Bekendtgørelse af Lov om særlig indkomstskat m.v.

§ 1. Pligt til at svare skat af særlig indkomst i overensstemmelse med reglerne i denne lov påhviler personer, dødsboer, selskaber, foreninger m.v., der ved erhvervelse, henholdsvis konstatering, af de i § 2 nævnte fortjenester eller tab er indkomstskattepligtige til staten af indkomsten for det indkomstår, hvori fortjenesten er erhvervet eller tabet konstateret. Stk. 2. Den med en mand sambeskattede hustru ansættes særskilt til skat af særlig indkomst af nedennævnte art: 1.( 1) Fortjeneste eller tab af den i § 2 anførte art ved afståelse af formuegoder, der hører til hustruens virksomhed. Har ægtefællerne drevet virksomheden i fællesskab, sker beskatningen hos hustruen, hvis virksomheden i overvejende grad er drevet af hende. 2. Godtgørelser og gratialer m.v. af den i § 2, nr. 9, 10, 14, 15 og 16, nævnte art. 3. Beløb af den i § 2, nr. 11 og 12, omhandlede art. 1. Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af maskiner, inventar o.lign. driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, eller skibe, når afhændelsen m.v. sker i forbindelse med afhændelsen m.v. af den pågældende virksomhed, og fortjenesten eller tabet omfattes af bestemmelserne i §§ 6 og 13 i lov om skattemæssige afskrivninger. 2. ( 2) Fortjeneste, opgjort efter § 29 i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. ved afståelse af bygninger og installationer samt dræningsanlæg, på hvilke der har været foretaget skattemæssige afskrivninger. 3. Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af den til en erhvervsvirksomhed knyttede goodwill. 4. Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af tidsbegrænsede rettigheder, såsom patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller varemærke. 5. Fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af retten ifølge en udbytte-, forpagtnings- eller lejekontrakt. 6. ( 3) Fortjeneste eller tab, der efter § 4 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. skal beskattes som særlig indkomst. 7. ( 4) (Ophævet). 8. ( 4) (Ophævet). 9. Godtgørelse i anledning af fratræden af stilling eller af opgivelse af agentur eller lignende. 10. Gaver, gratialer o.lign. fra den skattepligtiges arbejdsgiver, når udbetalingen sker en gang for alle, enten i en i den skattepligtiges forhold begrundet særlig anledning såsom jubilæum eller arbejdsophør på grund af alder eller på grund af sygdom, eller i anledning af, at den virksomhed, hvori den skattepligtige eller dennes ægtefælle er eller har været ansat, har bestået i 25 år, eller i et antal år, der er deleligt med 25. 11. Beløb, der ved en pensionsordnings opløsning eller bortfald tilfalder arbejdsgiveren, når denne i sin skattepligtige indkomst har fradraget de af ham præsterede tilskud til ordningen, medmindre beløbet skal beskattes efter § 24 i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. 12. Beløb, der ved en virksomheds afhændelse eller ophør kan bringes til fradrag som uafskrevne ekstraordinære tilskud til pensionsordninger og hjælpe- og understøttelsesfonds, jfr. §§ 2 og 21 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. 13. ( 5) Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jfr. dog §§ 2A, 2B, 2C og 2D. Fortjenesten opgøres efter reglerne i § 7A, og det opgjorte beløb forhøjes med 50 pct. for de i afsnit II nævnte personer. For de i afsnit III nævnte selskaber og foreninger m.v. udgør forhøjelsen 100 pct., og for de der nævnte dødsboer udgør forhøjelsen 90 pct. Er der ved afståelsen af den pågældende ejendom indvundet en fortjeneste, der omfattes af bestemmelserne i nr. 2, skal også denne fortjeneste medregnes ved opgørelsen af den særlige indkomst. 14. Vederlag for påtagelse af indskrænkninger i adgangen til fri erhvervsudøvelse (konkurrenceklausuler), når vederlaget ydes en gang for alle. 15. Vederlag for afløsning af pensionstilsagn, der ikke har været omfattet af lov om tilsyn med pensionskasser. 16. ( 6) Gave- og legatbeløb, der er ydet en gang for alle af offentlige midler, legater, kulturelle fonds o.lign. her i landet eller i udlandet, når gaven eller legatet udelukkende har karakter af en anerkendelse af modtagerens fortjenester, jfr. dog ligningslovens § 7, litra v. § 2A. ( 7) Fortjeneste ved afståelse af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes ved opgørelsen af særlig indkomst, hvis ejeren eller hans husstand har beboet huset eller lejligheden i mindst 2 år af det tidsrum, hvori han har ejet boligen. Med hensyn til en- og tofamilieshuse gælder denne fritagelse dog kun, såfremt Stk. 2. Når ganske særlige omstændigheder foreligger, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, indrømme hel eller delvis fritagelse i tilfælde, hvor betingelsen i stk. 1, 1. pkt., ikke er opfyldt. Stk. 3. Reglerne i stk. 1 og 2 gælder også for sommerhusejendomme o. lign., som ejeren eller hans husstand har benyttet til privat formål i mindst 2 år af det tidsrum, hvori ejeren har ejet ejendommen. Stk. 4. ( 8) Reglerne i stk. 1 og 2 gælder også ved afståelse af en anpart af en fast ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder, såfremt anparten er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i ejendommen og ejeren eller hans husstand har beboet lejligheden i mindst 2 år af det tidsrum, hvori han har ejet anparten. Stk. 5. ( 9) Fortjeneste eller tab ved afhændelse eller afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en beboelseslejlighed i en ejendom med mere end 2 beboelseslejligheder, medregnes ikke ved opgørelsen af skattepligtig almindelig eller særlig indkomst efter lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., hvis ejeren af værdipapiret eller den pågældendes husstand har boet i lejligheden i mindst 2 år af det tidsrum, hvori den pågældende har ejet værdipapiret. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse. Endvidere finder stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse, såfremt der hører et bestemt grundareal til lejligheden. Stk. 6. ( 8) Reglerne i stk. 4 og 5 gælder kun fortjeneste eller tab vedrørende den del af anparten eller værdipapiret, som svarer til den af sælgeren eller hans husstand beboede lejlighed. § 2B. ( 10, 11, 12) Efter begæring af den skattepligtige medregnes fortjeneste af den i § 2, nr. 13, omhandlede art, der er indvundet ved modtagelsen af en erstatnings- eller forsikringssum i anledning af en indtruffen skade, ikke ved opgørelsen af særlig indkomst, hvis den skattepligtige foretager genopførelse for et beløb, der svarer til erstatnings- eller forsikringssummen. Det er en betingelse, at de genopførte bygninger eller installationer findes på den samme ejendom som de skaderamte formuegoder. Stk. 2. Genopførelse skal enten ske i det indkomstår, hvori fortjenesten konstateres, eller i det nærmest følgende indkomstår. Fristen for genopførelse udløber dog tidligst med det indkomstår, som følger nærmest efter det, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt. Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan fristerne i 1. og 2. pkt. forlænges efter ansøgning fra den skattepligtige. Stk. 3. Den skattepligtige kan kun foretage skattemæssige afskrivninger på den genopførte ejendom inden for de rammer, der er fastsat i § 26A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. Stk. 4. Ved senere afståelse af den genopførte ejendom kan den skattepligtige ved opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum efter § 7A kun medregne: Stk. 5. Ligningsrådet kan dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., såfremt en lov eller en offentlig myndigheds bestemmelse hindrer, at genopførelse sker på den ejendom, hvor de skaderamte formuegoder fandtes. Ligningsrådet kan endvidere dispensere fra bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., såfremt skade har ramt en af flere erhvervsejendomme, som tilhører samme ejer, og som udgør en driftsenhed, og ejeren ønsker at foretage genopførelse på en anden af disse ejendomme end den skaderamte. Den skattepligtige kan kun opnå dispensation efter 1. og 2. pkt., såfremt han inden for de i stk. 2 fastsatte frister foretager genopførelse på en anden ejendom for et beløb, der svarer til erstatnings- eller forsikringssummen. I forbindelse med dispensationen træffer ligningsrådet bestemmelse om det fremtidige afskrivningsgrundlag og om grundlaget for opgørelsen af den regulerede anskaffelsessum ved eventuel senere afståelse af den ejendom, hvorpå genopførelse er sket. Stk. 6. Med genopførelse af den skadelidte bygning sidestilles ombygning af eksisterende bygning. § 2C. Bestemmelserne i § 2, nr. 13, om fortjeneste ved afståelse af fast ejendom finder ikke anvendelse, hvor der ved afståelse af fast ejendom skal svares afståelsesafgift i henhold til bestemmelserne i lov om frigørelsesafgift m.v. af fast ejendom. § 2D. ( 13) Fortjeneste af den i § 2, nr. 13, omhandlede art, der er indvundet ved modtagelse af en erstatningssum i anledning af ekspropriation, medregnes ikke ved opgørelsen af særlig indkomst. Det samme gælder fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen.

§ 2. Stk. 1. Loven har virkning for ejendomsafhændelser i kalenderåret 1977 eller senere. Stk. 2. Er ejendommen afhændet i kalenderåret 1977, tillempes § 5, stk. 6, i lov om særlig indkomstskat m.v., som affattet i § 1, efter reglerne i 2.-4. pkt. Den regulerede ejendomsværdi opgøres med udgangspunkt i den senest forud for 16. alm. vurdering ansatte ejendomsværdi. Denne ejendomsværdi reguleres efter § 5, stk. 6, 2. pkt., og forhøjes derefter med et tillæg på 30 pct. Det således fremkomne beløb forhøjes med de i § 5, stk. 6, 3. pkt., omhandlede udgifter. ---- Lov nr. 6 4 af 14. december 1977 (ændring af forskellige skattelove), hvis § 2 ændrer affattelsen af § 2, nr. 2, i lov om særlig indkomstskat m.v., indeholder i § 3 følgende bestemmelse:

§ 2. Loven har virkning for ejendomsafståelser, som er sket den 15. maj 1979 eller senere. ---- Lov nr. 583 af 19. december 1980 om ændring af lov om særlig indkomstskat m.v. (forhøjelse af beløbsgrænser for fradrag ved afståelse af goodwill og landbrugsejendomme m.v.), hvis § 1, nr. 1 ændrer beregningsskalaen for goodwillfradrag efter § 6A, stk. 3, nr. 2 og 3 indføjer et nyt 4. og 5. pkt. i § 7A, stk. 6, hvorefter fradraget efter 3. pkt. forhøjes til 80.000 kr. for ejendomme, der må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage eller som på afståelsestidspunktet drives som skove eller plantager og er vurderet efter vurderingslovens § 15, nr. 4 ændrer redaktionelt 4. og 5. pkt. i § 7A, stk. 6, der herefter bliver 6. og 7. pkt., nr. 5 indføjer et nyt 8. pkt. i § 7A, stk. 6, nr. 6 ændrer affattelsen af det hidtidige 6. pkt. i § 7A, stk. 6, der bliver 9. pkt., således at den skattepligtige i løbet af 4 på hinanden følgende indkomstår højst kan opnå et samlet fradrag efter 2. pkt. på 40.000 kr., et samlet fradrag på 100.000 kr., såfremt reglen i 3. pkt. finder anvendelse, eller et samlet fradrag på 180.000 kr., såfremt reglen i 4. og 5. pkt. finder anvendelse, indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 2. Loven har virkning for ejendomsafhændelser, der sker den 1. april 1981 eller senere. ---- Lov nr. 296 af 10. juni 1981 (ændring af forskellige skattelove (aktieavancebeskatning m.v.)), hvis § 1, nr. 1 ændrer affattelsen af § 2, nr. 6, i overensstemmelse med § 4 i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. nr. 2 ophæver § 2, nr. 7 og 8, nr. 3 ændrer affattelsen af § 2A, stk. 5, 1. pkt., i overensstemmelse med lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., nr. 4 ændrer affattelsen af § 2B, stk. 5, således at ligningsrådets dispensationsadgang fra bestemmelsen i § 2B, stk. 1., 2. pkt., udvides til også at omfatte erhvervsejendomme, der udgør en driftsenhed, nr. 5 indføjer et nyt stk. 6 i § 2B, hvorefter ombygning af en eksisterende bygning sidestilles med genopførelse af en skadelidt bygning, nr. 6 ophæver § 3, stk. 1, nr. 3 og 4, nr. 7 ophæver § 3, stk. 2 og 3, nr. 8 ophæver § 3A, nr. 9 ophæver § 7, nr. 10 ændrer affattelsen af § 9, stk. 3, i overensstemmelse med lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., nr. 11 ændrer affattelsen af § 9, stk. 4, 1. pkt., i overensstemmelse med lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., nr. 12 ændrer affattelsen af 2. og 3. pkt. i § 17, stk. 3, i overensstemmelse med lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v., nr. 13 ophæver § 18, indeholder i § 8 følgende bestemmelse:

§ 3. Ved opgørelsen af særlig indkomst medregnes ikke: 1. ( 14) Fortjeneste eller tab som nævnt i § 2, nr. 1, ved afhændelse m.v. af skibe eller skibsanparter, som den skattepligtige har anskaffet på et tidspunkt, der ligger mindre end 5 år forud for afhændelsen, jfr. § 15A i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. 2. Fortjeneste eller tab af de i § 2, nr. 3-5 og 13, omhandlede arter, såfremt de pågældende formuegoder er erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej eller i spekulationsøjemed. 3. ( 15) (Ophævet). 4. ( 15) (Ophævet). 5. Fortjeneste eller tab af den i § 2, nr. 4, omhandlede art, når de afhændede rettigheder vedrører opfindelser og værker, der er skabt af afhænderen selv. 6. Godtgørelse i anledning af fratræden af stilling, jfr. § 2, nr. 9, i det omfang beløbet træder i stedet for, hvad modtageren ville have oppebåret i indtægt af stillingen for tiden efter fratrædelsen og indtil det tidspunkt, til hvilket han kunne være opsagt i henhold til sin kontrakt eller lovgivningens almindelige regler, dog højst for en periode af et år. Stk. 2. ( 16) (Ophævet). Stk. 3. ( 16) (Ophævet). § 3A. ( 17) (Ophævet).

§ 3. Stk. 1. § 1, nr. 1-5, og § 2 finder anvendelse, når dødsfaldet er sket efter den 31. december 1973. Dør en person, som hensidder i udskiftet bo, efter den 31. december 1973, eller fremsættes der efter denne dato begæring om skifte af et uskiftet bo i længstlevende ægtefælles levende live, finder § 1, nr. 1-5, og § 2 anvendelse på boet som helhed. Genoptages et dødsbo den 1. januar 1974 eller senere, gælder § 1, nr. 1-5, og § 2 for den del af boet, der omfattes af genoptagelsen. Stk. 2. - - ---- Lov nr. 189 af 22. maj 1975 (lov om ændring af lov om særlig indkomstskat m.v. samt afskrivningsloven), hvis § 1, nr. 1, 2 og 3 forhøjer procenten for forhøjelsen af den efter § 7A opgjorte fortjeneste fra 30 pct. til 50 pct. for de i afsnit II nævnte personer, fra 80 pct. til 100 pct. for de i afsnit III nævnte selskaber og foreninger m.v. og for de sammesteds nævnte dødsboer fra 60 pct. til 90 pct., nr. 4 ændrer affattelsen af § 2B, stk. 1, således at der kræves begæring fra den skattepligtige for at fortjeneste ved afståelse af fast ejendom ikke skal medtages ved opgørelsen af særlige indkomst, nr. 5 redaktionelt ændrer § 7A, stk. 1, nr. 6 ændrer det i § 7A, stk. 2, omhandlede varierende tillæg fra 6 pct. til 8 pct. for anskaffelsesåret og de to efterfølgende år, 9 pct. årligt for de tre herefter følgende kalenderår og 10 pct. for følgende år, nr. 7 redaktionelt ændrer § 7A, stk. 3, 2. pkt., nr. 8 ændrer § 7A, stk. 4, litra b, 1. pkt., i overensstemmelse med den ved nr. 6 skete ændring af det varierende tillæg, nr. 9 indføjer et nyt stk. 6 i § 7A, hvorefter der efter begæring indrømmes et yderligere fradrag i fortjenesten på 30.000 kr., hvis en fast ejendom er afstået ved ekspropriation, nr. 10 fastsætter i 2. pkt. af § 7A, stk. 7 (tidligere stk. 6), et fradrag på 40.000 kr. ved afståelse af fast ejendom og i 3. pkt. et yderligere fradrag på 60.000 kr., hvis der i den selvangivne fortjeneste indgår fortjeneste, der er opgjort med udgangspunkt i ejendomsværdien ved 13. alm. vurdering, nr. 11 indføjer et nyt stk. 9, hvorefter en skattepligtig ved jordombytning, der finder sted som led i jordfordeling eller en ekspropriation, kan forlange, at der ved opgørelsen af fortjenesten ses bort fra den afståelse af ubebygget areal, der modsvares af modtaget ubebygget areal, nr. 12 ændrer affattelsen af det hidtidige stk. 8, der bliver stk. 10, således at størrelsen af det tilladte kontante vederlag ved mageskifte forhøjes fra 500 kr. til 5.000 kr., nr. 13 indføjer et nyt stk. 11, hvorefter den regulerede anskaffelsessum for ejendomme, der har fået afløst jordrentepligt, efter begæring opgøres med udgangspunkt i afløsningssummen for jordrente med et tillæg for bygningsværdien, nr. 14 ophæver § 7B, stk. 4, nr. 15 en redaktionel ændring af § 7B, stk. 5, der bliver stk. 4, som følge af, at den tidligere § 7B, stk. 4, er ophævet, nr. 16 ændrer § 18B om et dødsbos ret til fradrag i den opgjorte fortjeneste på fast ejendom efter § 7A, stk. 7, 6. pkt., nr. 17 ændrer § 18C, stk. 2, 1. pkt., redaktionelt, nr. 18 ændrer den procentuelle forhøjelse, for fortjeneste på fast ejendom til 90 pct. i § 18D, nr. 2, og foretager redaktionel ændring, ændrer i § 2 affattelsen af § 26 A, stk. 1, i lov om skattemæssige afskrivninger m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 628 af 30. november 1973 således: "Såfremt en skattepligtig i forbindelse med genopførelse af en skadelidt ejendom, for hvilken han har modtaget en erstatnings- eller forsikringssum, har begæret skattefritagelse i medfør af § 2B i lov om særlig indkomstskat m.v., gælder reglerne i stk. 2-6" og indeholder i § 3 følgende bestemmelser:

§ 3. Stk. 1. § 1, nr. 1, 2, 3 og 6-8, samt § 1, nr. 18, gælder, når afståelsen, herunder udlæg i et dødsbo, er sket den 28. februar 1975 eller senere, jfr. dog stk. 2 og 4. Det samme gælder § 1, nr. 5, bortset fra henvisningen til stk. 11. § 1, nr. 4, og § 2 gælder, når genopførelse finder sted den 28. februar 1975 eller senere. Stk. 2. Såfremt en skattepligtig i indkomståret 1974 eller i indkomståret 1975, for så vidt angår tiden forud for den 28. februar 1975, ved afståelse af fast ejendom, har opnået en fortjeneste, der er skattepligtig efter nærværende lov, finder de i § 1, nr. 1, 2, 3 og 5, bortset fra henvisningen til stk. 11, samt de i § 1, nr. 6-8, 10, 16 og 18, omhandlede regler anvendelse ved opgørelsen af den særlige indkomst, såfremt disse regler fører til en lavere beskatning end de hidtil gældende regler. Den skattepligtige eller, såfremt han er afgået ved døden, hans bo eller i uskiftet bo hensiddende ægtefælle kan dog forlange, at den særlige indkomst opgøres efter de hidtil gældende regler. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler for gennemførelsen af disse bestemmelser. Stk. 3. § 1, nr. 9, 11 og 12, gælder, når afståelsen er sket den 1. januar 1975 eller senere. Hvis den skattepligtige i indkomstårene 1973 og 1974 har afstået fast ejendom ved ekspropriation, jfr. § 7 A, stk. 6, som affattet ved § 1, nr. 9, eller har deltaget i jordombytning, jfr. § 7A, stk. 9, som affattet ved § 1, nr. 11, kan han forlange henholdsvis reglen i § 7A, stk. 6, og i § 7A, stk. 9, anvendt på opgørelsen af fortjenesten. Krav herom må fremsættes senest den 1. juli 1976. Hvis ansættelsen ændres efter den 1. juli 1976, forlænges fristen med 4 uger regnet fra det tidspunkt, hvor der er givet den skattepligtige underretning om afgørelsen. Stk. 4. § 1, nr. 13 og 17, samt § 1, nr. 5, for så vidt angår indsættelsen af stk. 11, gælder fra og med indkomståret 1973, dog at skattepligtige, der ønsker reglerne bragt i anvendelse for indkomstårene 1973 og 1974, må fremsætte krav herom inden den 1. juli 1976. Krav herom kan tillige fremsættes af et dødsbo, der er er genoptaget den 28. februar 1975 eller senere, og i så fald finder bestemmelsen i § 7A, stk. 11, som affattet ved § 1, nr. 13, anvendelse for den del af boet, som omfattes af genoptagelsen. For så vidt angår afståelser, der er sket i indkomståret 1973, fastsættes det varierende tillæg til 6 pct. p.a., jfr. § 7A, stk. 2, som affattet ved lovbekendtgørelse nr. 435 af 18. juli 1973. Stk. 5. § 1, nr. 10 og 16, har virkning fra og med indkomståret 1975. Stk. 6. § 1, nr. 14 og 15, har virkning fra og med indkomståret 1973. ---- Lov nr. 1 1 af 17. marts 1976 (ændring af forskellige skattelove), hvis § 3 ændrer § 2, nr. 2, i lov om særlig indkomstskat m.v., indeholder i § 4 følgende bestemmelse:

§ 3. Stk. 1. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende. Stk. 2. § 29, stk. 2, som affattet ved § 1, nr. 2, finder anvendelse på fortjenester, der erhverves den 1. januar 1978 eller senere. Har den skattepligtige anskaffet bygningen før den 1. januar 1978, opgøres fortjenesten som forskellen mellem salgssummen og anskaffelsessummen med fradrag af afskrivninger, der er foretaget ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1978 og følgende indkomstår. Af den opgjorte fortjeneste henregnes til den særlige indkomst højst et beløb svarende til summen af afskrivningerne for indkomståret 1978 og følgende indkomstår. ---- Lov nr. 281 af 8. juni 1978 (ændring af forskellige skattelove), hvis § 4 ændrer affattelsen af § 1, stk. 2, nr. 1 og som indsætter et nyt 7. punktum i § 7A, stk. 7 (nu stk. 6), i lov om særlig indkomst m.v., indeholder i § 5 følgende bestemmelse:

§ 5. ( 18, 19, 20) Er et afhændet formuegode erhvervet ved gave eller arveforskud, benyttes den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat af erhvervelsen, som udgangspunkt for beregningen af fortjeneste eller tab ved afhændelsen. Har erhvervelsen ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, anvendes det pågældende formuegodes værdi i handel og vandel på erhvervelsestidspunktet som udgangspunkt. Stk. 2. Er afhændelse sket ved gave eller arveforskud, betragtes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med overdragelsen, som afhændelsessum, jfr. dog stk. 3-7. Er overdragelsen hverken afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes værdien i handel og vandel på overdragelsestidspunktet som overdragelsessum. Stk. 3. Afhændelsessummen opgøres dog efter reglerne i stk. 5-7, når fast ejendom som nævnt i stk. 4 er afhændet som gave eller arveforskud til den hidtidige ejers afkom, stedbørn og disses afkom eller afdødt barns eller stedbarns ægtefælle (ikke den fraseparerede eller fraskilte). Adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Stk. 4. Reglerne i stk. 3, jfr. stk. 5-7, gælder, når ejendommen på afhændelsestidspunktet ligger i landzone og benyttes til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jfr. § 33, stk. 1, i lov om vurdering af landets faste ejendomme. De nævnte regler gælder også for ejendomme, som på afhændelsestidspunktet ligger i landzone og drives som skove eller plantager, og som ved seneste vurdering før afhændelsen er vurderet i medfør af samme lovs § 15. Stk. 5. I de tilfælde, der er nævnt i stk. 3-4, opgøres afhændelsessummen til den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift, med fradrag af det beløb, der i forbindelse med afhændelsen er ydet som gave eller arveforskud. Afhændelsessummen kan dog ikke opgøres til et lavere beløb end nævnt i stk. 6. Stk. 6. Det i stk. 5, 2. pkt., nævnte beløb opgøres med udgangspunkt i den ejendomsværdi, der er fastsat ved 16. almindelige vurdering eller ved den seneste mellem 1. april 1977 og 31. marts 1981 foretagne omvurdering. Er ejendommen senere undergået faktiske eller retlige ændringer af den i vurderingslovens § 2 nævnte art, korrigeres denne ejendomsværdi under hensyn til de skete ændringer. Hvis ejendommens prioritering ved afhændelsen afviger fra den normalprioritering, der er forudsat ved ejendomsvurderingen, reguleres den nævnte ejendomsværdi efter regler, som ministeren for skatter og afgifter fastsætter. Stk. 7. Omfatter en ejendomsafhændelse til personer som nævnt i stk. 3 både arealer i og uden for landzone, finder reglerne i stk. 4-6 kun anvendelse på landzonearealerne. Ministeren for skatter og afgifter kan give nærmere regler herom. § 5A. Virksomhed her i landet anses først for opgivet, når afståelse af virksomhedens varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v. har fundet sted. Stk. 2. Overfører en skattepligtig varelager, maskiner, driftsmidler og inventar m.v., der har været anvendt i skattepligtig virksomhed her i landet, til benyttelse i udlandet, sidestilles sådan overførelse med salg. Som salgssum betragtes værdien i handel og vandel på overførelsestidspunktet.

§ 6. Fortjenesten eller tabet ved de i § 2, nr. 3, 4 og 5, omhandlede afhændelser m. v. opgøres som forskellen mellem det ved afhændelsen opnåede vederlag og anskaffelsesomkostningerne med fradrag af over den skattepligtige almindelige indkomst foretagne afskrivninger. § 6A. ( 21, 22) I fortjeneste på goodwill, som nævnt i § 2, nr. 3, kan personer, der er undergivet fuld indkomstskattepligt til staten, foretage et fradrag efter reglerne i stk. 2-3. Stk. 2. Fradragets størrelse afhænger af den periode, hvori den skattepligtige har ejet den virksomhed, hvortil goodwill'en er knyttet. Perioden regnes fra udgangen af det indkomstår, hvori ejeren første gang har skullet medregne indkomst af virksomheden ved opgørelsen af sin skattepligtige indkomst. Fradraget beregnes særskilt for hver fortjeneste ved afståelse af goodwill, som den skattepligtige har opnået i indkomståret. Fradraget kan ikke overstige den skattepligtiges samlede fortjeneste ved afståelse af goodwill. Stk. 3. Fradraget, der højst kan udgøre 175.000 kr., beregnes efter følgende skala: Ejertid: Fradrag: Under 5 år ................................................ 0 pct. 5 år, men under 6 år...................................... 10 pct. 6 år, men under 7 år...................................... 20 pct. 7 år, men under 8 år...................................... 25 pct. 8 år, men under 9 år...................................... 30 pct. 9 år, men under 10 år...................................... 40 pct. 10 år og derover............................................ 50 pct. Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for skattepligtige dødsboer. Ved opgørelsen af den i stk. 2 omtalte ejerperiode medregnes den periode, hvori afdøde har ejet virksomheden. Stk. 5. Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse på fortjenester, der hidrører fra overdragelse til de selskaber m.v., der er nævnt i §§ 1 og 2 i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., såfremt den ene af parterne i overdragelsen på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har en bestemmende indflydelse på den anden parts handlemåde.

§ 7. ( 23) (Ophævet). § 7A. ( 24) Den i § 2, nr. 13, omhandlede fortjeneste ved afståelse af fast ejendom opgøres som forskellen mellem på den ene side afståelsesvederlaget og på den anden side den regulerede anskaffelsessum, jfr. reglerne i stk. 2-5 og 10, og med fradrag efter stk. 6. Stk. 2. ( 25) Er hele den afståede ejendom erhvervet den 1. januar 1966 eller senere opgøres den skattepligtiges anskaffelsesudgifter for hvert kalenderår for sig, således at udgifter til areal og bygninger henføres til det år, hvor erhvervelsen har fundet sted, og forbedringsudgifter til det år, hvor forbedringen er fuldført. De i et kalenderår fuldførte forbedringer tages kun i betragtning, såfremt udgifterne hertil har oversteget 1.000 kr. Som anskaffelsesudgift for areal betragtes alene den del, der ikke er berigtiget ved overtagelse af den på det erhvervede areal hvilende afgiftspligtige grundstigning. Den regulerede anskaffelsessum opgøres ved, at udgifterne til anskaffelser og forbedringer forhøjes dels med et fast tillæg på 30 pct., dels med et varierende tillæg, der indrømmes for anskaffelses- eller fuldførelsesåret og for hvert af de efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet ejendommen. Det varierende tillæg gives dog ikke for det kalenderår, hvori ejendommen afstås, medmindre afståelsen sker i samme kalenderår som erhvervelsen eller fuldførelsen. Det varierende tillæg udgør: a) For anskaffelses- eller fuldførelsesåret og de to efterfølgende år: 8 pct. årlig, b) for de tre herefter følgende kalenderår: 9 pct. årlig, c) for følgende år: 10 pct. årlig. Stk. 3. ( 26) Er ejendommen eller en del af denne erhvervet før den 1. januar 1966, opgøres den regulerede anskaffelsessum efter bestemmelserne i stk. 2. Det varierende procenttillæg indrømmes dog ikke for kalenderår forud for 1966. Stk. 4. ( 27) Er hele den afståede ejendom erhvervet før den 1. januar 1966, kan den skattepligtige i stedet for at anvende bestemmelserne i stk. 3 vælge at opgøre den regulerede anskaffelsessum på følgende måde: a) Som grundlag for opgørelsen anvendes den ejendomsværdi, hvortil den afståede ejendom er ansat ved 13. alm. vurdering. Er den afståede ejendom ved 13. alm. vurdering en ikke selvstændigt vurderet del af en ejendom, skal den regulerede anskaffelsessum opgøres på grundlag af den del af ejendomsværdien for den samlede ejendom, som kan henføres til den afståede del af denne. Endvidere tillægges udgifter til forbedringer, der er fuldført før den 1. januar 1966, og som ikke er taget i betragtning ved 13. alm. vurdering. Tillæg gives dog kun, såfremt de pågældende forbedringsudgifter overstiger 1.000 kr. b) Det beløb, der er opgjort efter bestemmelserne i litra a, forhøjes dels med et fast tillæg på 30 pct., dels med et varierende tillæg på 8 pct. for hvert af kalenderårene 1966-68, 9 pct. for hvert af kalenderårene 1969-71 og med 10 pct. for hvert efterfølgende kalenderår, hvori den skattepligtige har ejet den afståede ejendom. ( 28) Det varierende tillæg gives dog ikke for det kalenderår, hvori ejendommen afstås, medmindre afståelsen sker i kalenderåret 1966.

c) Udgifter til forbedringer, der er fuldført den 1. januar 1966 eller senere, medregnes til den regulerede anskaffelsessum efter reglerne i stk. 2. Stk. 5. Er en del af den afståede ejendom erhvervet før den 1. januar 1966, kan den skattepligtige vælge at opgøre den regulerede anskaffelsessum for denne del af ejendommen efter reglerne i stk. 4, a) og b). Udgifter til anskaffelse af resten af ejendommen samt udgifter til forbedringer, der er fuldført den 1. januar 1966 eller senere, medregnes til den regulerede anskaffelsessum efter reglerne i stk. 2. Stk. 6. ( 29, 30) Fortjenester, der er erhvervet eller konstateret ved afståelser af fast ejendom, opgøres for hvert indkomstår for sig. I de for indkomståret opgjorte samlede fortjenester fradrages 40.000 kr. Såfremt der i den samlede fortjeneste indgår fortjeneste, der er opgjort efter stk. 4, litra a-c, fradrages yderligere 60.000 kr. Omfatter de ejendomsafståelser, som giver ret til fradrag efter 3. pkt., ejendomme, der på afståelsestidspunktet må anses for benyttet til landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, jfr. § 33, stk. 1, i lov om vurdering af landets faste ejendomme, forhøjes fradraget efter 3. pkt. med 80.000 kr. Reglen i 4. pkt. gælder også for ejendomme, som på afståelsestidspunktet drives som skove eller plantager, og som ved seneste vurdering før afståelsen er vurderet i medfør af samme lovs § 15. Fradragene efter 2.-5, pkt. kan ikke overstige indkomstårets samlede fortjenester på fast ejendom. Fradraget efter 3. pkt. gives kun i fortjeneste opgjort efter stk. 4, litra a-c, og kan ikke overstige indkomstårets samlede fortjenester af denne art. Fradraget efter 4. og 5. pkt. gives kun i fortjeneste opgjort efter stk. 4, litra a-c, ved afståelse af de i 4. og 5. pkt. omhandlede ejendomme og kan ikke overstige indkomstårets samlede fortjenester af denne art. Den skattepligtige kan dog i løbet af 4 på hinanden følgende indkomstår højst opnå et samlet fradrag efter 2. pkt. på 40.000 kr., et samlet fradrag på 100.000 kr., såfremt reglen i 3. pkt. finder anvendelse, eller et samlet fradrag på 180.00 kr., såfremt reglen i 4. og 5. pkt. finder anvendelse. Er den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår sambeskattet med en ægtefælle, medregnes fradrag, som denne har opnået inden for 4 års perioden, ved beregningen af det maksimale fradrag. Stk. 7. Afstår en ejer af fast ejendom denne på sådanne vilkår, at der ved senere afståelser tilfalder ham et yderligere vederlag for ejendommen, skal der, når dette vederlag erhverves, foretages en ny opgørelse af den særlige indkomst for det indkomstår, i hvilket den førstnævnte afståelse fandt sted. Ved denne opgørelse betragtes det yderligere vederlag som indvundet i det nævnte indkomstår. Stk. 8. ( 31) Ved jordombytning som led i en jordfordelingssag efter lov om jordfordeling mellem landejendomme samt ved jordombytning som led i en ekspropriation efter lov nr. 186 af 4. juni 1964, efter lov om offentlige veje, eller efter lov om kommuneplanlægning kan den skattepligtige forlange, at der ved opgørelsen af fortjenesten ses bort fra den afståelse af ubebygget areal, der efter værdiforholdene på tidspunktet for jordombytningen modsvares af modtaget ubebygget areal. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter regler for opgørelsen af fortjenesten. Ved senere afståelse af et tilbyttet areal, der efter værdiforholdene på tidspunktet for jordbyttet blev modsvaret af afgivet areal, opgøres anskaffelsessummen for det tilbyttede areal, som om det var erhvervet på samme tidspunkt og for samme beløb, som det i sin tid afgivne areal. Forbedringsudgifter, der inden jordombytningen er afholdt vedrørende det i sin tid afgivne areal, tages herved i betragtning i det i stk. 2-5 og 10 angivne omfang.

Stk. 9. ( 32) Uden for de i stk. 8 anførte tilfælde kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger hertil, efter ansøgning fra den skattepligtige tillade, at fortjeneste af den i § 2, nr. 13, omhandlede art, der indvindes ved mageskifte af ubebyggede arealer, fritages for beskatning. Fritagelse skal dog kunne meddeles, selv om der fra en af siderne ud over arealet ydes et vederlag af højst 5.000 kr. Såfremt fritagelse meddeles, skal anskaffelsessummen for den ejendom, der erhverves ved mageskiftet, ved senere afståelse opgøres, som om ejendommen var erhvervet til samme tidspunkt og for samme beløb som den ejendom, der afstås ved mageskiftet. Forbedringsudgifter, der inden mageskiftet er afholdt vedrørende den ved mageskiftet afståede ejendom, tages herved i betragtning i det i stk. 2-5 og 10 angivne omfang. Stk. 10. ( 33) For ejendomme, der har fået afløst jordrentepligt, kan den regulerede anskaffelsessum opgøres med udgangspunkt i afløsningssummen for jordrente med et tillæg for bygningsværdien. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter regler for beregning af dette tillæg. Endvidere medregnes udgifter til forbedringer, der er udført efter afløsningen. De i et kalenderår fuldførte forbedringer tages kun i betragtning, såfremt udgifterne hertil har oversteget 1.000 kr. Afløsningssummen med tillæg for bygningsværdien forhøjes dels med et fast tillæg på 30 pct., dels med et varierende tillæg, jfr. reglerne i stk. 2, 4. og 5. pkt. Udgifter til forbedringer forhøjes på tilsvarende måde, dog kun fra og med året for forbedringens fuldførelse. Det varierende tillæg gives dog ikke for kalenderår forud for 1966, ligesom dette tillæg ikke gives for det kalenderår, hvori ejendommen afstås, medmindre afståelsen sker i samme kalenderår som afløsningen eller forbedringens fuldførelse. § 7B. ( 34) Omfatter den særlige indkomst fortjenester som nævnt i § 2, nr. 13, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, tillade, at der ydes henstand med betalingen af skatten, når omstændighederne, herunder navnlig hensynet til videreførelsen af en erhvervsvirksomhed, taler derfor. Stk. 2. Henstand kan kun gives, såfremt den skattepligtige genanskaffer en eller flere faste ejendomme for et beløb, som svarer til vederlaget for den afståede ejendom. Det er en betingelse, at både den afståede og den genanskaffede ejendom eller en ikke uvæsentlig del af begge ejendomme indgår i driften af en erhvervsvirksomhed. Stk. 3. Henstanden kan omfatte den del af den pålignede skat, som efter skatte- og afgiftsministerens skøn kan henføres til fortjenesten på den afståede ejendom. Henstanden skal betinges af, at den skattepligtige stiller sikkerhed for det skyldige beløb og forrenter og afvikler dette efter skatte- og afgiftsministerens nærmere bestemmelse. Stk. 4. ( 35) Genanskaffelsen skal ske enten i det indkomstår, hvori fortjenesten konstateres, eller i det nærmest følgende indkomstår. Er en ekspropriationserstatning for fast ejendom ikke endeligt fastsat ved udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for det indkomstår, hvori fortjenesten konstateres, udløber fristen for genanskaffelsen dog først med det indkomstår, som følger nærmest efter det, hvori erstatningssummen er fastsat endeligt. Når ganske særlige omstændigheder taler derfor, kan fristen i 1. og 2. pkt. forlænges efter ansøgning fra den skattepligtige.

§ 8. De fortjenester eller tab, der efter foranstående bestemmelser skal medregnes i den særlige indkomst, opgøres samlet for hvert indkomstår. Det beløb, der fremkommer ved denne opgørelse, benævnes "skattepligtig særlig indkomst". Hvor andet ikke er foreskrevet i denne lov, medregnes skattepligtig særlig indkomst ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, der i denne lov benævnes "skattepligtig almindelig indkomst." 1. ( 44) (Ophævet). 2. Fortjeneste på fast ejendom, jfr. § 2, nr. 13, forhøjes med 90 pct. ( 45), forinden passivposten beregnes. Der foretages ikke fradrag efter § 7A, stk. 6.

§ 9. ( 36) For personer, der er undergivet fuld indkomstskattepligt til staten, beregnes skatten af den skattepligtige særlige indkomst med 50 pct. af det beløb, hvormed indkomsten afrundet nedad til det nærmeste med 100 delelige kronebeløb - overstiger 6.000 kr. Stk. 2. Den efter reglerne i stk. 1 beregnede særlige indkomstskat kan ikke fradrages, hverken ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst eller ved opgørelsen af den skattepligtige særlige indkomst. Stk. 3. ( 37) Såfremt den skattepligtige særlige indkomst er negativ, kan et til den negative særlige indkomst svarende beløb fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst, jfr. dog § 4, stk. 4, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Stk. 4. Såfremt den for et indkomstår opgjorte skattepligtige almindelige indkomst udviser underskud, kan underskuddet fradrages i skattepligtig særlig indkomst for samme indkomstår, jfr. dog § 2, stk. 2, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Overstiger underskuddet den særlige indkomst, anvendes reglerne i ligningslovens § 15 på det overskydende beløb. Stk. 5. ( 38) Reglerne i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på underskud i den skattepligtige almindelige indkomst, der opstår ved overførsel i medfør af ligningslovens § 15 af underskud for tidligere indkomstår.

§ 11. Af den særlige indkomstskat tilfalder 0,33 den kommune, hvortil den skattepligtige svarer kommuneskat efter § 2 i loven om kommunal indkomstskat ved begyndelsen af det kalenderår, hvori den særlige indkomstskat pålignes. Kommunens andel afregnes af staten samtidig med afregningen efter kildeskattelovens § 64, stk. 3 og 4, af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter. Stk. 2. Er efter bestemmelsen i stk. 1 ingen kommune berettiget til andelen i den særlige indkomstskat, tilfalder denne den kommune, hvori ansættelsen til statsskat har fundet sted. Stk. 3. Ved eventuel nedsættelse af den særlige indkomstskat eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt på de statskassen og kommunen tilfaldende andele af skatten.

§ 12. Det påhviler den skattepligtige at indgive selvangivelse af den særlige indkomst efter de for almindelig indkomstskat til staten gældende regler. Disse regler finder desuden anvendelse ved ansættelsen af den særlige indkomst og påklage af ansættelsen. Stk. 2. Den særlige indkomstskat forfalder til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september, oktober og november i det år, hvori skatten pålignes, med sidste rettidige betalingsdag for den skattepligtige den 20. i forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter i øvrigt de nærmere regler for opkrævningen og indbetalingen i statskassen af den særlige indkomstskat. Stk. 3. I øvrigt finder de for den almindelige indkomstskat til staten gældende regler anvendelse, for så vidt de er forenelige med bestemmelserne i denne lov.

§ 13. Selskaber, foreninger, korporationer og selvejende institutioner, der er undergivet fuld eller begrænset indkomstskattepligt til staten, svarer ikke særlig indkomstskat. De pågældende skal derimod medregne den efter reglerne i afsnit I opgjorte skattepligtige særlige indkomst ved opgørelsen af deres skattepligtige almindelige indkomst. Begrænset skattepligtige skal kun medregne særlig indkomst vedrørende formuegoder, af hvis afkastning de er indkomstskattepligtige til staten i medfør af § 2, stk. 1, litra a) og b), i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., og de i nævnte lovs § 1, stk. 1, nr. 6, omhandlede foreninger m.v. skal kun medregne særlig indkomst vedrørende formuegoder, der har tilknytning til den indkomstskattepligtige virksomhed. Indkøbsforeninger og produktions- og salgsforeninger beskattes ikke af særlig indkomst. Det samme gælder de efter reglerne i § 1, stk. 1, nr. 3, i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. skattepligtige foreninger for skatteår, for hvilke de i henhold til bestemmelsen i nævnte lovs § 35A, stk. 2, 1. pkt., vælger at lade sig beskatte efter reglerne i lovbekendtgørelse nr. 377 af 20. december 1961. § 13A. Dødsboer svarer ikke særlig indkomstskat, men den særlige indkomst, opgjort efter reglerne i afsnit I, beskattes sammen med den skattepligtige almindelige indkomst efter § 35, stk. 2, i kildeskatteloven. Dødsboer, som er skattepligtige efter § 2 i kildeskatteloven, beskattes kun af særlig indkomst, som hidrører fra afståelse af de formuegoder, der er nævnt i stk. 1, litra c og d, i bestemmelsen.

§ 14. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter regler om indgivelse af selvangivelse og ansættelse af særlig indkomst, herunder påklage af ansættelsen, samt om betaling og opkrævning af særlig indkomstskat i tilfælde, hvor der i årets løb sker ændringer i skattepligtsforholdene for en person eller et dødsbo. Stk. 2. Når en persons fulde skattepligt her til landet ophører på grund af fraflytning til udlandet, er den pågældende pligtig til inden bortrejsen at indbetale særlig indkomstskat, der måtte være pålignet, uanset om den er forfalden eller ej. Stk. 3. Ved beregningen af forældelsesfristen for krav på særlig indkomstskat bortses fra den tid, i hvilken skattemyndighederne på grund af den skattepligtiges ophold i udlandet har været ude af stand til at gøre kravet gældende ved dansk domstol.

§ 15. Ved erhvervelse af kundekreds, forretningsforbindelser eller lignende (goodwill) den 1. april 1958 eller derefter skal erhververen være berettiget til at afskrive det ydede vederlag i sin skattepligtige indkomst med 15 pct. årlig. Stk. 2. Hvor en rettighed af den i § 2, nr. 4 eller nr. 5, omhandlede art erhverves den 1. april 1958 eller derefter, skal erhververen være berettiget til at afskrive det ydede vederlag i sin skattepligtige indkomst med lige store årlige beløb over et til rettighedens varighed svarende åremål eller - såfremt rettigheden ikke er tidsbegrænset - over en periode af 10 år. Stk. 3. De i § 2, nr. 9, nr. 14 og nr. 15, omhandlede ydelser afskrives i yderens skattepligtige indkomst over en periode af 10 år. Udgør ydelser af denne art tilsammen mindre end 5 pct. af den samlede lønudgift i yderens virksomhed i det pågældende indkomstår, fradrages de dog fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for dette indkomstår. Stk. 4. Erhverves de i stk. 1 og 2 omhandlede formuegoder ved gave eller arveforskud, finder bestemmelserne i § 4, stk. 3, og § 5, stk. 1, tilsvarende anvendelse.

§ 16. Ministeren for skatter og afgifter kan tillade, at udbytteandele el.lign., som en arbejdsgiver udreder til personer, der er ansat i hans virksomhed, ikke skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens skattepligtige indkomster. En sådan tilladelse skal være betinget af, at beløbene udredes i form af aktier eller obligationer udstedt af arbejdsgiveren. For så vidt de således udredede beløb for en eller flere af arbejdstagerne overstiger 200 kr., skal tilladelsen endvidere være betinget af, at arbejdsgiveren for den pågældende arbejdstager inden udløbet af en af ministeren for skatter og afgifter fastsat frist til statskassen indbetaler en afgift på 50 pct. af det beløb, hvormed ydelsens værdi overstiger 200 kr. Også afgiftsbeløbet er indkomstskattefrit for arbejdstageren. Stk. 2. De vilkår, på hvilke de i stk. 1 omhandlede aktier og obligationer udstedes, skal godkendes af ministeren for skatter og afgifter. Stk. 3. Den i stk. 1 omhandlede afgift kan ikke fradrages ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst. I øvrigt kommer de for indkomstskatten til staten gældende regler, herunder reglerne om selvangivelse af indtægter, til anvendelse på denne afgift, for så vidt de er forenelige med bestemmelserne i nærværende paragraf. Stk. 4. Af den i stk. 1 omhandlede afgift tilfalder 0,33 den kommune, hvortil den afgiftspligtige svarer kommuneskat efter § 2 i loven om kommunal indkomstskat ved begyndelsen af det kalenderår, hvori udbytteandelen er udredet. Er den afgiftspligtige ikke pligtig at svare kommuneskat som foran omhandlet, tilfalder andelen af afgiften den kommune, hvori ansættelsen til statsskat finder sted. Stk. 5. Ved eventuel nedsættelse af afgiften eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt på de statskassen og kommunen tilfaldende andele af afgiften.

§ 17. Såfremt der i en persons skattepligtige almindelige indkomst indgår en indtægt, der efter den pågældendes sædvanlige indkomstforhold er ekstraordinært stor, og som fremtræder som resultatet af et opfinderarbejde eller et arbejde af litterær, kunstnerisk, videnskabelig el.lign. karakter, skal ministeren for skatter og afgifter kunne tillade, at en del af indtægten beskattes efter reglerne i afsnit I og II. Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter kan tillade, at dusører og belønninger for foretagelsen af en fortjenstfuld handling, som det ikke hører til den pågældendes erhverv at udføre, såsom indsats for at redde menneskeliv eller medvirken ved opklaring af en forbrydelse, beskattes efter reglerne i afsnit I og II. Stk. 3. ( 39) Finder udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber og andelsselskaber sted forud for det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, når særlige omstændigheder taler derfor, tillade, at de udbetalte beløb eller en del af disse ikke skal medregnes i modtagerens skattepligtige almindelige indkomst. I så fald behandles de beløb,, der fritages for almindelig indkomstbeskatning, efter reglerne i lov om beskatning ved afståelse af aktier m.v. Såfremt reglerne om særlig indkomstskat herefter finder anvendelse, jfr. den nævnte lovs § 4, kan det bestemmes, at det i § 9, stk. 1, omhandlede skattefri fradrag på 6.000 kr. ikke skal indrømmes i de beløb, som tilladelsen vedrører.

§ 18. ( 40) (Ophævet). § 18A. ( 41) Fortjeneste ved et dødsbos salg af en- og tofamilieshuse og ejerlejligheder skal ikke medregnes ved opgørelsen af særlig indkomst, hvis ejendommen før dødsfaldet kunne være solgt skattefrit efter § 2A. I andre tilfælde skal boet medregne fortjenesten ved indkomstopgørelsen. Stk. 2. Arvingen, ægtefællen eller legataren, der får udlagt en fast ejendom, som boet ville kunne sælge skattefrit efter stk. 1, 1. pkt., indtræder ikke i dettes skattemæssige stilling til ejendommen. Som anskaffelsessum betragtes det beløb, hvortil ejendommen opføres i den endelige boopgørelse. Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse med hensyn til de i § 2A, stk. 3, 4 og 5 nævnte fortjenester eller tab. § 18B. ( 42) Det er uden betydning for dødsboets ret til fradrag i den opgjorte fortjeneste på fast ejendom efter § 7A, stk. 6, 6. pkt., at afdøde eller dennes ægtefælle i et af de foregående 3 indkomstår har afstået fast ejendom. § 18C. Reglerne i § 33, stk. 1, i kildeskatteloven om indtræden i boets skattemæssige stilling gælder for bygninger og særlige installationer i bygninger, jfr. § 2, nr. 2, hvis det beløb, hvortil bygningen og installationen er opført i den endelige boopgørelse, er større end anskaffelsessummen eller forbedringsudgifterne m.v. med fradrag af samtlige foretagne afskrivninger, herunder forlods afskrivning og forskudsafskrivning, jfr. § 29, stk. 1, i lov om skattemæssige afskrivninger m.v. Stk. 2. Reglerne om indtræden i boets skattemæssige stilling gælder for fast ejendom, jfr. § 2, nr. 13, hvis det beløb, hvortil ejendommen er opført i den endelige boopgørelse er større end den regulerede anskaffelsessum efter § 7A, stk. 2-5 og 10. ( 43) I andre tilfælde indtræder arvingen, ægtefællen eller legataren ikke i boets skattemæssige stilling, men det beløb, hvortil ejendommen opføres i den endelige boopgørelse, betragtes som anskaffelsessum. § 18D. Ved beregning af passivposter efter § 33A, stk. 2, i kildeskatteloven gælder følgende:

§ 20. Denne lov gælder ikke for Færøerne og Grønland. ---- Ved lov nr. 204 af 8. juni 1966, lov nr. 32 af 19. februar 1968, lov nr. 185 og lov nr. 192 begge af 31. maj 1968, lov nr. 418 af 18. december 1968, lov nr. 120 af 29. marts 1969, lov nr. 325 af 18. juni 1969, lov nr. 280 af 9. juni 1971, lov nr. 284 af 9. juni 1971, lov nr. 276 af 7. juni 1972, lov nr. 574 af 15. december 1972 og lov nr. 185 af 30. marts 1973, er der foretaget ændringer i lov om særlig indkomstskat. Disse loves ikrafttrædelses- og overgangsregler er medtaget i lovbekendtgørelse nr. 435 af 18. juli 1973. ---- Lov nr. 54 af 6. februar 1974 om ændring af udskrivningsloven og lov om særlig indkomstskat, hvis § 2 ændrer affattelsen af § 2, nr. 13, 3. pkt., og § 18D, nr. 2, indeholder i § 3 følgende bestemmelse: A1 Afsnit I Opgørelsen af den særlige indkomst A2 Afsnit II Beskatningen af den særlige indkomst hos personer A3 Afsnit III Beskatningen af den særlige indkomst hos selskaber og foreninger m.v. A4 Afsnit IV Andre bestemmelser pre_paragraph Herved bekendtgøres lov nr. 256 af 11. juni 1960 om særlig indkomstskat m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 561 af 13. december 1979, med de ændringer og tilføjelser, der følger af lov nr. 583 af 19. december 1980, lov nr. 206 af 13. maj 1981, lov nr. 265 af 27. maj 1981 og lov nr. 296 af 10. juni 1981.

Ministeriet for skatter og afgifter, den 17. august 1981, den 17. august 1981 /MOGENS LYKKETOFT Rene Mikkelsen/