TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om EF-coassurancevirksomhed

BEK nr 459 af 10/09/1981

DanmarkBekendtgørelse1981

§ 1

Bestemmelserne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på sådan virksomhed inden for De europæiske Fællesskaber (EF), som omhandles i §§ 2 og 4-7, og som omfattes af forsikringsklasserne 4, 5, 6, 7, 8, 9, 11, 12, 13 og 16, jfr. § 8, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 455 af 10. september 1981. Bestemmelserne finder dog ikke anvendelse for de af forsikringsklasse 13 omfattede risici, som vedrører skader af nuklear oprindelse eller som skyldes brug af medicin.

§ 2

De risici, der er omfattet af bekendtgørelsen, er sådanne, der kun kan dækkes ved deltagelse af flere forsikringsgivere, og hvor:

  1. forsikringstager i erhvervsøjemed udøver handelsmæssig, liberal eller industriel virksomhed, og risikoen vedrører denne virksomhed, og
  1. forsikringssummen for den omhandlede risiko eller at forsikringstagers virksomhed har en omsætning, der udgør

a) for klasserne 4, 5, 6, 7, 11 og 12: en forsikringssum på mindst 30 mill. ERE pr. kontrakt, eller

b) for klasserne 8, 9 og 16: en forsikringssum på mindst 50 mill. ERE pr. kontrakt eller

c) for klasse 13: en omsætning på mindst 200 mill. ERE.

Stk. 2

De i stk. 1, nr. 2 anførte beløbsgrænser skal være opfyldt ved coassuranceaftalens indgåelse.

§ 3

Den modværdi i danske kroner, der skal anvendes for en Europæisk Regningsenhed (ERE) i § 2 og § 10, stk. 1, litra c, er modværdien på den sidste dag i oktober måned. Den modværdi, som skal anvendes ved omregningen af de i § 2 nævnte beløb, gælder for coassuranceaftaler, der afsluttes i tidsrummet fra 1. december samme år til 30. november det følgende år. Den modværdi, som skal anvendes ved omregningen af det i § 10, stk. 1, litra c) nævnte beløb, gælder for regnskabsår, der afsluttes 31. december samme år eller senere.

Stk. 2

Forsikringstilsynet udsender hvert år inden udgangen af november måned meddelelse om den pr. 31. oktober fastsatte modværdi i danske kroner af de i § 2 og § 10, stk. 1, litra c nævnte beløb.

§ 4

Risikoen, jfr. § 1, skal ved en enkelt kontrakt med en samlet præmie og for samme tidsrum dækkes af flere forsikringsgivere, som ikke hæfter solidarisk, og af hvilke en er den ledende forsikringsgiver.

Stk. 2

Ved en forsikringsgiver forstås i denne bekendtgørelse et forsikringsselskab med vedtægtsmæssigt hjemsted i et EF-medlemsland inklusive dets forretningsafdelinger i andre medlemslande.

Stk. 3

Ethvert forsikringsselskab skal for at kunne deltage i EF-coassurancevirksomhed have koncession til at udøve virksomhed indenfor de i § 1 nævnte forsikringsklasser udstedt af forsikringstilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvori selskabet har sit vedtægtsmæssige hjemsted.

Stk. 4

Såfremt et forsikringsselskab skal kunne deltage i EF-coassurancevirksomhed igennem en forretningsafdeling i en anden medlemsstat, skal denne forretningsafdeling ligeledes have koncession som nævnt i stk. 3, udstedt af forsikringstilsynsmyndigheden i den medlemsstat, hvor forretningsafdelingen er etableret.

§ 5

De i § 1 omhandlede risici skal være beliggende inden for EF. Den medlemsstat, hvor risikoen er beliggende, anses for at være:

a) den medlemsstat, hvor det forsikrede gode befinder sig, såfremt forsikringen vedrører fast ejendom eller løsøre og dækker de risici, der er opført under forsikringsklasserne 8, 9, 13 og 16,

b) den medlemsstat, hvor registreringen er foretaget, såfremt forsikringen vedrører et registreret skib, jernbanekøretøj eller luftfartøj og dækker de risici, der er opført under forsikringsklasserne 4, 5, 6, 11, 12, 13 og 16,

c) den medlemsstat, hvor forsikringstageren har sin sædvanlige bopæl eller, hvis forsikringstageren er en juridisk person, den medlemsstat, hvor det forretningssted, som aftalen i det væsentligste vedrører er beliggende, i alle de tilfælde som ikke udtrykkeligt er nævnt under a) og b), herunder de risici, der er opført under forsikringsklasse 7.

§ 6

Mindst en af coassurandørerne, som gennem sit hovedsæde eller en forretningsafdeling deltager i aftalen, skal være etableret i en anden medlemsstat end den, hvori den ledende forsikringsgiver er etableret.

§ 7

Den ledende forsikringsgiver skal være etableret her i landet for så vidt angår afdækning af risici, der i overensstemmelse med de i § 5 fastsatte kriterier må anses som danske risici.

Stk. 2

Den ledende forsikringsgiver skal fastsætte forsikringsbetingelser, tariffer og mindstebeløb for erstatningsreserverne samt forestå opgørelse af skader.

§ 8

Selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted her i landet samt her i landet registrerede forretningsafdelinger af selskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted i et andet EF-land kan, når de optræder som ledende forsikringsgivere i henhold til denne bekendtgørelse, formidle deltagelse i tegning af forsikring som coassurandører hos forsikringsselskaber, der ikke er registreret her i landet, men som har vedtægtsmæssigt hjemsted i et andet EF-land.

§ 9

Her i landet registrerede forretningsafdelinger af forsikringsselskaber med vedtægtsmæssigt hjemsted uden for EF kan ikke i medfør af bestemmelserne i denne bekendtgørelse deltage som coassurandører i dækning af risici, der ikke er beliggende her i landet.

§ 10

Gensidige forsikringsselskaber, der opfylder betingelserne i stk. 2, kan ikke i medfør af bestemmelserne i denne bekendtgørelse deltage som coassurandører i dækning af risici, der ikke er beliggende her i landet, jfr. artikel 3 i Rådsdirektiv nr. 73/ 239/ EØF.

Stk. 2

De i stk. 1 omhandlede selskaber er enten: eller:

  1. gensidige forsikringsselskaber, som opfylder samtlige følgende betingelser:

a) vedtægterne giver mulighed for opkrævning af ekstrabidrag eller nedsættelse af ydelserne,

b) virksomheden omfatter ikke ansvarsforsikring med mindre denne udgør en accessorisk sikring i henhold til § 8, stk. 5, i industriministeriets bekendtgørelse om koncession til forsikringsvirksomhed, der ikke omfatter livsforsikring,

c) virksomheden omfatter ikke kreditforsikring og kautionsforsikring,

d) mindst halvdelen af de præmier, der opkræves i forbindelse med virksomheden, stammer fra fysiske personer, der er deltagere i det gensidige forsikringsselskab,

e) koncessionen er begrænset til virksomhed her i landet.

  1. gensidige forsikringsselskaber, som med en anden virksomhed af samme art har indgået en aftale, der omfatter fuld genforsikring af de forsikringskontrakter, som de indgår, eller en aftale som indebærer det overtagende selskabs indtræden i det overdragende selskabs sted ved opfyldelse af forpligtelser i henhold til de nævnte kontrakter.

§ 11

De i §§ 9 og 10 nævnte forsikringsselskaber kan ikke være ledende forsikringsgivere, for så vidt angår dækning af danske risici, der omfattes af denne bekendtgørelse, jfr. §§ 1, 2 og 4-7.

Bestemmelser vedrørende her i landet hjemmehørende

Bestemmelser vedrørende her i landet hjemmehørende

§ 12

Her i landet hjemmehørende forsikringsselskaber, der har koncession til en eller flere af de i § 1 nævnte forsikringsklasser, og hvis koncession ikke er begrænset til virksomhed her i landet, kan indenfor deres koncession deltage i dækning af risici, der ikke er beliggende her i landet.

§ 13

Selskabet skal være i besiddelse af midler, som er tilstrækkelige til at modsvare selskabets forpligtelser hidrørende fra de forsikringer, der er tegnede som EF-coassurancevirksomhed.

Stk. 2

Ved beregningen af tekniske reserver skal anvendes samme regler som for selskabets øvrige virksomhed. Dog skal erstatningsreserven være mindst lige så stor som den reserve, som er fastsat af den ledende forsikringsgiver i henhold til de regler eller praksis i den medlemsstat, hvori denne er etableret.

Stk. 3

Aktiverne til dækning af de i stk. 2 og 3 nævnte forpligtelser skal anbringes enten her i landet eller i den medlemsstat, hvori den ledende forsikringsgiver er etableret.

§ 14

De i § 148 i lov om forsikringsvirksomhed omhandlede indberetninger skal tillige indeholde oplysninger om selskabets EF-coassurancevirksomhed, i den form forsikringstilsynet foreskriver. Bestemmelserne i §§ 118-150 og 179-191 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2

Forsikringstilsynet kan kræve de yderligere oplysninger, som i hvert enkelt tilfælde måtte findes fornødne til bedømmelse af regnskabet og selskabets virksomhed.

§ 15

De i § 14, stk. 1, omhandlede indberetninger skal være ledsaget af en beregning af de tekniske reserver for den under selskabet hørende forsikringsbestand for EF-coassurancevirksomhed. Bestemmelserne i §§ 118-150 og 179-191 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse.

§ 16

Den virksomhed, et her i landet hjemmehørende forsikringsselskab i medfør af denne bekendtgørelse driver i udlandet, omfattes i øvrigt af bestemmelserne i § 12 i industriministeriets bekendtgørelse om solvensmargen og kapitalgrundlag for en forsikringsvirksomhed, der ikke omfatter livsforsikring.

§ 17

Selskaber, der ønsker en udvidelse af koncessionen til andre forsikringsklasser, dele af forsikringsklasser, eller et udvidet geografisk område med henblik på at kunne deltage i EF-coassurancevirksomhed, skal til forsikringstilsynet indsende ansøgning om ændring af koncessionen.

Stk. 2

Ansøgning om ændring af koncession skal indeholde oplysning om den virksomhed, som selskabet agter at drive med angivelse af forsikringsklasser, jfr. § 1. Bestemmelserne i § 6 i industriministeriets bekendtgørelse om solvensmargen og kapitalgrundlag for en forsikringsvirksomhed, der ikke omfatter livsforsikring og § 5 i industriministeriets bekendtgørelse om koncession til forsikringsvirksomhed, der ikke omfatter livsforsikring, finder tilsvarende anvendelse.

Bestemmelser vedrørende udenlandske forsikringsselskaber, som er

Bestemmelser vedrørende udenlandske forsikringsselskaber, som er

§ 18

Et udenlandsk selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted inden for De europæiske Fællesskaber, der i henhold til § 211 i lov om forsikringsvirksomhed har tilladelse (koncession) til at drive direkte skadesforsikringsvirksomhed her i landet, kan af forsikringstilsynet få tilladelse (koncession) til tillige at udøve EF-coassurancevirksomhed indenfor de i § 1 nævnte forsikringsklasser.

§ 19

Et udenlandsk selskab, der ønsker at drive EF-coassurancevirksomhed gennem herværende forretningsafdeling, skal indsende ansøgning om koncession eller ændring af koncession og samtidig hermed anmeldelse til forsikringsregisteret. Ansøgning om koncession skal indeholde oplysning om den virksomhed, som det udenlandske selskab agter at drive med angivelse af forsikringsklasser, jfr. § 1.

Stk. 2

Ansøgning om koncession og anmeldelse til forsikringsregisteret skal være ledsaget af:

a) solvenscertifikat udstedt af hjemlandets tilsynsmyndighed,

b) den originale fuldmagt for generalagenten, samt efter forsikringstilsynets forlangende en autoriseret oversættelse heraf.

Stk. 3

Det udenlandske selskabs ansøgning om koncession skal endvidere være vedlagt en driftsplan. Bestemmelserne i §§ 13 og 14 i industriministeriets bekendtgørelse om solvensmargen og kapitalgrundlag for en forsikringsvirksomhed, der ikke omfatter livsforsikring, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4

Ansøgning om ændring af det udenlandske selskabs koncession skal være ledsaget af de i stk. 1 nævnte oplysninger og de i stk. 2 nævnte bilag, for så vidt der er sket ændringer i de forhold, hvorom der tidligere er givet oplysninger. Der skal endvidere indsendes en driftsplan i det omfang, som dette kræves i henhold til § 15 i industriministeriets bekendtgørelse om solvensmargen og kapitalgrundlag for en forsikringsvirksomhed, der ikke omfatter livsforsikring.

§ 20

Et udenlandsk selskab, der deltager som coassurandør i en coassuranceaftale, der vedrører dækning af risici, der ikke er beliggende her i landet, er underkastet dansk ret og danske domstoles afgørelse, for så vidt angår coassuranceaftaler, medmindre andet gyldigt er aftalt eller er en følge af bestemmelserne i lov om rettens pleje.

§ 21

Intet udenlandsk selskab må påbegynde EF-coassurancevirksomhed før koncession hertil er udstedt, og registrering er sket.

Stk. 2

Tegnes der uanset bestemmelsen i stk. 1, forsikring, forinden registrering af forretningsafdelingen har fundet sted, hæfter de, der på det udenlandske selskabs vegne har tegnet forsikringen, en for alle og alle for en for de af aftalen flydende forpligtelser. Når det udenlandske selskab i løbet af fire uger efter registreringen anerkender forpligtelserne, bortfalder de pågældendes hæftelse, forudsat at forsikringstagerens sikkerhed ikke derved i væsentlig grad forringes.

Stk. 3

Forsikring, der måtte være tegnet, uanset bestemmelserne i stk. 1, er ikke bindende for forsikringstageren.

§ 22

Udenlandske selskaber, som driver EF-coassurancevirksomhed, skal i selskabets benævnelse, på breve, policer, tryksager og i henvendelser til almenheden på tydelig måde angive selskabets navn, hjemland og egenskab af aktieselskab, gensidigt selskab eller lignende samt forretningsafdelingens hjemsted (hovedkontor), at forretningsafdelingen er indført i det danske forsikringsregister og det registreringsnummer, hvorunder den er indført. Træder det udenlandske selskab i likvidation, skal dette angives i betegnelsen. Anføres selskabskapitalens størrelse på disse dokumenter, skal såvel den tegnede som den indbetalte selskabskapital anføres.

Stk. 2

Det er de af stk. 1 omfattede udenlandske selskaber forbudt selv eller ved deres agenter og personale at betegne sig som kontrolleret af den danske stat.

§ 23

Det udenlandske selskab skal være i besiddelse af midler, som er tilstrækkelige til at modsvare selskabets forpligtelser hidrørende fra de forsikringer, der er tegnede som EF-coassurancevirksomhed.

Stk. 2

Ved beregningen af tekniske reserver skal anvendes samme regler som for her i landet hjemmehørende selskaber.

Stk. 3

Dog skal erstatningsreserven være mindst lige så stor som den reserve, som er fastsat af den ledende forsikringsgiver i henhold til de regler eller praksis i den medlemsstat, hvori denne er etableret.

Stk. 4

Aktiverne til dækning af de i stk. 2 og 3 nævnte forpligtelser skal anbringes enten her i landet, eller i den medlemsstat, hvori den ledende forsikringsgiver er etableret.

§ 24

Den i § 221, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed omhandlede indberetning skal tillige indeholde oplysninger om selskabets EF-coassurancevirksomhed, i den form forsikringstilsynet foreskriver. Bestemmelserne i §§ 118-150 og 179-191 i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2

Forsikringstilsynet kan kræve de yderligere oplysninger, som i hvert enkelt tilfælde måtte findes fornødne til bedømmelse af regnskabet og selskabets virksomhed.

§ 25

Den i § 24, stk. 1, omhandlede indberetning skal være ledsaget af en beregning af de tekniske reserver for den under forretningsafdelingen hørende forsikringsbestand for EF-coassurancevirksomhed. Bestemmelserne i §§ 118-150 og 179-191, jfr. § 224, stk. 1, i lov om forsikringsvirksomhed finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2

Beregningen af de tekniske reserver skal være ledsaget af en opstilling over de aktiver, som er bestemt til dækning af de tekniske reserver.

§ 26

Bestemmelserne i lov om forsikringsvirksomhed §§ 226-228 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse på den af selskabet udøvede EF-coassurancevirksomhed, dog kan selskabets bestand af forsikringer vedrørende dækning af udenlandske risici overdrages til et selskab, der ikke er etableret her i landet.

Bestemmelser om tekniske reserver og kongruens

Bestemmelser om tekniske reserver og kongruens

§ 27

De i §§ 7, 13, 15, 23 og 25 omhandlede tekniske reserver skal være dækket af kongruente aktiver. Ved kongruente aktiver forstås, at forpligtelser, der kan kræves opfyldt i en bestemt valuta, afdækkes ved aktiver der lyder på, eller som kan realiseres i denne samme valuta.

Stk. 2

Forsikringstilsynet kan fastsætte nærmere retningslinjer for beregning af tekniske reserver og for anbringelse af selskabets midler i aktiver til dækning heraf (kongruens).

Overgangsbestemmelser

Overgangsbestemmelser

§ 28

For et udenlandsk selskab med vedtægtsmæssigt hjemsted inden for EF, og som den 30. maj 1980 havde koncession til at drive direkte forsikringsvirksomhed her i landet gennem en herværende forretningsafdeling, og som ønsker at drive EF-coassurancevirksomhed, skal generalagenten til forsikringstilsynet indsende dokumentation for, at fuldmagten omfatter den ansøgte udvidelse af virksomheden, samt efter forsikringstilsynets forlangende, et solvenscertifikat udstedt af hjemlandets tilsynsmyndighed.

Stk. 2

Ønsker det udenlandske selskab med henblik på at kunne drive EF-coassurancevirksomhed en udvidelse af koncessionen til andre forsikringsklasser eller dele af forsikringsklasser, finder § 19 anvendelse.

Straffebestemmelser

Straffebestemmelser

§ 29

Overtrædelse af §§ 4, stk. 3, 7, 9, 10, 13, 21, 22, 23 og 27 straffes med bøde.

§ 30

Er overtrædelse som nævnt i § 29 begået af et aktieselskab, et anpartsselskab, et gensidigt selskab, eller lign., kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar for overtrædelse af bekendtgørelsens bestemmelser.

Ikrafttræden

Ikrafttræden

§ 31

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1981.


Industriministeriet, den 10. september 1981, den 10. september 1981

/Erling Jensen E. Mølgaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1981
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1981