Lov om ændring af ligningsloven (Lejeværdi af egen bolig m.v.)
Skatteministeriet
LOV nr 125 af 31/03/1982 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 404 af 30. juli 1981, foretages følgende ændringer: 1. I § 4B, stk. 1, indsættes efter "ejendomsværdien" og "§ 14, stk. 6": ", reguleret efter vurderingslovens § 2A". 2. § 4B, stk. 2, ophæves. 3. §§ 15A - 15L ophæves, og i stedet indsættes: "§ 15A. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes lejeværdien af bolig i egen ejendom, jfr. § 4, stk. 1, litra b, 2. pkt., i statsskatteloven. Stk. 2. For ejendomme, der kun indeholder e<n selvstændig lejlighed, som tjener til bolig for ejeren, opgøres beregningsgrundlaget for lejeværdien efter §§ 15B og 15C. Stk. 3. For tofamilieshuse, som tjener til bolig for ejeren, opgøres beregningsgrundlaget efter § 15D. Stk. 4. For stuehuse til landbrugsejendomme m.v., som tjener til bolig for ejeren, opgøres beregningsgrundlaget efter § 15E. Stk. 5. For visse ejendomme, som både benyttes erhvervsmæssigt og tjener til bolig for ejeren, opgøres beregningsgrundlaget efter § 15F. Stk. 6. Lejeværdien for de i stk. 2-5 nævnte ejendomme beregnes efter §§ 15G og 15H. § 15B. For ejendomme, som kun indeholder e<n selvstændig lejlighed, beregnes lejeværdien på grundlag af den senest forud for indkomstårets begyndelse ansatte ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2A. Stk. 2. Anvender den skattepligtige et andet indkomstår end kalenderåret (forskudt indkomstår), beregnes lejeværdien på grundlag af den ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2A, der er ansat senest forud for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for. Stk. 3. Er der inden udgangen af indkomståret afholdt udgifter på mere end 200.000 kr. til forbedring af grund eller bygninger eller opførelse af nye bygninger, og indgår værdien af forbedringerne m.v. ikke i en ejendomsværdi, der er ansat før indkomstårets begyndelse, forhøjes det i stk. 1 nævnte beregningsgrundlag med 80 pct. af de afholdte udgifter. § 15C. For ejendomme, for hvilke der ikke inden indkomstårets begyndelse var ansat nogen ejendomsværdi, herunder for grunden, opgøres beregningsgrundlaget som 70 pct. af anskaffelsessummen. Er der afholdt udgifter som nævnt i § 15B, stk. 3, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beregningsgrundlag med 80 pct. af udgifterne. Ved opgørelse af beregningsgrundlaget efter denne paragraf finder § 15B, stk. 2, tilsvarende anvendelse for skattepligtige, der anvender forskudt indkomstår. § 15D. For tofamilieshuse, for hvilke vurderingsrådet efter vurderingslovens § 33, stk. 6, fordeler ejendomsværdien på ejendommens to selvstændige lejligheder, opgøres beregningsgrundlaget som nævnt i §§ 15B og 15C. Ved opgørelsen skal der dog kun tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens lejlighed. Stk. 2. Ved forhøjelse efter § 15B, stk. 3, tages der alene hensyn til de udgifter, der vedrører ejerens lejlighed, og ved anvendelse af § 15C regnes med anskaffelsessummen og eventuelle udgifter vedrørende ejerens lejlighed. § 15E. For stuehuse med tilhørende grund og have til landbrugsejendomme m.v., for hvilke vurderingsrådet efter vurderingslovens § 33, stk. 4, fordeler ejendomsværdien og grundværdien på ejendommens stuehus m.v. og på den øvrige ejendom, opgøres beregningsgrundlaget som nævnt i §§ 15B og 15C. Ved opgørelsen skal der dog kun tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der er henført til stuehuset m.v. Stk. 2. Ved forhøjelse efter § 15B, stk. 3, tages der alene hensyn til de udgifter, der vedrører stuehuset m.v., og ved anvendelse af § 15C regnes med anskaffelsessummen og eventuelle udgifter vedrørende stuehuset m.v. § 15F. For ejendomme, som indeholder e<n eller to selvstændige lejligheder, og som i væsentligt omfang benyttes erhvervsmæssigt, således at vurderingsrådet efter vurderingslovens § 33, stk. 5, fordeler ejendomsværdien på den del, der tjener til bolig for ejeren, og på den øvrige del af ejendommen, opgøres beregningsgrundlaget som nævnt i §§ 15B og 15C. Ved opgørelsen skal der dog kun tages hensyn til den del af ejendomsværdien, der er henført til ejerens bolig. Stk. 2. Ved forhøjelse efter § 15B, stk. 3, tages der alene hensyn til de udgifter, der vedrører ejerens bolig, og ved anvendelse af § 15C regnes med anskaffelsessummen og eventuelle udgifter vedrørende ejerens bolig. § 15G. Lejeværdien beregnes som 2,5 pct. af den del af det efter §§ 15B-15F opgjorte beregningsgrundlag, der ikke overstiger et grundbeløb på 646.300 kr., og 7,5 pct. af resten. Grundbeløbet reguleres efter udskrivningslovens § 4. Stk. 2. Er den skattepligtige eller den med denne samlevende ægtefælle inden udgangen af kalenderåret fyldt 67 år, nedsættes de i stk. 1 nævnte 2,5 pct. til 1,2 pct. Det samme gælder for en efterlevende ægtefælle, som ikke opfylder aldersbetingelsen, hvis denne efter den anden ægtefælles død bliver boende i en ejendom, som har tilhørt en af ægtefællerne og før dødsfaldet omfattedes af disse beregningsregler på grund af den afdøde ægtefælles alder. Bestemmelsen i 2. pkt. gælder dog ikke, såfremt den efterlevende ægtefælle har indgået nyt ægteskab inden kalenderårets begyndelse. Stk. 3. Den lejeværdi, der er beregnet efter stk. 1 eller 2, skal nedsættes, i det omfang den overstiger lejeværdien for det forudgående indkomstår med mere end 3.500 kr. Dog kan nedsættelse kun ske, i det omfang lejeværdien efter stk. 1 og 2 overstiger det forudgående indkomstårs lejeværdi med mere end 20 pct. Stk. 4. Stk. 3 gælder dog ikke for følgende ejendomme: 1. Ejendomme, hvis beregningsgrundlag skal opgøres efter § 15B, stk. 3, eller § 15C. 2. Ejendomme, for hvilke lejeværdien nedsættes eller forhøjes efter § 15H. 3. Ejendomme, som den skattepligtige ikke har ejet i hele indkomståret og hele det forudgående indkomstår, eller som ikke i hele denne periode har tjent ham til bolig. At ejendommen overtages til hensidden i uskiftet bo eller ved skifte af et dødsbo udlægges til den efterlevende ægtefælle, anses i denne forbindelse ikke for ejerskifte. § 15H. Den efter § 15G beregnede lejeværdi nedsættes eller forhøjes forholdsmæssigt, hvis ejendommen i indkomståret har tjent til bolig for ejeren i et andet omfang end forudsat ved den vurdering m.v. eller vurderingsfordeling, der efter §§ 15B-15F danner grundlag for lejeværdiberegningen. Der bortses dog fra uvæsentlige afvigelser. § 15I. §§ 15A-15H gælder også, hvor en ejendom tjener til bolig for en skattepligtig, der ejer ejendommen i sameje med andre. Påhviler det imidlertid den skattepligtige at betale en leje til medejere, skal den beregnede lejeværdi nedsættes med lejen. Lejeværdien efter § 15G skal dog mindst udgøre en så stor del af hele den beregnede lejeværdi, som svarer til den skattepligtiges andel af ejendommen. § 15J. Ved opgørelse af den skattepligtige indkomst kan ejere af ejendomme, der tjener til bolig for ejeren, og som indeholder e<n eller to selvstændige lejligheder, foretage et standardfradrag, jfr. dog stk. 7 og § 15K. Stk. 2. For enfamilieshuse og for stuehuse som nævnt i § 15E er fradraget 1 pct. af det beregningsgrundlag, der benyttes ved beregning af lejeværdien for det pågældende år, jfr. dog stk. 4. Stk. 3. For ejendomme med to selvstændige lejligheder er standardfradraget 1 pct. af den senest forud for indkomstårets begyndelse ansatte ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2A, jfr. dog stk. 4. Er der inden udgangen af indkomståret afholdt udgifter på mere end 200.000 kr. til forbedring af grund eller bygninger eller opførelse af nye bygninger, og indgår værdien af forbedringerne m.v. ikke i en ejendomsværdi, der er ansat før indkomstårets begyndelse, forhøjes det i 1. pkt. nævnte beregningsgrundlag med 80 pct. af de afholdte udgifter. Var der ikke inden indkomstårets begyndelse ansat nogen ejendomsværdi for ejendommen, herunder for grunden, beregnes fradraget som 1 pct. af et beløb svarende til 70 pct. af anskaffelsessummen og 80 pct. af eventuelt afholdte udgifter. Stk. 4. Fradraget, der beregnes særskilt for hver ejendom, udgør mindst 400 kr. pr. selvstændig lejlighed og kan ikke overstige 2.000 kr. pr. selvstændig lejlighed. Har ejendommen ikke været i den skattepligtiges besiddelse i hele det pågældende indkomstår, nedsættes det nævnte standardfradrag forholdsmæssigt. Stk. 5. Af udgifter vedrørende de nævnte ejendomme kan herudover alene fradrages renter af indestående prioriteter samt reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Stk. 6. Stk. 1-5 gælder, uanset om den skattepligtige har udlejet sin bolig i ejendommen en del af indkomståret. Stk. 7. For ejerlejligheder, der tjener til bolig for ejeren, kan kun fradrages de udgifter, som er nævnt i stk. 5, jfr. dog § 15K, stk. 2. Der indrømmes ikke standardfradrag. § 15K. For bygninger, der er undergivet fredning i henhold til bygningsfredningsloven, kan foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter vedrørende ejendommen, og der ydes ikke standardfradrag. For fredede ejerlejligheder gælder dog § 15J, stk. 7. Stk. 2. For ejendomme som nævnt i § 15F foretages fradrag for de faktiske driftsudgifter, der kan henføres til den del af ejendommen, der benyttes erhvervsmæssigt. § 15L. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes en ejerlejlighed til den ansatte ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2A, jfr. § 14, nr. 1, i statsskatteloven. Ved formueopgørelsen medregnes eller fradrages endvidere værdien af lejlighedsejerens andel i formue eller gæld, der tilhører eller påhviler den i lov om ejerlejligheder omhandlede ejerforening. Stk. 2. De ejendomme, der er omfattet af § 15B, stk. 3, og § 15J, stk. 3, 2. pkt., skal ved formueopgørelsen medregnes til den senest forud for indkomstårets udløb ansatte ejendomsværdi, reguleret efter vurderingslovens § 2A, med tillæg af 80 pct. af de afholdte udgifter. De ejendomme, der er omfattet af § 15C og § 15J, stk. 3, 3. pkt., skal medregnes med 70 pct. af anskaffelsessummen og med tillæg af 80 pct. af eventuelle udgifter som nævnt i § 15B, stk. 3, og § 15J, stk. 3, 2. pkt." 4. § 15M ophæves. 5. I § 18B, stk. 1, 2 og 3, indsættes efter "ejendomsværdi": ", reguleret efter vurderingslovens § 2A,". 6. § 18C affattes således: "§ 18C. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregnes ejendomme, som omfatter mindst 25 ha skov, til værdien opgjort efter § 18B med et nedslag i ejendomsværdien, reguleret efter vurderingslovens § 2A, på 30 pct. af den af vurderingsmyndighederne til skov henførte del af den således regulerede ejendomsværdi."
(Stk. 3)
§ 2. Stk. 1. Loven har virkning fra og med indkomståret 1982. Stk. 2. For skattepligtige, der anvender forskudt indkomstår, har loven virkning fra og med det indkomstår, der træder i stedet for kalenderåret 1982. Stk. 3. Ejere af ejendomme, der tjener til bolig for ejeren og i overvejende grad anvendes erhvervsmæssigt, og ejere af stuehuse som nævnt i § 15E kan i stedet for standardfradrag foretage fradrag for de driftsudgifter, der er afholdt inden udløbet af kalenderåret 1982. pre_paragraph (Lejeværdi af egen bolig m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
Givet på Christiansborg slot, den 31. marts 1982, den 31. marts 1982 MARGRETHE R.
Metadata
- Type
- Lov
- År
- 1982
- Ikrafttrædelsesdato
- 19. august 1999