Bekendtgørelse om hovedstadsrådets støtte til fremme af regionplanlægningens virkeliggørelse i hovedstadsområdet
BEK nr 579 af 14/12/1981
§ 1
Hovedstadsrådets støtte til hovedstadsområdets kommuner og amtskommuner til fremme af regionplanlægningens virkeliggørelse i hovedstadsområdet ydes normalt i form af lån.
Hovedstadsrådet kan kun med indenrigministeriets samtykke yde mere end 25 pct. af den samlede støtte i et regnskabsår i form af tilskud.
Støtte i form af tilskud ydes fortrinsvis til formål, der efter hovedstadsrådets skøn er til nytte for befolkningen i et væsentligt større område end den kommune eller amtskommune, der vil afholde udgiften.
Hovedstadsrådet kan give tilsagn om støtte udover det kommende regnskabsår. Rådet kan dog ikke for noget fremtidigt regnskabsår give støttetilsagn, hvorved der sammenlagt med tidligere støttetilsagn for regnskabsåret i alt disponeres over et beløb, der overstiger halvdelen af det støttebeløb, som på hovedstadsrådets årsbudget i det regnskabsår, hvori tilsagnet afgives, er afsat til de i lovens § 15, stk. 1, omhandlede formål.
§ 2
Støtten ydes på grundlag af konkrete ansøgninger fra kommunalbestyrelserne og amtsrådene.
Hovedstadsrådet fastsætter en frist for indsendelse af ansøgninger om støtte for det enkelte regnskabsår.
Hovedstadsrådet kan foreskrive, at bestemte oplysninger skal ledsage en ansøgning om støtte.
§ 3
Hovedstadsrådet underretter senest 3 uger før udløbet af fristen for vedtagelsen af de kommunale årsbudgetter kommunalbestyrelserne og amtsrådene om sin beslutning vedrørende de rettidigt indsendte ansøgninger om støtte for det pågældende regnskabsår. Hovedstadsrådet kan knytte betingelser til tilsagn om støtte, herunder betingelser vedrørende tidsfølgen for afholdelse af vedkommende udgifter.
Hovedstadsrådet kan efter det nævnte tidspunkt beslutte at yde støtte, såfremt der foreligger støttebehov, hvis opfyldelse i det løbende eller kommende regnskabsår efter hovedstadsrådets skøn er af betydning for virkeliggørelsen af regionplanlægningen.
§ 4
Lån udbetales kontant til pari.
Lån forrentes med en fast rente, der er 2 pct. højere end den af Danmarks Nationalbank fastsatte diskonto på tidspunktet for lånets stiftelse. Hovedstadsrådet kan bevilge rentefrihed i indtil 5 år, hvor forholdene taler herfor.
Med de i stk. 4 nævnte undtagelser følger lånevilkårene i øvrigt de almindelige bestemmelser om kommunernes lånevilkår, som fastsættes af indenrigsministeren i medfør af § 55 i lov om kommunernes styrelse.
Hovedstadsrådet kan bestemme, at nedbringelsen af lån ikke skal påbegyndes før indtil 8 år efter lånets udbetaling. Lån til arealerhvervelser skal dog mindst afdrages i takt med indbetalingen af salgssummen ved afhændelse af arealerne.
§ 5
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 1982.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 201 af 26. marts 1974 om hovedstadsfonden.
Ved lån, der stiftes fra og med den 1. januar 1982, fastsættes vilkårene i overensstemmelse med bestemmelserne i § 4, uanset om tilsagn om lån er afgivet på et tidligere tidspunkt.
pre_paragraph I henhold til § 15, stk. 2, i lov om et hovedstadsråd, jfr. lovbekendtgørelse nr. 204 af 7. maj 1981, fastsættes:
Indenrigsministeriet, den 14. december 1981, den 14. december 1981
/Henning Rasmussen Mogens Jørgensen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1981
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1981