TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om mærkning af færdigpakkede levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger

BEK nr 66 af 20/02/1981

DanmarkBekendtgørelse1981

§ 2

, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 20 af 17. januar 1959 om paraffinolie.

§ 3

, stk. 1 punkt 5 og 6 samt § 3, stk. 4 i bekendtgørelse nr. 460 af 15. september 1978 om næringsstofpræparater, der sælges som tilskud til sædvanlig kost.

, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 598 af 28. november 1978 om levnedsmidler bestemt til en særlig ernæring.

Stk. 2

§ 4 i bekendtgørelse nr. 519 af 16. oktober 1978 om betegnelse m.v. af færdigpakkede ærter og færdigpakkede levnedsmidler, hvori ærter udgør en betydende del af varen affattes således: »De i § 3 forbeholdte betegnelser for ærter skal anvendes til at betegne de af betegnelserne omfattede produkter i handelen«.

§ 8

i bekendtgørelse nr. 414 af 21. august 1969 om dybfrosne levnedsmidler, idet bestemmelsen dog fortsat er gældende for dybfrosne frugter og grøntsager.

Område

Område

§ 1

Denne bekendtgørelse omfatter mærkning af færdigpakkede levnedsmidler bestemt til den endelige forbruger her i landet.

Stk. 2

Bekendtgørelsen omfatter ikke mærkning med oplysning om anvendte tilsætningsstoffer.

Stk. 3

Bekendtgørelsen omfatter ikke mærkning af færdigpakkede levnedsmidler, som omfattes af de i levnedsmiddellovens § 7 omhandlede særlige love og i medfør heraf fastsatte regler om levnedsmidler udstedt under landbrugsministerens og fiskeriministerens forretningsområder.

Stk. 4

Bekendtgørelsen omfatter ikke levnedsmidler, der er omfattet af følgende bekendtgørelser m.v.: Bekendtgørelse nr. 97 af 30. marts 1955 om marmelade m.m. Bekendtgørelse nr. 337 af 19. december 1959 om grønt- og frugtkonserves. Bekendtgørelse nr. 26 af 20. januar 1977 om kakao- og chokoladevarer. Bekendtgørelse nr. 27 af 20. januar 1977 om visse former for sukker. Bekendtgørelse nr. 343 af 4. juli 1978 om honning. Bekendtgørelse nr. 383 af 2. august 1978 om kaffe og cikorieekstrakter. Bekendtgørelse nr. 451 af 12. september 1978 om frugt- og grøntsagssaft m.m. EF's markedsordninger om vin. Dybfrosne frugter og grøntsager.

Afgræsning af de emner som omfattes af mærkningen

Afgræsning af de emner som omfattes af mærkningen

§ 2

Mærkning af færdigpakkede levnedsmidler omfatter følgende oplysninger: - fabrikantnavn m.v., jfr. § 3 - oprindelsessted, jfr. § 3, stk. 2 - varebetegnelse, jfr. § 4 - sammensætning, jfr. §§ 5-9 - nettoindhold, jfr. §§ 10-12 - dato for mindste holdbarhed, jfr. §§ 13-14 - særlige opbevarings- og anvendelsesforskrifter, jfr. § 13, stk. 2 og § 15.

Definition og afgrænsning af de oplysninger, som omfattes af

Definition og afgrænsning af de oplysninger, som omfattes af

§ 3

Mærkningen skal indeholde oplysning om navn eller firmanavn og adresse på fabrikanten eller pakkevirksomheden eller på en forhandler, der er etableret indenfor De Europæiske Fællesskaber.

Stk. 2

Mærkningen skal indeholde oplysning om levnedsmidlets oprindelsessted, såfremt en udeladelse af oplysning herom vil kunne vildlede forbrugeren.

§ 4

Levnedsmidler skal være forsynet med en varebetegnelse. Ved varebetegnelse forstås den betegnelse, som særligt måtte være foreskrevet herfor i lovgivningen, eller i mangel heraf, den betegnelse, som sædvanligvis anvendes for det pågældende levnedsmiddel. Hvor der ikke findes almindeligt kendte betegnelser, skal der benyttes en beskrivende betegnelse, som er egnet til at identificere levnedsmidlet. Et fabrikations- eller varemærke eller et fantasinavn kan ikke træde i stedet for varebetegnelsen.

Stk. 2

Varebetegnelsen skal omfatte eller ledsages af en oplysning om levnedsmidlets fysiske tilstand eller den særlige behandling, som levnedsmidlet har været underkastet (f.eks. i pulverform, frysetørret, dybfrosset, koncentreret, røget), såfremt en udeladelse af særlig oplysning herom vil kunne skabe tvivl hos køberen.

§ 5

Et levnedsmiddel, der er sammensat af forskellige råvarer, skal mærkes med oplysning om sammensætningen i form af en ingrediensliste, hvori der er en opstilling af samtlige ingredienser, som indgår i levnedsmidlet på fremstillingstidspunktet, jfr. dog § 7.

Stk. 2

Ved ingrediens forstås i denne bekendtgørelse ethvert stof, bortset fra tilsætningsstoffer, der anvendes ved fremstilling eller tilberedning af et levnedsmiddel, og som stadig findes i den færdige vare, eventuelt i ændret form. Såfremt en ingrediens i et levnedsmiddel selv er fremstillet af flere komponenter, anses disse som ingredienser i det pågældende levnedsmiddel.

Stk. 3

Som ingredienser betragtes ikke:

  1. Komponenter i en ingrediens, som under fremstillingsprocessen midlertidigt adskilles for derefter atter at tilsættes i deres oprindelige forhold.
  1. Stoffer, der anvendes i nødvendige doser som opløsningsmiddel eller bæremiddel for tilsætningsstoffer og aromagivende bestanddele.
Stk. 4

Opstillingen skal indledes med en angivelse, hvori indgår ordet »ingredienser«, og de enkelte ingredienser skal angives i rækkefølge efter faldende vægt beregnet som indgående vægt, jfr. dog § 5, stk. 5 og § 6. Ingredienserne skal angives ved deres specifikke betegnelse i overensstemmelse med reglerne i § 4.

Stk. 5

Tilsat vand og flygtige ingredienser skal anføres i opstillingen efter deres vægt i den færdige vare. Den mængde vand, der er tilsat som ingrediens, bestemmes ved fra den færdige vares samlede nettoindhold at fradrage den samlede mængde af de øvrige anvendte ingredienser. Såfremt mængden af vand ikke overstiger 5 pct. af færdigvaren, kan angivelse af indholdet af vand undlades.

§ 6

Bestemmelsen i § 5, stk. 4 om, at ingredienserne skal angives i rækkefølge efter faldende vægt på fremstillingstidspunktet, kan fraviges for følgende ingredienser:

  1. Ingredienser, der anvendes i koncentreret eller tørret form, og som rekonstitueres under fremstillingen. Disse ingredienser kan angives i listen efter deres vægt før koncentreringen eller tørringen.
  1. Ingredienserne i koncentrerede eller tørrede levnedsmidler, som skal tilsættes vand. Disse kan angives efter det mængdeforhold, hvori de forefindes i det rekonstituerede produkt, forudsat at ingredienslisten ledsages af en oplysning som »ingredienser i det rekonstituerede produkt« eller »ingredienser i det forbrugsklare produkt«.
  1. Ingredienserne i frugt- eller grøntsagsblandinger, hvori ingen frugt eller grøntsag vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel. Disse kan anføres i en anden rækkefølge, forudsat at denne ingrediensliste ledsages af oplysningen: »i variabelt mængdeforhold«.
  1. Ingredienserne i krydderi- og krydderurtblandinger, hvoraf ingen del vægtmæssigt udgør en hovedbestanddel. Disse kan anføres i en anden rækkefølge, forudsat at denne ingrediensliste ledsages af oplysningen: »i variabelt mængdeforhold«.
Stk. 2

Bestemmelsen i § 5, stk. 1 om, at ingredienser skal angives ved deres specifikke betegnelse kan fraviges for så vidt angår ingredienser, der henhører under en af de i bilaget til bekendtgørelsen anførte kategorier. De nævnte ingredienser skal i så fald betegnes alene ved navnet på den i bilaget nævnte kategori. Statens levnedsmiddelinstitut kan for bestemte levnedsmidler indføje yderligere kategorier.

§ 7

Der kræves ingen ingrediensangivelse for:

  1. Frisk frugt og friske grøntsager, som ikke er skrællet, snittet eller behandlet på lignende måde.
  1. Vand, hvortil der alene er tilsat kulsyre, og hvor tilsætningen af kulsyre fremgår af varebetegnelsen.
  1. Vand, der under fremstillingsprocessen udelukkende benyttes til at rekonstituere en koncentreret eller tørret ingrediens.
  1. Vand i en lage, der sædvanligvis ikke fortæres.
  1. Eddike fremstillet ved gæring, såfremt den udelukkende hidrører fra et enkelt basisprodukt, og der ikke er tilsat nogen anden ingrediens.
  1. Ost, smør, fermenteret mælk eller fløde, såfremt der ikke er tilsat andre ingredienser end mælkeprodukter, enzymer og kulturer af mikroorganismer, der er nødvendige for fremstillingen eller end det salt, som er nødvendigt til fremstilling af anden ost end frisk ost og smelteost.
  1. Drikkevarer, der indeholder mere end 1,2 volumenprocent alkohol.
  1. Varer, der består af en enkelt ingrediens.
  1. Levnedsmidler, der både fremstilles, færdigpakkes og udbydes til salg i samme detailforretning.

§ 8

En sammensat ingrediens kan anføres i ingredienslisten ved sin betegnelse, hvis denne er fastsat ved lov eller ved sædvane, og placeres i ingredienslisten efter sin samlede vægt i produktet, såfremt denne angivelse umiddelbart efterfølges af en opregning af de komponenter, der indgår i den sammensatte ingrediens.

Stk. 2

Den i stk. 1 omtalte opregning af indgående komponenter kan dog undlades, når den sammensatte ingrediens udgør mindre end 25 pct. af færdigvaren, samt når den sammensatte ingrediens er et levnedsmiddel, for hvilket der ikke kræves en ingrediensangivelse.

§ 9

Såfremt et levnedsmiddels mærkning fremhæver tilstedeværelsen eller et ringe indhold af en eller flere ingredienser, som er af væsentlig betydning for dette levnedsmiddels særpræg, eller såfremt varebetegnelsen har samme virkning, skal den mindste, henholdsvis største mængde, som disse ingredienser udgjorde på fremstillingsstidspunktet, angives i procent. Denne angivelse anføres enten i umiddelbar nærhed af levnedsmidlets varebetegnelse eller i ingredienslisten i forbindelse med den pågældende ingrediens.

Stk. 2

Stk. 1 finder ikke anvendelse:

  1. For mærkning, der er bestemt til at karakterisere et levnedsmiddel i henhold til § 4.
  1. For ingredienser, der udelukkende anvendes i ringe mængde som aromagivende bestanddele.

§ 10

Levnedsmidler skal være mærket med oplysning om nettoindhold. Dette skal angives i nettovolumen for flydende varer og i nettovægt for andre varer angivet efter det metriske system.

Stk. 2

Såfremt et levnedsmiddel i fast form findes i en lage, skal der tillige ske en angivelse af levnedsmidlets drænede nettovægt. Ved lage forstås i henhold til denne bestemmelse følgende produkter og eventuelle blandinger heraf, under forudsætning af, at lagen kun er et tilbehør til de væsentlige elementer af produktet og således ikke forventes at være afgørende for købet: vand, saltvand, saltlage, eddike, vandige opløsninger af sukker samt frugt- eller grøntsagssafter for så vidt angår konserves af frugt eller grøntsager.

§ 11

Såfremt en færdigpakning består af to eller flere enkelte færdigpakninger indeholdende samme mængde af samme vare, angives nettoindholdet ved at anføre nettoindholdet for hver enkelt pakning og det samlede antal enkeltpakninger. Disse angivelser er dog ikke nødvendige, såfremt det samlede antal enkeltpakninger er klart synlige og let tællelige udefra, og såfremt mindst en angivelse af nettoindholdet i hver enkeltpakning er klart synlig udefra.

Stk. 2

Såfremt en færdigpakning består af to eller flere enkeltpakninger, der ikke betragtes som salgsenheder, angives nettoindholdet ved at anføre det samlede nettoindhold og det samlede antal enkeltpakninger.

§ 12

Angivelse af nettoindhold kan undlades:

  1. For levnedsmidler, for hvilke der forekommer betydelige tab af rumfang eller masse, og som sælges stykvis.
  1. For levnedsmidler, hvis nettoindhold er under 5 g eller 5 ml. Denne bestemmelse gælder dog ikke for krydderier og krydderurter.
  1. For sukkervarer, jfr. levnedsmiddelgruppe 13 i Fortegnelse over godkendte tilsætningsstoffer til levnedsmidler, hvis nettoindholdet er under 50 g.

§ 13

Levnedsmidlets holdbarhed skal angives ved datoen for den mindste holdbarhed, d.v.s. den dato, til og med hvilken levnedsmidlet bevarer sine specifikke egenskaber under de rette opbevaringsforhold. Denne dato angives således: »mindst holdbar til ....«, såfremt datoen indeholder en angivelse af dagen. I andre tilfælde angives »mindst holdbar til og med ....«. Datoen for mindste holdbarhed kan ligeledes angives ved en periode, der refererer til en anden dato, der er anført på emballagen.

Stk. 2

De i stk. 1 fastsatte angivelser ledsages af: - enten selve datoen, - eller en henvisning til det sted på mærkningen, hvor datoen er anført. Disse angivelser suppleres om nødvendigt med en angivelse af de opbevaringsforskrifter, som skal overholdes for at sikre den anførte holdbarhed.

Stk. 3

Datoen udgøres af en ukodet angivelse af dag, måned og år i den nævnte rækkefølge. Dog er det for levnedsmidler:

  1. med en holdbarhed på under tre måneder tilstrækkeligt at angive dag og måned,
  1. med en holdbarhed på over tre måneder, men ikke over 18 måneder, tilstrækkeligt at angive måned og år og
  1. med en holdbarhed på over 18 måneder tilstrækkeligt at angive året.

§ 14

Angivelse af dato for mindste holdbarhed kan undlades for følgende levnedsmidler:

  1. Frisk frugt og friske grøntsager, som ikke er skrællet, snittet eller behandlet på lignende måde.
  1. Bageri- eller konditorvarer, der på grund af deres beskaffenhed normalt forbruges inden 24 timer efter fremstillingen.
  1. Vine, hedvine, mousserende vine, aperitifvine, frugtvine og mousserende frugtvine.
  1. Drikkevarer med en rumfangsprocent alkohol på 10 eller derover.
  1. Eddike.
  1. Kogsalt.
  1. Sukker i fast form og sukkervarer, jfr. levnedsmiddelgrupperne 11.1 og 13 i Fortegnelse over godkendte tilsætningsstoffer til levnedsmidler dateret oktober 1979.
Stk. 2

Angivelse af dato for mindste holdbarhed kan undlades indtil 1. januar 1985 for levnedsmidler, der har, eller må antages at have en holdbarhed på over 12 måneder.

§ 15

Mærkningen skal omfatte en brugsanvisning, såfremt en udeladelse af denne vil kunne indebære, at det pågældende levnedsmiddel ikke anvendes på rette måde.

§ 16

De i bekendtgørelsen nævnte oplysninger skal være anført på dansk og være påført færdigpakningen eller en vedhæftet etiket. I stedet for dansk kan andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk, anvendes. Såfremt levnedsmidlerne bringes i handelen i et tidligere led end detailleddet, kræves der dog ikke mærkning på den enkelte færdigpakning eller en dertil vedhæftet etiket, idet det i så fald er tilstrækkeligt, at mærkningsoplysningerne i stedet anføres på de relevante handelsdokumenter.

Stk. 2

De foreskrevne oplysninger skal være let forståelige og være anført på et iøjnefaldende sted og således, at de er let synlige, let læselige og uudslettelige.

Stk. 3

Oplysninger om varebetegnelse, nettoindhold og dato for mindste holdbarhed skal være anført i samme synsfelt. Mærkning indenfor samme synsfelt kan dog indtil 1. januar 1989 udelades på glasflasker, som er beregnet til genbrug, og på hvilke en af de nævnte oplysninger er angivet med uudslettelig mærkning.

Stk. 4

For færdigpakninger, hvis største overflade er mindre end 10 cm2, er det tilstrækkeligt at anføre oplysninger vedrørende varebetegnelse, nettoindhold og mindste holdbarhed samt anvendelse af tilsætningsstoffer, jfr. § 11, stk. 7 i bekendtgørelse om tilsætningsstoffer til levnedsmidler.

Stk. 5

Mærkning i henhold til denne bekendtgørelse kan undlades for færdigpakkede levnedsmidler, der fremstilles, pakkes og udbydes til salg til den endelige forbruger i samme bagerforretning og i op til højst to filialer heraf.

Kontrolbestemmelser

Kontrolbestemmelser

§ 17

Statens levnedsmiddelinstitut eller veterinærdirektoratet kan fastsætte regler og træffe bestemmelser om gennemførelse af kontrollen med overholdelsen af denne bekendtgørelse.

Straffe-, ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser

Straffe-, ikrafttrædelses- og ophævelsesbestemmelser

§ 18

Overtrædelse af bestemmelserne i nærværende bekendtgørelse eller af afgørelser truffet i medfør af bekendtgørelsens bestemmelser straffes i henhold til § 63, stk. 2 og 3 i lov om levnedsmidler m.m. med bøde.

§ 19

Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. marts 1981. Levnedsmidler, der opfylder de hidtil gældende regler, kan fortsat sælges indtil 1. januar 1983, og levnedsmidler der har eller må antages af have en holdbarhed på over 18 måneder, der opfylder de hidtil gældende regler, kan fortsat detailsælges indtil 1. januar 1985.

§ 20

Følgende bestemmelser ophæves: Punkt 4 i anordning af 12. maj 1916 om hvad der må falholdes under betegnelse af spisefedt og spiseolier. 2. og 3. punktum i § 6 i anordning af 22. januar 1930 om frugtvin og rosinvin.


Miljøministeriet, den 20. februar 1981., den 20. februar 1981

/Erik Holst Henning Hummelmose/

Bilag

Kategorier af ingredienser, for hvilke angivelse af kategorien kan erstatte angivelse af den specifikke betegnelse

Definition

Kategoribetegnelse

Raffinerede olier, bortset fra olivenolie

»olie«, suppleret med

  • enten benævnelsen »vegetabilsk« eller »plante« og/ eller »animalsk« eller »dyrisk«,
  • eller angivelse af den specifikke vegetabilske eller animalske oprindelse.

Benævnelsen »hærdet«

skal ledsage angivelsen af en hærdet olie hvis vegetabilske oprindelse eller

specifikke vegetabilske eller animalske oprindelse er anført.

Raffinerede fedtstoffer

»fedtstof«, suppleret med

  • enten benævnelsen »vegetabilsk«, eller »animalsk«,
  • eller angivelse af den specifikke vegetabilske eller animalske oprindelse.

Blandinger af mel, der hidrører fra to eller flere kornsorter.

»Mel«, fulgt af en opregning af de kornsorter, det hidrører fra, opstillet efter aftagende

vægtmængde.

Uforarbejdet stivelse og stivelse, der er modificeret ved fysiske processer eller ved hjælp af enzymer.

Stivelse.

Enhver fiskeart, hvor fisken indgår som ingrediens i et andet levnedsmiddel og med forbehold af, at betegnelsen og præsentationsmåden for dette levnedsmiddel ikke henviser til en bestemt fiskeart.

Fisk.

Enhver type fjerkrækød, hvor kødet indgår som ingrediens i et andet levnedsmiddel og med forbehold af, at betegnelsen og præsentationsmåden for dette levnedsmiddel ikke henviser til en bestemt type fjerkrækød.

Fjerkrækød.

Alle ostetyper, når osten eller osteblandingen indgår som ingrediens i et andet levnedsmiddel og med forbehold af, at betegnelsen og præsentationsmåden for dette levnedsmiddel ikke henviser til en bestemt type ost.

Ost.

Alle krydderier og ekstrakter heraf, der ikke overskrider 20/0 af levnedsmidlets vægt.

Krydderi(er) eller krydderiblanding.

Alle krydderurter eller dele af krydderurter, der ikke overskrider 20/0 af levnedsmidlets vægt.

Krydderurt(er) eller blanding af krydderurter.

Alle former for gummiprodukter, der anvendes til fremstilling af gummibase til tyggegummi.

Gummibase.

Rasp af enhver oprindelse.

Rasp.

Alle kategorier af saccharose.

Sukker.

Vandfri dextrose eller dextrosemonohydrat.

Dextrose.

Kaseinat af enhver art.

Kaseinat.

Presset kakaosmør, expellerkakaosmør eller raffineret kakaosmør.

Kakaosmør.

Alle kandiserede frugter, der ikke overskrider 100/0 af levnedsmidlets vægt.

Kandiserede frugter.

Majsgrits, byg, hvede, stivelse, ris, saccharose, lactose, glucose og fructose.

For øl: Råfrugt

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1981
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1981