TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om fordeling af bonus fra visse arbejdsgiveradministrerede pensionsordninger ved opgørelse af socialindkomst

BEK nr 87 af 19/02/1981

DanmarkBekendtgørelse1981

§ 1

Bonus fra en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, som tilfalder arbejdsgiveren og som ikke opgøres årligt, henføres efter et aktuarmæssigt skøn løbende til de enkelte år inden for bonusperioden.

Stk. 2

Den bonus, der er henført til det enkelte indkomstår, fratrækkes i de beløb, som indbetales af arbejdsgiveren i det følgende indkomstår til arbejdstagerens pensionsordning.

§ 2

Bonus fra en arbejdsgiveradministreret pensionsordning, som tilfalder arbejdsgiveren og som ikke kan henføres direkte til den enkelte arbejdstager, henføres efter et aktuarmæssigt skøn til den enkelte arbejdstagers pensionsordning.

Stk. 2

Den bonus, der er henført til den enkelte arbejdstager, fratrækkes i de beløb, som indbetales af arbejdsgiveren til pensionsordningen i det indkomstår, hvor bonus bliver udbetalt.

§ 3

Bekendtgørelsen har virkning for opgørelse af socialindkomsten for 1983 og følgende år.

pre_paragraph Efter § 2, stk. 1, nr. 3 i lov nr. 257 af 16. juni 1980 om socialindkomst som ændret ved lov nr. 54 af 18. februar 1981 fastsættes:


SOCIALMINISTERIET, DEN 19. FEBRUAR 1981

/RITT BJERREGAARD Brian Nicholls/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1981
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1981