TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om anmeldelser til forsikringsregisteret m.v.

BEK nr 463 af 10/09/1981

DanmarkBekendtgørelse1981

§ 1

Forsikringsregisteret føres af forsikringstilsynet. Overregistrator ved aktieselskabs-registeret bistår ved registerets førelse.

§ 2

Ved anmeldelse til registrering benyttes de af forsikringstilsynet udarbejdede blanketter, der tilsendes efter anmodning eller udleveres ved henvendelse til tilsynet.

§ 3

Anmeldelser skal være underskrevet som fastsat i de af forsikringstilsynet udarbejdede blanketter. Anmeldelserne indleveres med bilag til tilsynet.

Stk. 2

Samtidig med anmeldelsen betales det for registreringen fastsatte gebyr.

§ 4

Ved modtagelsen i forsikringsregisteret forsynes anmeldelserne med påtegning om dato for modtagelsen og indføres i en journal.

Stk. 2

Når en første-anmeldelse er registreret, påtegnes den registreringsnummer og -dato. Når en ændringsanmeldelse er registreret, tilføjes til det pågældende registreringsnummer et særskilt løbenummer samt registreringsdato. Tilsvarende påtegning indføres under sagens nummer i journalen.

Stk. 3

Ved tildelingen af registreringsnumre foretages følgende gruppering af anmeldelserne: A. Forsikringsaktieselskaber, B. Gensidige forsikringsselskaber med undtagelse af gensidige skadesforsikringsselskaber med begrænset formål, jfr. lovens kapitel 21, C. Gensidige skadesforsikringsselskaber med begrænset formål, jfr. lovens kapitel 21, D. Forretningsafdelinger (generalagenturer) for udenlandske forsikringsvirksomheder, E. Pensionskasser, der omfattes af § 203 i lov om forsikringsvirksomhed.

Stk. 4

Registreringen bekendtgøres straks i Statstidende. Samtidig tilsendes der anmelderen meddelelse om registrering med angivelse af registreringsnummer og -dato. For ændringsanmeldelsers vedkommende meddeles løbenummer og registreringsdato.

§ 5

Forsikringsregisteret føres på registerblade, indrettet som skemaer, der udarbejdes af forsikringstilsynet. Registerbladene opbevares i den ved registreringsnumrene angivne orden.

Stk. 2

I registerbladet indføres den samlede anmeldelse i den form, hvori den offentliggøres i Statstidende. Enhver anmeldelse, der tilføres det pågældende registreringsnummer, betegnes med løbenummer og adskilles tydeligt fra den foregående tilførsel.

Stk. 3

Når der sker udslettelse af registeret, udskilles og samles registerbladene i nummerorden.

Stk. 4

Når et registerblad på grund af ændringsanmeldelser er blevet uoverskueligt, sammenskrives indholdet af de tidligere foretagne registreringer. De tidligere registerblade udtages og samles i nummerorden i særlige bind.

§ 6

De registrerede navne på forsikringsselskaber og pensionskasser indføres med angivelse af deres registreringsnumre i et alfabetisk navneregister.

Stk. 2

Når der sker udslettelse af registeret, udgår navnet i navneregisteret og optages i et navneregister over hævede selskaber og pensionskasser.

§ 7

De til forsikringsregisteret indgivne anmeldelser med bilag kan på forlangende gennemses på forsikringstilsynets kontor.

Stk. 2

Forsikringstilsynet foranlediger, at der, bortset fra de i lov om forsikringsvirksomhed § 192 omhandlede selskaber og de i § 203 omhandlede pensionskasser, til forsikringsregisteret afgives:

  1. et af selskabernes bestyrelse og direktion underskrevet årsregnskab med revisionsberetning samt det offentliggjorte regnskab,
  1. årsregnskabet på de af forsikringstilsynet affattede skemaer underskrevet af bestyrelsen og direktionen og forsynet med revisionspåtegning og oplysning om, hvornår regnskabet er godkendt, og
  1. moderselskabers koncernregnskaber.
Stk. 3

For udenlandske selskaber afgives det under stk. 2, nr. 1 nævnte årsregnskab og bilag.

Stk. 4

De i stk. 2 og 3 nævnte regnskaber med bilag holdes samlet for hvert selskab.

Stk. 5

De i stk. 2 og 3 omhandlede regnskaber skal på begæring udlånes til gennemsyn på forsikringstilsynets kontor. Afskrift (fotokopi) af de offentligt tilgængelige dokumenter kan på forlangende fås i forsikringsregisteret mod betaling af det herfor fastsatte gebyr.

Stk. 6

Bestemmelserne i stk. 1-3 omfatter ikke attester om personlige forhold.

§ 8

For hvert kalenderår affattes en alfabetisk fortegnelse over samtlige forsikringsselskaber og pensionskasser, hvis navne ved årets udgang findes optagne i forsikringsregisteret og over de i årets løb udslettede selskaber. Fortegnelsen optages i forsikringstilsynets årlige beretning.

§ 9

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. oktober 1981.

pre_paragraph I medfør af § 243, stk. 2, i lov nr. 630 af 23. december 1980 om forsikringsvirksomhed, som ændret ved lov nr. 239 af 27. maj 1981, fastsættes:


Industriministeriet, den 10. september 1981, den 10. september 1981

/Erling Jensen E. Mølgaard/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1981
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1981