SKIBSTILSYNETS MEDDELELSER 'B' Forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v. - Konventionsskibe (*

a) Is, vrag og andre direkte farer for sejladsen. i) Arten af observeret is, vrag eller fare. ii) Isens, vragets eller farens position ved seneste iagttagelse. iii) Dato og klokkeslæt (Greenwich-middelklokkeslæt) for seneste observation af faren.

b) Tropiske storme (orkaner (Hurricanes) i vestindiske farvande,

c) Senere observationer.

d) Vind af styrke 10(25 m/sek) eller derover efter Baufort's skala,

e) Lufttemperaturer under frysepunktet i forbindelse med kuling, som

a) De kontraherende regeringer forpligter sig til at tilskynde skibe

b) I særdeleshed forpligter de kontraherende regeringer sig til at

c) De i denne paragraf omhandlede oplysninger skal afgives i den form

d) Vejrudsigter, varsler samt synoptiske og andre meteorologiske

a) De kontraherende regeringer forpligter sig til forsat at

b) Skibe og luftfartøjer, som anvendes i patruljetjenesten og til

a) De forenede Staters regering indvilliger i at forsætte ledelsen af

b) Hver af de bidragydende regeringer er berettiget til at ændre sit

c) Hvis De forenede Staters regering på noget tidspunkt skulle ønske

d) De bidragsydende regeringer er berettiget til efter fælles

e) Hvor det bestemmes i denne paragraf, at en foranstaltning kan

Navigationsudstyr i skibe. »bygget« hvor det drejer sig om et skib, et byggestadium, hvor: i) kølen er lagt; eller ii) konstruktion, som kan identificeres med et bestemt skib, er påbegyndt; eller iii) samling af det pågældende skib er påbegyndt, omfattende mindst 50 tons eller 1% af den anslåede samlede byggevægt, hvis denne er mindre. uanset størrelse i international fart, skal, for så vidt administrationen anser det for rimeligt og praktisk muligt, være udstyret med et styrekompas og midler til at pejle. september 1984 eller senere, skal være udstyret med et gyrokompas, der opfylder følgende krav: i) hovedgyrokompasset eller et repeaterkompas skal klart kunne aflæses af rorgængeren fra hovedstyrepladsen; ii) i skibe på 1600 registertons brutto og derover skal der findes et eller flere repeaterkompasser, som skal være passende anbragt med henblik på at kunne pejle så nær som muligt over en horisontbue på 360 grader. den 1. september 1984, skal når de anvendes til international rejse, være udstyret med et gyrokompas, der opfylder kravene i litra d). foranstaltninger til at forsyne disse steder med kursoplysninger. på 500 registertons brutto og derover, der er bygget den 1. september 1984 eller senere, samt skibe på 1600 registertons brutto og derover, der er bygget før den 1. september 1984, skal være udstyret med et radaranlæg. med to radaranlæg, som hver for sig kan fungere uafhængigt ( 57) af hinanden. med et radaranlæg, skal der på kommandobroen forefindes udstyr til plotning af radaraflæsning. I skibe på 1600 registertons brutto og derover, der er bygget den 1. september 1984 eller senere, skal plotningsudstyret være mindst lige så effektivt som en reflektionsplotter. den 25. maj 1980, skibe på 500 registertons brutto og derover SAMT PASSAGERSKIBE PÅ UNDER 500 REGISTERTONS BRUTTO, der er bygget den 25. maj 1980 eller senere, skal, når de benyttes til internationale rejser, være udstyret med ekkolod. september 1984 eller senere, skal være udstyret med en anordning til angivelse af fart og distance (LOG). Skibe, der i henhold til litra radarplotning, skal være udstyret med en anordning til angivelse af fart og distance gennem vandet. ALLE SKIBE I INTERNATIONALT FART UDEN FOR LINIEN HANSTHOLM-LINDESNÆS SKAL VÆRE UDSTYRET MED LOG. den 1. september 1984, samt alle skibe på 1500 registertons brutto og derover, der er bygget den 1. september 1984 eller senere, skal være udstyret med indikatorer, der viser rorvinklen, hver enkelt propels omdrejningshastighed, og derudover, hvis skibet er udstyret med skrue med variabel stigning eller tværpropeller, disse propellers stigning og funktionsmåde. Alle disse indikatorer skal kunne aflæses fra kommandopladsen.

a) Ved anvendelsen af bestemmelserne i denne paragraf betyder

b) i) Skibe på 150 registertons brutto og derover samt passagerskibe uanset størrelse i international fart skal være udstyret med: 1) et magnetisk hovedkompas, jfr. dog pkt. iv); 2) et magnetisk styrekompas, medmindre kursoplysninger fra det i pkt. 1) foreskrevne hovedkompas er gjort tilgængelige og kan aflæses klart af rorgængeren fra hovedstyrepladsen; 3) tilstrækkelige kommunikationsmidler mellem stedet for hovedkompas og det normale navigeringskontrolsted, som administrationen finder tilfredsstillende; og 4) midler til at pejle så nær som muligt over en horisontbue på 360 grader. ii) Ethvert af de i pkt. i) omhandlede magnetkompasser skal være rimeligt rettede og dets tabel eller kurve over restdiviationer skal til enhver tid være tilgængelig. FAST OPSTILLEDE MAGNETKOMPASSER SKAL VÆRE SÅLEDES ANBRAGT I SKIBET, AT DEVIATIONEN VED HJÆLP AF PASSENDE KOMPENSATIONSMIDLER KAN HOLDES INDEN FOR RIMELIGE GRÆNSER. SÅDANNE KOMPASSER SKAL VÆRE FJERNET SÅ LANGT, SOM DE STEDLIGE FORHOLD TILLADER DET, FRA ALT JERN, NAVNLIG FLYTTELIGE OG BESVÆRLIGE JERNMASSER, JFR. IMCO-RESOLUTION NR. 382. iii) Der skal føres et reservemagnetkompas, som er ombytteligt med hovedkompasset, medmindre skibet fører det i litra i) 2) nævnte styrekompas eller et gyropas. iv) hvis administrationen finder det urimeligt eller unødvendigt at kræve et magnetisk hovedkompas, kan den fritage bestemte skibe eller klasser af skibe for at opfylde dette krav, såfremt rejsens art, skibets korte afstand fra land eller skibstypen ikke begrunder udrustning med et hovedkompas, forudsat at der altid forefindes et passende styrekompas. v) FAST OPSTILLEDE KOMPASSER SKAL KUNNE BELYSES VED EN LAMPE, DER ER UAFHÆNGIG AF SKIBETS ELEKTRISKE HOVEDSTRØMFORSYNING. vi) INSTALLATION AF ELEKTRISKE ANLÆG, MASKINER OG APPARATER VED MAGNETKOMPASSER SKAL OPFYLDE BESTEMMELSERNE I KAPITEL II-1-REGEL 45, STK. 5.3.3. vii) ETHVERT KOMPAS OM BORD I SKIBE SKAL TIL BRUG VED SKIBETS NAVIGERING VÆRE FORSYNET MED CERTIFIKAT FRA DIREKTORATET (NAUTISK PRØVEKAMMER) ELLER ANDET AF DIREKTORATET ANERKENDT PRØVEKAMMER. CERTIFIKATERNE SKAL FINDES OM BORD TIL FOREVISNING FOR SKIBSTILSYNET. ET KOMPAS SKAL FOR AT KUNNE OPNÅ CERTIFIKAT OPFYLDE DE KRAV MED HENSYN TIL KONSTRUKTION, MATERIALER, VÆGT M.V. SAMT AFPRØVNING, SOM INDEHOLDES I DE TIL ENHVER TID GÆLDENDE AF DIREKTORATET GIVNE FORESKRIFTER. viii) DIREKTORATET KAN PÅ NÆRMERE FASTSATTE VILKÅR BEMYNDIGE EN FABRIKANT TIL AT UDSTEDE CERTIFIKATER FOR KOMPASSER, DER ER FREMSTILLET I OVERENSSTEMMELSE MED EN FORUD GODKENDT PROTOTYPE. CERTIFIKATERNE SKAL FINDES OM BORD TIL FOREVISNING FOR SKIBSTILSYNET. SÅFREMT ET MAGNETKOMPAS, FOR HVILKET DER ER UDSTEDT CERTIFIKAT, ER BLEVET UNDERKASTET EN REPARATION, DER KAN HAVE INDFLYDELSE PÅ DE FORHOLD, DER BETINGER DETS FORTSATTE GODKENDELSE, PÅHVILER DET SKIBETS FØRER SNAREST MULIGT AT LADE DET UNDERSØGE OG FORSYNE MED EVENTUELT NYT CERTIFIKAT. DET FOR KOMPASSER, DER ER I BRUG VED FORSKRIFTENS IKRAFTTRÆDEN, I HENHOLD TIL DE HIDTIL GÆLDENDE BESTEMMELSER UDSTEDTE CERTIFIKATER BEVARER DERES GYLDIGHED UDEN HENSYN TIL DEN I CERTIFIKATET INDEHOLDTE TIDSFRIST, SÅ LÆNGE KOMPASSET ER I SAMME STAND, SOM DET VAR I VED CERTIFIKATETS UDSTEDELSE. ix) I ETHVERT SKIB SKAL DER FØRES EN DEVIATIONSBOG. DEVIATIONSBOGEN SKAL VÆRE AFFATTET I OVERENSSTEMMELSE MED EN AF MINISTERIET FASTSAT FORMULAR OG SKAL AUTORISERES AF EN TJENESTEMAND UNDER STATENS SKIBSTILSYN. I UDLANDET KAN DEVIATIONSBOGEN AUTORISERES AF DANSKE UDENRIGSREPRÆSENTANTER. FOR AUTORISATIONEN ERLÆGGES INGEN BETALING. DEVIATIONSBOGEN FØRES AF SKIBSFØREREN ELLER UNDER HANS TILSYN AF STYRMANDEN I OVERENSSTEMMELSE MED DEN I BOGEN INDEHOLDTE VEJLEDNING.

c) Skibe på under 150 registertons brutto, bortset fra passagerskibe

d) Skibe på 500 registertons brutto og derover, der er bygget den 1.

e) Skibe på 1600 registertons brutto og derover, der er bygget før

f) I skibe, der er udstyret med nødstyrepladser, skal der træffes

g) PASSAGERSKIBE PÅ 100 REGISTERTONS BRUTTO OG DEROVER OG ANDRE skibe

h) Skibe på 10.000 registertons brutto og derover skal være forsynet

i) I skibe, som i henhold til litra g) eller h) skal være udstyret

j) i) Et automatisk virkende hjælpemiddel til radarplotning skal være installeret i: 1) skibe på 10.000 registertons brutto og derover, der er bygget den 1. september 1984 eller senere; 2) tankskibe bygget før den 1. september 1984; aa) hvis de er på 40.000 registertons brutto og derover: senest den 1. januar 1985; bb) hvis de er på 10.000 registertons brutto og derover, men under 40.000 registertons brutto: senest den 1. januar 1986; 3) skibe, der er bygget før den 1. september 1984, bortset fra tankskibe: aa) hvis de er på 40.000 registertons brutto og derover: senest den 1. september 1986; bb) hvis de er på 20.000 registertons brutto og derover, men under 40.000 registertons brutto: senest den 1. september 1987; cc) hvis de er på 15.000 registertons brutto og derover, men under 20.000 registertons brutto: senest den 1. september 1988. ii) Automatisk virkende hjælpemidler til radarplotning, der er installeret før den 1. september 1984, og som ikke fuldt ud opfylder de funktionsnormer, der er vedtaget af Organisationen, kan efter administrationens skøn bibeholdes indtil den 1. januar 1991. iii) Administrationen kan fritage skibe for at opfylde kravene i dette litra, hvis den anser det for urimeligt eller unødvendigt at kræve, at der forefindes sådant udstyr, eller når de pågældende skibe skal tages permanent ud af drift inden for to år efter den dato, da kravene skulle være opfyldt.

k) Skibe på 16.000 registertons brutto og derover, der er bygget før

1. Skibe på 500 registertons brutto og derover, der er bygget den 1.

j) skal være udstyret med et automatisk virkende hjælpemiddel til

m) Skibe på 1600 registertons brutto og derover, der er bygget før

n) Skibe på 100.000 registertons brutto og derover, der er bygget den

Bemanding. De kontraherende regeringer forpligter sig til, hvor for sit eget lands skibe, at opretholde eller, om nødvendigt, iværksætte foranstaltninger for at sikre, at alle skibe ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt har en tilstrækkelig stor og duelig besætning.

Olietankskibe med separate ballasttanke, tanke forbeholdt ren ballast og tankrensning med råolie Under forbehold af bestemmelserne i § 13 C og 13 D skal olietankskibe opfylde kravene i denne paragraf. Nye olietankskibe på 20.000 tons dødvægt og derover

§ 13 A. Krav til olietankskibe med tanke forbeholdt ren ballast

§ 13 B. Krav til tankrensning med råolie

§ 13 C. Eksisterende tankskibe i særlige farter

§ 13 D. Eksisterende olietankskibe med specielle ballastarrangementer

§ 13 E. Beskyttende placering af separate ballasttanke

e) Foruden en nøgle til manuel udsendelse skal senderen være forsynet

f) Modtageren skal kunne modtage den radiotelegrafiske nødfrekvens og

g) Antennen skal enten kunne bære sig selv eller være beregnet til at

a) påbudte antenne med den fornødne radiofrekvensenergi ( 52) og

i) Når skibet er i søen, skal en radioofficer eller eventuelt en

j) I denne paragraf betyder et nyt anlæg et anlæg, som leveres efter

Hjælpemidler for navigeringen. De kontraherende regeringer forpligter sig til at sørge for tilvejebringelse og vedligeholdelse af sådanne hjælpemidler for navigeringen, bl.a. radiofyr og elektroniske hjælpemidler, som efter deres mening er rimelig og nødvendige i betragtning af trafikkens omfang og risikoens størrelse, samt sørge for, at oplysninger om disse hjælpemidler bliver gjort tilgængelige for alle vedkommende.

Adskillelse af olie og vandballast samt transport af olie i forpeaktanke

Eftersøgning og redningsaktioner. træffes alle fornødne foranstaltninger til etablering af vagttjeneste ved kysterne og til redning af personer i havsnød langs landets kyster. Disse foranstaltninger bør omfatte tilvejebringelse, drift og vedligeholdelse af sådanne maritime sikkerhedsforanstaltninger, som anses for gennemførlige og nødvendige under hensyntagen til omfanget af den søgående trafik og de farer, der består for skibsfarten, og bør så vidt muligt omfatte tilstrækkelige midler til at lokalisere og redde disse personer. oplysninger om de redningsmidler, der står til dens rådighed, og om eventuelle planer om ændringer heri.

a) Enhver kontraherende regering forpligter sig til at påse, at der

b) Enhver kontraherende regering forpligter sig til at give

Opbevaring af olie om bord

a) Det radiotelefoniske udstyr skal omfatte sender- og modtagerudstyr

b) Senderen skal kunne sende på den radiotelefoniske nødfrekvens og

c) i) I lastskibe på 300 registertons brutto og derover, men under 1600 registertons brutto, skal senderen have en normal rækkevidde af mindst 150 sømil, dvs. den skal om dagen og under normale forhold og omstændigheder kunne sende tydelige signaler fra skib til skib over denne afstand. ( 53) (Man vil normalt kunne modtage tydelige signaler, når den feltstyrke, der er frembragt ved modtageren af den umodulerede bærebølge, har en effektiv værdi af mindst 25 mikrovolt pr. meter for dobbelt-sidebåndsudsendelser og enkeltsidebåndsudsendelser med fuld bærebølge). ii) I eksisterende installationer, der benytter dobbelt-sidebåndsudsendelser i lastskibe på 300 registertons brutto og derover, men under 500 registertons brutto, skal senderen have en normal rækkevidde på mindst 75 sømil ved dobbelt-sidebåndsudsendelser. I LASTSKIBE PÅ 300 REGISTERTONS BRUTTO, MEN UNDER 1600 REGISTERTONS BRUTTO, SKAL RÆKKEVIDDEN VÆRE MINDST 150 SØMIL. d) Senderen skal være forsynet med en anordning, der automatisk frembringer det radiotelefoniske alarmsignal, og skal være således konstrueret, at signalet ikke kan udløses ved en fejltagelse. Anordningen skal når som helst kunne sættes ud af drift for at muliggøre øjeblikkelig udsendelse af en nødmelding. Der skal træffes foranstaltninger til en regelmæssig kontrol med, at anordningen virker, som den skal, på andre frekvenser end den radiotelefoniske nødfrekvens ved anvendelse af en egnet kunstig antenne. ANORDNINGEN SKAL VÆRE AF GODKENDT TYPE. e) Den i litra d) foreskrevne anordning skal opfylde følgende krav: i) Frekvenstolerancen for hver tone skal være +/- 1,5%. ii) Tolerancen af varigheden af hver tone skal være +/- 50 millisekunder. iii) Mellemrummet mellemm to på hinanden følgende toner må ikke overstige 50 millisekunder. iv) Forholdet mellem den kraftigste og den svageste tones amplitude skal være mellem 1 og 1,2.

f) Det i litra a) påbudte modtagerudstyr skal kunne modtage den

g) Vagtmodtageren for den radiotelefoniske nødfrekvens skal være fast

h) For at muliggøre hurtig overgang fra sending til modtagning, når

i) Når skibet er i søen, skal der til enhver tid være en

j) Den eventuelle reserveenergikilde må kun benyttes til drift af: i) radiotelefonanlægget; ii) den nødbelysning, der er foreskrevet i dette kapitels § 15, litra d); iii) den i litra d) foreskrevne anordning til frembringelse af det radiotelefoniske alarmsignal; og iv) VHF-installationen i henhold til bestemmelserne i § 17, c).

k) Uanset bestemmelserne i litra j) kan administrationen tillade, at

1. Når skibet er i søen, skal ethvert batteri holdes opladet, således

m) Der skal findes og være installeret en antenne, som - hvis den er

Redningssignaler. Følgende signaler skal anvendes ved udveksling af meddelelser mellem redningsstationer og søredningsenheder til skibe eller personer i nød. De signaler, der bruges af luftfartøjer på eftersøgnings- og redningsaktioner til at dirigere skibe, er angivet i litra d). En illusteret tavle, der beskriver de nedenfor anførte signaler, skal være let tilgængelig for den vagthavende officer i ethvert skib, der er omfattet af dette kapitel. fra et skib eller en person: Signal Om dagen: Orangefarvet røgsignal eller kombineret lys- og lydsignal (tordenlys) bestående af tre enkelte signaler affyret med ca. 1 minuts mellemrum. Om natten: Hvid stjerneraket bestående af tre enkelte signaler affyret med ca. 1 minuts mellemrum. Betydning »De er iagttaget - hjælp vil blive ydet så hurtigt som muligt«. (Gentagelse af disse signaler har samme betydning). Om nødvendigt kan dagsignalerne gives om natten ellet natsignalerne om dagen. eller personer: Signal Om dagen: Lodrette bevægelser med et hvidt flag eller med armene, eller affyring af et grønt stjernesignal, eller signalering af kodebogstavet »K« (-.-) med lys- eller lydsignalapparat. Om natten: Lodrette bevægelser med et hvidt lys eller blus, eller affyring af et grønt stjernesignal, eller signalering af kodebogstavet »K« (-.-) med lys eller lydsignalapparat.Retningsanvisning kan gives ved i en lavere højde og i retning mod iagtageren at anbringe et fast hvidt lys eller blus. Betydning »Dette er det bedste sted at lande«. Signal Om dagen: Vandrette bevægelser med et hvidt flag eller med armene udstrakt vandret, eller affyring af et rødt stjernesignal, eller signalering af kodebogstavet »S« (...) med lys- eller lydsignalapparat. Om natten: Vandrette bevægelser med et hvidt lys eller blus, eller affyring af et rødt stjernesignal, eller signalering af kodebogstavet »S« (...) med lys eller lydsignalapparat. Betydning »Det er yderst farligt at lande her«. Signal Om dagen: Vandrette bevægelser med et hvidt flag, som derefter plantes i jorden, og et andet hvidt flag bæres i den retning, som ønsket angivet, eller affyring af et rødt stjernesignal i lodret retning og af et hvidt stjernesignal i retning af det bedre landingssted, eller signalering af kodebogstavet »S« (...) efterfulgt af kodebogstavet »R« (-.-), hvis et bedre landingssted for det nødstedte fartøj findes mere til højre for den retning, hvori fartøjet nærmer sig land, eller af kodebogstavet »L« (.-..), hvis et bedre landingssted for det nødstedte fartøj findes mere til venstre for den retning, hvori fartøjet nærmer sig land. Betydning »Det er yderst farligt at lande her. Der findes et sikrere landingssted i den angivne retning«. Signal Om natten: Vandrette bevægelser med et hvidt lys eller blus, som derefter anbringes på jorden og et andet hvidt lys eller blus bæres i den retning, som ønskes angivet, eller affyring af et rødt stjernesignal i lodret retning og af et hvidt stjernesignal i retning af det bedre landingssted, eller signalering af kodebogstavet »S« (...) efterfulgt af kodebogstavet »R« (.-.), hvis et bedre landingssted for det nødstedte fartøj findes mere til højre for den retning, hvori fartøjet nærmer sig land, eller af kodebogstavet »L« (.-..), hvis et bedre landingssted for den nødstedte fartøj findes mere til venstre for den retning, hvori fartøjet nærmer sig land. Betydning »Det er yderst farligt at lande her. Der findes et sikrere landingssted i den angivne retning«. redningsapparater fra kysten: Signal Om dagen: Lodrette bevægelser med et hvidt flag eller med armene, eller affyring af et grønt stjernesignal. Om natten: Lodrette bevægelser med et hvidt lys eller blus, eller affyring af et grønt stjernesignal. Betydning I almindelighed: »Bekræftende«. Specielt: »Vi har fat i raketlinen«. »Stjertblokken er gjort fast«. »Trossen er gjort fast«. »Der er en mand i redningsstolen«. »Hal væk«. Signal Om dagen: Vandrette bevægelser med et hvidt flag eller med armene udstrakte vandret, eller affyring af et rødt stjernesignal. Om natten: vandrette bevægelser med et hvidt lys eller blus, eller affyring af et rødt stjernesignal. Betydning I almindelighed: »Benægtende«. Specielt: »Stik ud«. »Det er vel med at hale«. redningsaktioner til at dirigere skibe henimod et nødstedt luftfartøj eller skib eller en nødstedt person. i) Når følgende manøvre udføres efter hinanden af et luftfartøj, betyder det, at luftfartøjet ønsker at dirigere et overfladefartøj henimod et nødstedt luftfartøj eller overfladefartøj: 1) luftfartøjet kredser mindst en gang omkring overfladefartøjet; 2) luftfartøjet krydser overfladefartøjets kurslinie i lav højde tæt foran for dette, idet det: - vipper med vingerne; eller - åbner og lukker gasspjældet; eller - forandrer propellens stigning. (På grund af højt støjniveau om bord i overfladefartøjet kan lydsignalerne være mindre effektive end det optiske signal og betragtes som et alternativ middel til at tiltrække sig opmærksomhed). 3) luftfartøjet flyver i den retning, hvori overfladefartøjet skal dirigeres. Gentagelse af disse manøvrer har samme betydning. ii) Når følgende manøvre udføres af et luftfartøj, betyder det, at hjælp fra det overfladefartøj, hvortil signaler er rettet, ikke længere er påkrævet: - luftfartøjet krydser overfladefartøjets kølvand i lav højde tæt agten for dette, idet det: - vipper med vingerne; eller - åbner og lukker for gasspjældet; eller - forandrer propellens stigning. (På grund af højt støjniveau om bord i overfladefartøjet kan lydsignalerne være mindre effektive end det optiske signal og betragtes som et alternativ middel til at tiltrække sig opmærksomhed). Anm.: Organisationen vil i fornødent omfang give forhåndsmeddelelse om ændringer i disse signaler.

a) Svar fra redningsstationer eller søredningsenheder på nødsignaler

b) Landingssignaler til vejledning for både med nødstedte besætninger

c) Signaler til brug i forbindelse med anvendelse af

d) Signaler anvendt af luftfartøjer på eftersøgnings- og

System til registrering og kontrol af olieudtømning samt udstyr til adskillelse af olie og vand

Lodslejdere og mekaniske lodshejs. Skibe, der anvendes til rejser, hvorunder lodser må antages at blive benyttet, (DVS. SKIBE, I HVILKE LØNNINGENS HØJDE OVER VANDET OVERSTIGER 1,5 METER (5FEET)) skal opfylde følgende krav:

a) Lodslejdere. i) Lejderen skal være velegnet til, at lodser kan gå sikkert til og fra borde; den skal holdes ren og i god stand og kan benyttes af myndigheds- og andre personer ved skibets ankomst til eller afgang fra havn. ii) Lejderen skal være således anbragt, at den er klar af eventuelle udtømninger fra skibet, at hvert trin ligger fast an mod skibssiden, at den såvidt muligt er klar af skibets indfaldende sider, og at lodser sikkert og bekvemt kan komme om bord efter at have klatret mindst 1,5 m (5 feet) og højst 9m (30 feet). Der skal benyttes en enkelt lejderlængde, som skal kunne nå vandet fra stedet for ombordstigningen; der skal herved tages fornødent hensyn til skibets nedlastning og trim og til slagside på 15grader til modsat side. Når afstanden fra vandoverfladen til stedet for ombordstigningen overstiger 9 m (30 feet) skal adgang fra lodslejderen til skibet ske ad en falderebstrappe eller på anden lige så sikker og bekvem måde. iii) Lodslejderens trin skal være: 1) af hårdt træ eller andet materiale med tilsvarende egenskaber, udført i et stykke uden knaster og med en effektiv skridsikker overflade; de nederste fire trin kan være af gummi af tilstrækkelig styrke og stivhed eller af andet egnet materiale tilsvarende egenskaber; 2) mindst 480 mm (19 inches) lange, 420 MM INVENDIG MELLEM TOVVÆRKET, 115 mm (4 1/2 inches) brede og 25 mm (1 inch) tykke, excl. en eventuel skridsikker belægning; 3) anbragt med en lige stor indbyrdes afstand på mindst 300 mm (12 inches) og højst 380 mm (15 inches) samt sikret således, at de fastholdes vandret. iv) En lodslejder må ikke have mere end to udskiftningstrin, der holdes på plads ved en anden metode end den, der er benyttet ved den oprindelige konstruktion af lejderen, og trin, der er fastgjort på den måde, skal så snart det med rimelighed lader sig gøre, udskiftes med trin, der holdes på plads efter den metode, der anvendt ved den oprindelige konstruktion af lejderen. Når et udskiftningstrin er fastgjort til lejdertovene ved hjælp af udskæringer i trinets sider, skal disse udskæringer være på trinets lange sider. v) Lejdertovene skal på hver side bestå af to stykker uklædt manilareb med en omkreds på mindst 60 mm (2 1/4 inches). Hvert reb skal være ud i et uden sammenføjninger under det øverste trin. To håndtove, solidt fastgjort til skibet, og med en omkreds på mindst 65 mm (2 1/2 inches) samt en livline skal findes klar til eventuelt brug. vi) Tværribber af hårdt træ eller andet materiale med tilsvarende egenskaber udført i et stykke og mindst 1,80 m (5 feet 10 inches) lange, skal anbringes med sådanne mellemrum, at lejderen ikke kan dreje. Den laveste tværribbe skal være anbragt på det 5. nederste trin, og mellemrummet mellem to ribber må ikke overstige 9 trin. vii) Der skal findes anordninger til sikring af forsvarlig og bekvem adgang fra øverste del af lodslejderen eller evt. falderebstrappe eller andet udstyr ved passage ind på, ind i eller fra skibet. Hvor en sådan passage foregår gennem en åbning i rækværk eller skanseklædning, skal der findes hensigtsmæssige håndtag. Foregår passagen ved hjælp af en lønningstrappe, skal denne trappe være solidt fastgjort til lønning- eller adgangsplatform, og der skal være anbragt to sceptre mindst 0,70 m (2 feet 3 inches) og højst 0,80 m (2 feet og 7 inches) fra hinanden på de steder, hvor man går til eller fra borde. Hvert scepter skal være solidt fastgjort til skroget ved eller nær den nederste del og også højere oppe, være mindst 40 mm (1 1/2 inch) i diameter og have en højde på mindst 1.20 m (3 feet 11 inch) over overkant af lønning. viii) Der skal være belysning om natten, således at både lodslejderen på skibssiden og også det sted, hvor lodsen kommer om bord, er tilstrækkeligt oplyst. En redningskrans forsynet med et selvtændende lys skal være klar til brug. En kasteline skal være klar til evt. brug. ix) Der skal være mulighed for at bruge lodslejderen både på den ene og på den anden side af skibet. x) Lejderens tilrigning samt ombordtagning og kvittering af lods skal overvåges af en ansvarlig officer. xi) Hvor specielle konstruktioner, som f.eks. fenderlister, i et skib forhindrer anvendelse af nogle af disse bestemmelser, skal der træffes særlige foranstaltninger, som administrationen finder tilfredsstillende, for at sikre, at man kan gå ombord og fra borde på betryggende måde.

b) Mekaniske lodshejs. i) Et mekanisk lodshejs, hvis et sådant findes, med tilhørende udstyr skal være af en type, der er godkendt af administrationen, Det skal være således udformet og konstrueret, at lodsen kan komme om bord og fra borde på betryggende måde, herunder således at der er en sikker adgang fra lodshejset til dækket og omvendt. ii) En lodslejder, der opfylder bestemmelserne i litra a), skal være anbragt på dækket ved siden af lodshejset og klar til øjblikkelig brug.

tanke til olierester (slam)

VHF-radiotelefonstationer. Se § 4-1, litra b) i kapitel IV.

Pumper, rør- og udtømningssystemer i olietankskibe

a) Den radiodagbog, der i radioreglementet er foreskrevet for et

b) Den radiodagbog, der i radioreglementet er foreskrevet for et

c) I ethvert skib, der er udstyret med et VHF-radiotelefonanlæg i

d) Radiodagbøger skal være tilgængelige for eftersyn ved embedsmænd,

e) RADIODAGBOGEN SKAL MINDST EEN GANG MÅNEDELIGT FORELÆGGES FØREREN,

F) RADIODAGBOGEN SKAL, NÅR DEN ER UDSKREVET, OPBEVARES I MINDST 3 ÅR

Brug af automatisk styring. i alle andre farlige situationer for sejladsen, skal det, når man gør brug af selvstyrer, være muligt øjblikkeligt at etablere manuel kontrol med skibets styring. den vagthavende officer straks at kunne gøre brug af en kvalificeret rorgænger, som til enhver tid skal være klar til at overtage styringen. foretages af eller under tilsyn af en ansvarlig officer. automatiske styring, og før skibet kommer ind på områder, hvor sejladsen kræver særlig stor forsigtighed. § 19-1. Drift af styremaskinanlæg. I områder, hvor sejladsen kræver særlig stor forsigtighed, skal skibene have mere end eet drivaggregat for styremaskinanlægget i gang, når disse aggregater kan benyttes samtidigt. § 19-2. Styremaskinanlæg - afprøvning og øvelser. kontrolleres og afprøves af skibsmandskabet. Afprøvningen skal i givet fald omfatte driften af følgende: i) hovedstyremaskinanlægget; ii) reservestyremaskinanlægget; iii) styrekontrolsystemerne; iv) styrepositionerne på kommandobroen; v) nødenergiforsyningen; vi) rorvinkelindikatorerne i forhold til rorets faktiske stilling; vii) alarmers funktion ved svigt af energiforsyning til styrekontrolsystemerne; og viii) alarmers funktion ved svigt af drivaggregater for styremaskinanlæg; ix) automatisk virkende isoleringsanordninger og andet automatisk udstyr. afprøvning skal der foretages nødstyringsøvelser mindst een gang hver tredje måned for at indøve nødstyringsproceduren. Disse øvelser skal omfatte direkte kontrol inde fra styremaskinrummet, kommunikation med kommandobroen og, i givet fald, anvendelse af alternative energiforsyninger. litra a) og b) foreskrevne kontrol og afprøvning for skibe, der går i regelmæssig fart på korte rejser. SKIBE, DER FORETAGER REGELMÆSSIGE REJSER AF UNDER 12 TIMERS VARIGHED OG MED HAVNEOPHOLD AF UNDER 12 TIMER MELLEM REJSERNE, ER FRITAGET FOR AT FORETAGE DEN I LITRA A) OG denne kontrol og afprøvning mindst een gang om ugen. kontrol og afprøvning samt datoen for afholdelsen af nødstyringsøvelser i henhold til litra d) skal med en nærmere beskrivelse indføres i skibsdagbogen, således som det måtte være foreskrevet af administrationen. INDFØRELSERNE I SKIBSDAGBOGEN SKAL OMFATTE OPLYSNING OM ALLE KONSTANTEREDE FEJL OG MANGLER OG DISSES AFHJÆLPNING. BETJENING SKAL HURTIGST MULIGT AFHJÆLPES.

a) I farvande med stor trafiktæthed, under forhold med nedsat sigt og

b) Under omstændigheder som nævnt ovenfor skal det være muligt for

c) Omskiftning fra automatisk til manuel styring og omvendt skal

d) Den manuelle styring skal afprøves efter længere tids brug af den

a) Inden for 12 timer før skibets afgang skal dets styremaskinanlæg

b) Kontrol og afprøvning skal omfatte: i) rorets fulde bevægelse i overensstemmelse med den krævede kapacitet af styremaskinanlægget; ii) visuel besigtigelse af styremaskinanlægget og dets forbindelsesled; og iii) funktion af kommunikationsmidler mellem kommandobroen og styremaskinrummet.

c) i) Enkle betjeningsanvisninger med et blokdiagram, der viser fremgangsmåden ved omskiftning mellem styrekontrolsystemerne og mellem drivaggregaterne på styremaskinanlæg, skal til stadighed være opslået på kommandobroen og i styremaskinrummet; ii) alle skibsofficerer, der har at gøre med betjening og/eller vedligeholdelse af styremaskinanlæg, skal være fortrolige med funktionen af styringssystemerne i skibet og ved fremgangsmåden ved omskiftning fra et system til et andet.

d) Foruden den i litra a) og b) foreskrevne rutinemæssige kontrol og

e) Administrationen kan frafalde kravet om gennemførelse af den i

B) FORESKREVNE KONTROL OG AFPRØVNING. Sådanne skibe skal foretage

f) Datoen for gennemførelsen af den i litra a) og b) foreskrevne

g) ALLE KONSTATEREDE FEJL OG MANGLER VED STYREMASKINANLÆG OG DETS

Standardkobling For at rørledninger fra modtageanlæg kan forbindes med skibets rørledninger til udtømning af spildevand fra maskinrummets rendesten, skal begge ledninger være forsynet med en standardkobling i overenstemmelse med følgende tabel: Standarddimensioner for flanger til udtømningsledinger Beskrivelse Dimension Udvendig diameter 215 mm Indvendig diameter I henhold til rørets udvendige diameter Boltringens diameter 183 mm Flangeudskæringer 6 huller, 22 mm i diameter, anbragt med lige store mellemrum på en boltring af ovennævnte diameter, udskåret til flangeomkredsen. Udskæringens bredde skal være 22 mm Flangetykkelse 20 mm Bolte og møtrikker: 6, hver på 20 mm i diameter og af passende antal og diameter længde Flangen skal være således konstrueret, at der kan anvendes rør med en indvendig diameter op til 125 mm og skal være fremstillet af stål eller andet tilsvarende materiale, som har en glat overflade. Denne flange med tilhørende pakning af oliebestandigt materiale skal kunne holde til et arbejdstryk på 6 kg/kvadratcentimeter. delta § 20. Oliejournal

Nautiske publikationer. Alle skibe skal medføre fyldestgørende og ajourførte søkort, sejlhåndbøger, fyrlister, meddelelser for søfarende, tidevandstabeller og enhver anden nautisk publikation, som er nødvendig for den påtænkte rejse.

Havariantagelser

c) i) De love, forordninger, anordninger og administrative forskrifter, der er nævnt i litra b); skal have et sådant indhold, at de i enhver henseende garanterer, at skibet ud fra et sikkerhedsmæssigt synspunkt er egnet til den fart, det er bestemt for.

Konstruktion - inddeling og stabililitet, maskineri og elektriske

Konstruktion - inddeling og stabililitet, maskineri og elektriske

3, i skibe med et kriterietal på 123 eller derover ved faktoren BB angivet ved formlen i

2.2 og i skibe med et kriterietal mellem 23 og 123 ved faktoren F, der fås ved lineær interpolation mellem faktorerne A og BB ved benyttelse af formlen: F = A (A-BB)(Cs-23)/100 Hvis den således udledte faktor F er mindre end 0.50, skal den faktor, der benyttes, dog enten være 0.50 eller den faktor, der beregnes efter bestemmelserne i

1, hvis denne er mindre. .4 Inddelingen agten for forpeaken i skibe med en længde under 131 m, men ikke under 55m, og med et kriterietal svarende til S1, hvor S1 = 3712-25L/19 bestemmes ved faktoren 1; i skibe med et kriterietal på 123 eller derover ved faktoren BB givet ved formlen i

2.2 og i skibe med et kriterietal mellem S1 og 123 ved faktoren F, der fås ved lineær interpolation mellem faktoren 1 og faktoren BB ved benyttelse af formlen: F = 1 (1-BB)(Cs-S1)/123-S1 dog således at inddelingen i begge de to sidstnævnte tilfælde, hvis den således opnåede faktor er mindre end 0.50, kan bestemmes af en faktor, der ikke overstiger 0.50. .5 Inddelingen agten for forpeaken i skibe med en længde af under 131 m, men ikke under 55 m, og med et kriterietal mindre end S1 og i skibe med en længde af under 55 m skal bestemmes ved faktoren 1, medmindre det godtgøres over for administrationen, at det i enkelte rum ikke er praktisk muligt at opfylde denne faktor, i hvilket tilfælde administrationen kan indrømme sådanne lempelser for disse rum, som under hensyn til alle foreliggende omstændigheder forekommer rimelige, dog forudsat at det agterste rum og så mange som muligt af de forreste rum (mellem forpeaken og agterkanten af maskinrummet) holdes inden for fyldningslængden. Regel 7. Særlige krav med hensyn til inddelingen i passagerskibe 1 Hvor de vandtætte skodder i en eller flere dele af skibet er ført op til et højere liggende dæk end i den øvrige del af skibet, og man ønsker at drage fordel af denne forlængelse af skodderne i højden ved beregningen af fyldningslængden, kan der anvendes særskilte nedsænkningslinier for enhver sådan del af skibet under forudsætning af: .1 at skibssiderne i hele skibets længde er ført op til det dæk, der svarer til den øverste nedsænkningslinie, og alle åbninger i skibssiden under dette dæk i hele skibets længde betragtes som anbragt under en nedsænkningslinie i henseende til regel 17; og .2 at de to rum, der støder op til »forskydningen« i skoddækket, begge ligger inden for den tilladte længde svarende til deres respektive nedsænkningslinier, og desuden at deres samlede længde ikke overstiger den dobbelte tilladte længde beregnet på grundlag af den nederste nedsænkningslinie. 2.1 Et rum kan overstige den tilladte længde, bestemt efter reglerne i regel 6, forudsat at den samlede længde af hvert par af sammenstødende rum, der hver omfatter det pågældende rum, hverken overstiger fyldningslængden eller den dobbelte tilladte længde, hvis denne er mindre. 2.2 Hvis det ene af de to sammenstødende rum er beliggende inden for maskinrummet og det andet uden for maskinrummet, og middelfyldbarheden af den del af skibet, hvor det andet er beliggende, afviger fra maskinrummets fyldbarhed, skal den sammenlagte længde af de to rum reguleres efter den gennemsnitlige middelfyldbarhed for de to dele af skibet, hvor de pågældende rum er beliggende. 2.3 Har de to sammenstødende rum forskellige inddelingsfaktorer, skal den sammenlagte længde af de to rum bestemmes forholdsmæssigt. 3 I skibe med en længde af 100 m og derover skal et af hovedtværskibsskodderne agten for forpeaken anbringes i en afstand fra den forreste perpendikulær, som ikke er større end den tilladte længde. 4 Recesser kan tillades i et hovedtværskibsskod, forudsat at alle dele af recesserne ligger inden for lodrette flader på begge sider af skibet i en afstand fra yderklædningen svarende til 1/5 af skibets bredde, som defineret i regel 2 og målt vinkelret på diametralplanet i højde med den dybeste inddelingslastelinie. Enhver del af en reces, der ligger uden for disse grænser, skal betragtes som en forskydning og er omfattet af bestemmelserne i

5 Et hovedtværskibsskod kan have forskydninger, forudsat at det opfylder en af følgende betingelser: .1 den sammenlagte længde af de to rum, som er adskilt af det pågældende skod, må ikke overstige enten 90% af fyldningslængden eller den dobbelte tilladte længde, dog således at den sammenlagte længde af de pågældende to rum i skibe, hvor inddelingsfaktoren er større end 0,9, ikke må overstige den tilladte længde; .2 en yderligere inddeling skal foretages ud for forskydningen for at opretholde den samme sikkerhedsgrad, som opnås ved et plant skod; .3 det rum, hvorover forskydningen strækker sig, må ikke overstige den tilladte længde svarende til en nedsænkningslinie ansat 76 mm under forskydningen. 6 Hvor et hovedtværskibsskod er forsynet med recesser eller forskydninger, skal der benyttes et tilsvarende plant skod til bestemmelse af inddelingen. 7 Hvis afstanden mellem to sammenstødende hovedtværskibsskodder eller tilsvarende plane skodder eller afstanden mellem de tværskibsplaner, der går igennem de nærmeste forskudte dele af skodderne, er mindre end 3,0 m plus 3% af skibets længde eller 11,0 m, hvis dette er mindre, skal kun det ene af disse skodder anses for at udgøre en del af skibets inddeling, således som foreskrevet i regel 6. 8 Hvor et vandtæt hovedtværskibsrum er forsynet med lokale inddelinger og det tilfredsstillende kan godtgøres over for administrationen, at hele hovedrummets rumindhold ikke vil blive fyldt med vand, selv om skibssiden måtte blive beskadiget over en længde af 3,0 m plus 3% af skibets længde eller 11,0 m, hvis dette er mindre, kan der indrømmes en forholdsmæssig forøgelse af den tilladte længde, som ellers ville gælde for et sådant rum. I så fald må rumindholdet af den antagne effektive opdrift på den ubeskadigede side ikke være større end det, der er antaget på den beskadigede side. 9 Hvor den påbudte inddelingsfaktor er 0,50 eller derunder, må den sammenlagte længde af to sammenstødende rum ikke overstige fyldningslængden. Regel 8. Passagerskibes stabilitet ved haveri 1.1 Et skib skal i ubeskadiget tilstand have en sådan stabilitet, at det under alle fartsforhold er i stand til at modstå den endelige fyldning af et hvilket som helst hovedrum, der efter kravene skal ligge inden for fyldningslængden. 1.2 Hvor to sammenstødende hovedrum er adskilt ved et skod, der er forsynet med forskydninger, der opfylder forskrifterne i regel 7.5.1, skal stabiliteten for det ubeskadigede skib være tilstrækkelig til at modstå fyldning af to sammenstødende hovedrum. 1.3 Hvor den påbudte inddelingsfaktor er 0,50 eller derunder, men over 0,33, skal stabiliteten for det ubeskadigede skib være tilstrækkelig til at modstå fyldning af to sammenstødende hovedrum. 1.4 Hvor den påbudte inddelingsfaktor er 0,33 eller derunder, skal stabiliteten for det ubeskadigede skib være tilstrækkelig til at modstå fyldning af tre sammenstødende hovedrum. 2.1 Kravene i stk. 1 skal bestemmes ved beregninger, der foretages i overensstemmelserne i stk. 3, 4 og 6 og som tager hensyn til skibets dimensions- og konstruktionsforhold samt til de beskadigede rums beliggenhed og form. Ved udførelsen af disse beregninger skal skibet, hvad angår stabiliteten, antages at være i den under hensyn til fartsforholdene værst tænkelige lastekondition. 2.2 Hvor det påtænkes at anbringe dæk, inderklædning eller langskibsskodder af tilstrækkelig tæthed, således at vandindstrømningen væsentligt begrænses, skal det godtgøres over for administrationen, at der ved beregningerne er taget fornødent hensyn hertil. 2.3 I tilfælde hvor administrationen er i tvivl om stabilitetens udstrækning efter havari, kan den kræve foretaget en undersøgelse heraf. 3 Ved beregningen af stabiliteten efter havari skal såvel rum- som overfladefyldbarheden i almindelighed ansættes således: Rum Fyldbarhed Bestemt for last, kul eller stores 60 Indrettet til aptering 95 Indrettet til maskinrum 85 Bestemt for væsker 0 eller 95 ( 3) Større overfladefyldbarhed skal forudsættes for rum, hvor der i nærheden af det beskadigede vandlinieplan ikke findes aptering eller maskineri af betydning, og rum, som ikke i almindelighed er optaget af væsentlige mængder last eller stores. 4 Skadens omfang antages at være følgende: .1 langskibsudstrækning 3,0 m plus 3% af skibets længde eller 11,0 m, hvis dette er mindre. Hvor den påbudte inddelingsfaktor er 0,33 eller derunder, skal den tænkte langskibsudstrækning af havariet forøges så meget, at den omfatter ethvert af to på hinanden følgende vandtætte hovedtværskibsskodder; .2 tværskibsudstrækninger (målt indenbords fra skibssiden, vinkelret på diametralplanet i højde med den dybeste inddelingslinie): 1/5 af skibets bredde, som defineret i regel 2; og .3 lodret udstrækning fra basislinien og opefter uden begrænsning. .4 hvis skade af mindre omfang end anført i pkt. 4.1, 4.2 og 4.3 ville medføre en mere alvorlig tilstand med hensyn til krængning eller tab af metacenterhøjde, skal en sådan skade forudsættes i beregningerne. 5 Usymmetrisk fyldning skal holdes inden for så snævre grænser som muligt under hensyntagen til den effektive indretning af skibet. Hvor det er nødvendigt at korrigere store krængningsvinkler, skal de anvendte midler, om muligt, være selvvirkende, men i alle tilfælde, hvor der findes kontrolstyring af midler til krydsfyldning, skal betjeningen kunne ske fra et sted over skoddækket. Disse kontrolforanstaltninger samt maksimumskrængninger før udligning skal kunne godkendes af administrationen. Hvor midler til krydsfyldning er påbudt, må tidsrummet for udligning ikke overstige 15 minutter. Der skal gives skibets fører de fornødne oplysninger om brugen af, midlerne til krydsfyldning. ( 4) 6 Skibets endelige tilstand efter haveri og i tilfælde af usymmetrisk fyldning, efter at udligning er foretaget, skal være følgende: .1 i tilfælde af symmetrisk fyldning skal der til slut være en positiv metacenterhøjde på mindst 50 mm, som beregnes efter den tabte opdrifts metode; .2 i tilfælde af usymmetrisk fyldning må krængningen ikke overstige 7 grader, administrationen kan dog i særlige tilfælde tillade en yderligere krængning på grund af det usymmetriske moment, men den endelige krængning må i intet tilfælde overstige 15 grader; .3 nedsænkningslinien må i intet tilfælde være under vand efter fyldningen. Hvis det skønnes, at nedsænkningslinien kan komme under vand under et mellemliggende fyldningsstadium, kan administrationen kræve foretaget sådanne undersøgelser og forholdsregler, som den anser for nødvendige for skibets sikkerhed. 7 Der skal gives skibets fører de nødvendige oplysninger til sikring af tilstrækkelig stabilitet i ubeskadiget tilstand under fartsforholdene for at gøre det muligt for skibet at modstå den kritiske beskadigelse. For skibe, hvor krydsfyldning er nødvendig, skal føreren underrettes om de stabilitetsforhold, der danner grundlag for krængningsberegningerne, og gøres opmærksom på, at der kan opstå for stor krængning, hvis skibet lider havari under mindre gunstige forhold. 8.1 Administrationen kan ikke indrømme nogen lempelse af kravene om stabilitet i havaritilfælde, medmindre det godtgøres, at den metacenterhøjde for skibet i ubeskadiget tilstand, der i enhver lastekondition er nødvendig for at opfylde disse krav, er for stor for den pågældende fart. 8.2 Lempelser i kravene om stabilitet i havaritilfælde vil kun blive indrømmet i undtagelsestilfælde og på betingelse af, at det godtgøres over for administrationen, at skibets dimensionsforhold, indretning og andre karakteristiske forhold er de mest gunstige for stabiliteten efter havari, som praktisk og med rimelighed kan anvendes under de særlige omstændigheder. Regel 9. Ballastning af passagerskibe 1 Vandballast bør normalt ikke føres i tanke bestemt til brændselsolie. I skibe, hvor det ikke er praktisk muligt at undgå at fylde vand i brændselsolietanke, skal der indrettes et anlæg til adskillelse af olie og vand, som administrationen finder tilfredsstillelse, eller der skal findes andre midler, der kan godkendes af administrationen, til fjernelse af den olieholdige vandballast. 2 Bestemmelserne i stk. 1 berører ikke bestemmelserne i den gældende internationale konvention om bekæmpelse af forurening fra skibe. Regel 10. Peak- og maskinrumsskodder, akselgange etc. i passagerskibe 1 Der skal forefindes et forpeak- eller kollisionsskod, som skal være vandtæt op til skoddækket. Dette skod skal være anbragt i en afstand fra den forreste perpendikulær af mindst 5% af skibets længde og højst 3 m plus 5% af skibets længde. 2 Hvor en del af skibet under vandlinien strækker sig foran for den forreste perpendikulær, f.eks. en bulbstævn, skal de i stk. 1 fastsatte afstande måles fra et punkt enten: .1 fra midten af denne forlængelse; eller .2 i en afstand af 1,5% af skibets længde foran for den forreste perpendikulær; eller .3 i en afstand af 3 m foran for den forreste perpendikulær; alt efter hvilket punkt der giver det mindste mål. 3 Hvor der findes en lang overbygning forude, skal forpeak- eller kollisionsskoddet føres vejrtæt igennem til det dæk, der ligger umiddelbart over skoddækket. Denne forlængelse behøver ikke anbringes direkte over det underliggende skod, såfremt det er anbragt inden for de i stk. 1 eller 2 nærmere anførte grænser med den i stk. 4 tilladte undtagelse, og den del af dækket, der danner forskydningen, er gjort effektivt vandtæt. 4 Hvor der er anbragt bovdøre og en skrånende lasterampe udgør en del af kollisionsskoddets forlængelse over skoddækket, kan den del af rampen, der ligger mere end 2,3 m over skoddækket, strække sig foran for den i stk. 1 og 2 nærmere anførte grænse. Rampen skal være vandtæt over hele dens længde. 5 Der skal ligeledes være anbragt et agterpeakskod og skodder, der adskiller maskinrummet, som defineret i regel 2, fra last- og passagerrum for og agter, og disse skodder skal være vandtætte op til skoddækket. Agterpeakskoddet behøver imidlertid ikke føres helt op til skoddækket, forudsat at skibets sikkerhed med hensyn til inddeling ikke derved formindskes. 6 Stævnrør skal i alle tilfælde være anbragt i vandtætte rum, der har et moderat rumindhold. Pakdåsen skal være anbragt i en vandtæt akselgang eller andet vandtæt rum adskilt fra det vandtætte rum omkring stævnrøret og af et sådant rumindhold, at nedsænkningslinien ikke kommer under vand, selv om dette rum på grund af lækage i pakdåsen fyldes med vand. Regel 11. Kollisionsskodder i lastskibe 1 I denne regel har »fribordsdæk«, »skibets længde« og »forreste perpendikulær« de betydninger, der er defineret i den gældende internationale konvention om lastelinier. 2 Der skal forefindes et kollisionsskod, der skal være vandtæt op til fribordsdækket. Dette skod skal anbringes i en afstand fra den forreste perpendikulær af mindst 5% af skibets længde eller 10 m, hvis dette er mindre, og højst 8% af skibets længde, medmindre administrationen tillader en større afstand. 3 Hvor en del af skibet under vandlinien strækker sig foran for den forreste perpendikulær, f.eks. en bulbstævn, skal de i regel 2 fastsatte afstande måles fra et punkt enten: .1 fra midten af denne forlængelse; eller .2 i en afstand af 1,5% af skibets længde foran den forreste perpendikulær; eller .3 i en afstand af 3 m foran for den forreste perpendikulær; alt efter hvilket punkt der giver det mindste mål. 4 Skoddet kan have forskydninger eller recesser, forudsat at de i stk. 2 eller 3 foreskrevne grænser overholdes. Rør, der er ført igennem kollisionsskoddet, skal være forsynet med passende ventiler, der kan betjenes over fribordsdækket, og ventilhuset skal være anbragt på skoddet inde i forpeaken. Ventilerne kan anbringes på agtersiden af kollisionsskoddet, forudsat at de er let tilgængelige under alle driftsforhold, og at det rum, hvori de er anbragt, ikke er lastrum. Alle ventiler skal være af stål, bronze eller andet godkendt sejt materiale. Ventiler af almindeligt støbejern eller lignende materiale kan ikke godkendes. I dette skod må der ikke anbringes døre, mandehuller, ventilationskanaler eller andre åbninger. 5 Hvor der findes en lang overbygning forude, skal kollisionsskoddet forlænges vejrtæt til det dæk, der ligger umiddelbart over fribordsdækket. Denne forlængelse behøver ikke at være anbragt direkte over det underliggende skod, forudsat at det er anbragt inden for de i stk. 2 eller 3 foreskrevne grænser med den i stk. 6 tilladte undtagelse, og den del af dækket, der danner forskydningen, er gjort effektivt vandtæt. 6 Hvor der er anbragt bovdøre og en skrånende lasterampe udgør en del af kollisionsskoddets forlængelse over fribordsdækket, kan den del af rampen, der ligger mere end 2,3 m over fribordsdækket, strække sig foran for den i stk. 2 eller 3 nærmere anførte grænse. Rampen skal være vandtæt over hele dens længde. 7 Antallet af åbninger i kollisionsskoddets forlængelse over fribordsdækket skal begrænses så meget, som er foreneligt med skibets konstruktion og normale drift. Alle sådanne åbninger skal kunne lukkes vandtæt. Regel 12. Dobbeltbund i passagerskibe 1 Der skal findes en dobbeltbund, der skal strække sig fra forpeakskoddet til agterpeakskoddet, for så vidt dette er praktisk muligt og foreneligt med skibets konstruktion og normale drift. .1 Skibe, hvis længde er 50 m og derover, men under 61 m, skal være forsynet med dobbeltbund, der mindst strækker sig fra maskinrummet til forpeakskoddet eller så nær dertil som praktisk muligt. .2 Skibe, hvis længde er 61 m og derover men under 76 m, skal mindst være forsynet med dobbeltbund uden for maskinrummet, og denne dobbeltbund skal strække sig til for- og agterpeak, skodderne eller så nær disse som praktisk muligt. .3 Skibe, hvis længde er 76 m og derover, skal midtskibs have dobbeltbund, der strækker sig til for- og agterpeakskodderne eller så nær til disse som praktisk muligt. 2 Hvor dobbeltbund er foreskrevet, skal dennes dybde godkendes af administration, og inderbunden skal føres ud til skibssiden, således at den beskytter bunden ud til kimmingens runding. Denne beskyttelse anses for tilfredsstillende, hvis skæringslinien mellem tanksidens yderkant og kimmingspladerne ikke noget sted ligger under et vandret plan, der går igennem det punkt, hvor middelspantet skærer et tværskibs diagonal linie, der danner en vinkel på 25 grader med basislinien og skærer denne i et punkt, der er beliggende i en afstand af en halv gang skibets største bredde på spant fra midterlinien. 3 Små brønde, der er indbygget i bobbeltbunden i forbindelse med lastrummenes lænseanordninger, må ikke være dybere end nødvendigt. Brøndens dybde må i intet tilfælde være større end dobbeltbundens dybde ved diametralplanet minus 460 mm, ligesom brønden ikke må fortsætte længere ned end til det i stk. 2 omhandlede vandrette plan. En brønd, som går helt ned til yderbunden, er dog tilladt i agterenden af akselgangen. Andre brønde, f.eks. til smøreolie under hovedmaskiner, kan tillades af administrationen, hvis den finder det godtgjort, at indretning af sådanne brønde yder samme beskyttelse som en dobbeltbund, der opfylder bestemmelserne i denne regel. 4 Dobbeltbund er ikke påkrævet under vandtætte rum af moderat størrelse, når disse udelukkende anvendes til transport af væsker, forudsat at skibets sikkerhed i tilfælde af skade på bund eller skibsdele ikke efter administrationens skøn derved forringes. 5 For så vidt angår skibe, der er omfattet af bestemmelserne i regel 1, stk. 5, og som går i rutefart inden for grænserne af en kort international rejse, som defineret i kapitel III, § 2, kan administrationen tillade, at kravet om dobbeltbund frafaldes i de dele af skibet, som er inddelt ved en faktor, der ikke overstiger 0,50, såfremt den finder det godtgjort, at anbringelsen af en dobbeltbund i den pågældende del af skibet ville være uforenelig med skibets konstruktion og normale drift. Regel 13. Fastsættelse, mærkning og angivelse af inddelingslastelinier i passagerskibe 1 For at sikre overholdelse af den påbudte inddelingsgrad skal der tildeles en lastelinie svarende til det godkendte inddelingsdybgående, og denne linie skal påmærkes på skibets sider. Et skib med rum, der er således indrettet, at de skiftevis kan anvendes til passagerbefordring og godstransport, kan, hvis rederiet ønsker det, få påmærket en eller flere yderligere lastelinier, som svarer til de inddelingsdybgåender, som administrationen kan godkende for de skiftende transportforhold. 2 De tildelte og påmærkede inddelingslastelinier skal anføres i sikkerscertifikat for passagerskibe, således at betegnelsen C.1 skal anvendes, når skibet hovedsagelig benyttes til passagerbefordring, og C.2, C.3 etc. for de forskellige andre tilfælde. 3 Det fribord, der svarer til hver af disse lastelinier, skal måles på samme sted og fra samme dækslinie som de fribord, der er beregnet i overensstemelse med den gældende internationale konvention om lastelinier. 4 Det skal klart angives i sikkerhedscertifikatet for passagerskibe, hvilket fribord der svarer til hver enkelt godkendt inddelingslastelinie, og hvilke transportforhold de er godkendt til. 5 Et inddelingslasteliniemærke må ikke i intet tilfælde anbringes over den dybeste lastelinie for saltvand, således som denne er fastsat efter skibets styrke og/eller den gældende internationale konvention om lastelinier. 6 Uanset inddelingslasteliniemærkernes placering må et skib under ingen omstændigheder nedlastes så dybt, at det for årstiden og stedet gældende lasteliniemærke, beregnet i overensstemmelse med den gældende internationale konvention om lastelinier, kommer under vand. 7 Et skib må i intet tilfælde lastes så dybt, at dets inddelingslasteliniemærke, der gælder for vedkommende rejse og transportforhold, kommer under vand, når skibet befinder sig i saltvand. Regel 14. Konstruktion og første afprøvning af vandtætte skodder etc. i passager- og lastskibe 1 Hvert enkelt vandtæt inddelingsskod, hvad enten det er et tværskibs- eller langskibsskod, skal være således konstrueret, at det med en passende styrkemargin kan modstå trykket af den største vandsøjle, det måtte blive udsat for i tilfælde af havari på skibet, men mindst trykket af en vandsøjle, der når op til nedsænkningslinien. Disse skodders konstruktion skal tilfredsstille administrationens krav. 2.1 Forskydninger og recesser i skodder skal være vandtætte og være af samme styrke som skoddet på det sted, hvor de findes. 2.2 Hvor spanter eller bjælker føres igennem et vandtæt dæk eller skod, skal vandtætheden sikres uden brug af træ eller cement. 3 Afprøvning af hovedrum ved at fylde dem med vand er ikke obligatorisk. Når en sådan afprøvning ikke finder sted, skal der foretages en sprøjteprøve, denne prøve skal foretages så sent som muligt under udrustningen af skibet. Der skal i alle tilfælde foretages en nøje undersøgelse af de vandtætte skodder. 4 Forpeaken, dobbeltbundene (herunder kanalkøle) og inderklædninger skal trykprøves med en vandsøjle, hvis højde svarer til kravene i

5 Tanke, som er bestemt til opbevaring af væsker og indgår i skibets inddeling, skal tæthedsprøves med en vandsøjle, der når op til den dybeste inddelingslastelinie, eller som svarer til 2/3 af højden fra kølens overkant til nedsænkningslinien ud for tankene, hvis denne højde er større. Vandsøjlen må dog i intet tilfælde være under 0,9 m over tankens top. 6 De i stk. 4 og 5 omhandlede prøver har til formål at sikre, at inddelingens opbygning er vandtæt, og skal ikke betragtes som en prøve på et rums egnethed til opbevaring af væsker eller til andre særlige formål, hvortil der måtte kræves en strengere prøve, afhængig af den højde, hvortil væsken kan stige i tanken eller dennes forbindelser. Regel 15. Åbninger i vandtætte skodder i passagerskibe 1 Antallet af åbninger i vandtætte skodder skal begrænses så meget, som er foreneligt med skibets konstruktion og normale drift; disse åbninger skal forsynes med tilstrækkelige lukkemidler. 2.1 Hvor rør, spygatter, elektriske kabler etc. føres igennem vandtætte inddelingsskodder, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at skoddernes vandtæthed opretholdes. 2.2 Ventiler, der ikke hører til et rørsystem, må ikke findes i vandtætte inddelingsskodder. 2.3 Bly eller andre ikke-varmebestandige materialer må ikke anvendes i systemer, der gennembryder vandtætte inddelingsskodder, hvor en forringelse af sådanne systemer i tilfælde af brand ville svække skoddernes vandtæthed. 3.1 Der må ikke findes døre, mandehuller eller adgangsåbninger: .1 i kollisionsskoddet under nedsænkningslinien; .2 i vandtætte tværskibsskodder, der adskiller et lastrum fra et tilstødende lastrum eller fra en fast kulkasse eller reservekulkasse, jfr. dog stk. 12 og regel 16. 3.2 Der må højst føres et rør gennem forpeakskoddet under nedsænkningslinien til lænsning fra forpeaktanken og kun på betingelse af, at røret er forsynet med en skrueventil, der kan betjenes fra et sted over skoddækket, og at ventilhuset er anbragt på forpeakskoddet inde i forpeaken, jfr. dog

1. 3.3 Hvis forpeaken er inddelt til opbevaring af to forskellige slags væsker, kan administrationen tillade, at der gennem kollisionsskoddet under nedsænkningslinien føres to rør, der begge er anbragt som påbudt i

2, forudsat at det er godtgjort over for administrationen, at der ikke findes noget praktisk alternativ til anbringelse af det andet rør, og at skibets sikkerhed under hensyntagen til den yderligere inddeling i forpeaken opretholdes. 4.1 Vandtætte døre, der anbringes i skodderne mellem de faste kulkasser og reservekulkasserne, skal altid være tilgængelige, bortset fra de i

2 omhandlede døre til kulkasser på mellemdækket. 4.2 Der skal ved skærme eller på anden måde træffes betryggende foranstaltninger for at undgå, at kullet kommer i vejen for lukning af de vandtætte døre til kulkasserne. 5 I rum, hvor hoved- og hjælpefremdrivningsmaskineriet samt kedler som er nødvendige til fremdrivningen, og alle faste kulkasser er anbragt, må der bortset fra døre til kulkasser og akselgange, kun findes en gennemgangsdør i hvert hovedtværskibsskod. Hvor der findes to eller flere skrueaksler, og kun to døre, hvor der er flere end to skrueaksler. Alle disse døre skal være skydedøre og skal anbringes på en sådan måde, at deres tærskler er så høje som praktisk muligt. Håndmekanismen til betjening af disse døre fra et sted over skoddækket skal være anbragt uden for de rum, hvor maskineriet findes, såfremt dette er foreneligt med en tilfredsstillende anbringelse af den nødvendige mekanisme. 6.1 Vandtætte døre skal være skydedøre eller hængslede døre eller døre af tilsvarende type. Pladedøre, der kun er sikret ved bolte, og døre, der skal lukkes ved fald eller ved hjælp af en faldvægt, er ikke tilladt. 6.2 Skydedøre kan være enten: .1 betjent ved håndkraft alene; eller .2 betjent såvel maskinelt som ved håndkraft. 6.3 Godkendte vandtætte døre kan herefter inddeles i tre klasser: Klasse 1: hængslede døre; Klasse 2: skydedøre betjent ved håndkraft; Klasse 3: skydedøre betjent såvel maskinelt som ved håndkraft. 6.4 Midlerne til betjening af enhver vandtæt dør, hvadenten den bevæges maskinelt eller ved håndkraft, skal kunne lukke døren mod en krængning på 15 grader. 6.5 For alle klasser af vandtætte døre skal der anbringes indikatorer, der ved alle betjeningssteder, hvorfra dørene ikke er synlige, viser, om dørene er åbne eller lukkede. Hvis nogen af de vandtætte døre, uanset af hvilken klasse, ikke er således indrettet, at de kan lukkes fra en central manøvreplads, skal de udstyres med et mekanisk, elektrisk, telefonisk eller andet egnet direkte kommunikationsmiddel, der gør det muligt for den vagthavende officer omgående at komme i forbindelse med den person, som det efter forudgående ordre påhviler at lukke de pågældende døre. 7 Hængslede døre (klasse 1) skal være forsynet med hurtigt virkende lukkemidler som f.eks. forvridere, der kan betjenes fra begge sider af skoddet. 8 Skydedøre, der betjenes ved håndkraft (klasse 2), kan have en vandret eller lodret bevægelse. Mekanismen skal kunne betjenes ved selve døren fra begge sider og desuden fra et tilgængeligt sted over skoddækket ved hjælp af en kontinuerlig skruebevægelse eller anden bevægelse, der yder en tilsvarende garanti for sikkerhed, og som er af godkendt type. Kravet om betjening fra begge sider kan fraviges, hvis det er uigennemførligt på grund af rummenes indretning. Ved betjening af en håndmekanisme må den tid, der er nødvendig til fuldstændig lukning af døren med skibet på ret køl, ikke overstige 90 sekunder. 9.1 Skydedøre, der betjenes maskinelt (klasse 3), kan have en lodret eller vandret bevægelse. Hvis en dør skal kunne betjenes maskinelt fra en central manøvreplads, skal mekanismen være indrettet på en sådan måde, at døren kan betjenes maskinelt også ved selve døren fra begge sider. Indretningen skal være således, at døren lukker automatisk, hvis den efter at være lukket fra den centrale manøvreplads åbnes ved hjælp af en ved døren anbragt mekanisme, og således at enhver dør kan holdes lukket ved de ved dørene anbragte mekanismer, der forhindrer, at døren åbnes fra den højere beliggende manøvreplads. På hver side af skoddet skal der i forbindelse med den maskinelle anordning være anbragt lokale manøvrehåndtag, der skal være således indrettet, at personer, der passerer igennem døråbningen, kan holde begge håndtag i åben stilling uden uforvarende at kunne sætte lukkemekanismen i gang. Skydedøre, der betjenes maskinelt, skal være forsynet med en håndmekanisme, der kan betjenes ved selve døren fra begge sider og fra et tilgængeligt sted over skoddækket ved hjælp af en kontinuerlig skruebevægelse eller anden bevægelse, der yder samme garanti for sikkerhed og er af godkendt type. Der skal træffes foranstaltning til ved lydsignal at give advarsel om, at døren er begyndt at lukke og vil fortsætte med at bevæge sig, indtil den er helt lukket. Af sikkerhedsmæssige grunde skal lukningen af døren tage en vis passende tid. 9.2 Der skal findes mindst to uafhængige energikilder, som kan åbne og lukke alle de fjenstyrede døre, og som hver især er i stand til at betjene alle dørene samtidig. De to energikilder skal styres fra den centrale manøvreplads på kommandobroen, der skal være forsynet med alle fornødne indikatorer for at kontrollere, at hver af de to energikilder er i stand til at udføre til at udføre de nødvendige funktioner tilfredsstillende. 9.3 I tilfælde af hydraulisk betjening skal hver energikilde bestå af en pumpe, som er i stand til at lukke alle døre på højst 60 sekunder. Der skal desuden for hele anlægget findes hydrauliske akkumulatorer med tilstrækkelig kapacitet til betjening af alle døre tre gange, dvs. lukke-åbne-lukke. Den væske, der anvendes, må ikke kunne fryse ved nogen af de temperaturer, som skibet kan komme ud for under sejladsen. 10.1 Vandtætte hængslede døre (klasse 1) i passager-, mandskabs- og arbejdsrum er kun tilladt over et dæk, hvis underkant på sit laveste punkt i borde er mindst 2,0 m over den dybeste inddelingslastelinie. 10.2 Vandtætte døre, hvis tærskler ligger over den dybeste lastelinie og under den i

1 nævnte linie, skal være skydedøre og kan være håndbetjent (klasse 2), undtagen i skibe, som foretager korte internationale rejser med en påbudt inddelingsfaktor på 0,50 eller derunder, i hvilke alle sådanne døre skal kunne betjenes maskinelt. Når trunke i forbindelse med kølelaster og kanaler til ventilation eller kunstigt træk føres igennem flere end et vandtæt hovedinddelingsskod, skal dørene ved sådanne åbninger kunne betjenes maskinelt. 11.1 Vandtætte døre, som lejlighedsvis åbnes under rejsen, og hvis tærskel ligger under den dybeste inddelingslinie, skal være skydedøre. Følgende regler finder anvendelse: .1 når antallet af sådanne døre (bortset fra døre ved indgange til akselgange) overstiger fem, skal alle disse døre ved indgange til akselgange eller kanaler til ventilation eller kunstigt træk kunne betjenes maskinelt (klasse 3) og skal kunne lukkes samtidig fra en central manøvreplads beliggende på broen; .2 når antallet af sådanne døre (bortset fra døre ved indgange til akselgange) overstiger en, men er højst fem. .2.1 kan alle ovennævnte døre være håndbetjent (klasse 2), såfremt skibet ikke har passagerrum under skoddækket; .2.2 skal alle ovennævnte døre kunne betjenes maskinelt (klasse 3) og skal kunne lukkes samtidig fra en central manøvreplads beliggende på broen, såfremt skibet har passagerrum under skoddækket; .3 hvis der i et skib kun er to sådanne vandtætte døre, og disse er anbragt i maskinrummet eller i skodder, der grænser op til dette rum, kan administrationen tillade, at disse to døre betjenes alene ved håndkraft (klasse 2). 11.2 Hvis der mellem kulkasserne under skoddækket findes vandtætte skydedøre, der af hensyn til kullempningen undertiden skal åbnes under rejsen, skal disse døre betjenes maskinelt. Åbning og lukning af disse døre skal indføres i den dagbog, som måtte blive foreskrevet af administrationen. 12.1 Vandtætte døre af tilfredsstillende konstruktion kan anbringes i vandtætte skodder, der adskiller lastførende mellemdæksrum, såfremt administrationen finder det godtgjort, at sådanne døre er absolut nødvendige. Disse døre kan være hængslede døre, rulledøre eller skydedøre, men behøver ikke være fjernstyrede. De skal anbringes så højt og så langt fra yderklædningen som praktisk muligt, men de lodrette kanter, der vender mod skibssiden, må i intet tilfælde være anbragt i en afstand fra yderklædningen, der er mindre end 1/5 af skibets bredde, som defineret i regel 2; denne afstand skal måles vinkelret på skibets diamentralplan i højde med den dybeste inddelingslastelinie. 12.2 Disse døre skal lukkes, før rejse påbegyndes, og skal holdes lukket under sejladsen; tidspunktet for dørene åbning i havn og lukning, før skibet forlader havnen, skal indføres i skibsdagbogen. Dersom nogen af dørene er tilgængelige under rejsen, skal de forsynes med en anordning, der forhindrer, at de åbnes af uvedkommende. Når det påtænkes at anbringe sådanne døre, skal disses antal og deres nærmere anbringelse være genstand for en nøje undersøgelse fra administrationens side. 13 Anvendelse af aftagelige plader i skodder er kun tilladt i maskinrum. Sådanne plader skal altid være på plads, før skibet forlader havnen, og må ikke fjernes under sejladsen, medmindre dette er tvingende nødvendigt. Der skal træffes fornødne foranstaltninger for at sikre fuldstændig vandtæthed i samlingerne, når de igen sættes på plads. 14 Alle vandtætte døre skal holdes lukket under sejladsen, medmindre skibets drift kræver, at de åbnes. I så fald skal de altid være klar til at kunne lukkes øjeblikkeligt. 15.1 Hvis trunke eller tunneler, der tjener til adgang fra besætningens opholdsrum til fyrpladsen, til rørledninger eller til et hvilket som helst andet formål, føres igennem vandtætte hovedtværskibsskodder, skal de være vandtætte og opfylde kravene i regel 19. Adgangen til fyrpladsen i det mindste den ene ende af hver enkelt af disse trunke eller tunneler skal, hvis de benyttes til gennemgang under rejser, foregå gennem en trunk, der strækker sig så højt op, at indgangen findes over nedsænkningslinien. Adgangen til den anden ende af trunken eller tunnelen kan ske gennem en vandtæt dør af den type, som dens placering i skibet kræver. Sådanne trunke eller tunneler må ikke føres igennem det første inddelingsskod agten for kollisionsskodder. 15.2 Hvor det påtænkes at føre tunneler eller skakter til kunstigt træk gennem vandtætte hovedtværskibsskodder, skal planen gøres til genstand for en nøje undersøgelse fra administrationens side. 15.3 FOR BETJENINGSARRANGEMENTER TIL VANDTÆTTE DØRE GÆLDER FØLGENDE SUPPLERENDE BESTEMMELSER: .3.2 AKUSTISK ALARM, SOM AUTOMATISK AKTIVERES VED LOKAL BETJENING, SKAL FOREFINDES VED HVER DØR. .3.3 ELEKTRISKE BETJENINGSKONTAKTER FOR LOKAL LUKKEFUNKTION MÅ IKKE VÆRE SELVARRETERENDE VED INDTRYKNING, OG TRYKKNAPPERNE SKAL VÆRE ANBRAGT I BESKYTTET POSITION, F.EKS. VÆRE BESKYTTET MED EN OMGÅENDE RING. BETJENINGSKONTAKTERNE SKAL ENDVIDERE VÆRE ANBRAGT SÅLEDES, AT MINDRE BØRN IKKE KAN BETJENE DEM, F.EKS. ANBRAGT I EN HØJDE PÅ MINDST 170 CM OVER DØRK. 3.4 HYDRAULISKE BETJENINGSHÅNDTAG SKAL, SÅFREMT DER KUN SKAL UDFØRES ET GREB FOR AT STARTE DØRENS LUKKEBEVÆGELSE, VÆRE ANBRAGT SÅLEDES, AT MINDRE BØRN IKKE KAN BETJENE DEM, F.EKS. BAG PANNELLÅGER MED ET SKYDEBESLAG ANBRAGT MINDST 170 CM OVER DØRK. 3.5 DØRENS LUKKEHASTIGHED SKAL VÆRE AFHÆNGIG AF DØRÅBNINGENS BREDDE. SÅFREMT DØRÅBNINGEN ER OMKRING 1 METER I BREDDEN, MÅ DØRENS LUKKEHASTIGHED IKKE OVERSTIGE 7 CM PR. SEKUND, SVARENDE TIL MINDST 15 SEKUNDER SOM LUKKETID. FOR DØRÅBNINGER MED BREDDE OVER 130 CM MÅ DØRENS LUKKEHASTIGHED IKKE OVERSTIGE 10 CM PR. SEKUND, SVARENDE TIL MINDST 20 SEKUNDER SOM LUKKETID. 3.6 DER SKAL PÅ BEGGE SIDER AF HVER DØR FOREFINDES ET SKILT MED INSTRUKTION OM, HVORDAN DØRARRANGEMENTET SKAL BETJENES. ENDVIDERE SKAL DER PÅ BEGGE SIDER AF HVER DØR FOREFINDES ET SKILT, HVIS TEKST ELLER BILLEDE TILKENDEGIVER FAREN VED AT OPHOLDE SIG I DØRÅBNINGEN, NÅR DØREN HAR PÅBEGYNDT LUKKEBEVÆGELSEN. SKILTENE SKAL VÆRE UDFØRT AF HOLDBART MATERIALE, OG SKAL VÆRE SOLIDT OPSAT. TEKSTEN I INSTRUKTIONSSKILT ELLER I ADVARSELSSKILT SKAL INDEHOLDE OPLYSNING OM DEN PÅGÆLDENDE DØRS LUKKETID. Regel 16. Passagerskibe, der befordrer lastvogne med ledsagende personale 1 Denne regel finder anvendelse på passerskibe, uanset hvornår de er bygget, der er konstrueret eller indrettet til befordring af lastvogne med ledsagende personale, når det samlede antal ombordværende personer, bortset fra dem, der er nævnt i § 2, e)i) og ii) i kapitel I, overstiger 12. 2 Hvis det samlede antal passagerer i et sådant skib, omfattende det personale, der ledsager vognene, ikke overstiger N = 12 + A/25, hvor A = det samlede dæksareal (kvadratmeter) af rum bestemt til anbringelse af lastvogne, og hvor den frie højde ved det sted, hvor de er anbragt, og ved indgangen til de pågældende rum er mindst 4 m, finder bestemmelserne i regel 15.12 om vandtætte døre anvendelse, dog således at dørene kan anbringes i enhver højde i vandtætte skodder, der adskiller lastrum. Endvidere kræves der indikatorer på kommandobroen, som automatisk viser, når hver dør er lukket og alle dørholdere sikret. 3 Ved anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel på et sådant skib, skal N betragtes som maksimum for det antal passagerer, som skibet kan godkendes til i henhold til denne regel. 4 Ved anvendelsen af regel 8 under de værste driftsforhold skal fyldbarheden for lastrum bestemt til anbringelse af lastvogne og containere udledes ved en beregning, hvor lastvognene og containerne antages ikke at være vandtætte, og deres fyldbarhed ansættes til 65. Hvad angår skibe, der går i en nærmere bestemt fart, kan den faktiske fyldbarhedsværdi for lastvogne eller containere anvendes. Fyldbarheden af de lastrum, hvori lastvognee og containere overføres, må i intet tilfælde ansættes til under 60. Regel 17. Åbninger i passagerskibes yderklædning under nedsækningslinien 1 Antallet af åbninger i yderklædningen skal begrænses til det mindst mulige under hensyntagen til skibets konstruktion og normale drift. 2 De midler, der benyttes til lukning af åbninger i yderklædningen, skal være anbragt og virke på en måde, der svarer til deres påtænkte anvendelse og det sted, hvor de er anbragt, og indretningen skal i det hele tilfredsstille administrationens krav. 3.1 Der må ikke anbringes noget koøje på et sådant sted, at dets underkant ligger under en linie trukket parallelt med skoddækket i borde og med laveste punkt ved 2,5% af skibets moulded bredde over den dybeste inddelingslastelinie eller 500 mm, hvis dette er højere, jfr. dog kravene i den gældende internationale konvention om lastelinier. 3.2 Alle koøjer, hvis underkant ligger under nedsænkningslinien, skal under iagttagelse af

1 være således konstrueret, at ingen kan åbne dem uden tilladelse fra skibsføreren. 3.3.1 Såfremt der i et mellemdæksrum findes koøjer som omhandlet i

2, hvis underkant ligger under en linie trukket parallelt med skoddækket i borde og med laveste punkt 1,4 m plus 2,5% af skibets bredde over vandlinien, skal alle koøjerne i dette mellemdæksrum lukkes vandtæt og låses, når skibet forlader en havn, og de må ikke åbnes, før skibet ankommer til næste havn. Ved anvendelsen af denne bestemmelse kan der tages fornødent hensyn til, at skibet befinder sig i ferskvand. 3.3.2 Tidspunktet for åbning af disse koøjer i havn samt for lukning og aflåsning af dem, før skibet forlader havnen, skal indføres i den dagbog, som måtte blive foreskrevet af administrationen. 3.3.3 For ethvert skib, der har et eller flere koøjer anbragt således, at kravene i

3.1 ville finde anvendelse, når skibet ligger på sin dybeste inddelingslastelinie, kan administrationen angive den begrænsede middeldybgang, ved hvilken disse koøjer vil have deres underkant over en linie trukket parallelt med skoddækket i borde og med laveste punkt 1,4 m plus 2,5% af skibets moulded bredde over den vandlinie, der svarer til den begrænsede middeldybgang, og ved hvilket det derfor vil være tilladt at forlade en havn uden i forvejen at have lukket og låst dem, og at åbne dem under rejsen til næste havn på skibsførerens ansvar. I tropiske zoner, som defineret i den gældende internationale konvention om lastelinier, kan den begrænsede dybgang forøges med 0,3 m. 4 Solide hængslede stormklapper skal anbringes på indersiden af alle koøjer på en sådan måde, at de let og effektivt kan lukkes vandtæt.Agten for 1/8 af skibets længde fra den forreste perpendikulær og over en linie trukket parallelt med skoddækket i borde, der har sit laveste punkt i en højde af 3,7 m plus 2,5% af skibets bredde over den dybeste inddelingslastelinie, kan stormklapper i passagerapteringen, bortset fra stormklapper i rum, der benyttes af dækspassagerer, dog være aftagelige, medmindre det i henhold til den gældende internationale konvention om lastelinier kræves, at de skal være fast anbragt på deres rette plads. Sådanne aftagelige stormklapper skal opbevares i umiddelbar nærhed af de koøjer, de hører til. 5 Koøjer med dertil hørende stormklapper, som ikke er tilgængelige under sejladsen, skal være lukket og sikret, før skibet forlader havn. 6.1 Koøjer må ikke anbringes i rum, der udelukkende er bestemt til transport af last eller kul. 6.2 Koøjer kan dog anbringes i rum, der skiftevis anvendes til godstransport og passagerbefordring, men koøjerne i sådanne rum skal være af en konstruktion, der effektivt forhindrer nogen person i at åbne dem eller deres stormklapper uden skibsførerens tilladelse. 6.3 Hvis der føres last i sådanne rum, skal koøjerne med tilhørende stormklapper lukkes vandtæt og aflåses, før lasten indtages, og en sådan lukning og aflåsning skal indføres i den dagbog, som måtte være foreskrevet af administrationen. 7 Koøjer i yderklædningen under nedsænkningslinien må ikke uden særlig tilladelse fra administrationen forsynes med vindfang. 8 Antallet af spygatter, sanitærafløb og andre lignende åbninger i yderklædningen skal begrænses til det mindst mulige, enten ved at lade hver afgangsåbning betjene så mange af disse installationer som muligt eller på anden tilfredsstillende måde. 9.1 Alle tilgangs- og afgangsåbninger i yderklædningen skal være forsynet med effektive og tilgængelige anordninger, således at tilfældig indtrængen af vand i skibet forhindres. 9.2.1 Under iagttagelse af kravene i den gældende internationale konvention om lastelinier og bortset fra bestemmelserne i

3 skal hver enkelt afløbsrør, der er ført gennem skibssiden fra rum under nedsænkningslinien, være forsynet enten med en automatisk virkende kontraventil udstyret med en sikker lukkemekanisme, der kan betjenes fra et sted over skoddækket, eller med to automatisk virkende kontraventiler uden nogen sikker lukkemekanisme, forudsat at indenbordsventilen er anbragt over den dybeste inddelingslastelinie og altid er tilgængelig for undersøgelse under skibets normale drift. Hvor der er anbragt en ventil med sikker lukkemekanisme, skal betjeningsstedet over skoddækket altid være let tilgængeligt, og der skal findes midler, der viser, om ventilen er åben eller lukket. 9.2.2 Kraven i den gældende internationale konvention om lastelinier finder anvendelse på afløb, der er ført gennem skibssiden fra rum over nedsænkningslinien. 9.3 Hoved- og hjælpesøforbindelser i maskinrum og afgangsåbninger i forbindelse med betjening af maskineriet skal være forsynet med let tilgængelige ventiler mellem rørene og yderklædningen eller mellem rørene og opbyggede kasser anbragt på yderklædningen. Ventilerne skal kunne betjenes lokalt og skal være forsynet med indikatorer, der viser, om de er åbne eller lukkede. 9.4 Alle fittings i yderklædningen og ventiler, som er påbudt ifølge denne regel, skal være af stål, bronze eller andet godkendt sejt materiale. Ventiler af almindeligt støbejern eller lignende materiale kan ikke godkendes. Alle rør, der er omhandlet i denne regel, skal være af stål eller andet tilsvarende materiale, der imødekommer administrationens krav. 9.5.1 ALLE SØFORBINDELSER SAMT AFGANGSÅBNINGER I SKIBSSIDEN MED FORBINDELSE TIL MASKINERIET SKAL VÆRE FORSYNET MED LET TILGÆNGELIGE HANER ELLER VENTILER, DER SKAL ANBRINGES DIREKTE PÅ YDERKLÆDNINGEN ELLER PÅ STÅLKASSER OPBYGGET PÅ DENNE. AFSTANDSSTYKKER AF KRAFTIG STÅLKONSTRUKTION, DER SKAL VÆRE SÅ KORTE SOM MULIGT, KAN TILLADES ANBRAGT MELLEM AFSPÆRRINGSMIDLET OG YDERKLÆDNINGEN. ALLE SÅDANNE HANER OG VENTILER SKAL KUNNE BETJENES LOKALT OG VÆRE FORSYNET MED INDIKATOR, DER VISER, OM HANEN ELLER VENTILEN ER ÅBEN ELLER LUKKET. .5.2 SØFORBINDELSERNES HÅNDHJUL ELLER HÅNDTAG SKAL VÆRE LET TILGÆNGELIGE FOR BETJENING. ALLE VENTILER, DER ANVENDES SOM SØFORBINDELSER, SKAL LUKKE FOR EN HØJREGÅENDE BEVÆGELSE AF DERES HÅNDHJUL. .5.3 AFGANGSHANE ELLER -VENTIL PÅ SKIBSSIDEN FOR UDBLÆSNINGSVAND FRA KEDLER SKAL VÆRE ANBRAGT PÅ ET LET TILGÆNGELIGT STED OG IKKE UNDER DØRKPLADER. HANE ELLER VENTIL SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT MAN LET KAN SE, OM DEN ER ÅBEN ELLER LUKKET. HANER SKAL VÆRE FORSYNET MED SIKKERHEDSSKÆRM, DE ER SÅLEDES INDRETTET, AT NØGLEN IKKE KAN LØFTES AF, NÅR HANEN ER ÅBEN. .5.4 ALLE VENTILER OG HANER I RØRSYSTEMER, SÅSOM LÆNSE- OG BALLASTSTYSTEMER, BRÆNDSELS- OG SMØREOLIESYSTEMER, BRANDSLUKNINGS- OG SPULESYSTEMER, KØLEVANDS- OG SANITÆRE SYSTEMER M.V. SKAL VÆRE TYDELIGT MÆRKET MED DERES FUNKTIONER. .5.5 ANDRE AFLØBSRØR SKAL, SÅFREMT DE UDMUNDER UNDER DYBESTE INDDELINGSLASTELINIE, VÆRE FORSYNET MED TILSVARENDE AFSPÆRRINGSMIDLER PÅ SKIBSSIDEN; UDMUNDER DE OVER DYBESTE INDDELINGSLASTELINIE, SKAL DE VÆRE FORSYNET MED EN ALMINDELIG STORMVENTIL. I BEGGE TILFÆLDE KAN VENTILERNE UNDLADES, SÅFREMT DER BENYTTES RØR MED SAMME TYKKELSE SOM KLÆDNINGEN, IDET DIREKTE AFLØB FRA KLOSETTER, HÅNDVASKE SAMT GULVAFLØB FRA VASKERUM O.LIGN. ALTID SKAL VÆRE FORSYNET MED STORMKLAP ELLER PÅ ANDEN MÅDE VÆRE SIKRET MOD VANDSLAG. GODSTYKKELSEN I SÅDANNE RØR BEHØVER DOG IKKE AT VÆRE OVER 14 mm. .5.6 HVOR EN VENTIL MED DIREKTE LUKKEMEKANISME ER ANBRAGT, SKAL STEDET, HVORFRA DEN KAN BETJENES, ALTID VÆRE LET TILGÆNGELIGT, OG DER SKAL FINDES MIDLER, DER VISER OM VENTILEN ER ÅBEN ELLER LUKKET. NÅR VENTILER MED DIREKTE LUKKEMEKANISME ER ANBRAGT I MASKINRUM, ER DET TILSTRÆKKELIGT, AT DE KAN BETJENES FRA DET STED, HVOR DE ER ANBRAGT, FORUDSAT AT STEDET ER LET TILGÆNGELIGT UNDER ALLE FORHOLD. 10.1 Landgangs-, last- og kulporte, der er anbragt under nedsænkningslinien, skal være af fornøden styrke. De skal være effektivt lukket og sikret vandtætte, før skibet forlader havn, og skal holdes lukket under sejladsen. 10.2 Disse porte må i intet tilfælde være anbragt således, at de har deres laveste punkt under den dybeste inddelingslastelinie. 11.1 Indenbordsåbningen til enhver aske- og affaldsskakt etc. skal være forsynet med et forsvarligt dæksel. 11.2 Hvis indenbordsåbningen er beliggende under nedsænkningslinien, skal dækslet være vandtæt, og desuden skal der i skakten på et let tilgængeligt sted over den dybeste inddelingslastelinie anbringes en automatisk virkende kontraventil. Når skakten ikke er i brug, skal både dækslet og ventilen holdes lukket og sikret. Regel 18. Konstruktion og førstegangsprøver af vandtætte døre, koøjer etc. i passager- og lastskibe 1 I passagerskibe .1 skal konstruktion, materialer og udførelse af alle vandtætte døre, koøjer, landgangs-, last- og kulporte, ventiler, rør samt aske- og affaldsskakter, der er omhandlet i disse forskrifter, tilfredstille administrationens krav; .2 må der ikke i underkanten af lodrette vandtætte døres rammer findes riller, hvor der kan samle sig snavs, der hindrer, at døren kan lukkes effektivt. 2 I passager- og lastskibe skal enhver vandtæt dør prøves med et vandtryk svarende til en vandsøjle, der i højde når op til henholdsvis skoddækket eller fribordsdækket. Prøven skal foretages, før skibet sættes i fart, enten før eller efter døren er anbragt på plads. REGEL 18 A. RETNINGSLINIER FOR KONSTRUKTION OG INSTALLATION AF HÆNGEDÆK MED TILHØRENDE SIKRINGSANORDNINGER I NYE PASSAGERSKIBE I PASSAGERSKIBE, DER INDRETTES MED HÆNGEDÆK TIL BEFORDRING AF PERSONBILER, SKAL KONSTRUKTION, INSTALLATION OG BETJENING AF BEVÆGELIGE PLATFORME MED TILHØRENDE RAMPER, UDFØRES EFTER FØLGENDE RETNINGSLINIER: 1 TIL KONSTRUKTIONERNE SKAL ANVENDES SKIBSBYGNINGSSTÅL MED KLASSECERTIFIKAT, OG RØNTGENFOTOGRAFERING AF SVEJSESØMME SKAL FORETAGES I FORNØDENT OMFANG. DIMENSIONERING AF RAMPER OG PLATFORME MED TILHØRENDE OIPHÆNGNINGS- OG HEJSESYSTEMER BASERES PÅ EN JÆVNT FORDELT BELASTNING PÅ 200 KG/KVADRATMETER PÅ DET EFFEKTIVE AREAL INDEN FOR AUTOVÆRN M.V. SAMT ET AKSELTRYK PÅ MIN. 5,9 kN, MED TILLÆG FOR RAMPERNES EGENVÆGT. DERUDOVER SKAL DEN DYNAMISKE BELASTNING FRA SKIBETS BEVÆGELSER I SØEN LÆGGES TIL I HENHOLD TIL KLASSIFIKATIONSSELSKABERNES REGLER. AFHÆNGIG AF ARRANGEMENT AF OPHÆNGNINGS- OG HEJSESYSTEMER KAN DIREKTORATET I TILLÆG TIL OVENSTÅENDE KRÆVE DOKUMENTATION AF UDMATTELSESLEVETID AF VITALE KONSTRUKTIONSDETALJER. RAMPER OG HÆNGEDÆK SKAL UDFØRES AF IKKE BRÆNDBARE MATERIALER, EVENTUELLE OVERFLADEBELÆGNINGER SKAL HAVE LAV FLAMMESPREDNINGSEVNE. 2. FOR- OG AGTERKANT AF HVER RAMPE SKAL FORSYNES MED AUTOMATISK VIRKENDE FALDSIKRING, DER SKAL SIKRE RAMPEN VED WIREBRUD ELLER HYDRAULIKSVIGT I HOVEDSYSTEMET. 3. DER SKAL ANVENDES EN SIKKERHEDSFAKTOR PÅ 6 I FORHOLD TIL BRUDBELASTNINGEN PÅ DE ANVENDT KOMPONENTER I HEJSESYSTEMET. 4. DER SKAL I FORBINDELSE MED DET HYDRAULISKE ANLÆG TIL MANØVRERING AF RAMPER OG PLATFORME INSTALLERES AUTOMATISK VIRKENDE RØRBRUDSVENTILER. 5. FOR- OG AGTERKANT AF HVER RAMPE SKAL FORSYNES MED ET AUTOMATISK VIRKENDE AUTOVÆRN, DER SLÅR OP, SÅ SNART RAMPERNE HÆVES FRA DÆKKET. AUTOVÆRNETS HØJDE SKAL VÆRE 200 MM. DE SIDER AF RAMPER OP PLATFORME, DER VENDER VÆK FRA HUSSIDER ELLER LIGNENDE, SKAL FORSYNES MED AUTOVÆRN AF EN HØJDE PÅ MINDST 150mm. 6. OVENOVER FOR-OG AGTERKANT PÅ HVER RAMPE OPSÆTTES ET ILLUMINERET ADVARSELSSKILT MED FØLGENDE TEKST: FÆRDSEL PÅ RAMPEN FORBUDT - FORBLIV I BILEN SKILTET, SOM SKAL VÆRE SYNLIGT FOR FØREREN OG PASSAGERNE I BILERNE, DER PARKERES PÅ RAMPEN, SKAL KUNNE TÆNDES OG SLUKKES MANUELT, SAMT VÆRE FORSYNET MED AUTOMATIK, SÅ DET ALTID ER TÆNDT, NÅR RAMPEN MANØVRERES. SKILTET SKAL TÆNDES FORINDEN TIL- OG FRAKØRSEL. SKILTET MÅ FØRST SLUKKES, NÅR RAMPEN ER SIKRET I VANDRET STILLING. ENDVIDERE SKAL DER VED MANØVREPULTENE OPSÆTTES SKILTE MED FØLGENDETEKST: »FØR MANØVRERING AF RAMPERNE SKAL DET PÅSES, AT DER IKKE BEFINDER SIG PERSONER PÅ RAMPERNE UDEN FOR BILERNE« 7 PLATFORMENE SKAL KUNNE SIKRES I ØVERSTE STILLING OG RAMPERNE BÅDE I ØVERSTE OG NEDERSTE VANDRETTE STILLING. 8 NØDVENDIGE GELÆNDERE OG AFSKÆRMNINGER SKAL ANBRINGES OG UDFØRES FORSKRIFTSMÆSSIGT. 9 ADGANGSDØRE TIL PLATFORME OG RAMPER SKAL SIKRES MOD AT KUNNE ÅBNES, NÅR DISSE ER I ØVERSTE STILLING. HVOR ADGANGSDØRE TIL DÆK ER PLACERET UNDER RAMPER, SKAL DISSE LIGELEDES SIKRES MOD AT KUNNE ÅBNES, NÅR RAMPERNE MANØVRERES. 10 PLATFORME OG RAMPER SKAL PRØVEBELASTES I OVERVÆRELSE AF SKIBSTILSYNET, IDET DISSE PRØVER UDFØRES STATIONÆRT FOR PLATFORME OG FOR RAMPERS VEDKOMMENDE SÅVEL STATIONÆRT SOM UNDER BEVÆGELSE. .1 FØLGENDE PRØVEBELASTNINGER SKAL ANVENDES: .1.1 MED EN TILLADT ARBEJDSBELASTNING INDTIL 20 T: 25% OVER DEN TILLADTE ARBJDSBELASTNING .1.2 MED EN TILLADT ARBEJDSBELASTNING FRA 20 TIL 50 T: 5 T OVER DEN TILLADTE ARBEJDSBELASTNING .1.3 MED EN TILLADT ARBEJDSBELASTNING PÅ 50 T OG DEROVER: 10% OVER DEN TILLADTE ARBEJDSBELASTNING. 11 DET HYDRAULISKE SYSTEM SKAL TRYKPRØVES MED 1,5 GANGE DET MAKSIMALE ARBEJDSTRYK, DOG HØJST 7 N/KVADRATMILLIMETER OVER ARBEJDSTRYKKET. 12 DER SKAL MED DEN TILLADTE ARBEJDSBELASTNING FORETAGES EN FALDPRØVE MED RAMPERNE FOR AT KONSTATERE, OM DEN AUTOMATISK VIRKENDE FALDSIKRING FUNGERER EFTER HENSIGTEN. SÅFREMT FALDSIKRINGSANORDNINGEN ER AF EN SÅDAN TYPE ELLER KONSTRUKTION, AT EN FALDPRØVE IKKE KAN ARRANGERES, HENVISES TIL PKT. 15 VEDRØRENDE SYNSTERMINER M.V. 13 DER SKAL VED ANVENDELSE AF RAMPERS OG PLATFORMES LØFTEANORDNING FORETAGES BELASTNINGSPRØVE AF HVER PLATFORM OG RAMPE UNDER BEVÆGELSE FRA ARBEJDSSTILLING TIL HVILESTILLING, ELLER SÅ TÆT MOD DENNE SOM MULIGT MED EN PRØVEBELASTNING PÅ 25% AF PLATFORMENS RESP. RAMPENS EGENVÆGT. 14 EFTER AFSLUTTENDE PRØVER SKAL DER FORETAGES EN GRUNDIG UNDERSØGELSE AF KONSTRUKTIONEN, OG SÅFREMT NOGEN DEL AF DENNE VISER EN I SIKKERHEDSMÆSSIG HENSEENDE BETÆNKELIG FORMFORANDRING, REVNEDANNELSE ELLER ANDEN BESKADIGELSE, SKAL SKADEN UDBEDRES OG NY AFPRØVNING KAN KRÆVES EFTER SKIBSTILSYNETS ANVISNING I DET ENKELTE TILFÆLDE. 15 HVERT ÅR SKAL DER I FORBINDELSE MED HOVEDSYNET FORETAGES EN FULDSTÆNDIG UNDERSØGELSE AF PLATFORMEN, RAMPER OG LØFTEANORDNINGER, EFTERFULGT AF BELASTNINGS- OG FALDPRØVER, JFR.

1.1, .1.2 ELLER .1.3 SAMT STK. 12 OG 13. SÅFREMT FALDSIKRINGEN ER AF EN SÅDAN TYPE ELLER KONSTRUKTION, AT EN FALDPRØVE IKKE KAN ARRANGERES, SKAL ALLE KOMPONENTER I SYSTEMET FUNKTIONSPRØVES OG UDSKIFTES OM NØDVENDIGT. ALLE FUNKTIONSPRØVER OG UDSKRIFTNINGER SKAL INDFØRES I TILSYNSBOGEN ( 5). Regel 19. Konstruktion og førstegangsprøver af vandtætte dæk, trunke etc. i passager- og lastskibe 1 Vandtætte dæk, trunke, tunneler, kanalkøle og ventilationskanaler skal have samme styrke som vandtætte skodder i tilsvarende højde. De midler, der anvendes for at gøre dem vandtætte, og de anordninger, der benyttes til lukning af åbninger i dem, skal være til administrationens tilfredshed. Vandtætte ventilatorer og trunke skal mindst føres op til skoddækket i passagerskibe og til fribordsdækket i lastskibe. 2 Efter deres færdiggørelse skal vandtætte trunke, tunneler og ventilationskanaler underkastes en sprøjteprøve, mens vandtætte dæk skal underkastes enten en sprøjteprøve eller sættes under vand. Regel 20. Passagerskibes vandtæthed over nedsænkningslinien 1 Administrationen kan kræve, at der træffes alle rimelige og praktisk gennemførlige foranstaltninger til at begrænse indtrængen og udbredelse af vand over skoddækket. Sådanne foranstaltninger kan omfatte delskodder eller pladespanter. Når der er anbragt vandtætte delskodder og pladespanter på skoddækket over eller i umiddelbar nærhed af hovedinddelingsskodder, skal de være vandtæt forbundet med yderklædningen og skoddækket for at begrænse vandstrømmen langs dækket, når det beskadigede skib har slagside. Såfremt det vandtætte delskod ikke er anbragt i linie med skoddet nedenunder, skal det mellemliggende skoddæk gøres effektivt vandtæt. 2 Skoddækket eller et dæk over dette skal være vejrtæt. Alle åbninger i det udsatte vejrdæk skal have karme af rigelig højde og styrke og skal forsynes med effektive midler til hurtigt at lukke dem vejrtæt. Lænseporte, åbne gelændere og spygatter skal anbringes i fornødent omfang med henblik på hurtig lænsning af det åbne dæk under alle vejrforhold. 3 Koøjer, landgangs-, last- og kulporte samt andre midler til lukning af åbninger i yderklædningen over nedsænkningslinien skal være af tilfredsstillende konstruktion og udførelse og af tilstrækkelig styrke under hensyntagen til de rum, hvor de er anbragt, og til deres placering i forhold til den dybeste inddelingslastelinie. 4 Solide indvendige stormklapper, anbragt således at de let og effektivt kan lukkes og sikres vandtæt, skal forefindes ved alle koøjer i rum under det første dæk over skoddækket. 5 Luger, lastelejdere m.v. HVOR HØJDEN FRA DÆKKETS OVERKANT TIL LASTRUMMNENES BUND ER STØRRE END 1,5 M, SKAL DER FINDES FORSVARLIGE LEJDERE, DER KAN FORTSÆTTE DIREKTE I TRIN ELLER LIGNENDE PÅ LUGEKARMEN. ER DER FLERE DÆK, SKAL LEJDERE MELLEM DE NEDRE DÆK, HVOR DET ER PRAKTISK GENNEMFØRLIGT, VÆRE ANBRAGT I LINIE MED LEJDERE FRA OVENFOR BELIGGENDE DÆK. VED LUGEKARMENE SKAL DER VÆRE DEN FORNØDNE PLADS FOR BENYTTELSE AF LEJDERNE. TRINENE SKAL VÆRE MINDST 250 MM I BREDDEN, OG FODFÆSTET SKAL VÆRE MINDST 115 MM I DYBDEN. FODEN MÅ IKKE KUNNE GLIDE TIL SIDE UDEN FOR TRINET. 6.1 OMKRING LUGER, HVIS KARMHØJDE ER UNDER 75 CM MÅLT FRA DÆKKETS OVERKANT, OG SOM FØRER TIL LASTRUM AF OVER 1,5 M DYBDE, SKAL DER KUNNE OPSÆTTES EN INDHEGNING AF EN HØJDE AF MINDST 90 CM BESTÅENDE AF RÆKVÆRK, STRÆKTOV ELLER LIGNENDE. 6.2 LIGNENDE INDHEGNING SKAL FINDES VED NEDGANGE ELLER ANDRE ÅBNINGER I DÆKKENE, HVOR DET ANSES FOR NØDVENDIGT. SKÆRSTOKKE SKAL KUNNE SIKRES IMOD VERTIKAL OG HORISONTAL FORSKYDNING. 7 AFLØB M.V. 7.1 STØRRE DÆKSAREALER, F.EKS. I STORE SALONER OG PÅ VOGNDÆK, HVOR VAND FRA BRANDSLUKNINGSANLÆG VIL KUNNE MEDFØRE FARE FOR SKIBETS STABILITET, SKAL SIKRES MED PASSENDE AFLØB (SPYGATTER, LÆNSEPORTE ELLER LIGNENDE). 7.2 SPYGATTER I VOGNDÆKKET SKAL OVER AFLØBSRISTEN FORSYNES MED ET AFTAGELIGT GITTER MED »LODRETTE« RIBBER, SOM KAN FORHINDRE STØRRE GENSTANDE I AT TILSTOPPE AFLØBET. DETTE GÆLDER DOG IKKE OVERTALLIGE SPYGATTER. GITTERET KAN SKRÅTSTILLES MOD SKIBSSIDEN. GITTERET SKAL HAVE EN HØJDE PÅ MIN. 1 M OVER DÆKKET OG SKAL HAVE ET FRIT GENNEMSTRØMNINGSAREAL PÅ MIN. 0,4 KVADRATMETER, AFSTANDEN MELLEM DE ENKELTE STÆNGER I GITTERET MÅ MAKSIMALT VÆRE 25 MM. Regel 21. Lænsearrangement 1 Passager- og lastskibe. 1.1 Der skal installeres et effektivt lænsearrangement, der under alle forhold er i stand til at pumpe fra og lænse ethvert vandtæt rum, bortset fra rum, der udelukkende er bestemt til opbevaring af ferskvand, vandballast, brændselolie eller flydende last, og for hvilke der findes andre effektive lænsemidler. Der skal findes effektive midler til at lænse vand fra isolerende lastrum. 1.2 Sanitær-, ballast- og almindelige servicepumper kan anerkendes som selvstændige maskindrevne lænsepumper, såfremt de er forsynet med de nødvendige forbindelser til lænsesystemet. 1.3 Alle lænserør, der anvendes i eller under kulkasser eller brændselsolietanke eller i kedel- eller maskinrum, herunder rum, hvor forbrugstanke eller brændselsoliepumpearrangement er anbragt skal være af stål eller andet godkendt materiale. 1.4 Lænse- og ballastarrangementet skal være således indrettet at vand fra søen og fra vandballasttanke forhindres i at trænge ind i last- og maskinrummene eller fra et rum til et andet. Der skal træffes foranstaltninger til at hindre, at højtanke med lænse- og ballastforbindelser ved uagtsomhed fyldes fra søen, når de indeholder last, eller udpumpes gennem et lænserør, når de indeholder vandballast. 1.5 Alle fordelingskasser og manuelt betjente ventiler i forbindelse med lænsearrangementet skal anbringes på steder, der er tilgængelige under normale forhold. 2 PASSAGERSKIBE. 2.1 Det i

1 påbudte lænsearrangement skal, for så vidt det er praktisk muligt efter en søulykke kunne betjenes, uanset om skibet ligger på ret køl eller har slagside. I dette øjemed skal der i almindelighed anbringes sugerør i borde undtagen i snævre rum i skibets for- og agterende, hvor et enkelt sugerør kan være tilstrækkeligt. I rum af usædvanlig form kan der kræves yderligere sugerør. Der skal træffes foranstaltninger til at sikre, at vandet i rummet løber til sugerørene. SUGERØRSUDMUNDINGEN SKAL SÅ VIDT MULIGT VÆRE ANBRAGT I LÆNSEBRØNDE. HVER UDMUNDING SKAL VÆRE FORSYNET MED FILTER SÅ NÆR ENDEN AF SUGERØRET SOM MULIGT, DOG SÅLEDES, AT DET ER LET TILGÆNGELIGT FOR RENSNING. Hvis administrationen finder det godtgjort, at et lænsearrangement kan være uheldigt i bestemte rum, kan den tillade, at et sådant arrangement undlades, såfremt beregninger foretaget i overensstemmelse med forskrifterne i regel 8.2.1-8.2.3 viser, at skibets sødygtighed ikke vil blive forringet. 2.2 Der skal forefindes mindst tre maskindrevne pumper forbundet med hovedlænseledningen, hvoraf den ene kan drives af fremdrivningsmaskineriet. Hvis kriterietallet er 30 eller derover, skal der findes yderligere en selvstændig maskindrevet pumpe. 2.3 Hvor det er praktisk muligt, skal de maskindrevne lænsepumper fordeles i særskilte vandtætte afdelinger, der er således indrettet eller beliggende, at disse rum ikke fyldes med vand ved samme havari. Dersom hovedfremdrivningsmaskineriet, hjælpemaskinerne og kedlerne er installeret i to eller flere vandtætte rum, skal de pumper, der er til rådighed til lænsning, såvidt muligt være fordelt i alle disse rum. 2.4 I et skib med en længde af 91,5 m og derover og med et kriterietal på 30 eller derover skal systemet være således indrettet, at mindst en maskindrevet pumpe er klar til brug under enhver fyldning, som skibet skal kunne modstå. Dette krav anses for opfyldt, hvis; .1 en af de foreskrevne lænsepumper er en nødlænsepumpe af en driftsssikker undervandstype, hvis energikilde er beliggende over skoddækket; eller .2 lænsepumperne og deres energikilder er således fordelt i hele skibets længde, at mindst en pumpe i et ubeskadiget rum vil være klar til brug. 2.5 Med undtagelse af yderligere pumper, der kan være installeret alene for peaktanke, skal enhver påbudt lænsepumpe være indrettet til at lænse fra et hvilket som helst rum, som i medfør af

1 kræves lænset. 2.6 Hver maskindreven lænsepumpe skal kunne pumpe vand gennem den foreskrevne hovedlænseledningen med en hastighed af mindst 2 m pr. sekund. Selvstændige maskindrevne lænsepumper, der er anbragt i maskinrum, skal have direkte sugeledning fra disse rum, dog således at der højst kræves to sådanne sugeledninger i et hvilket som helst rum. Hvor der findes to eller flere sådanne sugeledninger, skal der mindst være en i hver side af skibet. Administrationeen kan kræve, at selvstændige maskindrevene lænsepumper, der er beliggende i andre rum, skal have særlige, direkte sugeledninger. Direkte sugeledninger skal være hensigtsmæssigt anbragt, og i et maskinrum skal de mindst have samme diameter som krævet for hovedlænseledningen. 2.7.1 Foruden den eller de i

6 påbudte sugeledninger skal der i maskinrummet findes en direkte sugeledning fra hovedcirkulationspumpen til lænseniveauet i maskinrummet, forsynet med en kontraventil. Denne direkte sugelednings diameter skal i dampskibe være mindst 2/3 af diameteren for pumpens sugestuds og i motorskibe have samme diameter som pumpens sugestuds. 2.7.2 Hvor administrationen skønner, at hovedcirkulationspumpen ikke er egnet til dette formål, skal der føres en direkte nødsugeledning fra den største selvstændige maskindrevne pumpe, der er til rådighed, til lænseniveauet i maskinrummet; sugeledningen skal have samme diameter som den anvendte pumpes hovedsugestuds. Den således forbundne pumpes kapacitet skal overstige en påbudt lænsepumpes kapacitet så meget, som administrationen måtte anse for tilfredsstillende. 2.7.3 Spindlerne på søventilerne og de direkte sugeventiler skal føres til et godt stykke over maskinrumsdørken. 2.8 Alle lænsesugerør op til forbindelsen til pumperne skal være uafhængige af andre rørledninger. 2.9 Hovedlænserørets diameter »d« skal udregnes efter følgende formel. Den faktiske indvendige diameter af hovedlænserøret kan dog afrundes til den nærmeste standardstørrelse, som administrationen kan acceptere: d = 25 + 1,68 kvadratroden af L(B + D) hvor d er hovedlænserørets indvendige diameter (milimeter); L og B er skibets længde og bredde (meter) som definitionen i regel 2; og D er skibets dybde til skoddækket (meter). Sidelænserørenes diamter skal opfylde administrationens krav. SIDELÆNSERØRENES DIAMETER SKAL UDREGNES EFTER NEDENSTÅENDE FORMEL, IDET DOG DEN FAKTISKE INDVENDIGE DIAMETER I SIDELÆNSERØRENE KAN VÆRE DEN NÆRMESTE STANDARDSTØRRELSE, SOM DIREKTORATET KAN GODKENDE: d = 2,15 kvadratroden af c(B + D) + 25 hvor: d = sidelænserørenes indvendige diameter i mm c = rummets længde i meter B og D i m. 2.10 Der skal træffes foranstaltninger til at forhindre, at rum med lænsesugerør fyldes med vand i tilfælde af, at røret ved kollision eller grundstødning knækker eller på anden måde beskadiges i et af de andre rum. Hvor et rør på et eller andet sted er beliggende nærmere skibssiden end 1/5 af skibets bredde (som defineret i regel 2 og målt vinkelret på diametralplanet i højde med den dybeste inddelingslastelinie) eller i en kanalkøl, skal der derfor på røret anbringes en kontraventil i det rum, hvor den åbne ende udmunder. 2.11 Alle fordelingskasser og ventiler, der er i forbindelse med lænsesystemet, skal være således anbragt, at en af lænsepumperne kan virke i et hvilket som helst vandtæt rum i tilfælde af fyldning; endvidere må skade på en pumpe eller dens rør, som er tilsluttet hovedlænseledningen på et sted, der ligger uden for en linie trukket i en afstand fra skibssiden af 1/5 af skibets bredde, ikke kunne sætte lænsesystemet ud af virksomhed. Findes der kun et rørsystem fælles for alle pumper, skal de ventiler, der er nødvendige til kontrol af sugning fra lastrum, kunne betjenes fra et sted over skoddækket. Hvis der foruden hovedlænsesystemet findes et nødlænsesystem, skal dette være uafhængigt af hovedsystemet og anbragt således, at en pumpe kan suge fra ethvert rum, når dette er vandfyldt, som nærmere angivet i

1; i så fald behøver kun de ventiler, der er nødvendige for betjeningen af nødlænsesystemet, at kunne betjenes fra et sted over skoddækket. 2.12 De i

11 omhandlede ventiler, som kan betjenes fra et sted over skoddækket, skal ved betjeningsstederne være tydeligt mærket og forsynet med indikatorer, der viser, om de er åbne eller lukkede. 3 LASTSKIBE. Der skal forefindes to maskindrevne pumper forbundet til hovedlænsesystemet, hvoraf den ene kan drives af fremdrivningsmaskineriet. Dersom administrationen finder det godtgjort, at skibets sikkerhed ikke forringes, kan lænsearrangementet undlades i bestemte rum. 3.2 SKIBET SKAL VÆRE FORSYNET MED PASSENDE LÆNSEPUMPER ELLER ANDRE MIDLER TIL LÆSNING AF DE STØRRE RUM. HVOR DER FINDES RENDESTENE FOR OPSAMLING AF LASTVAND, SKAL DER, SÅFREMT DISSE IKKE HAR AFLØB TIL EN FÆLLES BRØND, FØRES MINDST EN SUGELEDNING TIL HVER RENDESTEN. DER SKAL FOREFINDES MINDST TO MASKINDREVNE PUMPER, HVORAF DEN ENE SKAL DRIVES UAFHÆNGIGT AF HOVEDMASKINEN. 3.3 ALLE SKIBE SKAL HAVE MINDST TO UAFHÆNGIGE MASKINDREVNE PUMPER. .1 ALLE RØR FRA DE PUMPER, DER ER PÅBUDT TIL LÆNSNING AF LASTRUM ELLER MASKINRUM SKAL HOLDES ADSKILT FRA RØR, DER KAN BENYTTES TIL PÅFYLDNING ELLER TØMNING AF RUM, I HVILKE DER TRANSPORTERES VAND ELLER OLIE. .2 ALLE LÆNSERØR, DER ANVENDES I ELLER UNDER KULKASSER OG BRÆNDSELSOLIETANKE ELLER I KEDEL- OG MASKINRUM, HERUNDER RUM, I HVILKE FORBRUGSTANKE ELLER BRÆNDSELSOLIEPUMPESYSTEMER ER ANBRAGT, SKAL VÆRE AF STÅL ELLER ANDET GODKENDT MATERIALE. 3.4 SUGERØRSUDMUNDINGEN SKAL SÅ VIDT MULIGT VÆRE ANBRAGT I LÆNSEBRØNDE. HVER UDMUNDING SKAL VÆRE FORSYNET MED FILTER SÅ NÆR UDMUNDINGEN SOM MULIGT, DOG SÅLEDES AT DET ER LET TILGÆNGELIGT FOR RENSNING. 3.5 .1 STØRRE DÆKSAREALER, F.EKS. PÅ VOGNDÆK/RO-RO DÆK, HVOR VAND FRA BRANDSLUKNINGSANLÆG/BRANDSLUKNING VIL KUNNE MEDFØRE FARE FOR SKIBETS STABILITET, SKAL SIKRES MED PASSENDE AFLØB (SPYGATTER, LÆNSEPORTE EL.LIGN.). .2 SPYGATTER I VOGNDÆK/RO-RO DÆK SKAL OVER AFLØBSRISTE FORSYNES MED ET AFTAGELIGT GITTER MED »LODRETTE« RIBBER, SOM KAN FORHINDRE STØRRE GENSTANDE I AT TILSTOPPE AFLØBET. DETTE GÆLDER DOG IKKE OVERTALLIGE SPYGATTER. GITTERET KAN SKRÅTSTILLES MOD SKIBSSIDEN. GITTERET SKAL HAVE EN HØJDE PÅ MIN. 1 M OVER DÆKKET OG SKAL HAVE ET FRIT GENNEMSTRØMNINGSAREAL PÅ MIN. 0,4 KVADRATMETER, AFSTANDEN MELLEM DE ENKELTE STÆNGER I GITTERET MÅ MAKSIMALT VÆRE 25 MM. Regel 22. Stabilitetsoplysninger for passager- og lastskibe.( 6) 1 Ethvert passagerskib, uanset dets størrelse, og ethvert lastskib med en længde, som defineret i den gældende internationale konvention om lastelinier, på 24 m og derover skal, når det er færdigbygget, underkastes en krængningsprøve og dets stabilitetsgrundlag bestemmes. Skibsføreren skal forsynes med sådanne oplysninger, som måtte være nødvendige for at sætte ham i stand til på en hurtig og enkel måde at få nøjagtig vejledning om skibets stabilitet under forskellige driftsforhold, og som administrationen anser for tilfredsstillende. En genpart heraf skal sendes til administrationen. 2 Hvis der i et skib foretages forandringer, som i væsentlig grad får indflydelse på de stabilitetsoplysninger, skibsføreren er forsynet med, skal der tilvejebringes korrigerede oplysninger om stabiliteten. Skibet skal, om nødvendigt, underkastes en ny krængningsprøve. 3 Administrationen kan tillade, at krængningsprøve for et bestemt skib undlades, når der foreligger stabilitetsoplysninger fra en krængningsprøvee foretaget med et søsterskib, og det godtgøres over for administrationen, at pålidelige stabilitetsoplysninger for det undtagne skib kan udledes af disse oplysninger. 4 Administrationen kan endvidere tillade, at krængningsprøve undlades for et bestemt skib eller bestemte klasser af skibe, som er særligt indrettet til transport af væsker eller malm i bulk, når sammenligning med eksisterende oplysninger for tilsvarende skibe tydeligt viser, at der som følge af skibets dimensionsforhold og indretning vil være mere end tilstrækkelig metacenterhøjde i alle sandsynlige lastetilfælde. 5 UDOVER DE I REGEL 22 STK. 1-4 NÆVNTE KRAV SKAL PASSAGER- OG LASTSKIBE OPFYLDE FØLGENDE STABILITETSREGLER: .1.1. REGLERNE FOR KONTROL MED PASSAGER- OG LASTSKIBES STABILITET KOMMER TIL ANVENDELSE PÅ: .1.1.1 PASSAGER- OG LASTSKIBE, DER ER KØLLAGT ELLER ER PÅ ET TILSVARENDE KONSTRUKTIONSSTADIUM PÅ ELLER EFTER DEN 1. APRIL 1976 SAMT PÅ DE ANFØRTE SKIBE I FØLGENDE TILFÆLDE: .1.1.2 SKIBE, DER UNDERKASTES OMBYGNING PÅ ELLER EFTER DEN NÆVNTE DATO, SÅFREMT OMBYGNINGEN FÅR INDFLYDELSE PÅ STABILITETSFORHOLDENE, .1.1.3 SKIBE, DER INDKØBES FRA UDLANDET, SÅFREMT DE PÅGÆLDENDE SKIBE PÅ ELLER EFTER DEN NÆVNTE DATO OPTAGES I SKIBSREGISTRET. JFR. DOG PKT. 8. .2 STABILITETSKRITERIER .2.1 FØLGENDE STABILITETSKRITERIER SKAL ANVENDES FOR SÅVEL PASSAGER- SOM LASTSKIBE: .2.1.1 AREALET UNDER STABILITETSKURVEN (GZ-KURVEN) SKAL VÆRE: .1 MINDST 0,055 RADIANMETER OP TIL EN KRÆNGNINGSVINKEL THETA PÅ 30 GRADER, .2 MINDST 0,09 RADIANMETER OP TIL EN KRÆNGNINGSVINKEL THETA PÅ 40 GRADER ELLER INDSTRØMNINGSVINKLEN THETA F, HVIS DENNE VINKEL ER MINDRE END 40 GRADER. (THETA F ER DEN KRÆNGNINGSVINKEL, HVORVED ÅBNINGER I SKROG OG OVERBYGNINGER, DER IKKE KAN LUKKES VEJRTÆT, KOMMER UNDER VAND). .3 ENDVIDERE SKAL AREALET UNDER KURVEN FOR STABILITETSARMEN(GZ-KURVEN) MELLEM KRÆNGNINGSVINKLERNE 30 GRADER OG 40 GRADER, ELLER MELLEM 30 GRADER OG THETA F, HVIS DENNE ER MINDRE END 40 GRADER, VÆRE MINDST 0,03 RADIANMETER. 2.1.2 STABILITETSARMEN GZ SKAL VÆRE MINDST 0,20 M VED EN KRÆNGNINGSVINKEL, DER ER LIG MED ELLER STØRRE END 30 GRADER, MEN SOM IKKE OVERSTIGER 40 GRADER ELLER THETA F, HVIS DENNE VINKEL ER MINDRE END 40 GRADER. 2.1.3 DEN MAKSIMALE STABILITETSARM SKAL FOREKOMME VED EN KRÆNGNINGSVINKEL, DER ER MINDST 25 GRADER. 2.1.4 METACENTERHØJDEN GM SKAL VÆRE MINDST 0,15 M. 2.2 HVOR RULLEDÆMPNINGSANLÆG ER INSTALLERET I SKIBET, SKAL DET GODTGØRES, AT DE OVENNÆVNTE KRITERIER KAN OVERHOLDES, EFTER AT KOREKTION FOR FRIE OVERFLADER I TANKENE ER FORETAGET. 2.3 SÅFREMT SKIBET AGTES ANVENDT I FARVANDE, HVOR DER ER NÆRLIGGENDE FARE FOR OVERISNING, ELLER UNDER ANDRE VILKÅR, DER PÅVIRKER STABILITETEN UGUNSTIGT, MÅ DISSE FORHOLD TAGES I BETRAGTNING VED BEREGNING AF KG I DE RELEVANTE LASTEKONDITIONER, JFR. RETNINGSLINIERNE I APPENDIX III I IMCO RES. A.168 (ES IV). 2.4 DER SKAL TAGES HENSYN TIL EVENTUELLE UGUNSTIGE INDVIRKNINGER PÅ STABILITETEN, SÅFREMT VISSE BULKLADNINGER TRANSPORTERES. DER SKAL HERUNDER TAGES HENSYN TIL RETNINGSLINIERNE I »CODE OF PRACTICE FOR BULK CARGOES« (IMCO 1972). 2.5 LASTSKIBE, DER IØVRIGT OMFATTES AF SÆRLIGE BESTEMMELSER VEDRØRENDE STABILITET I UBESKADIGET ELLER BESKADIGET TILSTAND, SKAL TILLIGE OPFYLDE DISSE BESTEMMELSER. 2.6 FØLGENDE YDERLIGERE KRITERIER SKAL ANVENDES FOR PASSAGERSKIBE: 2.6.1 KRÆNGNINGSVINKLEN SOM FØLGE AF SAMMENSTIMLEN AF PASSAGERER I EN SIDE MÅ IKKE OVERSTIGE 10 GRADER, JFR. RETNINGSLINIERNE I IMCO RES. A. 167 i APPENDIX II (ES IV). 2.6.2 KRÆNGNINGSVINKLEN SOM FØLGE AF DREJNING MÅ IKKE OVERSTIGE 10 GRADER, NÅR VINKLEN BEREGNES VED BRUG AF FØLGENDE FORMEL: 0,02 Voi 2.potens (KG - d) MR = ------------- delta --------- L 2 HVOR: MR = KRÆNGNINGSMOMENTET I TONSMETER Vo = SERVICEFART I M/SEK. L = LÆNGDE AF SKIBET I VANDLINIEN DELTA = VÆGTEN AF SKIBET I METRISKE TONS d = MIDDELDYBGANGEN KG = HØJDEN AF TYNGDEPUNKTET OVER BASISLINIEN (BL) EFTER KORREKTION FOR FRIE OVERFLADER. 2.7 DESUDEN SKAL DE SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR PASSAGERSKIBE VEDRØRENDE STABILITET I BESKADIGET TILSTAND VÆRE OPFYLDT. .3 DEFINITIONER .3.1 DEFINITION AF BASISLINIE .3.1.1 STÅLSKIBE: EN LINIE PARALLEL MED SKIBETS KONSTRUKTIONSVANDLINIE GENNEM KØLPLADENS INDVENDIGE SKÆRING MED CENTERLINIEN PÅ MIDDELSPANTET. 3.1.2 TRÆSKIBE: EN LINIE PARALLEL MED SKIBETS KONSTRUKTIONSVANDLINIE GENNEM UDVENDIG SPUNDING PÅ MIDDELSPANTET. 3.2 GRÆNSEKURVE. GRÆNSEKURVE FOR MAKSIMALT TILLADELIGT DELTA X KG AFSAT OVER DEPLACEMENTET. .4 BESKRIVELSE AF BEREGNINGER 4.1 HYDROSTATISKE OG ISOCLINE (MS) DATA SKAL BEREGNES VED HJÆLP AF ELEKTRONREGNEMASKINE VED EN AF DIREKTORATET ACCEPTERET INSTITUTION, MEDMINDRE ANDET PÅ FORHÅND ER AFTALT MED DIREKTORATET. 4.2 HYDROSTATISKE OG ISOCLINE (MS) DATA SKAL I ALMINDELIGHED BEREGNES PÅ GRUNDLAG AF SKIBETS KONSTRUKTIONSTRIM. 4.2.1 HVIS SKIBETS TRIM UNDER DRIFT VIL KUNNE AFVIGE VÆSENTLIGT FRA KONSTRUKTIONSTRIMMEL, SKAL TILSVARENDE BEREGNINGER UDFØRES FOR DE MAKSIMALE AFVIGELSER FRA KONSTRUKTIONSTRIMMET. 4.2.2 BEREGNINGERNE SKAL UDFØRES TIL OVERKANT AF DÆK OG YDERSIDE AF KLÆDNING. FOR TRÆSKIBE FORETAGES OPMÅLINGEN TIL YDERKANT AF KLÆDNING. 4.2.3 LUKKEDE OVERBYGNINGER, TRUNKE OG LUGER, DER OPFYLDER BESTEMMELSERNE I LASTELINIEKONVENTIONEN AF 1966, KAN MEDTAGES I BEREGNINGERNE, SÅFREMT DE LIGGER UMIDDELBART PÅ ØVERSTE GENNEMGÅENDE DÆK. 4.3 LASTEKONDITIONER DER SKAL FORETAGES BEREGNINGER AF FORELØBIGE LASTEKONDITIONER MED TILHØRENDE GZ-KURVER SVARENDE TIL REDERENS FORVENTEDE BRUG AF SKIBET, OG SOM ANGIVER SAMTLIGE VÆGTE (LET SKIB, LADNING, TANKINDHOLD, PASSAGERER, BESÆTNING, STORES ETC.) MED ANGIVELSE AF LODRET OG LANGSKIBS TYNGDEPUNKTER OG MOMENTER, KORREKTION FOR FRIE OVERFLADER SAMT DEPLACEMENT, GM, KG, DYBGANGE OG TRIM. 4.3.1 FOR PASSAGERSKIBE BEREGNES MINDST FØLGENDE KONDITIONER: .1 FULDT LASTET AFSEJLINGSKONDITION MED FULD BEHOLDNING AF STORES, BRÆNDSTOF OG FERSKVAND SAMT DET TOTALT TILLADTE ANTAL PASSAGERER MED DERES BAGAGE. .2 ANKOMSTKONDITION MED DET TOTALT TILLADTE ANTAL PASSAGERER MED DERES BAGAGE SAMT MED 50% STORES, BRÆNDSTOF OG FERSKVAND. .3 SOM UNDER .2, MEN MED 10% STORES, BRÆNDSTOF OG FERSKVAND. .4 UDEN LADNING, MEN MED FULD BEHOLDNING AF STORES, BRÆNDSTOF OG FERSKVAND OG DET TOTALT TILLADTE ANTAL PASSAGERER. .5 SAMME KONDITION SOM UNDER .4, MEN MED 10% BRÆNDSTOF, FERSKVAND OG STORES. 4.3.2 FOR LASTSKIBE BEREGNES MINDST FØLGENDE KONDITIONER: .1 AFGANGSKONDITION MED FULD LADNING ENSARTET FORDELT OG MED FULD BEHOLDNING AF BRÆNDSTOF, FERSKVAND OG STORES. .2 ANKOMSTKONDITION - SOM UNDER .1, MEN MED 10% BRÆNDSTOF, FERSKVAND OG STORES. .3 AFGANGSKONDITION I BALLAST UDEN LADNING, MEN MED FULD BEHOLDNING AF BRÆNDSTOF, FERSKVAND OG STORES. .4 ANKOMSTKONDITION I BALLAST SOM UNDER .3, MEN MED 10% BRÆNDSTOF, FERSKVAND OG STORES. 4.3.2.1 LASTEKONDITIONER FOR SANDPUMPERE. .1 LET SKIB MED STORES OG 10% BUNKER. .2 100% BUNKER, INGEN LAST. .3 10% BUNKER, VAND I LASTKASSE TIL BREDESTE STED. .4 10% BUNKER, VAND TIL OVERKANT LASTKASSE. .5 10% BUNKER, 1/3 SANDLAST, VAND TIL OVERKANT LASTKASSE. .6 10% BUNKER, 2/3 SANDLAST, VAND TIL OVERKANT LASTKASSE. .7 10% BUNKER, LASTKASSE FYLDT MED SAND. .8 70% BUNKER, LASTKASSE FYLDT MED SAND. .9 I 3, 4, 5 og 6 REGNES MED FRI OVERFLADEVIRKNING FRA VANDET I LASTKASSEN. VÅDT SAND REGNES TIL VÆGTFYLDE = 2,0. .10 VED UDDYBNINGSARBEJDE, HVOR F.EKS.MUDDER FOREKOMMER, SKAL DER REGNES MED FULD FRI OVERFLADEEFFEKT FRA LASTEN. VÆGTFYLDEN FOR MUDDER O.LIGN. SÆTTES TIL 1,5. 4.3.3 I TILFÆLDE, HVOR SKIBETS LASTEKONDITIONER UNDER ALMINDELIG DRIFT VIL AFVIGE VÆSENTLIGT FRA OVENNÆVNTE KONDITIONER, SKAL TILLIGE FORETAGES BEREGNING AF DISSE LASTEKONDITIONER (SPECIALLASTER, OVERISNING M.V.). 4.3.4 BEREGNEDE VÆRDIER FOR DEPLACEMENT OG LODRET MOMENT OVER BASISLINIEN FOR OVENNÆVNTE LASTEKONDITIONER SKAL TILLIGE VÆRE PLOTTET PÅ DIAGRAMMET MED GRÆNSEKURVEN. 4.3.5 I TILFÆLDE, HVOR SKIBET VIL SYNKE SOM FØLGE AF INDSTRØMNING AF VAND IGENNEM EN ÅBNING, DER IKKE ER FORSYNET MED VEJRTÆTTE LUKKEMIDLER, SKAL GZ-KURVEN AFBRYDES VED DEN TILSVARENDE INDSTRØMNINGSVINKEL. .5 KRÆNGNINGSPRØVE 5.1 FOR BESTEMMELSE AF SKIBETS LETVÆGT OG LETVÆGTSTYNGDEPUNKTETS LODRETTE BELIGGENHED SKAL DER UDFØRES EN KRÆNGNINGSPRØVE UNDER KONTROL AF SKIBSTILSYNET ELLER ANDEN INSTITUTION EFTER BEMYNDIGELSE FRA DIREKTORATET I DET ENKELTE TILFÆLDE. 5.2 DATA FOR KRÆNGNINGSPRØVEN SKAL ANGIVES PÅ DIREKTORATETS STANDARDFORMULAR, JFR. BILAG 1, SIDE 48 og 49. I FORBINDELSE MED DEN NÆVNTE FORMULAR SKAL FØLGENDE FREMHÆVES: .1 DYBGANGE AFLÆSES PÅ AMNINGSMÆRKER OG KORRIGERES FOR AFSTAND TIL PERPENDIKULÆRER. .2 HVIS AMNINGSMÆRKET IKKE FOREFINDES, MÅLES FRIBORD FOR OG AGTER SAMT VED kryds i nul SB OG BB. .3 TIL MÅLING AF KRÆNGNINGER BENYTTES ENTEN 2 LODLINER ELLER INCLINOMETER (ELLER TILSVARENDE INSTRUMENT) SAMT EN LODLINE FOR KONTROL (INSTRUMENTUDTEGNING VEDLÆGGES). .4 LODLINER SKAL HAVE EN PASSENDE LÆNGDE, MEN MÅ IKKE VÆRE KORTERE END 2 METER. .5 DER FORETAGES MINDST 4 KRÆNGNINGER. .6 KRÆNGNINGERNE SKAL HAVE EN PASSENDE STØRRELSE (0,025 MINDRE END TG THETA MINDRE END 0,040). .7 HVIS SKIBETS TRIM I FORHOLD TIL KONSTRUKTIONSVANDLINIERNE UNDER PRØVEN ER STØRRE END 1,5% AF Lpp, SKAL DEPLACEMENT OG BM SPECIELT BEREGNES TIL DEN AKTUELLE VANDLINIE. .8 DER FORETAGES KORREKTIONER FOR EVENTUELLE FRIE VÆSKEOVERFLADER UNDER PRØVEN. .9 DER FORETAGES BEREGNING AF TYNGDEPUNKTETS LANGSKIBS BELIGGENHED. 5.3 VED KRÆNGNINGSPRØVENS UDFØRELSE SKAL FØLGENDE IAGTTAGES: .1 ALLE SKIBETS TANKE SKAL SÅ VIDT MULIGT PEJLES MED STÅLPEJLEBÅND OG VÆRE TOMME ELLER FYLDTE. .2 SKIBET SKAL SÅ VIDT MULIGT VÆRE FÆRDIGT, SÅLEDES AT KORREKTIONEN FOR OVERSKYDENDE OG MANGLENDE VÆGTE BLIVER SÅ LILLE SOM MULIGT. .3 OPGØRELSE OVER MANGLENDE OG OVERSKYDENDE VÆGTE MED ANGIVELSE AF LODRET OG LANGSKIBS TYNGDEPUNKT SKAL VEDLÆGGES KRÆNGNINGSRAPPORTEN. 5.4 HVIS VEJRFORHOLDENE SKØNNES AT VÆRE FOR DÅRLIGE, ELLER HVIS KORREKTIONER FOR MANGLENDE OG OVERSKYDENDE VÆGTE SKØNNES FOR STORE, KAN SKIBSTILSYNET ELLER DEN AF DIREKTORATET BEMYNDIGEDE INSTITUTION UDSÆTTE KRÆNGNINGSPRØVEN INDTIL ET TIDSPUNKT, HVOR DET SKØNNES, AT TILSTRÆKKELIGT NØJAGTIGE DATA KAN AFLÆSES. 5.5 DIREKTORATET KAN FORLANGE EN NY KRÆNGNINGSPRØVE AFHOLDT, HVIS DER VED GENNEMGANGEN AF KRÆNGNINGSRAPPORTEN KONSTATERES UNØJAGTIGHEDER, SOM KAN HAVE VÆSENTLIG INDFLYDELSE PÅ BEREGNINGEN AF SKIBETS STABILITETSFORHOLD. 5.6 ØNSKES FRITAGELSE FOR AFHOLDELSE AF KRÆNGNINGSPRØVE KOMMER FØLGENDE RETNINGSLINIER TIL ANVENDELSE: .1 DER SKAL FOR MINDST 2 SØSTERSKIBE, BYGGET VED SAMME VÆRFT, FORELIGGE DATA FOR KRÆNGNINGSPRØVE, SOM VISER GOD OVERENSSTEMMELSE. DER KAN DA FORVENTES FRITAGELSE I FORBINDELSE MED DE EFTERFØLGENDE 2 SØSTERSKIBE. .2 ANMODNING OM FRITAGELSE SENDES TIL DIREKTORATET BILAGT DIREKTORATETS STANDARDFORMULAR »ERKLÆRING VEDRØRENDE SØSTERSKIBE« I UDFYLDT STAND, JFR. BILAG 2, SIDE 50 og 51. .3 LETVÆGTSOPGØRELSEN, SOM SKAL PÅFØRES SØSTERSKIBSERKLÆRINGEN, SKAL FORETAGES UNDER KONTROL AF SKIBSTILSYNET ELLER ANDEN INSTITUTION EFTER BEMYNDIGELSE FRA DIREKTORATET I DET ENKELTE TILFÆLDE. 5.7 DE I BILAG 1 OG 2 VISTE FORMULARER KAN REKVIRERES AF DIREKTORATET. .6 VEJLEDNING TIL SKIBETS FØRER 6.1 OM BORD PÅ ETHVERT SKIB, SOM ER OMFATTET AF NÆRVÆRENDE REGLER, SKAL DER TIL BRUG FOR SKIBETS FØRER VÆRE EN VEJLEDNING VEDRØRENDE SKIBETS STABILITETSFORHOLD. 6.1.1 DENNE VEJLEDNING SKAL INDEHOLDE ALT MATERIALE, SOM ER NØDVENDIGT FOR AT SÆTTE SKIBETS FØRER I STAND TIL AT VURDERE SKIBETS STABILITETSFORHOLD UNDER FORSKELLIGE DRIFTSFORHOLD OG SOM TILLIGE GIVER OPLYSNING OM, AT SEJLADS I KONDITIONER, HVOR DELTA X KG LIGGER OVER GRÆNSEKURVEN, VIL MEDFØRE, AT SKIBETS STABILITET ER UTILSTRÆKKELIG. STABILITETSOPLYSNINGERNE I VEJLEDNINGEN SKAL OMFATTE FØLGENDE: ANGIVELSE AF VOLUMINER OG TYNGDEPUNKTER FOR LASTRUM OG TANKE (EVT. KAPACITETSPLAN). HYDROSTATISKE KURVEBLADE ELLER TABELLER. ISOCLINE (MS) KURVER ELLER TABELLER. GRÆNSEKURVE FOR MAKSIMALT TILLADELIGT DELTA X KG AFSNIT OVER DEPLACEMENTET. SKEMAER FOR BEREGNING AF DELTA X KG. ENDELIGE LASTEKONDITIONER MED TILHØRENDE GZ-KURVER. OPLYSNINGER OM FORSVARLIG BRUG AF RULLEDÆMPNINGSANLÆG, SÅFREMT ET SÅDANT ER INSTALLERET I SKIBET. 6.1.2 DET SKAL ENDVIDERE FREMGÅ AF VEJLEDNINGEN, AT OVERHOLDELSE AF STABILITETSKRITERIERNE IKKE SIKRER UBETINGET MOD KÆNTRING ELLER FRITAGER SKIBSFØREREN FOR HANS ANSVAR, OG AT SKIBSFØREREN DERFOR STADIG SKAL UDØVE SUND DØMMEKRAFT OG GODT SØMANDSSKAB UNDER HENSYNTAGEN TIL VEJRFORHOLD OG FARVAND OG SKAL TRÆFFE SÅDANNE HENSIGTSMÆSSIGE FORANSTALTNINGER MED HENSYN TIL SEJLADSEN, SOM DE TILSTEDEVÆRENDE OMSTÆNDIGHEDER TILSIGER, AT DER SKAL DRAGES OMSORG FOR, AT SKIBETS LADNING KAN STUVES SÅLEDES, AT OPFYLDELSE AF KRITERIERNE VIL KUNNE OPNÅS, OG AT LADNINGSMÆNGDEN OM NØDVENDIGT SKAL BEGRÆNSES OG/ELLER BALLAST INDTAGES, AT DER, FØR REJSEN PÅBEGYNDES, DRAGES OMSORG FOR, AT LADNINGEN OG STØRRE UDRUSTNINGSGENSTANDE ER FORSVARLIGT STUVET, SÅLEDES AT RISIKOEN FOR FORSKYDNING UNDER SEJLADS BEGRÆNSES MEST MULIGT. 6.1.3 SKIBETS FØRER SKAL ENDELIG GØRES OPMÆRKSOM PÅ, AT SÅFREMT SKIBET UNDERKASTES EN OMBYGNING, SOM VIL FÅ INDFLYDELSE PÅ STABILITETSFORHOLDENE, SKAL NYE KORRIGEREDE STABILITETSOPLYSNINGER UDARBEJDES. 6.2 FOR SANDSUGERE SKAL FØREREN GØRES OPMÆRKSOM PÅ, AT SANDLAST VED SEJLADS I UROLIGT VEJR SKAL VÆRE »LÆNSET« VED BUNDSUGNING. 7 MATERIALE DER SKAL INDSENDES TIL DIREKTORATETS KONTROL OG GODKENDELSE 7.1 DER SKAL PÅ TIDLIGST MULIGE TIDSPUNKT INDEN KØLLÆGNINGEN INDSENDES 3 EKSEMPLARER AF NEDENSTÅENDE TEGNINGER OG BEREGNINGER TIL DIREKTORATET. 7.1.1 GENERALARRANGEMENT MED ANGIVELSE AF KAPACITETER OG TYNGDEPUNKTER FOR LASTRUM OG TANKE (EVT. KAPACITETSPLAN). 7.1.2 BESKRIVELSE AF OVERBYGNINGER, TRUNKE OG LUGER, DER ER INDBEFATTET VED BEREGNING AF ISOCLINE (MS) KURVER. 7.1.3 LINIETEGNING. 7.1.4 FØLGENDE DATA FOR SKIBET OPSAT I KURVEBLADE ELLER TABELFORM: BESKRIVELSE BETEGNELSE DEPL. I KUBIKMETER OG T (vf. 1,025) TREKANT SPIDS NEDAD OG TREKANT SPIDS OPAD OPDRIFTCENTRETS BELIGGENHED OVER BL KB METACENTRETS LODRETTE AFSTAND FRA OPDRIFTCENTRET BM METACENTRETS LODRETTE AFSTAND FRA BL KM OPDRIFTSCENTRETS LANGSKIBS BELIGGENHED LCB VANDLINIETYNGDEPUNKTETS LANGSKIBS BELIGGENHED LCF TRIMMOMENT MTC (tm/cm) NEDTRYKNINGSVÆGTEN TPC (t/cm) MIDDELSPANTKOEFFICIENT BETA (CM) BLOKKOEFFICIENT ALPHA (CB) ISOCLINE DATA, BEREGNET FOR KRÆNNINGSVINKLERNE 10GRADER 20GRADER 30GRADER 40GRADER 50GRADER OG 60GRADER OG FOR MINDST 6 DEPLACEMENTER DÆKKENDE OMRÅDET FRA LET SKIB TIL FULDT LASTET SKIB MS 7.1.5 BEREGNINGERNE SKAL VÆRE LEDSAGET AF EN KOPI AF DEN PÅGÆLDENDE INSTITUTIONS KONTROL AF INDLÆSTE DATA, EVT. I FORM AF ET SPANTERIDS UDTEGNET VED HJÆLP AF ELEKTRONREGNEMASKINE. 7.1.6 EN MÅLSAT SKITSE VISENDE AFSTAND FRA DEN DEFINEREDE BASISLINIE TIL UNDERKANT KØL (PLADEKØL, SKINNEKØL, STRÅKØL) SAMT MED ANGIVELSE AF KONSTRUKTIONSTRIMMET (STYRLASTHIGHED). 7.1.7 GRÆNSEKURVE FOR MASKIMALT TILLADELIG DELTA X KG AFSAT OVER DEPLACEMENTET. 7.1.8 FORELØBIGE LASTEKONDITIONER. 7.2 EFTER KRÆNGNINGSPRØVEN SKAL FØLGENDE MATERIALE INDSENDES: 7.2.1 KRÆNGNINGSPRØVERAPPORT. 7.2.2 ENDELIGE LASTEKONDITIONER SOM ER KORRIGERET EFTER KRÆNGNINGSPRØVENS RESULTATER. 7.2.3 VEJLEDNING TIL SKIBETS FØRER. 7.2.4 ARRANGEMENT TIL JÆVN FORDELING I LASTRUMMET UNDER INDPUMPNING AF SAND I SANDPUMPERE. .8 INDKØBTE SKIBE. 8.1 REGLEN OM INDSENDELSE AF FORELØBIGE STABILITETSOPLYSNINGER FINDER IKKE ANVENDELSE PÅ INDKØBTE SKIBE. 8.2 DIREKTORATET KAN I DET ENKELTE TILFÆLDE AFGØRE, OM DE FREMSENDTE OPLYSNINGER OM SKIBETS STABILITETSFORHOLD, HERUNDER RESULTATERNE FRA KRÆNGNINGSPRØVEN, KAN ANVENDES SOM GRUNDLAG FOR DIREKTORATETS GODKENDENDELSE OG VED UDARBEJDELSE AF DET MATERIALE, DER SKAL FOREFINDES OM BORD TIL BRUG FOR SKIBETS FØRER. .9 DIREKTORATETS KONTROL OG GODKENDELSE AF STABILITETEN 9.1 DET UNDER PKT. 7 OMHANDLEDE MATERIALE SKAL AF STATENS SKIBSTILSYN UNDERKASTES KONTROL, DER SIKRER, AT DE OPGIVNE DATA M.V. SVARER TIL DET FORELIGGENDE SKIB, OG AT BEREGNINGER M.V. ER UDFØRT I OVERENSTEMMELSE MED DE FORAN GIVNE REGLER. 9.2 VISER DIREKTORATETS KONTROL AF DET INDSENDTE MATERIALE, AT DELTA X KG I DE FORELØBIGE LASTEKONDITIONER LIGGER UNDER GRÆNSEKURVEN, GIVES DER FORELØBIG GODKENDELSE AF SKIBETS STABILITET. ER DETTE IKKE TILFÆLDET, NÆGTES GODKENDELSE. 9.3 VISER KRÆNGNINGSPRØVEN OG DE SOM FØLGE HERAF FORETAGNE KORREKTIONER, AT DELTA X KG I DE ENDELIGE LASTEKONDITIONER LIGGER UNDER GRÆNSEKURVEN, GODKENDES SKIBET I STABILETSMÆSSIG HENSEENDE. ER DETTE IKKE TILFÆLDET, NÆGTES GODKENDELSE, OG FARTSHJEMMEL VIL IKKE BLIVE UDSTEDT. Regel 23. Havarikontrolplaner i passagerskibe Til vejledning for den vagthavende officer skal der til stadighed være anbragt planer, der for hvert dæk og lastrum tydeligt viser de vandtætte rums begrænsninger, åbningerne deri med lukkemidler og placeringen af eventuelle betjeningsorganer samt de foranstaltninger, der skal træffes til udligning af enhver slagside, der skyldes vandfyldning. Der skal endvidere til brug for skibsofficererne findes hæfter, der indeholder de nævnte oplysninger. Regel 24. Mærkning, periodiske øvelser med og eftersyn af vandtætte døre etc. i passagerskibe 1 Denne regel finder anvendelse på alle skibe. 2.1 Der skal ugentligt afholdes øvelser i betjening af vandtætte døre, koøjer, ventiler og lukkemekanismer for spygatter, aske- og affaldsskakter. I skibe, hvor rejsen varer over en uge, skal der afholdes en fuldstændig øvelse, før skibet forlader havn, og yderligere øvelser mindst en gang om ugen under rejsen. 2.2 Der skal foretages en daglig prøve af alle vandtætte døre, såvel maskinelt betjente døre som hængslede døre, i hovedtværskibsskodderne, når de benyttes i søen. 3.1 De vandtætte døre og alle dertil hørende mekanismer og indikatorer, alle ventiler, der skal være lukket for at gøre et rum vandtæt, samt alle ventiler, som kræver betjening af hensyn til kontrollen med krydsforbindelser i tilfælde af haveri, skal underkastet periodiske eftersyn under rejsen mindst en gang om ugen. 3.2 Sådanne ventiler, døre og mekanismer skal være mærket på en sådan måde, at de kan betjenes rigtigt, så den størst mulige sikkerhed opnås. Regel 25. Indførsler i passagerskibes journaler 1 Denne paragraf finder anvendelse på alle skibe. 2 Hængslede døre, aftagelige plader, koøjer, landgangs-, last- og kulporte samt andre åbninger, der ifølge disse forskrifter skal holdes lukket under rejsen, skal lukkes, før skibet forlader havn. Tidspunktet for lukning og for åbning (hvis åbning er tilladt efter disse forskrifter) skal indføres i den skibsjournal, som måtte være foreskrevet af administrationen. 3 Alle øvelser og eftersyn foreskrevet i regel 24 skal indføres i journalen med en udtrykkelig angivelse af eventuelt konstaterede mangler. AFSNIT C. MASKININSTALLATIONER) (Hvor ikke andet udtrykkeligt er bestemt, finder afsnit C anvendelse på passager- og lastskibe) Regel 26. Almindelige bestemmelser 1 Maskineri, kedler og andre trykbeholdere samt de dermed forbundne rørsystemer og tilbehør skal være således udformet og konstrueret, at de er velegnede til den funktion de er bestemt for, og skal være således anbragt beskyttet, at de frembyder mindst mulig fare for de ombordværende personer under fornøden hensyntagen til bevægelige dele, varme overflader og andre faremomenter. Ved konstruktionen skal der tages hensyn til de anvendte byggematerialer, udrustningens formål, de driftsforhold den vil blive udsat for samt miljøforholdene om bord. .2 FOR UKLASSEDE MASKIN- OG KEDELANLÆG M.V. GÆLDER MED HENSYN TIL KONSTRUKTION, STYRKE OG MATERIALEDIMENSIONER I ALMINDELIGHED, AT DE REGLER, SOM ANVENDES AF ET AF DE AF MINISTERIET TIL ENHVER TID ANERKENDTE KLASSIFIKATIONSSELSKABER, KAN ANVENDES PÅ ETHVERT PUNKT, OM HVILKET DER I NÆRVÆRENDE FORSKRIFTER IKKE ER FASTSAT SÆRLIGE BESTEMMELSER. .3 FOR ANLÆG, SOM ER KLASSET, ELLER SOM BYGGES TIL OPTAGELSE I KLASSE, ANERKENDES KLASSENS REGLER SOM FYLDESTGØRENDE PÅ ETHVERT PUNKT, OM HVILKET DER I DISSE FORSKRIFTER IKKE ER FASTSAT SÆRLIGE BESTEMMELSER. .4 UANSET DET I 1.3 ANFØRTE KAN DIREKTORATET, HVOR SÆRLIGE FORHOLD GØR SIG GÆLDENDE, STILLE STRENGERE KRAV TIL ET ANLÆG END FORESKREVET VED KLASSENS REGLER. .5 DER SKAL I FORNØDENT OMFANG FÆRE ANBRAGT SOLIDE OG FORSVARLIGT SIKREDE GELÆNDERE, HÅNDLISTER, FODSKÆRME ELLER LIGNENDE. DØRK OG RISTVÆRKER SKAL VÆRE SKRIDSIKRE OG SKAL VÆRE UDFØRT AF STÅL ELLER ANDET IKKE BRÆNDBART MATERIALE. .6 KRANBJÆLKER, KRANLØBERE, KRANER OG TALJER SKAL VÆRE MÆRKET MED ARBEJDSBELASTNINGEN. KRANARRANGEMENTER SKAL VÆRE LET TILGÆNGELIGE FOR EFTERSYN OG SKAL VÆRE AFPRØVET MED 150% AF ARBEJDSBELASTNINGEN. BELASTNINGEN MÅ IKKE KUNNE OVERSKRIDE ARBEJDSBELASTNINGEN MED MERE END 5%. KRANKROGE SKAL VÆRE KONSTRUERET MED SIKRING MOD UDHUGNING. .7 TRYKMKÅLERE, UDSAT FOR DAMP- ELLER LUFTTRYK OVER + 0,2 N/KVADRATMILLIMETER, SKAL VÆRE SÅLEDES KONSTRUERET ELLER ANBRAGT, AT DER IKKE VED BRUD I MÅLERENS INDVENDIGE DELE KAN OPSTÅ RISIKO FOR TILSKADEKOMST. .8 DAMPRØR SKAL VÆRE ISOLEREDE, BEKLÆDT MED IKKE-BRÆNDBART MATERIALE OG SKÆRMET I DET OMFANG, HENSYNET TIL AFVÆGELSE AF ULYKKER KRÆVER DET. .9 DER SKAL VÆRE DRAGET OMSORG FOR, AT ALLE UDSTØDSRØR OG LYDDÆMPERE ER TÆTTE, SKÆRMET OG ISOLERET MED IKKE-BRÆNDBART MATERIALE I TILSTRÆKKELIGT OMFANG. .10 ALLE UDSTØDSRØR FRA MASKINERI AF TYPE MED INDVENDIG FORBRÆNDING SKAL VÆRE FØRT SÆRSKILT TIL FRI LUFT, ELLER DER SKAL VÆRE TRUFFET ANDRE AF DIREKTORATET GODKENDTE FORANSTALTNINGER TIL FORHINDRING AF RØGGASFORGIFTNING. .11 FAST ANBRAGTE BEHOLDERE, DER INDEHOLDER LUFTARTER UNDER TRYK, SKAL MED HENSYN TIL KONSTRUKTION, STYRKE OG MATERIALEDIMENSIONER OPFYLDE DE AF DIREKTORATET FASTSATTE ELLER ANERKENDTE REGLER. SÅDANNE BEHOLDERE SKAL I ALMINDELIGHED OPFYLDE REGEL 34. BEHOLDERE MED ET ARBEJDSTRYK UNDER 0,2 N/KVADRATMILLIMETER KAN UDFØRES AF ALMINDELIG BEHOLDERPLADE. .12 TRANSPORTABLE BEHOLDERE, SÅSOM ILT- OG GASFLASKER, ILDSLUKNINGSAPPARATER M.V., SKAL MED HENSYN TIL KONSTRUKTION, INDRETNING OG MÆRKNING OPFYLDE DE TIL ENHVER TID GÆLDENDE BESTEMMELSE FOR SÅDANNE BEHOLDERE. TRANSPORTABLE BEHOLDERE FOR TRYKLUFT TIL LUFTVÆRKTØJ OG LIGNENDE SKAL MED HENSYN TIL KONSTRUKTION, STYRKE, MATERIALEDIMENSIONER OG UDSTYR I ALMINDELIGHED OPFYLDE BESTEMMELSERNE I REGEL 34. .13 ALLE TRANSPORTABLE BEHOLDERE FOR SAMMENTRYKKEDE FORDRÅBEDE ELLER UNDER TRYK OPLØSTE LUFTARTER, SOM KAN NÆRE EN EVENTUEL BRAND, SKAL STRAKS EFTER BRUGEN ANBRINGES PÅ ET OVER SKODDÆKKET PASSENDE STED, HVORFRA DER ER DIREKTE ADGANG TIL FRIT DÆK. .14 DRIVHJUL, TRANSMISSIONER OG ANDRE BEVÆGELIGE DELE PÅ SPIL, KRANER OG ANDET MASKINERI UNDEN FOR MASKINRUM SKAL VÆRE SKÆRMET PÅ BETRYGGENDE MÅDE. ALLE SPIL SKAL VÆRE FORSYNET MED BREMSEMEKANISME. SPILKOBLINGER OG, OM NØDVENDIGT, MANØVREHÅNDTAG SKAL HAVE PÅLIDELIG LÅSEANORDNING. .15 MASKINRUM SKAL VÆRE GODT BELYST VED ELEKTRISK LYS OG INSTALLATIONEN VÆRE OPDELT I MINDST TO GRUPPER. 2 Adminstrationen skal i særlig grad have opmærksomheden henvendt på driftssikkerheden af væsentlige enkeltkomponenter i fremdrivningsanlægget og kan kræve en særskilt energikilde til fremdrivning, der er tilstrækkelig til at give skibet manøvrefart, navnlig i tilfælde af ukonventionelle anlæg. 3 Der skal forefindes midler, hvorved fremdrivningsmaskineriets normale drift kan opretholdes eller genoprettes, også selvom en af de vigtige hjælpeinstallationer skulle ophøre med at virke. Opmærksomheden skal i særlig grad være henvendt på funktionsfejl ved: .1 et generatorsæt, der tjener som elektrisk hovedenergikilde; .2 dampforsyningskilderne; .3 fødevandsanlæggene for kedler; .4 brændselsolieanlæggene for kedler eller motorer; .5 midlerne til at frembringe smøreolietryk; .6 midlerne til at frembringe vandtryk; .7 en kondensatpumpe og arrangementet til opretholdelse af vakuum i kodensatorer; .8 den mekaniske lufttilførsel til kedler; .9 en luftkompressor - receiver for start eller til kontrolformål; .10 de hydrauliske, pneumatiske eller elektriske kontrolmidler i hovedfremdrivningsmaskineriet, herunder stilbare propeller. .11 DER SKAL DRAGES OMSORG FOR, AT TILFRYSNING AF SKIBETS FLØJTE ELLER SIRENE IKKE KAN FINDE STED. .12 PERSON- OG VAREELEVATORER SKAL MED HENSYN TIL DIMENSIONERING, UDSTYR INDRETNING, PERSONANTAL OG/ELLER VAREMÆNGDE OPFYLDE DE AF DIREKTORATET, I HVERT ENKELT TILFÆLDE ELLER FOR HVER ENKEL ANLÆGSTYPE FASTSATTE BESTEMMELSER. .2 INSTALLATIONSTEGNINGER OG VEDLIGEHOLDELSESBESKRIVELSER, HERUNDER BESTEMMELSER OM PERIODISKE BESIGTIGELSER SKAL GODKENDES AF DIREKTORATET. SKIBSTILSYNET SKAL BESIGTIGE OG GODKENDE ANLÆGGENE, FORINDEN DE TAGES I BRUG. .3 EFTER GODKENDELSE UDSTEDER SKIBSTILSYNET GODKENDELSESATTEST, SOM SKAL OPBEVARES OM BORD. .4 SKIBSTILSYNET KAN TILLADE, AT DE PERIODISKE BESIGTIGELSER FORETAGES AF SKIBETS MASKINCHEF, AF EN AF DIREKTORATET UDPEGET SAGKYNDIG PERSON OG/ELLER AF ET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB. Administrationen kan dog, under hensyntagen til et overordnet sikkerhedshensyn, godkende en delvis reduktion af fremdrivningsevnen. 4 Der skal forefindes midler til at sikre, at maskineriet kan komme til at fungere igen efter en »dødt skib« tilstand uden hjælp udefra. 5 Alle kedler, maskindele, dampanlæg, hydrauliske anlæg, trykluftanlæg og alle andre anlæg med dermed forbundet tilbehør, som arbejder under indvendigt tryk, skal underkastes passende prøver, herunder en trykprøve, før de sættes i drift for første gang. 6 Hovedfremdrivningsanlægget og alle hjælpemaskiner, der er nødvendige for skibets fremdrivning og sikkerhed, skal, således som de er anbragt i skibet, være indrettet til at fungere, når skibet ligger på ret køl, og når det har slagside med en krængningsvinkel til og med 15 grader på en af siderne under statiske forhold, og 22,5 grader under dynamiske forhold (rullende) til begge sider og samtidig dynamiske hældende (duvende) 7,5 grader forskibs eller agterskibs. Administrationen kan tillade afvigelser fra disse vinkler under hensyntagen til skibets type, størrelse og driftsforhold. 7 Der skal træffes foranstaltninger til at lette rengøring, eftersyn og vedligeholdelse af hovedfremdrivnings- og hjælpemaskineri, herunder kedler og trykbeholdere. 8 Opmærksomheden skal i særlig grad være henvendt på fremdrivningsanlæggenes udformning, konstruktion og installation, således at deres vibrationer ikke medfører for store spændinger i disse maskiner inden for de normale driftsområder. Regel 27. Maskineri 1 Hvor der er risiko for maskineriet på grund af for høj omdrejningshastighed, skal der træffes foranstaltninger til at sikre, at den driftssikre omdrejningshastighed ikke overskrides. 2 Hvor hoved- eller hjælpemaskineri, herunder trykbeholdere, eller nogen del af sådant maskineri er udsat for indvendigt tryk og kan blive udsat for farligt overtryk, skal der, hvor dette er praktisk muligt, forefindes midler til beskyttelse mod et sådant overtryk. 3 Gear samt enhver aksel og kobling, der anvendes til overførsel af kraft til maskiner, der er nødvendige for skibets fremdrivning og sikkerhed eller for de ombordværende personers sikkerhed, skal være således udformet og konstrueret, at de kan modstå de største belastninger, som de kan blive udsat for under alle driftsforhold, og der skal tages fornødent hensyn til den type motorer, de drives af eller udgør en del af. .2 MOTORTYPER. .2.1 I PASSAGERSKIBE OG -FARTØJER MÅ KUN ANVENDES MOTORER AF TYPEN MED KOMPRESSIONSTÆNDING (DIESELMOTORER). I ANDRE SKIBE KAN INSTALLERES MOTORER AF ANDEN TYPE, DOG SÅLEDES AT MOTORER, HVIS DRIFT KRÆVER BRÆNDSELSOLIE MED LAVERE FLAMMEPUNKT END 43 GRADER C, KUN MÅ ANVENDES EFTER INDHENTET TILLADELSE FRA DIREKTORATET. .3 IGANGSÆTNING OG GANGSKIFTNINGER AF MOTORER. .3.1 ALLE MOTORER SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT IGANGSÆTNING KAN SKE PÅ HURTIG OG BETRYGGENDE MÅDE; BENYTTES HÅNDSVING TIL IGANGSÆTNING, SKAL DETTE VÆRE SELVUDLØSENDE ELLER PÅ ANDEN MÅDE BETRYGGENDE INDRETTET. I SKIBE, HVOR ÆNDRING AF DRIVSKRUENS ELLER DRIVSKRUERNES VIRKERETNING KUN KAN SKE VED GANGSKIFTNING AF FREMDRIVNINGSMOTOREN ELLER -MOTORERNE, SKAL DER FINDES TILSTRÆKKELIG OPSAMLET ENERGI TIL MINDST 12 PÅ HINANDEN FØLGENDE IGANGSÆTNINGER AF HVER FREMDRIVNINGSMOTOR UDEN TILFØRSEL AF NY ENERGI. .3.2 ER MOTORERNE IKKE GANGSKIFTELIGE, BEHØVER DEN OPSAMLEDE EGERGI KUN AT VÆRE TILSTRÆKKELIG TIL MINDST 6 IGANGSÆTNINGER AF HVER MOTOR. SÅFREMT FLERE MOTORER VIRKER PÅ SAMME SKRUEAKSEL, KAN DIREKTORATET TILLADE DENNE ENERGIMÆNGDE REDUCERET. HVOR DER KRÆVES OPSAMLET ENERGI TIL START AF MOTOR, DER DRIVER NØDAGGREGATER, SKAL MÆNGDEN AF DENNE OPSAMLEDE ENERGI VÆRE TILSTRÆKKELIG TIL MINDST 6 PÅ HINDANDEN FØLGENDE IGANGSÆTNINGER AF HVER MOTOR UDEN TILFØRSEL AF NY ENERGI. .3.3 HVOR TRYKLUFT ANVENDES TIL IGANGSÆTNING OG GANGSKIFTNING, SKAL DER FINDES 2 AF HINANDEN UAFHÆNGIGE OPPUMPNINGSMIDLER. .3.4 OVERSTIGER MASKINERIETS YDELSE 368 KW, SKAL MINDST DET ENE AF DISSE MIDLER VÆRE EN SELVSTÆNDIG MASKINDREVET KOMPRESSOR. .3.5 SÅFREMT DE FOR FREMDRIVNINGSMASKINERIETS ELLER SKIBETS DRIFT NØDVENDIGE HJÆLPEMASKINER DRIVES AF MOTORER, DER KRÆVER TRYKLUFT TIL DERES IGANGSÆTNING, SKAL DER TIL START AF DISSE MOTORER FINDES EN SÆRSKILT TRYKLUFTBEHOLDER MED TILHØRENDE MASKINDREVET NØDKOMPRESSOR, DER KAN IGANGSÆTTES OG DRIVES UDEN ANVENDELSE AF TRYKLUFT. .3.6 ENHVER KOMPRESSOR SKAL VÆRE FORSYNET MED SIKKERHEDSVENTIL. .3.7 KOMPRESSORERS INDSUGNING SKAL ANBRINGES SÅLEDES, AT INDSUGNING AF OLIEHOLDIG LUFT BEGRÆNSES. .3.8 HVOR IGANGSÆTNING AF FREMDRIVNINGSMOTORER UDELUKKENDE SKER VED ELEKTRISK ENERGI, SKAL DER FINDES MINDST 2 AF HINANDEN UAFHÆNGIGE AKKUMULATORBATTERIER, DER HURTIGT OG LET KAN TILSLUTTES SÅVEL START- SOM LADEARRANGEMENT, OG SOM HVER ISÆR ER I STAND TIL UDEN FORNYET OPLADNING AT LEVERE ENERGI TIL DE I 3.3.1 OG 3.3.2 ANFØRTE ANTAL STARTER. ETHVERT STARTBATTERI SKAL KUNNE OPLADES FULDSTÆNDIG I LØBET AF 6 TIMER. .3.9 STARTBATTERIER SKAL KUNNE OPLADES GENNEM TO AF HINANDEN UAFHÆNGIGE LADEMEKANISMER, HVORAF DEN ENE, DER SKAL VÆRE AUTOMATISK VIRKENDE, SKAL STRØMFORSYNES FRA EN AF HOVEDMOTOREN ELLER -MOTORERNE TRUKKET LADEDYNAMO, MEDENS DEN ANDEN SKAL STRØMFORSYNES FRA ET GENERATORSÆT, DER SKAL KUNNE IGANGSÆTTES OG DRIVES UDEN ANVENDELSE AF ELEKTRISK ENERGI. .3.10 SÅFREMT DE FOR FREMDRIVNINGSMASKINERIET ELLER SKIBETS DRIFT NØDVENDIGE HJÆLPEMASKINER SAMT EVENTUELLE NØDGENERATORER DRIVES AF MOTORER, DER KUN KAN IGANGSÆTTES VED ELEKTRISK ENERGI, SKAL DER TIL START AF HVER AF DISSE MOTORER FINDES ET SÆRSKILT AKKUMULATORBATTERI MED AUTOMATISK VIRKENDE LADEMEKANISME. BATTERIETS KAPACITET SKAL VÆRE TILSTRÆKKELIG TIL MINDST 3 STARTER - FOR NØDAGGREGATER DOG MINDST 6 STARTER - UDEN FORNYET OPLADNING. .3.11 ANVENDES ET STARTBATTERI TIL ANDRE FORMÅL, SKAL BATTERIKAPACITETEN ØGES TILSVARENDE, OG STARTSYSTEMETS LEDNINGSNET SKAL HOLDES FULDSTÆNDIG ADSKILT FRA ANDRE STRØMKREDSE. .3.12 ELEKTRISKE STARTSYSTEMER SKAL VÆRE UDFØRT SOM ISOLERET 2-LEDERSYSTEM OG I ØVRIGT OPFYLDE BESTEMMELSERNE FOR ELEKTRISKE ANLÆG. .4 KØLEVANDSPUMPER. .4.1 DER SKAL FINDES SÅVEL HOVED- SOM RESERVEPUMPE TIL BÅDE SALTVANDS- OG FERSKVANDSSYSTEMER. BEGGE PUMPER TIL SALVANDSSYSTEMER SKAL KUNNE SUGE FRA 2 AF HINANDEN UAFHÆNGIGE SØFORBINDELSER, DER SKAL VÆRE PLACERET TIL DIREKTORATETS TILFREDSHED. .4.2 ER MASKINERIETS YDELSE OVER 368 KW, SKAL MINDST EN AF KØLEVANDSPUMPERNE TIL BÅDE SALTVANDS- OG FERSKVANDSSYSTEMET VÆRE DREVET UAFHÆNGIGT AF FREMDRIVNINGSMOTOREN. .4.3 RESERVE FOR SALTVANDS- OG FERSKVANDSPUMPERNE KAN UDGØRES AF EN OG SAMME PUMPE, SÅFREMT DENS KONSTRUKTION OG YDEEVNE ER TILFREDSSTILLENDE TIL BEGGE FORMÅL, OG SÅFREMT ARRANGEMENTET I ØVRIGT ER SÅLEDES, AT MAN END IKKE VED FEJLBETJENING AF VENTILER KAN PUMPE SALTVAND IND PÅ FERSKVANDSSYSTEMET. .4.4 KØLEVANDSPUMPER OG DET ØVRIGE KØLEVANDSSYSTEM SKAL VÆRE SIKRET MOD SKADELIGT OVERTRYK. .5 KØLEVANDSLEDNINGER M.V. .5.1 KØLEVANDSLEDNINGER SKAL VÆRE AF STÅL, KOBBER ELLER ANDET GODKENDT MATERIALE. PÅ STEDER, HVOR DET GODTGØRES AT VÆRE NØDVENDIGT, KAN SKIBSTILSYNET TILLADE KORTE SLANGEFORBINDELSER AF GODKENDT MATERIALE ANVENDT. .5.2 KØLEVANDSSYSTEMET SKAL VÆRE FORSYNET MED DE FORNØDNE AFTAPNINGSMIDLER, OG DER BØR VÆRE SIKRET PASSENDE AFLUFTNING FRA SYSTEMETS HØJESTE PUNKT. DER SKAL VED KØLEVANDSAFGANGEN FRA DEN ENKELTE MOTOR FINDES TERMOMETRE. .5.3 DER SKAL I SUGELEDNINGER TIL SALTVANDSKØLESYSTEMER VÆRE FILTRE, DER KAN RENSES, UDEN AT KØLEVANDSTILFØRSLEN AFBRYDES. .5.4 EKSPANSIONSBEHOLDERE HØRENDE TIL FERSKVANDSKØLESYSTEMER SKAL VÆRE FREMSTILLET AF STÅLPLADE, HVIS GODSTYKKELSE IKKE MÅ VÆRE UNDER 3 MM. BEHOLDERNE, DER SKAL VÆRE FAST ANBRAGT OG FORSYNET MED AFLUFTNINGSRØR AF IKKE MINDRE END 25 MM LYSNING, SKAL HAVE RENSEÅBNINGER ELLER MANDEHULLER AF EN SÅDAN STØRRELSE, AT RENSNING OG INDVENDIGT EFTERSYN KAN FORETAGES PÅ BETRYGGENDE MÅDE. .6 OLIEPUMPER. .6.1 ALLE OLIEPUMPER, DER KAN UDVIKLE ET TRYK, DER ER HØJERE END DET, HVORTIL OLIESYSTEMET ER BEREGNET, SKAL PÅ TRYKSIDEN VÆRE FORSYNET MED FJEDERBELASTET OMLØBSVENTILER. .6.2 FOR SKIBE, HVIS FREMDRIVNINGSMASKINERIS YDELSE OVERSTIGER 368 KW GÆLDER FØLGENDE: .1 DER SKAL FINDES EN MASKINELT DREVET RESERVESMØREOLIEPUMPE, DER ER KLAR TIL ØJEBLIKKELIG BRUG. UDGØRES FREMDRIVNINGSMASKINERIET AF TO ELLER FLERE MOTORER, OG HAR HVER MOTOR EN TVUNGEN TRUKKET SMØREOLIEPUMPE, KAN EN KOMPLET SMØREOLIEPUMPE, DER LIGGER KLAR TIL HURTIG MONTERING, ERSTATTE RESERVESMØREOLIEPUMPEN. .2 DER SKAL FINDES MINDST TO MASKINELT DREVNE PUMPER FOR SÆRLIG VIGTIGE OLIESYSTEMER, SOM F.EKS. FOR STEMPELKØLING, REVERSIONS- OG/-ELLER REDUKTIONSGEAR, HYDRAULISKE TRYKSYSTEMER NØDVENDIGE FOR FREMDRIVNINGSMASKINERIETS SIKRE DRIFT, REVERSERING AF DRIVSKRUENS VIRKERETNING OG LIGNENDE. .3 SMØREOLIETRYKFILTRE I FREMDRIVNINGSMASKINERS OG I VIGTIGE HJÆLPEMASKINERS SMØRESYSTEMER SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT RENSNING KAN FORETAGES UNDER GANG. .7 BRÆNDSELSOLIE. .7.1 DER SKAL FOREFINDES TILSTRÆKKELIGE MIDLER TIL UDSKILNING AF VAND OG ANDRE URENHEDER FRA BRÆNDSELSOLIEN. .7.2 OPPUMPNING AF BRÆNDSELSOLIE TIL SETTLINGS- OG/ELLER SERVICETANK SKAL KUNNE FORETAGES VED HJÆLP AF MINDST TO AF HINANDEN UAFHÆNGIGE MIDLER. 4 Forbrændingsmotorer med en cylinderdiameter på 200 mm eller et krumtaphusvolumen på 0,6 kubikmeter og derover skal være forsynet med eksplosions aflastningsventiler af passende type med tilstrækkeligt udstrømningsareal. Aflastningsventilerne skal være således anbragt eller forsynet med sådanne midler, at udstrømning fra dem er således rettet, at der er mindst mulig fare for, at personalet kan komme til skade. .2 FORANSTALTNINGER TIL REDUKTION AF VIRKNINGERNE VED EKSPLOSION. .1 AFLASTNINGSVENTILER KAN VÆRE FJEDERBELASTEDE, LETTE OG HURTIG-LUKKENDE DÆKSLER, OG HVOR DET SAMLEDE AREAL AF LYSNINGSÅBNINGEN VED SÅDANNE DÆKSLER SKAL VÆRE MINDST 120 KVADRATCENTIMETER PR. KUBIKMETER AF KRUMTAPHUSETS VOLUMEN, OG AFGANGSÅBNINGERNE SKAL VÆRE SÅLEDES PLACERET, AT PERSONER IKKE UDSÆTTES FOR STIKFLAMMER I TILFÆLDE AF EKSPLOSION. .2 STARTLUFTLEDNINGEN SKAL PÅ PASSENDE STEDER VÆRE FORSYNET MED BESKYTTEDE SPRÆNGDÆKSLER TIL FORHINDRING AF RØRSPRÆNGNING FORÅRSAGET AF UNORMALT OVERTRYK I LEDNINGEN. SPRÆNGPLADER SKAL LETTE VED DET DOBBELTE ARBEJDSTRYK. 5 Hovedfremdrivningsturbiner og eventuelle hovedforbrændingsmotorer til fremdrivning samt hjælpemaskineri skal være forsynet med automatisk virkende afbryderanordninger med henblik på tilfælde af svigt, f.eks. af smøreolieforsyningen, hvilket hurtigt ville kunne føre til fuldstændig sammenbrud, alvorlig beskadigelse eller eksplosion. Administrationen kan tillade foranstaltninger, der omgår de automatisk virkende afbryderanordninger. .6 DAMPTURBINEANLÆG. .6.1 FREMDRIVNINGSTURBINER. .6.1.1 I ENKELT-SKRUESKIBE SKAL DER VÆRE TRUFFET FORANSTALTNINGER TIL FORTSAT DRIFT MED UFULDSTÆNDIGT MASKINERI I TILFÆLDE AF HAVERI PÅ EN AF TURBINERNE; DOG SKAL DET VED EN SÅDAN DRIFTSFORM SIKRES, AT HVERKEN TURBINE ELLER KONDENSATOR KAN BLIVE UDSAT FOR SKADELIGE OVERTRYK OG/ELLER TEMPERATURER. .6.1.2 SÅFREMT DER FINDES DAMPUDTAG FRA TURBINEN, SKAL DER VÆRE TRUFFET FORANSTALTNINGER TIL AT HINDRE DAMP ELLER VAND I AT STRØMME DEN MODSATTE VEJ. .6.1.3 FREMDRIVNINGSTURBINER SKAL VÆRE UDSTYRET MED ET MASKINELT DREVET TØRNEGEAR. .6.1.4 ETHVERT FREMDRIVNINGSTURBINEANLÆG SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT DET KAN IGANGSÆTTES VED HJÆLP AF SKIBETS EGEN ENERGIKILDER. .6.2 KØLEVANDSSYSTEM. .6.2.1 TIL CIRKULATION AF SØVAND GENNEM HOVEDKONDENSATOR OG SMØREOLIEKØLERE M.V. SKAL DER FINDES TO AF HINANDEN UAFHÆNGIGE ENHEDER, HVORAF MINDST EN SKAL VÆRE EN SÆRSKILT DREVET KØLEVANDSPUMPE MED EN KAPACITET TILSTRÆKKELIG FOR SIKKER DRIFT AF SKIBET. .6.2.2 KØLEVANDSPUMPERNE SKAL KUNNE SUGE FRA TO AF HINANDEN UAFHÆNGIGE SØVENTILER, DER SKAL VÆRE ANBRAGT TIL SKIBSTILSYNETS TILFREDSHED. .6.2.3 KØLEVANDSLEDNINGER SKAL VÆRE AF STÅL, KOBBER ELLER ANDET GODKENDT MATERIALE. PÅ STEDER, HVOR DET GODTGØRES AT VÆRE NØDVENDIGT, KAN SKIBSTILSYNET TILLADE KORTE SLANGEFORBINDELSER AF GODKENDT MATERIALE ANVENDT. .6.2.4 KØLEVANDSSYSTEMET SKAL VÆRE FORSYNET MED DE FORNØDNE AFTAPNINGSMIDLER, OG DER BØR VÆRE SIKRET PASSENDE AFLUFTNING FRA SYSTEMETS HØJESTE STED. .6.3 SMØREOLIESYSTEM. .6.3.1 ALLE FREMDRIVNINGSTURBINER SKAL VÆRE FORSYNET MED MIDLER, DER ENTEN AUTOMATISK LUKKER FOR DAMPTILFØRSLEN TIL TURBINERNE ELLER ALARMERER, SÅFREMT SMØREOLIETRYKET FALDER TIL EN NÆRMERE FASTSAT GRÆNSE, SAMTIDIG MED AT TURBINERNE AUTOMATISK TILSLUTTES ET NØDSMØRINGSSYSTEM, DER ER I STAND TIL AT SIKRE TILFREDSTILLENDE SMØRING, INDTIL TURBINERNE ER BREMSET. .6.3.2 FORUDEN FREMDRIVNINGSTURBINERS HOVEDSMØREOLIEPUMPER SKAL DER FINDES EN SÆRSKILT DREVET RESERVESMØREOLIEPUMPE KLAR TIL ØJEBLIKKELIG BRUG. .6.3.3 ALLE SMØREOLIEPUMPER, DER KAN UDVIKLE ET TRYK, DER ER HØJERE END DET, HVORTIL SMØREOLIESYSTEMER ER BEREGNET, SKAL PÅ TRYKSIDEN VÆRE FORSYNET MED FJEDERBELASTET OMLØBSVENTIL. .6.4 REGULATORER M.V. .6.4.1 TURBINEANLÆG SKAL VÆRE FORSYNET MED EN NØDREGULATOR, DER I FORBINDELSE MED EN HURTIGLUKKENDE VENTIL SKAL SIKRE, AT DAMPTILFØRSLEN TIL TURBINERNE AFSPÆRRES VED EN OVERSKRIDELSE AF DEN HØJESTE OMDREJNINGSHASTIGHED, HVORTIL TURBINERNE ER PRØVET. .6.4.2 DEN HURTIGLUKKENDE VENTIL SKAL FOR FREMDRIVNINGSTURBINER KUNNE BETJENES FRA MANØVREPLADSEN. .6.5 SIKKERHEDSVENTILER. .6.5.1 DE DELE AF TURBINER, DER IKKE ER BEREGNET FOR DET FULDE KEDELTRYK, SKAL VÆRE FORSYNET MED SIKKERHEDSVENTILER, SOM ÅBNER VED TRYK, DER ER LAVERE END DET PRØVETRYK, TIL HVILKET VEDKOMMENDE DEL AF TURBINEN ER PRØVET. .6.5.2 SIKKERHEDSVENTILERNE SKAL VÆRE FORSYNET MED SKÆRME TIL BESKYTTELSE MOD UDSTRØMMENDE DAMP. .6.6 DAMPSI. .6.1 HOVEDDAMPRØR, DER FØRER TIL SÅVEL FREM- SOM BAKTURBINER, SKAL SÅ TÆT VED TURBINERNE SOM PRAKTISK MULIGT VÆRE FORSYNET MED EN DAMPSI. .7 KØLEANLÆG. .7.1 ALMINDELIGE BESTEMMELSER. .7.1.1 VED KØLEANLÆG FORSTÅS ETHVERT KØLEANLÆG - BORTSET FRA HUSHOLDNINGSKØLESKABE OG -FRYSEBOKSE - HVORI DER SOM KØLEMIDDEL INDGÅR VÆSKER ELLER FORDRÅBENDE LUFTARTER, HVIS DAMPTRYK VED + 30GRADER C OVERSTIGER 1 ATA. .7.2 KØLEMIDLER. .7.2.1 SOM KØLEMIDDEL I SKIBE KAN ANVENDES FLUOREREDE KULBRINTER (FREON, ARCTON, FRIGEN ETC.) SAMT AMMONIAK. .7.2.2 ANDRE KØLEMIDLER MÅ KUN ANVENDES EFTER INDHENTET TILLADELSE FRA DIREKTORATET. .7.3. MATERIALER. .7.3.1 ALLE MATERIALER ANVENDT I FORBINDELSE MED KØLEANLÆG SKAL VÆRE MODSTANDSDYGTIGE OG KORROSIONSBETANDIGE OVER FOR SÅVEL DET ANVENDTE KØLEMIDDEL SOM DEN ANVENDTE SMØREOLIE ELLER BLANDINGER HERAF. .7.3.2 TIL ANLÆG, HVOR DET NORMALE ARBEJDSTRYK OVERSTIGER 0,2 N/KVADRATMILLIMETER, SKAL ALLE BEHOLDERE (ABSORBERE, RECEIVERE, KONDENSATORER, OLIEUDSKILLERE M.V.) VÆRE FREMSTILLET AF CERTIFIKATPLADE. .7.4 SIKKERHEDSVENTILER M.V. .7.4.1 ENHVER KOMPRESSOR SKAL PÅ TRYKSIDEN MELLEM KOMPRESSOREN OG DENNES AFGANGSVENTIL VÆRE FORSYNET MED SIKKERHEDSVENTIL OG/ELLER SPRÆNGPLADE, HVORFRA AFGANGSRØR SKAL VÆRE FØRT TIL KOMPRESSORENS SUGESIDE. .7.4.2 ALLE ØVRIGE TIL ET KØLEANLÆG HØRENDE KOMPONENTER, DER KAN BLIVE UDSAT FOR SKADELIGT OVERTRYK, SKAL VÆRE FORSYNET MED SIKKERHEDSVENTIL ELLER SPRÆNGPLADE. .7.4.3 ENHVER I ET KØLESYSTEM ANVENDT BEHOLDER SKAL, SÅFREMT DER ER MULIGHED FOR VÆSKEFYLDNING, OG SÅFREMT DEN KAN AFSPÆRRES FRA SYSTEMET, VÆRE FORSYNET MED SIKKERHEDSVENTIL OG/ELLER SPRÆNGPLADE, HVORFRA AFGANGSRØR ER FØRT TIL ET EFTER SKIBSTILSYNETS SKØN SIKKERT STED. .7.5 TRYKMÅLERE. .7.5.1 KØLEANLÆG SKAL VÆRE FORSYNET MED DE FOR SIKKER OVERVÅGNING NØDVENDIGE TRYKMÅLERE. .7.6 VÆSKESTANDSMÅLERE. .7.6.1 PÅ BEHOLDERE TIL KØLEMIDLER SKAL EVENTUELLE VÆSKESTANDSMÅLERE, BORTSET FRA SOLIDE FLADE SKRUEGLAS INDBYGGET I SELVE BEHOLDERVÆGGEN, VÆRE FORSYNET MED AFSPÆRRINGSARMATUR, DER LUKKER I TILFÆLDE AF RØRBRUD. .7.7 RUM FOR KOMPRESSORER, RECEIVERE OG LIGNENDE. .7.7.1 RUM, HVOR KOMPRESSORER, RECEIVERE OG LIGNENDE ER OPSTILLET, SKAL VÆRE VELVENTILEREDE, OG UDGANGE FRA SÅDANNE RUM SKAL VÆRE LET TILGÆNGELIGE. .7.7.2 MASKINERI FOR AMMONIAKKØLEANLÆG SKAL VÆRE ANBRAGT I SÆRSKILT RUM, DER SKAL VÆRE ADSKILT FRA DEN ØVRIGE DEL AF SKIBET VED SKODDER OG SELVLUKKENDE DØRE UDFØRT SÅ TÆTTE SOM PRAKTISK MULIGT. DØRENE, DER SKAL ÅBNES UDAD, SKAL LET OG HURTIGT KUNNE UDLØSES FRA ÅBENSTÅENDE STILLING. .7.7.3 I RUM SOM I 7.7.2 OMHANDLET SKAL DER VÆRE INSTALLERET ENTEN ET ANLÆG TIL FINFORDRÅBNING AF VAND UNDER TRYK ELLER ET KATASTROFEVENTILATIONSANLÆG. SÅDANNE ANLÆG SKAL OPFYLDE FØLGENDE BESTEMMELSER: .1 ET FINFORDRÅBNINGSANLÆG SKAL DÆKKE HELE RUMMET. ANLÆGGET SKAL UMIDDELBART FORAN BETJENINGSVENTILEN ELLER -VENTILERNE HOLDES UNDER DET NØDVENDIGE TRYK, OG PUMPEN, DER FORSYNER ANLÆGGET MED VAND, SKAL AUTOMATISK TRÆDE I VIRKSOMHED VED TRYKFALD I ANLÆGGETS RØRLEDNINGSSYSTEM. .2 ET KATASTROFEVENTILATIONSANLÆG SKAL VÆRE ADSKILT FRA SKIBETS ØVRIGE VENTILATIONSSYSTEM OG SKAL FOR KØLEANLÆG MED EN FYLDNING PÅ 500 KG ELLER DERUNDER HAVE EN KAPACITET PÅ MINDST 6 KUBIKMETER LUFT/MIN. FOR HVER 50 KG KØLEMIDDEL. FOR STØRRE ANLÆG SKAL VENTILATIONSANLÆGGETS KAPACITET ØGES MED YDERLIGERE 2,5 KUBIKMETER LUFT/MIN. FOR HVER 50 KG AMMONIAK, FYLDNINGEN OVERSTIGER 500 KG. .7.7.4 ANLÆGGENE SKAL KUNNE IGANGSÆTTES FRA TO STEDER UDEN FOR RUMMET, HVORAF DET ENE SKAL VÆRE I NÆRHEDEN AF DØREN TIL RUMMET, OG DET ANDET I SIKKER AFSTAND FRA DETTE. .7.8 SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER .7.8.1 DØRE TIL ALLE KØLE-, FRYSE- OG BLÆSERRUM, I HVILKE PERSONER KAN OPHOLDE SIG, SKAL ÅBNE UDAD, OG DØRENES LUKKE- OG LÅSEMEKANISMER SKAL UAFHÆNGIGT AF DE FOREKOMMENDE TEMPERATURER OG TEMPERATURFORSKELLE KUNNE FUNGERE LET OG SIKKERT VED BETJENING INDEFRA OGSÅ I LÅST TILSTAND. .7.8.2 ETHVERT KØLE- OG FRYSERUM, I HVILKE PERSONER KAN OPHOLDE SIG, SKAL VÆRE FORSYNET MED FAST INSTALLERET ELEKTRISK LYS. .7.8.3.1. VED KØLEANLÆG, DER ANVENDER FLUOREREDE KULBRINTER SOM KØLEMIDDEL, OG I HVILKE FYLDNINGEN OVERSTIGER 75 KG, SKAL DER FINDES ET BESKYTTELSESUDSTYR BESTÅENDE AF ET INDÅNDINGSAPPARAT MED KOMPRIMERET LUFT SAMT EN LIVLINE AF TILSTRÆKKELIG LÆNGDE OG STYRKE; OG VED ALLE AMMONIAKKØLEANLÆG YDERLIGERE ØJENBESKYTTELSESMIDLER SAMT HANDSKER AF LÆDER ELLER GUMMI. OVERSTIGER ET ANLÆGS FYLDNING UANSET KØLEMIDLETS ART 400 KG, SKAL DER FINDES ET YDERLIGERE BESKYTTELSESUDSTYR SOM OVENFOR OMHANDLET. .2. INDÅNDINGSAPPARATER SKAL OPBEVARES BESKYTTET MOD STØV, FUGTIGHED OG VARME, OG DE SKAL SAMMEN MED DET ØVRIGE BESKYTTELSESUDSTYR OPBEVARES KLAR TIL BRUG PÅ PASSENDE STED UDEN FOR DE RUM, HVOR DE SKAL BENYTTES. .3. DE TIL ET SKIB HØRENDE BRANDUDRUSTNINGER SKAL IKKE INDGÅ I OVENNÆVNTE UDSTYR. .7.8.4 FOR PROVIANTKØLEANLÆG GÆLDER ENDVIDERE FØLGENDE: .1. AFBRYDEREN FOR LYSET SKAL VÆRE ANBRAGT INDE I RUMMET, OG VED LYSETS TÆNDING SKAL EN RØD KONTROLLAMPE, ANBRAGT UMIDDELBART UDEN FOR KØLERUMSAFDELINGEN ELLER PÅ ET ANDET AF SKIBSTILSYNET GODKENDT STED, SAMTIDIG TÆNDES. .2. FORUDEN OVENNÆVNTE KONTROLLAMPE SKAL DER VÆRE INSTALLERET ET ELEKTRISK ALARMANLÆG MED AKUSTISK SIGNALGIVER ANBRAGT PÅ ET HENSIGTSMÆSSIGT STED, F.EKS. I KABYSSEN, OG BETJENINGSKONTAKTER FOR ANLÆGGET SKAL VÆRE UMIDDELBART INDEN FOR DØRENE I DE ENKELTE KØLERUM. SIGNALGIVEREN MÅ KUN KUNNE AFSTILLES FRA DEN KONTAKT, HVORFRA DEN ER STARTET, OG SKAL VÆRE TILSLUTTET EN ANDEN GRUPPE END LYSINSTALLATIONEN I RUMMET ELLER RUMMENE, FOR NYE SKIBE SKAL DENNE GRUPPE DOG VÆRE EN NØDLYSGRUPPE. 7.8.5 VED ANLÆG MED FLUOREREDE KULBRINTER SOM KØLEMIDDEL SKAL DER PÅ ET IØJNEFALDENDE STED VÆRE ANBRAGT ADVARSELSSKILT MÆRKET »TOBAKSRYGNING MEDFØRER FORGIFTNINGSFARE«. .7.9 BESKRIVELSE OG MÆRKNING M.V. .7.9.1 TIL VEJLEDNING FOR MASKINPERSONALET SKAL DER OM BORD FINDES EN FULDSTÆNDIG PLAN OVER KØLEANLÆGGET MED TILHØRENDE BESKRIVELSE OG BETJENINGSREGLER. .7.9.2 KØLEANLÆGGETS FORSKELLIGE TRYKKOMPONENTER SKAL KUNNE IDENTIFICERES, OG MED HENSYN TIL MÆRKNING AF TRYKBEHOLDERE FINDER DE I REGEL 34 FASTSATTE BESTEMMELSER TILSVARENDE ANVENDELSE. .7.10 UNDERSØGELSER OG TRYKPRØVER AF KØLEANLÆG. .7.10.1 ETHVERT NYT KØLEANLÆG SKAL, FORINDEN DET TAGES I BRUG, UNDERKASTES SÅVEL EN VÆSKETRYKSPRØVE SOM EN LUFTTRYKPRØVE I OVERENSSTEMMELSE MED NEDENSTÅENDE REGLER: 1. AMMONIAK- OG FREON 22-ANLÆG (NH3 OG CHF2CL). .1 ALLE KOMPRESSORERS CYLINDRE/CYLINDERFORINGER, TOPSTYKKER OG STOPVENTILER M.V. SKAL PRØVES MED ET VÆSKETRYK PÅ 4,2 N/KVADRATMILLIMETER OG DEREFTER MED LUFT VED 2,1 N/KVADRATMILLIMETER NEDSÆNKET I VAND. KRUMTAPHUSE, SOM UDSÆTTES FOR FOR KØLEMIDLETS GASTRYK, SKAL PRØVES MED ET VÆSKETRYK PÅ 2,1 N/KVADRATMILLIMETER OG DEREFTER MED LUFT VED 1,05 N/KVADRATMILLIMETER NEDSÆNKET I VAND. .2 FORDAMPERRØR SKAL PRØVES MED ET VÆSKETRYK PÅ 10,5 N/KVADRATMILLIMETER OG DEREFTER MED LUFT VED 3,5 N/KVADRATMILLIMETER NEDSÆNKET I VAND. .3 KONDENSATOR, SVEJSTE BEHOLDERE OG ANDRE DELE AF ANLÆGGET, DER ER UDSAT FOR KØLEMIDLETS GASTRYK, SKAL PRØVES MED ET VÆSKETRYK PÅ 3,5 N/KVADRATMILLIMETER OG DEREFTER MED LUFT VED 1,75 N/KVADRATMILLIMETER NEDSÆNKET I VAND. 2. ANLÆG FOR ANDRE FLUOREREDE KULBRINGER END FREON 22. .1 ALLE DELE, DER ER UDSAT FOR KØLEMIDLETS GASTRYK, PRØVES MED ET VÆSKETRYK PÅ 2 GANGE DAMPTRYKKET AF KØLEMIDLET VED + 50 GRADER C OG DEREFTER MED LUFT VED ET GASTRYK SVARENDE TIL KØLEMIDLETS TRYK VED + 50 GRADER C NEDSÆNKET I VAND. 7.10.2 SÅFREMT DET ER VANSKELIGT AT PRØVE STØRRE MASKINDELE VED NEDSÆNKNING I VAND, KAN SÅDANNE DELE PUMPES OP MED LUFT OG DAMPE, HIDRØRENDE FRA ANLÆGGETS KØLEMIDDEL OG PRØVES VED HJÆLP AF LAKMUS ELLER SVOVLPINDE, HENHOLDSVIS PRØVELAMPE, ALT EFTER OM PRØVEN ER UDFØRT MED AMMONIAK ELLER FLUOREREDE KULBRINTER. PRØVERNE KAN EFTER OMSTÆNDIGHEDERNE FORETAGES MED SÆBEVAND. .7.10.3 PRØVETRYK FOR ANDRE KØLEMIDLER END DE OVENFOR ANGIVNE FASTSÆTTES I HVERT ENKELT TILFÆLDE AF DIREKTORATET. .7.10.4 FORINDEN ET KØLEANLÆG SOM NYT ELLER EFTER OMBYGNING ELLER STØRRE REPARATION TAGES I BRUG, SKAL DET HAVE BESTÅET EN TÆTHEDSPRØVE MED LUFT OG/ELLER KØLEMIDDELDAMP UNDER TRYK VED + 50 GRADER C. .7.10.5 SKIBSTILSYNETS UNDERSØGELSER OG PRØVER KAN BORTFALDE, FOR SÅ VIDT DER FORELIGGER ATTEST FRA ET AF DIREKTORATET GODKENDT FIRMA OG/ELLER ET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB OM, AT DE OMHANDLEDE UNDERSØGELSER OG PRØVER ER FORETAGET MED TILFREDSSTILLENDE RESULTAT. REGEL 28. Bakevne 1 Skibet skal have tilstrækkelig bakevne for at sikre fornøden manøvredygtighed under alle normale forhold. 2 Maskineriets evne til at omskifte skruens virkeretning på tilstrækkelig kort tid og således bringe skibet til at ligge stille inden for en rimelig tilbagelagt distance fra største servicefart fremover skal demonstreres og registreres.( 7) 3 Oplysninger om stoptider, sejlretninger og tilbagelagte afstande, der registreres under prøveture, samt om resultaterne af prøveture til bestemmelse af navigations- og manøvreevne for skibe, der har flere propeller med en eller flere af dem ude af funktion, skal forefindes om bord til brug for skibsføreren eller nærmere udpeget personale.( 7) 4 Hvor skibet er forsynet med supplerende midler til manøvrering eller standsning, skal sådanne midlers effektivitet demonstreres og registreres, som nævnt i stk. 2 og 3. Regel 29. Styreanlæg 1 Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, skal ethvert skib være forsynet med et hovedstyreanlæg og et reservestyreanlæg, der begge er til administrationens tilfredshed. Hovedstyreanlægget og reservestyreanlægget skal være således indrettet, at den omstændighed, at det ene svigter, ikke vil sætte det andet ud af funktion. 2.1 Alle styreanlægskomponenterne og rorstammen skal være af solid og driftssikker konstruktion, der tilfredsstiller administrationen. Opmærksomheden skal i særlig grad være henvendt på egnetheden af enhver vigtig komponent, der ikke er dubleret. Enhver sådan vigtig komponent skal, hvor det er hensigtsmæssigt, være forsynet med antifiktionslejer, som f.eks. kuglelejer, rullelejer eller glidelejer, som skal være permanent smurt eller forsynet med smøreapparat. 2.2 Konstruktionstrykket for beregninger til bestemmelse af materialedimensioner for rørledninger og andre dele af styreanlægget, der er udsat for indvendigt hydraulisk tryk, skal være mindst 1,25 gange det maksimale arbejdstryk, der kan forventes under de driftsforhold, der er angivet i

2, under hensyntagen til ethvert tryk, der måtte findes i anlæggets lavtryksside. Efter administrationens skøn skal der anvendes udmattelseskriterier ved konstruktionen af rørledninger og komponenter under hensyntagen til pulserende tryk, der skyldes dynamiske belastninger. 2.3 Der skal anbringes sikkerhedsventiler på enhver del af det hydrauliske anlæg, som kan isoleres, og hvor der kan opstå tryk fra energikilden eller fra kræfter udefra. Indstillingen af sikkerhedsventilerne må ikke overstige konstruktionstrykket. Ventilerne skal være af passende størrelse og således anbragt, at det undgås, at trykket stiger utilladeligt over konstruktionstrykket. 3 Hovedstyreanlægget og rorstammen skal .1 have fornøden styrke og kunne styre skibet ved største servicefart fremover, hvilket skal påvises; .2 kunne lægge roret over fra 35 grader på den ene side til 35 grader på den anden side, når skibet er på største dybgående og går frem med største servicefart, og - under samme forhold - fra 35 grader på den ene side til 30 grader på den anden side på højst 28 sekunder; .3 drives maskinelt, hvor dette er nødvendigt for at imødekomme kravene i

2 og i de tilfælde, hvor administrationen kræver en rorstamme med en diameter på over 120 mm målt ved rorpinden, bortset fra forstærkning ved sejlads i is; og .4 således konstrueret, at de ikke beskadiges ved største fart bak; dette konstruktionskrav behøver dog ikke påvises ved prøveture med største fart bak og største rorvinkel. 4 Reservestyreanlægget skal .1 have fornøden styrke og være i stand til at styre skibet, når dette gør manøvrefart, og være klart til hurtig brug i nødstilfælde; .2 kunne lægge roret over fra 15 grader på den ene side til 15 grader på den anden side på højst 60 sekunder med skibet på største dybgående og med det halve af største servicefart fremover eller 7 knob, hvis dette er større; og .3 drives maskinelt, hvis dette er nødvendigt for at tilfredsstille kravene i

2, og i alle tilfælde, hvor administrationen kræver en rorstamme med en diameter på over 230 mm, målt ved rorpinden, bortset fra forstærkning ved sejlads i is. 5 Kraftenhederne på hoved- og reservestyreanlæg skal: .1 være således indrettet, at de automatisk starter igen, når der påny tilføres energi efter et energisvigt; og .2 kunne sættes i gang fra et sted på kommandobroen. I tilfælde af svigtende energiforsyning til enhver af styremaskinens kraftenheder, skal der slås akustisk og optisk alarm på kommandobroen. 6.1 Hvor hovedstyreanlægget omfatter to eller flere kraftenheder, er det ikke nødvendigt at installere et reservestyreanlæg, forudsat at: .1 hovedstyreanlægget i et passagerskib kan drive roret som foreskrevet i

2, så længe en af kraftenhederne er ude af funktion; .2 hovedstyreanlægget i et lastskib kan drive roret som foreskrevet i

2, når alle kraftenhederne er i drift; .3 hovedstyranlægget er således indrettet, at det efter et enkelt svigt i dets rørsystem eller i en af kraftenhederne er muligt at isolere fejlen, således at styreevnen kan opretholdes eller hurtigt genvindes. 6.2 Administrationen kan indtil 1. september 1986 acceptere, at der installeres et styreanlæg, hvis driftssikerhed er bevist, men som ikke opfylder kravene i

1.3 til et hydraulisk anlæg. 6.3 Styreanlæg af en anden type end den hydrauliske type skal opfylde normer, der svarer til kravene i dette stykke, og som tilfredsstiller administrationen. 7 Der skal forefindes styreanlægskontrol: .1 for hovestyreanlægget, både på kommandobroen og i styremaskinrummet; .2 i tilfælde hvor hovestyeanlægget er indrettet i overensstemmelse med stk. 6, ved to selvstændige kontrolsystemer, der begge kan betjenes fra kommandobroen. Dette kræver ikke dublering af rat eller styrehåndtag. Hvor kontrolapparatet består af en hydraulisk telemotor, er det ikke nødvendigt at installere endnu et uafhængigt system undtagen i et tankskib, et kemikalietankskib eller et gastankskib på 10.000 brutto registertons eller derover; .3 for reservestyeanlægget i styremaskinrummet, og hvis det drives maskinelt, skal det også kunne drives fra kommandobroen og skal være uafhængigt af kontrolsystemet for hovedstyreanlægget. 8 Ethvert kontrolsystem for hoved- og reservestyreanlæg skal kunne betjenes fra kommandobroen og skal opfylde følgende krav: .1 hvis det er elektrisk, skal det betjenes af sin egen særskilte strømkreds, der forsynes fra en styreanlægsstrømkreds fra et punkt inden for styremaskinrummet eller direkte fra strømtavlens samleskinner, som forsyner den pågældende styreanlægsstrømkreds ved et punkt på strømtavlen, der støder op til forsyningen til styreanlægsstrømkredsen; .2 der skal tilvejebringes midler i styremaskinrummet til at frakoble ethvert styrekontrolsystem, der betjenes fra kommandobroen, fra det styreanlæg det betjener; .3 systemet skal kunne igangsættes fra et sted på kommandobroen; .4 i tilfælde af at forsyningen af elektrisk energi til styrekontrolsystemet svigter, skal der slås akustisk og optisk alarm på kommandobroen; og .5 beskyttelse mod kortslutning skal kun tilvejebringes for strømkredse, der forsyner styrekontrolsystemet for styreanlæg. 9 De elektriske strømkredse og styrekontrolsystemerne for styreanlæg med tilhørende komponenter, kabler og rør, der er foreskrevet i denne regel og i regel 30, skal, om muligt, føres separat i hele deres længde. 10 Der skal tilvejebringes et kommunikationsmiddel mellem kommandobroen og styremaskinrummet. 11 Rorets vinkelstilling skal: .1 angives på kommandobroen, hvis hovedstyreanlægget drives maskinelt. Rorets vinkelangivelse skal være uafhængig af styreanlæggets kontrolsystem. .2 klart kunne opfattes i styremaskinrummet. 12 Hydrauliske styreanlæg, der drives maskinelt, skal være forsynet med følgende: .1 en anordning til renholdelse af den hydrauliske væske under hensyntagen til typen af det hydrauliske system og dettes konstruktion; .2 en alarm for lav væskestand for hver enkelt beholder af hydraulisk væske til afgivning af den tidligst mulige melding om lækage af det hydrauliske system. Der skal afgives akustisk og optisk alarm på kommandobroen og i maskinrummet, hvor de let kan opfattes; og .3 en fast anbragt lagertank med tilstrækkelig kapacitet til at fylde mindst et hydraulisk, opereret system herunder beholderen, hvor hovedstyranlægget kræves drevet maskinelt. Lagertanken skal ved rørledninger være fast tilsluttet på en sådan måde, at de hydrauliske systemer let kan fyldes fra et sted inden for styremaskinrummet, og skal være forsynet med en indholdsmåler. 13 Styremaskinrummet skal være: .1 let tilgængeligt og, om muligt, adskilt fra maskinrummene; og; .2 forsynet med passende indretninger for at sikre de pågældende medlemmer af besætningen adgang til styreanlæggets maskiner og betjeningssteder. Disse indretninger skal omfatte gelændere og ristværk eller andre skridfaste overflader for at sikre rimelige arbejdsforhold i tilfælde af lækage af det hydrauliske system. 14 Hvor det kræves, at rorstammen har en diameter på over 230 mm målt ved rorpinden, bortset fra forstærkning for sejlads i is, skal der automatisk i løbet af 45 sekunder tilvejebringes en alternativ energiforsyning, der som minimum er tilstrækkelig til at forsyne styreanlæggets kraftenheder, og som opfylder kravene i

2, og tillige det dermed forbundne styreledningsstystem samt rorviser, enten fra den elektriske nødkilde eller fra en selvstændig energikilde, der er beliggende i styremaskinrummet. Denne selvstændige energikilde må kun benyttes til dette formål. I ethvert skib på 10.000 brutto registertons og derover skal den alternative energiforsyning have en kapacitet til mindst 30 minutters uafbrudt drift og i ethvert andet skib til mindst 10 minutter. 15 I ethvert tankskib, kemikalietankskib eller gastankskib på 10.000 brutto registertons og derover og i ethvert andet skib på 70.000 brutto registertons og derover skal hovedstyreanlægget omfatte to eller flere ens kraftenheder, der opfylder bestemmelserne i

16 Ethvert tankskib, kemikalietankskib eller gastankskib på 10.000 brutto registertons og derover skal opfylde følgende krav, jfr. dog stk. 17: .1 hovedstyreanlægget skal være således indrettet, at det i tilfælde af tab af styreevne som følge af et enkelt svigt i en del af et af hovedstyreanlæggets drivaggregater, bortset fra rorpinden, kvadranten eller komponenter, der tjener samme formål, eller i tilfælde af roraktivatorernes sammenbrænding er muligt at genvinde styreevnen på højst 45 sekunder efter tabet af et af drivaggregaterne; .2 hovestyreanlægget skal omfatte enten .2.1 to uafhængige og akskilte drivaggregater, der begge kan opfylde kravene i

2; eller .2.2 mindst to ens drivaggregater, som - når de virker samtidig under normal drift - skal kunne opfylde kravene i

1. Hvor dette er nødvendigt for at opfylde dette krav, skal der tilvejebringes indbyrdes forbindelse mellem de hydrauliske drivaggregater. Tab af hydraulisk væske fra et system skal indikeres, og det defekte system skal automatisk isoleres, således at det andet eller de andre drivaggregater stadig fungerer fuldt ud; .3 Styreanlæg af en anden type end den hydrauliske type skal opfylde tilsvarende normer. 17 Hvad angår tankskibe, kemikalietankskibe eller gastankskibe på 10.000 brutto registertons og derover, men på under 100.000 tons dødvægt, kan anvendes andre løsninger end enkelt-svigt-kriteriet på roraktivatoren eller roraktivatorerne, som er nævnt i stk. 16, forudsat at der opnås en tilsvarende sikkerhed, og at: .1 styreevnen efter tab som følge af et enkelt svigt i en del af rørsystemet eller af en af kraftenhederne genvindes i løbet af 45 sekunder; og .2 hvor styreanlægget kun omfatter en enkelt roraktivator, skal der foretages særlige overvejelser med hensyn til spændingsanalyse af konstruktionen inklusiv udmattelsesanalyse og analyse af brudmekanismer, hvor dette er hensigtsmæssigt, samt til de anvendte materialer, til placeringen af tætningsarrangementet og til afprøvning og inspektion samt til foranstaltninger for effektiv vedligeholdelse. Under hensyn til det foranstående skal administrationen indføre forskrifter, som omfatter bestemmelserne i »retningslinier for godkendelse af ikke-dublerede roraktivatorer i tankskibe, kemikalietankskibe og gastankskibe på 10.000 brutto registertons og derover, men mindre end 100.000 tons dødvægt«, der er vedtaget af organisationen( 8). 18 Hvad angår et tankskib, et kemikalietankskib eller et gastankskib på 10.000 brutto registertons og derover, men under 70.000 tons dødvægt, kan administrationen indtil 1. september 1986 godkende et styreanlægssystem, hvis driftsikkerhed er bevist, men som ikke opfylder det enkelt-svigt-kriterium, der i stk. 16 kræves for et hydraulisk system. 19 Ethvert tankskib, kemikalietankskib eller gastankskib på 10.000 brutto registertons og derover, men under 70.000 tons dødvægt, som er bygget før 1. september 1984, skal senest den 1. september 1986 opfylde følgende krav: .1 Kravene i

1, 8.2, 8.4, 10, 11, 12.2, 12.3 og 13.2; .2 der skal for styreanlægget installeres to selvstændige styrekontrolsystemer, som begge kan betjenes fra kommandobroen. Dette kræver ikke duplikering af rat eller styrehåndtag; .3 hvis det igangværende styrekontrolsystem for styreanlægget skulle svigte, skal det andet system kunne sættes i gang øjeblikkeligt fra kommandobroen; og .4 ethvert styrekontrolsystem skal, hvis det er elektrisk, betjenes af sin egen særskilte strømkreds, der forsynes fra styreanlæggets strømkreds eller direkte fra de strømtavlesamleskinner, der forsyner denne styreanlægsstrømkreds ved et punkt på strømtavlen, der støder op til forsyningen til styreanlæggets strømkreds. 20 Foruden kravene i stk. 19 skal styreanlægget i ethvert tankskib, kemikalietankskib eller gastankskib på 40.000 brutto registertons og derover, der er bygget før 1. september 1984, senest den 1. september 1988 være således indrettet, at styreevnen i tilfælde af et enkelt svigt i rørsystemet eller af en af kraftenhederne kan opretholdes eller rorbevægelsen begrænses, således at styreevnen hurtigt kan genvindes. Dette skal opnås ved: .1 et uafhængigt middel til at kontrollere rorets bevægelse; eller .2 hurtigt virkende ventiler, som kan betjenes manuelt for at isolere aktivatoren eller aktivatorerne fra det udvendige hydrauliske rørsystem samt et middel til direkte fornyet påfyldning af aktivatorerne ved hjælp af en fast monteret, selvstændig og maskinelt drevet pumpe og rørsystem; eller 3 en indretning, der gør det muligt, hvor hydraulisk kraftenheder er indbyrdes forbundne, at opdage tab af hydraulisk væske fra et af anlæggene og isolere det defekte anlæg, enten automatisk eller fra kommandobroen, således at det andet anlæg fortsat er i fuld virksomhed. Regel 30. Yderligere krav for elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg 1 Midler til angivelse af, at motorer til elektriske og elektrohydrauliske styreanlæg er i drift, skal installeres på kommandobroen og på et passende kontrolsted for hovedmaskineri. 2 Ethvert elektrisk eller elektrohydraulisk styreanlæg, der omfatter en eller flere kraftenheder, skal fødes gennem mindst to specielle strømkredse udgående direkte fra hovedstrømtavlen; den ene strømkreds kan dog føres over nødstrømtavlen. Et elektrisk eller elektrohydraulisk reservestyreanlæg, der er forbundet med et elektrisk eller elektrohydraulisk hovedstyreanlæg, kan tilsluttes en af de strømkredse, der forsyner dette hovedstyreanlæg. De strømkredse, der forsyner et elektrisk eller elektrohydraulisk styreanlæg, skal have tilstrækkelig ydelse til at strømforsyne alle motorer, der samtidig kan tilsluttes dem, og som eventuelt skal fungere samtidig. 3 Der skal etableres beskyttelse mod kortslutning og forefindes en overbelastningsalarm for sådanne strømkredse og motorer. Eventuelle anordninger til beskyttelse mod overstrøm, herunder eventuel start, skal være mindst to gange den beskyttede motors eller strømkreds' fulde strømbelastning og skal være således indrettet, at beskyttelsesanordningen tillader passage af den fornødne igangsætningsstrøm. Hvor der anvendes en trefaseforsyning, skal der installeres et alarmapparat, som indikerer, hvis en af forsyningsfaserne skulle svigte. De her foreskrevne alarmgivere skal være både akustiske og visuelle og skal anbringes på et iøjnefaldede sted i hovedmaskinrummet eller kontrolrummet, hvorfra hovedmaskineriet normalt styres, og som det måtte være foreskrevet i regel 51. 4 I et skib på under 1.600 brutto registertons, hvor et reservestyreanlæg, som ifølge regel 29.4.3 skal drives maskinelt, ikke drives ved elektricitet eller af en elektrisk motor, der hovedsageligt anvendes til drift af andre anlæg, kan hovedstyreanlægget fødes gennem en strømkreds udgående fra hovedstrømtavlen. Hvor en sådan elektrisk motor, der hovedsageligt anvendes til drift af andre anlæg, er indrettet til at drive et sådant reservestyreanlæg, kan administrationen frafalde kravet i stk. 3, hvis den finder beskyttelsesforanstaltningerne tilfredsstillende i forbindelse med kravene i regel 29.5.1-2 og regel 29.7.3, der finder anvendelse på reservestyreanlæg. Regel 31. Kontrolforanstaltninger for maskiner 1 Hoved- og hjælpemaskineri, der er af væsentlig betydning for skibets fremdrivning og sikkerhed, skal være forsynet med effektive drifts- og kontrolmidler. .1 FREMDRIVNINGSMASKINERIET OG/ELLER SKRUEN SKAL, UDEN AT ENERGITILFØRSLEN TIL HJÆLPEMASKINERIET AFBRYDES, KUNNE STANDSES FRA FRIT DÆK. DER SKAL FOR ENHVER ENHED AF SÅVEL FREMDRIVNINGS- SOM HJÆLPEMASKINERI VÆRE TRUFFET FORANSTALTNINGER, DER HINDRER, AT PLUDSELIG AFLASTNING AF MASKINERIET UDSÆTTER DETTE ELLER SKIBETS INSTALLATIONER FOR SKADELIGE PÅVIRKNINGER. 2 Hvor det er indrettet fjernstyring af fremdrivningsmaskineriet fra kommandobroen, og forudsat maskinrummene er bemandet, skal følgende bestemmelser finde anvendelse: .1 skruens omdrejningshastighed, dens virkeretning og eventuelt dens stigning skal kunne styres fuldt ud fra kommandobroen under alle fartsforhold, herunder manøvrering; .2 fjernstyringen skal for hver selvstændig skrue udføres ved hjælp af en kontrolanordning, der er således udformet og konstrueret, at dens betjening ikke kræver særlig opmærsomhed omkring maskineriets enkelte driftsdele. Hvor flere skruer skal fungere samtidig, kan de styres ved hjælp af en enkelt kontrolanordning; .3 hovedfremdrivningsmaskineriet skal være forsynet med en nødstopanordning på kommandobroen, og denne anordning skal være uafhængig af brokontrolsystemet; .4 ordre fra kommandobroen til fremdrivningsmaskineriet skal angives i kontrolrummet for hovedmaskineriet eller på manøvreplatformen, hvis dette er mere hensigtsmæssigt; .5 fjernstyring af fremdrivningsmaskineriet skal kun være mulig fra et sted ad gangen; på sådanne steder er indbyrdes forbundne betjeningssteder tilladt.På hvert sted skal der være en indikator, der viser, fra hvilket sted fremdrivningsmaskineriet styres. Overførelse af styring mellem kommandobroen og maskinrummene må kun finde sted i hovedmaskinrummet eller i dettes kontrolrum. Dette system skal omfatte midler, der forhindrer, at skruens drivtryk ikke ændrer sig væsentligt, når der overføres styring fra et sted til et andet; .6 det skal være muligt at styre fremdrivningsmaskineriet lokalt, selv i tilfælde af at en del af fjernstyringsanlægget svigter: .7 fjernstyringsanlægget skal være således konstrueret, at der vil blive slået alarm, hvis anlægget svigter. Skruens forudindstillede omdrejningshastighed og virkeretning skal opretholdes, indtil lokal styring sættes i gang, medmindre administrationen ikke anser dette for praktisk muligt; .8 der skal installeres indikatorer på kommandobroen for; .8.1 skruens hastighed og omdrejningsretning i tilfælde af faste skruer; .8.2 skruens omdrejningshastighed og stigningsvinkel i tilfælde af stilbare skruer; .9 der skal forefindes en alarmgiver på kommandobroen og i maskinrummet til angivelse af lavt startlufttryk, som skal have et alarmpunkt, der tillader yderligere startoperationer til start af hovedmotoren. Hvis fremdrivningsmaskineriets fjernstyringsanlæg er konstrueret til automatisk start, skal antallet af automatiske, på hinanden følgende forgæves forsøg på at starte maskineriet være begrænset for at sikre et tilstrækkeligt startlufttryk med henblik på lokal start. 3 Hvor hovedfremdrivningsmaskineriet med tilhørende maskineri, herunder elektriske hovedforsyningskilder, er udstyret med forskellige grader af automatisk styring eller fjernstyring og er under stadig manuelt tilsyn fra et kontrolrum, skal de forskellige indretninger og kontrolmidler være således konstrueret, udstyret og installeret, at maskinernes drift vil være lige så sikker og effektiv, som hvis de var underkastet direkte tilsyn; i denne forbindelse finder bestemmelserne i reglerne 46-50 anvendelse, alt efter omstændighederne. Opmærksomheden skal i særlig grad være henvendt på at beskytte disse rum mod brand og vandfyldning. 4 Automatisk virkende start-, drift- og kontrolsystemer skal i almindelighed omfatte mulighed for manuelt hurtigt at omgå de automatiske styringssystemer. Svigter nogen del af sådanne systemer, må dette ikke forhindre anvendelse af den manuelle omgåelse. Regel 32. Dampkedler og kedelfødesystemer 1 Enhver dampkedel og enhver ufyret dampgenerator skal være forsynet med mindst to sikkerhedsventiler af tilstrækkelig kapacitet. Under hensyntagen til ydelsen eller andre særlige omstændigheder ved en kedel eller ufyret dampgenerator kan administrationen dog tillade, at der kun anbringes en sikkerhedsventil, hvis den finder det godtgjort, at der derved er tilvejebragt tilstrækkelig beskyttelse mod overtryk. .1 PÅ ENHVER KEDEL SKAL KEDELTRYKKET, PRØVETRYKKET, FABRIKANTENS MÆRKE, KEDLENS BYGGEÅR SAMT LØBENUMMERET ELLER ANDET MÆRKE, HVORVED KEDLENS IDENTITET KAN GODTGØRES, VÆRE TYDELIGT ANGIVET ENTEN VED INDHUGNING I SELVE KEDLEN ELLER PÅ EN TIL DEN BEFÆSTET METALPLADE. .2 FORDAMPERHEDEFLADE. .2.1 VED EN DAMPKEDELS FORDAMPERHEDEFLADE FORSTÅS DEN OVERFLADE AF KEDLENS VÆGGE. KANALER OG RØR, HVORIGENNEM ILDEN ELLER FORBRÆNDINGSPRODUKTERNE AFGIVER VARME TIL FORDAMPNING AF KEDELVANDET. .3.1 ENHVER DAMPKEDEL OG DAMPOMFORMER SKAL VÆRE FORSYNET MED SIKKERHEDSVENTIL. OVERSTIGER KEDELENS FORDAMPERHEDEFLADE 9,3 KVADRATMETER, SKAL DER FINDES TO SIKKERHEDSVENTILER. .3.2 DE TIL SAMME KEDEL HØRENDE SIKKERHEDSVENTILER KAN ANBRINGES I ET FÆLLES VENTILHUS, DER IKKE MÅ STÅ I FORBINDELSE MED ANDRE VENTILER OG SKAL VÆRE ANBRAGT DIREKTE PÅ KEDELEN; HALSEN MELLEM HUS OG FLANGE SKAL VÆRE SÅ KORT SOM MULIGT. VENTILHUSET SKAL ANBRINGES SÅ HØJT PÅ DAMPRUMMET SOM MULIGT, OG DET SKAL TIL BORTLEDNING AF FORTÆTNINGSVAND HAVE DRÆNELEDNING UDEN AFSPÆRRINGSMIDDEL MED EN LYSNING AF MINDST 12,5 MM. .3.3 SIKKERHEDSVENTILER MED FJEDRE SKAL VÆRE INDSKÆRMET OG I ØVRIGT SÅLEDES INDRETTET, AT DAMPEN I INTET TILFÆLDE KAN AFKASTE VENTILERNE, SELV OM MIDLERNE TIL DERES BELASTNING SKULLE OPHØRE AT VIRKE. VENTILERNE SKAL, NÅR DE ER INDSPÆNDT, KUNNE DREJES RUNDT PÅ DERES SÆDER, OG VENTILSÆDERNE SKAL VÆRE EFFEKTIVT FASTGJORT. .3.4 FOR HVER KEDEL SKAL SIKKERHEDSVENTILERNES SAMLEDE GENNEMSTRØMNINGSAREAL HAVE MINDST DET AREAL I KVADRATMILLIMETER, DER UDLEDES AF NEDENSTÅENDE FORMEL; DOG SKAL, HVOR DOBBELT SIKKERHEDSVENTILER ANVENDES, DIAMETEREN AF DERES LYSNING VÆRE MINDST 38 mm OG VED ENKELTE SIKKERHEDSVENTILER MINDST 50 mm. K X F X H MÆTTET DAMP: A1 = ----------- 10 X P + 1 OVERHEDET DAMP: A2 = A1 (1 + 0,0018T) HVOR: A1 = SIKKERHEDSVENTILERNES SAMLEDE GENNEMSTRØMNINGSAREAL OG A2 = I KVADRATMILLIMETER; VED FULD-LØFT VENTILER DOG NETTOAREALET EFTER FRADRAG FOR STYR OG ANDRE HINDRINGER FOR DAMPEN, NÅR VENTILERNE ER ÅBNE, H = KEDELENS FORDAMPERHEDEFLADE I KVADRATMETER F = DEN BEREGNEDE DAMPUDVIKLING I KG PR. TIME PR: KRADRATMETER FORDAMPERHEDEFLADE, DOG KAN F IKKE ANSÆTTES LAVERE END 29 FOR KUL- ELLER OLIEFYREDE KEDLER OG IKKE LAVERE END 14,5 FOR KEDLER ELLER DELE AF KEDLER, DER UDELUKKENDE OPVARMES AF UDSTØDSGAS, P = KEDELENS ARBEJDSTRYK I N/KVADRATMILLIMETER, T = TEMPERATURFORSKELLEN MELLEM DEN OVERHEDEDE OG DEN MÆTTEDE DAMP VED ARBEDJSTRYKKET, K = 21 FOR VENTILER AF ALMINDELIG KONSTRUKTION, 14 FOR HØJ-LØFT VENTILER, 10,5 FOR »FORBEDREDE« HØJ-LØFT VENTILER, OG 5,25 FOR FULD-LØFT VENTILER; I TILFÆLDE, HVOR SÅDANNE VENTILERS KAPACITET ER BESTEMT VED FORSØG, KAN DET TILLADES AT ANVENDE LAVERE K-VÆRDI. .3.5 SIKKERHEDSVENTILERNE SKAL VÆRE SÅLEDES INDSTILLET OG ANBRAGT, AT DER FOR AT HINDRE BESKADIGELSE AF OVERHEDEREN TILFØRES DENNE TILSTRÆKKELIG DAMP, NÅR VENTILERNE ÅBNER. .3.6 SAMTLIGE TIL EN KEDEL HØRENDE SIKKERHEDSVENTILER SKAL VÆRE FORSYNET MED ET LETTEAPPARAT AF TILSTRÆKKELIG STYRKE TIL, AT MAN FRA FYRPLADSEN ELLER MASKINRUMMETS MANØVREPLADS KAN LØFTE ALLE TIL DEN ENKELTE KEDEL HØRENDE SIKKERHEDSVENTILER SAMTIDIGT. LETTEAPPARATET MÅ IKKE UDØVE NOGET TRYK PÅ VENTILERNE. .3.7. DER SKAL VED ANBRINGELSE AF STOPPERE ELLER PÅ ANDEN MÅDE VÆRE DRAGET OMSORG FOR, AT BELASTNINGEN AF EN SIKKERHEDSVENTIL IKKE AF UVEDKOMMENDE KAN FORØGES UDOVER DET TRYK, HVORTIL VENTILEN ER INDSTILLET. FJEDRENE MÅ ALDRIG KUNNE SPÆNDES SÅ MEGET, AT VENTILERNE IKKE LØFTES FØR ELLER VED KEDLENS PRØVETRYK. .3.8 AFGANGSRØR FRA SIKKERHEDSVENTILER TIL FRI LUFT MÅ PÅ INTET STED HAVE MINDRE LYSNING END SIKKERHEDSVENTILERNES SAMLEDE, AF FORMLEN UDLEDTE GENNEMSTRØMNINGSAREAL MED ET TILLÆG AF 10 PCT. ANVENDES FULD-LØFT VENTILER, SKAL AFGANGSRØRET HAVE ET GENNEMSTRØMNINGSAREAL PÅ MINDST TO GANGE VENTILERNES SAMLEDE AREAL OG MINDST 3 GANGE DETTE AREAL, HVIS K ANSÆTTES MINDRE END 5,25. .3.9 SIKKERHEDSVENTILERNES SAMLEDE GENNEMSTRØMNINGSAREAL SKAL PÅ ALLE KEDLER VÆRE SÅ STORT, AT TRYKKET I KEDELEN IKKE STIGER MERE END HØJST 10 PCT. OVER KEDELTRYKKET UNDER 15 MINUTTERS FYRING VED RØGRØRSKEDLER OG 7 MINUTTERS FYRING VED VANDRØRSKEDLER, NÅR STOPVENTILERNE ER LUKKET, DE TIL RÅDIGHED VÆRENDE TRÆKMIDLER BENYTTES, OG DER IKKE TILFØRES MERE FØDEVAND END TILSTRÆKKELIGT TIL AT HOLDE VANDSTANDEN VEDLIGE. .3.10 SIKKERHEDSVENTILER SKAL INDSTILLES MED KEDLEN UNDER DAMP, OG DE SKAL ÅBNE VED ET TRYK, DER IKKE OVERSTIGER KEDELTRYKKET MED MERE END 3 PCT. 2 Enhver oliefyret kedel, der er beregnet til at virke uden manuelt tilsyn, skal være forsynet med sikkerhedsanordninger, som lukker af for brændselstilførslen og afgiver alarm i tilfælde af lav vandstand, lufttilførselssvigt eller flammesvigt. .1 PÅ HOVEDKEDLER SKAL DER DESUDEN VÆRE ALARM FOR »HØJ« OG »LAV« VANDSTAND SAMT ALARM FOR FEJL PÅ OLIEFYRINGSUDSTYRET. .2 VED ANLÆG MED AUTOMATISK TÆNDING SKAL SIKRINGSUDSTYRET VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT BLOKERING AF FYRET FINDER STED EFTER ET GENTÆNDINGSFORSØG AF HØJST 20 SEKUNDERS VARIGHED. FORNYET TÆNDING MÅ FØRST KUNNE SKE EFTER MANUEL TILBAGESTILLING OG EFTER GRUNDIG UDLUFTNING AF FYRRUMMET. .3 UDTAG TIL AUTOMATISK STYRING AF KEDELTRYK OG SIKRING IMOD UTILSIGTET OVERTRYK MÅ IKKE KOMBINERES MED UDTAG TIL ANDRE FUNKTIONER. 3 Vandrørskedler, der føder turbinefremdrivningsmaskineri, skal være forsynet med en alarm for høj vandstand. 4 Ethvert dampudviklingsanlæg, der er af væsentlig betydning for skibets sikkerhed, eller som ville kunne frembyde fare, hvis dets fødevandsforsyning skulle svigte, skal være forsynet med mindst to af hinanden uafhængige fødevandssystemer fra og med fødepumperne, dog bemærkes, at en enkelt åbning i kedelbeholderen kan godkendes. Medmindre overtryk forebygges ved pumpens karakteristik, skal der tilvejebringes midler, der forhindrer overtryk i nogen del af anlæggene. .4.1 ALLE KEDLER SKAL VÆRE TILSLUTTET MINDST TO AF HINANDEN UAFHÆNGIGE FØDEVANDSSYSTEMER. .4.2 DER SKAL FINDES TO FØDEPUMPER, HVORAF MINDST DEN ENE SKAL VÆRE SÆRSKILT DREVET, OG HVER PUMPE SKAL HAVE TILSTRÆKKELIG KAPACITET TIL UNDER FULD DAMPUDVIKLING OG FULDT KEDELTRYK AT HÆVE VANDSTANDEN I KEDLERNE. ER DER INSTALLERET MERE END TO FØDEPUMPER, SKAL DET VÆRE MULIGT UNDER FULD DAMPUDVIKLING OG FULDT KEDELTRYK AT HÆVE VANDSTANDEN I KEDLERNE MED EN HVILKEN SOM HELST AF PUMPERNE UDE AF FUNKTION. .4.3 DER SKAL FINDES TO KONDENSATPUMPER, HVORAF MINDST DEN ENE SKAL VÆRE SÆRSKILT DREVET. SÅFREMT DET ER MULIGT MED EN SÆRSKILT DREVET FØDEPUMPE AT SUGE FORTÆTNINGSVANDET DIREKTE FRA KONDENSATORER OG TRYKKE DET TIL FØDETANK, KAN EN SÅDAN FØDEPUMPE ERSTATTE EN AF DE NÆVNTE KONDENSATPUMPER. .4.4 MEDMINDRE DER FINDES TILSTRÆKKLIG STORE FØDEVANDSTANKE SAMT EN EVAPORATOR AF TILSTRÆKKELIG KAPACITET, SKAL EN AF DE SÆRSKILT DREVNE FØDEPUMPER KUNNE SUGE DIREKTE FRA SØEN. FOR VANDRØRSKEDLER SKAL FØDEVANDSTANKE OG EVAPORATOR ALTID FINDES. .4.5 ENHVER FØDEPUMPE SKAL VÆRE FORSYNET MED AFSPÆRRINGSMIDLER SÅLEDES ANBRAGT, AT HVER ENKELT PUMPE KAN ÅBNES FOR EFTERSYN, MEDENS DE ANDRE PUMPER ER I DRIFT. .4.6 HVER FØDEVENTIL SKAL BESTÅ AF EN AFSPÆRRINGSVENTIL OG EN INDSTILLELIG KONTRAVENTIL. HVOR DET ER NØDVENDIGT AT ANVENDE FÆLLES TILGANGSRØR TIL EN FØDEVANDSFORVARMER FOR BEGGE FØDEVANDSSYSTEMER, SKAL ET SÅDANT TILGANGSRØR VÆRE SÅ KORT SOM MULIGT, OG FØDEVENTILERNE SKAL VÆRE SÅLEDES ARRANGERET, AT HVER AF FØDELEDNINGERNE KAN AFSPÆRRES FULDSTÆNDIGT, UDEN AT FØDEVANDSFORSYNINGEN TIL KEDELEN DERVED FORHINDRES. FØDEVENTILER SKAL KUNNE BETJENES FRA FYRPLADS ELLER ANDET LET TILGÆNGELIGT STED, EVENTUELT VED ANVENDELSE AF ET FORSVARLIGT GEARARRANGEMENT. .4.7 SÅFREMT FØDEPUMPERNE ER I STAND TIL AT FREMBRINGE ET HØJERE TRYK I FØDEVANDSSYSTEMERNE END DET, HVORTIL DISSE ER BEREGNET, SKAL PUMPERNES VENTILHUSE VÆRE FORSYNET MED PASSENDE SIKKERHEDSVENTILER. .4.8 MINDST ET AF FØDEVANDSSYSTEMERNE TIL VANDRØRSKEDLER SKAL VÆRE FORSYNET MED EN AUTOMATISK FØDEVANDSREGULATOR. 5 Kedler skal være forsynet med midler til at overvåge og føre kontrol med fødevandets kvalitet. Der skal forefindes passende anordninger for så vidt muligt at udelukke, at der trænger olie eller andre forurenede stoffer ind, som vil kunne have en uheldig indvirkning på kedlen. .5.1 ENHVER KEDEL SKAL VÆRE FORSYNET MED EN VENTIL TIL UDBLÆSNING AF BUNDVAND OG SKAL, DERSOM MULIGHED FOR OLIEFORURENING AF KEDELVANDET ER TIL STEDE, OGSÅ VÆRE FORSYNET MED EN SKUMVENTIL. .5.2 BUNDUDBLÆSNINGSVENTILER SKAL VÆRE ANBRAGT DIREKTE PÅ KEDLEN. HVOR DETTE IKKE ER PRAKTISK MULIGT, KAN VENTILEN ANBRINGES UMIDDELBART UDEN FOR KEDLENS KLÆDNINGSPLADE VED ANVENDELSE AF ET TILSTRÆKKELIG STÆRKT MELLEMRØR AF STÅL. SÅVEL RØR SOM VENTIL SKAL VÆRE FORSVARLIGT UNDERSTØTTET, OG HVERT RØR, DER ER UDSAT FOR DIREKTE VARME FRA KEDLENS FYR, SKAL BESKYTTES PÅ PASSENDE MÅDE. .5.3 BUNDUDBLÆSNINGS- OG SKUMVENTILER SAMT DERES FORBINDELSESRØR TIL AFGANGSHANE ELLER -VENTIL PÅ SKIBSSIDEN SKAL HAVE EN LYSNING PÅ MINDST 25 MM. SÅFREMT SÅDANNE VENTILER FRA FLERE KEDLER HAR FÆLLES AFGANGSRØR PÅ SKIBSSIDEN, SKAL VENTILERNE PÅ HVER KEDEL VÆRE AFSPÆRRELIGE KONTRAVVENTILER. 6 Enhver kedel, der er af væsentlig betydning for skibets sikkerhed og som er konstrueret til at indeholde vand i en nærmere bestemt højde, skal være forsynet med mindst to midler til angivelse af vandstanden, hvoraf mindst det ene skal være et vandstandsglas til direkte aflæsning. .6.1 DEN LAVESTE VANDSTAND, VED HVILKEN EN KEDEL SELV VED STÆRK FYRING ER SIKRET MOD AT BLIVE UDSAT FOR SKADELIG OPVARMNING SKAL VÆRE ANGIVET VED ET TYDELIGT, SÅ VIDT MULIGT DIREKTE PÅ KEDELEN ANBRAGT MÆRKE, DER SKAL VÆRE SYNLIGT, SELV OM KEDELEN I ØVRIGT ER BEKLÆDT. DEN NORMALE VANDSTAND SKAL VÆRE ANGIVET VED EN MOD VANDSTANDSGLASSET PEGENDE VISER. .6.2. I SKIBE, DER UNDER ALMINDELIG DRIFT ER UDSAT FOR STÆRK VEKSLENDE TRIM, SKAL DER VÆRE TRUFFET SÆRLIGE FORANSTALTNINGER TIL KONTROL AF VANDSTANDE. .6.3 ENHVER FRA EN DAMPKEDEL UDGÅENDE RØRLEDNING SKAL KUNNE AFSPÆRRES FRA KEDELEN VED ET SÅ VIDT MULIGT DIREKTE PÅ DENNE ANBRAGT AFSPÆRRINGSMIDDEL. HVOR OVERHEDERE, FØDEVANDSFORVARMERE ELLER LIGNENDE KAN ANSES FOR AT UDGØRE EN DEL AF KEDELEN, KAN OVENNÆVNTE AFSPÆRRINGSMIDDEL ANBRINGES VED RØRTILSLUTNINGEN TIL SÅDANT KEDELTILBEHØR. .6.4 ALLE VENTIL- OG HANEHUSE SAMT T-STYKKER OG LIGNENDE, DER FØRER DAMP ELLER VAND MED HØJERE TEMPERATUR END 220 GRADER C, SKAL VÆRE UDFØRT AF STÅL. HVOR TEMPERATUREN IKKE OVERSTIGER 220 GRADER C KAN BRONZE ANVENDES. .6.5 ALLE PÅ KEDLER ANBRAGTE VENTILER OG HANER SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT MAN LET KAN SE, OM DE ER ÅBNE ELLER LUKKEDE. .6.6 VENTILER MED EN LYSNING PÅ 38 MM OG DERUNDER KAN VÆRE FORSYNET MED SKRUEDÆKSEL, DER ER FORSVARLIGT SIKRET MOD LØSSKRUNING. ALLE ANDRE VENTILER SKAL HAVE VENTILSPINDLENS GEVIND UDEN FOR VENTILDÆKSLET, OG DETTE SKAL VÆRE FASTGJORT TIL HUSET MED BOLTE ELLER TAPPE. HANER SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT TOLDEN IKKE KAN PRESSES UD VED TRYKKET FRA KEDELEN, SELV OM STOPBØSNINGENS SKRUETAPPE ELLER LIGNENDE SKULLE BRISTE. .6.7 ALLE VENTILER SKAL LUKKE VED EN HØJREGÅENDE BEVÆGELSE AF DERES HÅNDHJUL OG SKAL SÅ VIDT MULIGT LUKKE IMOD KEDELTRYKKET. .6.8 ENHVER DAMPKEDEL SKAL VÆRE FORSYNET MED MINDST TO AF HINANDEN UAFHÆNGIGE MIDLER TIL KONTROL AF VANDSTANDEN. ET AF DISSE MIDLER SKAL VÆRE ET VANDSTANDSGLAS. DET ANDET ELLER DE ØVRIGE KAN VÆRE ANDET GODKENDT MIDDEL, F.EKS. PRØVEHANER ELLER -VENTILER. DERSOM VAND- ELLER DAMPBEHOLDEREN LIGGER TVÆRSKIBS, OG DENS LÆNGDE OVERTIGER 4 M, SKAL DER VÆRE ANBRAGT ET VANDSTANDSGLAS VED ELLER I NÆRHEDEN AF HVER BEHOLDERENDE. .6.9 ALLE RØGRØRSKEDLER MED ET ARBEJDSTRYK OVER 0,85 N/KVADRATMILLIMETER ELLER MED EN INDVENDIG DIAMETER PÅ 1,8 M ELLER DEROVER OG ALLE VANDRØRSKEDLER SKAL HAVE TO AF HINANDEN UAFHÆNGIGE VANDSTANDSGLAS. .6.10 RØGRØRSKEDLERS VANDSTANDSGLAS SKAL VÆRE SÅLEDES ANBRAGT, AT DER ER MINDST 5 CM VAND OVER FORDAMPERHEDEFLADENS ØVERSTE DEL, NÅR VANDET NETOP ER SYNLIGT I GLASSENE. .6.11 PÅ VANDRØRSKEDLER SKAL VANDSTANDSGLASSENE VÆRE ANBRAGT SÅLEDES, AT VANDSTANDEN ER TILSTRÆKKELIG TIL SIKKER DRIFT AF KEDELEN, NÅR VANDET MED KOLD KEDEL NETOP ER SYNLIGT I GLASSENE. .6.12 PÅ KEDLER, HVOR DER KUN KRÆVES ET VANDSTANDSGLAS, SKAL DETTE VÆRE ANBRAGT INDEN FOR DEN MIDTERSTE TREDJEDEL AF KEDELENS VANDLINIE; KAN VANDSTANDSGLASSET IKKE ANBRINGES SÅLEDES, SKAL DER ANBRINGES ET VANDSTANDSGLAS I HVER SIDE. .6.13 SKOTSKE MARINEKEDLER SKAL VÆRE FORSYNET MED ET VANDSTANDSGLAS I MIDTLINIEN OG ET I DEN ENE SIDE. ER DET IKKE MULIGT AT ANBRINGE ET GLAS I MIDTLINIEN, SKAL DER VÆRE ET I HVER SIDE. .6.14 VANDSTANDSGLAS SKAL VÆRE FORSYNET MED FORNØDENT AFSPÆRRINGS- OG GENNEMBLÆSNINGSARMATUR OG I KEDLER MED ET TILLADT ARBEJDSTRYK AF 1,3 N/KVADRATMILLIMETER ELLER DEROVER TILLIGE MED SOLIDE BESKYTTELSESSKÆRME, MEDMINDRE DER ANVENDES VANDSTANDSGLAS AF SÆRLIG SOLID KONSTRUKTION. .6.15 SÅFREMT AFSPÆRRINGSARMATUR FOR VANDSTANDSGLAS IKKE ER AF SELVLUKKENDE TYPE, SKAL DET VÆRE FORSYNET MED TRÆK TIL HURTIG LUKNING, MEDMINDRE DET BEKVEMT OG FAREFRIT KAN LUKKES DIREKTE FRA FYRPLADS ELLER PLATFORM. .6.16 ET SÆT PRØVEHANER ELLER PRØVEVENTILER SKAL BESTÅ AF MINDST TO HANER ELLER VENTILER, DER SÅ VIDT MULIGT SKAL VÆRE ANBRAGT DIREKTE PÅ KEDELEN. DEN UNDERSTE AF HANERNE ELLER VENTILERNE SKAL VÆRE ANBRAGT I EN HØJDE AF MINDST 5 CM OVER FORDAMPERHEDEFLADENS ØVERSTE DEL. .6.17 SÅFREMT VANDSTANDSGLAS IKKE ER ANBRAGT DIREKTE PÅ KEDELEN, MEN PÅ STANDRØR, DER ENTEN ER FASTGJORT TIL SELVE KEDELEN ELLER FORBUNDET VED RØRLEDNINGER TIL KEDELENS VAND- OG DAMPRUM, SKAL DISSE STANDRØR VÆRE SÆRLIG SOLIDE. EFTER KEDELENS STØRRELSE SKAL MINDSTE LYSNING AF STANDRØR OG DISSES TILLEDNINGER VÆRE SOM FØLGER: KEDELENS DIAMETER STANDRØRETS TILLEDNINGERNES LYSNING LYSNING UNDER 2,3 M 45 MM 25 MM 2,3 M OG DEROVER, MEN UNDER 3,0 M 50 MM 32 MM 3,0 M OG DEROVER 63 MM 38 MM .2 TILLEDNINGER TIL STANDRØR SKAL UDMUNDE PÅ ET ROLIGT STED I KEDELEN OG SKAL DIREKTE PÅ DENNE HAVE AFSPÆRRINGSMIDLER. TILLEDNINGER SKAL VÆRE SÅLEDES ANBRAGT, AT STANDRØRET ER SÅ NÆR KEDLENS BUND SOM MULIGT. .3 TILLEDNINGER FRA DAMPRUMMET SKAL I ØVRIGT VÆRE SÅLEDES ANBRAGT, AT ANSAMLING AF FORTÆTNINGSVAND I DEM ER UDELUKKET, LIGESOM DE IKKE MÅ VÆRE FØRT GENNEM OPTRÆK, MEDMINDRE DE HER LÆGGES I RØR MED RIMELIG ADGANG FOR LUFTCIRKULATION. TILLEDNINGER FRA VANDRUMMET SKAL FORNEDEN VÆR FORSYNET MED EN AFTAPNINGSHANE ELLER -VENTIL. .6.18 I ALLE VENTILER, DER ANVENDES I FORBINDELSE MED VANDSTANDSBESLAG, SKAL VENTILLEGEME OG VENTILSPINDEL VÆRE SÆRLIG SOLIDT FORBUNDET, EVENTUELT UDFØRT I ET STYKKE, OG SÆRSKILT INDSATTE VENTILSÆDER SKAL VÆRE OMHYGGELIGT SIKRET MOD AT LØSNE SIG. VENTILERNE SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT MAN LET KAN SE, OM DE ER ÅBNE ELLER LUKKEDE. .6.19 MIDLER TIL KONTROL AF VANDSTANDEN SKAL VÆRE LET TILGÆNGELIGE OG SÅLEDES ANBRAGT OG BELYST, AT VANDSTANDEN LET KAN IAGTTAGES. .7 ENHVER DAMPKEDEL SKAL VÆRE FORSYNET MED EN HOVEDSTOPVENTIL TIL AFSPÆRRING AF DAMPTILFØRSLEN TIL FREMDRIVNINGSMASKINERIET. DENNE VENTIL SKAL VÆRE ANBRAGT DIREKTE PÅ KEDLEN ELLER SÅ TÆT VED DENNE SOM PRAKTISK MULIGT. .7.2 STOPVENTILER TIL AFSPÆRRING AF DAMPTILFØRSELEN TIL HJÆLPEMASKINERI SKAL VÆRE SÅLEDES ANBRAGT, AT DENNE DAMPTILFØRSEL ER UAFHÆNGIG AF DEN I .7 OMHANDLEDE HOVEDSTOPVENTIL. .7.3 HVOR TO ELLER FLERE KEDLER ER FORBUNDET, SKAL ALLE STOPVENTILER VÆRE AFSPÆRRELIGE KONTRAVENTILER. .7.4 SÅFREMT DAMP ANVENDES TIL DRIFT AF STYREMASKINER OG/ELLER ELEKTRISKE GENERATORER, SKAL DER I SKIBE MED FLERE KEDLER KUNNE LEVERES DAMP TIL DETTE FORMÅL FRA MINDST TO KEDLER. TILSVARENDE GÆLDER, SÅFREMT DAMP ANVENDES TIL SKIBETS FLØJTE ELLER SIRENE. .8.2 DER SKAL PÅ ENHVER KEDEL VÆRE ANBRAGT MINDST EN VENTIL BEREGNET TIL AFTAPNING AF KEDELVAND. SÅDANNE VENTILER SKAL ANBRINGES DIREKTE PÅ HVER KEDEL OG MÅ IKKE VÆRE ANBRAGT PÅ VANDSTANDSARMATUR ELLER TILLEDNINGER HERTIL. .9 ENHVER KEDEL OG ENHVER OVERHEDER SKAL VÆRE FORSYNET MED MINDST EN TRYKMÅLER, DER SKAL VÆRE ANBRAGT PÅ ET VEL BELYST STED OG SÅLEDES, AT TRYKKET LET KAN AFLÆSES. .9.2 ENHVER TRYKMÅLER SKAL KUNNE AFSPÆRRES FRA KEDLEN VED EN HANE ELLER EN VENTIL PÅ DENNE, OG DER SKAL FINDES MIDLER TIL GENNEMBLÆSNING AF FORBINDELSESRØRET MELLEM KEDEL OG TRYKMÅLER. UDTAG TIL TRYKMÅLERE MÅ IKKE KUNNE KOMBINERES MED UDTAG TIL ANDRE FUNKTIONER. .9.3 KEDELTRYKKET SKAL PÅ TRYKMÅLEREN VÆRE ANGIVET VED EN RØD STREG, OG TRYKMÅLERENS SKALA SKAL FORTSÆTTE MINDST 25 PCT. AF KEDELTRYKKET UD OVER DETTE MÆRKE. .9.4 SÅFREMT TRYKKET I KEDLERNE IKKE BEKVEMT KAN AFLÆSES FRA MASKINRUMMET, SKAL DER TILLIGE VED MANØVREPLADSEN FINDES EN TRYKMÅLER, DER ANGIVER TRYKKET. DENNE TRYKMÅLER KAN VÆRE TILSLUTTET HOVEDDAMPRØRET. .10 PÅ ENHVER KEDEL SKAL DER TIL ANBRINGELSE AF KONTROLTRYKMÅLER FINDES EN HANE MED FLANGE AF 5 MM TYKKELSE OG 38 MM I TVÆRMÅL. FLANGEN KAN VÆRE ANBRAGT VED TRYKMÅLEREN. .11 KEDLER, DAMPBEHOLDERE OG LIGNENDE SKAL, SÅ VIDT DET ER PRAKTISK MULIGT, VÆRE TILGÆNGELIGE FOR INDVENDIGE EFTERSYN. TILLADER DERES BYGNING ELLER STØRRELSE IKKE ANBRINGELSE AF MANDEHULLER, SKAL DE VÆRE FORSYNET MED SÅ MANGE RENSEHULLER, AT EFTERSYN OG EFFEKTIV RENSNING KAN FORETAGES GENNEM DISSE. MANDEHULLER SKAL SOM ALMINDELIG REGEL HAVE EN STØRRELSE AF 300 X 400 MM. DÆKSLER TIL MANDE- OG RENSEHULLER SKAL VÆRE AF STÅL. Regel 33. Damprørsystemer 1 Ethvert damprør med tilhørende armatur, gennem hvilket der kan passere damp, skal være således udformet, konstrueret og installeret, at det kan modstå de maksimale arbejdsbelastninger, som det kan blive udsat for. .1.2 DAMPRØR SKAL VÆRE UDFØRT AF STÅL, KOBBER ELLER ANDET GODKENDT MATERIALE. VED HØJERE TRYK END 1,7 N/KVADRATMILLIMETER MÅ KOBBERRØR MED EN INDVENDIG DIAMETER OVER 12,5 CM IKKE ANVENDES. I MASKIN- OG KEDELRUM MÅ KOBBERRØR IKKE ANVENDES I FORBINDELSE MED OVERHEDET DAMP. KOBBERDAMPRØR SKAL VÆRE SØMLØSE. .1.3 DAMPRØR SKAL VÆRE FASTSPÆNDT I ET TILSTRÆKKELIGT ANTAL KRAFTIGE BØJLER, OG DE SKAL VÆRE SIKRET FORNØDNE EKSPANSIONSMULIGHEDER, SÅLEDES AT SKADELIGE SPÆNDINGER I RØRENE ELLER I TILSLUTTET MASKINERI IKKE KAN FOREKOMME. .1.4 DAMPRØR MÅ IKKE VÆRE FØRT I NÆRHEDEN AF OPGANGE, MEDMINDRE RØRENE ER OMGIVET AF BESKYTTELSESRØR ELLER SKÆRME, SÅLEDES AT DAMP I TILFÆLDE AF LÆKAGE IKKE HINDRER PASSAGE. 2 Der skal tilvejebringes midler til udtømning af ethvert damprør, hvori der ellers ville kunne forekomme farlige vandslag. 3 Hvis et damprør eller et tilbehør dertil kan modtage damp fra en kilde med et højere tryk end det tryk, det er konstrueret til, skal der monteres en passende reduktionsventil, og UMIDDELBART HEREFTER EN sikkerhedsventil og trykmåler. 3.2 SÅFREMT KEDELTRYKKET ER FORSKELLIGT I SKIBETS KEDLER, OG RØRSYSTEMET ER SÅLEDES UDFØRT, AT DAMP AF HØJERE TRYK VED UAGTSOMHED KAN BLIVE LEDET IND I EN KEDEL, HVIS KEDELTRYK ER LAVERE, SKAL DER VED ANVENDELSE AF KONTRAVENTILER VÆRE TRUFFET FORNØDNE SIKRINGSFORANSTALTNINGER. .3.3 SÅFREMT DAMP AF LAVERE TRYK END KEDELTRYKKET GENNEM TRYKFORMINDSKERE LEDES TIL DAMPSYSTEMER ELLER APPARATER, DER IKKE ER BEREGNET FOR DET FULDE KEDELTRYK, SKAL DER UMIDDELBART EFTER TRYKFORMINDSKEREN VÆRE ANBRAGT EN TILSTRÆKKELIG STOR SIKKERHEDSVENTIL, DER ER INDSTILLET FOR DET REDUCEREDE TRYK. .4.1 I SKIBE MED OLIEFYREDE HOVEDKEDELANLÆG SKAL DER FINDES MINDST TO AF HINANDEN UAFHÆNGIGE OLIEFYRINGSPUMPER, DER HVER FOR SIG SKAL HAVE TILSTRÆKKELIG YDEEVNE TIL AT VEDLIGEHOLDE DAMPFORBRUGET VED NORMAL MANØVRE. .4.2 OLIEFYRINGSPUMPERNE SKAL VÆRE TILSLUTTET MINDST 2 FORVARMERE SAMT SUGE- OG TRYKFILTRE, AFSPÆRRINGSVENTILER OG NØDVENDIGE TERMOMETRE OG TRYKMÅLERE. VED TRYKFORSTØVNINGSANLÆG SKAL DER PÅ PUMPERNES AFGANGSSIDE VÆRE ANBRAGT SIKKERHEDSVENTILER, HVIS AFGANGE GENNEM OMLØB SKAL FØRES TILBAGE TIL PUMPERNES SUGESIDE. .4.3 OLIEFYRINGSANLÆGGET SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT KEDELEN ELLER KEDLERNE KAN OPFYRES VED HJÆLP AF SKIBETS EGNE ENERGIKILDER. .4.4 OLIEFYRINGSAGGREGATERS OLIERØRLEDNINGER MÅ KUN HAVE FORBINDELSE MED BRÆNDSELSOLIESYSTEMER. .4.5 PÅ OLIERØRLEDNINGER I FORBINDELSE MED OLIEFYRINGSSYSTEMER KAN VENTILER MED EN LYSNING PÅ 19 MM OG DERUNDER VÆRE FORSYNET MED SKRUEDÆKSEL, DER ER FORSYNET MED FORSVARLIG SIKRING MOD LØSSKRUNING. ALLE ANDRE VENTILER SKAL HAVE VENTILSPINDLENS GEVIND UDEN FOR VENTILDÆKSLET, OG DETTE SKAL VÆRE FASTGJORT TIL HUSET MED BOLTE ELLER TAPPE. HANER SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT TOLDEN IKKE KAN PRESSES UD VED TRYKKET I SYSTEMET, SELV OM STOPBØSNINGENS SKRUETAPPE ELLER LIGNENDE SKULLE BRISTE. .4.6 ALLE VENTILER SKAL LUKKE VED EN HØJREGÅENDE BEVÆGELSE AF DERES HÅNDHJUL OG SKAL SÅ VIDT MULIGT LUKKE IMOD TRYKKET I SYSTEMET. .5 OLIEBRÆNDERES FASTHOLDEMEKANISME SKAL VÆRE SÅLEDES KONSTRUERET, AT EN BRÆNDER IKKE KAN UDTAGES, MEDMINDRE DER ER LUKKET FOR OLIETILFØRSLEN. AFSPÆRRINGSMIDLET SKAL VÆRE FORSVARLIGT SIKRET I LUKKET STILLING OG MÅ IKKE KUNNE GENÅBNES, FØR BRÆNDEREN ER INDSAT OG FASTSPÆNDT. .5.2 UNDER OLIEBRÆNDERE SKAL DER VÆRE ANBRAGT SPILDEBAKKER. .6 DAMPKEDLER SKAL I NÆRHEDEN AF OLIETANKE VÆRE VARMEISOLERET FOR AT UNDGÅ UFORSVARLIG OPVARMNING AF OLIEN. HVOR KEDLER ER ANBRAGT OVER BUNDTANKE, DER BENYTTES SOM OLIETANKE, SKAL AFSTANDEN MELLEM TANKTOP OG FORBRÆNDINGSRUMMETS BUND VÆRE MINDST 750 MM. .6.2 RØRKAMRE MED DØRE SAMT OPTRÆK SKAL VÆRE UDFØRT SÅ TÆTTE SOM PRAKTISK MULIGT. .6.3 SÅFREMT DER I SKORSTEN ELLER OPTRÆK ANVENDES SPJÆLD, MÅ DISSE IKKE VÆRE TÆTLUKKENDE, OG DE SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT DE MED SIKKERHED KAN HOLDES FULDT ÅBNE. .7 TIL VEJLEDNING FOR MASKINPERSONALET SKAL DER OM BORD FINDES EN FULDSTÆNDIG PLAN OVER OLIEFYRINGSANLÆGGET MED TILHØRENDE BESKRIVELSE OG BETJENINGSREGLER. .8 OLIEFYREDE HJÆLPEKEDLER SKAL MED HENSYN TIL KONSTRUKTION, INDRETNING OG UDSTYR OPFYLDE DE FOR HOVEDKEDLER FASTSATTE BESTEMMELSER, DOG BEHØVER KEDLER, DER IKKE ER NØDVENDIGE FOR SKIBETS SIKRE DRIFT, IKKE AT VÆRE TILSLUTTET TO FØDEVANDSSYSTEMER OG EJ HELLER AT VÆRE FORSYNET MED TO OLIEFYRINGSAGGREGATER. .9 UDSTØDSKEDLER, DAMPOMFORMERE, FORVARMERE, EVAPORATORER OG LIGNENDE, HVORI VAND OPVARMES UNDER TRYK HØJERE END 0,2 N/KVADRATMILLIMETER, SKAL OPFYLDE DE FOR DAMPKEDLER GIVNE FORSKRIFTER MED HENSYN TIL STYRKE OG FORSYNING MED VENTILER OG ARMATUR, SÅ VIDT DISSE BESTEMMELSER EFTER DERES NATUR KAN KOMME TIL ANVENDELSE. Regel 34. Trykluftsystemer 1 I ethvert skib skal findes midler til forhindring af overtryk i nogen del af trykluftanlæg og alle steder, hvor kølekapper eller casinger af kompressorer og luftkølere kan blive udsat for farligt overtryk som følge af indsivning fra lufttryksdele. Systemerne skal være forsynet med passende sikkerhedsventilarrangementer. 2 De vigtigste startluftarrangementer for forbrændingsmotorer til hovedfremdrivning skal være tilstrækkeligt beskyttet mod virkningerne af tilbageslag og indvendig eksplosion i startluftrørene. 3 Alle afgangsrør fra startluftkompressorer skal føre direkte til startluftbeholderne, og alle startrørene fra luftbeholderne til hoved- eller hjælpemaskiner skal være helt adskilt fra kompressorernes afgangsrørsystem. 4 Der skal drages omsorg for, at der trænger mindst mulig olie ind i lufttrykanlæggene, og at disse anlæg drænes. 5 TRYKLUFT SKAL VÆRE OPSAMLET I EN ELLER FLERE DERTIL INDRETTEDE TRYKLUFTBEHOLDERE, DER SKAL VÆRE FREMSTILLET AF TRUKNE STÅLRØR ELLER AF DAMPKEDELPLADE (CERTFIKATPLADE) OG SAMLET VED NITNING ELLER SVEJSNING. SÅDANNE BEHOLDERE SKAL MED HENSYN TIL KONSTRUKTION STYRKE OG MATERIALEDIMENSIONER OPFYLDE DE AF DIREKTORATET FASTSATTE ELLER ANERKENDTE REGLER, DOG MÅ GODSTYKKELSEN IKKE VÆRE UNDER 5 MM. .1 PÅ ENHVER BEHOLDER SKAL ARBEJDSTRYKKET, PRØVETRYKKET, FABRIKANTENS ELLER LEVERANDØRENS NAVN, BEHOLDERENS BYGGEÅR SAMT LØBENUMMER ELLER ANDET MÆRKE, HVORVED BEHOLDERENS IDENTITET KAN GODTGØRES, VÆRE ANGIVET PÅ SOLID OG IØJNEFALDENDE MÅDE, ENTEN VED INDHUGNING I SELVE BEHOLDEREN ELLER PÅ EN TIL DENNE BEFÆSTET METALPLADE. .2 BEHOLDERNE SKAL VÆRE FAST ANBRAGT OG TILGÆNGELIGE FOR UDVENDIGT EFTERSYN I HELE DERES UDSTRÆKNING. DE SKAL SOM HOVEDREGEL VÆRE FORSYNET MED AFSPÆRRINGSVENTIL, BUNDAFTAPNINGSHANE ELLER -VENTIL, TRYKMÅLER OG FORNØDNE RENSEÅBNINGER OG SKAL DESUDEN VÆRE FORSYNET MED SIKKERHEDSVENTIL OG STARTLUFTBEHOLDERE ENDVIDERE MED SMELTEPROP, DER SMELTER VED EN TEMPERATUR AF IKKE OVER 100 GRADER C. 6 TRYKLUFTLEDNINGER SKAL VÆRE UDFØRT AF STÅL- ELLER KOBBERRØR. HVOR OPLADNING SKER VED TRYKRØGLUFT, SKAL LÆNGDEN AF LADERØRSLEDNINGEN MELLEM MOTORCYLINDER OG BEHOLDER VÆRE MINDST 1,5 M. .1 AFSPÆRRINGSVENTILER PÅ TRYKLUFTLEDNINGER FRA BEHOLDERE TIL GANGSKIFTELIGE FREMDRIVNINGSMOTORERS IGANGSÆTNINGSVENTILER SKAL VÆRE LET TILGÆNGELIGE. .2 PÅ STEDER, HVOR DET GODTGØRES AT VÆRE NØDVENDIGT, KAN SKIBSTILSYNET TILLADE KORTE SLANGEFORBINDELSER AF GODKENDT MATERIALE ANVENDT. 7 HVOR SKIBSTILSYNET FINDER, AT DEN I TRYKLUFTBEHOLDEREN OPSAMLEDE LUFTMÆNGDE I FORHOLD TIL RUMMETS STØRRELSE VIL MEDFØRE SÆRLIG RISIKO I TILFÆLDE AF BRAND, SKAL SÅVEL SMELTEPROPPER SOM SIKKERHEDSVENTILER MONTERET PÅ BEHOLDERNE VÆRE OMSLUTTET AF ET TILSTRÆKKELIGT DIMENSIONERET AFBLÆSNINGSRØR, DER ER FØRT TIL FRIT DÆK. .1 SIKKERHEDSVENTILER KAN UDELADES, HVOR OPLADNING AF BEHOLDERNE KUN SKER VED TRYKRØGLUFT FRA MOTORCYLINDRE, HVOR KOMPRESSIONSTRYKKET IKKE OVERSTIGER 1,5 N/KVADRATMILLIMETER. SÅDANNE TRYKRØGLUFTBEHOLDERE SKAL DOG VÆRE FORSYNET MED SMELTEPROPPER SOM OMHANDLET I 5.2. .2 AFTAPNING AF FORTÆTNINGSVAND OG OLIE SKAL KUNNE SKE FRA BEHOLDERENS LAVESTE STED. .3 ARBEJDSTRYKKET SKAL PÅ TRYKMÅLEREN VÆRE ANGIVET VED EN RØD STREG, OG INDDELING SKAL VÆRE FORTSAT MINDST 25 PCT. AF ARBEJDSTRYKKET UD OVER DETTE. .4 BEHOLDERE MED EN INDVENDIG DIAMETER OVER 150 MM SKAL VÆRE FORSYNET MED RENSEÅBNINGER AF EN SÅDAN STØRRELSE, AT RENSNING OG INDVENDIGT EFTERSYN KAN FORETAGES PÅ BETRYGGENDE MÅDE. SÅDANNE RENSEÅBNINGER MÅ I INTET TILFÆLDE HAVE MINDRE DIAMETER END 75 MM. ER BEHOLDERENS LÆNGDE 2,5 M ELLER DEROVER, SKAL DEN, MEDMINDRE DEN ER FORSYNET MED MANDEHUL, HAVE EN RENSEÅBNING I HVER ENDE. 8 ALLE NYE TRYKBEHOLDERE TIL OPBEVARING AF ATMOSFÆRISK LUFT ELLER ANDRE LUFTARTER UNDER TRYK SKAL TRYKPRØVES SÅ VIDT MULIGT INDEN ANBRINGELSEN OM BORD. .1 TRYKBEHOLDERE, DER IKKE ER TILGÆNGELIGE FOR EN BETRYGGENDE INDVENDIG BESIGTIGELSE, SKAL UNDERKASTET PERIODISK TRYKPRØVE HVERT FEMTE ÅR, LIGESOM DET TIL FREMSTILLING, OVERFØRING SAMT OPBEVARING AF TRYKLUFT HØRENDE MATERIEL I ØVRIGT TRYKPRØVES, SÅFREMT DET VED EFTERSYNET VISER SIG AT VÆRE I EN SÅDAN TILSTAND, AT DEN FORTSATTE BRUG SKØNNES AT VÆRE FORBUNDET MED FARE. 2 PRØVETRYKKET SKAL VÆRE 1,3 GANGE ARBEJDSTRYKKET VED SÅVEL FØRSTE SOM VED EFTERFØLGENDE TRYKPRØVER. PÅ BEHOLDEREN SKAL ARBEJDSTRYKKET, PRØVETRYKKET, FABRIKANTENS ELLER LEVERANDØRENS NAVN, BEHOLDERENS BYGGEÅR SAMT LØBENUMMER ELLER ANDET MÆRKE, HVORVED BEHOLDERENS IDENTITET KAN GODTGØRES, VÆRE ANGIVET PÅ SOLID OG IØJNEFALDENDE MÅDE, ENTEN VED INDHUGNING I SELVE BEHOLDEREN ELLER PÅ EN TIL DENNE FÆSTET METALPLADE. .3 STATENS SKIBSTILSYNS TRYKPRØVE ELLER UNDERSØGELSE KAN BORTFALDE, FOR SÅ VIDT DER FORELIGGER ATTEST FRA ET GODKENDT FIRMA ELLER FRA EN GODKENDT PERSON OM, AT DEN OMHANDLEDE TRYKPRØVE ELLER UNDERSØGELSE ER FORETAGET MED TILFREDSSTILLENDE RESULTAT. Regel 35. Ventilationssystem i maskinrum ( 9) Af hensyn til personalets sikkerhed og velbefindende samt maskinernes drift skal maskinrum af kategori A være tilstrækkeligt ventilerede for at sikre, at der opretholdes en tilstrækkelig lufttilførsel til rummene, når maskineri eller kedler i disse rum arbejder på fuld kraft under alle vejrforhold, herunder hårdt vejr. Ethvert andet maskinrum skal være tilstrækkeligt ventileret under hensyntagen til dets anvendelse. Regel 36. Beskyttelse mod støj ( 10) ( 11) Der skal træffes foranstaltninger til at reducere støjen fra maskinerne i maskinrum til et acceptabelt niveau efter administrationens bestemmelse. Hvis denne støj ikke kan reduceres i tilstrækkelig grad, skal kilden til den uacceptable støj isoleres eller afskærmes, eller der skal tilvejebringes et støjfrit sted, hvis rummet skal være bemandet. Om nødvendigt, skal det pågældende mandskab forsynes med høreværn. Regel 37. Kommunikation mellem kommandobro og maskinrum Der skal forefindes mindst to af hinanden uafhængige midler til meddelelse af ordre fra kommandobroen til det sted i maskinrummet eller kontrolrummet, hvorfra maskinerne normalt styres. Det ene skal være en maskintelegraf, som frembringer optisk gengivelse af ordrene og svarene både i maskinrummet og på kommandobroen. Der skal forefindes egnede kommunikationsmidler til eventuelle andre steder, hvorfra maskinerne kan betjenes. Regel 38. Maskinmesteralarm Der skal installeres en maskinmesteralarm, der skal igangsættes fra maskinkontrolrummet eller manøvreplatformen, alt efter omstændighederne, og som skal være klart hørlig i maskinmestrenes opholdsrum. Regel 39. Nødinstallationers placering i passagerskibe Elektriske nødenergikilder, brandpumper, lænsepumper bortset fra dem, som specielt betjener rummene foran for kollisionsskoddet, ethvert fast anbragt brandslukningsanlæg foreskrevet i kapitel II-2 samt andre nødinstallationer, som er af væsentlig betydning for skibets sikkerhed, bortset fra ankerspil, må ikke installeres foran for kollisionsskoddet. AFSNIT D. ELEKTRISKE INSTALLATIONER (Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt, finder afsnit D anvendelse på passager- og lastskibe) Regel 40. Almindelige bestemmelser 1 Elektriske installationer skal være således indrettet, .1 at alle elektriske hjælpeanlæg, der er nødvendige for at opretholde normale forhold i skibet, hvad angår drifts- og opholdsforhold, kan sikres uden benyttelse af den elektriske nødenergikilde; .2 at driften af de elektriske anlæg, der er af væsentlig betydning for sikkerheden, opretholdes under forskellige nødsituationer; og .3 at passagerer, besætning og skib vil være sikret mod elektriske faremomenter. 2 Administrationen skal træffe de fornødne foranstaltninger for at sikre ensartethed med hensyn til gennemførelsen og anvendelsen af bestemmelserne i dette afsnit, hvad angår elektriske installationer. ( 12) 3 FOR PASSAGER- OG LASTSKIBES ELEKTRISKE ANLÆG FOR FREMDRIVNING OG FOR KONSTANT STRØM SKAL DER I HVERT ENKELT TILFÆLDE INDHENTES GODKENDELSE FRA DIREKTORATET. 4 RADIOANLÆG OG ANDRE SPECIALANLÆG, DER KRÆVER SÆRLIG UDDANNET BETJENING OG IKKE ER TILGÆNGELIGE FOR ANDRE END BETJENINGEN, OMFATTES DOG KUN AF BESTEMMELSERNE OM TILHØRENDE LEDNINGER OG INSTALLATIONSDELE. 5 FOR UKLASSET SKIB GÆLDER MED HENSYN TIL DET ELEKTRISKE MATERIEL OG INSTALLATIONENS UDFØRELSE I ALMINDELIGHED, AT DE REGLER, SOM ANVENDES AF ET AF DE I DANMARK TIL ENHVER TID ANERKENDTE KLASSIFIKATIONSSELSKABER, KAN ANVENDES PÅ ETHVERT PUNKT, HVOROM DER I NÆRVÆRENDE FORSKRIFTER IKKE ER FASTSAT SÆRLIGE BESTEMMELSER. 6 FOR KLASSET SKIB ELLER SKIB, DER BYGGES TIL OPTAGELSE I KLASSE, ANDERKENDES KLASSENS REGLER MED HENSYN TIL DET ELEKTRISKE ANLÆG OG INSTALLATIONENS UDFØRELSE SOM FYLDESTGØRENDE PÅ ETHVERT PUNKT, HVOROM DER I NÆRVÆRENDE FORSKRIFTER IKKE ER FASTSAT SÆRLIGE BESTEMMELSER. Regel 41. Elektrisk hovedenergikilde og belysningsanlæg 1.1 Der skal forefindes en elektrisk hovedenergikilde af tilstrækkelig kapacitet til at forsyne alle de anlæg, der er nævnt i regel 40.1.1. Denne elektriske hovedenergikilde skal bestå af mindst to generatorsæt. .1 GENERATORER, TRANSFORMERE OG AKKUMULATORER, DER AFGIVER STRØM TIL LEDNINGSNETTET, SKAL ENTEN TILSLUTTES EN HOVEDSTRØMTAVLE DIREKTE ELLER SÆRLIGE STRØMTAVLER, SOM ER TILSLUTTET EN HOVEDSTRØMTAVLE. .2 GENERATORER, MOTORER, OMFORMERE, TRANSFORMERE OG ENSRETTERE SKAL VÆRE UDFØRT ENTEN I OVERENSSTEMMELSE MED DE NORMER, DER ER FASTSAT AF ET AF MINISTERIET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB, ELLER I OVERENSSTEMMELSE MED NORMER OG REKOMMANDATIONER UDGIVET AF DEN INTERNATIONALE ELEKTROTEKNISKE KOMMISION, HEREFTER BETEGNET I.E.C., OG GODKENDT AF DIREKTORATET. ENHVER SÅDAN ELEKTRISK MASKINE SKAL PÅ ET SYNLIGT STED VÆRE FORSYNET MED TYDELIG ANGIVELSE AF FABRIKAT, SPÆNDING, EFFEKT OG OMDREJNINGSTAL. .3 PÅ HOVEDSTRØMTAVLER SKAL FINDES DET FOR EN SIKKER DRIFT AF DEN ELEKTRISKE INSTALLATION NØDVENDIGE APPARATUR. ALLE STRØMKILDER TILSLUTTET EN HOVEDSTRØMTAVLE OG ALLE FRA EN SÅDAN UDGÅENDE STRØMKREDSE SKAL VÆRE BESKYTTET MOD OVERBELASTNING OG KORTSLUTNING VED ANVENDELSE AF ENTEN AFBRYDERE MED MASKIMALUDLØSNING ELLER AFBRYDERE I FORBINDELSE MED SIKRINGER. SIKRINGER BEREGNET FOR MERE END 320 AMP. MÅ IKKE ANVENDES TIL BESKYTTELSE MOD OVERBELASTNING, MEN KAN ANVENDES TIL BESKYTTELSE MOD KORTSLUTNING. STRØMKILDER, SOM UNDER NORMAL DRIFT FORSYNER DE FOR SKIBETS OG PASSAGERERNES SIKKERHED NØDVENDIGE STRØMKREDSE, SKAL PÅ HOVEDSTRØMTAVLEN VÆRE FORSYNET MED ANORDNING, DER VED OVERBELASTNING AUTOMATISK BEVIRKER FRAKOBLING AF DE FOR SKIBETS DRIFT MINDRE NØDVENDIGE STRØMKREDSE. VEDRØRENDE AFBRYDERE OG SIKRINGER FOR AKKUMULATORBATTERIER, SE OGSÅ REGEL 45

3.15. I ØVRIGT SKAL HOVEDSTRØMTAVLER VÆRE FORSYNET MED DET NEDENFOR ANGIVNE BESKYTTELSES- OG MÅLEAPPARATUR M.V. .4 SÅVEL JÆVN- SOM VEKSELSTRØMSGENERATORER SKAL PÅ HOVEDSTRØMTAVLEN VÆRE UDSTYRET MED FØLGENDE BESKYTTELSESAPPARATER: .1 FOR GENERATORER, DER IKKE KAN ANVENDES I PARALLELDRIFT: EN FLERPOLET AFBRYDER MED INDSTILLELIG MAKSIMALUDLØSNING I HVER POL. FOR GENERATORER MINDRE END 50 KW KAN EN FLERPOLET AFBRYDER MED SIKRINGER I HVER ISOLERET POL ANVENDES. .2 FOR GENERATORER, SOM ANVENDES I PARALLELDRIFT: EN FLERPOLET AFBRYDER MED INDSTILLELIG MASKIMALUDLØSNING I HVER POL. .5 VED JÆVNSTRØMSSYSTEMER MED PARALLELDRIFT AF GENERATORER SKAL DESUDEN FINDES FØLGENDE: .1 HVER GENERATOR SKAL VÆRE FORSYNET MED TILBAGESTRØMSBESKYTTELSE, SOM ER UAFHÆNGIG AF SPÆNDINGEN. VED KOMPOUND-VIKLEDE GENERATORER SKAL DENNE VÆRE ANBRAGT I DEN POL, SOM IKKE ER FORBUNDET I SERIE MED GENERATORENS KOMPOUND-VIKLING. .2 VED KOMPOUND-VIKLEDE GENERATORER SKAL DER I UDLIGNINGSFORBINDELSEN FOR HVER GENERATOR FINDES EN AFBRYDER, DER ER SÅLEDES INDRETTET, AT DEN SLUTTER FØR OG BRYDER SENERE END GENERATORAFBRYDEREN. .3 FOR KOMPOUND-VIKLEDE GENERATORER, FORSYNET MED UDLIGNINGSFORBINDELSE, SKAL AMPEREMETERET VÆRE TILSLUTTET DEN GENERATORPOL, DER IKKE HAR FORBINDELSE TIL SERIEVIKLINGEN. .4 VED 3-LEDER FORDELINGSSYSTEM SKAL DER FOR HVER GENERATOR FINDES EN TREPOLET AFBRYDER, SÅLEDES AT SÅVEL YDERLEDERNE SOM MIDTERLEDEREN AFBRYDES SAMTIDIG. DERUDOVER SKAL DER, SÅFREMT SYSTEMET ER MIDTPUNKTJORDET, I DEN DERTIL HØRENDE JORDLEDNING INDSKYDES EN ENPOLET AFBRYDER, SÅLEDES AT SYSTEMET KAN ISOLERES FRA JORD. I DENNE JORDFORBINDELSE KAN DER I STEDET FOR AFBRYDEREN INDSÆTTES ALARMRELÆ OG EN LEDNINGSADSKILLER . .5 VED 3-LEDERSYSTEMET SKAL DER FINDES ET AMPEREMETER FOR HVER GENERATORPOL OG ET VOLTMETER MELLEM MIDTERLEDEREN OG HVER AF YDERLEDERNE. .6 VED VEKSELSTRØMSSYSTEMER SKAL DER INSTALLERES ET ENERGIRETNINGSRELÆ FOR HVER GENERATOR, SOM ARBEJDER PARALLET MED EN ELLER FLERE GENERATORER. .7 FOR GENERATORER, DER IKKE ANVENDES I PARALLELDRIFT, SKAL DER FINDES VOLTMETER OG AMPEREMETER FOR HVER GENERATOR. .8 FOR PARALLELDRIFT SKAL DER FINDES ET VOLTMETER OG ET AMPEREMETER FOR HVER GENERATOR. I STEDET FOR ET VOLTMETER FOR HVER GENERATOR KAN ANVENDES ET VOLTMETER FORBUNDET OVER SAMLESKINNERNE OG ET, DER ER FORSYNET MED VOLTMETEROMSKIFTER, SÅLEDES AT SPÆNDINGEN KAN MÅLES PÅ HVER ENKELT GENERATOR. .9 FOR ALMINDELIG DRIFT SKAL HVER GENERATOR VÆRE FORSYNET MED MINDST ET VOLTMETER, ET FREKVENSMETER OG ENTEN ET AMPEREMETER MED OMSKIFTER, SÅLEDES AT STRØMMEN I HVER FASE KAN AFLÆSES, ELLER ET AMPEREMETER I HVER FASE. FOR GENERATORER PÅ 50 kVA OG DEROVER SKAL DER TILLIGE FINDES ET WATTMETER. .10 VED PARALLELDRIFT SKAL DER FOR HVER GENERATOR FINDES ET WATTMETER OG AMPEREMETER SOM UNDER .11. ENDVIDERE SKAL DER FINDES 2 VOLTMETRE, 2 FREKVENSMETRE OG ET SYNKRONISERINGSAPPARAT, BESTÅENDE AF ET SYNKRONOSKOP MED LAMPER ELLER ANDET TILSVARENDE APPARATUR. DET ENE VOLTMETER OG DET ENE FREKVENSMETER SKAL VÆRE FORSYNET MED OMSKIFTER FOR TILKOBLING TIL DEN ENE AF FASERNE PÅ DE RESPEKTIVE GENERATORER. DET ANDET VOLTMETER SKAL VÆRE PERMANENT KOBLET OVER EN AF FASERNE PÅ SAMLESKINNERNE, OG ALLE ØVRIGE VOLTMETERFORBINDELSER SKAL VÆRE TILKOBLET DEN TILSVARENDE FASE PÅ GENERATORERNE. .11 MÅLEINSTRUMENTER, SÅSOM VOLTMETRE, SPÆNDINGSSPOLER, ISOLATIONSMÅLEANORDNINGER, INDIKATORLAMPER M.V. SKAL I FORBINDELSE MED DERES TILLEDNINGER VÆRE BESKYTTET VED SÆRLIGE SIKRINGER EFTER DIAZED-SYSTEMET (DIAMETERSYSTEMET). SIKRINGER EFTER LÆNGDESYSTEMET MÅ IKKE ANVENDES. SIKRINGERNE SKAL VÆRE ANBRAGT SÅ NÆR AFGRENINGERNE FRA SYSTEMET SOM MULIGT, OG FORBINDELSESLEDNINGERNE TIL APPARATERNE SKAL VÆRE ISOLERET MED TEMPERATURBESTANDIGT, IKKE-FLAMMEBEFORDRENDE MATERIALE. .12 HVOR FLERE GENERATORER ANVENDES I PARALLELDRIFT, SKAL FØLGENDE REGLER IAGTTAGES: .1 VED JÆVNSTRØM SKAL GENERATORERNE ENTEN VÆRE FORSYNET MED EN KOMPOUND-VIKLING ELLER MED EN AUTOMATISK SPÆNDINGSREGULERING, DER SIKRER, AT DEN TOTALE BELASTNING BLIVERE FORDELT PROPORTIONALT MED MÆRKEBELASTNINGEN FOR GENERATORERNE. .2 KOMPOUND-VIKLEDE JÆVNSTRØMSGENERATORER SKAL HAVE UDLIGNINGSFORBINDELSER, DER ER SÅLEDES DIMENSIONERET, AT DE KAN BÆRE MINDST HALVDELEN AF DEN FULDE BELASTNING AF DE GENERATORER, TIL HVILKE DE HØRER. UDLIGNINGSSKINNER SKAL KUNNE BÆRE MINDST HALVDELEN AF DEN FULDE BELASTNING AF DEN STØRSTE GENERATOR I GRUPPEN. .3 VED VEKSELSTRØM SKAL HVER GENERATOR VÆRE FORSYNET MED EN AUTOMATISK SPÆNDINGSREGULATOR. DESUDEN SKAL DER PÅ HOVEDSTRØMTAVLEN ELLER I UMIDDELBAR NÆRHED AF DENNE FINDES MIDLER TIL REGULERING AF ENERGITILFØRSLEN TIL DRIVMASKINERNE, SÅLEDES AT EN ENSARTET BELASTNING KAN SIKRES. 1.2 Disse generatorsæts ydelse skal være tilstrækkelig stor til, at det i tilfælde af at det ene sæt går ud af funktion stadig vil være muligt at sikre driften af de anlæg, der er nødvendige for at opretholde normale fremdrivnings- og sikkerhedsforhold. Det skal ligeledes sikres, at der består komfortable forhold i opholdsrum m.v., der som minimum omfatter tilstrækkelige faciliter for madlavning, opvarming, afkøling, mekanisk ventilation, sanitær og ferskvand. 1.3 Skibets elektriske hovedenergikilde skal være således indrettet, at de anlæg, der er omtalt i regel 40.1.1, kan opretholdes, uanset fremdrivningsmaskineriets eller akselledningens omdrejningshastighed og retning. 1.4 Derudover skal generatorsættene være således, at det sikres, hvis en hvilken som helst generator eller dens drivmaskine er ude af drift, at de øvrige generatorsæt er i stand til at strømforsyne de elektriske anlæg, der er nødvendige for at starte hovedfremdrivningsanlægget op fra dødt skib. Den elektriske nødenergikilde kan benyttes til at starte op fra dødt skib, hvis dens ydelse, enten alene eller i forbindelse med ydelsen fra en anden elektrisk energikilde, er tilstrækkelig stor til samtidig at levere strøm til de anlæg, der skal forsynes i henhold til reglerne 42.2.1 til 42.2.3 eller 43.2.1 til 43.2.4. 1.5 Hvor transformere udgør en væsentlig del af det elektriske forsyningsanlæg, der er foreskrevet i denne paragraf, skal anlægget være således indrettet, at det sikrer den samme kontinuitet i forsyningen som angivet i denne paragraf. 1.6 HVIS TRANSFORMERE BRUGES TIL BELYSNING ELLER ANDRE VIGTIGE FORMÅL, SKAL ANTAL OG YDELSE VÆRE SÅLEDES, AT STRØMFORSYNINGEN ER SIKRET, SELV OM DEN STØRSTE TRANSFORMER ER UDE AF DRIFT. 2.1 Et elektrisk hovedbelysningsanlæg, som skal levere belysning i alle de dele af skibet, der normalt er tilgængelige for og anvendes af passagerer eller besætning, skal forsynes fra den elektriske hovedenergikilde. 2.2 Det elektriske hovedbelysningsanlæg skal være således indrettet, at en brand eller andet havari i rum, der indeholder den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, hovedstrømtavlen og hovedbelysningsstrømtavlen, ikke vil sætte det elektriske nødbelysningsanlæg, der er foreskrevet i reglerne 42.2.1 og 42.2.2 eller 43.2.1, 43.2.2 og 43.2.3, ud af drift. 2.3 Det elektriske nødbelysningsanlæg skal være således indrettet, at en brand eller andet havari i rum, der indeholder den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, nødstrømtavlen og nødbelysningsstrømtavlen, ikke vil sætte det elektriske hovedbelysningsanlæg, der er foreskrevet i denne paragraf, ud af drift. 3 Hovedstrømtavlen skal være således anbragt i forhold til den ene hovedgeneratorstation, at den normale elektricitetsforsyning såvidt muligt kun vil blive berørt af en brand eller andet havari i et rum. En miljømæssig indskodning af hovedstrømtavlen, som f.eks. kunne opnås ved et maskinkontrolrum beliggende inden for rummets hovedafgrænsninger, anses ikke for at adskille strømtavlerne fra generatorerne. .2 HVOR DER KUN FINDES ET HOVEDGENERATORRUM, SKAL HOVEDSTRØMTAVLEN VÆRE ANBRAGT I SAMME HOVEDBRANDZONE. HVOR DER FINDES FLERE END ET HOVEDGENERATORRUM, ER DET TILLADT KUN AT HAVE EN HOVEDSTRØMTAVLE. 4 Hvor hovedgeneratorsættenes samlede installerede elektriske effekt overstiger 3 MW, skal hovedsamleskinnerne opdeles i mindst to dele, som normalt skal forbindes ved demonterbar led eller andet godkendt middel; forbindelsen af generatorsættene og eventuelt andet reserveudstyr skal, såvidt muligt, fordeles ligeligt mellem de enkelte dele. Tilsvarende foranstaltninger kan tillades, hvis de tilfredsstiller administrationen. 5 FØLGENDE JÆVNSTRØMS-STANDARDFORDELINGSSYSTEMER SKAL NORMALT ANVENDES: .1 2-LEDERSYSTEMER, ISOLERET. .2 3-LEDERSYSTEMETER, MED DEN MIDTERSTE LEDER JORDET, MEN UDEN TILBAGELEDNING GENNEM SKIBSSKROGET. I SÆRLIGE TILFÆLDE KAN ANDRE FORDELINGSSYSTEMER GODKENDES. 6 FØLGENDE MAKSIMALE JÆVNSTRØMS-SYSTEMSPÆNDINGER, HVORVED FORSTÅS SPÆNDINGEN MELLEM POLERNE, ER TILLADTE: 500 VOLT - ANVENDELSESOMRÅDE: .1.1. Kraftforsyning. .1.2 OPVARMNINGS- OG KOGEAPPARATUR PÅ 4 kW OG DEROVER, NÅR DETTE ER FAST MONTERET SAMT PERMANENT TILSLUTTET LEDNINGSINSTALLATIONEN OG INSTALLERET UDEN FOR BEBOELSESRUM. .1.3 STØRRE TRANSPORTABELT UDSTYR, F.EKS. SVEJSEOMFORMERE ELLER SPECIELLE PUMPER, SÅFREMT TILSLUTNINGSKABLETS JORDLEDER SAMT UDSTYRETS METALLISKE KONSTRUKTIONSDELE ER FORSVARLIGT JORDEDE (BESKYTTELSESJORD), SAMT SÅFREMT KABELTILSLUTNING SKER I SÆRLIG FAST MONTERET APPARATSKAB KOMBINERET MED EN AFBRYDER, SÅLEDES INDRETTET, AT APPARATSKABET KUN KAN ÅBNES VED »ÅBEN AFBRYDER«(F.EKS. ET MOTORSKAB). .2 250 VOLT - ANVENDELSESOMRÅDE: 2.1 BELYSNING. 2.2 OPVARMNINGS- OG KOGEAPPARATUR, NÅR DETTE IKKE ER FAST MONTERET. .3 TRANSPORTABELT UDSTYR. 50 VOLT - ANVENDELSESOMRÅDER (»SIKKERHEDSSPÆNDING«): .3.1 HÅNDLAMPER, TELEFONER, OG LIGNENDE KOMMUNIKATIONSUDSTYR SAMT MINDRE HÅNDVÆRKTØJ, SOM BENYTTES PÅ SÆRLIGT UDSATTE STEDER I MASKINRUM ELLER PÅ DÆK SAMT VED KEDELRENSNING OG TANKEFTERSYN. 7 FOR DET PRIMÆRE VEKSELSTRØMSFORDELINGSSYSTEM, HVORVED FORSTÅS DEN DEL AF SYSTEMET, DER HAR DIREKTE ELEKTRISK FORBINDELSE MED GENERATOREN, SKAL FØLGENDE STANDARDFORDELINGSSYSTEMER NORMALT ANVENDES: .1 3-FASE, 3-LEDERSYSTEM ISOLERET. .2 EN-FASE, 2-LEDERSYSTEM, ISOLERET. .3 3-FASE, 4-LEDERSYSTEM, MED JORDET STJERNEPUNKT, MEN UDEN TILBAGELEDNING GENNEM SKIBSSKROGET. .4 3-FASE 4-LEDER, ISOLERET SYSTEM. .5 3-FASE, 3-LEDERSYSTEM MED JORDET STJERNEPUNKT. .6 EN-FASE, 2-LEDERSYSTEM, MED DEN ENE LEDER JORDET, MEN UDEN TILBAGELEDNING GENNEM SKIBSSKROGET. I SÆRLIGE TILFÆLDE KAN ANDRE FORDELINGSSYSTEMER GODKENDES. 7.1 FOR DET SEKUNDÆRE FORDELINGSSYSTEM, HVORVED FORSTÅS DEN DEL AF SYSTEMET, DER IKKE HAR DIREKTE ELEKTRISK FORBINDELSE MED GENERATOREN, MEN F.EKS. ISOLERET FRA DENNE VED EN TO-VIKLINGSTRANSFORMER ELLER EN MOTORGENERATOR, KAN UD OVER DE UNDER 7. NÆVNTE FORDELINGSSYSTEMER FØLGENDE SYSTEMER NORMALT GODKENDES: 1. EN-FASE, 2-LEDERSYSTEM, MED JORDET MIDTPUNKT - DOG KUN TIL BELYSNINGSFORMÅL. 2. EN-FASE, 3-LEDERSYSTEM, MED DEN MIDTERSTE LEDER ISOLERET. 3. EN-FASE, 3-LEDERSYSTEM, MED DEN MIDTERSTE LEDER JORDET, MEN UDEN TILBAGELEDNING GENNEM SKIBSSKROG. 8 FØLGENDE VEKSELSTRØMS-MAKSIMALSPÆNDINGER, HVORVED FORSTÅS SPÆNDINGER MELLEM 2 AF FASERNE VED 3-FASESYSTEMER OG MELLEM LEDERNE VED 1-FASE-SYSTEM, SKAL I ALMINELIGHED ANVENDES: 8.1 500 VOLT. - ANVENDELSESOMRÅDE: 8.1.1 KRAFTFORSYNING. 8.1.2 OPVARMNINGS- OG KOGEAPPARATUR PÅ 4 kW OG DEROVER, NÅR DETTE ER FAST MONTERET SAMT PERMANENT TILSLUTTET LEDNINGSINSTALLATIONEN OG INSTALLERET UDEN FOR BEBOELSESRUM. 8.1.3 STØRRE TRANSPORTABELT UDSTYR, F.EKS. SVEJSETRANSFORMERE OG -OMFORMERE ELLER SPECIELLE PUMPER, SÅFREMT TILSLUTNINGSKABLETS JORDLEDER SAMT UDSTYRETS METALLISKE KONSTRUKTIONSDELE BEGGE ER FORSVARLIGT JORDEDE (BESKYTTELSESJORD), SAMT SÅFREMT KABELTILSLUTNING SKER I SÆRLIG FAST MONTERET APPARATSKAB KOMBINERET MED EN AFBRYDER, SÅLEDES INDRETTET, AT APPARATSKABET KUN KAN ÅBNES VED »ÅBEN AFBRYDER« (F.EKS. ET MOTORSKAB). 8.2 250 VOLT - ANVENDELSESOMRÅDE: 8.2.1 BELYSNING. 8.2.2 OPVARMNINGS- OG KOGEAPPARATUR. 8.2.3 TRANSPORTABELT UDSTYR, NÅR DETTE ER FORSYNET MED DOBBELT ISOLATION, ELLER NÅR TILSLUTNINGSKABEL OG APPARAT ER FORSYNET MED BESKYTTENDE JORDFORBINDELSE. 8.2.4 HÅNDLAMPER OG MINDRE HÅNDVÆRKTØJER KAN ANVENDES PÅ SÆRLIG UDSATTE STEDER I MASKINRUM ELLER PÅ DÆK, SÅFREMT DER ANVENDES EN ISOLERTRANSFORMER, SOM BLOT FORSYNER EN FORBRUGSGENSTAND. (BEGGE LEDERE SKAL I ET SÅDANT SYSTEM VÆRE ISOLEREDE FRA JORD). 8.2.5 INTERNE KOMMUNIKATIONSSYSTEMER, BORTSET FRA TELEFONANLÆG OG LIGNENDE, SÅFREMT DER TAGES SAMME FORHOLDSREGLER SOM UNDER 8.2.3. 8.3 50 VOLT - ANVENDELSESOMRÅDE (»SIKKERHEDSSPÆNDING«): 8.3.1 HÅNDLAMPER, TELEFONER OG LIGNENDE KOMMUNIKATIONSUDSTYR SAMT MINDRE HÅNDVÆRKTØJER, SOM ANVENDES PÅ SÆRLIGT UDSATTE STEDER I MASKINRUM ELLER PÅ DÆK SAMT VED KEDELRENSNING OG TANKEFTERSYN. 9 ALLE STRØMFORBRUGENDE GENSTANDE SKAL ENTEN HVER FOR SIG ELLER SAMLET I GRUPPER VÆRE TILSLUTTET EN HOVEDSTRØMTAVLE ELLER EN UNDERTAVLE, DER ENTEN DIREKTE ELLER OVER EN ANDEN UNDERTAVLE ER TILSLUTTET EN HOVEDSTRØMTAVLE. 10 ENHVER FRA EN STRØMTAVLE ELLER TRANSFORMER UDGÅENDE STRØMKREDS SKAL KUNNE GØRES SPÆNDINGSLØS VED EN AFBRYDER OG SKAL HAVE SIKRINGER I ALLE ISOLEREDE POLER. VED FLERLEDERSTRØMKREDS MÅ NULLEDEREN DOG IKKE INDEHOLDE NOGEN SIKRING. 11 I STEDET FOR AFBRYDERE OG SIKRINGER KAN AFBRYDERE MED AUTOMATISK UDLØSNING ANVENDES. 12 MINDRE STRØMFORBRUGERE KAN GRUPPERES I AFSLUTTENDE STRØMKREDSE (I.E.C.: FINAL SUBCIRCUITS), MEN DEN MAKSIMALE BELASTNING PÅ EN SÅDAN STRØMKREDS MÅ IKKE OVERSTIGE 16 AMPERE. 13 ENHVER AFSLUTTENDE STRØMKREDS SKAL, HVOR IKKE ANDET ER FORESKREVET, VÆRE BESKYTTET MED SIKRINGER ELLER AFBRYDERE MED AUTOMATISK UDLØSNING I HVER ISOLERET POL. 14 AFSLUTTENDE STRØMKREDSE MÅ IKKE FORSYNE LYS, KRAFT OG VARME PÅ SAMME TID. DETTE KRAV GÆLDER DOG IKKE FOR KAMMERVIFTER BEREGNET FOR TILSLUTNING TIL LYSINSTALLATIONEN. 15 NORMALT MÅ EN AFSLUTTENDE STRØMKREDS IKKE INDEHOLDE MERE END 24 LAMPESTEDER, MEN I EN SÅDAN KAN HVER TO STIKKONTAKTER REGNES SOM ET LAMPESTED. VED LOFTSBELYSNINGER OG LIGNENDE, HVOR MANGE LAMPESTEDER ANVENDES, OG DISSE ER ANBRAGT TÆT VED HINANDEN, KAN, DERSOM LAMPESTEDERNE IKKE ER TILSLUTTET BØJELIGE KABLER, EN GRUPPE PÅ 6 LAMPER REGNES SOM ET LAMPESTED. DEN MASIMALE BELASTNING PÅ EN SÅDAN ENDELIG STRØMKREDS MÅ IKKE OVERSTIGE 10 AMPERE. 16 ENHVER MOTOR, DER ER BEREGNET TIL VIGTIGE FORMÅL, SKAL HAVE SIN EGEN AFSLUTTENDE STRØMKREDS, OG ENHVER MOTOR PÅ 0,5 kW SKAL HAVE EGEN BESKYTTELSE MOD SÅVEL OVERBELASTNING SOM KORTSLUTNING. 17 FLERE UNDERTAVLER KAN FORBINDES TIL EN FØDELEDNING, DER IKKE BEHØVER AT VÆRE SÆRSKILT SIKRET VED HVER UNDERTAVLE, DERSOM DEN HAR SAMME TVÆRSNIT I HELE SIN LÆNGDE. PÅ SÅDANNE UNDERTAVLER SKAL FINDES EN PASSENDE FLERPOLET AFBRYDER, HVORVED UNDERTAVLEN KAN GØRES SPÆNDINGSLØS. 18.1 FOR SÅ VIDT ET SKIBS ELEKTRISKE ANLÆG SKAL VÆRE INDRETTET TIL AT AFTAGE STRØM FRA STRØMKILDER UDEN FOR SKIBET, SKAL DER I SKIBET FINDES EN FAST ANBRAGT KLEMKASSE PLACERET SÅLEDES, AT BØJELIGE KABLER FRA STRØMKILDEN UDEN FOR SKIBET LET KAN TILKOBLES. I KLEMKASSEN SKAL DER VÆRE MONTERET EN AFBRYDER SAMT SIKRINGER ELLER TILSVARENDE FOR DE TILSLUTTEDE KABLER. ENDVIDERE SKAL DER FINDES KLEMSKO AF TILSTRÆKKELIG STØRRELSE OG EGNET UDFØRELSE TIL AT SIKRE EN TILFREDSSTILLENDE FORBINDELSE. DER SKAL FRA KLEMKASSEN VIDEREFØRES FAST ANBRAGTE KABLER TIL HOVEDSTRØMTAVLEN, OG DET SKAL VED PASSENDE FORANSTALTNINGER KUNNE SIKRES, AT SKIBETS GENERATORER OG DEN NÆVNTE STRØMKILDE IKKE SAMTIDIG KAN BLIVE TILSLUTTET SKIBETS LENDINGSNET. 18.2 DET FASTE KABEL SKAL ENTEN PÅ HOVEDSTRØMTAVLEN ELLER VED TILSLUTNINGSKLEMMERNE VÆRE FORSYNET MED EN SPÆNDINGSVISER. DET SKAL ENDVIDERE VÆRE FORSYNET MED MIDLER TIL AT KONTROLLERE HENHOLDSVIS POLARITETEN VED JÆVNSTRØM OG FASEFØLGEN VED VEKSELSTRØM. 18.3 VED TILSLUTNINGSKLEMMERNE SKAL FINDES TYDELIG ANGIVELSE AF, HVILKEN STRØMART OG SPÆNDING DER MÅ TILFØRES ANLÆGGET, SÅVEL SOM FORSKRIFTER FOR UDFØRELSE AF STRØMTILSLUTNING. 18.4 FOR DEN ANVENDTE STRØMKILDES STRØMART OG DRIFTSPÆNDING GÆLDER DE I REGEL 41 STK. 5-8 INDEHOLDTE FORSKRIFTER. Regel 42. Elektrisk nødenergikilde i passagerskibe 1.1 Der skal installeres en selvstændig elektrisk nødenergikilde. 1.2 Den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, den midlertidige nødenergikilde, nødstrømtavlen og den elektriske nødbelysningsstrømtavle skal være beliggende over det øverste gennemgående dæk og skal være let tilgængelige fra det åbne dæk. De må ikke være anbragt foran for kollisonsskoddet. 1.3 Den elektriske nødenergikilde og det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, den midlertidige nødenergikilde, nødstrømtavlen og den elektriske nødbelysningsstrømtavle skal i forhold til den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr samt hovedstrømtavlen være således anbragt, at det til administrationens tilfredshed sikres, at en brand eller andet havari i rum, der indeholder den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr og hovedstrømtavlen, eller i et maskinrum af kategori A ikke vil gribe forstyrrende ind i forsyningen af, kontrollen med og fordelingen af elektrisk nødenergi. Det rum, der indeholder den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, den midlertidige elektriske nødenergikilde samt nødstrømtavlen må, for så vidt det er praktisk muligt, ikke støde op til afgrænsningerne af maskinrum af kategori A eller af de rum, der indeholder den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr eller hovedstrømstavlen. .1 RESERVE- OG NØDSTRØMSKREDSE NÅR ET SKIB ER INDDELT I FLERE HOVEDBRANDZONER, SKAL FØLGENDE IAGTTAGES: .1. DER SKAL I HVER ZONE VÆRE TO ADSKILTE FØDELEDNINGER FOR BELYSNINGEN. DEN ENE AF DISSE KAN VÆRE FØDELEDNINGEN FOR NØDBELYSNINGEN. .2. FORDELINGSSYSTEMET SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT BRAND I EN HOVEDBRANDZONE - UANSET HVILKEN - IKKE GRIBER FORSTYRRENDE IND I VIGTIGE STRØMFORSYNINGER I ANDRE HOVEDBRANDZONER. FØDELEDNINGER FOR HOVED- OG NØDINSTALLATIONER, DER FØRER IGENNEM EN HVILKEN SOM HELST ZONE, SKAL I DETTE ØJEMED VÆRE ANBRAGT MED SÅ STOR AFSTAND - SÅVEL LODRET SOM VANDRET - FRA HINANDEN SOM MULIGT. .2 FORDELINGSSYSTEMET SKAL ENDVIDERE SÅ VIDT MULIGT VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT INDTRÆNGEN AF VAND PÅ ET UNDER SKODDÆKKET LIGGENDE DÆK IKKE FORÅRSAGER KORTSLUTNING I ANLÆG PÅ ET HØJERE LIGGENDE DÆK. FØDELEDNINGER FOR SÅVEL HOVED- SOM NØDINSTALLATIONER HØRENDE TIL FORSKELLIGE DÆK SKAL I DETTE ØJEMED SÅ VIDT MULIGT HOLDES ADSKILT. .3 FOR DEN FORESKREVNE ELEKTRISKE NØDBELYSNING MÅ DER IKKE FINDES ANDRE SIKRINGER END DE PÅ NØDENERGIKILDENS STRØMTAVLE ANBRAGTE, OG DER MÅ KUN FINDES AFBRYDERE VED NØDENERGIKILDEN OG I STYREHUSET. .4 VED UDGANGEN FRA ALLE STØRRE RUM, HVOR PASSAGERER ELLER MANDSKAB OPHOLDER SIG, SKAL NØDBELYSNINGEN TIL STADIGHED VÆRE I DRIFT. STRØMMEN HERTIL KAN UNDER NORMALE FORHOLD TAGES FRA HOVEDENERGIKILDEN. .5 I FØLGENDE RUM SKAL LAMPERNE VÆRE TILSLUTTET MINDST TO FORSKELLIGE GRUPPER: .1. RUM, DER ER TILGÆNGELIGE FOR PASSAGERERNE: KORRIDORER TRAPPER, DER FØRER TIL BÅDDÆKKET SALONER .2. RUM, DER KUN ER TILGÆNGELIGE FOR MANDSKABET: MASKINRUM KEDELRUM STORE KABYSSER. .6 FOR HVER GENERATOR BØR DER FINDES MINDST EN LAMPE, DER ER TILSLUTTET GENERATOREN SÅLEDES, AT LAMPEN IKKE SLUKKES, NÅR STRØMMEN FRA GENERATOREN AFBRYDES VED DENNES ABRYDER ELLER SIKRINGER. 1.4 Forudsat at der træffes egnede foranstaltninger til at sikre selvstændig nøddrift under alle forhold, kan nødgeneratoren - undtagelsesvis og i korte perioder - anvendes til levering af strøm til strømkredse, der ikke er nødstrømkredse. 2 Den elektriske effekt, der er til rådighed, skal være tilstrækkelig til driften af alle anlæg, som er af væsentlig betydning for sikkerheden i en nødsituation, idet der tages fornødent hensyn til anlæg, som skal være i drift samtidig. Den elektriske nødenergikilde skal under hensyntagen til startstrømme og visse strømbelastningers kortvarige natur være i stand til samtidig at strømforsyne mindst følgende anlæg i det nedenfor angivne tidsrum, hvis deres drift kræver en elektrisk kilde. 2.1 I et tidsrum af 36 timer: nødbelysning .1 ved ethvert udskibningssted på dæk og ud over skibssiden, som foreskrevet i §§ 19 og 30 i kapitel III; .2 i alle gange ved tjeneste- og opholdsrum, på trapper og ved udgange samt i og ved personelevatorer. .3 i maskinrummene og hovedgeneratorrummene, indbefattet deres betjeningssteder; .4 på alle manøvrepladser, maskinkontrolrum samt ved hver hoved- og nødstrømtavle; .5 ved anbringelsessteder for brandudrustning; .6 ved styreanlægget; og .7 ved brandpumpen, sprinklerpumpen og nødlænsepumpen, omhandlet i

4, og ved startstedet for deres motorer. 2.2 I et tidsrum af 36 timer; navigationslysene og andre lys, der er foreskrevet i de gældende internationale regler for forebyggelse af kollisioner på søen. 2.3 I et tidsrum af 36 timer; .1 alt internt kommunikationsudstyr, der kræves i en nødsituation; .2 navigationshjælpemidler som foreskrevet i § 12 i kapitel V; hvor dette er urimeligt eller praktisk uigennemførligt, kan administrationen frafalde dette krav for skibe under 5000 brutto registertons; .3 brandvisnings- og brandalarmanlægget samt holde- og udløsningsarrangementet for branddøre; og .4 for intermitterende betjening af dagsignallampen, skibets fløjte, de manuelt betjente alarmtryk og alle interne signaler, der kræves i en nødsituation; medmindre disse anlæg strømforsynes uafhængigt i 36 timer fra et akkumulatorbatteri, der er anbragt på et passende sted til brug i en nødsituation. 2.4 I et tidsrum af 36 timer: .1 en af de brandpumper, der er foreskrevet i regel 4.3.1 og regel 4.3.3 i kapitel II-2; .2 den eventuelle automatiske sprinklerpumpe; og .3 nødlænsepumpen og hele det udstyr, der er nødvendig for driften af elektrisk drevne, fjernstyrede lænseventiler. 2.5 I det i regel 29.14 foreskrevne tidsrum: styreanlægget, hvis det skal forsynes således ifølge den nævnte bestemmelse. 2.6 I et tidsrum af 1/2 time: .1 alle eventulle vandtætte døre, som ifølge regel 15 skal drives maskinelt, samt deres indikatorer og advarselssignaler. Dersom kravene i regel 15.9.2 er opfyldt, kan sekventiel betjening af dørene tillades, forudsat at de alle kan lukkes indenfor 60 sekunder; .2 nødforanstaltningerne med henblik på at bringe elevatorstolene op på dæksniveau for redning af personer. Elevatorstolene for passagerer kan sekventielt bringes op på dæksniveau i en nødsituation. 2.7 I et skib, som regelmæssigt anvendes til rejser af kort varighed, kan administrationen, hvis den finder det godtgjort, at den opnåede sikkerhed vil være tilstrækkelig, acceptere en kortere periode end den i paragraf 2.1 til 2.5 angivne periode, men mindst 12 timer. 2.8 BL.A. FØLGENDE ELEKTRISKE ANLÆG M.V. ER NØDVENDIGE FOR SKIBETS OG PASSAGERERNES SIKKERHED I EN NØDSITUATION OG SKAL I ALMINDELIGHED KUNNE FORSYNES MED STRØM FRA DEN OVENNÆVNTE NØDENERGIKILDE, IDET DER SKAL REGNES MED EN SAMTIDIGHEDSFAKTOR PÅ 1,0, DOG KAN ELEVATORER, JFR.

6.2 OG PKT. 9 UNDTAGES, SÅFREMT DE ER FORSYNET MED GODKENDT UDKOBLINGSARRANGEMENT. .1 NØDBELYSNINGEN VED ALLE REDNINGSBÅDE - PÅ DÆKKET OG UD OVER SKIBSSIDEN. .2 NØDBELYSNINGEN I GANGE, PÅ TRAPPER, VED UDGANGE FRA ALLE STØRRE RUM, HVOR PASSAGERER ELLER MANDSKAB OPHOLDER SIG, I MASKINRUM OG I KONTROLRUM, STYREMASKINRUM, CO2 RUM, VED BETJENINGSSTEDET FOR BRANDSLUKNINGSANLÆG OG VED NØDBRANDPUMPER. .3 DET ELEKTRISKE ALARMANLÆG, DER KALDER PASSAGERERNE TIL SAMLINGSPLADSERNE, OG DET AUTOMATISKE BRANDALARMANLÆG, FOR SÅ VIDT DISSE ANLÆG IKKE HAR SELVSTÆNDIG ENERGIKILDE. .4 ANLÆG TIL LUKNING AF DE VANDTÆTTE DØRE. .5 NØDLÆNSEPUMPE. .6 SKIBSLYSENE SAMT DAGSIGNALLAMPEN, SÅFREMT DENNE FÅR STRØM FRA HOVEDENERGIKILDEN. .7 EN AF BRANDPUMPERNE. .8 SPRINKLERPUMPE FOR APTERING. .9 PERSONELEVATORER. .10 ELEKTRISKE MASKINTELEGRAFER. 3 Den elektriske nødenergikilde kan være enten en generator eller et akkumulatorbatteri, som skal opfylde følgende krav: 3.1 Hvor den elektriske nødenergikilde er en generator, skal den .1 drives af en egnet kraftmaskine med selvstændig forsyning af brændstof, der har et flammepunkt (prøve i lukket apparat) på mindst 43 grader C; .2 sættes automatisk i gang i tilfælde af, at forsyningen fra den elektriske hovedenergikilde svigter og skal automatisk tilsluttes nødstrømtavlen; de i stk. 4 omhandlede anlæg skal da automatisk overføres til nødgeneratorsættet. Det automatiske startanlæg og drivmaskinens karakteristik skal være således, at nødgeneratoren kan bære sin fulde maksimale belastning så hurtigt, som det er muligt under hensyn til sikkerheden, dog højst på 45 sekunder; medmindre der findes et andet selvstændigt middel til start af nødgeneratorsættet, skal den eneste kilde af oplagret energi beskyttes for at forhindre, at den bliver helt tømt af det automatiske virkende startanlæg; og .3 forsynes med en midlertidig elektrisk nødenergikilde i henhold til

3.2 Hvor den elektriske nødenergikilde er et akkumulatorbatteri, skal den .1 kunne bære den elektriske nødbelastning uden genopladning, samtidig med at den opretholder batteriets spænding under hele strømafgivningsperioden inden for 12% over eller under dens nominelle spænding; .2 automatisk kunne tilsluttes nødstrømtavlen i tilfælde af, at den elektriske hovedenergikilde svigter; og .3 straks kunne levere strøm til mindst de i stk. 4 nævnte anlæg. 4 Den midlertidige elektriske nødenergikilde, der er foreskrevet i

1.3, skal bestå af et akkumulatorbatteri, der anbragt på et passende sted til brug i en nødsituation, og som skal fungere uden genopladning, samtidig med at det opretholder batteriets spænding under hele strømafgivningsperioden inden for 12% over eller under dets nominelle spænding, og det skal have tilstrækkelig kapacitet og være således indrettet, at det i tilfælde af at den elektriske hoved- eller nødenergikilde svigter, automatisk kan forsyne mindst følgende anlæg, hvis drift kræver en elektrisk kilde: 4.1 I 1/2 time: .1 den i

1 og 2.2 foreskrevne belysning; .2 alle anlæg foreskrevet i

3.1, 2.3.3 og 2.3.4, medmindre disse anlæg forsynes selvstændigt i det omhandlede tidsrum fra et akkumulatorbatteri, der er anbragt på et passende sted til brug i en nødsituation. 4.2 Strøm til lukning af de vandtætte døre, men ikke nødvendigvis til af lukke dem samtidig, samt til deres indikatorer og advarselssignaler, som foreskrevet i

6.1. 5.1 Nødstrømtavlen skal være anbragt så nært som muligt til den elektriske nødenergikilde. 5.2 Hvor den elektriske nødenergikilde er en generator, skal nødstrømtavlen være anbragt i det samme rum, medmindre betjeningen af nødstrømtavlen derved vil forringes. 5.3 Der må ikke anbringes noget akkumulatorbatteri, som er installeret i henhold til denne regel, i samme rum som nødstrømtavlen. Der skal installeres en indikator på et passende sted på hovedstrømtavlen eller i maskinkontrolrummet for at angive, hvornår de batterier, der udgør enten den elektriske nødenergikilde eller den midlertidige elektriske nødenergikilde, der er omhandlet i

1.3 eller 4, aflades. 5.4 Nødstrømtavlen skal under normale driftsforhold forsynes fra hovedstrømtavlen ved en fødeledning, som skal beskyttes effektivt ved hovedstrømtavlen mod overbelastning og kortslutning, og som skal frakobles automatisk ved nødstrømtavlen, hvis den elektriske hovedenergikilde skulle svigte. Hvor anlægget er indrettet til tilbagekobling, skal fødeledningen tillige beskyttes ved nødstrømtavlen, i hvert fald mod kortslutning. 5.5 For at sikre hurtig anvendelse af den elektriske nødenergikilde skal der, om nødvendigt, træffes foranstaltning til automatisk at frakoble strømkredse, der ikke er nødstrømkredse, fra nødstrømtavlen for at sikre, at der er strøm til nødstrømkredsene. 6 Nødgeneratoren og dens drivmaskine og et eventuelt nødakkumulatorbatteri skal være således konstrueret og indrettet, at de kan fungere med maksimal effekt, når skibet ligger på ret køl og når det har slagside med en krængningsvinkel på indtil 22,5 grader, eller når det ligger med et trim på indtil 10 grader enten i for- eller agterretning eller en vinkelkombination inden for disse grænser. 7 Der skal træffes foranstaltninger til periodisk afprøvning af hele nødanlægget, indbefattet afprøvning af automatisk virkende startanordninger. Regel 43. Elektrisk nødenergikilde i lastskibe 1.1 Der skal forefindes en selvstændig elektrisk nødenergikilde. 1.2 Den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, den midlertidige nødenergikilde, nødstrømtavlen og nødbelysningsstrømtavlen skal være anbragt over det øverste gennemgående dæk og skal være let tilgængelige fra det åbne dæk. De må ikke anbringes foran for kollisionsskoddet, medmindre administrationen tillader det under ganske særlige omstændigheder. 1.3 Den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, den midlertidige nødenergikilde, nødstrømtavlen og nødbelysningsstrømtavlen skal være således anbragt i forhold til den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr og hovedstrømtavlen, at der til administrationens tilfredshed er skabt sikkerhed for, at en brand eller andet havari i det rum, der indeholder den elektriske hovedenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr og hovedstrømtavlen, eller i et maskinrum af kategori A, ikke vil gribe forstyrernde ind i forsyningen af, kontrollen med og fordelingen af elektrisk nødenergi. Det rum, der indeholder den elektriske nødenergikilde, det eventuelt dermed forbundne transformerudstyr, den midlertidige elektriske nødenergikilde og nødstrømtavlen må såvidt muligt ikke støde op til afgrænsningerne for maskinrum af kategori A eller til de rum, der indeholder den elektriske hovedenergikilde, de eventuelt dermed forbundne transformerudstyr og hovedstrømtavlen. 1.4 Forudsat at der træffes egnede foranstaltninger til at sikre selvstændig nøddrift under alle forhold, kan nødgeneratoren - undtagelsesvis og i korte perioder - anvendes til levering af strøm til strømkredse, der ikke er nødstrømkredse. 2 Den elektriske energi, der står til rådighed, skal være tilstrækkelig til driften af alle de anlæg, der er nødvendige for sikkerheden i en nødsituation, idet der tages fornødent hensyn til anlæg, som skal være i drift samtidig. Den elektriske nødenergikilde skal, under hensyntagen til startstrømme og visse belastningers kortvarige natur, samtidig kunne forsyne mindst følgende anlæg med strøm i de nedenfor angivne tidsrum, hvis deres drift kræver en elektrisk kilde: 2.1 I et tidsrum af 3 timer: nødbelysning ved ethvert udskibningssted på dæk og ud over skibssiden, som foreskrevet i §§ 19 og 38 i kapitel III. 2.2 I et tidsrum af 18 timer: nødbelysning .1 i alle gange ved tjeneste- og opholdsrum, på trapper og ved udgange samt i og ved personelevatorer og elevatorskakter; .2 i maskinrummene og hovedgeneratorrummene, herunder deres kontrolsteder; .3 på alle manøvrepladser, maskinkontrolrum samt ved hver hoved-og nødstrømtavle; .4 ved alle anbringelsessteder for brandudrustning; .5 ved styreanlægget; og .6 ved den i

5 omhandlede brandpumpe, ved den eventuelle sprinklerpumpe og ved den eventuelle nødlænsepumpe samt ved startstederne for deres motorer. 2.3 I et tidsrum af 18 timer: navigationslysene og andre lys, der er påbudt i de gældende internationale forskrifter for forebyggelse af kollisioner på søen. 2.4 I et tidsrum af 18 timer: .1 alt internt kommunikationsudstyr, der kræves i en nødsituation; .2 navigationshjælpemidler som foreskrevet i § 12 i kapitel V; hvor dette er urimeligt eller praktisk uigennemførligt, kan administrationen frafalde dette krav for skibe på under 5000 brutto registertons; .3 brandvisnings- og brandalarmanlægget; samt .4 intermitterende betjening af dagsignallampen, skibets fløjte, de manuelt betjente alarmtryk og alle interne signaler, der kræves i en nødsituation; medmindre disse anlæg strømforsynes uafhængigt i et tidsrum af 18 timer fra et akkumulatorbatteri, der er anbragt på et passende sted til brug i en nødsituation. 2.5 I et tidsrum af 18 timer: en af de brandpumper, der er foreskrevet i regel 4.3.1 og 4.3.3 i kapitel II-2, hvis den er afhængig af nødgeneratoren som energikilde. 2.6.1 I det i regel 29.14 foreskrevne tidsrum: styreanlægget, hvor dette skal forsynes således ifølge den nævnte regel. 2.6.2 I et skib, der regelsmæssigt anvendes til rejser af kort varighed, kan administrationen, acceptere et kortere tidsrum end de 18 timer, der er angivet i 2.2-2.5, men ikke under 12 timer, hvis den finder det godtgjort, at der derved vil kunne opnås en tilstrækkelig sikkerhed. 2.6.3 I SKIBE, HVOR NØDENERGIKILDEN TILLIGE LEVERER STRØM TIL RADIOANLÆGGET, SKAL DEN - UDOVER AT OPFYLDE DE I SÆRLIGE REGLER OM RADIOSTATIONER OG RADIOTJENESTE I SKIBE STILLEDE FORDRINGER - HAVE TILSTRÆKKELIG ENERGI TIL AT SIKRE DRIFTEN AF DEN OVENFOR OMHANDLEDE NØDSTRØMFORSYNING I DET FORESKREVNE ANTAL TIMER: 3 Den elektriske nødenergikilde kan enten være en generator eller et akkumulatorbatteri, der opfylder følgende krav: 3.1 Hvor den elektriske nødenergikilde er en generator, skal den: .1 drives af en egnet kraftmaskine med selvstændig forsyning af brændstof, der har et flammepunkt (prøve i lukket apparat) på mindst 43 grader C; .2 sætte automatisk i gang i tilfælde af, at forsyningen fra den elektriske hovedenergikilde svigter, medmindre der er installeret en midlertidig elektrisk nødenergikilde i overensstemmelse med 3.1.3; hvor nødgeneratoren starter automatisk, skal den automatisk tilsluttes nødstrømtavlen; de i stk. 4 omhandlede anlæg skal da automatisk tilsluttes nødgeneratoren; medmindre der findes et andet selvstændigt middel til start af nødgeneratoren, skal den eneste kilde af oplagret energi beskyttes for at forhindre, at den bliver helt tømt af det automatisk virkende startanlæg; og .3 udstyres med en midlertid elektrisk nødenergikilde, som nærmere angivet i stk. 4, medmindre der er installeret en nødgenerator, der er i stand til både at forsyne de i stk. 4 omtalte anlæg, og at kunne sættes automatisk i gang og tilføre den fornødne strømbelastning så hurtigt, som det er muligt under hensyn til sikkerheden, dog højst på 45 sekunder. .3.2 Hvor den elektriske nødenergikilde er et akkumulatorbatteri, skal det: .1 kunne bære den elektriske nødbelastning uden genopladning, samtidig med at den opretholder batteriets spænding under hele strømafgivningsperioden inden for 12% over eller under dets nominelle spænding; .2 automatisk kunne tilsluttes nødstrømtavlen i tilfælde af, at den elektriske hovedenergikilde svigter; og .3 straks som minimum kunne betjene de i stk. 4 nævnte anlæg. 3.3 LASTSKIBE OVER 5000 BRUTTO REGISTERTONS BL.A. FØLGENDE ELEKTRISKE ANLÆG M.V. ER NØDVENDIGE FOR SKIBETS OG PASSAGERERNES SIKKERHED I EN NØDSITUATION OG SKAL I ALMINDELIGHED KUNNE FORSYNES MED STRØM FRA DEN OVENNÆVNTE NØDENERGIKILDE, IDET DER SKAL REGNES MED EN SAMTIDIGHEDSFAKTOR PÅ 1,0, DOG KAN ELEVATORER, JFR. 9, UNDTAGES, SÅFREMT DE ER FORSYNET MED GODKENDT UDKOBLINGSARRANGEMENT. .1 NØDBELYSNINGEN VED ALLE REDNINGSBÅDE - PÅ DÆKKET OG UD OVER SKIBSSIDEN. .2 NØDBELYSNINGEN I GANGE, PÅ TRAPPER, VED UDGANGE FRA ALLE STØRRE RUM, HVOR PASSAGERER ELLER MANDSKAB OPHOLDER SIG, I MASKINRUM OG I KONTROLRUM, STYREMASKINRUM, CO2-RUM, VED BETJENINGSSTEDER FOR BRANDSLUKNINGSANLÆG OG VED NØDBRANDPUMPER. .3 DET ELEKTRISKE ALARMANLÆG, DER KALDER PASSAGERERNE TIL SAMLINGSPLADSERNE, OG DET AUTOMATISKE BRANDALARMANLÆG, FOR SÅ VIDT DISSE ANLÆG IKKE HAR SELVSTÆNDIG ENERGIKILDE. .4 ANLÆG TIL LUKNING AF DE VANDTÆTTE DØRE. .5 NØDLÆNSEPUMPE. .6 SKIBSLYSENE SAMT DAGSIGNALLAMPEN, SÅFREMT DENNE FÅR STRØM FRA HOVEDENERGIKILDEN. .7 EN AF BRANDPUMPERNE. .8 SPRINKLERPUMPE FOR APTERING. .9 PERSONELEVATORER. .10 ELEKTRISKE MASKINTELEGRAFER. DIREKTORATET KAN TILLADE, AT RESERVEENERGIKILDEN FOR ET SKIBS RESERVERADIOANLÆG ANVENDES SOM NØDENERGIKILDE FOR ET MINDRE ANTAL NØDSTRØMKREDSE MED RINGE EFFEKTFORBRUG. SÅDANNE NØDSTRØMKREDSE SKAL I DERES HELHED VÆRE BEGRÆNSET TIL DEN ØVERSTE DEL AF SKIBET, SÅSOM NØDBELYSNINGEN PÅ BÅDDÆKKET, OG DET SKAL FRA RADIOSTATIONEN KUNNE KONTROLLERES, NÅR SÅDANNE STRØMKREDSE AFTAGER STRØM. ENRGIKILDEN SKAL HAVE TILSTRÆKKELIG KAPACITET TIL FORUDEN AT KUNNE FORSYNE RESERVERADIOANLÆGGET I DET FORESKREVNE ANTAL TIMER OGSÅ AT KUNNE BÆRE DENNE YDERLIGERE BELASTNING. 3.4 LASTSKIBE UNDER 5000 BRUTTO REGISTERTONS. .1 FOR DEN FORESKREVNE NØDBELYSNING VED REDNINGSBÅDE OG REDNINGSFLÅDER MÅ DER IKKE FINDES ANDRE SIKRINGER END DE VED NØDENERGIKILDEN ANBRAGTE, OG DER MÅ KUN FINDES AFBRYDERE VED NØDENERGIKILDEN OG I STYREHUSET. .2 I MASKIN- OG KEDELRUM SKAL BELYSNINGSKREDSLØB VÆRE TILSLUTTET MINDST 2 FORSKELLIGE GRUPPER. 4 Den midlertidige elektriske nødenergikilde, hvor denne er foreskrevet i stk 3.1.3, skal bestå af et akkumulatorbatteri, der er anbragt på et passende sted til brug i en nødsituation, og som kan fungere uden genopladning, samtidig med at det opretholder batteriets spænding under hele strømafgivningsperioden inden for 12% over eller under dets nominelle spænding; det skal have tilstrækkelig kapacitet og være således indrettet, at det i tilfælde af at den elektriske hoved-eller nødenergikilde svigter automatisk i mindst 1/2 time kan forsyne følgende anlæg, hvis deres drift kræver en elektrisk kilde: .1 den i

1, 2.2 og 2.3 foreskrevne belysning. I denne overgangsfase kan den foreskrevne elektriske nødbelysning, for så vidt angår maskinrummet samt apterings- og tjenesterum, tilvejebringes ved fast anbragte, automatisk opladede relæstyrede akkumulatorlamper; og .2 alle de i

4.1, 2.4.3 og 2.4.4 foreskrevne anlæg, medmindre de forsynes selvstændigt i den angivne periode fra et akkumulatorbatteri, der er anbragt på et passende sted til brug i en nødsituation. 5.1 Nødstrømtavlen skal være anbragt så nær som muligt til den elektriske nødenergikilde. 5.2 Hvor den elektriske nødenergikilde er en generator, skal nødstrømtavlen være anbragt i det samme rum, medmindre betjeningen af nødstrømtavlen derved ville forringes. 5.3 Der må ikke anbringes noget akkumulatorbatteri, som er installeret i henhold til denne regel, i samme rum som nødstrømtavlen. Der skal installeres en indikator på et passende sted på hovedstrømtavlen eller i maskinkontrolrummet for at angive, hvornår de batterier, der udgør enten den elektriske nødenergikilde eller den midlertidige nødenergikilde, der er omhandlet i

2 eller 4, aflades. 5.4 Nødstrømtavlen skal under normale driftsforhold forsynes fra hovedstrømtavlen ved en fødeledning, som skal beskyttes effektivt ved hovedstrømtavlen mod overbelastning og kortslutning, og som skal frakobles automatisk ved nødstrømtavlen, hvis den elekktriske hovedenergikilde skulle svigte. Hvor anlægget er indrettet til tilbagekobling, skal fødeledningen tillige beskyttes ved nødstrømtavlen, i hvert fald mod kortslutning. 5.5 For at sikre hurtig anvendelse af den elektriske nødenergikilde, skal der, om nødvendigt, træffes foranstaltning til automatisk at frakoble strømkredse, der ikke er nødstrømkredse, fra nødstrømtavlen for at sikre, at der automatisk er strøm til nødstrømkredsene. 6 Nødgeneratoren og dens drivmaskine og et eventuelt nødakkumulatorbatteri skal være således konstrueret og indrettet, at de kan fungere med maksimal effekt, når skibet ligger på ret køl, og når det har slagside med en krængningsvinkel på indtil 22,5 grader, eller når det ligger med et trim på indtil 10 grader enten i for- eller agterretning eller en vinkelkombination inden for disse grænser. 7 Der skal træffes foranstaltninger til periodisk afprøvning af hele nødanlægget, indbefattet afprøvning af automatisk virkende startanordninger. Regel 44. Startanordninger for nødgeneratorsæt 1 Nødgeneratorsæt skal let kunne startes i kold tilstand ved en temperatur på 0 grader C. Hvis dette ikke er praktisk muligt, eller hvis det må antages, at skibet kommer ud for lavere temperaturer, skal der træffes sådanne foranstaltninger, som kan accepteres af administrationen, til opretholdelse af opvarmningsmidler for at sikre let start af generatorsættene. 2 Ethvert nødgeneratorsæt, der er indrettet til automatisk start, skal være udstyret med startanordninger, der er godkendt af administrationen, med opladet energi til mindst tre på hinanden følgende starter. Der skal installeres endnu en energikilde til tre yderligere starter inden for 30 minutter, medmindre det kan påvises, at manuel start er effektiv. 3 Den oplagrede energi skal opretholdes til enhver tid på følgende måde: .1 elektriske og hydrauliske startanlæg skal forsynes fra nødstrømtavlen; .2 startanlæg med komprimeret luft kan forsynes fra hoved- eller reservebeholdere for komprimeret luft gennem en egnet kontraventil eller fra en nødluftkompressor, som - hvis den drives elektrisk - forsynes med strøm fra nødstrømtavlen; .3 alle disse start-, opladnings- og energioplagrende anordninger skal være anbragt i nødgeneratorrummet; disse anordninger må ikke anvendes til noget andet formål end driften af nødgeneratorsættet. Dette udelukker dog ikke, at nødgeneratorsættets luftreceiver forsynes fra hoved- eller reserveanlægget for komprimeret luft gennem den i nødgeneratorrummet anbragte kontraventil. 4.1 Hvor der ikke kræves automatisk igangsætning, kan manuel igangsætning tillades, som f.eks. med håndsving, svingstartere, manuelt opladede hydrauliske akkumulatorer eller trykladede akkumulatorer krudtladedepatroner, hvis det kan påvises, at de er effektive. 4.2 Når manuel start ikke er mulig, skal kravene i stk. 2 og 3 være opfyldt, dog kan starten påbegyndes manuelt. Regel 45. Forholdsregler mod stød, brandfare og andre faremomenter af elektrisk art 1.1 Ubeskyttede metaldele på elektriske maskiner eller apparater, som ikke skal være spændingsførende, men som let kan blive det på grund af fejl, skal være forbundet til skibsskroget, medmindre disse maskiner eller apparater .1 forsynes ved en spænding på højst 55 V jævnstrøm eller 55 V effektiv spændingsværdi mellem ledere; autotransformere må ikke anvendes til opnåelse af denne spænding; eller .2 Forsynes ved en spænding på højst 250 V af sikkerhedsisolertransformere, der kun betjener en forbrugsanordning; eller .3 er konstrueret efter princippet om dobbelt isolering. .4 JORDFORBINDELSER SKAL VÆRE AF KOBBER ELLER FOSFORBRONZE OG SKAL VÆRE SÅLEDES UDFØRT, AT DE ER BESKYTTET MOD BESKADIGELSE OG KORROSION. DE SKAL VÆRE LET TILGÆNGELIGE, OG FORBINDELSEN TIL SKIBSSKROGET SKAL SIKRES VED EN MESSINGSKRUE AF PASSENDE DIAMETER, SOM IKKE MÅ ANVENDES TIL ANDET FORMÅL. .5 FOR DIMENSIONERING AF JORDFORBINDELSE GÆLDER DE I 5.2.1 og 5.2.2 OMHANDLEDE REGLER. 1.2 Administrationen kan kræve yderligere forholdsregler for transportabelt elektrisk udstyr i snævre eller exceptionelt fugtige rum, hvor der kan være særlige faremomenter som følge af ledeevne. 1.3 Alle elektriske apparater skal være således konstrueret og anbragt, at de ikke forvolder skade, når de håndteres eller berøres på normal måde. 1.4 DE SKAL OPSTILLES ELLER BESKYTTES SÅLEDES, AT DE IKKE ER UDSAT FOR MEKANISK OVERLAST ELLER BESKADIGELSE AF VAND, DAMP ELLER OLIE, OG SÅLEDES AT EFTERSYN, MINDRE REPARATIONER OG DEMONTERING KAN FORETAGES. DE MÅ IKKE ANBRINGES I EN SÅDAN NÆRHED AF LET ANTÆNDELIGE STOFFER, AT VARMEUDVIKLING ELLER EVENTUEL GNISTDANNELSE KAN FORÅRSAGE ANTÆNDELSE. 1.5 GENERATOR OG OMFORMERE MÅ IKKE OPSTILLES I EKSPLOSIONSFARLIGE OG BRANDFARLIGE RUM. FOR OPSTILLING AF ANDRE ELEKTRISKE MASKINER I SÅDANNE RUM GÆLDER SÆRLIGE REGLER (JFR. STK. 10). 1.6 ELEKTRISKE MASKINER, SOM ER UDSAT FOR STÆRK FUGTIGHED ELLER SØ, SKAL VÆRE I EN LUKKET, STRÅLETÆT UDFØRELSE. (I.P. 55). 1.7 ALLE STRØMFØRENDE DELE AF ELEKTRISKE MASKINER OG APPARATER SKAL VÆRE BESKYTTET MOD TILFÆLDIG BERØRING. 1.8 VED HÅNDLAMPER OG STØRRE, TRANSPORTABLE LAMPER ELLER BELYSNINGSANORDNINGER TIL BELYSNING AF DÆK, LASTRUM ELLER LIGNENDE SKAL FATNINGERNE ENTEN VÆRE HELT DÆKKET AF BRUDSIKKERT ISOLATIONSMATERIALE ELLER BESKYTTET MOD UAGTSOM BERØRING VED SKÆRME ELLER BESKYTTELSESGITRE, SOM ER ISOLERET FRA FATNINGERNE VED BRUDSIKKERT ISOLATIONSMATERIALE. LAMPERNE MÅ IKKE VÆRE FORSYNET MED PÅMONTERET AFBRYDER. 1.9 TRANSPORTABLE BRUGSGENSTANDE SKAL VÆRE AF GODKENDT KONSTRUKTION OG SKAL PÅ ET SYNLIGT STED VÆRE FORSYNET MED TYDELIG ANGIVELSE AF FABRIKAT, SPÆNDING OG EFFEKT. DE SKAL BÅDE I ELEKTRISK OG MEKANISK HENSEENDE VÆRE TILSTRÆKKELIGT DIMENSIONERET OG SÅLEDES KONSTRUERET, AT DE IKKE KAN FORÅRSAGE BRANDFARE ELLER UDSÆTTE BETJENINGEN FOR FARE VED GNISTDANNELSE ELLER LIGNENDE. 1.10 DE UNDER 1.9 NÆVNTE ELEKTRISKE BRUGSGENSTANDE SKAL VÆRE SÅLEDES KONSTRUERET, AT ALLE SPÆNDINGSFØRENDE DELE ER BESKYTTET IMOD UAGTSOM BERØRING. DE SKAL ENDVIDERE FORTRINSVIS VÆRE SÅLEDES KONSTRUERET, AT IKKE-SPÆNDINGSFØRENDE METALDELE, DER ER TILGÆNGELIGE FOR BERØRING, VED EN SÆRLIG ANBRAGT, BRUDSIKKER ISOLATION ER ADSKILT FRA ALLE STRØMFØRENDE DELE, SÅLEDES AT DE IKKE KAN KOMME I BERØRING MED DISSE. SÅFREMT DETTE IKKE ER PRAKTISK GENNEMFØRLIGT, SKAL IKKE-SPÆNDINGSFØRENDE METALDELE, DER ER TILGÆNGELIG FOR BERØRING, VÆRE FORBUNDET TIL SKIBSSKROGET GENNEM EN PASSENDE LEDER I STRØMFORSYNINGSKABLET. 2 Hoved- og nødstrømtavler skal være således opstillet, at der efter behov er let adgang til apparater og udstyr uden fare for personalet. Siderne og bagsiden samt, om nødvendigt, også forsiden af strømtavler skal være passende afskærmet. Ubeskyttede, spændingsførende dele, der har spændinger til skroget, som overstiger en spænding, der skal fastsættes af administrationen, må ikke anbringes på forsiden af disse strømtavler. Der skal, om nødvendigt, forefindes ikke-ledende måtter eller ristværk ved strømtavlens for- og bagside. 2.1 STRØMTAVLERNE SKAL OPSTILLES ELLER BESKYTTES SÅLEDES, AT DE IKKE ER UDSAT FOR MEKANISK OVERLAST ELLER BESKADIGELSE MED VAND, DAMP ELLER OLIE, OG DE MÅ IKKE ANBRINGES I EKSPLOSIONSFARLIGE ELLER BRANDFARLIGE RUM ELLER I SÅDAN NÆRHED AF LET ANTÆNDELIGE STOFFER, AT VARME FRA STRØMTAVLERNE ELLER EN EVENTUEL GNISTDANNELSE KAN FORÅRSAGE ANTÆNDELSE. 2.2 PÅ FORSIDEN AF HOVEDSTRØMTAVLER MÅ DER, NÅR SPÆNDINGEN TIL SKROG OVERSTIGER 250 VOLT VED JÆVNSTRØM ELLER 150 VOLT VED VEKSELSTRØM, IKKE INSTALLERES SPÆNDINGSFØRENDE DELE, DER ER UDSAT FOR BERØRING. 2.3 HVOR DER ER MULIGHED FOR TILFÆLDIG BERØRING AF SPÆNDINGSFØRENDE DELE PÅ EN HOVEDSTRØMTAVLE, SKAL DER FINDES GELÆNDER OG MÅTTER AF FUGTIGHEDSSIKKERT, OLIEBESTANDIGT OG IKKE-LEDENDE MATERIALE. 2.4 HOVEDSTRØMTAVLER SKAL VÆRE AF FLAMMESIKKERT OG FUGTIGHEDSSIKKERT MATERIALE. MELLEM DE ENKELTE TAVLEEFELTER SKAL DER VÆRE SKILLEVÆGGE AF TILSVARENDE MATERIALE. ALLE SPÆNDINGSFØRENDE DELE SKAL VÆRE MONTERET PÅ GODT ISOLERENDE, FLAMMESIKKERT OG FUGTIGHEDSSIKKERT MATERIALE. 2.5 ALLE FORBINDELSER PÅ HOVEDSTRØMTAVLER SKAL VÆRE SIKRET MOD AT KUNNE ARBEJDE SIG LØS. 2.6 FOR HOVEDSTRØMTAVLER BEREGNET FOR SPÆNDINGER AF IKKE OVER 50 VOLT (SIKKERHEDSSPÆNDINGEN) GÆLDER BESTEMMELSERNE I PKT. 2.8-2.12. 2.7 UNDERTAVLER SKAL ANBRINGES SÅLEDES, AT DER BAG TAVLEN ER ET FRIT RUM AF MINDST 3 CM DYBDE. ER UISOLEREDE DELE ANBRAGT PÅ BAGSIDEN AF TAVLEN, SKAL AFSTANDEN FRA DISSE DELE TIL SKODDET DOG MINDST VÆRE 10 CM, MEDMINDRE SKODDET ER BEKLÆDT MED FLAMMESIKKERT MATERIALE. UNDERTAVLER SKAL VÆRE AF FLAMMESIKKERT OG FUGTIGHEDSSIKKERT MATERIALE, OG ALLE SPÆNDINGSFØRENDE DELE SKAL VÆRE MONTERET PÅ GODT ISOLERENDE, FLAMMESIKKERT OG FUGTIGHEDSSIKKERT MATERIALE. 2.8 UNDERTAVLER MÅ IKKE ANBRINGES I BRAND- ELLER EKSPLOSIONSFARLIGE RUM OG SKAL, MEDMINDRE DE ER ANBRAGT I SÆRLIGE DERTIL BESTEMTE RUM, SOM KUN ER TILGÆNGELIGE FOR SAGKYNDIGT PERSONALE, VÆRE ANBRAGT I SOLIDE BESKYTTELSESKASSER, DISSE KAN I OPHOLDSRUM OG LIGNENDE TØRRE RUM VÆRE AF TRÆ, MEN SKAL ELLERS VÆR UDFØRT AF STÅL ELLER METAL; HVOR DE ER UDSAT FOR STÆRK FUGTIGHED ELLER SØ, SKAL DE VÆRE VANDTÆTTE. 2.9 BESKYTTELSESKASSER AF TRÆ SKAL VÆRE VEL VENTILEREDE OG SKAL VÆRE BESKYTTET MOD BRAND VED EN FLAMMESIKKER BESKYTTELSESKLÆDNING, F.EKS. STÅLPLADE. 2.10 SPÆNDINGSFØRENDE DELE, DER ER UDSAT FOR BERØRING, MÅ IKKE INSTALLERES PÅ FORSIDEN AF UNDERTAVLER, NÅR SPÆNDINGEN TIL SKROG OVERSTIGER 250 VOLT VED JÆVNSTRØM OG 150 VOLT VED VEKSELSTRØM. 2.11 UNDERTAVLER SKAL VÆRE UDFØRT SÅLEDES, AT SPÆNDINGSFØRENDE DELE ER BESKYTTET MOD BERØRING. 2.12 TRANSFORMERE SKAL VÆRE DOBBELTVIKLEDE OG SKAL I ALMINDELIGHED VÆRE AF DEN LUFTKØLEDE (TØRRE) TYPE. OLIEKØLEDE TRANSFORMERE KAN DOG TILLADES ANVENDT I MASKINRUM, NÅR FØLGENDE BESTEMMELSER ER OPFYLDT: .1 DE SKAL VÆRE MONTERET I SPILDEBAKKER FOR OPSAMLING AF OLIE, STAMMENDE FRA LÆKAGER ELLER LIGNENDE. DISSE SPILDEBAKKER SKAL VÆRE FORSYNET MED LET TILGÆNGELIGE AFTAPNINGSHANER. .2 DE SKAL I ALMINDELIGHED VÆRE AF TYPEN MED KONSERVATOR, DER SKAL VÆRE UDFØRT SÅLEDES, AT OLIE IKKE KAN LØBE UD UNDER SKIBETS BEVÆGELSER I SØEN. .3 DE SKAL VÆRE FORSYNET MED OLIESTANDSGLAS, OG NORMAL OLIESTAND SKAL VÆRE TYDELIGT ANGIVET. .4 OLIENS FLAMMEPUNKT SKAL VÆRE MINIMUM 135 GRADER C. 3.1 Fordelingssystemer med skibsskroget som tilbageledning må ikke anvendes til noget formål i et tankskib eller til kraft, opvarmning eller belysning i ethvert andet skib på 1600 brutto registertons og derover. 3.2 Kravet i

.1 udelukker dog ikke under forhold godkendt af administrationen anvendelsen af: .1 katodiske påtrykt strømbeskyttelsessystemer; .2 begrænsede systemer og systemer, der lokalt er forbundet med skibsskroget; .3 anordninger til kontrol af isolationsniveauet, forudsat at omløbsstrømmen ikke overstiger 30 mA under de mest ugunstige forhold. 3.3 Hvor der anvendes et system med skibsskroget som tilbageledning, skal alle afsluttende strømkredse, dvs. alle strømkredse installeret efter den sidste beskyttelsesanordning, være af to-ledertypen, og der skal træffes særlige forholdsregler, som er tilfredsstillende for administrationen. 4.1 Der må ikke anvendes fordelingssystemer forbundet med skibsskroget i et tankskib. Administrationen kan undtagelsesvis tillade, at nulledningen i et tankskib er forbundet med skroget for vekselstrømsledningsnet på 3000 V (leder til leder) og derover, forudsat at en eventuel deraf resulterende strøm ikke går direkte gennem nogle af de farlige rum. 4.2 Når der anvendes et fordelingssystem, primært eller sekundært, for kraft, opvarmning eller belysning uden forbindelse til skroget, skal der forefindes en anordning, der til stadighed kan kontrollere isolationsniveauet til skroget, og som akustisk eller optisk kan angive abnormt lave isolationsværdier. 5.1 Ledningers metalafskærmning og armering skal være kontinuerlig i elektrisk forstand og forbundet til skibsskroget, medmindre administrationen under ganske særlige omstændigheder frafalder dette krav. 5.2 Alle elektriske kabler og ledningsnet uden for brugsgenstanden skal som minimum være af en brandhæmmende type og skal være således installeret, at deres oprindelige flammehæmmende egenskaber ikke forringes. Ved særlige anvendelsesformer kan administrationen dog tillade, at der gøres brug af særlige kabeltyper, som f.eks. radiofrekvenskabler, som ikke opfylder ovennævnte krav. 5.2.1 LEDNINGERS KONSTRUKTION. .1 MATERIALE. ALLE LEDERE I ISOLEREDE LEDNINGER SKAL VÆRE AF KOBBER MED EN LEDNINGSEVNE, SOM ER MINDST 98 PCT. AF LEDNINGSEVNEN FOR STANDARDKOBBER I OVERENSSTEMMELSE MED I.E.C.'S STANDARDER. .2 OPBYGNING AF KOBBERLEDERE. .1 LEDERE MED ET TVÆRSNIT PÅ 1 KVADRATMILLIMETER OG DERUNDER MÅ IKKE UDEN DIREKTORATETS TILLADELSE ANVENDES TIL FAST MONTAGE. .2 LEDERE MED ET TVÆRSNIT PÅ 2 KVADRATMILLIMETER OG DEROVER SKAL VÆRE FLERTRÅDEDE. DETTE GÆLDER DOG IKKE FOR MINERALISOLEREDE LEDNINGER MED KOBBERKAPPE. .3 I GUMMIISOLEREDE LEDNINGER SKAL ALLE LEDERTRÅDE VÆRE FORTINNET MED TIN AF REN KVALITET. .3 ISOLATION FØLGENDE ISOLATIONSTYPER KAN ANVENDES: 1. GUMMI (NATURGUMMI ELLER SYNTETISK GUMMI). 2. POLYVINYLCLORID (PVC). 3. VARMEBESTANDIGT BUTYLGUMMI. 4. TEKSTILER. 5. SILICONE GUMMI. 6. MINERAL. JFR. I ØVRIGT I.E.C.'S REKOMMANDATIONER. .4 BESKYTTELSE AF LEDNINGER. FØLGENDE TYPER AF BESKYTTELSE KAN ANVENDES: 1. IMPRÆGNERET TEKSTILOMFLETNING. 2. BLYKAPPE UDEN OMFLETNING. 3. BLYKAPPE MED OMFLETNING ELLER ANDET GODKENDT BESKYTTELSESLAG. 4. ARMERET BLYKAPPE MED ELLER UDEN OMFLETNING ELLER ANDET BESKYTTELSESLAG OVER ARMERINGEN. 5. GUMMIKAPPE MED ELLER UDEN OMFLETNING. 6. GUMMIKAPPE OG ARMERING MED ELLER UDEN OMFLETNING ELLER ANDET BESKYTTELSESLAG OVER ARMERINGEN. 7. PVC-KAPPE. 8. KOBBERKAPPE (KUN FOR MINERALISOLEREDE LEDNINGER). .5 LEDNINGER TIL FASTE INSTALLATIONER FOR LYS, KRAFT OG VARME KAN VÆRE: 1. ALMINDELIG ISOLERET LEDNING. 2. UARMERET KABEL. 3. ARMERET KABEL. .6 LEDNINGER TIL TRANSPORTABLE BRUGSGENSTANDE FOR LYS, KRAFT OG VARME KAN VÆRE: 1. BØJELIG LEDNING MED ALMINDELIGT BESKYTTELSESLAG. 2. BØJELIG LEDNING MED SLIDFAST BESKYTTELSESLAG. .7 LEDNINGER TIL ELEKTRISKE MEDDELELSESMIDLER, BORTSET FRA DE I

3.2 NÆVNTE, KAN VÆRE: 1. SVAGSTRØMSLEDNINGER TIL FAST INSTALLATION. 2. BØJELIG SVAGSTRØMSLEDNINGER. .8 FOR KONSTRUKTION AF DE UNDER .6 OG .7 NÆVNTE LEDNINGER OG KABELTYPER SÅVEL SOM FOR DE PRØVER, SOM DE INDEN OPLÆGNING VIL VÆRE AT UNDERKASTE, GÆLDER DE AF I.E.C. UDGIVNE NORMER, MEDMINDRE DIREKTORATET I DET ENKELTE TILFÆLDE TILLADER ANDET. .9 ALLE LEDNINGER OG KABLER SKAL VÆRE AF EN TYPE, DER MED HENSYN TIL BRANDHÆMMENDE EGENSKABER ER TIL SKIBSTILSYNETS TILFREDSHED. SKIBSTILSYNET KAN MED HENBLIK PÅ AT FORHINDRE BRAND ELLER EKSLOSION KRÆVE YDERLIGERE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER FOR ELEKTRISKE LEDNINGER I SÆRLIGE RUM I SKIBET. FOR KABELFØRING TIL PUMPER OG KOMPRESSORER FOR AUTOMATISKE SPRINKLERANLÆG, SE ENDVIDERE REGEL 12,

1 I KAPITEL II-2. 5.2.2 LEDNINGERS BELASTNING OG DIMENSIONERING. .1 VED BEREGNINGEN AF DEN FOR FORSKELLIGE LEDNINGSTVÆRSNIT TILLADELIGE BELASTNING SKAL DER TAGES HENSYN TIL: 1. OM BELASTNINGEN ER PERMANENT ELLER INTERMITTERENDE. 2. DEN OMGIVENDE LUFTS TEMPERATUR. .2 UNDER HENSYNTAGEN TIL DE I PKT. .1 NÆVNTE FORHOLD BEREGNES DEN FOR FORSKELLIGE LEDNINGSTYPER OG LEDNINGSTVÆRSNIT TILLADELIGE BELASTNING VED ANVENDELSE AF ET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKABS REGLER ELLER I HENHOLD TIL RELEVANTE I.E.C. NORMER, MEDMINDRE DIREKTORATET I DET ENKELTE TILFÆLDE TILLADER ANDET. .3 VED DIMENSIONERINGEN AF GRUPPELEDNINGER SKAL DER REGNES MED DEN TOTALE MAKSIMALE STRØM, HVORMED GRUPPEN (STRØMFORBRUGEREN) KAN BELASTES. FOR MOTORER REGNES MED DEN NORMALE STRØMSTYRKE, OG FOR LAMPESTEDER MED DEN MAKSIMALE BELASTNING, DOG IKKE UNDER 60 WATT FOR HVERT LAMPESTED. .4 VED DIMENSIONERINGEN AF LEDNINGER, DER FØDER EN ELLER FLERE UNDERTAVLER, KAN DER REGNES MED EN BELASTNING, DER ER MINDRE END SUMMEN AF DE MASKIMALE BELASTNINGER I DE ENKELTE TIL UNDERTAVLER SLUTTEDE GRUPPER. FORHOLDET MELLEM DEN SKØNNEDE BELASTNING OG DEN TOTALE MAKSIMALE BELASTNING (SAMTIDIGHEDSFAKTOREN) FASTSÆTTES I HVERT ENKELT TILFÆLDE UNDER HENSYN TIL SANDSYNLIGHEDEN FOR SAMTIDIG BELASTNING AF DE FORSKELLIGE GRUPPER. DETTE GÆLDER DOG IKKE FOR GRUPPER, I HVILKE DERE UDELUKKENDE FINDES TILSLUTNINGSSTEDER FOR LYS OG VARME. .5 UDEN HENSYN TIL DEN BEREGNEDE TILLADELIGE BELASTNING SKAL LEDNINGERNE VÆRE SÅLEDES DIMENSIONEREDE, AT SPÆNDINGSFALDET MELLEM SAMLESKINNERNE PÅ HOVEDSTRØMTAVLEN OG ET HVILKET SOM HELST PUNKT AF INSTALLATIONEN IKKE OVERSTIGER 6 PCT. AF DEN NORMALE DRIFTSPÆNDING, NÅR LEDNINGERNE ER MAKSIMALT BELASTEDE UNDER NORMALE DRIFTFORHOLD. VED BEREGNINGEN AF SPÆNDINGSFALDET I EN LEDNING, DER FØDER FLERE GRUPPER, ER DET TILLADT AT REGNE MED SAMTIDIGHEDSFAKTOREN, JFR. 6. .6 VED VEKSELSTRØMSINSTALLATIONER SKAL LEDNINGERNE VÆRE SÅLEDES DIMENSIONERET, AT STARTSTRØMMEN FOR MOTORER IKKE FORÅRSAGER SÅ STORT ET SPÆNDINGSFALD, AT BESKYTTELSESANORDNINGER FOR ANDRE IGANGVÆRENDE MOTORER UDLØSES. 5.3 Kabler og ledningsnet for uundværlige forsyninger eller nødenergi, belysning, interne kommunikationer eller signaler skal såvidt muligt holdes fri af kabysser, vaskerier, maskinrum af kategori a og deres casinger samt amdre områder, der frembyder stor brandfare. Kabler, der forbinder brandpumber med nødstrømtavlen, skal være af en brandsikker type, hvor de føres igennem mere brandfarlige områder. Alle sådanne kabler skal om muligt oplægges på en måde, der udelukker, at de kan gøres ubrugelige ved opvarmning af skodder, der kan være forårsaget af en brand i et tilstødende rum. 5.3.1 INSTALLATION AF SKIBSLYS OG MASKINTELEGRAFER. .1 SÅFREMT DE I KAPITEL V § 33, a)i) FORESKREVNE SKIBSLYS (HOVEDLANTERNER) ER ELEKTRISKE, SKAL DE HVER FOR SIG VÆRE TILSLUTTET EN SÆRLIG UNDERTAVLE, SOM IKKE INDEHOLDER ANDRE STRØMKREDSE. UNDERTAVLEN SKAL VED EN OMSKIFTER PÅ BROEN KUNNE TILSLUTTES HOVEDSTRØMTAVLEN GENNEM TO AF HINANDEN UAFHÆNGIGE FORBINDELSER. DEN ENE AF DE TO UAFHÆNGIGE FORBINDELSER SKAL FØRES VIA NØDSTRØMTAVLEN, SÅFREMT HOVED- OG NØDSTRØMTAVLEN ANVENDER SAMME SPÆNDING FOR BELYSNING. .2 HVIS DE I KAPITEL V § 33, a), ii) FORESKREVNE RESERVELANTERNE ER ELEKTRISKE, SKAL DE GENNEM SÆRSKILTE KABLER VÆRE TILSLUTTET EN SÆRLIG UNDERTAVLE, SOM IKKE INDEHOLDER ANDRE STRØMKREDSE. UNDERTAVLEN FOR RESERVELANTERNER SKAL TILSLUTTES HOVED/NØDSTRØMTAVLEN SOM FORESKREVET I.1 FOR UNDERTAVLEN FOR HOVEDLANTERNER. SÅFREMT NØDSTRØMTAVLEN IKKE ANVENDER SAMME SPÆNDING SOM HOVEDTAVLEN SKAL UNDERTAVLEN FOR RESERVELANTERNER TILSLUTTES NØDSTRØMTAVLEN MED EN UAFHÆNGIG DIREKTE FORBINDELSE. .3 ETHVERT SKIBSLYS SKAL VÆRE FORSYNET MED AFBRYDER I HVER ISOLERET POL SAMT MED SIKRING I HVER SPÆNDINGSFØRENDE LEDER. DISSE SKAL VÆRE SÅLEDES ANBRAGT, AT DE ER LET TILGÆNGELIGE FOR BETJENINGEN. .4 FOR HVERT AF DE FORESKREVNE SKIBSLYS SKAL DER ENDVIDERE I NÆRHEDEN AF AFBRYDEREN FINDES EN ANORDNING, SOM AUTOMATISK GIVER HØRLIGT ELLER SYNLIGT SIGNAL, SÅFREMT SKIBSLYSET SLUKKES. .5 ELEKTRISKE MASKINTELEGRAFER SKAL HVER FOR SIG VÆRE TILSLUTTET EN UNDERTAVLE, DER ER DIREKTE FORBUNDET MED HOVEDSTRØM- ELLER NØDSTRØMTAVLEN. UNDERTAVLEN SKAL VÆRE ANBRAGT I NÆRHEDEN AF DEN I 5.3.1.1 OG 5.3.1.2 OMHANDLEDE UNDERTAVLE FOR SKIBSLYSENE. .6 PÅ UNDERTAVLEN SKAL FOR HVER MASKINTELEGRAF I HVER ISOLERET POL VÆRE ANBRAGT 2 SIKRINGER MED TILHØRENDE OMSKIFTER, MEDMINDRE MAKSIMALAFBRYDERE ANVENDES. 5.3.2 ELEKTRISKE MEDDELELSESMIDLER. .1 ANLÆG, I HVILKE ELEKTRICITETEN ANVENDES TIL OVERFØRELSE AF MEDDELELSER, SÅSOM SIGNALANLÆG, TELEFON- OG HØJTTALERANLÆG, BRANDALARM- OG ANDRE ALARMERINGSANLÆG, FJERNINDIKATORER OG LIGNENDE, SKAL OPFYLDE DE I DETTE AFSNIT INDEHOLDTE BESTEMMELSER, SÅFREMT: 1. DE TJENER SKIBETS ELLER DE OMBORDVÆRENDES SIKKERHED, 2. DE ER I DIREKTE ELEKTRISK FORBINDELSE MED ET ANLÆG, I HVILKET ELEKTRICITETEN ANVENDES TIL LYS, KRAFT ELLER VARME, 3. SPÆNDINGEN OVERSTIGER 50 VOLT, ELLER 4. STRØMKILDEN ER AF EN SÅDAN STØRRELSE, AT DEN ER I STAND TIL AT AFGIVE MERE END 100 WATT I MINDST 20 TIMER. .2 I ALLE APPARATER HØRENDE TIL DE UNDER 1 NÆVNTE ANLÆG SKAL DE STRØMFØRENDE DELE VÆRE AF VEJRBESTANDIGT METAL OG VÆRE MONTERET PÅ FLAMMESIKKERT OG VEJRBESTANDIGT ISOLATIONSMATERIALE. ALLE BESKYTTELSESKASSER SKAL VÆRE AF FLAMMESIKKERT MATERIALE. .3 ANLÆG, SOM IKKE FALDER IND UNDER DE I 1 NÆVNTE KATEGORIER, SKAL I ENHVER HENSEENDE VÆRE FORSVARLIGT UDFØRT, IDET DER TAGES HENSYN TIL DEN ANVENDTE SPÆNDING. ALLE STRØMKREDSE UNDTAGEN SÅDANNE, SOM FÅR STRØM FRA TØRELEMENTER, SKAL SIKRES MED SIKRINGER FOR HVER ISOLERET POL. .4 OMFORMERE OG TRANSFORMERE, SOM ANVENDES TIL NEDSÆTTELSE AF SPÆNDINGEN FOR DE I .3 OMHANDLEDE ANLÆG, TILLIGE MED DE TILHØRENDE LEDNINGER OG INSTALLATIONSDELE SKAL OPFYLDE DE I DETTE AFSNIT INDEHOLDTE BESTEMMELSER. .5 STRØMKREDSE SKAL VÆRE SÅLEDES ORDNET OG TILSLUTNINGSDÅSER SÅLEDES KONSTRUERET OG MÆRKET, AT FEJLMÅLINGER OG NØDVENDIGE REPARATIONER KAN FORETAGES MED DEN MINDST MULIGE FORSTYRRELSE AF ANDRE STRØMKREDSE. 5.3.3 INSTALLATION VED KOMPASSER OG SØURE. .1 ELEKTRISKE MASKINER OG APPARATER SAMT HOVEDSTRØMTAVLER OG UNDERTAVLER, SKAL ANBRINGES SÅLEDES, AT DE IKKE KAN INDVIRKE FORSTYRRENDE PÅ KOMPASSER OG SØURE. .2 LEDNINGER SKAL OPLÆGGES SÅLEDES, AT DE IKKE KAN INDVIRKE FORSTYRRENDE PÅ KOMPASSER OG SØURE. INDENFOR EN AFSTAND AF 5 M FRA KOMPASSER SKAL SAMMENHØRENDE LEDNINGER AF MODSAT POLARITET LÆGGES TÆT OP AF HINANDEN ELLER VÆRE SAMMENSNOEDE. .3 LAMPER TIL BELYSNING AF KOMPASSER SKAL VÆRE SÅLEDES INDRETTET OG INSTALLERET, AT DE IKKE INDVIRKER FORSTYRRENDE PÅ KOMPASSERNE. 5.3.4 FORHOLDSREGLER MOD FORSTYRRELSER I RADIOANLÆG. .1 FOR AT FORMINDSKE DE FRA ELEKTRISKE ANLÆG HIDRØRENDE FORSTYRRELSER I DE AF HENSYN TIL SIKKERHEDEN INSTALLEREDE RADIOMODTAGERE OM BORD SKAL FØLGENDE FORHOLDSREGLER IAGTTAGES: 1) ELEKTRISKE MASKINER OG APPARATER SKAL VÆRE SÅLEDES KONSTRUERET OG INSTALLERET, AT FORSTYRRELSER SÅ VIDT MULIGT FOREBYGGES VED KILDEN. 2) STØJFILTRE AF GODKENDT KONSTRUKTION, SOM HINDRER FORSTYRRELSERNE I AT UDBREDE SIG, SKAL OM FORNØDENT ANBRINGES VED STØJKILDERNE, FORTRINSVIS INDBYGGET I DE PÅGÆLDENDE MASKINER ELLER APPARATER. OPMÆRKSOMHEDEN SKAL SÆRLIG HENLEDES PÅ SÅDANNE MASKINER OG APPARATER, SOM INSTALLERES I NÆRHEDEN AF MODTAGERANTENNERNE ELLER RADIORUMMET. 3) LEDNINGER, DER ER INSTALLERET I NÆRHEDEN AF MODTAGEANTENNERNE OG RADIORUMMET, SKAL VÆRE SKÆRMET VED METALRØR, MEDMINDRE DE SELV ER FORSYNET MED METALKAPPE. DE SKAL SÅ VIDT MULIGT LÆGGES SOM DOBBELT- ELLER FLERLEDERKABLER, OG HVIS ENKELTLEDERKABLER ANVENDES, SKAL FREM- OG TILBAGELEDNINGEN LÆGGES SÅ NÆR VED HINANDEN SOM MULIGT. 4) LEDNINGER, SOM HØRER TIL INSTALLATIONEN I RADIORUMMET, SKAL OM FORNØDENT FORSYNES MED STØJFILTRE VED DERES INDFØRELSE I RADIORUMMET. 5) LEDNINGER OG RØR, SOM IKKE ENDER I RADIORUMMET, SKAL SÅ VIDT MULIGT FØRES UDEN OM DETTE. 6) OMFORMERE, SOM ER INSTALLERET I SELVE RADIORUMMET, SKAL VÆRE OMSLUTTET AF EN SKÆRMET KASSE, MEDMINDRE DE SELV ER AF SKÆRMET UDFØRELSE. .2 DE I 1.3 OG 6, OMHANDLEDE SKÆRME OG RØR SKAL FORBINDES TIL SKIBSSKROGET VED EN KOBBERSKINNE, SOM I FLERE PUNKTER ER EFFEKTIVT FORBUNDET MED DETTE SÅVEL SOM MED RADIORUMMETS METALKONSTRUKTION ELLER AFSKÆRMNING. 5.4 Hvor kabler, der er installeret i brandfarlige områder, frembyder risiko for brand eller eksplosion i tilfælde af en elektrisk fejl i disse områder, skal der træffes særlige forholdsregler, som tilfredsstiller administrationen, mod sådanne faremomenter. 5.5 Kabler og ledninger skal oplægges på en sådan måde, at skamfiling eller anden beskadigelse undgås. 5.5.1 KABLER OG LEDNINGERS ANBRINGELSE. .1 LEDNINGER SKAL SÅ VIDT MULIGT OPLÆGGES SÅLEDES, AT DE HAR ET RETLINET FORLØB, ER LET TILGÆNGELIGE OG IKKE ER UDSAT FOR STÆRK FUGTIGHED, OLIE, MEKANISK BESKADIGELSE ELLER HØJ TEMPERATUR. .2 KABLER, DER ER ANBRAGT PÅ ÅBENT VEJRDÆK, I BADERUM, LASTRUM, KØLERUM, MASKINRUM ELLER ANDRE STEDER, HVOR VAND ELLER SKADELIGE DAMPE (F.EKS. OLIEDAMPE) KAN SAMLE SIG, SKAL VÆRE OMGIVET MED ET UIGENNEMTRÆNGELIGT BESKYTTELSESLAG. PÅ SÆRLIGE FUGTIGE STEDER SKAL KABLER MED HYGROSKOPISK ISOLATION VÆRE OMGIVET AF ET METALLISK UIGENNEMTRÆNGELIGT BESKYTTELSESLAG. KABLER MED JERNTRÅDSOMFLETNING MÅ IKKE ANVENDES PÅ ÅBENT DÆK ELLER PÅ STEDER, HVOR DE ER UDSAT FOR STÆRKT FUGTIGHED, MEDMINDRE DE ER OMGIVET MED UIGENNEMTRÆNGELIGT BESKYTTELSESLAG, F.EKS. PVC-KAPPE. .3 I RUM, HVOR LEDNINGER ER UDSAT FOR KEMISK PÅVIRKNING, SKAL KABLERNE HAVE ET MOD DENNE PÅVIRKNING MODSTANDSYGTIGT BESKYTTELSESLAG. .4 KABLER, HVIS BESKYTTELSESLAG KAN SKADE BESKYTTELSESLAGET AF ANDRE KABLER, MÅ IKKE LÆGGES SAMMEN MED SÅDANNE KABLER. .5 KABLER, DER ER UDSAT FOR MEKANISK PÅVIRKNING, SKAL, DERSOM KABLERNES BESKYTTELSESLAG, F.EKS. ARMERINGEN, IKKE ER I STAND TIL AT MODSTÅ DEN MULIGE PÅVIRKNING, VÆRE BESKYTTET MED SKÆRME AF STÅL ELLER METAL ELLER VÆRE FØRT GENNEM STÅLRØR. KABLER I LASTRUM OG ANDRE RUM, HVOR DER ER SÆRLIG RISIKO FOR MEKANISK BESKADIGELSE, SKAL, MEDMINDRE SELVE SKIBETS KONSTRUKTIONSDELE YDER TILSTRÆKKELIG BESKYTTELSE, VÆRE FORSVARLIGT BESKYTTEDE, SELV OM KABLERNE ER ARMEREDE. .6 STÅL, DER ANVENDES TIL BESKYTTELSE AF KABLER, SKAL VÆRE BEHANDLET MOD KORROSION. KABLER SKAL VÆRE EFFEKTIVT UNDERSTØTTEDE OG FASTHOLDT VED BØJLER MED PASSENDE INDBYRDES AFSTAND OG AF EN SÅDAN FORM, AT DE IKKE BESKADIGER KABLERNE. KABLERNE SKAL ENDVIDERE OPLÆGGES SÅLEDES, AT DE IKKE BESKADIGES VED BØJNING, OG SÅLEDES AT DE MINDST MULIGT UDSÆTTES FOR STRÆK ELLER SKAMFILING VED DERES EGEN VÆGT, VED VARMEUDVIDELSER, BEVÆGELSER I SKIBET ELLER PÅ ANDEN MÅDE. KABELBANER OG BØJLER SKAL VÆRE AF KORROSIONSBESTANDIGT MATERIALE ELLER VÆRE FORSVARLIGT BEHANDLET MOD KORROSION FORINDEN OPSÆTNING. .7 BRUGEN AF PVC-ISOLEREDE KABLER SKAL BEGRÆNSES TIL MINDRE KABLER, HVIS STØRRELSE I ALMINDELIGHED IKKE MÅ OVERSTIGE 35 KVADRATMILLIMETER. PVC-ISOLEREDE KABLER MÅ IKKE ANVENDES, HVOR DET ER NØDVENDIGT AT FØRE KABLERNE GENNEM VANDTÆTTE SKODDER, OG MÅ IKKE ANVENDES I KØLERUM. .8 TIL TRANSPORTABLE BRUGSGENSTANDE KAN I TØRRE OPHOLDSRUM, HVOR LEDNINGERNE IKKE ER UDSAT FOR MEKANISK OVERLAST, BØJELIG LEDNING UDEN BESKYTTELSESKLÆDNING ANVENDES. UDEN FOR TØRRE OPHOLDSRUM KAN, HVOR LEDNINGERNE IKKE ER SÆRLIG UDSAT FOR MEKANISK OVERLAST, ANVENDES BØJELIGT KABEL MED ALMINDELIG BESKYTTELSESBEKLÆDNING. I MASKINRUM, PÅ FYRPLADSER, I KULKASSER OG LASTRUM SAMT PÅ DÆKKET OG I ØVRIGT PÅ STEDER, HVOR DER ER STÆRK FUGTIGHED, ELLER HVOR DER ER RISIKO FOR MEKANISK OVERLAST, SKAL DER ANVENDES BØJELIGT KABEL MED SLIDFAST BESKYTTELSESKLÆDNING. .9 DE I

2.1.7 OMHANDLEDE, FAST OPLAGTE SVAGSTRØMSLEDNINGER SKAL VED INSTALLATIONEN HOLDES ADSKILT FRA DE ØVRIGE LEDNINGER. .10 VED VEKSELSTRØMSANLÆG SKAL SÅ VIDT MULIGT ANVENDES FLERLEDERKABLER, SÅLEDES AT ALLE FASER FREMFØRES I SAMME KABEL. SÅFREMT ENKELTLEDER-KABLER ANVENDES, SKAL DER VED OPLÆGNINGEN DRAGES OMSORG FOR, AT ALLE FASER LIGGER SÅ NÆR VED HINANDEN SOM MULIGT OG I GIVET FALD FREMFØRES I SAMME RØR. OM FORNØDENT SKAL ENKELTLEDERKABLER SAMMENSNOS ELLER KRYDSES FOR AT REDUCERE STRØMKREDSENS INDUCERENDE PÅVIRKNING OG ANBRINGES I SÅDAN AFSTAND FRA SKIBSSKROGET, AT TAB VED INDUKTION FORMINDSKES MEST MULIGT. .11 NÅR UBESKYTTEDE KABLER, LEDNINGER, HERUNDER UARMEREDE BLYKABLER, FØRES GENNEM SKODDER, JERNBJÆLKER ELLER LIGNENDE, SKAL LEDNINGERNE BESKYTTES VED HYLSTRE AF BLY, TRÆ ELLER LIGNENDE, DER HELT OMSLUTTER LEDNINGERNE. FØRES LEDNINGERNE GENNEM VANDTÆTTE SKODDER, SKAL DER OM LEDNINGERNE ANBRINGES VANDTÆTTE PAKDÅSER, OG FØRES DE GENNEM BRANDSKODDER AF KLASSE A, SKAL BRANDSIKRE PAKDÅSER ANVENDES, SÅLEDES AT MODSTANDSEVNEN MOD BRAND IKKE FORRINGES. .12 HVOR LEDNINGERNE FØRES GENNEEM DÆK, SKAL DE VÆRE ANBRAGT I RØR AF STÅL ELLER METAL, DER SKAL VÆRE SOLIDT FASTGJORT I DÆKKET OG FØRT SÅ HØJT OP, AT VAND IKKE KAN KOMME TIL AT STÅ OP OVER DEM. RØRENE SKAL TILSTOPPES MED BRANDDRØJ ISOLERMASSE OG GØRES VANDTÆTTE. VED ENKELTKOREDE VEKSELSTRØMSKABLER SKAL RØRENE VÆRE AF METAL OG FORTRINSVIS VÆRE BEFÆSTET I PLADER AF METAL. 5.5.2 SIKRINGER ELLER AFBRYDERE MED AUTOMATISK UDLØSNING. 5.5.3 PÅ HOVEDSTRØMTAVLER OG UNDERTAVLER SKAL ANBRINGES SIKRINGER ELLER AFBRYDERE MED AUTOMATISK UDLØSNING FOR HVER DERFRA UDGÅENDE IKKE-JORDFORBUNDET LEDNING. LIGELEDES SKAL SIKRINGER ELLER AFBRYDERE MED AUTOMATISK UDLØSNING ANBRINGES OVERALT, HVOR ET LEDNINGSAFSNIT FORBINDES TIL ET ANDET MED LAVERE TILLADT BELASTNING. 5.5.4 SIKRINGER OG AFBRYDERE MED AUTOMATISK UDLØSNING MÅ IKKE VÆRE NORMERET FOR MERE END DEN MAKSIMALT TILLADTE BELASTNING AF DE PÅGÆLDENDE LEDNINGER OG SKAL HAVE EN BRYDNINGSKAPACITET SVARENDE TIL KORTSLUTNINGSSTRØMMEN VED TILSLUTNINGSKLEMMERNE, DOG KAN BESKYTTELSESANORDNINGER FOR MOTORKREDSLØB DIMENSIONERES FOR DEN OVERBELASTNING, DER FREMKOMMER UNDER MOTORENS NORMALE ACCELERATIONSPERIODE. VEDRØRENDE SIKRINGER OG LEDNINGER TIL STYREMASKINER, SE REGEL 29. 5.5.5 SIKRINGSANORDNINGER SKAL VÆRE AF GODKENDT KONSTRUKTION. SÅVEL SIKRINGSHOLDERE SOM SIKRINGSELEMENTER (PROPPER OG PATRONER M.V.) SKAL PÅ ET SYNLIGT STED VÆRE TYDELIGT MÆRKET MED NORMERET STRØMSTYRKE OG MAKSIMALSPÆNDING. AFBRYDERE MED AUTOMATISK UDLØSNING SKAL VÆRE TILSVARENDE MÆRKET. 5.5.6 ALLE SPÆNDINGSFØRENDE DELE AF SIKRINGSANORDNINGER SKAL VÆRE ANBRAGT PÅ FLAMMESIKKERT, FUGTIGHEDSSIKKERT OG GODT ISOLERENDE MATERIALE OG SKAL VÆRE BESKYTTET MOD TILFÆLDIG BERØRING. 5.5.7 SIKRINGSANORDNINGER, DER KAN BLIVE BETJENT AF IKKE SAGKYNDIGT PERSONALE, SKAL HAVE PROP- ELLER PATRON-SIKRINGSELEMENTER ELLER TILSVARENDE OG SKAL VÆRE SÅLEDES KONSTRUERET, AT UAGTSOM ANBRINGELSE AF SIKRINGSELEMENTER FOR STØRRE STRØMSTYRKE END DEN, FOR HVILKEN SIKRINGSANORDNINGEN ER NORMERET, ER UDELUKKET. 5.5.8 AFBRYDERE MED AUTOMATISK UDLØSNING SKAL VÆRE AF GODKENDT KONSTRUKTION OG SKAL AFBRYDE ALLE IKKE-JORDFORBUNDNE POLER SAMTIDIG. VED EN NORMERET STRØMSTYRKE AF OVER 16 AMPERE SKAL DE VÆRE FORSYNET MED HÅNDTAG MED FRIUDLØSNING OG MED MIDLER TIL INDSTILLING AF AFBRYDNINGSSTRØMMEN. 5.5.9 I STEDET FOR AFBRYDER MED AUTOMATISK UDLØSNING KAN ANVENDES AFBRYDERE MED INDBYGGEDE SIKRINGER. 5.5.10 SIKRINGER OG AFBRYDERE MED AUTOMATISK UDLØSNING SKAL SÅ VIDT MULIGT INSTALLERES SAMLET PÅ STRØMTAVLER OG PÅ ET LET TILGÆNGELIGT STED. OM ANBRINGELSE AF SIKRINGER FOR SKIBSLYS OG MASKINTELEGRAFER, SE

1. 5.5.11 SIKRINGER OG AFBRYDERE MED AUTOMATISK UDLØSNING SKAL ANBRINGES OG BESKYTTES SÅLEDES, AT DE IKKE KAN MEDFØRE BRANDFARE. SÅFREMT DE ANBRINGES I LASTRUM, MÅ DE KUN SIKRE LEDNINGER HØRENDE TIL BELYSNING I DET PÅGÆLDENDE LASTRUM, OG DE SKAL VÆRE INDESLUTTET I SOLIDE BESKYTTELSESKASSER AF METAL. HVIS DE ER UDSAT FOR STÆRK FUGTIGHED ELLER SØ, SKAL DE VÆRE ANBRAGT I VANDTÆT LUKKEDE BESKYTTELSESKASSER AF STÅL ELLER METAL. 5.6 Afslutninger og samlinger af alle ledere skal foretages på en sådan måde, at kablets oprindelige elektriske, mekaniske, flammehæmmende og, om nødvendigt, brandsikre egenskaber bibeholdes. 6.1 Hver enkelt strømkreds skal være beskyttet mod kortslutning og mod overbelastning, bortset fra de tilfælde, hvor der er dispenseret herfra i henhold til reglerne 29 og 30, eller hvor administrationen undtagelsesvis måtte tillade andet. .2 SAMLING AF LEDERE, BORTSET FRA LEDERE I LAVSPÆNDINGSKOMMUNIKATIONSKREDSLØB, MÅ KUN SKE I SAMLE-ELLER FORGRENINGSDÅSER. ALLE SÅDANNE FORGRENINGSDÅSER ELLER INSTALLATIONSDELE SKAL VÆRE KONSTRUERET SÅLEDES, AT EN EVENTUEL BRAND I INSTALLATIONSDELEN FORHINDRES I AT BREDE SIG. HVOR SPLEJSNING ANVENDES, MÅ DER KUN BENYTTES EN GODKENDT METODE, DER SIKRER, AT LEDNINGENS OPRINDELIGE MEKANISKE OG ELEKTRISKE EGENSKABER BEVARES. SAMLE- OG FORGRENINGSDÅSER, DER ER ANBRAGT I KREDSLØB, DER ER AF VIGTIGHED FOR SIKKERHEDSTJENESTE, SKAL VÆRE TYDELIGT AFMÆRKET. .3 PÅ STEDER, HVOR INSTALLATIONEN ER UDSAT FOR FUGTIGHED, SKAL SAMLE- OG FORGRENINGSDÅSER VÆRE VANDTÆT LUKKET ELLER VANDTÆT TILSTØBT MED ISOLERMASSE. .4 I KABLER MELLEM HOVEDSTRØMTAVLER OG UNDERTAVLER SAMT MELLEM STRØMTAVLER OG MASKINER OG FORBRUGSGENSTANDE SKAL SAMLINGER SÅ VIDT MULIGT UNDGÅS. 6.2 Normering eller den rigtige indstilling af anordningen til beskyttelse mod overbelastning for hvert enkelt strømkreds skal være fast angivet på det sted, hvor den pågældende anordning er anbragt. 6.3.1 ALLE UDGÅENDE STRØMKREDSE SKAL VÆRE FORSYNET MED EN FLERPOLET AUTOMATISK AFBRYDER ELLER EN FLERPOLET AFBRYDER MED SIKRING I HVER ISOLERET POL. .2 OVERBELASTNINGSBESKYTTELSE OG BESKYTTELSE MOD KORTSLUTNING SKAL VÆRE UDFØRT SOM FØLGER: FOR LEDNINGER, HVIS FULDLASTSTRØM ER (a) 320 AMPERE OG DEROVER, SKAL DER ANVENDES AUTOMATISKE AFBRYDERE, (b) MINDRE END 320 AMPERE, SKAL DER ANVENDES ENTEN AUTOMATISKE AFBRYDERE ELLER SMELTESIKRINGER AF LUKKET TYPE.OVERBELASTNINGSBESKYTTELSE FOR UDGÅENDE STRØMKREDSE SKAL VÆRE SÅDAN AFPASSET I FORHOLD TIL GENERATORBESKYTTELSEN, AT UDLØSNINGEN ER SELEKTIV UNDER ALLE NORMALE FORHOLD. .3 AFBRYDERE OG SIKRINGER FOR HVER UDGÅENDE STRØMKREDS SKAL VÆRE FORSYNET MED EN BETEGNELSE, DER TYDELIGT ANGIVER, TIL HVILKEN STRØMKREDS DE HØRER, SAMT DISSE STRØMKREDSES MAKSIMALE STRØMFORBRUG. FOR MOTORER SKAL ENDVIDERE FOR-SIKRINGENS STØRRELSE VÆRE ANGIVET. 6.4 AFBRYDERE, OMSKRIFTERE OG STIKKONTAKTER. .1 AFBRYDERE, OMSKIFTERE OG STIKKONTAKTER SKAL VÆRE AF GODKENDT KONSTRUKTION. ALLE SPÆNDINGSFØRENDE DELE SKAL VÆRE ANBRAGT PÅ FLAMMESIKKERT, FUGTIGHEDSSIKKERT OG GODT ISOLERENDE MATERIALE, OG SKAL, HVOR DE IKKE ER DÆKKET AF ISOLERENDE MATERIALE, VÆRE BESKYTTET MOD BERØRING VED SOLIDE DÆKSLER AF FLAMMESIKKERT MATERIALE. .2 AFBRYDERE OG OMSKIFTERE SKAL HAVE MOMENTAFBRYDNING. GRUPPEAFBRYDERE, AFBRYDERE OG OMSKIFTERE FOR MOTORER OG ANDRE BRUGSGENSTANDE SAMT AFBRYDERE PÅ DÆK OG I FUGTIGE RUM SKAL BRYDE ALLE POLER. .3 FAST INSTALLEREDE BRUGSGENSTANDE, HERUNDER SPIL OG TRANSFORMERE M.V., SKAL KUNNE AFBRYDES I UMIDDELBAR NÆRHED AF DISSE. .4 ALLE STIKKONTAKTER BEREGNET TIL EN STRØMSTYRKE OVER 16 AMPERE - PÅ FRIT DÆK OG I FUGTIGE RUM OVER 10 AMPERE - SKAL VÆRE FORSYNET MED EN AFBRYDER, DER ER SÅLEDES SAMMENLÅSET MED STIKPROPPEN, AT DENNE KUN KAN INDSÆTTES OG UDTAGES, NÅR AFBRYDEREN ER ÅBEN. UNDTAGET FRA DENNE BESTEMMELSE ER ANLÆG, HVOR DRIFTSPÆNDINGEN ER UNDER 50 VOLT. .5 AFBRYDERE, OMSKIFTERE OG STIKKONTAKTER SKAL ANBRINGES ELLER BESKYTTES SÅLEDES, AT DE IKKE KAN MEDFØRE BRANDFARE. HVOR DE ER UDSAT FOR FUGTIGHED, SKAL DE VÆRE AF VANDTÆT UDFØRELSE, OG PÅ SÆRLIG UDSATTE STEDER SKAL DE TILLIGE VÆRE BESKYTTET MOD MEKANISK OVERLAST. .6 KREDSLØB FOR BELYSNING OG STIKKONTAKTER M.V. I KULBUNKER ELLER LASTRUM SKAL VÆRE FORSYNET MED AFLÅSELIGE 2-POLEDE AFBRYDERE, DER ER ANBRAGT UDEN FOR DISSE RUM. .7 I BADERUM OG LIGNENDE FUGTIGE RUM MÅ DER IKKE ANBRINGES STIKKONTAKTER, MEDMINDRE HVER STIKKONTAKT ER FORSYNET MED SIN EGEN ISOLERTRANSFORMER. 6.5.1 VED IGANGSÆTTERE OG MODSTANDE SKAL ALLE SPÆNDINGSFØRENDE DELE VÆRE ANBRAGT PÅ FLAMMESIKKERT OG GODT ISOLERENDE MATERIALE, OG DE SKAL VED EN BESKYTTELSESKLÆDNING AF FLAMMESIKKERT MATERIALE VÆRE BESKYTTET MOD BERØRING. .2 DE SKAL ENDVIDERE VÆRE SÅLEDES INDRETTET, AT DE VED NORMAL BESKYTTELSE IKKE KAN OPNÅ EN YDRE TEMPERATUR, DER KAN VÆE FARLIG FOR OMGIVELSERNE. INTET UBESKYTTET TRÆVÆRK MÅ FINDES I MINDRE AFSTAND END 10 CM FRA APPARATERNES UDVENDIGE DELE. .3 IGANGSÆTTERE OG MODSTANDE SKAL VÆRE LET TILGÆNGELIGE OG MÅ IKKE ANBRINGES I BEBOELSESRUM. PÅ DÆK, I LASTRUM OG PÅ FYRPLADSER SAMT PÅ STEDER, HVOR DE ER UDSAT FOR STÆRK FUGTIGHED, SKAL DE VÆRE PASSENDE BESKYTTET MOD FUGTIGHED OG OVERLAST. 7 Belysningsarmaturer skal være således indrettede, at man undgår temperaturstigninger, der ville kunne beskadige kabler og ledningsnet, samt en for stærk opvarmning af omgivelserne. 7.1 LAMPEHOLDERNES SPÆNDINGSFØRENDE DELE SKAL VÆRE ANBRAGT PÅ FLAMMESIKKERT, FUGTIGHEDSSIKKERT OG GODT ISOLERENDE MATERIALE OG VÆRE BESKYTTET MOD BERØRING VED SÅDANT MATERIALE. 7.2 ARMATURER MED SKÆRME AF BRÆNDBART MATERIALE SKAL VÆRE AF EN SÅDAN KONSTRUKTION, AT SKÆRMENE IKKE KAN KOMME I FARLIG NÆRHED AF BELYSNINGSLEGEMET. 7.3 LAMPER I NÆRHEDEN AF LET ANTÆNDELIGE STOFFER SKAL VÆRE BESKYTTET ELLER ANBRAGT SÅLEDES, AT BELYSNINGSLEGEMET IKKE KAN KOMME I DIREKTE BERØRING MED STOFFERNE. 7.4 LAMPER, DER ER UDSAT FOR MEKANISK BESKADIGELSE, F.EKS. LAMPER I LASTRUM OG LIGNENDE RUM, SKAL VÆRE ANBRAGT I ARMATURER AF SOLID KONSTRUKTION OG MED STÆRKT BESKYTTELSESGITTER. 7.5 LAMPER, DER ER ANBRAGT PÅ DÆK OG I ØVRIGT PÅ STEDER, HVOR DE ER UDSAT FOR STÆRK FUGTIGHED, SKAL VÆRE ANBRAGT I VANDTÆTTE ARMATURER MED TÆTSLUTTENDE KLOKKE AF GLAS ELLER TILSVARENDE MATERIALE. 7.6 INDUKTIONSSPOLER, KONDENSATORER OG KONTAKTANORDNINGER, SOM INDGÅR I LYSRØRINSTALLATIONER, SKAL VÆRE INDESLUTTET I BESKYTTELSESKASSE AF METAL, DER ER FORBUNDET TIL SKIBSSKROGET. TEMPERATURSTIGNINGEN AF DISSE DELE MÅ IKKE OVERSTIGE 60 GRADER C, OG KONDENSATORER PÅ OVER 0,5 MIKROFARAD SKAL VÆRE FORSYNET MED BESKYTTELSESAFLEDNING. 7.7 LYSRØR, DER ER KONSTRUERET FOR SPÆNDINGER OVER 250 VOLT, MÅ KUN ANVENDES EFTER SÆRLIG TILLADELSE FRA DIREKTORATET. 8 Alle belysningskredsløb og hovedstrømkredse, der slutter i bunkers eller lastrum, skal uden for rummet være forsynet med en flerpolet afbryder til afbrydelse af disse strømkredse. 9.1 Akkumulatorbatterier skal være forsvarligt anbragt, og rum, der hovedsagelig anvendes til placering af sådanne, skal være indrettet til formålet og effektivt ventilerede. 9.2 Elektriske apparater eller andet udstyr, som kan udgøre en fare for antænding af brændbare dampe, er ikke tilladt i disse rum, jfr. dog

9.3 Akkumulatorbatterier må ikke anbringes i soveafdelinger, medmindre de er lukket hermetisk tæt til administrationens tilfredshed. .2 AKKUMULATORBATTERIER SKAL VÆRE SÅLEDES KONSTRUERET OG SIKRET, AT ELEKTROLYTTEN IKKE KAN LØBE UD AF CELLERNE VED SKIBETS BEVÆGELSER, OG SÅLEDES AT UDSPRØJT AF ELEKTROLYTTEN UNDGÅS. .3 DER SKAL VÆRE TRUFFET FORANSTALTNINGER TIL AT FOREBYGGE, AT ELEKTROLYTTEN KAN KOMME I FORBINDELSE MED SKIBETS KONSTRUKTIVE DELE. .4 HVOR SYRE ANVENDES SOM ELEKTROLYT, SKAL BATTERIERNE VÆRE OPSTILLET I BAKKER AF BLY ELLER TRÆBAKKER FORET MED BLY. .5 AKKUMULATORBATTERIER MED FORSKELLIGE ELEKTROLYTTER MÅ IKKE INSTALLERES I SAMME RUM. .6 AKKUMULATORBATTERIER AF EN SÅDAN STØRRELSE, AT DE KAN AFGIVE MERE END 100 WATT i 20 TIMER, SKAL VÆRE ANBRAGT I SÆRLIG RUM ELLER I SÆRLIGE KASSER. .7 I BATTERIRUM SKAL DE INDVENDIGE OVERFLADER VÆRE BEHANDLET MED KORROSIONSBESKYTTENDE MALING. .8 AKKUMULATORBATTERIER SKAL ANBRINGES SÅLEDES, AT ALLE CELLER ELLER CELLEKASSER ER TILGÆNGELIGE SÅVEL FRA OVEN SOM FRA EN AF SIDERNE. .9 CELLER OG/ELLER CELLEKASSER SKAL VÆRE UNDERSTØTTET OG AFSTIVET INDBYRDES MED IKKE-ABSORBERENDE, ISOLERENDE MATERIALE, SÅLEDES AT ENHVER FORSKYDNING AF CELLER OG/ELLER CELLEKASSER UNDGÅS VED SKIBETS BEVÆGELSER. .10 ET BATTERIRUM SKAL VÆRE FORSYNET MED SÆRLIGT VENTILATIONSSYSTEM. FRA TOPPEN AF RUMMET SKAL EN LUFTKANAL VÆRE FØRT TIL FRI LUFT, OG DER SKAL VÆRE TRUFFET FORANSTALTNINGER TIL AT SIKRE LUFTTILGANG FORNEDEN I RUMMET. NATURLIG VENTILATION KAN ANVENDES, DERSOM KANALEN ELLER KANALERNE KAN FØRES DIREKTE TIL FRI LUFT, UDEN AT NOGEN DEL AF EN KANAL FÅR EN HÆLDNING PÅ MERE END 45 GRADER FRA DET LODRETTE PLAN. MEKANISK VENTILATION SKAL ANVENDES, HVOR NATURLIG VENTILATION IKKE ER MULIG. VENTILATORMOTORER MÅ DOG IKKE ANBRINGES I VENTILATIONSKANALER. DE INDVENDIGE OVERFLADER I VENTILATIONSKANALER SKAL VÆRE BEHANDLET MED KORROSIONSBESKYTTENDE MALING. .11 ALLE ÅBNINGER I SKODDER OG DÆK, DER OMGIVER ET BATTERIRUM, BORTSET FRA VENTILATIONSÅBNINGER, SKAL VÆRE EFFEKTIVT TÆTNET, SÅLEDES AT RISIKOEN FOR UDTØMNING AF GASARTER FRA RUMMET REDUCERES MEST MULIGT. .12 BATTERIKASSER ANBRAGT UNDER DÆK SKAL VÆRE VENTILERET PÅ TILSVARENDE MÅDE SOM BATTERIRUM. .13 HVIS BATTERIER ANBRINGES I DÆKSKASSER, SKAL DISSE VÆRE VELVENTILERET OG SÅLEDES INDRETTET, AT INDTRÆNGEN AF VAND FORHINDRES. .14 STARTBATTERIER TIL MOTORER SKAL PLACERES SÅ NÆR SOM MULIGT VED DE MOTORER, DE BETJENER. KAN SÅDANNE BATTERIER IKKE OPSTILLES I ET BATTERIRUM, SKAL DE VÆRE INSTALLERET PÅ STEDER, HVOR FORSVARLIG VENTILATION ER SIKRET. .15 BATTERIER, BORTSET FRA SÅDANNE DER UDELUKKENDE ANVENDES I STARTØJEMED, SKAL VÆRE BESKYTTET MOD KORTSLUTNING VED SIKRINGER I HVER ISOLERET POL ELLER VED FLERPOLET MASKIMALAFBRYDER. SIKRINGER ELLER MAKSIMALAFBRYDERE SKAL VÆRE ANBRAGT SÅ TÆT VED BATTERIRUMMET SOM MULIGT. 10 Der må ikke installeres elektrisk udstyr i rum, hvor der kan samle sig brændbare blandinger, herunder dem, der findes om bord i tankskibe eller i rum, der hovedsagelig anvendes til akkumulatorbatterier, i skabe, der anvendes til opbevaring af maling, i acetylendepotrum eller lignende rum, medmindre administrationen finder det godtgjort, at sådant udstyr er: .1 nødvendigt af hensyn til driften; .2 af en type, der ikke vil antænde den pågældende blanding; .3 egnet til installering i det pågældende rum; og .4 behørigt godkendt til sikkert brug i de støvansamlinger, dampe eller luftarter, det kan komme ud for. 10.2 I RUM, DER ER BESTEMT TIL OPBEVARING AF LETANTÆNDELIGE STOFFER (BRANDFARLIGE RUM), MÅ GENERATORER, OMFORMERE OG ENSRETTERE SAMT HOVEDSTRØMTAVLER IKKE OPSTILLES. MOTORER OG TRANSFORMERE SKAL VÆRE I EN FULDSTÆNDIG LUKKET UDFØRELSE ELLER VÆRE ANBRAGT I TÆTSLUTTENDE BESKYTTELSESKASSER, UDFØRT AF ELLER FORET MED FLAMMESIKKERT MATERIALE. 10.3 SIKRINGER, AFBRYDERE, STIKKONTAKTER OG ANDRE INSTALLATIONSDELE, DER KAN GIVE ANLEDNING TIL GNISTDANNELSE, SKAL VÆRE OMGIVET MED TÆTSLUTTENDE BESKYTTELSESKASSER AF FLAMMESIKKERT MATERIALE. STIKKONTAKTER SKAL VÆRE FORSYNET MED EN AFBRYDER, DER ER SÅLEDES SAMMENLÅSET MED STIKPROPPEN, AT DENNE KUN KAN INDSÆTTES OG UDTAGES, NÅR AFBRYDEREN ER ÅBEN. 10.4 BELYSNINGSLEGEMER SKAL VÆRE ANBRAGT I TÆTSLUTTENDE ARMATURER. 10.5 ELEKTRISKE BRUGSGENSTANDE, VED HVILKE DER KAN FOREKOMME GNISTDANNELSE, SKAL ENTEN VÆRE AF LUKKET KONSTRUKTION ELLER VÆRE ANBRAGT I TÆTSLUTTENDE BESKYTTELSESKASSER AF FLAMMESIKKERT MATERIALE. 10.6 FOR ELEKTRISKE INSTALLATIONER I RUM, I HVILKE DER ER RISIKO FOR EKSPLOSION, GÆLDER DE I

7 FASTSATTE BESTEMMELSER FOR TANKSKIBE. 10.7 Særlige regler for elektriske installationer i tankskibe. ALMINDELIGE BESTEMMELSE. 10.7.1 BESTEMMELSERNE I REGLERNE 40,41, SAMT 43-45 FINDER MED DE NEDENFOR ANGIVNE TILFØJELSER OG AFVIGELSER TILSVARENDE ANVENDELSE. DEFINITIONER. 10.7.2 TANKSKIB. 10.7.2.1 I NÆRVÆRENDE AFSNIT SKAL VED ET »TANKSKIB« FORSTÅS ET SKIB, SOM DEFINERET I KAP. II-2, REGEL 55. 10.7.2.2 FARLIGE RUM OG FARLIGE STEDER. VED »FARLIGE RUM OG FARLIGE STEDER« I ET TANKSKIB FORSTÅS ALLE RUM OG STEDER, HVOR LETANTÆNDELIGE ELLER EKSPLOSIVE GASARTER ELLER DAMPE VIL KUNNE FORVENTES AT VILLE SAMLE SIG. FØLGENDE RUM OG STEDER SKAL ALTID ANSES FOR FARLIGE: 1. LASTOLIETANKE. 2. COFFERDAMME, DER AFGRÆNSER LASTOLIETANKE. 3. LASTPUMPERUM. 4. LUKKEDE ELLER DELVIS LUKKEDE RUM UMIDDELBART OVER LASTOLIETANKENS TOPPLADER (F.EKS. RUM UNDER BROHUS OG MELLEMDÆKSRUM). 5. LUKKEDE ELLER DELVIS LUKKEDE RUM UMIDDELBART OVER PUMPERUM OG COFFERDAMME, DER AFGRÆNSER LASTOLIETANKE. 6. LUKKEDE RUM - ANDRE END COFFERDAMME - DER I ET LAVERE NIVEAU END LASTOLIETANKENES TOPPLADER, STØDER OP TIL DISSE TANKE (F.EKS. LASTRUM, RØRTRUNKE, GANGE OG LIGNENDE). 7. ZONER PÅ ÅBENT DÆK INDEN FOR EN AFSTAND AF 3 M FRA ENHVER ÅBNING TIL LASTOLIETANKE, SÅSOM LUGER, INSPEKTIONSÅBNINGER, TANKRENSNINGSÅBNINGER, ULLAGEÅBNINGER, PEJLERØR, AFGANGSRØR FOR GASARTER OG DAMPE OG FRA ÅBNINGER TIL LASTPUMPERUM. 10.7.3 EKSPLOSIONSSIKKERT MATERIEL. VED »EKSPLOSIONSSIKKERT MATERIEL« FORSTÅS MATERIEL, DER UNDER HENSYN TIL DE MULIGT FOREKOMMENDE GASARTER, ELLER DAMPE ER KONSTRUERET I OVERENSTEMMELSE MED I.E.C.'S REKOMMANDATIONER ELLER ANDRE AF DIREKTORATET GODKENDTE NORMER ELLER BESTEMMELSER. 10.7.4 STRØMART OG FORDELINGSSYSTEMER. 10.7.4.1 DER MÅ KUN ANVENDES FØLGENDE FORDELINGSSYSTEMER: .1. JÆVNSTRØM: 2-LEDER, ISOLERET. .2. VEKSELSTRØM: EEN-FASE, 2-LEDER, ISOLERET. 3-FASE, 3-LEDER, ISOLERET. 3-FASE, 4-LEDER, ISOLERET. SKIBSSKROGET MÅ IKKE BENYTTES SOM TILBAGELEDNING OG MED NEDENNÆVNTE UNDTAGELSER MÅ INGEN STRØMFØRENDE DEL AF ET FORDELINGSSYSTEM VÆRE FORBUNDET TIL DETTE. 1. SYSTEMER FOR KATODISK BESKYTTELSE AF SKIBSBUNDEN UDVENDING. 2. LOKALE SYSTEMER SOM F.EKS. START-OG TÆNDINGSSYSTEMER FOR FORBRÆNDINGSMOTORER. 3. STØJFILTRE FOR DÆMPNING AF FORSTYRRELSE I RADIOANLÆG. 10.7.5 RESERVEENERGIKILDER. HVOR DEN ELEKTRISKE ENERGI ER DET ENESTE MIDDEL TIL AT SIKRE DRIFTEN AF DE FOR SKIBETS FREMDRIVNING OG SIKKERHED UUNDVÆRLIGE HJÆLPEINSTALLATIONER, SKAL DER FINDES MINDST TO HOVEDGENERATORANLÆG AF EN SÅDAN STØRRELSE, AT DRIFTEN AF DE NÆVNTE INSTALLATIONER KAN OPRETHOLDES, SELV OM DET ENE GENERATORANLÆG OPHØRER AT VIRKE. 10.7.6 INSTALLATIONER I FARLIGE RUM. I RUM OG PÅ STEDER SOM OMHANDLET I 10.7.2 MÅ DER MED DE NEDENFOR UNDER STK. 1-6 NÆVNTE UNDTAGELSER IKKE INSTALLERES ELEKTRISK MATERIEL. .1 ELEKTRISK BELYSNING I LASTPUMPERUM KAN TILVEJEBRINGES PÅ EN AF FØLGENDE MÅDER: .1 VED EKSPLOSIONSSIKKERT ARMATUR MONTERET I SELVE RUMMET. LAMPESTEDER SKAL VÆRE TILSLUTTET MINDST 2 AF HINANDEN UAFHÆNGIGE STRØMKREDSE BESKYTTET VED SIKRINGER OG 2-POLEDE AFBRYDERE, ANBRAGT PÅ ET IKKE FARLIGT STED UDEN FOR RUMMET. LAMPERNE OG DE TILHØRENDE AFBRYDERE SKAL AF IDENTIFICERINGSHENSYN VÆRE TYDELIGT MÆRKEDE. GLASKUPLER OG ANDRE DÆKSLER PÅ ARMATUET SKAL VÆRE SIKRET MED SKRUER ELLER MØTRIKKER, DER KUN KAN FJERNES VED ANVENDELSE AF SPECIEL NØGLE. KABLERNE SKAL OPFYLDE BESTEMMELSERNE I .9.2. DE SKAL VÆRE BESKYTTET MOD MEKANISK OVERLAST OG SKAL VÆRE OPLAGT PÅ KABELBANER, DER ER HOLDT FRI AF SKODDER OG DÆK. .2 VED BELYSNING FRA ET IKKE FARLIGT RUM, DER STØDER OP TIL PUMPERUMMET GENNEM PERMANENT ANBRAGTE VAND- OG GASTÆTTE SVÆRE GLASRUDER I AFGRÆNSNINGSSKODDER ELLER DÆK. .2 I COFFERDAMME SAMT I LASTPUMPERUM FORAN FOR LASTOLIETANKENE KAN SVINGERE FOR EKKOLOD INSTALLERES FORUDSAT: .1 AT SVINGERNE ER FULDSTÆNDIG OMSLUTTET AF GASTÆT KORROSIONSBESTANDIGT ARMATUR, DER ER FASTGJORT GASTÆT TIL YDERKLÆDNINGEN OG IKKE ER I FORBINDELSE MED TANKSKODDERNE. .2 AT KABLERNE TIL SVINGERNE ER FØRT GENNEM SVÆRE GALVANISEREDE STÅLRØR MED GASTÆTTE SAMLINGER FRA ARMATURET OG HELT OP TIL HOVEDDÆK. PÅ TILSVARENDE MÅDE ER DET TILLADT AT FREMFØRE KABLER FOR KREDSLØB TIL KATODISK BESKYTTELSE AF SKIBSBUNDEN UDVENDIGT. .3 I RUM SOM OMHANDLET I 10.7.2.2,4 og 5 MÅ DER NORMALT KUN INSTALLERES LYSARMATUR, OG DETTE SKAL VÆRE AF EKSPLOSIONSSIKKER KONSTRUKTION. AFBRYDERE HERFOR SKAL VÆRE 2-POLEDE OG SKAL VÆRE ANBRAGT I ET IKKE FARLIGT RUM. DET ER TILLADT AT FØRE KABLER UBRUDT IGENNEM SÅDANNE RUM. .3 ANDET ELEKTRISK MATERIEL END BELYSNINGSARMATUR KAN DOG TILLADES INSTALLERET, FORUDSAT. .1 AT DET ER AF EKSPLOSIONSSIKKER KONSTRUKTION, .2 AT RUMMET ER VEL VENTILERET, .3 AT DER KUN ER ADGANG TIL RUMMET FRA DET OVERLIGGENDE DÆK, .4 AT DØRKEN I RUMMET ER ADSKILT FRA OLIETANKEN VED COFFERDAM, .5 AT SÅVEL DE OMGIVENDE SKODDER SOM DØRKEN ER GASTÆTTE, .6 AT KABLERNE ER OPLAGT PÅ KABELBANER, DER ER HOLDT FRI AF SKODDER OG DÆK. .4 ELEKTRISK BELYSNING I RUM SOM OMHANDLET I 10.7.2.2.6 SKAL UDFØRES TILSVARENDE SOM I PUMPERUM. .5 I DE I 10.7.2.7 OMHANDLEDE ZONER MÅ KUN ANVENDES EKSPLOSIONSSIKKERT ELEKTRISK MATERIEL EGNET TIL BRUG PÅ ÅBENT DÆK. .6 EGENSIKRE INSTALLATIONER. EGENSIKRE INSTALLATIONER KAN ANVENDES OVERALT FORUDSAT, AT DET EGENSIKRE UDSTYR ER KONSTRUERET OG TESTET I HENHOLD TIL I.E.C. PUBLICATION NR.79-11(A76)ELECTRICAL APPARATUS FOR EXPLOSIVE GAS ATMOSPHERES, PART II: »CONSTRUCTION AND TEST OF INTRINSICALLY SAVE AND ASSOCIATED APPARATUS« ELLER ANDRE AF DIREKTORATET GODKENDTE NORMER OG BESTEMMELSER. .7 EKSPLOSIONSSIKKERT MATERIALE. HVOR SÅDANT MATERIEL ER INSTALLERET, SKAL DET VÆRE MULIGT FRA ET SIKKERT STED AT GØRE STRØMKREDSE FULDSTÆNDIG SPÆNDINGSLØSE, LIGESOM DER SKAL VÆRE TRUFFET FORANSTALTNINGER TIL AT FORHINDRE UKYNDIGT PERSONALE I ATTER AT SLUTTE STRØMMEN, Så LÆNGE DER ER RISIKO FOR, AT DER I STRØMKREDS ELLER ARMATUR ER BLOTTEDE LEDNINGER. .8 MOTORER. MOTORER MED TILHØRENDE APPARATER, DER ANVENDES TIL DRIFT AF MASKINERI I PUMPERUM, SKAL VÆRE ADSKILT FRA DISSE VED GASTÆT SKOD ELLER DÆK. DER SKAL VÆRE INDSKUDT ELASTISKE KOBLINGER ELLER LIGNENDE I AKSLERNE MELLEM MOTORER OG PUMPER, OG HVOR AKSLERNE PASSERER GENNEM DE GASTÆTTE SKODDER OG DÆK, SKAL DER VÆRE ANBRAGT GASTÆTTE PAKDÅSER. .9 LEDNINGER OG KABLER. 9.1 MED DE I .6 NÆVNTE UNDTAGELSER MÅ ELEKTRISKE LEDNINGER OG KABLER IKKE INSTALLERES I FARLIGE RUM. 9.2 ALLE KABLER, SOM KAN BLIVE UDSAT FOR FUGTIGHED, OLIE, OLIEDAMPE ELLER GASARTER, SKAL VÆRE BESKYTTET PÅ EN AF FØLGENDE MÅDER: .1 KOBBERKAPPE (FOR MINERALISOLEREDE KABLER). .2 BLYKAPPE MED YDRE MEKANISK BESKYTTELSESLAG, F.EKS. ARMERING ELLER IKKE-METALLISK UIGENNEMTRÆNGELIGT BESKYTTELSESLAG. .3 IKKE-METALLISK UIGENNEMTRÆNGELIGT BESKYTTELSESLAG SAMT ARMERING. ALLE METALLISKE BESKYTTELSESLAG SKAL VÆRE FORBUNDET TIL SKIBSSKROGET I DET MINDSTE I BEGGE ENDER AF KABLET. HVOR KORROSION KAN FORVENTES, SKAL ARMERING VÆRE BESKYTTET MED ET IKKE-METALLISK UIGENNEMTRÆNGELIGT BESKYTTELSESLAG. ALUMINIUMSARMERING ER IKKE TILLADT. KABLER PÅ DÆK I NÆRHEDEN AF LASTOLIETANKE ELLER PÅ FORRESTE OG AGTERSTE LØBEBRO SKAL VÆRE BESKYTTET MOD MEKANISK OVERLAST. KABLER, KABELBANER OG BESKYTTELSESSKÆRME SKAL ANBRINGES PÅ EN SÅDAN MÅDE, AT DER IKKE VED SKIBETS ARBEJDE I SØEN OPSTÅR SPÆNDINGER I KABLERNE ELLER MULIGHED FOR SKAMFILING. OPLÆGGES KABLERNE I RØR ELLER LUKKEDE KANALER, SKAL DISSE VÆRE FORSYNET MED AFLØB, OG VED SKODGENNEMFØRINGER SKAL DER VÆRE PASSENDE EKSPANSIONSANORDNINGER. ANTALLET AF KABLER, DER FØRES FRA FOR TIL AGTER, SKAL VÆRE SÅ LILLE SOM MULIGT, OG KABLERNE SKAL FØRES I SÅ STOR AFSTAND FRA DAMP- OG UDSTØDSRØR, AT SKADELIG OPVARMNING UNDGÅS. .10 BELYSNINGSARMATURER. BORTSET FRA LAMPER I APTERINGEN SKAL ALT BELYSNINGSARMATUR VÆRE FREMSTILLET AF MODSTANDSDYGTIGT IKKE- BRÆNDBART MATERIALE, F.EKS. STÅL ELLER METAL. .11 TRANSPORTABLE LAMPER. I FARLIGE RUM MÅ DER KUN ANVENDES TRANSPORTABLE BATTERILAMPER AF GODKENDT EKSPLOSIONSSIKKER KONSTRUKTION. .12 SIKRINGER. DER MÅ KUN ANVENDES GODKENDTE SIKRINGER. .13 OPSLAGSTAVLER. PÅ MINDST TO IØJNEFALDENDE STEDER SKAL DER FINDES OPSLAGSTAVLER I VEJRFAST UDFØRELSE, INDEHOLDENDE FORBUD MOD, AT LAMPER OG ANDRE ELEKTRISKE BRUGSGENSTANDE ANVENDES. .1 I NÆRHEDEN AF OLIETANKE, MEDMINDRE SKIBSFØRERENS UDTRYKKELIGE TILLADELSE HERTIL FORELIGGER, ELLER; .2 I OLIETANKE, COFFERDAMME OG PUMPERUM, MEDMINDRE DISSE RUM ER BLEVET UNDERSØGT OG FUNDET FRI FOR EKSPLOSIVE BLANDINGER. 11 Fordelingsanlæg i et passagerskib skal være således indrettet, at brand i en lodret hovedzone, som defineret i regel 3.9 i kapitel II-2, ikke vil gribe forstyrrende ind i anlæg, der er af væsentlig betydning for sikkerheden i en anden lodret hovedzone af samme art. Dette krav anses for opfyldt, hvis hoved- og nødfødeledninger, der går igennem en sådan zone, er anbragt, både lodret og vandret, så langt fra hinanden som muligt. 12. SPÆNDINGSBEGRÆNSENDE UDSTYR FOR EL-SVEJSEAGGRETATER. 1. ANVENDELSESOMRÅDE. 1.1 EL-SVEJSEAGGREGATER, SOM HØRER TIL ET SKIBS UDSTYR OG/ELLER BRUGES AF ET SKIBS BESÆTNING, SKAL VÆRE FORSYNET MED SPÆNDINGSBEGRÆNSENDE UDSTYR M.V., SOM OPFYLDER NÆRVÆRENDE BESTEMMELSER I HENHOLDSVIS AFSNIT 2 ELLER 3. 2. VEKSELSTRØMSAGGREGATER. 2.1 UDGANGSSPÆNDINGEN I TOMGANG MÅ IKKE OVERSTIGE 12 V. DER MÅ IKKE FINDES INDRETNINGER, SOM GØR DET MULIGT AT INDSTILLE UDGANGSSPÆNDINGEN TIL EN HØJERE VÆRDI END 12 V, NÅR LYSBUEN IKKE ER TÆNDT. EFTER AFBRYDELSE AF SVEJSESTRØMKREDSEN SKAL EN EVENTUEL HØJERE SPÆNDING AUTOMATISK NEDSÆTTES TIL 12 V I LØBET AF HØJST 0,2 SEKUNDER. 2.2 DE INDRETNINGER, DER KRÆVES I HENHOLD TIL 1.1, SKAL VÆRE VIRKSOMME VED EN AFLEDNINGSMODSTAND PÅ 200 OHM OG DEROVER MELLEM SVEJSEKABEL OG ARBEJDSSTYKKE. 2.3 SVEJSESTRØMKREDSEN SKAL VÆRE FORSYNET MED EN KONTROLANORDNING, F.EKS. KONTROLLAMPER ELLER SIGNALHORN, HVORMED DET AF SVEJSEREN KAN KONTROLLERES, AT BESKYTTELSESANORDNINGEN FUNGERER KORREKT. 2.4 SPÆNDINGSBEGRÆNSENDE UDSTYR SKAL VÆRE UDFØRT MED TO- KREDSSIKRING, DER UDKOBLER SVEJSESPÆNDINGEN EFTER MAX. 0,2 SEK., SÅFREMT DET SPÆNDINGSBEGRÆNSENDE UDSTYR SVIGTER. 2.5 DE INDRETNINGER, DER KRÆVES I HENHOLD TIL 1.1, 2.2, 2.3 OG 2.4, SKAL VÆRE DIMENSIONERET FOR DE PÅVIRKNINGER, DE KAN BLIVE UDSAT FOR, OG SKAL VÆRE VIRKSOMME VED EN HÆLDNING I EN VILKÅRLIG RETNING INDTIL 30 GRADER. 2.6 SVEJSEAGGREGATER, SOM OPFYLDER NÆRVÆRENDE BESTEMMELSER, SKAL SYNLIGT OG VARIGT VÆRE MÆRKET MED 12 V INDSKREVET I EN CIRKEL. 2.7 GRÆNSESPÆNDINGEN 12 V ER AT FORSTÅ SOM SPÆNDINGENS EFFEKTIVVÆRDI, IDET DET ER FORUDSAT, AT SPÆNDINGEN HAR EN TILNÆRMET SINUSFORM, OG AT SPÆNDINGENS TOPVÆRDI IKKE OVERSTIGER 18 V. DER KAN SES BORT FRA OVERLEJREDE SPÆNDINGER MED EN FREKVENS OVER 100 KHZ. 2.8 ANVENDES SPÆNDINGSBEGRÆNSENDE UDSTYR MED JÆVNSPÆNDING SOM TOMGANGSSPÆNDING, TILLADES EN TOMGANGSSPÆNDING PÅ 100 V ELLER DERUNDER, SÅFREMT DENNE JÆVNSPÆNDINGS RIPPLEVÆRDI ER MINDRE END 10%, JFR. 3.2. 3. JÆVNSTRØMSAGGREGATER. 3.1 UDGANGSSPÆNDINGEN I TOMGANG MÅ IKKE OVERSTIGE 12 V, SÅFREMT RIPPLESPÆNDINGEN ER STØRRE END 10%. AGGREGATET SKAL VÆRE UDSTYRET MED SPÆNDINGSBEGRÆNSNINGSUDSTYR, SOM OPFYLDER BESTEMMELSERNE I AFSNIT 2. 3.2 VED AGGREGATER, HVOR RIPPLESPÆNDINGEN ER MINDRE END 10%, TILLADES TOMGANGSSPÆNDING PÅ 100 V ELLER DERUNDER, UDEN AT DER SKAL FOREFINDES SPÆNDINGSBEGRÆNSNINGSUDSTYR. 4. ALMINDELIGE SIKKERHEDSANVISNINGER. 4.1 VED BRUG AF ELEKTRISK SVEJSEAGGREGAT OG TILHØRENDE VÆRKTØJ SKAL DETTE BENYTTES MED OMTANKE, OG FØLGENDE FORHOLDSREGLER IAGTTAGES: 4.2 SVEJSEMASKINEN TILSLUTTES NETTET MED HELT OG UBESKADIGET KABEL OG STIKKONTAKT. PRIMÆRKABLETS ISOLATION SKAL, HVOR DET INDFØRES I MASKINEN, VÆRE PERFEKT. DÅRLIG ISOLERING OVERFØRER PRIMÆRSTRØMMEN TIL SVEJSEMASKINENS STÅLKASSE, HVILKET ER LIVSFARLIGT. 4.3 VEKSELSTRØMSTRANSFORMERE SKAL ENTEN VÆRE JORDFORBUNDNE ELLER DOBBELTISOLEREDE. DOBBELTISOLEREDE TRANSFORMERE MÅ IKKE TILSLUTTES BESKYTTELSESJORD PÅ PRIMÆRSIDEN. SÅ VIDT MULIGT BØR KUN DOBBELTISOLEREDE TRANSFORMERE ANVENDES. 4.4 JÆVNSTRØMSOMFORMERE SKAL JORDFORBINDES. 4.5 DER MÅ KUN ANVENDES HELISOLEREDE ELEKTRODEHOLDERE, OG HÅNDKABLETS ISOLATION SKAL VÆRE HEL OG UBESKADIGET. 4.6 SØRG FOR, AT RETURKABLET OG JORDKLEMMEN ALTID ER I ORDEN. DÅRLIG RETURFORBINDELSE HINDRER DET ELEKTRISKE KREDSLØB. VAGABONDERENDE STRØMME KAN UDVIKLE VARME OG ANSTIFTE BRAND. 4.7 FLYT ALDRIG SVEJSEMASKINEN VED AT TRÆKKE I KABLERNE. 4.8 SVEJSEKABLERNE OG SAMLINGER PÅ DISSE SKAL VÆRE ISOLEREDE OG LIGGE FRIT, D.V.S. SVEJSEREN MÅ IKKE HAVE KABLET RULLET OP OM NAKKEN ELLER LIGNENDE. 4.9 VED ISÆTNING AF ELEKTRODE MÅ DENNE KUN BERØRES MED ISOLERENDE HANDSKER. 4.10 SVEJSEREN MÅ IKKE FASTHOLDE ELEKTRODEHOLDER ELLER ELEKTRODE UNDER ARMHULEN, DA DETTE I FORBINDELSE MED FUGTIGHED UNDER ARMEN KAN VÆRE FARLIGT. 4.11 BESKYTTELSESPÅKLÆDNING - HERUNDER SVEJSEHANDSKER - SKAL VÆRE HEL OG TØR, OG SVEJSEREN BØR STÅ ET TØRT STED FOR AT UNDGÅ OVERGANG. SVEJSERE SKAL BRUGE ISOLERENDE FODTØJ, F.EKS. GUMMISTØVLER ELLER SKO MED HELE GUMMISÅLER. 4.12 DER MÅ IKKE FOREKOMME DIREKTE KROPSKONTAKT MELLEM SVEJSER OG EMNE. NÅR DER SVEJSES I LUKKEDE BEHOLDERE, KEDLER ETC., SKAL SVEJSEREN DERFOR UNDER ARBEJDET BÆRE EN VANDSKYENDE, ISOLERENDE DRAGT, F.EKS. OLIETØJ. SVEJSES DER I LIGGENDE STILLING, SKAL DER BENYTTES ET ISOLERENDE, VANDSKYENDE UNDERLAG. 4.13 VED ANVENDELSE AF GUMMI, PLAST ELLER ANDRE BRÆNDBARE MATERIALER SOM ELEKTRISK BESKYTTELSE AF SVEJSEREN, MÅ DER DRAGES OMSORG FOR, AT SVEJSESPRØJT ELLER LIGNENDE IKKE KAN RAMME DENNE. DETTE BØR SKE VED BESKYTTELSE MED IKKE-LETANTÆNDELIGE MATERIALER SAMT DE NORMALT ANVENDTE SVEJSEFORKLÆDER, GAMACHER, SVEJSEÆRMER M.V. 4.14 SVEJSNING UDVIKLER RØG OG GAS. SØRG FOR GOD VENTILATION OG HELST UDSUGNING FRA ARBEJDSSTEDET. DA DER VED SVEJSNING AF EMNER, DER ER BESKYTTET MED GALVANISERING, MALING, PLASTIK OG LIGN., KAN UDVIKLES GIFTIGE LUFTARTER, KRÆVES DER VED SVEJSNING AF SÅDANNE EMNER EKSTRAORDINÆR GOD VENTILATION. 4.15 EL-SVEJSNING UDSTRÅLER KRAFTIGT LYS, SOM ER SKADELIGT FOR ØJENENE. SVEJSESKÆRMEN SKAL VÆRE I ORDEN, OG REVNET GLAS HERI SKAL OMGÅENDE UDSKIFTES. SØRG ALTID FOR, AT DER OM BORD ER MIDLER TIL BEHANDLING MOD »SVEJSELYS«. 4.16 VED HOVEDAFBRYDERE ELLER PÅ AGGREGATET SKAL DER FOREFINDES ET SKILT MED DEN I 13. NEDENFOR ANFØRTE TEKST. 13 SIKKERHEDSANVISNINGER FOR EL-SVEJSEAGGREGATER. 1. ALLE KABLER OG ELEKTRODEHOLDERE SKAL VÆRE HELISOLEREDE OG UBESKADIGEDE. ALLE KABELFORDINDELSER SKAL VÆRE KORREKT SAMLET. DÅRLIGE FORBINDELSER KAN FORÅRSAGE VARMEUDVIKLING OG I VÆRSTE FALD BRAND. 2. VEKSELSTRØMSTRANSFORMERE SKAL ENTEN VÆRE JORDFORBUNDNE ELLER DOBBELTISOLEREDE. 3. JÆVNSTRØMSOMFORMERE SKAL JORDFORBINDES. 4. FLYT ALDRIG SVEJSEMASKINEN VED AT TRÆKKE I KABLERNE. 5. VED ISÆTNING AF ELEKTRODE MÅ DENNE KUN BERØRES MED ISOLERENDE HANDSKER. VÆRKTØJET MÅ IKKE FASTHOLDES UNDER ARMHULEN, DA DETTE I FORBINDELSE MED FUGT KAN VÆRE FARLIGT. KABLET MÅ IKKE RULLES OP OM NAKKE, SKULDRE EL.LIGN. 6. SVEJSERENS PÅKLÆDNING OG SVEJSEHANDSKER SKAL VÆRE HELE OG TØRRE, OG ISOLERENDE FODTØJ SKAL BENYTTES. 7. SVEJSNING UDVIKLER RØG OG GAS. SØRG FOR GOD VENTILATION. 8. SVEJSESKÆRMEN SKAL VÆRE I ORDEN, OG REVNET GLAS UDSKIFTES. SØRG ALTID FOR, AT DER OM BORD ER MIDLER TIL BEHANDLING AF »SVEJSELYS«. 14. LYNAFLEDERE. I TRÆSKIBE OG I STÅLSKIBE, HVOR MASTERNE ELLER STÆNGERNE ER AF TRÆ, SKAL DER, SÅFREMT SKIBET HAR FARTSOMRÅDE UD OVER EUROPÆISK FART, VÆRE ANBRAGT EN LYNAFLEDER PÅ HVER MAST. .1 LYNAFLEDEREN SKAL BESTÅ AF EN TILSPIDSET KOBBERSTANG DER ER MINDST 12 MM I DIAMETER OG RÆKKER MINDST 150 MM OP OVER MASTETOPPEN. DEN SKAL VÆRE SOLIDT FORBUNDET TIL ET KOBBERBÅND ELLER ET KOBBERKABEL MED ET TVÆRSNIT AF MINDST 75 KVADRATMILLIMETER, DER FØRES NED TIL GODSET AD VANTERNE. .2.1 I TRÆSKIBE SKAL LYNAFLEDEREN FRA GODSET FØLGE VANTET SOM ET KOBBERKABEL MED MINDST 75 KVADRATMILLIMETER TVÆRSNIT OG FORBINDES SOLIDT TIL EN KOBBERPLADE MED EN OVERFLADE AF MINDST 0,2 KVADRATMILLIMETER, DER ER ANBRAGT PÅ SKIBSSIDEN UNDER LET VANDLINIE, SÅLEDES AT DEN ER NEDSÆNKET I VAND UNDER ALLE FORHOLD. .2.2 I STÅLSKIBE MED TRÆMASTER ELLER MED STÆNGER AF TRÆ SKAL LYNAFLEDEREN VÆRE UDFØRT SOM OVENFOR ANGIVET, DOG AT DEN I STEDET FOR AT VÆRE FORBUNDET TIL EN JORDPLADE KAN VÆRE FORBUNDET TIL DEN NÆRMESTE DEL AF SKIBSSKROGET. .2.3 LYNAFLEDERE SKAL FØRES SÅ RETLINET SOM MULIGT, OG SKARPE BØJNINGER SKAL UNDGÅS. ALLE FORBINDELSER SKAL VÆRE SKRUEFORBINDELSER AF MESSING ELLER KOBBER OG SKAL VÆRE EFFEKTIVT SIKRET MOD AT ARBEJDE SIG LØS. Afsnit E. Yderligere krav til periodisk ubemandede maskinrum (Afsnit E finder anvendelse på lastskibe med undtagelse af regel 54, der vedrører passagerskibe) Regel 46. Almindelige bestemmelser 1 Der skal drages omsorg for, at skibets sikkerhed under alle fartsforhold, herunder manøvrering, svarer til sikkerheden for et skib, hvis maskinrum er bemandede. 2 Der skal træffes foranstaltninger, der tilfredsstiller administrationen, for at sikre, at udrustningen fungerer pålideligt, og at der er tilfredsstillende mulighed for regelmæssige eftersyn og rutinemæssige afprøvninger for til stadighed at sikre en betryggende drift. .1 I KLASSEDE LASTSKIBE SKAL BESTEMMELSERNE I REGLERNE 46-53 OMFATTES AF KLASNINGEN, SÅFREMT MASKINRUMMET SKAL VÆRE PERIODISK UBEMANDET. .2 I UKLASSEDE LASTSKIBE SKAL KOMPONENTER, UDSTYR OG ANLÆG, DER INSTALLERES I HENHOLD TIL BESTEMMELSERNE I AFSNIT E, VÆRE GODKENDT ELLER TYPEGODKENDT AF ET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB, OG DOKUMENTATION HERFOR SKAL INDSENDES TIL DIREKTORATET. 3 Ethvert skib skal være forsynet med et dokument, der til administrationens tilfredshed bekræfter, at det kan fungere med maskinrum, der periodisk er ubemandede. .1 FOR KLASSEDE LASTSKIBE SKAL DOKUMENTET UDSTEDES AF DET PÅGÆLDENDE KLASSIFIKATIONSSELSKAB. KOPI AF DOKUMENTET SKAL INDSENDES TIL DIREKTORATET. .2 FOR UKLASSEDE LAST- OG PASSAGERSKIBE UDSTEDES DOKUMENTET AF STATENS SKIBSTILSYN. Regel 47. Forholdsregler mod brand 1 Der skal forefindes midler til at opdage brand og afgive alarmer på et tidligt stadium i tilfælde af brand: .1 i luftforsyningscasinger og afgasrør (optræk) fra kedler; og .2 i fremdrivningsmaskineriets skylleluftsbælter, medmindre administrationen i særlige tilfælde anser dette for unødvendigt 2 Forbrændingsmotorer på 2250 kW og derover eller med en cylinder på over 300 mm boring skal være forsynet med olietågedetektorer i krumtaphuset eller anordninger til kontrol af lejetemperaturen i motoren eller tilsvarende anordninger. Regel 48. Beskyttelse mod fyldning. 1 Lænsebrønde i maskinrum, der periodisk er ubemandede, skal være placeret og overvåget på en sådan måde, at ansamling af væsker opdages ved normal trim- og krængningsvinkler, og skal være tilstrækkelig store til let at opdage den normale afdræning i den ubemandede periode. 2 Hvor lænsepumperne kan sættes automatisk i gang, skal der forefindes midler til angivelse af, når væsketilstrømningen er større end pumpens kapacitet, eller når pumpen arbejder hyppigere, end det normalt kunne forventes. I sådanne tilfælde kan der gives tilladelse til mindre brønde, der kan optage afdræningen i et rimeligt tidsrum. Hvor der findes automatisk styrede lænsepumper, skal opmærksomheden i særlig grad være henvendt på kravene til undgåelse af olieforurening. 3 Kontrolanordningerne for enhver ventil, der betjener en søforbindelse, en overbordledning under vandlinien eller et rendestensejektorsystem, skal være således anbragt, at der er tilstrækkelig tid til at betjene dem i tilfælde af, at der strømmer vand ind i rummet, under hensyntagen til den tid, der må antages at være nødvendig for at kunne nå frem til og betjene disse kontrolanordninger. Hvis den højde, hvortil rummet ville kunne fyldes med skibet i fuldt lastet tilstand, kræver det, skal der træffes foranstaltninger til at betjene kontrolanordningerne fra et sted over dette niveau. .2 I PERIODEVIS UBEMANDEDE MASKINRUM SKAL HVER ENKELT SØFORBINDELSE KUNNE BETJENES FRA ET LET TILGÆNGELIGT STED OVER MASKINDØRK ELLER RISTVÆRK, HVORTIL DER ER UHINDRET ADKOMST OPPEFRA. DØRK ELLER RISTVÆRK, HVORFRA BETJENINGEN AF VENTILERNE SKAL FINDE STED, SKAL VÆRE SÅ HØJT PLACERET, AT VANDET I TILFÆLDE AF RØRBRUD VED DEN STØRSTE SØFORBINDELSE IKKE VIL NÅ OP I HØJDE MED DISSE INDEN FOR 10 MINUTTER FRA DET TIDSPUNKT, HVOR VANDFYLDNINGSALARM ELLER ALARM FOR TRYKFALD I SYSTEMET ER INDGÅET. BETJENINGSHÅNDTAGENE SKAL VÆRE FORSYNET MED LET SYNLIG INDIKERING, DER VISER, OM VENTILEN ER ÅBEN ELLER LUKKET. HVOR DER MÅTTE HERSKE TVIVL OM, HVORVIDT VENTILERNE ER ANBRAGT TILSTRÆKKELIGT HØJT OVER TANKTOPPEN, MÅ DET VED EN BEREGNING AF VANDINDSTRØMNINGEN KUNNE PÅVISES, AT KRAVET ER OPFYLDT. Regel 49. Styring af fremdrivningsmaskineriet fra kommandobroen 1 Skruens hastighed, dens virkeretning og eventuelt dens stigning skal under alle navigationsforhold, herunder manøvrering, kunne styres fuldtud fra kommandobroen. 1.1 Denne fjernstyring skal kunne foretages ved en enkelt betjeningsanordning for hver selvstændig skrue med automatisk udførelse af alle dermed forbundne funktioner, herunder, om nødvendigt, midler til at hindre overbelastning af fremdrivningsmaskineriet. 1.2 Hovedfremdrivningsmaskineriet skal være forsynet med en nødstopanordning på kommandobroen, som skal være uafhængig af brostyresystemet. 2 Ordrer fra kommandobroen til fremdrivningsmaskineriet skal angives i kontrolrummet til hovedmaskineriet eller ved kontrolstedet for fremdrivningsmaskineriet, alt efter omstændighederne. 3 Fjernstyring af fremdrivningsmaskineriet må kun kunne ske fra et område ad gangen; i sådanne områder er indbyrdes forbundne kontrolsteder tilladt. I hvert kontrolsted skal der findes en indikator, der viser, hvilket kontrolsted der styrer fremdrivningsmaskineriet. Omskiftning af styring mellem kommandobroen og maskinrummene må kun kunne ske i hovedmaskinrummet eller i hovedmaskineriets kontrolrum. Systemet skal omfatte midler til at forhindre, at skruens drivtryk ikke ændrer sig væsentligt, når styringen omskiftes fra en position til en anden. 4 Det skal være muligt at styre alle maskiner, der er af væsentlig betydning for skibets sikre drift, fra et lokalt sted, også i tilfælde af at nogen del af anlæggene for automatisk styring eller fjernstyring svigter. 5 Det automatiske fjernstyringsanlæg skal være således konstrueret, at der vil blive slået alarm, hvis det skulle svigte. Den forudindstillede hastighed og skruens virkeretning skal opretholdes, indtil den lokale styring er i virksomhed, medmindre administrationen skønner, at dette ikke lader sig gøre. 6 Der skal installeres indikatorer på kommandobroen for: .1 Skruens hastighed og virkeretning i tilfældet af faste pitch-propeller; eller .2 skruens hastighed og stigning i tilfældet af stilbare skruer. 7 Antallet af forgæves, på hinanden følgende automatiske startforsøg skal begrænses for at sikre et tilstrækkeligt lufttryk. Der skal forefindes en alarmgiver til angivelse af lavt lufttryk indstillet på et niveau, der stadig tillader igangsætning af fremdrivningsmaskineriet. Regel 50 Kommunikation Der skal tilvejebringes et driftssikkert middel til mundtlig kommunikation mellem hovedmaskineriets kontrolrum eller, efter behov, fremdrivningsmaskineriets kontrolsted, kommandobroen og maskinmestrenes opholdsrum. Regel 51. Alarmanlæg 1 Der skal forefindes et alarmanlæg til angivelse af enhver fejl, der kræver opmærksomhed, og dette anlæg skal: .1 kunne slå akustisk alarm i hovedmaskineriets kontrolrum eller på fremdrivningsmaskineriets kontrolsted og synligt på et passende sted angive hver enkelt alarmfunktion. .2 have forbindelse til maskinmestrenes opholdsrum og til hvert maskinmesterkammer gennem en vælgerkontakt for at sikre forbindelse til mindst et af disse kamre; administrationen kan tillade, at der benyttes en anden tilsvarende ordning; .3 udløse en akustisk og optisk alarm på kommandobroen i enhver situation, der kræver indgreb eller opmærksomhed fra den vagthavende navigatørs side; .4 såvidt muligt være konstrueret efter fejlsikkerhedsprincippet; og .5 udløse den i regel 38 foreskrevne maskinmesteralarm, hvis der ikke lokalt er reageret på en alarm inden for et begrænset tidsrum. 2.1 Alarmanlægget skal til stadighed være forsynet med strøm og skal automatisk skifte over til en reserveenergiforsyning, i tilfælde af at den normale energiforsyning skulle svigte. 2.2 Hvis alarmanlæggets normale energiforsyning skulle svigte, skal dette angives ved en alarm. 3.1 Alarmanlægget skal kunne angive mere end en fejl samtidig, og modtagelsen af en alarm må ikke hindre en ny alarm i at indgå. 3.2 Modtagelsen af en alarmtilstand på det i stk. 1 nævnte sted skal angives på de steder, hvor den er blevet vist. Alarmer skal vedblive at lyde, indtil de kvitteres, og de optiske angivelser af de enkelte alarmer skal blive stående, indtil fejlen er rettet, hvorefter alarmanlægget automatisk skal føres tilbage til normal driftstilstand. Regel 52. Sikkerhedssystemer Der skal tilvejebringes et sikkerhedssystem for at sikre, at en alvorlig funktionsfejl i driften af maskiner eller kedler, der frembyder en øjeblikkelig fare, udløser et automatisk stop af den berørte del af anlægget, og at der slås alarm. En standsning af fremdrivningsanlægget må ikke udløses automatisk, medmindre det drejer sig om tilfælde, som ville kune medføre alvorligt haveri, fuldstændig sammenbrud eller eksplosion. Hvor der findes manuelt betjent udstyr, der kan hindre det automatiske stop af hovedfremdrivningsmaskineriet, skal dette være således indrettet, at det udelukker utilsigtet funktion. Der skal findes midler til optisk angivelse af, at den manuelle nøddriftanordning er sat i gang. Regel 53. Særlig krav for maskin- og kedelinstallationer samt for elektriske installationer 1 De særlige krav for maskin- og kedelinstallationer samt elektriske installationer skal være til administrationens tilfredshed og skal som minimum omfatte kravene i denne regel. 2 Den elektriske hovedenergikilde skal opfylde følgende krav: 2.1 Hvor den elektriske kraft normalt kan leveres af en generator, skal der træffes egnede foranstaltninger til at frakoble belastning for at sikre de fornødne forsyninger til fremdrivnings- og styreanlæg samt opretholde skibets sikkerhed. I tilfælde af tab af den i drift værende generator, skal der træffes fyldestgørende foranstaltninger for automatisk start af en reservegenerator og dens tilslutning til hovedstrømtavlen. Denne generator skal have tilstrækkelig kapacitet til at muliggøre fremdrivning og styring samt opretholde skibets sikkerhed med automatisk fornyet igangsætning af det nødvendige maskineri, herunder, om nødvendigt, ved sekventiel opstart (RÆKKEFØLGESTART). Administrationen kan frafalde dette krav for skibe på under 1600 brutto registertons, hvis det ikke anses for muligt at gennemføre det i praksis. 2.2 Hvis den elektriske kraft normalt tilføres af mere end en generator samtidig i paralleldrift, skal der træffes foranstaltninger, f.eks. ved frakobling af belastning, for i tilfælde af tab af et af disse generatorsæt at sikre, at det tilbageværende sæt holdes i drift uden overbelastning for at muliggøre fremdrivning og styring samt opretholde skibets sikkerhed. 3 Hvor reservemaskiner er nødvendige for andet hjælpemaskineri, der er af væsentlig betydning for fremdrivningen, skal der installeres automatisk virkende omskifteanordninger. 4 AUTOMATISK KONTROL- OG ALARMSYSTEM. 4.1 Kontrolsystemet skal være således indrettet, at de nødvendige anlæg for driften af hovedfremdrivningsmaskineriet og dets hjælpemaskiner sikres gennem de fornødne, automatisk virkende anordninger. 4.2 Der skal afgives alarm på den automatisk virkende omskifter. 4.3 Der skal forefindes et alarmsystem, der opfylder bestemmelserne i regel 51, for alle vigtige tryk, temperaturer og væskestande samt andre vigtige parametre. 4.4 Der skal indrettes et kontrolsted på et centralt beliggende sted med de nødvendige alarmtavler og apparater til afgivelse af alarm. 5 Der skal forefindes midler til at holde startlufttrykket på det krævede niveau, hvor der anvendes forbrændingsmotorer til hovedfremdrivning. Regel 54. Særlige overvejelser med hensyn til passagerskibe Passagerskibe skal gøres til genstand for særlige hensyn fra administrationens side hvad angår, om deres maskinrum periodisk kan være ubemandede, og i bekræftende fald om det er nødvendigt at fastsætte yderligere krav end dem, der er indeholdt i disse forskrifter, for at opnå samme sikkerhed som i normalt bemandede maskinrum, .1 DIRETORATET FASTSÆTTER OVENNÆVNTE YDERLIGERE KRAV I HVERT ENKELT TILFÆLDE. Regel 55. Hejsemidler og lossegrej ( 13) FOR SÅ VIDT ANGÅR HEJSEMIDLER OG LOSSEGREJ, HENVISES TIL HEROM GÆLDENDE BESTEMMELSER. Kapitel II-2 Konstruktion - brandsikring, opdagelse og slukning af brand AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER Regel 1. Anvendelsesområde Regel 2. Grundlæggende principper Regel 3. Definitioner Regel 4. Brandpumper, hovedbrandledninger, brandstudse og brandslanger Regel 5. Fast anbragte installationer for slukning med luftarter Regel 6. Ildslukkere Regel 7. Ildslukningsinstallationer i maskinrum Regel 8. Fast anbragte lavekspanderende skumslukningsanlæg i maskinrum Regel 9. Fast anbragte højekspanderende skumslukningsanlæg i maskinrum Regel 10. Fast anbragte finfordråbningsanlæg i maskinrum Regel 11. Særlige foranstaltninger i maskinrum Regel 12. Automatiske sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg Regel 13. Fast anbragte brandvisnings- og brandalarmanlæg Regel 14. Fast anbragte brandvisnings- og brandalarmanlæg for periodisk ubemandede maskinrum Regel 15. Installationer for brændselsolie, smøreolie og andre brændbare olier Regel 16. Ventilationssystemer i skibe (bortset fra passagerskibe, der kan befordre over 36 passagerer) Regel 17. Brandudrustning Regel 18. Forskellige bestemmelser Regel 19. International landtilslutning Regel 20. Brandkontrolplaner Regel 21. Brandslukningsudstyrets behandling Regel 22. Ækvivalens AFSNIT B. BRANDSIKKERHEDSFORANSTALTNINGER FOR PASSAGERSKIBE Regel 23. Konstruktion Regel 24. Lodrette hovedzoner og vandrette zoner Regel 25. Skodder inden for en lodret hovedzone Regel 26. Skodders og dæks brandmodstandsevne i skibe, der kan befordre over 36 passagerer Regel 27. Skodders og dæks brandmodstandsevne i skibe, der befordrer højst 36 passagerer Regel 28. Udgangsveje Regel 29. Beskyttelse af trapper og elevatorer i aptering og tjenesterum Regel 30. Åbninger i klasse »A«-inddelinger Regel 31. Åbninger i klasse »B«-inddelinger Regel 32. Ventilationssystemer Regel 33. Vinduer og koøjer Regel 34. Begrænset brug af brændbare materialer Regel 35. Konstruktionsdetaljer Regel 36. Automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings- og brandalarmanlæg eller automatiske brandvisnings- og brandalarmanlæg Regel 37. Beskyttelse af speciallastrum Regel 38. Beskyttelse af lastrum (bortset fra speciallastrum) bestemt til anbringelse af motorkøretøjer med brændstof i tanken til deres egen fremdrivning Regel 39. Fast anbragte brandslukningsanlæg i lastrum Regel 40. Brandpatruljer samt brandvisnings-, brandalarm- og højtaleranlæg Regel 41. Særlige krav for skibe, der transporterer farligt gods AFSNIT C. BRANDSIKKERHEDSFORANSTALTNINGER I LASTSKIBE Regel 42. Konstruktion Regel 43. Skodder i aptering og tjenesterum Regel 44. Skodders og dæks brandmodstandsevne Regel 45. Udgangsveje Regel 46. Beskyttelse af trappegange og elevatorskakter i aptering, tjenesterum og kontrolrum Regel 47. Døre i brandskodder Regel 48. Ventilationssystemer Regel 49. Begrænset brug af brændbare materialer Regel 50. Konstruktionsdetaljer Regel 51. Installationer for luftformigt brændsel til brug i skibe Regel 52. Fast anbragte brandvisnings- og brandalarmanlæg. Automatisk virkende sprinkler-, brandvisnings-, og brandalarmanlæg Regel 53. Brandbeskyttelsesforanstaltninger i lastrum Regel 54. Særlige krav for skibe, der transporterer farligt gods AFSNIT D. BRANDSIKKERHEDSFORANSTALTNINGER I TANKSKIBE Regel 55. Anvendelsesområde Regel 56. Rummenes placering og adskillelse Regel 57. Konstruktion, skodder i aptering og tjenesterum samt konstruktionsdetaljer Regel 58. Skodders og dæks brandmodstandsevne Regel 59. Trykudligning, rensning (purging), gasfrigøring og ventilation Regel 60. Beskyttelse af lasttanke Regel 61. Fast anbragt skumslukningsanlæg på dæk Regel 62. Anlæg for inert gas Regel 63. Lastpumperum Indledning til kapitel II-2 I dette kapitel er følgende bestemmelser gældende såvel for nye som for eksisterende skibe: Regel 5. 2.5.3.6, 2.5.3.7 og 2.5.3.8 2.5.11.1, 2.5.11.3 og 2.5.11.4 2.5.12.1.1. 3.6.13.1, 3.6.13.3, 3.6.13.4 og 3.6.13.5. Regel 6. Regel 11. 14 og 15. Regel 12. 1.2.3 og 10. Regel 13. 1.7.2 og 1.12.1.3. Regel 17. 1.2.3, 1.2.3.5 og 1.2.3.6. Regel 18. 9, 16.3, 16.4 og 18. Regel 20. Regel 21. Regel 22. Regel 37. 1.2.3, 1.3.2.4 og 1.3.5.2, 1.4.1, 1.6.6 og 2.2.3. Regel 38. 3.6. og 4.4.

Konstruktion - brandsikring, opdagelse og slukning af brand

Konstruktion - brandsikring, opdagelse og slukning af brand

Radiotelegrafanlæg. følgende regler: i) Radiotelegrafstationen skal omfatte et hovedanlæg og et reserveanlæg, der i elektrisk henseende er adskilte og uafhængige af hinanden. ii) Hovedanlægget skal omfatte en hovedsender, en hovedmodtager, en vagtmodtager for den radiotelefoniske nødfrekvens samt en hovedenergikilde. iii) Reserveanlægget skal omfatte en reservesender, en reservemodtager og en reserveenergikilde. iv) Der skal findes og være installeret en hovedantenne og en reserveantenne. Administrationen kan dog fritage et skib for at installere reserveantenne, hvis den finder det godtgjort, at det er praktisk umuligt eller urimeligt at installere en sådan antenne, men i så fald skal der findes en passende, fuldt monteret reserveantenne om bord, klar til øjeblikkelig installation. Der skal desuden i alle tilfælde findes fornøden antennetråd og isolatorer, således at en egnet antenne kan rigges op. Er hovedantennen hængt op mellem master og lignende, der er tilbøjelige til at svaje, skal den være passende beskyttet mod brud. DER SKAL FOREFINDES EN KUNSTIG ANTENNE TIL AFPRØVNING AF RESERVESENDEREN. registertons brutto og derover, der er installeret den 19. november 1952 eller senere) er reservesenderen ikke obligatorisk, hvis hovedsenderen opfylder alle kravene for denne. muligt, således at den størst mulige sikkerhed kan opnås. radiotelegrafiske nødfrekvens med anvendelse af en bølgetype, som er fastsat i radioreglementet for denne frekvens. Desuden skal hovedsenderen kunne sende på mindst to arbejdsfrekvenser i de godkendte bånd mellem 405 og 535kHz med anvendelse af bølgetyper, der er fastsat i radioreglementet for disse frekvenser. Reservesenderen kan være et skibs nødsender, således som radioreglementet definerer den og begrænser dens brug. foreskrevet i radioreglementet, have en modulationsgrad på mindst 70% og en tonefrekvens mellem 450 og 1350 Hz. g-1)Hoved- og reservesenderne skal, når de er tilsluttet hovedantennen, mindst have den nedenfor angivne normale rækkevidde, dsv. de skal om dagen og under normale forhold og omstændigheder kunne sende tydelige signaler fra skib til skib over de anførte afstande. ) (Tydelige signaler vil normalt kunne modtages, når feltstyrken ved modtageren har en effektiv værdi af mindst 50 mikrovolt pr. meter). --------------------------------------------------------------------- Mindste normale rækkevidde i sømil ----------------------------------------- Hovedsender Reservesender --------------------------------------------------------------------- Alle passagerskibe samt lastskibe på 1600 registertons brutto og derover 150 100 Lastskibe under 1600 registertons brutto 100 75 --------------------------------------------------------------------- ) I mangel af en direkte feltstyrkemåling kan følgende data tjene som vejledning for en omtrentlig bestemmelse af den normale rækkevidde: A. Hvor det drejer sig om andre antenner end de selv-understøttede typer: --------------------------------------------------------------------- Normal rækkevidde i sømil Meterampere 1) --------------------------------------------------------------------- 200 128 175 102 150 76 125 58 100 45 75 34 --------------------------------------------------------------------- til den dybeste lastevandlinie og strømstyrken i antennen (i ampere). Værdierne angivet i tabellens 2. kolonne svarer til en gennemsnitsværdi af forholdet antennens effektive højde ------------------------- = 0,47 antennens maksimumshøjde Denne størrelse afhænger af de lokale antenneforhold og kan variere mellem 0,3 og 0,7. B. HVOR DET DREJER SIG OM SELV-UNDERSTØTTEDE SENDEANTENNER: --------------------------------------------------------------------- NORMAL RÆKKEVIDDE I SØMIL METERAMPERE2) --------------------------------------------------------------------- 200 305 175 215 150 150 125 110 100 85 75 55 --------------------------------------------------------------------- TIL DEN DYBESTE LASTEVANDLINIE OG STRØMSTYRKEN (MÅLT I AMPERE) MÅLT VED FØDEPUNKTET FOR ANTENNENS UDSTRÅLENDE DEL. VÆRDIERNE I 2. KOLONNE ER BASERET PÅ UDBREDELSESKURVERNE ANGIVET I CCIR-REKOMMANDANDATION 368-2 OG OGSÅ PÅ METODEN, FORSØGSRESULTATERNE OG BEREGNINGERNE I CCIR-RAPPORT 502-1 OG ERKLÆRING 43-1. DEN NØDVENDIGE VÆRDI AF METERAMPERE VARIERER BETYDELIGT MED DE LOKALE ANTENNEFORHOLD. g-2) Radiotelegrafanlægget skal omfatte udstyr til radiotelefonisk transmission og modtagelse på den radiotelefoniske nødfrekvens. Dette krav er opfyldt, hvis sådant udstyr er indeholdt i hoved- eller reserveanlægget eller anden udrustning. Sendeeffekten og modtagerfølsomheden i den radiotelefoniske del af anlægget skal opfylde bestemmelserne i § 16, litra c) i), henholdsvis litra f), hvis denne del er installeret efter 1. september 1986. Hvad angår installationer foretaget før nævnte dato, skal sendereffekten og modtagerfølsomheden være, som administrationen måtte bestemme. Placeringen og andre forhold i forbindelse med det radiotelefoniske udstyr, der er foreskrevet i denne paragraf, skal bestemmes af administrationen, medmindre det udgør en del af det radiotelegrafiske hoved- eller reserveanlæg. SKIBSTILSYNET KAN KRÆVE FELTSTYRKEMÅLINGER, FORETAGET AF ANERKENDT MYNDIGHED ELER INSTITUTION, FORELAGT. ANM. Samtidig med, at der skal træffes alle rimelige foranstaltninger til at holde apparaterne i brugbar stand, skal en funktionsfejl i det radiotelefoniske senderudstyr, som er foreskrevet i denne paragraf, ikke anses for at gøre skibet usødygtigt eller for at begrunde skibets forsinkelse i havne, hvor der ikke er let adgang til udførelse af reparationer. frembringe signaler i hovedtelefoner eller ved hjælp af en højtaler, når modtagerens indgangsspænding er så lav som 50 mikrovolt. Reservemodtageren skal have tilstrækkelig følsomhed til at frembringe sådanne signaler, når modtageren indgangsspænding er så lav som 100 mikrovolt. I NYE SKIBE SKAL RESERVEMODTAGEREN VÆRE AF GODKENDT TYPE. elektrisk energi til rådighed til drift af hovedanlægget med den normale rækkevidde foreskrevet i litra g) samt til opladning af alle de batterier, der hører til radiotelegrafstationen. I nye skibe skal spændingen for forsyningen til hovedanlægget holdes inden for +/- 10% af den normerede spænding, mens den i eksisterende skibe skal holdes så nær den nomerede spænding som muligt, og helst inden for +/- 10%. uafhængig af skibets fremdrivningsmidler og af dets elektriske anlæg. den automatiske alarmsendeanordning, der er nærmere omtalt i litra Reserveenergikilden kan endvidere benyttes til drift af: i) det radiotelegrafiske autoalarmapparat; ii) den nødbelysning, der er nærmere omtalt i dette kapitels § 9, litra g); iii) radiopejleapparat; iv) VHF-installationen i henhold til bestemmelserne i § 17, c); v) anordningen til frembringelse af det radiotelefoniske alarmsignal, hvis en sådan findes; vi) enhver i radioreglementet foreskrevet anordning til overgang fra sending til modtagning og omvendt. Reserveenergikilden må kun benyttes til de formål, der er anført ovenfor, jfr. dog bestemmelserne i litra n). reserveenergikilden i lastskibe anvendes til drift af et mindre antal nødstrømkredse med ringe effektforbrug, som i deres helhed er begrænset til den øverste del af skibet, som f.eks. nødbelysning på båddækket, forudsat at disse strømkredse let kan afbrydes, hvis det skulle blive nødvendigt, og at energikilden har tilstrækkelig kapicitet til at bære den eller de yderligere belastninger. i skibet som muligt og let tilgængeligt for radioofficeren. Strømtavlen skal, hvor det er muligt, være anbragt i radiorummet; i modsat fald skal den kunne belyses. hører til hoved- eller reserveanlægget, dagligt oplades til den normale fuldt opladede stand. radioforstyrrelser hidrørende fra elektriske og andre ombordværende apparater og bringe disse forstyrrelser til ophør; om nødvendigt skal der tages skridt til at sikre, at antenner hørende til radiofonimodtagere ikke forstyrrer radiotelegrafanlæggets effektive og fejlfrie drift. Man skal i særlig grad være opmærksom på dette krav ved konstruktion af nye skibe. alarmsignal skal der tilvejebringes en automatisk sendeanordning for det radiotelegrafiske alarmsignal, hvormed hoved- og reserveanlæggende kan nøgles automatisk til sending af det radiotelegrafiske alarmsignal. Anordningen skal når som helst kunne tages ud af drift, således at senderen øjeblikkeligt kan betjenes manuelt. Hvis denne sendeanordning er elektrisk drevet, skal den kunne drives af reserveenergikilden. ANORDNING FOR AUTOMATISK UDSENDELSE AF DET RADIOTELEGRAFISKE ALARMSIGNAL SKAL VÆRE GODKENDT. korrespondance, dagligt afprøves under anvendelse af en passende kunstig antenne og mindst een gang på hver rejse under anvendelse af reserveantennen, hvis en sådan findes. Også reserveenergikilden skal afprøves dagligt. driftssikkert og således konstrueret, at det er let tilgængeligt for vedligeholdelse. for så vidt angår lastskibe på under 1600 registertons brutto, lempe kravene idette kapitels § 9 og i denne paragraf, dog således, at radiotelegrafstationens standard i intet tilfælde må være ringere end den i dette kapitels §§ 15 og 16 foreskrevne for radiotelefonstationer i det omfang, disse bestemmelser finder anvendelse. Navnlig kan administrationen, hvor det drejer sig om lastskibe på 300 registertons brutto og derover, men under 500 registertons brutto, undlade at kræve: i) en reservemodtager; ii) en reserveenergikilde i eksisterende anlæg; iii) beskyttelse af hovedantennen mod brud på grund af svingninger; iv) at meddelelsesmidler mellem radiotelegrafstationen og broen er uafhængige af skibets hovedkommunikationssystem; v) at senderens rækkeviddde er over 75 sømil. 11. Radiotelegrafiske autoalarmapparater. a) Ethvert radiotelegrafisk autoalarmapparat, der er installeret efter 26. maj 1965, skal opfylde følgende minimumskrav: RADIOTELEGRAFISKE AUTOALARMAPPARATER SKAL VÆRE AF GODKENDT TYPE. ENDVIDERE SKAL MODTAGEREN VÆRE FORSYNET MED ET MÅLEINSTRUMENT I SIDSTE FELTSTYRKEAFHÆNGIGE KREDS, DER PÅVIRKER VÆLGEANORDNINGEN; OG DETTE SKAL VÆRE FORSYNET MED ET MÆRKE, DER ANGIVER DEN FORESKREVNE MINIMALE SIGNALSTYRKE. i) Under forhold, der er fri for forstyrrelser af nogen art, skal det uden manuel indstilling kunne udløses af ethvert radiotelegrafisk alarmsignal, som udsendes på den radiotelegrafiske nødfrekvens af en kyststation, af nødsenderen i et skib eler af senderen i redningsbåde eller redningsflåder, der arbejder i overensstemmelse med radioreglementet, forudsat at signalets spænding ved modtageren er større end 100 mikrovolt og mindre end 1 volt. ii) Under forhold, der er fri for forstyrrelser af nogen art, skal det kunne udløses af enten tre eller fire streger efter hinanden, når disses længde varierer mellem 3.5 og så nær 6 sekunder som muligt, og mellemrummene varierer mellem 1.5 sekunder og den lavest opnåelige værdi, helst ikke over 10 millisekunder. iii) Det må ikke kunne udløses af atmofæriske forstyrrelser eller af noget andet signal end det radiotelegrafiske alarmsignal, forudsat at de modtagne signaler ikke i virkeligheden udgør et signal, som falder inden for de i pkt. ii) angivne tolerancer. iv) Det radiotelegrafiske autoalarmapparats selektivitet skal være således afpasset, at den giver praktisk taget samme følsomhed inden for et område af mindst 4kHz og højst 8 kHz på hver side af den radiotelegrafiske nødfrekvens og uden for dette område en følsomhed, der aftager så hurtigt som muligt i overensstemmelse med bedste tekniske standard. v) Hvis det er praktisk muligt, skal det radiotelegrafiske autoalarmapparat, når der forekommer atmosfæriske forstyrrelser eller forstyrrende signaler, automatisk indstille sig således, at det inden for en rimelig kort tid nærmer sig de forhold, hvorunder det radiotelegrafiske alarmsignal lettest kan opfanges. vi) Når det radiotelegrafiske autoalarmapparat udløses af et radiotelegrafisk alarmsignal, eller apparatet svigter, skal der i radiorummet, i radioofficerens soverum og på broen frembringes et uafbrudt akustisk advarselssignal. Hvis det er praktisk muligt, skal apparatet også frembringe advarselssignal i tilfælde af fejl i nogen del af det samlede autoalarmsystem. Der må kun findes en afbryder til standsning af advarselssignalet, og denne afbryder skal være anbragt i radiorummet. vii) Til regelmæssig afprøvning af det radiotelegrafiske autoalarmapparat skal anlægget omfatte en generator, som på forhånd er afstemt til den radiotelegrafiske nødfrekvens, samt en nøgleanordning, som frembringer et radiotelegrafisk alarmsignal af den i pkt. i) nævnte minimumsstyrke. Der skal drages omsorg for, at hovedtelefoner kan tilsluttes, således at man kan aflytte signaler, der modtages på det radiotelegrafiske autoalarmapparat. viii) Det radiotelegrafiske autoalarmapparat skal kunne modstå rystelser, fugtighed og temperaturforandringer svarende til de vanskelige forhold, som erfaringsmæssigt kan forekomme om bord i skibe i søen, og det skal fortsat kunne virke under sådanne forhold. b) Forinden et radiotelegrafisk autoalarmapparat af ny type godkendes, skal det ved praktiske prøver foretaget under driftsforhold, der svarer til de faktiske forhold, være godtgjort over for administrationen, at apparatet opfylder kravene i litra a). c)I skibe, der er udstyret med et radiotelegrafisk autoalarmapparat, skal dettes effektivitet afprøves af en radioofficer mindst en gang i døgnet, når skibet er i søen. Er det ikke i driftssikker stand, skal radioofficeren indberette dette til skibsføreren eller den vagthavende officer på broen. d) En radioofficer skal med visse mellemrum kontrollere, om den radiotelegrafiske autoalarmmodtager med sin normale antenne tilsluttet virker, som den skal, ved at aflytte signaler og sammenligne disse med lignende signaler modtaget på den radiotelegrafiske nødfrekvens på hovedanlægget. e) Når det radiotelegrafiske autoalarmapparat er tilsluttet en antenne, må det så vidt muligt ikke påvirke radiopejlapparatets nøjagtighed.

a) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i denne paragraf, gælder

b) I anlæg om bord i lastskibe (bortset fra anlæg i lastskibe på 1600

c) i) Hoved- og reservesenderen skal hurtigt kunne tilsluttes og afstemmes til hovedantennen og den eventuelle reserveantenne. ii) Hoved- og reservemodtageren skal hurtigt kunne tilsluttes en hvilken som helst antenne, hvormed de skal benyttes.

d) Alle reserveanlæggets dele skal anbringes så højt i skibet som

e) Hoved- og reservesenderne skal kunne sende på den

f) Hoved- og reservesenderne skal, såfremt modulerede udsendelser er

1. Produktet af afstanden (i meter) fra den højeste del af antennen

1. PRODUKTET AF AFSTANDEN (I METER) FRA DEN HØJESTE DEL AF ANTENNEN

h) i) Hoved- og reservemodtagerne, skal kunne modtage den radiotelegrafiske nødfrekvens og de bølgetyper, som er foreskrevet i radioreglementet for den pågældende frekvens. ii) Hovedmodtageren skal desuden kunne modtage sådanne frekvenser og bølgetyper, som benyttes til udsendelse af tidssignaler, meteorologiske meddelser og andre meddelelser vedrørende sikkerheden til søs, som administrationen måtte anse for nødvendige. iii) Vagtmodtageren for den radiotelefoniske nødfrekvens skal være fast indstillet på denne frekvens. Hvis den er placeret på broen, skal den være forsynet med et filter eller en anordning, der ikke lader andre signaler slippe igennem end det radiotelefoniske alarmsignal. Denne anordning skal let kunne kobles ind og ud og kan benyttes, når forholdene efter skibsførerens opfattelse er af en sådan art, at opretholdelsen af vagten må antages at kunne forstyrre skibets sikre navigering. VAGTMODTAGEREN SKAL VÆRE GODKENDT OG INSTALLERET PÅ BROEN. iv) 1) Det radiotelefoniske senderudstyr, der er foreskrevet i litra g-2), skal være forsynet med en godkendt, automatisk virkende anordning, som kan frembringe det radiotelefoniske alarmsignal; den skal være således konstrueret, at den ikke kan sættes igang ved en fejltagelse, og skal i øvrigt opfylde bestemmelserne i § 16, e). Anordningen skal når som helst kunne kobles ud, således at en nødmelding øjeblikkeligt kan sendes. Hvad angår anlæg installeret før 1. september 1986, skal automatisk virkende anordninger til frembringelse af det radiotelefoniske alarmsignal anbringes efter administrationens bestemmelse. 2) Der skal drages omsorg for en regelmæssig kontrol af, den i pkt.1) omhandlede anordning virker som den skal, ved at prøve den på andre frekvenser end den radiotelefoniske nødfrekvens ved anvendelse af en passende kunstig antenne. En undtagelse skal dog gøres for radiotelefonisk nødudstyr, der kun har den radiotelefoniske nødfrekvens; i så fald skal der anvendes en passsende kunstig antenne.

i) Hovedmodtageren skal have tilstrækkelig følsomhed til at

j) Der skal til stadighed, når skibet er i søen, være tilstrækkelig

k) Reserveanlægget skal være forsynet med en energikilde, som er

l) i) Reserveenergikilden skal fortrinsvis bestå af akkumulatorbatterier, som kan oplades ved hjælp af skibets elektriske anlæg; den skal under alle omstændigheder hurtigt kunne tages i brug og levere strøm til reservesenderen og reservemodtageren i mindst seks timer i træk under normale driftsforhold og desuden til de yderligere belastninger, der er nævnt i litra m) og n) ( 50).

m) Reserveenergikilden skal benyttes til drift af reserveanlægget og

r) , hvis den er elektrisk drevet.

n) Uanset bestemmelserne i litra m) kan administrationen tillade, at

o) Reserveenergikilden og dens strømstavle skal være anbragt så højt

p) Når skibet er i søen, skal alle akkumulatorbatterier, hvadenten de

q) Man skal på enhver måde søge at fjerne årsagerne til

r) Foruden midler til manuel udsendelse af det radiotelegrafiske

s) I søen skal reservesenderen, hvis den ikke benyttes til

t) Alt udstyr, som indgår i radiotelegrafanlægget, skal være

u) Uanset bestemmelserne i dette kapitels § 4, kan administrationen,

Sejladsens betryggelse

Sejladsens betryggelse

a) Det påhviler føreren af ethvert skib, som møder is eller vrag af

b) Enhver kontraherende regering skal træffe alle fornødne

c) Befordring af meldinger om de omhandlede farer sker uden udgift

d) Alle radiomeldinger, som udsendes i henhold til litra a), skal

Transport af korn og anden letforskydelig ladning

Transport af korn og anden letforskydelig ladning

AFSNIT A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER § 1. Anvendelsesområde § 2. Definitioner § 3. Trimning af korn § 4. Krav til stabilitet i ubeskadiget tilstand § 5. Langskibsskodder og skålformet trimning § 6. Fastgøring § 7. Fødekasser og trunke § 8. Fælles lastning § 9. Anvendelse af afsnit B og C § 10. Godkendelse § 11. Oplysninger om kornlastning § 12. Ækvivalens § 13. Undtagelser for visse rejser AFSNIT B. BEREGNING AF ANTAGNE KRÆNGNINGSMOMENTER Afdeling I. Beskrivelse af de antagne tomrum og metoder til beregning af stabilitet i ubeskadiget tilstand Afdeling II. Antaget volumetrisk krængningsmoment for et fyldt lastrum Afdeling III. Antaget volumetrisk krængningsmoment for fødekasser og trunke Afdeling IV. Antaget volumetrisk krængningsmoment for delvis fyldte lastrum Afdeling V. Alternative lastearrangementer for eksisterende skibe AFSNIT C. ARRANGEMENT OG SIKRING Afdeling I. Arrangementets styrke (A) Almindelige bestemmelser (B) Inddelinger belastet på begge sider (C) Inddelinger kun belastet på den ene side (D) Skålformet sikring med sækkelast (E) Skålformet sikring med løst korn (F) Sikring af lugedæksel i fyldte lastrum Afdeling II. Sikring af delvis fyldte lastrum (A) Bånd- eller wiresurringer (B) Overstuvning (C) Korn i sække § 14. Transport af anden let forskydelig ladning

Transport af korn

Transport af korn

, skal indeholde oplysning om den fastgørelsesmetode, som den udstedende administration anser for nødvendig. Afdeling II. Sikring af delvis fyldte lastrum. (A) Bånd- eller wiresurringer krængningsmomenter i »delvis fyldte lastrum«, skal disse fastgøres således: i) kornet skal trimmes og jævnes ud, indtil dets overflade er let hævet, hvorefter det skal tildækkes med separationsdug af sækkelærred, presenninger eller tilsvarende materiale. ii) Separationsdug og/eller presenninger skal overlappe med mindst 1,8 m. iii) To faste lag af 25 mm x 150-300 mm uhøvlet bygningstømmer skal anbringes over hinanden, således at det øverste lag, der skal placeres langskibs, sømmes fast til det nederste lag, der skal placeres tværskibs. Der kan i stedet benyttes eet fast lag af 50 mm bygningstømmer, der anbringes langskibs og fastsømmes til oversiden af en 50 mm bunddrager med en bredde af mindst 150 mm.Bunddragerne skal strække sig i rummets fulde bredde og skal være anbragt med mellemrum af højst 2,4 m. Anvendelsen af andre materialer kan godkendes, hvis administrationen skønner, at det påtænkte arrangement kan sidestilles med det ovenfor nævnte. iv) Til surringer kan anvendes stålwire (19 mm diameter eller tilsvarende), dobbelt stålbånd (50 mm x 1,3 mm med en brudstyrke på mindst 5000 kg) eller kæde af tilsvarende styrke og strammet fast ved hjælp af en 32 mm vantskrue. Når der anvendes stålbånd, kan vantskruen på 32 mm erstattes af en patentstrammer, der bruges i forbindelse med en låseanordning, forudsat at der findes egnede skruenøgler i fornødent omfang til opsætningen; endvidere skal der anvendes mindst tre spænderinge til fastgøring af enderne. Når der anvendes stålwire, skal der bruges mindst fire klemmer til at danne øjer i surringerne. v) Før lastningen tilendebringes, skal surringerne fastgøres forsvarligt til konstruktionen ved et punkt ca. 450 mm under den forventede endelige kornoverflade ved hjælp af en 25 mm sjækel eller en spanteklo af tilsvarende styrke. vi) Afstanden mellem surringerne må højst være 2,4 m, og hver surring skal understøttes af en strø fastsømmet på toppen af den langskibsliggende planke. Denne strø skal bestå af mindst 25 mm x 150 mm bygningstømmer eller tilsvarende og skal strække sig over rummets fulde bredde. vii) Under rejsen skal surringen efterses regelmæssigt og strammes om nødvendigt. (B) Overstuvning Hvor korn i sække eller anden egnet ladning benyttes for at sikre »delvis fyldte lastrum«, skal den frie kornoverflade dækkes med separationsdug eller lignende eller med et passende underlag. Sådanne underlag skal bestå af strøer anbragt med mellemrum af højst 1,2 m og med 25 mm planker lagt ovenpå med mellemrum af højst 100 mm. Underlag kan bestå af andre materialer, forudsat at disse efter administrationen skøn er lige så gode. (C) Korn i sække Korn i sække skal føres i solide sække, der er godt fyldt og forsvarligt lukket.

a) Når der benyttes bånd- eller wiresurringer for at modvirke

Oplysninger om kornlastning Disse oplysninger skal være tilstrækkelige til, at skibsføreren for alle rimelige lasteforhold kan bestemme krængningsmomenterne som følge af kornets forskydning, beregnet i henhold til dette kapitels afsnit B. De skal omfatte følgende: kontraherende regering der handler på administrationens vegne; i) kurver eller tabeller der for hvert lastrum angiver kornets krængningsmomenter ved hel eller delvis fyldning eller en kombination deraf herunder indflydelsen af midlertidige arrangementer; ii) tabeller over de højest tilladelige krængningsmomenter eller andre oplysninger, der er tilstrækkelige til, at skibsføreren kan påvise, at skibet opfylder kravene i dette kapitels § 4, litra c); iii) nærmere oplysning om materialedimensionerne af eventuelle midlertidige indretninger og, hvor dette er påkrævet, de foranstaltninger, der er nødvendige for at opfylde kravene i afdeling I (E) i dette kapitels afsnit C; iv) typiske lastekonditioner ved afgang og ankomst, og om nødvendigt, de mest ugunstige mellemkonditioner under rejsen; v) et gennemarbejdet eksempel til vejledning for skibsføreren; vi) lasteinstruktioner i form af meddelelser, der giver en kort oversigt over kravene i dette kapitel. af en kontraherende regering på administrationens vegne: i) skibets hoveddata; ii) skibets letvægt og tyngdepunktets lodrette afstande over basislinie (moulded) midtskibs (KG); iii) tabel over korrektioner for fri væskeoverflade; iv) kapaciteter og tyngdepunkter.

a) Oplysninger, der skal godkendes af administrationen eller af en

b) Oplysninger, som skal kunne accepteres af administrationen eller

a) Beregningen af krængningsmomenter, der skyldes en forskydning af

b) Beskrivelsen af kornoverfladens bevægelsesmønster, som skal

c) For at påvise, at stabiliteteskriterierne i dette kapitels § 4,

1. Hvor

1. Kurven for den oprettende arm skal udledes af isokline kurver i tilstrækkeligt antal til nøjagtigt at definere de her krævede kurver og skal omfatte isokline kurver med vinkler på 12 grader og 40 grader.

d) I »delvis fyldte lastrum« skal virkningen af den lodrette

e) Der kan benyttes enhver anden lige så effektiv metode til

a) Kornoverfladens bevægelsesmønster refererer sig til et tværskibs

b) Det antagne tværskibs krængningsmoment på grund af kornets

c) Den kornoverflade, der fremkommer efter forskydningen, skal

d) Ved beregningen af det maksimale tomrumsareal, som kan opstå bag

e) Det samlede areal af de oprindelige og af de endelige tomrum skal

f) Et ikke gennemgående langskibsskod skal anses for effektiv over

a) Foran for og agten for lugeåbninger: i) hvis et lastrum har to eller flere hovedluger, hvorigennem lastning kan finde sted, skal dybden af tomrummet under dæk for den eller de dele, der er beliggende mellen sådanne lugeåbninger, bestemmes ved at benytte afstandene målt for- og agterover indtil midtpunktet mellem lugeåbningerne. ii) Efter den antagne forskydning af kornet skal det endelige tomrumsmønster være som angivet i fig. 2 nedenfor:

1. hvis det maksimale tomrumsareal, der kan dannes mod drageren ved B, har et mindre rumindhold end det oprindelige tomrumsareal under AB, dvs. AB x Vd, skal det overskydende areal antages at flytte sig henimod det endelige tomrum på den højre side.

1. Hvis langskibsinddelingen ved C er anbragt i overensstemmelse med dette kapitel § 5, litra b) ii), skal den strække sig mindst 0,6 m under D eller under E, hvis dette giver den største dybde.

b) I og på siden af lugeåbninger:

1. AB Ethvert areal udover det, som kan dannes mod drageren ved B, flytter sig hen imod det endelige tomrumsareal i lugeåbningen.

1. CD Ethvert tomrumsareal større end det, som kan dannes mod drageren ved E, flytter sig hen imod det endelige tomrumsareal på den højre side.

1. Hvis et centerlinieskod er anbragt i overensstemmelse med dette kapitels § 5, litra b) ii), skal det strække sig mindst 0,6 m under H, eller J, hvis dette giver den største dybde.

1. Det overskydende tomrumsareal fra AB flytter sig fra den lave sides halvdel af lugeåbningen, hvor der dannes to særskilte tomrum, nemlig eet mod centerlinieskoddet og eet mod lugesidekarmen og lugesidedrageren på den høje side.

1. Hvis man danner en skålformet fordybning ved hjælp af sække eller en skålformet trimning mod løst korn i en lugeåbning, skal det ved beregningen af tværskibs-krængningsmomentet antages, at en sådan indretning mindst svarer til et centerlinieskod.

a) Uden effektive centerlinieskodder: i) Under det øverste dæk - som for enkeltdæksindretning, jfr. dette afsnits afdeling II (B). ii) Under andet dæk - det tomrumsareal, som kan flytte sig fra den lave side, dvs. det oprindelige tomrumsareal minus arealet mod lugesidedrageren, antages at flytte sig således: Halvdelen mod det øverste dæks lugeåbning og resten i lige store mængder mod den høje side på henholdsvis øverste dæk og andet dæk. iii) Under det tredje og lavere dæk - de tomrumsarealer, der kan flytte sig fra den lave side af hvert af disse dæk, antages at flytte sig i lige store dele til alle tomrummene under dækkene på den høje side og til tomrummet i lugeåbningen på øverste dæk.

b) Med effektive centerlinieskodder, der strækker sig op til

c) Med effektive centerlinieskodder, der ikke strækker sig op i det

A) PASSENDE ANBRAGTE FØDEKASSER I SIDERNE (se fig. 5).

a) fødekasserne strækker sig i dækkets fulde længde, og at åbningerne

b) hver fødekasses rumindhold svarer til rumindholdet af tomrummet

a) Uden hensyn til bestemmelserne i dette kapitels afsnit B kan løst

b) Administrationen eller en kontraherende regering på

a) Alle »fyldte lastrum« skal være udstyret med skodder i

b) Alle luger til »fyldte lastrum« skal være lukket og dækslerne

c) Alle frie kornoverflader i »delvis fyldte lastrum« skal være

d) Under hele rejsen skal metacenterhøjden efter korrektion for

a) Træmaterialer

b) Tilladte spændinger.

c) Andre materialer

d) Støtter i) Medmindre der er taget forholdsregler til at forhindre, at støtternes ender løsnes fra deres spor, skal hver af disse spor være mindst 75 mm dybe. Hvis en støtte ikke er sikret foroven, skal den øverste sidestøtte eller stag anbringes så nær ved støttens top som muligt. ii) Anordningerne for indsættelse af slingreskodder ved at fjerne en del af tværsnittet i en støtte skal være således indrettet, at det lokale spændingsniveau ikke bliver for stort. iii) Ved beregningen af det maksimale bøjningsmoment i en støtte, som afstiver et skod, der kun er belastet på den ene side, skal det normalt antages, at støttens ender ikke er indspændt. Hvis en administration finder det godtgjort, at der i praksis vil opnås en antaget indspændingsgrad, kan der dog tages hensyn til enhver reduktion af det maksimale bøjningsmoment, der er en følge af den indspændingsgrad, der er tilvejebragt i støttens ender.

e) Sammensatte tværsnit.

f) Delskodder.

a) PLANKER i) Planker skal have en tykkelse af mindst 50 mm, skal opbygges korntæt og, om nødvendigt, afstives med støtter. ii) Den maksimale spændevidde af planker, der ikke er afstivet, skal være følgende i forhold til deres tykkelse: Tykkelse Maksimal uafstivet spændvidde 50 mm 2,5 m 60 mm 3,0 m 70 mm 3,5 m 80 mm 4,0 m Hvis der benyttes større tykkelser end de anførte, skal den maksimale uafstivede spændvidde være direkte proportional med forøgelsen af tykkelsen. iii) Enderne af alle planker skal være forsvarligt understøttet med en bærelængde af mindst 75 mm.

b) ANDRE MATERIALER.

c) STØTTER i) Stålstøtter, der benyttes til afstivning af skodder, der er belastet på begge sider, skal have et modstandsmoment bestemt af W = a x W1, hvor W = modstandsmomenter i cm3; a = vandret spændvidde mellem støtter i meter. Modstandsmomentet pr. meter spændvidde W1 skal mindst være det, der udledes af formlen: W1 = 14,8 (h1 - 1,2) cm3 pr. meter; hvor h1 er den lodrette, uafstivede spændvidde i meter og skal anses for maksimumsafstanden mellem to efter hinanden følgende stag eller mellem staget og den ene eller den anden ende af støtten.Hvor denne afstand er mindre end 2,4 m, skal det respektive modstandsmoment beregnes, som om den faktiske afstand var 2,4 m. ii) Modstandsmomenterne for træstøtter bestemmes ved at multiplicere de tilsvarende modstandsmomenter for stålstøtter med 12,5. Hvis der benyttes andre materialer, skal modstandsmomentet mindst være det, der kræves for stål forøget efter forholdet mellem de tilladelige spændinger for stål og spændingen for det anvendte materiale. I disse tilfælde skal man endvidere være opmærksom på de enkelte støtters relative stivhed for at sikre, at udbøjningen ikke er for stor. iii) Den vandrette afstand mellenm støtter skal være således afpasset, at plankerne uafstivede spændevidder ikke overstiger den i litra a) ii) angivne maksimale spændevidde. d) SIDESTØTTER i) Hvor der anvendes sidestøtter af træ, skal de være i eet stykke og forsvarligt fastgjort i hver ende og støttet mod faste dele af skroget, men må dog ikke hvile direkte på skibets yderklædning. ii) Under iagtagelse af bestemmelserne i pkt. iii) og iv) skal sidestøtter af træ mindst have følgende størrelse: Længde af støtter Rektangu- Diameter i meter lært af cirkulært tværsnit tværsnit mm mm 3 m eller derunder 150 x 100 140 Over 3 m, men ikke over 5 m 150 x 150 165 Over 5 m, men ikke over 6 m 150 x 150 180 Over 6 m, men ikke over 7 m 200 x 150 190 Over 7 m, men ikke over 8 m 200 x 150 200 Over 8 m 200 x 150 215 Sidestøtter med en længde af 7 m eller derover skal være forsvarligt forbundet nogenlunde midt på længden. iii) Når den vandrette afstand mellem støtterne afviger væsentligt fra 4 m, kan disses inertimomenter ændres direkte proportionalt. iv) Hvor sidestøttens vinkel fra vandret overstiger 10 grader, skal sidestøtten have en dimension, der ligger umiddelbart over den efter pkt. ii) krævede; dog må sidestøttens vinkel fra vandret i intet tilfælde overstige 45 grader.

e) STAG

a) Langskibsinddelinger

b) TVÆRSKIBSINDDELING

c) LODRET FORDELING AF BELASTNINGERNE.

d) STAG ELLER SIDESTØTTER

D) Skålformet sikring med sækkelast

a) Den skålformede fordybning skal fores med et materiale, som

b) I stedet for det i litra a) nævnte materiale, kan der benyttes et

c) Den skålformede fordybning skal fyldes med løst korn og fæstnes

d) Benyttes der mere end eet lag materiale til foring af

e) Toppen af fordybningen skal være på højde med underkanten af

Definitioner I DETTE KAPITEL SKAL NEDENSTÅENDE UDTRYK FORSTÅS SOM FØLGER: »LASTELINIEKONVENTIONEN«: - DEN INTERNATIONALE LASTELINIEKONVENTION AF 5. APRIL 1966. »LÆNGDE«: - SOM DEFINERET I LASTELINIEKONVENTIONENS TILLÆG I, REGLEMENT 3 (1), »NYT SKIB«: - ET SKIB, HVIS KØL ER LAGT, ELLER SOM ER PÅ ET TILSVARENDE BYGGESTADIUM, PÅ ELLER EFTER DEN 21. JULI 1968. ET SKIB INDKØBT FRA UDLANDET EFTER DEN 21. JULI 1968 VIL I DET VÆSENTLIGE BLIVE BETRAGTET SOM »NYT SKIB«. »ADMINISTRATION«: - VED ADMINISTRATIONEN I LASTELINIEKONVENTIONEN FORSTÅES »DIREKTORATET«.

Anvendelsesområde ALLE SKIBE - JFR. DOG STK. 2 - ER UNDERKASTET LASTELINIEKONVENTIONENS BESTEMMELSER MED HENSYN TIL BYGNING, UDRUSTNING OG DRIFTSMÆSSIGE BETINGELSER OG SKAL VÆRE FORSYNET MED INTERNATIONALT LASTELINIECERTIFIKAT (1966).

UNDTAGEN FRA DEN I STK. 1 NÆVNTE FORPLIGTELSE ER: a. NYE SKIBE UNDER 24 M LÆNGDE b. EKSISTERENDE SKIBE UNDER 150 TONS BRUTTO, HVIS FARTSOMRÅDE UDELUKKENDE OMFATTER FART ØST FOR LINDESNÆS - TEXEL. c. SKIBE, HVIS FARTSOMRÅDE UDELUKKENDE OMFATTER FART INDENFOR LINIERNE KULLEN - GILBJERGHOVED OG FALSTERBO - STEVNS FYR.

ALLE SKIBE SKAL PÅ FOR- OG AGTERSTÆVN HAVE DYBGANGSMÆRKER I DECIMETER OG EVENTUELT TILLIGE I FEET.

Internationalt lasteliniecertifikat INTERNATIONALT LASTELINIECERTIFIKAT (1966) UDSTEDES PÅ GRUNDLAG AF DE FOR ANSÆTTELSE AF FRIBORD FORETAGNE OPMÅLINGER, BEREGNINGER OG UNDERSØGELSER (FRIBORDSSYN). ER SKIBE FORSYNET MED INTERNATIONALT LASTELINIECERTIFIKAT(1966) UDSTEDT AF EN FREMMED REGERINGSMYNDIGHED ELLER AF ET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB, KAN NYT CERTIFIKAT UDSTEDES PÅ GRUNDLAG AF ET SÅDANT CERTIFIKAT. CERTIFIKATET GIVES GYLDIGHED FOR ET TIDSRUM AF HØJST 5 ÅR REGNET FRA DATOEN FOR FØRSTE ELLER PERIODISKE SYN (NEDENFOR KALDET GRUNDDATO).

Internationalt undtagelseslasteliniecertifikat TIL SKIBE DER I OVERENSSTEMMELSE MED LASTELINIEKONVENTIONENS ARTIKEL 6 AF DIREKTORATET ER FRITAGET FOR FULDTUD AT OPFYLDE LASTELINIEKONVENTIONENS BESTEMMELSER UDSTEDT ET INTERNATIONALT UNDTAGELSES-LASTELINIECERTIFIKAT (1966).

Certifikater gyldighed SKIBE DER ER UDSTYRET MED INTERNATIONAL LASTELINIECERTIFIKAT (1966) ELLER MED INTERNATIONALT UNDTAGELSES-LASTELINIECERTIFIKAT (1966) SKAL HVERT ÅR I TIDSRUMMET 3 MÅNEDER FØR OG 3 MÅNEDER EFTER CERTIFIKATETS GRUNDDATO UNDERKASTES SYN FOR AT SIKRE, AT DER VED SKROG ELLER OVERBYGNINGER IKKE ER FORETAGET FORANDRINGER, DER PÅVIRKER FRIBORDSBEREGNINGEN, OG AT a. ÅBNINGERS BESKYTTELSE, b. RÆKVÆRK, c. LÆNSEPORTE OG d. ADGANG TIL MANDSKABSRUM ER VEDLIGEHOLDT I FYLDESTGØRENDE STAND.

ENDVIDERE SKAL DE I STK. 1 NÆVNTE SKIBE FORINDEN CERTIFIKATETS UDLØB UNDERKASTES SYN TIL SIKRING AF, AT SKIBE I HENSEENDE TIL KONSTRUKTION, MATERIALER, MATERIALEDIMENSIONER, UDSTYR OG INDRETNING I DET HELE FORTSAT OPFYLDER LASTELINIEKONVENTIONENS FORSKRIFTER. EFTER AFHOLDT SYN MED TILFREDSSTILLENDE RESULTATER UDSTEDES NYT CERTIFIKAT FOR SKIBET. DET SAMME GÆLDER, NÅR DER VED SKROG ELLER OVERBYGNINGER FORETAGES FORANDRINGER, DER NØDVENDIGGØR TILDELING AF FORØGET FRIBORD.

EFTER ET I HENHOLD TIL STK. 1 AFHOLDT SYN MED TILFREDSSTILLENDE RESULTAT GIVES CERTIFIKATET PÅTEGNING OM, AT SKIBET VED SYNET ER FUNDET AT OPFYLDE DE GÆLDENDE BESTEMMELSER I LASTELINIEKONVENTIONEN. ET CERTIFIKAT, DER IKKE KAN PÅTEGNES, SKAL ANNULERES.

KAN NYT CERTIFIKAT SOM NÆVNT I STK. 2 IKKE UDSTEDES INDEN UDLØBET AF DET FOR SKIBET UDSTEDTE CERTIFIKAT, KAN CERTIFIKATET EFTER ET I OVERENSSTEMMELSE MED STK. 2 AFHOLDT SYN MED TILFREDSSTILLENDE RESULTAT GIVES PÅTEGNING OM FORLÆNGET GYLDIGHED I INDTIL 5 MÅNEDER.

Passagerskibe PASSAGERSKIBE, DER IKKE ER OMFATTET AF BESTEMMELSERNE I § 2 I DETTE KAPITEL, SKAL VÆRE FORSYNET MED LASTELINIER OG FRIBORDSCERTIFIKAT I HENHOLD TIL NEDENSTÅENDE. DET SAMME GÆLDER ETHVERT SKIB, DER UDEN AT VÆRE PASSAGERSKIB ANVENDES TIL REGLMÆSSIG BEFORDRING AF PASSAGERER.

VED BEREGNING AF FRIBORD OG VED ANBRINGELSE AF LASTELINIEMÆRKER PÅ SKIBE NÆVNT I STK. 1 GÆLDER LASTELINIEKONVENTIONENS BESTEMMELSER I DET OMFANG, DET ER MULIGT UNDER HENSYN TIL SKIBETS ANVENDELSE.

FOR ÅBNE PASSAGERSKIBE, D.V.S. SKIBE DER IKKE VED HELDÆK ER BESKYTTET MOD SØENS INDTRÆNGEN, FASTSÆTTES FRIBORDET AF DIREKTORATET. SÅDANNE SKIBE PÅMÆRKES LASTELINIE UDEN CIRKELRING. FRIBORDET AFSÆTTES FRA OVERKANTEN AF ESSINGEN PÅ SKIBETS HALVE LÆNGDE.

Eksisterende skibe ET EKSISTERENDE SKIB, DER OMFATTES AF §§ 2-6, MEN SOM IKKE OPFYLDER REGLEMENTERNE I LASTELINIEKONVENTIONENS TILLÆG I, HELT ELLER DELVIS, SKAL OPFYLDE DE AF DIREKTORATET FASTSATTE MINDRE VIDTGÅENDE KRAV, DER MINDST SVARER TIL, HVAD ET SKIB I INTERNATIONAL FART SKULLE OPFYLDE FØR 21. JULI 1968. TIL ET EKSISTERENDE SKIB KAN DER IKKE STILLES KRAV OM FORØGET FRIBORD, MEDENS EN REDUKTION AF DET HIDTIL TILDELTE FRIBORD SKAL VÆRE BETINGET AF, AT SKIBET FULDTUD OPFYLDER LASELINIEKONVENTIONENS KRAV.

Udstedelse af og påtegning på certifikater DE I DETTE KAPITEL OMHANDLEDE CERTIFIKATER OG PÅTEGNINGER PÅ CERTIFIKAT UDFÆRDIGES AF DIREKTORATET ELLER PÅ DETTES VEGNE AF DANSK UDENRIGSREPRÆSENTATION ELLER AF ET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB. INTERNATIONALT LASTELINIECERTIFIKAT (1966) KAN ENDVIDERE UDFÆRDIGES FOR DANSK SKIB UNDER ANVENDELSE AF DEN I LASTELINIEKONVENTIONENS ARTIKEL 17 NÆVNTE FREMGANGSMÅDE (UDSTEDELSE AF CERTIFIKAT VED EN ANDEN REGERING).

DE OMHANDLEDE SYN FORETAGES AF STATENS SKIBSTILSYN, ET ANERKENDT KLASSIFIKATIONSSELSKAB, EN FREMMED REGERINGSMYNDIGHED ELLER DERTIL AF DIREKTORATET BEMYNDIGEDE PERSONER ELLER INSTITUTIONER.

DE OMHANDLEDE CERTIFIKATER ELLER PÅTEGNINGER PÅ CERTIFIKATET UDFÆRDIGES I EN AF DIREKTORATET FASTSAT ELLER GODKENDT FORM.

Særlige bestemmelser for skibe indrettet til transport

Særlige bestemmelser for skibe indrettet til transport

DEFINITIONER I DETTE KAPITEL FORSTÅS VED: »GASKODEN FOR EKSISTERENDE GASTANKSKIBE«. DEN AF ORGANISATIONEN UDGIVNE »CODE FOR EXISTING SHIPS CARRYING LIQUIFIED GASES IN BULK« MED DE SENEST FASTSATTE ÆNDRINGER. »EKSISTERENDE GASTANKSKIBE«. ET SKIB, DER ER INDRETTET TIL AT MEDFØRE FLYDENDE GAS SOM DEFINERET I

2.1 I GASKODEN FOR EKSISTERENDE GASTANKSKIBE, OG SOM I ØVRIGT ER OMFATTET AF BESTEMMELSERNE I KODENS § 1.2. »GASKODEN«( 63). DEN AF ORGANISATIONEN UDGIVNE »CODE FOR THE CONSTRUCTION AND EQUIPMENT OF SHIPS CARRYING LIQUIFIED GASES IN BULK« MED DE SENEST FASTSATTE ÆNDRINGER. »GASTANKSKIB«. ET SKIB, DER ER INDRETTET TIL AT MEDFØRE FLYDENDE GAS SOM DEFINERET I

2.1 I GASKODEN, OG SOM I ØVRIGT ER OMFATTET AF BESTEMMELSERNE I KODENS § 1.2. »KEMIKALIEKODEN«( 63). DEN AF ORGANISATIONEN UDGIVNE »CODE FOR THE CONSTRUCTION AND EQUIPMENT OF SHIPS CARRYING DANGEROUS CHEMICALS IN BULK« MED DE SENESTE FASTSATTE ÆNDRINGER. »KEMIKALIETANKSKIB«. ET SKIB, DER ER INDRETTET TIL AT MEDFØRE FLYDENDE KEMIKALIER SOM DEFINERET I § 1.4.1 I KEMIKALIEKODEN. Almindelige bestemmelser

1. Reglerne gælder for passagerskibe i international

fart uanset størrelse, og for lastskibe i international fart på 500 register

tons brutto og derover, jfr. dog pkt. 2, 3, 3a og 4 nedenfor samt reglernes

kapitel I, § 3, a.

1. Bestemmelserne i reglernes kapitel V, §§ 11, 12,

17, 18, 19-1, 19-2, 20 og 21, om skibsfartens betryggelse gælder, hvor intet

andet er anført, for alle skibe, uanset størrelse og fartsområde. Se i øvrigt

indledningen til kap. V.

4a. Skibstilsynets meddelelser C, omhandlende lastskibe på 20 tons og

derover i indenrigs fart samt lastskibe på 20 tons og derover, men under 500

tons, i international fart og Skibstilsynets meddelelser D, omfattende

passagerskibe på 20 tons og derover i indenrigs fart træder i kraft den 1.

marts 1985. Fra samme dato bortfalder for de nævnte skibsgrupper det ovenfor

under pkt. 2, 3, 3a og 4 anførte.

1. Overtrædelse af reglerne kan i medfør af § 28 i lov

om skibes sikkerhed m.v. straffes med bøde eller hæfte.

1. Reglerne, bortset fra kapitel IX, trådte i deres

oprindelige form i kraft den 1. juli 1982. Ændringer i reglesættet bliver

udsendt som rettelsesblade, hvoraf det første trådte i kraft den 2. oktober

1983, og det andet træder i kraft den 1. september 1984. Oplysninger om

fremtidig udsendelse af rettelsesblade vil med ikrafttrædelsestidspunkt m.v.

blive offentliggjort i »Skibstilsynets Meddelelser« og i

»Efterretninger for Søfarende«.

1. I overensstemmelse med almindelige regler og

principper i internationale konventioner skal eksisterende skibe kun opfylde

nye konstruktionsmæssige krav, når dette udtrykkeligt er anført i den enkelte

bestemmelse.

1. Efter indledningen er optrykt en fortegnelse over

de i medfør af lov om skibes sikkerhed m.v. udstedte eller opretholdte

bekendtgørelser, der er gældende for de i pkt. 1 nævnte skibe.

1. Bestemmelserne er i det væsentlige udformet på

baggrund af den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv på

søen (SOLAS) 1974 med tilhørende protokol (1978) og rettelser (1981) og udgør

samtidig den danske oversættelse af konventionen.

1. Danske regler, som udfylder, udbygger eller

afviger fra bestemmelserne i SOLAS og MARPOL, er trykt med store bogstaver.

1. Hvor det i SOLAS eller MARPOL er fastsat, at

administrationen kan undtage fra eller fravige bestemte krav, er en eventuel

generel undtagelse anført som særlig dansk regel. I de øvrige tilfælde må

ansøgning om undtagelse eller fravigelse indsendes til direktoratet for

statens skibstilsyn. Spørgsmålet om fravigelse af de særlige danske regler

afgøres ligeledes af direktoratet. De af direktoratet således trufne

afgørelser vil kunne indankes for industriministeriet.

1. Udover at tjene som iværsksættelse af SOLAS 74 med

tilhørende protokol (1978) og rettelser (1981) og dele af MARPOL 73 med

tilhørende protokol (1978) for de berørte danske skibe, udgør disse regler

samtidig en samling af stort set alle regler for bygning af og udstyr i

passagerskibe i international fart, uanset størrelse, og for lastskibe i

international fart på 500 register tons brutto og derover.

KAPITEL V SEJLADSENS BETRYGGELSE Indledning §§ 1-10, 13-16 og 19 a)-d) er alene medtaget for fuldstændighedens skyld, idet disse forhold er reguleret ved lov om skibsfartens betryggelse og de i medfør af denne lov udfærdigede bekendtgørelser, hvortil der henvises. §1. Anvendelsesområde a) Medmindre andet udtrykkeligt er bestemt i dette kapitel, finder dette kapitel anvendelse på alle skibe på alle rejser, bortset fra krigsskibe og skibe, der alene besejler de store nordamerikanske indsøer og de vandveje, der løber ud i eller støder op til dem, så langt øst på som den nedre udmunding af St. Lambertslusen ved Montreal i provinsen Quebec i Canada. b) UANSET AT KONVENTIONEN I DETTE KAPITEL OMFATTER ALLE SKIBE UANSET STØRRELSE OG FARTSOMRÅDE, RETTER UDSTYRSKRAVENE I §§ 12, 21 OG 22 I DENNE MEDDELSE SIG ALENE TIL LASTSKIBE PÅ 500 REGISTERTONS BRUTTO OG DEROVER SAMT PASSAGERSKIBE UANSET STØRRELSE, NÅR DE BENYTTES TIL INTERNATIONALE REJSER. FOR SÅ VIDT ANGÅR UDSTYRSKRAV TIL LASTSKIBE UNDER 500 REGISTERTONS BRUTTO SAMT TIL PASSAGERSKIBE UANSET STØRRELSE I INDENRIGS FART HENVISES TIL DE FOR DE PÅGÆLDENDE SKIBE GÆLDENDE REGLER ( 56) § 2. Faremeldinger. a) Det påhviler føreren af ethvert skib, som møder is eller vrag af farlig beskaffenhed eller enhver anden umiddelbar fare for sejladsen eller en tropisk storm, eller som møder lufttemperaturer under frysepunktet i forbindelse med kuling, der forårsager svære isdannelser på overbygninger eller vind af styrke 10 (25 m/sek.) eller derover efter Beufort's skala, som der ikke er modtaget stormvarsel om, at give melding herom ved alle midler, der står til hans rådighed, til skibe i nærheden samt til de kompetente myndigheder på det første sted på kysten, som han kan komme i forbindelse med. Formen, under i hvilken meldingen gives, er ikke obligatorisk. Den kan udsendes enten i klart sprog (helst på engelsk) eller ved brug af den internationale signalbog. Den bør udsendes til alle skibe i nærheden og til det første sted på kysten, der kan opnås forbindelse med, med anmodning om vidersendelse til de rette myndigheder. b) Enhver kontraherende regering skal træffe alle fornødne foranstaltninger for at sikre, at en modtaget melding om nogle af de farer, der er anført i litra a), straks bringes til rette vedkommendes kundskab og sendes til andre interesserede regeringer. c) Befordring af meldinger om de omhandlede farer sker uden udgift for de pågældende skibe. d) Alle radiomeldinger, som udsendes i henhold til litra a), skal indledes med sikkerhedssignalet ved anvendelse af den fremgangsmåde, der er foreskrevet i radioreglementet, som defineret i kapitel IV §

KAPITEL IX Forebyggelse af olieforurening fra skibe AFSNIT I ALMINDELIGE BESTEMMELSER