Bekendtgørelse om sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold i skoleskibe m.v.
BEK nr 525 af 30/10/1981
§ 1
De sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, hvorunder arbejdet om bord i skoleskibe, lejrskoleskibe m.v. skal udføres, skal være i overensstemmelse med de for hvert enkelt skib af direktøren for statens skibstilsyn fastsatte vilkår.
For de i medfør af § 2 i lov nr. 70 af 15. marts 1967 om søfartsuddannelse med senere ændringer godkendte skoleskibe gælder de herom fastsatte særlige regler.
§ 2
Kontrollen med, at de af direktøren for statens skibstilsyn i medfør af § 1 fastsatte vilkår er opfyldt, udøves af statens skibstilsyn i samarbejde med de berørte statslige og kommunale myndigheder.
§ 3
I tvivlstilfælde afgør direktøren for statens skibstilsyn, om et skib er omfattet af nærværende bekendtgørelse.
§ 4
Den, der undlader at efterkomme et i medfør af denne bekendtgørelse udstedt påbud, kan i medfør af § 28 i lov nr. 98 af 12. marts 1980 om skibes sikkerhed m.v. straffes med bøde eller hæfte.
§ 5
Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.
pre_paragraph I medfør af § 5 i lov nr. 98 af 12. marts 1980 om skibes sikkerhed m.v. fastsættes:
Industriministeriet, den 30. oktober 1981, den 30. oktober 1981
/Erling Jensen Sven Lunddahl/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1981
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1981