolig for ejeren. Det samme gælder ejendomsskatter vedrørende en ubebygget grund, som er erhvervet med henblik på privat benyttelse og ikke senere er overgået til erhvervsmæssig benyttelse. Stk. 9. Reglen i stk. 8, 1. punktum, gælder ikke i det omfang, ejendommen eller stuehuset er benyttet erhvervsmæssigt i indkomståret, idet der dog herved bortses fra uvæsentlig erhvervsmæssig benyttelse. ( 20) § 14A. (Ophævet). § 14B. Beløb, som den skattepligtige har indbetalt til binding efter kapitel V i lov om midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven), kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indbetalingsåret. Stk. 2. Renter af de i stk. 1 omhandlede beløb medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori renterne kan kræves udbetalt. ( 21) Stk. 3. Beløb, der frigives ved bindingsperiodens udløb, samt beløb, der frigives eller tilbagebetales efter boligreguleringslovens § 33, stk. 4 eller 6, medregnes ved opgørelsen af den berettigedes skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet kan kræves udbetalt. Beløb, der frigives efter boligreguleringslovens § 33, stk. 3, medregnes ikke i den skattepligtige indkomst, jfr. § 14C. ( 22) § 14C. Af beløb, der frigives efter boligreguleringslovens § 33, stk. 3, svares en afgift til statskassen på 40 pct. Afgiften beregnes af det frigivne beløb, afrundet nedad til nærmeste med 100 delelige kronebeløb. Stk. 2. Afgiften kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 3. Afgiftspligten påhviler den eller dem, der kan kræve bundne beløb frigivet. Afgiften beregnes og indeholdes af det i henhold til boligreguleringsloven oprettede institut og indbetales til statskassen inden 4 uger, efter at beløbet er frigivet. Hvis indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den i 2. pkt. nævnte frist, skal den indeholdelsespligtige svare renter fra fristens udløb med den rentesats, der gælder ved for sen indbetaling af beløb, som de indeholdelsespligtige skal indbetale efter kildeskatteloven. Stk. 4. Undlader det i stk. 3 nævnte institut helt eller delvis at indeholde afgift, er instituttet over for statskassen umiddelbart ansvarlig for betaling af det manglende beløb, medmindre det godtgør, at det ikke har udvist forsømmelighed ved iagttagelsen af afgiftsbestemmelserne. Instituttet hæfter over for statskassen for betaling af de indeholdte afgiftsbeløb. Beløbene kan inddrives ved udpantning efter reglerne om inddrivelse af skyldige skatter. Stk. 5. For lidt erlagte afgiftsbeløb kan inddrives hos den afgiftspligtige i overensstemmelse med lovgivningens almindelige regler om inddrivelse af skyldige skatter.

Stk. 6. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler om afgiftens indbetaling til statskassen. ( 23) § 14D. Den afgiftspligtige kan inden 4 uger, efter at han er underrettet om afgiftens indeholdelse, påklage afgiftsberegningen til skatterådet. Klagen indgives til skatterådet for den skattekreds, inden for hvis område den berettigede senest har været skatteansat som fuldstændig eller begrænset skattepligtig. Har den pågældende ikke været skatteansat her i landet, indgives klagen til skatterådet for den skattekreds, hvor det i § 14C, stk. 3, nævnte institut har forretningssted. Skatterådets afgørelse kan påklages til landsskatteretten inden 4 uger, efter at den afgiftspligtige har modtaget underretning om afgørelsen. I øvrigt finder lovgivningens almindelige regler om påklage af beregninger af indkomst- og formueskat til staten tilsvarende anvendelse. ( 24) § 14E. Af den i § 14C nævnte afgift tilfalder en tredjedel den kommune, der efter lov om kommunal indkomstskat er skattekommune for afdøde, fallenten eller den akkordsøgende på det tidspunkt, hvor dødsfaldet, konkursen eller tvangsakkorden er indtruffet. Stk. 2. Såfremt fallenten eller den akkordsøgende for det pågældende skatteår er skattepligtig i henhold til lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., tilfalder tredjedelen den eller de kommuner, der for det nævnte skatteår er berettiget til at oppebære andel af selskabets skat i henhold til bestemmelserne i afsnit V i lov vedrørende personlig skat til kommunen. Eventuel fordeling af tredjedelen mellem flere kommuner foretages efter samme forhold som fordelingen af andelen af selskabsskatten. Samme regler gælder i tilfælde af et boligselskabs likvidation. Stk. 3. Hvis ingen kommune efter stk. 1-2 har krav på andel i afgiften, tilfalder denne fuldt ud statskassen. ( 25) § 14F. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst kan inden for de grænser, der er angivet i stk. 4, fradrages bidrag til en fond, hvis formål er at betrygge eller forbedre kårene for personer, der er eller har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller deres pårørende, såfremt betingelserne i stk. 2 og stk. 3 er opfyldt. Stk. 2. Fondens vedtægter skal godkendes af ministeren for skatter og afgifter. Stk. 3. Hvis arbejdsgiveren yder bidraget ved at påtage sig en gældsforpligtelse over for fonden, fradrages et beløb svarende til fordringens kursværdi ved stiftelsen. Fradragsretten er betinget af, at virksomhedens aktiver overstiger passiverne med mindst 20 pct. i den senest opgjorte skattepligtige formue, for aktieselskaber m.v. i selskabets status ved udgangen af det senest afsluttede regnskabsår opgjort efter reglerne i statsskattelovens §§ 12-14. Stk. 4. Bidragene kan kun fradrages i det omfang, de ikke medfører, at kapitaler, der tilhører fonds efter stk. 1 eller fonds, der omfattes af § 52 i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., eller er godkendt efter § 21 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., tilsammen overstiger halvdelen af arbejdsgiverens samlede lønudgifter i det senest afsluttede indkomstår. Hvis fonden eller fondene alene vedrører nogle af arbejdstagerne i virksomheden, kommer kun den hertil svarende del af lønudgifterne i betragtning. Ministeren for skatter og afgifter kan tillade, at den nævnte beløbsgrænse forhøjes, dog højst til 75 pct.

Stk. 5. Bidrag til fonds efter stk. 1 kan ikke fradrages efter reglerne i § 14, stk. 2. ( 26) § 14G. Beløb, som ejeren af en udlejningsejendom indbetaler til binding på en konto i Grundejernes Investeringsfond efter § 18a i lov om midlertidig regulering af boligforholdene (boligreguleringsloven), fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori indbetalingen finder sted. Stk. 2. Renter af en konto som nævnt i stk. 1 tilskrives kontoen og medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori de udbetales. Stk. 3. Beløb, som udbetales fra en konto som nævnt i stk. 1, skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet udbetales. Dette gælder dog ikke, i det omfang indeståendet er beskattet hos en tidligere ejer af ejendommen efter reglen i stk. 4 eller er beskattet efter reglen i stk. 5, 1. og 2. pkt. Udbetaling af beløb indbetalt eller tilskrevet som renter i et givet indkomstår kan først foretages, når beløb indbetalt eller tilskrevet som renter i tidligere indkomstår er udbetalt fuldt ud. Stk. 4. Afstås den ejendom, hvortil den pågældende konto er knyttet, skal kontoens indestående på afståelsestidspunktet medregnes til den skattepligtige indkomst for det år, hvori afståelsen finder sted, for så vidt indeståendet ikke er fremkommet gennem indbetalinger foretaget af en tidligere ejer, gennem tilskrivning af renter i en tidligere ejeres besiddelsestid eller er beskattet efter reglen i stk. 5, 1. og 2. pkt. Stk. 5. Dør den skattepligtige, og skiftes boet i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, skal kontoens indestående, for så vidt det er indbetalt af afdøde eller er tilskrevet som renter i afdødes besiddelsestid, medregnes i boets skattepligtige indkomst senest for det indkomstår, hvori boets indkomstskattepligt ophører, såfremt ejendommen er omfattet af skiftet. Det samme gælder, hvor ejendommen som del af fællesboet tilfalder ægtefællen, efter at der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet er skiftet med enkelte arvinger. Uanset bestemmelserne i 1. og 2. pkt. kan den efterlevende ægtefælle vælge at indtræde i afdødes sted med hensyn til anvendelsen af reglerne i stk. 1-4. Stk. 6. Tilfalder ejendommen ved den skattepligtiges død en efterlevende ægtefælle som led i, at denne i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet overtager hele fællesboet til hensidden i uskiftet bo, eller ved udlæg efter skiftelovens § 57, stk. 1, indtræder den efterlevende ægtefælle i afdødes sted med hensyn til anvendelsen af reglerne i stk. 1-4. Det samme gælder, hvis den efterlevende ægtefælle efter § 14A i lov om afgift af arv og gave får udsættelse med pligten til at svare arveafgift af arvebeholdningen, herunder af ejendommen. Ved skifte af det uskiftede bo gælder stk. 5. Ved ophør af udsættelse efter § 14A i lov om afgift af arv og gave beskattes kontoens indestående hos ægtefællen, hvis udsættelsen ophører i dennes levende live, og ellers i dennes bo i overensstemmelse med stk. 5.

Stk. 7. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere bestemmelser om, at Grundejernes Investeringsfond skal give skattemyndighederne underretning om ind- og udbetalinger af beløb på ejendommens konto efter boligreguleringslovens § 18a samt om kontoens indestående ved ejendommens overdragelse. ( 26) § 14H. Har den skattepligtige indbetalt større beløb til binding efter boligreguleringslovens § 18a, end han efter denne bestemmelse har været berettiget til, foretages efterbeskatning af beløbet gennem forhøjelse af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori det overskydende beløb er indbetalt. Det herved fremkomne skatteefterkrav forrentes med 5 pct. om året fra udgangen af indbetalingsåret. Det overskydende beløb tjener til sikring af skatteefterkravet og kan ikke forlanges udbetalt, før dette krav er fyldestgjort. ( 26) § 14I. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes beløb, som indestår på en konto som nævnt i boligreguleringslovens § 18a. ( 27) § 15. Såfremt den for et indkomstår opgjorte skattepligtige indkomst udviser underskud, kan dette underskud fradrages i den skattepligtige indkomst for de nærmest efterfølgende fem indkomstår. Inden for denne periode kan fradraget dog kun overføres til et senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i et tidligere års skattepligtige indkomst. ( 28) § 15A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom, jfr. § 4, stk. 1, litra b, 2. pkt., i statsskatteloven. Stk. 2. For ejendomme, der kun indeholder en selvstændig lejlighed, som tjener til bolig for ejeren, opgøres beregningsgrundlaget for lejeværdien efter §§ 15B og 15C. Stk. 3. For tofamilieshuse, som tjener til bolig for ejeren, opgøres beregningsgrundlaget efter § 15D. Stk. 4. For stuehuse til landbrugsejendomme m.v., som tjener til bolig for ejeren, opgøres beregningsgrundlaget efter § 15E. Stk. 5. For visse ejendomme, som både benyttes erhvervsmæssigt og tjener til bolig for ejeren, opgøres beregningsgrundlaget efter § 15F. Stk. 6. Lejeværdien for de i stk. 2-5 nævnte ejendomme beregnes efter §§ 15G og 15H. ( 28) § 15B. For ejendomme, som kun indeholder en selvstændig lejlighed, og som er vurderet ved 16. alm. vurdering eller en senere vurdering før 1. april 1981, opgøres beregningsgrundlaget som 135 pct. af ejendomsværdien ved den sidste vurdering, der er foretaget inden 1. april 1981. Stk. 2. Er der inden udgangen af indkomståret 1981 afholdt udgifter på mere end 200.000 kr. til forbedring af grund eller bygninger eller opførelse af nye bygninger, og indgår værdien af forbedringerne m.v. ikke i en vurdering før 1. april 1981, beregnes lejeværdien på grundlag af 140 pct. af den sidste vurdering, der er foretaget inden 1. januar 1982. Indgår forbedringer m.v. som nævnt i 1. pkt. ikke i en vurdering før 1. januar 1982, forhøjes det i stk. 1 nævnte beregningsgrundlag med 80 pct. af udgifterne. ( 28) § 15C. For ejendomme, for hvilke der ikke den 1. januar 1982 var ansat nogen ejendomsværdi, herunder for grunden, opgøres beregningsgrundlaget som 80 pct. af anskaffelsessummen med tillæg af eventuelle udgifter som nævnt i § 15B, stk. 2. ( 28) § 15D. For tofamilieshuse, for hvilke vurderingsrådet efter § 33, stk. 6, i lov om vurdering af landets faste ejendomme fordeler ejendomsværdien på ejendommens to selvstændige lejligheder, opgøres beregningsgrundlaget som nævnt i §§ 15B og 15C. Ved opgørelsen skal der dog kun tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens lejlighed.

Stk. 2. Ved forhøjelse efter § 15B, stk. 2, tages der alene hensyn til de udgifter, der vedrører ejerens lejlighed, og ved anvendelse af § 15C regnes med anskaffelsessummen og eventuelle udgifter vedrørende ejerens lejlighed. ( 28) § 15E. For stuehuse med tilhørende grund og have til landbrugsejendomme m.v., for hvilke vurderingsrådet efter § 33, stk. 4, i lov om vurdering af landets faste ejendomme fordeler ejendomsværdien og grundværdien på ejendommens stuehus m.v. og på den øvrige ejendom, opgøres beregningsgrundlaget som nævnt i §§ 15B og 15C. Ved opgørelsen skal der dog kun tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der er henført til stuehuset m. v. Stk. 2. Ved forhøjelse efter § 15B, stk. 2, tages der alene hensyn til de udgifter, der vedrører stuehuset m.v., og ved anvendelse af § 15C regnes med anskaffelsessummen og eventuelle udgifter vedrørende stuehuset m.v. ( 28) § 15F. For ejendomme, som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, og som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, således at vurderingsrådet efter § 33, stk. 5, i lov om vurdering af landets faste ejendomme fordeler ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige del af ejendommen, opgøres beregningsgrundlaget som nævnt i §§ 15B og 15C. Ved opgørelsen skal der dog kun tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens bolig. Stk. 2. Ved forhøjelse efter § 15B, stk. 2, tages der alene hensyn til de udgifter, der vedrører ejerens bolig, og ved anvendelse af § 15C regnes med anskaffelsessummen og eventuelle udgifter vedrørende ejerens bolig. ( 28) § 15G. Lejeværdien beregnes som 1,7 pct. af den del af det efter §§ 15B-15F opgjorte beregningsgrundlag, der ikke overstiger 1.000.000 kr., og 5 pct. af den del af beregningsgrundlaget, der overstiger dette beløb. Stk. 2. For skattepligtige, der inden udgangen af kalenderåret er fyldt 67 år, nedsættes de i stk. 1 nævnte 1,7 pct. til 0,8 pct. Det samme gælder for en enke, som ikke opfylder aldersbetingelsen, hvis hun efter mandens død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne og før dødsfaldet omfattedes af disse beregningsregler på grund af den afdøde mands alder. Bestemmelsen i 2 pkt. gælder ikke, såfremt enken har indgået nyt ægteskab inden kalenderårets begyndelse. Stk. 3. Den lejeværdi, der beregnet efter stk. 1 eller 2, skal nedsættes i det omfang, den overstiger lejeværdien for indkomståret 1979 med mere end 3.500 kr. Stk. 4. Stk. 3 gælder dog ikke for følgende ejendomme: 1. Ejendomme, hvis lejeværdi skal beregnes på grundlag af en ejendomsværdi, der er ansat efter 31. december 1978, samt ejendomme, hvis beregningsgrundlag skal opgøres efter § 15B, stk. 2, § 15C, § 15D eller § 15F. 2. Ejendomme, for hvilke lejeværdien nedsættes eller forhøjes efter § 15H. 3. Ejendomme, som den skattepligtige ikke har ejet i hele perioden indkomstårene 1979, 1980 og 1981, eller som ikke i hele denne periode har tjent ham til bolig. At ejendommen overtages til hensidden i uskiftet bo eller ved skifte af et dødsbo udlægges til den efterlevende ægtefælle, anses i denne forbindelse ikke for ejerskifte. ( 28) § 15H. Den efter § 15G, stk. 1 eller 2, beregnede lejeværdi nedsættes eller forhøjes forholdsmæssigt, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren i et andet omfang end forudsat ved den vurdering m.v. eller vurderingsfordeling, der efter §§ 15B-15F danner grundlag for lejeværdiberegningen. Der bortses dog fra uvæsentlige afvigelser. ( 28) § 15I. §§ 15A-15H gælder også, hvor en ejendom tjener til bolig for en skattepligtig, der ejer ejendommen i sameje med andre. Påhviler det imidlertid den skatteplitige at betale en leje til medejere, skal den beregnede lejeværdi nedsættes med lejen. Lejeværdien efter § 15G skal dog mindst udgøre en så stor del af hele den beregnede lejeværdi, som svarer til den skattepligtiges andel af ejendommen. ( 28) § 15J. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan ejere af ejendomme, der tjener til bolig for ejeren, og som indeholder en eller to selvstændige lejligheder, foretage et standardfradrag, jfr. dog stk. 7 og § 15K. Stk. 2. For enfamilieshuse er fradraget 1 pct. af det beregningsgrundlag, der benyttes ved beregning af lejeværdien for det pågældende år, jfr. dog stk. 4. Stk. 3. For ejendomme med to selvstændige lejligheder er standardfradraget 1 pct. af 135 pct. af ejendomsværdien ved den sidste vurdering, der er foretaget inden 1. april 1981, jfr. dog stk. 4. Er der inden udgangen af indkomståret 1981 afholdt udgifter på mere end 200.000 kr. til forbedring af grund eller bygninger eller opførelse af nye bygninger, og indgår værdien af forbedringerne m.v. ikke i en vurdering før 1. april 1981, beregnes standardfradraget på grundlag af 140 pct. af den sidste vurdering inden 1. januar 1982. Indgår forbedringer m.v. som nævnt i 2. pkt. ikke i en vurdering før 1. januar 1982, forhøjes det i 2. pkt. nævnte beregningsgrundlag med 80 pct. af udgiften. Var der den 1. januar 1982 ikke ansat nogen ejendomsværdi for ejendommen, herunder for grunden, beregnes fradraget som 1 pct. af et beløb svarende til 80 pct. af anskaffelsessummen, herunder de afholdte udgifter. Stk. 4. Fradraget, der beregnes særskilt for hver ejendom, udgør mindst 400 kr. pr. selvstændig lejlighed og kan ikke overstige 2.000 kr. pr. selvstændig lejlighed. Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges besiddelse i hele det pågældende indkomstår, nedsættes det nævnte standardfradrag forholdsmæssigt. Stk. 5. Af udgifter vedrørende de nævnte ejendomme kan herudover alene fradrages renter af indestående prioriteter, reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter, samt pålignede ejendomsskatter. Stk. 6. Stk. 1-5 gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet sin bolig i ejendommen en del af indkomståret. Stk. 7. For ejerlejligheder, der tjener til bolig for ejeren, kan kun fradrages de udgifter, som er nævnt i stk. 5, jfr. dog § 15K, stk. 2. Der indrømmes ikke standardfradrag. ( 28) § 15K. For stuehuse som nævnt i § 15E og for bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven, kan foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen, og der ydes ikke standardfradrag. For fredede ejerlejligheder gælder dog § 15J, stk. 7. Stk. 2. For ejendomme, der både tjener til bolig for ejeren og benyttes til erhvervsmæssig virksomhed, foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, hvis ejendommen i overvejende grad benyttes til erhvervsmæssig virksomhed, og der indrømmes ikke standardfradrag. ( 28) § 15L. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes en ejerlejlighed til den ansatte ejendomsværdi, jfr. § 14, nr. 1, i statsskatteloven. Ved formueopgørelsen medregnes eller fradrages endvidere værdien af lejlighedsejerens andel i formue eller gæld, der tilhører eller påhviler den i lov om ejerlejligheder omhandlede ejerforening. Stk. 2. De ejendomme, der er omhandlet i § 15B, stk. 2, 2. pkt., og § 15J, stk. 3, 2. pkt., skal ved formueopgørelsen medregnes til ejendomsværdien ved den sidste vurdering før 1. januar 1982 med tillæg af 80 pct. af de afholdte udgifter. De ejendomme, der er omhandlet i § 15C og § 15J, stk. 3, 4. pkt., skal medregnes med 80 pct. af anskaffelsessummen, herunder de afholdte udgifter. ( 29) § 15M. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan ejere af en- og tofamilieshuse, ejerlejligheder og de i § 15E omhandlede stuehuse, der tjener til helårsbolig for ejeren, fradrage 50 pct. af udgifter, som er anvendt til isolering m.v. på disse ejendomme. Ejere af tofamilieshuse kan kun fradrage 50 pct. af den del af udgiften, der vedrører den af ejeren beboede lejlighed. Fradraget kan højst udgøre 3.000 kr. Fradrag indrømmes kun, hvis udgiften, hvoraf fradrag beregnes, udgør mindst 1.000 kr. Fradrag indrømmes for det indkomstår, i hvilket arbejdet fuldføres. Stk. 2. Fradrag efter stk. 1 indrømmes kun, hvis ejendommen første gang er taget i brug før 1974. Der indrømmes ikke fradrag for arbejder, hvortil der er givet tilskud fra det offentlige efter lov om statstilskud til energibesparende foranstaltninger vedrørende bygninger eller lov om statstilskud til forbedring m.v. af beboelsesejendomme, ligesom der ikke kan indrømmes fradrag efter stk. 1 til skattepligtige, der efter 1. januar 1980 har modtaget tilsagn om sådanne tilskud til energibesparende foranstaltninger i ejerboligen. Stk. 3. Fradrag efter stk. 1 indrømmes kun for udgifter til arbejder, der er udført af virksomheder, der er registreret efter lov om almindelig omsætningsafgift (merværdiafgift), og som driver bygge- og anlægsvirksomhed. En virksomhedsindehaver kan ikke opnå fradrag for udgifter til isolering m.v., som han udfører i egen ejendom. Stk. 4. Fradrag efter stk. 1 indrømmes kun, såfremt den skattepligtige, før arbejdet påbegyndes, opnår godkendelse fra kommunalbestyrelsen af, at isoleringen m.v. henhører under de energibesparende foranstaltninger, der berettiger til fradrag, ligesom størrelsen af den udgift, der berettiger til fradrag, skal godkendes af kommunalbestyrelsen. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter efter forhandling med boligministeren nærmere regler om afgrænsningen af de arbejder, der berettiger til fradrag. Anmodning om godkendelse af et påtænkt isoleringsarbejde bilagt redegørelse for arbejdet og overslag over udgifterne indsendes til kommunalbestyrelsen i den kommune, hvor ejendommen er beliggende. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler om den kontrol, der skal ske med det fuldførte isoleringsarbejde. Har den skattepligtige tidligere opnået fradrag for udgifter til isolering m.v. i medfør af denne bestemmelse, kan der ikke senere indrømmes den skattepligtige nyt fradrag for isolering m.v. Stk. 5. Den skattepligtige skal dokumentere, at kommunalbestyrelsen har godkendt udgiften til isolering m.v. som fradragsberettiget. Der indrømmes kun fradrag efter stk. 1 for den forhåndsgodkendte udgift inklusive merværdiafgift. Er den faktiske udgift mindre end denne, kan dog kun den faktiske udgift indgå i beregningen af fradraget. Stk. 6. Hvor en ejendom, der anvendes som helårsbolig, tillige i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, kan der alene indrømmes fradrag efter stk. 1 for udgifter, der vedrører den del af ejendommen, der benyttes som helårsbolig for ejeren. Stk. 7. Udgifter, der er fradraget i indkomsten efter stk. 1, medregnes ikke ved opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger og medregnes ikke til anskaffelsessummen ved opgørelse af skattepligtig fortjeneste ved afståelse af ejendommen. Stk. 8. Arbejdet med isolering m.v., der giver ret til fradrag efter reglerne i stk. 1, skal være påbegyndt og afsluttet inden for tidsrummet 1. januar 1978 - 31. december 1980. ( 30) § 16. (Ophævet). ( 31) § 16A. Ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst medregnes udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, herunder den i § 17A i loven om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. omhandlede skattegodtgørelse. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærer eller andelshavere, med undtagelse af friaktier og friandele samt udlodning af likvidationsprovenu foretaget i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, kan tillade, at beløb, der udloddes i forbindelse med en nedsættelse af aktiekapitalen eller andelskapitalen i et selskab, der ikke er under likvidation, fritages for beskatning efter reglerne i stk. 1. Fortjeneste eller tab ved den pågældende udlodning behandles i så fald efter samme regler som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier og andelsbeviser til andre end det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer. ( 31) § 16B. Afstår en aktionær eller andelshaver aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer samt tegningsret til sådanne værdipapirer til det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer, medregnes afståelsessummen i hans skattepligtige almindelige indkomst. Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, kan dog tillade, at afståelsessummen fritages for beskatning. Fortjeneste eller tab ved afståelsen behandles i så fald efter samme regler som fortjeneste eller tab ved afståelse af aktier og andelsbeviser til andre end det selskab, der har udstedt de pågældende værdipapirer. Stk. 3. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse, såfremt aktier eller andelsbeviser m.v. afstås til et selskab i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses. ( 30) § 16C. (Ophævet). ( 31) § 16D. Bestemmelserne i §§ 16A og 16B finder anvendelse på indtægter, der erhverves, og tab, der konstateres den 1. januar 1962 eller senere, og bestemmelserne træder fra nævnte dato i stedet for bestemmelserne i statsskattelovens § 4e og § 5a om udbytte af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer samt om fortjeneste og tab på de nævnte værdipapirer. ( 30) § 16E. (Ophævet).

§ 17. Renter af gæld kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst i det omfang, skyldneren som gave eller som arveforskud har påtaget sig gælden over for livsarvinger eller disses ægtefæller eller over for fonds, legater eller lignende, der helt eller delvis er oprettet til fordel for bestemte familier. Stedbørn og plejebørn sidestilles med livsarvinger. ( 32) § 17A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan udgifter til renter af skatter samt told- og forbrugsafgifter ikke fradrages bortset fra renter ved henstand efter § 6 i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom, § 11, stk. 3 og 4, i lov om afgift af arv og gave, § 7B i lov om særlig indkomstskat m.v. og § 3, stk. 4, i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat) samt renter efter § 12, stk. 4, i lov om kapitaltilførselsafgift.

§ 18. Lån, der optages mod sikkerhed i livsforsikringspolicer, tegnede i tiden efter den 30. november 1939, kan kun bringes til fradrag i den skattepligtige formue, for så vidt angår den del af lånesummen, der overstiger forsikringens tilbagekøbsværdi. Stk. 2. Renter af sådanne lån kan kun i tilsvarende omfang bringes til fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 3. Bestemmelserne kommer ikke til anvendelse på forsikringer, for hvis vedkommende præmiebetalingen strækker sig over mindst 10 år, og hvis tilbagekøbsværdi ikke er vilkårligt forøget ved ekstraordinære præmieindskud. ( 33) § 18A. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue skal skibe, der omfattes af bestemmelserne i afsnit III i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., ansættes til den i lovens § 13, jfr. § 2, stk. 5, omhandlede saldoværdi ved indkomstårets udgang. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i afsnit I i nævnte lov, ansættes til den i lovens § 2, stk. 5, nævnte saldoværdi ved indkomstårets udgang, for formueskattepligtige personer og dødsboer dog med et nedslag på 20 pct. af saldoværdien. Automobiler, der omfattes af bestemmelserne i den nævnte lovs § 6A, skal dog ved formueopgørelsen ansættes til anskaffelsessummen forhøjet med eventuelle forbedringsudgifter og med fradrag af de foretagne skattemæssige afskrivninger. Negativ saldoværdi kan ikke fradrages ved formueopgørelsen. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler, der omfattes af bestemmelserne i nævnte lovs afsnit II, skal ansættes til anskaffelsessummen efter fradrag af de i lovens § 8, stk. 2, omhandlede, beregnede afskrivninger. Stk. 2. Andre formueskattepligtige løsøregenstande bortset fra varer, der omfattes af lov om skattemæssig opgørelse af varelagre m.v., ansættes ved formueopgørelsen efter deres værdi i handel og vandel. ( 34) § 18B. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes fast ejendom til den ved indkomstårets udgang ansatte ejendomsværdi, jfr. § 14, nr. 1, i statsskatteloven, jfr. dog stk. 2-4. Stk. 2. For ejendomme, som udelukkende anvendes til erhvervsmæssig virksomhed, gives der ved opgørelsen af den skattepligtige formue for formueskattepligtige personer og dødsboer et nedslag beregnet som 20 pct. af den ved indkomstårets udgang ansatte ejendomsværdi. Udlejning til beboelse anses i denne forbindelse ikke som erhvervsmæssig virksomhed. Stk. 3. For ejendomme, der både anvendes til erhvervsmæssig virksomhed og til andet formål, gives der ved opgørelsen af den skattepligtige formue for formueskattepligtige personer og dødsboer et nedslag beregnet som 20 pct. af den ved indkomstårets udgang ansatte ejendomsværdi, som forholdsmæssigt kan henføres til den del af ejendommen, der anvendes erhvervsmæssigt. Stk. 4. Ved anvendelsen af reglen i stk. 2 bortses fra anden anvendelse end anvendelsen til erhvervsmæssig virksomhed, hvor denne anden anvendelse må anses for uvæsentlig i forhold til ejendommens erhvervsmæssige anvendelse. Reglen i stk. 3 finder ikke anvendelse, hvor den erhvervsmæssige anvendelse må anses for uvæsentlig i forhold til ejendommens anvendelse til andet end erhvervsmæssig virksomhed. ( 35) § 18C. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes ejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, til værdien opgjort efter § 18B med et nedslag i ejendomsværdien på 30 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov henførte del af ejendomsværdien. ( 36) § 19. Aktier, der ikke er frit omsættelige, samt aktier i selskaber, i hvilke mindst 0,66 af samtlige aktier ejes af en enkelt aktionær, skal ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes med mindst 80 pct. af en til aktiens pålydende svarende andel i selskabets hele formue, opgjort på grundlag af selskabets status ved udgangen af det til grund for selskabets sidste skatteansættelse liggende regnskabsår efter de i lov nr. 149 af 10. april 1922 §§ 12-14 indeholdte regler, medmindre særlige omstændigheder måtte begrunde en lavere værdiansættelse. Ved opgørelsen af selskabets formue kan dog i denne forbindelse fradrages de på opgørelsestidspunktet endnu ikke forfaldne beløb, der medgår til betaling af udbytte for selskabets senest afsluttede regnskabsår. Ligeledes kan fradrages selskabsskatter, som er eller kan forventes pålignet selskabet for tiden forud for opgørelsesdagen.

§ 20. Ved ansættelsen til formueskat skal der, for så vidt der i formueopgørelsen indgår udbetalte eller tilgodehavende forsikringsbeløb for skadelidte faste ejendomme, maskiner eller inventar eller for indboeffekter m.v. af den i statsskattelovens § 12, nr. 1, nævnte art, gives et sådant skønsmæssigt fastsat nedslag i det beløb, hvormed disse forsikringsbeløb efter statsskattelovens almindelige regler skal medregnes til den skattepligtige formue, at ejeren af den skadelidte ejendom eller de skadelidte effekter derved stilles, som om skaden ikke var indtruffet.

§ 21. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue kan kapitalværdien af løbende ydelser, såsom aftægts- og underholdsydelser, som den skattepligtige har forpligtet sig til at udrede, kun bringes til fradrag i tilfælde, hvor den årlige byrde eller ydelse kan fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. ( 37) § 21A. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue fradrages den skattepligtiges gæld, jfr. § 13, litra a, i statsskatteloven. Gælden ansættes efter sit pålydende, jfr. dog stk. 2. Stk. 2. Hvor den fordring, der modsvarer gælden, ved formueopgørelsen kan ansættes til en kursværdi, der er forskellig fra fordringens pålydende, ansættes gælden efter en tilsvarende kurs. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler for, hvorledes kursansættelsen efter 1. punktum skal gennemføres for forskellige former for gæld. Ministeren for skatter og afgifter kan i den forbindelse fastsætte regler, hvorefter realkreditinstitutter skal give underretning til låntagerne om den skattemæssige kursværdi af gælden. ( 38) § 22. Bestemmelsen er udgået. §§ 23-26. Bestemmelserne er udgået, jfr. lov nr. 191 af 31. maj 1968. ( 39) § 27. Ligningskommissionen kan indrømme nedsættelse i den skattepligtige indkomst for en skatteyder, der første gang har etableret eller overtaget en selvstændig erhvervsvirksomhed, hvoraf han stadig er indehaver. Nedsættelsen kan indrømmes, når skatteyderens økonomiske forhold efter ligningskommissionens skøn taler derfor; herved vil det særlig være af betydning, om den pågældende i forbindelse med virksomhedens etablering eller overtagelse har måttet påtage sig en gæld, der såvel i henseende til gældens størrelse som navnlig også i henseende til afdragsvilkårene må anses for at være meget tyngende for ham. ( 40) Stk. 2. Består virksomheden i land-, skov- eller havebrugsvirksomhed, kan nedsættelsen højst udgøre et beløb svarende til 20 pct. af det beløb, hvormed den dokumenterede gæld ved udløbet af indkomståret overstiger 70 pct. af den skattemæssige værdi af fast ejendom, besætning og inventar. I denne forbindelse skal fast ejendom, der er erhvervet før 1. november 1965, dog højst medregnes i den skattemæssige værdi med ejendomsværdien ved den seneste vurdering før 13. almindelige vurdering pr. 1. august 1965. Nedsættelsen kan ikke overstige det beløb, som skatteyderen har afdraget på gælden i det pågældende indkomstår. Stk. 3. Det må påses, at den dokumenterede gæld alene stammer fra overtagelsen af vedkommende virksomhed. Ingen skatteyder kan få en nedsættelse af indkomsten på mere end 5.000 kr. ( 40) Stk. 4. Nedsættelse efter stk. 1-3 kan indrømmes, hvor etableringen eller overtagelsen har fundet sted inden for de 6 år, der ligger nærmest forud for indkomståret. § 27A. Skattepligtige personer, der skal svare almindelig indkomstskat af vederlag for afhændelse af patentret, ophavsret til litterære og kunstneriske værker, ret til mønster eller varemærke eller lignende tidsbegrænsede rettigheder eller af vederlag for afhændelse af en særlig fremstillingsmetode eller lignende (know-how), kan, hvis vederlaget efter aftalen ikke skal betales fuldt ud i afhændelsesåret, vælge i dette og senere år alene at indtægtsføre de vederlagsbeløb, som efter den oprindelige aftale kunne kræves betalt i det pågældende år. Vederlagsbeløbene skal dog senest indtægtsføres i det år, hvori de betales. ( 41) Stk. 2. Det samme gælder for selskaber og foreninger, der skal beskattes af vederlag som nævnt i stk. 1 efter reglerne i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m. v. ( 42) § 27B. Investeringstilskud, der ydes efter egnsudviklingslovens § 11, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst inden for en 10 års periode, der begynder med det indkomstår, hvori den skattepligtige erhverver tilskuddet. For skattepligtige personer begynder 10 års perioden dog tidligst med indkomståret 1970. Den skattepligtige bestemmer selv, hvor stor en del af tilskuddet der skal medregnes i indkomsten for de enkelte år inden for 10 års perioden. Beløb, der er medregnet i indkomsten for et år, kan ikke senere overføres til et andet år.

Stk. 2. Tilskudsbeløb, der endnu ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst, skal for regnskabsførende skattepligtige opføres som en særlig passivpost i statusopgørelsen. Andre skattepligtige skal give oplysning om beløbet i selvangivelsen. Beløbet kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige formue. Stk. 3. Kræves investeringstilskuddet tilbagebetalt efter egnsudviklingslovens § 11, stk. 3, fradrages tilbagebetalingsbeløbet fortrinsvis i det beløb, der er nævnt i stk. 2. Et overskydende tilbagebetalingsbeløb fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den skattepligtige tilpligtes at tilbagebetale beløbet. Stk. 4. Stk. 1 og 2 finder tillige anvendelse på finansieringstilskud, som Dagspressens Finansieringsinstitut yder til danske dagblade. ( 43) § 27C. Tilskud, der ydes af udviklingsfonden i henhold til Det europæiske økonomiske Fælleskabs forordning nr. 17/64 om betingelserne for støtte fra Den europæiske udviklings- og garantifond for Landbruget, som ændret senest ved forordning nr. 355/77 og i henhold til forordning nr. 355/77 om en fælles foranstaltning til forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsvarer, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst inden for en 10-års periode, der begynder med det indkomstår, hvori den skattepligtige erhverver tilskuddet. Det samme gælder tilskud, der ydes efter lov nr. 187 af 30. marts 1973 og lov nr. 222 af 24. maj 1978 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget samt efter lov nr. 124 af 29. marts 1978 om tilskud til strukturforanstaltninger inden for konsumfiskeindustrien. Den skattepligtige bestemmer selv, hvor stor en del af hele tilskuddet der skal medregnes i indkomsten for det enkelte år inden for 10 års perioden, jfr. dog stk. 4-7. Beløb, der er medregnet i indkomsten for et år, kan ikke senere overføres til et andet år. Stk. 2. Tilskudsbeløb, der endnu ikke er medregnet i den skattepligtige indkomst, skal for regnskabsførende skattepligtige opføres som en særlig passivpost i statusopgørelsen. Andre skattepligtige skal give oplysning om beløbet i selvangivelsen. Beløbet kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige formue. Stk. 3. Kræves tilskuddet tilbagebetalt, fradrages tilbagebetalingsbeløbet fortrinsvis i det beløb, der er nævnt i stk. 2. Et overskydende tilbagebetalingsbeløb fradrages i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori den skattepligtige tilpligtes at tilbagebetale beløbet. Stk. 4. Afhændes den virksomhed, hvortil der er ydet tilskud, skal tilskudsbeløb som nævnt i stk. 2 medregnes i den skattepligtige indkomst i salgsåret. Det samme gælder, hvis en overvejende del af virksomhedens aktiver afhændes. Stk. 5. Hvis et selskab eller en forening m.v., der har modtaget tilskud, opløses eller overgår til skattefri virksomhed, skal tilskudsbeløb som nævnt i stk. 2 medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst senest ved selskabets eller foreningens ekstraordinære ansættelse, jfr. § 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v.

Stk. 6. Dør en tilskudsmodtager, og skiftes boet efter ham i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, skal tilskudsbeløbet som nævnt i stk. 2 medregnes i afdødes eller boets skattepligtige indkomst senest for det indkomstår, hvori boets indkomstskattepligt ophører, såfremt virksomheden er omfattet af skiftet. Det samme gælder, hvor virksomheden som del af fællesboet tilfalder ægtefællen efter, at der i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet er skiftet med enkelte arvinger eller med legatarer. Stk. 7. Tilfalder virksomheden ved tilskudsmodtagerens død en efterlevende ægtefælle som led i, at denne i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet overtager hele fællesboet til hensidden i uskiftet bo, eller ved udlæg efter skiftelovens § 57, stk. 1, indtræder den efterlevende ægtefælle i afdødes sted ved anvendelsen af stk. 1-4. Ved skifte af det uskiftede bo gælder stk. 6. ( 44) § 27D. Tilskud, der ydes efter § 2 i lov nr. 177 af 3. maj 1979 om midlertidige statstilskud til visse strukturforbedringer m.m. inden for fiskeriet, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter tilsvarende regler som fastsat i § 27C. ( 45) § 28. Hvis en person, som er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, har foretaget skattemæssig afskrivning, henlæggelse til investeringsfond eller beløbsmæssigt har forøget sin nedskrivning på varelagre i forhold til det foregående år, og den skattepligtige indkomst er mindre end det beløb, som det ligningsmæssigt opgjorte privatforbrug udgør, ansættes den skattepligtige indkomst til dette beløb, jfr. dog stk. 4. Forhøjelsen af indkomsten skal dog ikke kunne overstige de samlede afskrivnings-, nedskrivnings- og henlæggelsesbeløb. Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler for opgørelsen af privatforbruget. Stk. 3. De skattemæssige afskrivninger i stk. 1 omfatter ikke afskrivninger, der er bundet til det enkelte år, og som fortabes, hvis de ikke foretages i det pågældende år. I øvrigt kan begrænsningen af afskrivning på driftsmidler kun ske inden for den del af afskrivningen, der overstiger 10 pct. af saldoværdien, og begrænsningen af afskrivning på bygninger og særlige installationer i bygninger kun inden for den del, der overstiger 2 pct. af anskaffelsessummen. Stk. 4. Begrænsning af afskrivninger m.v. efter stk. 1 skal dog kun ske, hvis privatforbruget overstiger 76.100 kr. Beløbsgrænsen på de 76.100 kr. reguleres efter udskrivningslovens § 4. Stk. 5. En skattepligtig, hvis skattepligtige indkomst er forhøjet efter reglerne i stk. 1, fortaber ikke derved de pågældende afskrivninger m.m., idet disse betragtes som ikke foretaget. ( 46) § 29. Den med en skattepligtig samlevende hustru kan over for manden kræve at blive gjort bekendt med selvangivelsen i udfyldt stand, forinden den indsendes til ligningsmyndigheden. Hustruen kan ved henvendelse til ligningsmyndigheden begære oplysning om indholdet af selvangivelsen, ligesom hun i øvrigt altid skal være berettiget til hos de skattelignende myndigheder at begære oplysning om mandens skatteansættelse for indkomstår, i hvilke hun og manden har været sambeskattet, og om indholdet af de af manden på begges vegne indgivne selvangivelser for sådanne indkomstår.

Stk. 2. Hustruen har ret - men ikke pligt - til ved sin underskrift i en dertil indrettet rubrik på selvangivelsen at tilkendegive, at hun er blevet gjort bekendt med selvangivelsen i medfør af stk. 1. At hustruen ikke har underskrevet, er uden betydning for selvangivelsens gyldighed. Stk. 3. At hustruen ved sin underskrift på selvangivelsen har tilkendegivet, at hun er blevet gjort bekendt med denne, medfører ikke et videregående ansvar for hende end det, der måtte kunne gøres gældende efter de nugældende regler herom. ( 47) § 30. (Ophævet). ( 48) § 31. (Ophævet). ( 49) § 31A. (Ophævet).

§ 32. Bestemmelsen er udgået, jfr. lov nr. 142 af 2. maj 1967. ( 50) § 32A. Ligningsrådet kan fastsætte regler om, at der for bogførings- eller regnskabspligtige personer og dødsboer, hvis indkomstår udløber den 31. december eller senere, gælder en længere frist for indgivelse af selvangivelse end efter statsskattelovens § 22, stk. 1. Stk. 2. Når særlige grunde taler derfor, kan ligningsmyndigheden, i København og Frederiksberg vedkommende skattedirektorat, give personer og dødsboer udsættelse med indgivelse af selvangivelse. Stk. 3. Hvis fristen for indgivelse af selvangivelse efter § 22, stk. 1, i statsskatteloven udløber en fredag eller lørdag, anses indgivelse senest den søndag, der følger nærmest efter fristens udløb, for rettidig. ( 51) § 32B. (Ophævet). ( 52) § 32C. (Ophævet). ( 53) § 32D. De kommunale ligningsmyndigheder fastsætter grundlaget for den foreløbige skattesvarelse efter kildeskattelovens §§ 45, stk. 3, 48, 50, 51, 52 og 53. Vedkommende kommunalbestyrelse kan bemyndige et medlem af den kommunale ligningsmyndighed eller en i kommunen eller i en anden kommune ansat person til at udøve disse funktioner. En beslutning, der er truffet af den pågældende, kan forlanges forelagt den kommunale ligningsmyndighed til afgørelse. Ministeren for skatter og afgifter kan efter anmodning fra en kommunalbestyrelse bestemme, at et amtsskatteinspektorat skal bistå den kommunale ligningsmyndighed ved varetagelsen af de opgaver, der er nævnt i 1. punktum. Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter regler om optagelse af mandtal over skattepligtige personer og dødsboer samt regler om, i hvilken kommune en skattepligtig person eller et skattepligtigt dødsbo skal ansættes til statsskat. Foranstående bestemmelser træder for personers og dødsboers vedkommende i stedet for bestemmelserne i lov nr. 149 af 10. april 1922 §§ 20 og 21. Med hensyn til tilfælde, hvor der i årets løb er sket ændringer i skattepligtsforholdene for en person, kan ministeren for skatter og afgifter fastsætte særlige regler om indgivelse af selvangivelse, om skatteligning og om betaling, inddrivelse og forrentning m.v. af skat. For dødsboer kan ministeren for skatter og afgifter fastsætte regler om de samme forhold, om værdifastsættelsen efter kildeskattelovens § 16, stk. 4 og 5, samt om beregning af passivposter og afgivelse af forhåndsbesked efter kildeskattelovens § 33A. ( 54) Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal varetage opgaverne i forbindelse med beregning og opkrævning af skatter og afgifter m.v., der opkræves efter kildeskattelovens bestemmelser. Der kan i den forbindelse fastsættes bestemmelser om adgangen til at påklage afgørelser om grundlaget for beregningen af indkomst- eller formueskat. Ministeren for skatter og afgifter bestemmer endvidere, hvilke myndigheder der skal opkræve de efter kildeskattelovens bestemmelser administrativt ikendte bøder, herunder bøder efter lovens § 79. ( 55) § 33. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder der, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat, kommune og amtskommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten.

Stk. 2. Såfremt der med den fremmede stat, med Grønland eller med Færøerne er indgået en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning, skal der dog ikke gives fradrag for et større skattebeløb end det, som denne stat, Grønland eller Færøerne efter overenskomsten har et ubetinget krav på at oppebære. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke med hensyn til lønindkomst, der er omfattet af § 33A. ( 56) § 33A. Har en person, der er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, under ophold uden for riget i mindst et år uden anden afbrydelse af opholdet end ferie eller lignende, erhvervet lønindkomst ved personligt arbejde i tjenesteforhold, nedsættes den samlede indkomstskat med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske lønindkomst. Stk. 2. Stk. 1 gælder ikke for lønindkomst ved tjeneste udenfor riget for den danske stat eller anden dansk offentlig myndighed og heller ikke for lønindkomst ved tjeneste om bord på dansk fartøj eller dansk, norsk eller svensk luftfartøj. Stk. 3. Stk. 1 gælder ikke, i det omfang en dobbeltbeskatningsaftale har tillagt Danmark beskatningsretten til den pågældende lønindkomst. Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om henstand med opkrævning af skatten i tilfælde, hvor det må anses for godtgjort, at stk. 1 skal anvendes.

§ 34. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af denne lov og bemyndiges til at afholde de dermed forbundne omkostninger. ---- Lov nr. 544 af 10. december 1969 indeholder i § 2 følgende bestemmelser: ( 57) § 2. I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten (statsskatteloven) foretages følgende ændringer: 1. § 43, stk. 2, 1.-3. pkt., ophæves, og i stedet indsættes: "Skifteretten, eksekutor eller de privatskiftende arvinger skal efter skattemyndighedens anmodning give alle oplysninger af betydning for undersøgelsen af, om afdøde har været for lavt skatteansat. Hos privatskiftende arvinger kan oplysningerne fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil. Skønner skattemyndigheden, at krav om efterbetaling kan fremsættes, skal der gives boet underretning herom inden udløbet af den frist, som er fastsat i kildeskattelovens § 14, stk. 6, 1. og 2. pkt. Hvis skattemyndigheden inden dette tidspunkt har søgt sagen nærmere belyst hos skifteretten, eksekutor eller de privatskiftende arvinger, skal boet dog blot inden 2 måneder efter modtagelsen af de ønskede oplysninger underrettes om, at der vil blive rejst krav om efterbetaling." 2. § 43, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes: "Stk. 3. Skifteretten skal endvidere gøre skattemyndigheden bekendt med indholdet af opgørelserne efter arvelovens § 13, hvis bobeholdningen udgør mindst 50.000 kr.". ---- Lov nr. 479 af 8. november 1972 indeholder i § 2 følgende bestemmelse: ( 58) § 2. I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten foretages følgende ændring: I § 22, stk. 1, udgår ordene "inden udgangen af januar måned eller, for deres vedkommende, der er forpligtet til at føre autoriserede handelsbøger," og ændres "de ovennævnte frister" til: "den ovennævnte frist". --- Lov nr. 184 af 30. marts 1973 indeholder i § 2 følgende bestemmelse: ( 59) § 2. I lov nr. 149 af 10. april 1922 om indkomst- og formueskat til staten (statsskatteloven), som ændret ved § 3 i lov nr. 539 af 17. december 1971, affattes § 43, stk. 8, således: "Stk. 8. Skifteretten, eksekutor eller de privatskiftende arvinger skal efter skattemyndighedens anmodning give alle oplysninger af betydning for undersøgelsen af, om afdøde har været for lavt skatteansat. Hos privatskiftende arvinger kan oplysningerne fremtvinges ved pålæg af daglige bøder, der fastsættes af ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil. Skønner skattemyndigheden, at krav om efterbetaling eller tillægsskat kan fremsættes, skal der gives boet underretning herom. Hvis afdøde i det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, eller i det foregående indkomstår har været undergivet bogføringspligt efter bogføringsloven eller regnskabspligt efter skattekontrolloven, skal boet underrettes inden 6 måneder efter, at skattemyndigheden har modtaget boets opgørelse over aktiver og passiver ved dødsfaldet, jfr. kildeskattelovens § 14, stk. 3. I andre tilfælde skal boet underrettes inden udløbet af den frist, som er fastsat i kildeskattelovens § 14, stk. 6, 1. og 2. pkt. Hvis skattemyndigheden inden udløbet af fristerne efter 4. og 5. pkt. har søgt sagen oplyst hos skifteretten, eksekutor eller de privatskiftende arvinger, skal boet dog blot inden 2 måneder efter modtagelsen af de ønskede oplysninger underrettes om, at der vil blive rejst krav om efterbetaling eller tillægsskat. Forinden udløbet af de fornævnte frister må boets behandling ikke afsluttes, medmindre der for statskassens vedkommende foreligger erklæring om, at sådanne krav ikke vil blive fremsat. Foretager skattemyndigheden ikke rettidig anmeldelse, bortfalder boets og arvingernes ansvar for betaling." ---- ( 60) Lov nr. 633 af 21. december 1977, hvis § 1 har ændret affattelsen af § 15I, stk. 5, samt indsat § 15K, indeholder i §§ 2-4 følgende bestemmelser:

pre_paragraph (ligningsloven) Herved bekendtgøres lov nr. 517 af 19. december 1942 om midlertidige ændringer i reglerne om påligning af indkomst- og formueskat til staten, jfr. lovbekendtgørelse nr. 399 af 11. september 1979 med de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr. 515 og 517 begge af 21. december 1979, lov nr. 63 af 20. februar 1980, lov nr. 278 af 16. juni 1980, lov nr. 531 og 532 begge af 10. december 1980, lov nr. 581 af 19. december 1980, lov nr. 207 af 13. maj 1981, lov nr. 224 af 18. maj 1981, lov nr. 260, 262 og 266 alle af 27. maj 1981, lov nr. 294, 296, 297, 298 og 300 alle af 10. juni 1981.

Ministeriet for skatter og afgifter, den 30. juli 1981, den 30. juli 1981 /MOGENS LYKKETOFT Kaj Lotz/