Bekendtgørelse om udstykningsarbejder m. v.

Matrikulære arbejder udføres af landinspektører, jfr. landinspektørlovens § 4 og udstykningslovens §§ 5, 18 og 28. Landinspektøren er ansvarlig for afsætning, afmærkning og opmåling af skel m. v., for beregning af arealer og i øvrigt for udførelsen af de i denne bekendtgørelse omhandlede arbejder efter de nærmere angivne regler.

Landinspektøren skal sørge for, at der i sager om udstykning m. v., der indsendes til landbrugsministeriet, matrikeldirektoratet, foreligger oplysninger og erklæringer efter de regler, der er fastsat i medfør af udstykningslovens § 8 og landbrugslovens § 31.

Grundmateriale til matrikulære sager

Grundmateriale til matrikulære sager

Som grundlag for udarbejdelse af en matrikulær sag skal der foreligge følgende materiale:

1. Matrikelkortkopi, der kan rekvireres i matrikeldirektoratet.

1. Tidligere målinger til ejendommens skel. Oplysninger om mål kan rekvireres i matrikeldirektoratet.

1. Fikspunktskitser. Fikspunkter er nummereret inden for opmålingsdistrikter, jfr. § 11. Kopier af fikspunktskitser for punkter med numre fra 001 til 010 og fra 801 til 1000 rekvireres i Geodætisk Institut. For punkter med numre fra 011 til 800 og fra 1001 til 9000 rekvireres skitserne i matrikeldirektoratet. Der findes oversigtskalker i målforholdet 1:100.000 over de fikspunkter, som Geodætisk Institut har etableret. På disse kalker kan der være henvisning til specialkalker i større målforhold. Kopier af oversigtskalker kan rekvireres i Geodætisk Institut. Hvis landinspektøren er opmærksom på, at der foregår større terrestriske eller fotogrammetriske opmålinger i området, må han søge nærmere oplysning om fikspunkter m. v. i matrikeldirektoratet.

1. Matriklens arealangivelse for de berørte matr.nre. Rekvisition kan afgives til matrikeldirektoratet i form af svarbrevkort.

1. Ejendomsattest, jfr. udstykningslovens § 42. Attesten kan rekvireres på kommunens ejendomsskattekontor.

Inden landinspektøren begynder arbejdet med en matrikulær sag, bør han undersøge tingbogen med hensyn til adkomst- og servitutforhold for de berørte ejendomme.

Særlige regler om fastsættelse af skel

Særlige regler om fastsættelse af skel

Ved markarbejdet skal landinspektøren undersøge, om skelforholdene er i overensstemmelse med matriklens dokumenter.

Hvis der ikke er overensstemmelse mellem skellet i marken og det skel, der fremkommer ved afsætning på grundlag af ældre mål eller matrikelkortkopien, eller hvis der i øvrigt er tvivl om skellets rette beliggenhed, må naboejerne inddrages i forhandlingerne. Landinspektøren må derefter tage stilling til, om forholdet kan søges ordnet efter reglerne om berigtigelse af matrikelkortet, reglerne om skelforandring, eventuelt udstykning, eller om nødvendigt efter reglerne om skelsætning.

Ejendomsgrænsen mod søterritoriet antages at være den linie, hvortil højeste daglige vandstand når. Ud mod det åbne hav vil daglig højvandslinie ofte være kendelig ved en stribe af opskyllede havalger, småsten m. v. På steder, hvor strandengenes vegetation går jævnt over i en sumpvegetation af siv og tagrør, regnes daglig højvandslinie at falde sammen med den yderste grænse for enggræsser og strandplanter, medens tilstødende område, der alene er bevokset med siv og tagrør, betragtes som en del af søterritoriet (forstranden). I Sønderjylland gælder særlige forhold. Strandbredden er her normalt offentlig ejendom.

Søer og naturlige vandløb antages, medmindre særlige forhold gør sig gældende, at høre til de tilgrænsende ejendomme, således at der til hver af bredejendommene hører den del, der ligger ejendommen nærmere end nogen anden.

Hvis der i skellet mellem to ejendomme er anlagt et vandløb (kanal) afhænger dets tilhørsforhold af den aftale eller kendelse, som er truffet forud for anlægget. Hvis en aftale eller kendelse ikke findes, og der ikke er andre forhold, som angiver skellets beliggenhed, anvendes reglen i stk. 4.

Skellet mod en offentlig vej, der ikke er udskilt i matriklen, fastsættes efter de almindelige retsregler, herunder reglerne om hævd. Vejarealet skal søges udskilt eller holdes samlet under en af parcellerne, jfr. § 49, stk. 3.

Nye skel må ikke lægges på langs i veje, medmindre særlige forhold taler for det.

Ved udstykning m. v. under eller i nærheden af højspændingsledninger skal bestemmelserne i stærkstrømsreglementet iagttages.

Skelafmærkning m. v.

Skelafmærkning m. v.

Nye skel og skel, der berigtiges, skal afmærkes således, at skellets forløb er entydigt fastlagt i marken. Det samme gælder øvrige skel omkring parceller (excl. restparcellen), der er bebygget eller agtes anvendt til bebyggelse, industri, idrætsanlæg, oplagsplads e.l. eller agtes forenet med ejendomme med tilsvarende anvendelse.

Knækpunkter i skel, herunder treskelpunkter, der målsættes i et sådant omfang, at de senere kan genafsættes, skal altid afmærkes, medmindre der alene er tale om indlægningsmål eller overførte ældre mål, og der er oplysning på målebladet i overensstemmelse med reglerne i § 21, stk. 2.

Skel, der er skarpt defineret ved mur, støbning, plankeværk e.l. eller falder sammen med en labil grænse, f. eks. grænsen mod søterritoriet, skal ikke afmærkes, jfr. § 21, stk. 3.

Skel, der bortfalder, og skel mellem matr.nre., der samnoteres, skal heller ikke afmærkes.

Skelmærker skal anbringes således, at midteraksen er i skellinien. Alle knækpunkter, herunder tangentpunkter, skal afmærkes.

I skellinien må afstanden mellem skelmærkerne ikke overstige 100 m. I bakket terræn skal skelmærkerne anbringes således, at man kan se fra et mærke til det næste. Er skellinien en kurve, må pilhøjden mellem to skelmærker højst være 0,10 m. Er en kurveradius mindre end 15 m, eller forløber skellinien i en kurve parallelt med anlagt kantsten i en afstand indtil 3 m, er det dog tilstrækkeligt at afmærke et mellempunkt. Mål til mellempunkter samt parallelafstande skal angives på målebladet, jfr. § 21.

I tilfælde, hvor afmærkning af et skelpunkt vanskeligt lader sig udføre, eller hvor mærket vil være udsat for at lide overlast, skal skelmærket anbringes i skellinien i passende afstand fra skelpunktet, dog ikke under 1 m. Afstanden skal angives på målebladet, jfr. § 21.

Skelmærker skal i almindelighed anbringes således, at 5-10 cm er over terræn. På steder, hvor mærkerne kan virke generende for færdsel eller landbrugsdrift, må de anbringes med overkant i eller under terræn. Dybden under terræn skal angives på målebladet, jfr. § 21. Inden afmærkningen foretages, må landinspektøren være opmærksom på, om der findes underjordiske kabler e.l. Skelmærkers art

Til afmærkning af skel skal anvendes følgende former for skelmærker:

1. Armerede betonpæle. Mindste dimension: 6 x 6 x 60 cm.

1. Betonblokke. Mindste dimension: 12 x 12 x 50 cm. Blokken skal være forsynet med et cirkulært hul til markering af skelpunktet.

1. Jernrør. Mindste længde: 60 cm, mindste lysning: 2,5 cm, mindste godstykkelse: 2,5 mm; eller mindste længde: 80 cm, mindste lysning: 2 cm, mindste godstykkelse: 2,5 mm.

1. Træpæle af eg, lærk eller trykimprægneret fyr. Mindste dimension: 8 x 8 x 80 cm. Sådanne pæle bør kun anvendes i klit- og mosearealer.

1. Bolt eller plade med skeltegn. Disse mærker anvendes, når et skel går over større jordfaste sten eller gennem mur o.l.

1. Sikrede skelmærker, hvorved forstås de under nr. 1, 2 eller 3 nævnte skelmærker suppleret med underjordisk afmærkning af varigt materiale.

Andre former for skelmærker må kun anvendes, hvis de forinden er godkendt af matrikeldirektoratet.

Skelmærker skal være kendetegnet enten ved at være forsynet med ordet »Skel« og en krone eller ved, at der på mærket er fastgjort en metalbolt eller metalplade med dette skeltegn. Forskellige bestemmelser om skelafmærkning og skelerklæringer m.v.

Når der er foretaget afmærkning af et nyt skel eller af et skel, der berigtiges, må parterne underskrive en erklæring om, at de godkender skellet, som det fremtræder i marken.

Når der er foretaget afmærkning i andre skel, skal landinspektøren orientere naboejerne, hvis

1. skellet ikke tidligere er fastlagt ved mål, eller

1. skellet er fastlagt ved mål, der er ældre end 20 år, og skellet tillige er blindt eller fremtræder utydeligt i marken.

Bestemmelserne i stk. 1 og stk. 2, nr. 1, gælder ligeledes, når skel, der er skarpt defineret ved mur, støbning, plankeværk e.l., målsættes i et sådant omfang, at de senere kan genafsættes.

Med hensyn til erklæring fra ejerne ved udskillelse af areal til offentlig vej henvises til §§ 51 og 52. Med hensyn til erklæring fra parterne i forbindelse med ansøgning om notering i matriklen af supplerende måling til skel henvises til § 45. Ved arealomlægning som følge af ekspropriation eller kendelse fra offentlig myndighed skal ejerne ikke afgive erklæring om skellene.

Er der ikke indgået handel om en parcel, som ønskes frastykket, skal dette fremgå af ejerens erklæring om skellene.

Hvis skelafmærkning ikke er foretaget ved sagens indsendelse til matrikeldirektoratet, skal det være angivet på målebladene, hvornår og hvordan afmærkningen vil blive foretaget. Parterne må i stedet for erklæringen i stk. 1 underskrive en erklæring om, at de godkender skellene, således som de er fastlagt ifølge målebladet, og at de er gjort bekendt med, hvornår og hvordan afmærkningen vil blive foretaget.

Hvis det viser sig umuligt at gennemføre afmærkningen af skellene som planlagt, skal der for de parceller, der berøres af ændringen, indhentes erklæring fra parterne om, at de godkender afmærkningen, således som den nu er foretaget i marken. Erklæringen skal indsendes til matrikeldirektoratet sammen med en kopi af målebladet, hvor den ændrede afmærkning er vist.

Opmåling m.v.

Opmåling m.v.

Landinspektøren er efter de almindelige regler for landinspektøransvar ansvarlig for rigtigheden af instrumenter og måleredskaber, der anvendes ved opmålingsarbejder.

Om justering og teknisk eftersyn af instrumenter og måleredskaber gælder i øvrigt bestemmelserne i lov om mål og vægt. Netetablering

Ved indmåling af skel i byzone eller sommerhusområde, jfr. lov om by- og landzoner, skal der etableres et fikspunktsystem i marken, medmindre et sådant system allerede findes. Det samme gælder i områder, der påtænkes overført til byzone eller sommerhusområde.

Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ved skelforandringer og andre mindre matrikulære forandringer og heller ikke ved udstykning af en ejendom i to byggegrunde, der ikke kan forventes videreudstykket.

I landzone skal der etableres fikspunkter, hvis målingen omfatter mere end 4 parceller (excl. restparceller), der er bebygget eller agtes anvendt til bebyggelse, industri, idrætsanlæg, oplagsplads e.l. Det samme gælder, hvis målingen omfatter offentlige vejstrækninger, kanaler e.l., der er mere end 200 m lange.

Nye fikspunkter skal indmåles ved en selvstændig netmåling, der kan danne et overbestemt grundlag for beregning af punkternes koordinater og for tilknytning til allerede etablerede systemer. Blinde polygontræk, blinde polære bestemmelser e.l. må kun anvendes undtagelsesvis. De i marken målte størrelser angives i en koordinatberegning, jfr. § 23.

Nye fikspunkter skal tilknyttes allerede etablerede systemer, hvis afstanden mellem systemernes opmålingsområder er mindre end 200 m. Er målingens udstrækning større end 2000 m, skal der foretages tilknytning til fikspunkter inden for en afstand af 500 m fra det anvendte fikspunktsystem.

Ved indpasning i allerede etablerede systemer skal der udvælges fikspunkter med hensigtsmæssig beliggenhed og med koordinater af god kvalitet. Landinspektøren kan anmode matrikeldirektoratet om at foretage en vurdering af indpasningspunkter og beregningsmetode.

Hvis en polygons samlede længde er større end 2000 m, bør der foretages supplerende målinger, særlig til polygonens midte.

Hvis der er risiko for, at nye fikspunktmærker vil lide overlast under byggemodning e.l., kan etableringen af fikspunktsystemet udskydes på vilkår, der i det enkelte tilfælde fastsættes af matrikeldirektoratet. Afmærkning og indmåling af fikspunkter

Fikspunkter skal afmærkes på så sikker og varig måde som muligt. Afmærkning skal ske med godkendte fikspunktmærker, jfr. bilag 1, figur 1-6. Andre former for fikspunktmærker må kun anvendes, hvis de forinden er godkendt af matrikeldirektoratet.

De fikspunktmærker, der er vist i bilag 1, figur 1-5, samt andre godkendte fikspunktmærker, der bærer mærket MV, må kun anvendes til afmærkning af fikspunkter, der nummereres og registreres, jfr. § 11, stk. 1.

Placeringen af fikspunktmærker på privat ejendom bør ske efter aftale med ejeren, jfr. udstykningslovens § 42b, stk. 2.

Placering af fikspunktmærker i offentlig vej bør ske efter aftale med vejbestyrelsen.

Ved anbringelse af fikspunktmærker må der tages hensyn til eventuelle underjordiske kabler o.l.

Skarpt definerede punkter på varige bygninger, f.eks. murhjørner over sokkel, kan anvendes som fikspunkter.

For senere at kunne kontrollere, om fikspunktmærker er flyttet, skal de indmåles i forhold til nærliggende punkter på terrængenstande af varig karakter eller til nærliggende sikrede skelmærker, jfr. § 6, stk. 1, nr. 6. Der skal normalt være tale om punkter eller mærker inden for 50 m. Målingen skal være så omfattende, at kontrollen kan udføres, selv om et af støttepunkterne er forsvundet. Ved indmåling i forhold til bygningshjørner e.l. skal længden af de bygningssider, der udgår fra det benyttede hjørne, også måles. Findes der ikke terrængenstande og skelmærker i tilstrækkeligt omfang, skal der etableres det nødvendige antal punkter, f.eks. ved brug af visermærker, skinnestykker eller betonplader med midterhul og jernrør. Det må påses, at punktafmærkningen ikke er til fare for trafikken. Hvis indmålingen ikke giver en bekvem mulighed for at opsøge fikspunktet, må beliggenheden yderligere bestemmes i forhold til master, kilometersten, levende hegn, fjerntliggende bygninger o.l. iøjenfaldende terrængenstande ved flugt- og skridtmåling, evt. suppleret med eller erstattet af en kortfattet beskrivelse.

Afmærkning kan undlades, hvis der polært fra fikspunktet er indmålt mindst 4 nærliggende, varige punkter, f.eks. bygningshjørner, der er jævnt fordelt omkring fikspunktet, eller hvis fikspunktet er sikret tilsvarende ved en anden opmålingsmetode. Ved indmåling af bygningshjørner e.l. skal længden af de bygningssider, der udgår fra det benyttede hjørne, også måles. Målingerne skal angives på fikspunktskitsen, jfr. § 22.

Hvis det konstateres, at et fikspunktmærke er forsvundet eller flyttet, skal der ske indberetning til matrikeldirektoratet om, at mærket er tabtgået. Hvis punktets beliggenhed i marken ikke kan fastlægges med fornøden sikkerhed, må det indberettes, at punktet ikke kan retableres. Nummerering af fikspunkter

Fikspunkter, som matrikeldirektoratet har godkendt, skal nummereres og registreres. Som grundlag for nummereringen er hele landet inddelt i opmålingsdistrikter. Grænserne for distrikterne er angivet på Geodætisk Instituts kort over opmålingsdistrikter og vil kun undtagelsesvis blive ændret.

Punktnumrene er treledede. De to første led betegner opmålingsdistriktet, og det sidste led nummeret inden for opmålingsdistriktet.

Nye punktnumre rekvireres i matrikeldirektoratet. Rekvisitionen skal indeholde oplysning om antallet af nye punkter og om opmålingsdistrikt. I tvivlstilfælde kan vedlægges et kort, hvorpå de nye punkters beliggenhed er angivet. Indmåling af skel m.v.

Når der er etableret et fikspunktsystem i marken, skal nye skel og skel, der berigtiges, fastlægges ved mål i forhold til dette. Tilknytningen skal fremgå af de mål eller koordinater, der angives på målebladet.

Ved fastlæggelse af nye skel og skel, der berigtiges, skal der indmåles så mange eksisterende, veldefinerede skelpunkter, at de nye skel kan overføres på matrikelkortet under hensyn til kortets indkrympning. Det må om nødvendigt efterprøves, om disse punkter ligger rigtigt på matrikelkortet. Til støtte for indlægningen kan anvendes et oprettet flyvefoto i matrikelkortets målforhold.

Ved opmåling af samlede vej- og vandløbsstrækninger skal indmåles så mange eksisterende, veldefinerede skelpunkter, at indlægningen på matrikelkortet kan ske med den nødvendige nøjagtighed. Bagskel for byggegrunde må således indmåles i nødvendigt omfang.

Nye skel og skel, der berigtiges, skal fastlægges ved mål således, at de senere kan genafsættes.

Hvis punkter i andre skel afmærkes, skal de fastlægges tilsvarende, når de ikke er fastlagt ved mål i en sag, der tidligere er indsendt til matrikeldirektoratet.

Målingen skal være så omfattende, at arealberegning kan udføres i overensstemmelse med reglerne i § 16, stk. 1.

Målingen skal altid omfatte bygninger, hegn, fikspunktmærker og andre terrængenstande af varig karakter nær ved de skel, som målsættes.

Ved målingen skal tidligere målsatte skelpunkter fastholdes, medmindre der er tale om skel, der berigtiges. Vedrørende supplerende målinger henvises til § 45.

Målingen til parceller (excl. restparcellen), der er bebygget eller agtes anvendt til bebyggelse, industri, idrætsanlæg, oplagsplads e.l. eller agtes forenet med ejendomme med tilsvarende anvendelse, skal være så omfattende, at parcellerne kan konstrueres, skellene kan genafsættes, og arealerne kan beregnes efter opmåling. Konstruktion, genafsætning og beregning skal kunne udføres efter de mål eller koordinater, der angives på målebladet.

Målingen til udskillelse af offentlige veje skal være så omfattende, at vejene kan konstrueres, og vejskellene kan genafsættes. Konstruktion og genafsætning skal kunne udføres efter de mål eller koordinater, der angives på målebladet. Kravene gælder dog ikke, når det fremgår af sagen, at vejskellene tidligere er fastlagt ved mål i forbindelse med udstykning e.l.

Ejendomsgrænsen mod søterritoriet indmåles i overensstemmelse med § 3, stk. 3. Den faktiske ejendomsgrænse i ferske vande, jfr. § 3, stk. 4, er ofte vanskelig at fastslå, og dens indmåling normalt uden praktisk betydning. Ved søer indmåles derfor grænsen mellem land og vand (ved almindelig sommervandstand). Ved vandløb med en bredde af 3 m og derover indmåles den øverste kant af skråning; ved vandløb med en bredde under 3 m indmåles ejendomsgrænsen (midtlinien), se dog § 3, stk. 5. Målingen til grænserne kan angives i form af en konstruktion eller erstattes af et oprettet flyvefoto, jfr. § 15. Det vil dog ofte være hensigtsmæssigt, at indmålingen af labile grænser sker i forhold til et fikspunktsystem.

Indlægning af forandringer på matrikelkortkopi

Indlægning af forandringer på matrikelkortkopi

På grundlag af målingen, jfr. §§ 12-14, overføres skel m.v. på matrikelkortkopien under hensyn til kortets indkrympning. Når det på grundlag af målene er kontrolleret, at de eksisterende skelpunkter ligger rigtigt på kortet, indlægges skel m.v. i forhold til disse punkter.

Hvis de nye skel er indmålt i forhold til et fikspunktsystem, der har dannet grundlag for matrikelkortets konstruktion, kan skellene indlægges alene i forhold til fikspunkterne.

Findes der er kvadratnet på matrikelkortet, skal alle punkter, der er koordineret i nettets system, indlægges i forhold til systemet.

Større konstruktioner (parceller, veje eller vandløb) bør under hensyntagen til matrikelkortets indkrympning nedfotograferes til kortets målforhold, og indlægningen foretages på grundlag af fotografiet. Matrikeldirektoratet foretager nedfotografering vederlagsfrit. Fotografiet skal indsendes med sagen.

Labile grænser kan indlægges på matrikelkortet på grundlag af en konstruktion eller et oprettet flyvefoto i matrikelkortets målforhold.

Når en konstruktion skal danne grundlag for indlægningen, må konstruktionen være udformet som et måleblad, jfr. § 21, i matrikelkortets målforhold eller større. Det er ikke nødvendigt at anføre mål til labile grænser på målebladet, men indlægningsmål skal anføres.

Når et flyvefoto skal danne grundlag for indlægningen, skal det oplyses, hvilke punkter flyvefotoet er oprettet over. Indlægningsmåling er i dette tilfælde i reglen overflødig, men angives der mål, må disse anføres på et måleblad, jfr. § 21.

Arealberegning

Arealberegning

Arealberegninger skal udføres sådan, at foreliggende materiale udnyttes bedst muligt. Beregningsgrundlaget (kort, konstruktion eller opmåling) for arealer, der fragår eller tilgår et matr.nr., må ikke være dårligere end beregningsgrundlaget for arealet af det pågældende matr.nr. Parceller (excl. restparcellen), der er bebygget eller agtes anvendt til bebyggelse, industri, idrætsanlæg, oplagsplads e.l. eller agtes forenet med ejendomme med tilsvarende anvendelse, skal beregnes efter opmåling.

Veje, der ved matrikuleringen i 1844 er optaget på matrikelkortet, er efter reglerne for matrikuleringsarbejdet betegnet som markvej, byvej, landevej eller hovedlandevej. Vejenes arealer er, uanset den faktiske bredde i marken, i almindelighed beregnet med følgende bredder: markvej 6 alen (3,77 m), byvej 12 alen (7,53 m), landevej 22 alen (13,81 m) og hovedlandevej 30 alen (18,83 m). Hvis de virkelige grænser for en ældre vej ikke er indmålt, beregnes arealet af vejen med den bredde, hvormed den er udlagt eller beregnet ved matrikuleringen. Beregnes en ældre vej med en bredde, der afviger fra den tidligere benyttede, skal der gives nærmere oplysning om forholdet, og bestemmelserne i §§ 46, 47 eller 49, må samtidig iagttages.

Arealer for parceller, der grænser til søer og naturlige vandløb, beregnes til den indmålte grænse, jfr. § 14, stk. 6. Med hensyn til vandløbsarealer henvises til § 19, stk. 5.

Udgør det areal, som fraskilles et matr.nr., over halvdelen af det hidtidige areal, skal landinspektøren nyberegne restparcellens areal. Beregningsgrundlaget må ikke være dårligere end beregningsgrundlaget for det hidtidige areal.

Når der i forbindelse med udstykning m.v. eller ved afgivelse af arealattest for hele matr.nre. beregnes et nyt areal, der er nøjagtigere end matriklens, skal matriklens areal berigtiges, jfr. § 44. Når arealberegningen er foretaget på grundlag af en matrikelkortkopi eller en konstruktion i matrikelkortets målforhold, skal matriklens areal søges berigtiget, hvis en afvigelse mellem dette areal og det beregnede areal overstiger følgende størrelser: Kortets målforhold 1:4000 1:2000 og derover Beregnet areal mindre end 1 ha 2 % 1 % Beregnet areal større end 1 ha 100 m2 50 m2 + 1 % + 1/2 % Hvis afvigelsen ikke overstiger disse størrelser, skal matriklens areal holdes. 2. afsnit Om form og indhold af dokumenter vedrørende udstykning m.v.

Kort

Kort

Til kort skal benyttes transparent materiale, der er godkendt af matrikeldirektoratet, eller tegnepapir af stofklasse I, styrkeklasse II, der er autoriseret til brug i statstjenesten.

Kortene skal være i standardformat A4 (21,0 cm x 29,7 cm) eller mangefold deraf, dog ikke større end A1 (59,4 cm x 84,1 cm).

Kort i større format end A3 (29,7 cm x 42,0 cm) må ikke foldes.

På kort bør anvendes standardskrift (DS 23.3). Kortets titel m.v. kan dog påføres med maskinskrift. Nordretning og målforhold skal angives, og kortet bør så vidt muligt være orienteret mod nord. Tegninger i forskellige målforhold på samme kort skal adskilles ved en stiplet, kraftig linie (stregpriklinie). Tegning og skrift skal være holdbar og egnet til reproduktion.

Kortets titel skal placeres i nederste venstre hjørne, og titlen skal indeholde den matrikulære betegnelse for det terræn, kortet omfatter.

På kortet skal anføres, hvornår og i hvilken anledning det er udfærdiget. Kortet skal underskrives af landinspektøren. Hovedkort

I sager om udstykning m.v. skal der udfærdiges et hovedkort på transparent materiale. Kortet fremstilles på en nøjagtig kopi af matrikelkortet.

Hovedkort er ikke nødvendigt i sager om fraskillelse af hele matr.nre. og andele i fælleslodder, hvis der ikke skal foretages forandringer på matrikelkortet.

I områder, hvor matrikeldirektoratet daglig fører originalen til matrikelkortet ajour (TA-områder), skal der til fremstilling af hovedkort anvendes en kopi af trykoriginalen. Kopien fremstilles af matrikeldirektoratet ved plankopiering og leveres kun som helkopi.

I TA-områder skal landinspektøren rekvirere en ny kopi, hvis der efter kopiens ajourføringsdato er godkendt matrikulære forandringer i det område, sagen vedrører. Hvis forandringerne er godkendt inden 3 måneder efter kopiens ajourføringsdato, kan landinspektøren dog selv foretage den nødvendige supplering. Suppleringen skal ske med sort tusch.

I TA-områder fremstilles hovedkortet ved at udskære det aktuelle område af kopien og sammenklæbe det med en tekstblanket, der er godkendt af matrikeldirektoratet. Området må ikke udskæres i mindre format end A5 (14,8 cm x 21,0 cm), og det skal sammenklæbes med tekstblanketten således, at kort og tekstblanket tilsammen bliver i et godkendt format, jfr. § 17, stk. 2. Til sammenklæbning skal anvendes en gennemsigtig tape, der er godkendt af matrikeldirektoratet.

Hovedkortet uden for TA-området fremstilles ved håndtegning med sort tusch. Tydelige xerokopier, fremstillet af matrikeldirektoratet, kan også anvendes. Endvidere kan den i stk. 5 nævnte tekstblanket anvendes.

Forandringer, der skal foretages på matrikelkortet, skal vises tydeligt på hovedkortet. Alle forandringer (nye skel, fikspunkter, veje, overstregninger osv.) samt parcelnumre og kredse om disse skal vises med rød tusch. Nye knækpunkter i skel, herunder treskelpunkter, angives med kredse. Mellempunkter i skellinier skal ikke vises på hovedkortet.

Hovedkortet skal omfatte de arealer, som forandringerne vedrører, og tilgrænsende arealer i det omfang, det er nødvendigt for at angive de faste skelpunkter, hvortil målingen er knyttet. Hvis det samlede areal, der fraskilles et matr.nr., udgør over halvdelen af det hidtidige areal, skal hele matrikelnummeret medtages på hovedkortet.

Det skal fremgå af hovedkortets titel, hvis kortet kun omfatter en del af et matr.nr.

Ved udstykning nummereres de parceller, hvori hvert matr.nr. deles, med 1 (restparcellen), 2, 3 osv. Parcel nr. 1 skal være den parcel, som ejendommens bygninger ligger på. Hvis ejendommen ikke er bebygget, skal den parcel, som ejeren beholder, have nr. 1. Parcellerne kan nummereres på anden måde, når særlige forhold taler for det, men nummereringen skal være entydig.

Parcelnumre skal så vidt muligt angives i kredse. Kredsene skal placeres, så der er plads til at anføre matr.nr. i parcellerne.

Ved omdeling og skelforandring m.v. betegnes arealer, der overføres fra et matr.nr. til et andet, med store bogstaver.

I sager om udstykning og udskiftning skal der udfærdiges et parcelkort for hver parcel, der søges fraskilt ejendommen. For parceller, der søges fraskilt forskellige ejendomme for at overdrages til samme køber, kan der udfærdiges et fælles parcelkort. Ved matrikulering skal der udfærdiges et parcelkort for hver ejendom, der søges særskilt matrikuleret.

Parcelkortet skal være en kopi af hovedkortets billede af parcellen, idet dog skel m.v., der bortfalder, ikke medtages.

Parcelkort kan fremstilles ved håndtegning med tusch eller ved reproduktion af et samlet kort over parcellerne i samme målforhold som hovedkortet. Kortbilledet skal fremtræde i sort. Hvis parcelkortet er fremstillet ved reproduktion, skal kortet suppleres med de særlige oplysninger for den parcel, kortet vedrører, og parcellens skel fremhæves med farveskygge. Der henvises til bilag 2.

Parcelkort skal i titlen have åben plads til tilføjelse af parcellens matr. nr. (litra). Foroven til venstre skal anføres oplysning om parcelnr. og det matr.nr., hvorfra parcellen er udstykket. Navnet på parcellens fremtidige ejer og parcellens eventuelle salgsnummer kan anføres foroven til højre. På parcelkortet skal være plads (3 cm x 8 cm) til matrikeldirektoratets attest.

Parcellens areal skal anføres under parcelkortets titel med oplysning om beregningsmåden. Består parcellen af flere lodder, skal både de enkelte lodders arealer og det samlede areal angives, jfr. § 24, stk. 5. Er der vist vej på parcellen, skal vejens areal angives, og det skal fremgå, at vejarealet er medregnet i parcellens areal (... m2, heraf vej ... m2). Grænser parcellen til et vandløb, der på grund af sin bredde er holdt uden for arealberegningen, jfr. § 16, stk. 3, skal der ved parcellens areal anføres: »excl. vandløb«. Er der målt til midten af vandløbet, skal parcellens bruttoareal altid angives. Hvis vandløbet er indtegnet på målebladet, kan der ved parcellens areal anføres: »incl. halvt vandløb«. Hvis det halve vandløbsareal er beregnet, kan det anføres. Det skal i så fald fremgå, at det er medregnet i parcellens areal (... m2, heraf vandløb ... m2).

Parcelkortet skal vedhæftes en kopi af målebladet. Hvis målebladet ikke er påført mål eller koordinater, skal der yderligere vedhæftes en kopi af den i § 21, stk. 4, nævnte koordinatliste eller en ekstraktliste, der indeholder koordinater til alle parcellens skelpunkter. På kortet skal der ved en påtegning henvises til kopien.

Oversigtskort

Oversigtskort

I sager om omlægning af jorder mellem landbrugsejendomme, herunder sammenlægning af hele landbrugsejendomme, skal der udfærdiges et oversigtskort.

Til oversigtskort skal benyttes udklip eller kopi af Geodætisk Instituts kort i målforhold 1:25.000 (4 cm kort). Hvis ejendommenes størrelse gør det nødvendigt, kan der anvendes opfotograferinger af disse korttyper, eller instituttets kortmanuskripter i målforholdet 1:10.000.

Oversigtskortet skal vise alle de lodder, der hører til de berørte ejendomme med angivelse af matr.nre. Beliggenheden af ejendommenes bygninger og den forbindelsesvej, der skal benyttes mellem bygningerne og tillagte jorder, skal fremhæves på kortet.

Hvis der er foretaget ændringer af veje, anlæg af nye veje eller ændret placering af bygninger m.v., efter at Geodætisk Instituts kort er fremstillet, skal oversigtskortet ajourføres i det omfang ændringerne vedrører ejendommene eller adgangs- og færdselsforholdene for ejendommene. Hvis landinspektøren er bekendt med, at der er truffet beslutning om gennemførelse af vejanlæg eller andre anlæg, der har betydning for sagen, skal anlæggets beliggenhed skitseres på oversigtskortet.

De enkelte ejendommes arealer før jordomlægningen vises med forskellige farver, og de arealer, der overføres fra en ejendom til en anden, fremhæves med skravering eller skygge af samme farve som den ejendom, arealerne tillægges. Hvor det er mere hensigtsmæssigt af hensyn til overskueligheden, kan forholdene vises på to kort (før og efter).

På oversigtskortet angives størrelsen af ejendommenes arealer før og efter jordomlægningen. Arealerne angives i ha med en decimal.

Opmålingsdokumenter

Opmålingsdokumenter

Mål, evt. i form af koordinater, til skel, bygninger m.v., jfr. §§ 12-14, skal angives på et måleblad. Ved angivelsen bør målingen ikke forvanskes af spændinger i allerede etablerede systemer eller af unøjagtigheder i ældre målinger.

På målebladet angives indlægningsmål med klamme om mål eller koordinater. Når mål eller koordinater til et punkt helt eller delvis er overført - eventuelt i omregnet form - fra en sag, der tidligere er indsendt til matrikeldirektoratet, markeres punktet med særlig signatur (f.eks. gl. mål).

Det skal fremgå af målebladet, hvordan skellet fremtræder i marken i de tilfælde, hvor afmærkning er undladt i henhold til reglerne i § 4, stk. 3.

På målebladet angives koordinater i en sorteret liste. Koordinater til punkter, der kun danner udgangssigte, markeres med særlig signatur (f.eks. udgs.). Er antallet af koordinater stort, kan de i stedet anføres i en særskilt, sorteret liste. Der skal i så fald tilføjes en gensidig, entydig henvisning mellem måleblad og koordinatliste. Koordinatlisten må kun omfatte punkter, der vedrører det tilhørende måleblad.

På målebladet skal foruden mål og koordinater angives nordretning, målforhold, målsatte punkter, punktnumre (herunder fikspunktnumre og hjælpepunktnumre), skelmærkers art (herunder om der er tale om ældre skelafmærkning, f.eks. gl. B), parcelnumre, kvadratnet, vejbredder, krumningsradier, rette og lige vinkler m.v.

Måleblade skal udfærdiges på en blanket, der er godkendt af matrikeldirektoratet. Målebladet skal være i de standardformater, der er nævnt i § 17, stk. 2, eller i formaterne 29,7 cm i højden og 39, 57, 75, 93, 111 eller 129 cm i bredden. Bredden 129 cm må dog kun benyttes i sager om udskillelse af offentlige veje, og da kun hvis en fløj på 18 cm hovedsagelig anvendes til angivelse af de koordinater, der hører til målebladet. Måleblade i format A3 og i format 29,7 cm x 39 cm skal være foldet i format A4 ved sagens indsendelse. Måleblade i større formater må ikke foldes, men skal indsendes i rulle.

Streg og skrift på målebladet skal være holdbar og egnet til reproduktion. Dansk Standard bør anvendes.

Ortogonal måling skal anføres efter reglerne i Dansk Standard.

Polær måling skal angives i et målebogsskema, der indtegnes på målebladet. De indmålte punkter nummereres, og i skemaet indføres stationsnummer, udgangssigte samt retninger og afstande til de indmålte punkter.

Tilknytningen til fikspunktsystemet skal fremgå af de mål eller koordinater, der anføres på målebladet. Når et areal er beregnet efter opmåling, skal der på målebladet angives så mange mål eller koordinater, at arealet kan beregnes deraf. Når et areal er beregnet efter konstruktion, skal sagen vedlægges kopi af konstruktionen, hvis denne ikke fremgår af målebladet.

Måleblade over parceller (excl. restparcellen), der er bebygget eller agtes anvendt til bebyggelse, industri, idrætsanlæg, oplagsplads e.l. eller agtes forenet med ejendomme med tilsvarende anvendelse, skal udfærdiges som konstruktioner i 1:1000 eller større målforhold. Det samme gælder for måleblade over samlede vejstrækninger, der udskilles som offentlig vej.

Når et nyt fikspunkt etableres, skal der udfærdiges en fikspunktskitse, der angiver, hvordan punktet er afmærket, nummereret og indmålt, jfr. §§ 10 og 11. På skitsen skal der endvidere anføres koordinater og nordretning, samt eventuelle oplysninger om matr.nr., husnummer, kilometrering o.l. Skitsen skal udfærdiges på en blanket, som er godkendt af matrikeldirektoratet. Streg og skrift skal være holdbar og egnet til reproduktion. Der anvendes signatur efter Dansk Standard. Fikspunkterne skal anføres i nummerfølge på blanketten. Koordinatberegninger m.v.

Retninger og vinkler skal angives i gon (nygrader).

I koordinatberegning vedrørende fikspunkter og andre netpunkter skal anføres koordinatsystem, opmålingsdistrikt, punktnumre, udgangskoordinater, målte størrelser, fejludtryk og beregnede koordinater. Beregningen skal afsluttes med en samlet koordinatliste, hvor punkterne opstilles i nummerorden. Det må oplyses, hvilken art måleudstyr der er anvendt. Hvis edm-udstyr er benyttet, må der endvidere redegøres for, hvilke korrektioner der er foretaget. Koordinatberegningen skal indsendes med den matrikulære sag. Beregningen skal vedlægges en skitse over punktnettet.

Beregninger og koordinatlister, der foreligger som edb-udskrifter, skal indsendes i en form, der er holdbar og egnet til reproduktion. Det bør normalt være den originale udskrift eller en kopi heraf, der indsendes. Kravet om standardformat, jfr. § 25, stk. 1, skal så vidt muligt overholdes. Angives koordinaterne på målebladet, jfr. § 21, stk. 1 og 6, bør det ske ved reproduktion af de originale udskrifter.

Skematisk redegørelse

Skematisk redegørelse

I sager om udstykning m.v. skal der udfærdiges en skematisk redegørelse.

Til redegørelsen skal benyttes en blanket, der er godkendt af matrikeldirektoratet.

Redegørelsen opstilles så vidt muligt efter følgende retningslinier. For alle matr.nre., der forandres, angives udgangsareal (matriklens areal). Der indledes med oplysning om matr.nre., som ønskes sammenlagt. Derefter gøres rede for tilgang eller afgang i arealer som følge af berigtigelse af matrikelkortet, udskillelse eller inddragelse af offentlig vej m.v., omdeling og skelforandring. Endvidere gøres der rede for optagelse og slettelse m.v. af veje med deraf følgende ændringer af vejarealer. Herefter anføres fremtidige arealer (herunder vejarealer) for de berørte matr.nre. Endelig gøres der rede for udstykning, matrikulering og udskiftning. I sager om jordomlægning mellem landbrugsejendomme bør redegørelsen afsluttes med en opstilling af ejendommenes matr.nre. og arealer, som de vil være efter omlægningen. Vejledende eksempler er optaget som bilag 3 og 4.

For hvert matr.nr. skal ejerens navn, stilling og adresse angives. For hver parcel, hvori et matr.nr. deles, angives parcelnummer, parcelkøberens navn, stilling og adresse samt oplysning om den anvendelse, der agtes gjort af parcellen, og om den skal forenes med anden ejendom. Hvis en ejendom, der suppleres, består af flere matr.nre., skal alle matr.nre. anføres, medmindre ejendomsattest er vedlagt. Der skal også gives oplysning om den fremtidige anvendelse af arealer, der overføres ved omdeling eller skelforandring, og af restparceller. Det skal udtrykkelig oplyses, om parcellerne skal bebygges. Hvis dette er tilfældet, skal der gives oplysning om bebyggelsens art og tilsigtede anvendelse. For bygninger til beboelse må oplyses, om de agtes anvendt til helårsbeboelse eller alene til sommer- og ferieophold. Skal bygningerne anvendes til helårsbeboelse, må det oplyses, om der er tale om parcelhusbebyggelse, tæt-lav bebyggelse eller etagebebyggelse. Tilsvarende oplysninger skal gives i tilfælde, hvor der allerede findes bygninger på en parcel.

Areal skal angives for alle parceller. For parceller (excl. restparcellen), der består af flere lodder, skal både de enkelte lodders arealer og det samlede areal angives. Vej- og vandløbsarealer angives som anført i § 19, stk. 5. Det skal oplyses, om arealerne er beregnet efter opmåling, efter konstruktion eller evt. efter kortet.

Bestemmelserne i stk. 4 og 5 anvendes tilsvarende ved fraskillelse af et helt matr.nr. fra en samlet fast ejendom samt ved matrikulering o.l.

Redegørelsen skal dateres og underskrives af landinspektøren.

Ansøgningers form og indhold

Ansøgningers form og indhold

Til ansøgninger om godkendelse af udstykninger m.v. benyttes det til brug i statstjenesten autoriserede papir af stofklasse I, styrkeklasse II, i standardformat dobbelt A4. Til erklæringer og attester benyttes autoriseret papir af stofklasse III, styrkeklasse III i standardformat A4.

Ansøgninger skal indeholde oplysning om sagens art (udstykning, skelforandring osv.), ejendommens matrikelbetegnelse, amt, kommune og opmålingsdistrikt. Det skal anføres, hvor mange bilag, der medfølger ansøgningen, heraf hvor mange, der indsendes i rulle, og om parcelkort ønskes attesteret. Særlige forhold, der skønnes af betydning for sagens bedømmelse, anføres i ansøgningen eller i den skematiske redegørelse. 3. afsnit De enkelte sagsarter

Udstykningssager

Udstykningssager

Ansøgning om udstykning, hvorved parceller af et matr.nr. fraskilles med egne matrikelbetegnelser, skal vedlægges: 1) skematisk redegørelse, jfr. § 24, 2) hovedkort, jfr. § 18, 3) parcelkort, jfr. § 19, 4) måleblad, jfr. § 21, 5) evt. fotografi af måleblad, jfr. § 15, stk. 4, 6) ejendomsattester, jfr. udstykningslovens § 42, 7) erklæring fra parterne om, at de bemyndiger landinspektøren til at ansøge landbrugsministeriet om udstykningen, og erklæring om skellene, jfr. § 7, 8) erklæring om parcellernes adgangsforhold, jfr. § 29, 9) evt. oversigtskort, jfr. § 20, og

1. opmålings- og beregningsdokumenter efter §§ 22 og 23.

Ved fraskillelse af en lod af et matr.nr., der grænser til restejendommen, skal landinspektøren ved eftermåling sikre sig, at der er overensstemmelse mellem matriklens dokumenter og de faktiske forhold for så vidt angår skellet mellem det areal, der fraskilles, og restejendommen, jfr. § 3.

Hvis en i marken afgrænset parcel af en fælleslod ønskes fraskilt, og alle hidtidige ejere af andele i fælleslodden fortsat skal have andel i restparcellen i samme forhold som hidtil i hele fælleslodden, må fraskillelsen ske ved udstykning. Skødet til køberen af den fraskilte parcel må udstedes af alle ejerne. Når en del af en fælleslod udlægges til en af ejerne som vederlag for hans hidtidige ideelle andel, er der derimod tale om partiel udskiftning, jfr. § 34, stk. 4. Hele matr.nre.

Ansøgning om udstykning, hvorved arealer, der i forvejen har egne matr.nre., fraskilles en samlet fast ejendom, skal vedlægges:

1. skematisk redegørelse, jfr. § 24,

1. parcelkort, jfr. § 19,

1. evt. måleblad, jfr. § 21,

1. ejendomsattester, jfr. udstykningslovens § 42,

1. erklæring fra parterne om, at de bemyndiger landinspektøren til at ansøge landbrugsministeriet om udstykningen,

1. erklæring om parcellernes adgangsforhold, jfr. § 29, og

1. evt. oversigtskort, jfr. § 20.

Ved fraskillelse af et helt matr.nr., der grænser til restejendommen, skal landinspektøren ved eftermåling sikre sig, at der er overensstemmelse mellem matriklens dokumenter og de faktiske forhold for så vidt angår skellet mellem det areal, der fraskilles, og restejendommen, jfr. § 3. Andele i fælleslodder

Ansøgning om udstykning, hvorved en andel i en fælleslod fraskilles en samlet fast ejendom, jfr. udstykningslovens § 1, stk. 3, skal vedlægges:

1. skematisk redegørelse, jfr. § 24,

1. ejendomsattest for den ejendom, som andelen skal fraskilles, jfr. udstykningslovens § 42, og

1. erklæring fra parterne om, at de bemyndiger landinspektøren til at ansøge landbrugsministeriet om udstykningen, og erklæring om, at andelen ikke er udlagt som en afgrænset parcel i marken.

Ved udstykning af et matr.nr., hvortil der ifølge matriklen hører andel i en fælleslod, skal det i sagen oplyses, om andelen skal forblive ved restejendommen, følge en frastykket parcel eller fraskilles som selvstændig ejendom, jfr. udstykningslovens § 10, stk. 2. Andele i en fælleslod kan ikke deles. Parcellers adgangsforhold

I sager om udstykning m.v. skal oplyses, hvordan adgangsforholdene for parcellerne er eller vil blive etableret, jfr. udstykningslovens § 4, stk. 2. Dokumentation for, at der er sørget for de nødvendige godkendelser af udstykningen i relation til lov om offentlige veje og lov om private fællesveje, gives efter de nærmere regler, der er fastsat i medfør af udstykningslovens § 8.

Hvis en parcel skal have adgang til offentlig vej ad en privat fællesvej eller en udlagt privat fællesvej, jfr. §§ 2 og 3 i lov om private fællesveje, og vejen ikke er optaget på matrikelkortet, skal den søges optaget efter reglerne i § 46.

Skal en parcel have adgang til offentlig vej ad en privat fællesvej eller en udlagt privat fællesvej, der er optaget på matrikelkortet og fører over anden ejendom end den, der udstykkes, skal der foreligge enten

1. erklæring fra ejeren af den eller de ejendomme, hvorover vejen fører, om anerkendelse af vejretten, eller

1. erklæring fra kommunalbestyrelsen om, at vejen er bestemt til fremtidig anvendelse som adgangsvej for parcellen ved et vejudlæg, jfr. privatvejslovens § 3, og at vejen er anlagt, eller at kommunalbestyrelsen om nødvendigt vil kræve den anlagt med hjemmel i privatvejslovens § 39, eller

1. dokumentation for, at der ved dom, ekspropriation, tinglyst aftale e.l. er truffet bestemmelse om, at parcellen har vejret ad vejen, eller

1. erklæring fra ejeren af den ejendom, der ønskes udstykket, om, at der efter hans bedste overbevisning er vejret ad vejen, og erklæring fra landinspektøren om, at der ikke er grund til at betvivle, at vejretten faktisk består, og at den nye parcel også har vejret.

Når en ejer har afgivet erklæring om vejret efter stk. 3, skal der i sagen foreligge dommerattest om, at han ifølge tingbogen er beføjet til at råde over ejendommen.

Hvis parceller skal have adgang til en offentlig vej, der endnu ikke er optaget på matrikelkortet, og udstykningen ikke kan afvente vejens udskillelse i matriklen, skal den offentlige vej vises på hovedkortet, jfr. § 18, stk. 17.

Sammenlægningssager

Sammenlægningssager

Ansøgning om sammenlægning af flere matr.nre. til et skal vedlægges:

1. skematisk redegørelse, jfr. § 24,

1. hovedkort, jfr. § 18,

1. ejendomsattester, jfr. udstykningslovens § 42,

1. attest fra dommeren om, at adkomst- og panteforhold ikke er til hinder for sammenlægningen, jfr. tinglysningslovens § 21. Attesten skal desuden oplyse, hvem der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over matrikelnumrene, samt om nogle af numrene er ubehæftede og i så fald hvilke,

1. erklæring fra ejeren om, at han ønsker matrikelnumrene sammenlagt og, hvis ubehæftede matr.nre. skal sammenlægges med behæftede, at han er bekendt med, at sammenlægningen medfører, at de tinglyste pantehæftelser vil komme til at omfatte hele den fremtidige ejendom, jfr. tinglysningslovens § 24,

1. evt. oversigtskort, jfr. § 20, og

1. erklæring fra kommunalbestyrelsen.

Det er en forudsætning for sammenlægning, at de matr.nre., der ønskes sammenlagt, grænser sammen. Numrene må som regel ligge i samme sogn og kommune. Landinspektøren skal påse, at der ikke ved sammenlægning slettes skel, som har praktisk betydning, f. eks. skel, der falder sammen med servitutgrænser eller grænser for brugsrettigheder. Hvis behæftede matr. nre. sammenlægges med ubehæftede, benyttes et af de behæftede numre som fremtidig matrikelbetegnelse.

Hvis en vej ved slettelse af skel på matrikelkortet vil komme til at ende blindt i en lod, skal vejen enten søges slettet eller, hvis den er til brug for anden ejendom, søges optaget i sin fulde udstrækning over lodden. Ved optagelse eller slettelse af vej skal reglerne i §§ 46 og 47 anvendes.

Ansøgning om sammenlægning af flere matr.nre. til en samlet fast ejendom skal vedlægges:

1. skematisk redegørelse, jfr. § 24,

1. ejendomsattester, jfr. udstykningslovens § 42,

1. attest fra dommeren om, at adkomst- og panteforhold ikke er til hinder for sammenlægningen, jfr. tinglysningslovens § 21. Attesten skal desuden oplyse, hvem der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over matrikelnumrene, samt om nogle af numrene er ubehæftede og i så fald hvilke,

1. erklæring fra ejeren om, at han ønsker matrikelnumrene sammenlagt og, hvis ubehæftede matr.nre. skal sammenlægges med behæftede, at han er bekendt med, at sammenlægningen medfører, at de tinglyste pantehæftelser vil komme til at omfatte hele den fremtidige ejendom, jfr. tinglysningslovens § 24,

1. evt. oversigtskort, jfr. § 20, og

1. erklæring fra kommunalbestyrelsen.

Omdelingssager

Omdelingssager

Ansøgning om omdeling, hvorved et areal uden at få eget matr. nr. overføres fra en ejendom til en anden ejendom, der grænser til arealet og tilhører samme ejer, skal vedlægges:

1. skematisk redegørelse, jfr. § 24,

1. hovedkort, jfr. § 18,

1. måleblad, jfr. § 21,

1. ejendomsattester, jfr. udstykningslovens § 42,

1. erklæring fra ejeren om, at han bemyndiger landinspektøren til at ansøge landbrugsministeriet om omdelingen, og erklæring om skellene, jfr. § 7. Hvis der er købere til ejendommene skal køberne tiltræde skelerklæringen,

1. dommerattest om, hvem der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over ejendommene, og om, at bestemmelserne om pantehæftelser, servitutter og grundbyrder i tinglysningslovens § 23 er iagttaget,

1. evt. oversigtskort, jfr. § 20, og

1. opmålings- og beregningsdokumenter efter §§ 22 og 23.

Det vil som regel være en forudsætning for omdeling, at ejendommene ligger i samme sogn og kommune.

Bestemmelserne om omdeling kan også anvendes, når et helt matr. nr., der udgør en del af en samlet fast ejendom, overføres til en anden ejendom, der tilhører samme ejer. Bestemmelserne kan ligeledes anvendes, når der ønskes foretaget arealomlægning mellem to sammengrænsende matr. nre. under en samlet fast ejendom.

Skelforandringssager

Skelforandringssager

Ansøgning om skelforandring, hvorved et ubetydeligt areal uden at få eget matr. nr. overføres fra en ejendom til en tilgrænsende ejendom, som tilhører en anden ejer, skal vedlægges: at de bemyndiger landinspektøren til at ansøge landbrugsministeriet om skelforandringen, at de godkender de nye skel, således som de er afmærket i marken, jfr. § 7, og at værdien af det areal, der overføres, ikke overstiger den beløbsgrænse, der er fastsat i medfør af udstykningslovens § 16. Hvis der overdrages bygninger sammen med arealet, skal det fremgå af erklæringen, at den samlede værdi af areal og bygninger ikke overstiger beløbsgrænsen,

1. skematisk redegørelse, jfr. § 24, suppleret med oplysning om, hvorvidt der overdrages bygninger sammen med arealet,

1. hovedkort, jfr. § 18,

1. måleblad, jfr. § 21,

1. ejendomsattester, jfr. udstykningslovens § 42,

1. erklæring fra parterne om,

1. dommerattest om, hvem der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over ejendommene, og om, at bestemmelserne om pantehæftelser, servitutter og grundbyrder i tinglysningslovens § 23 er iagttaget, og

1. opmålings- og beregningsdokumenter efter reglerne i §§ 22 og 23.

Bestemmelserne om skelforandring kan også anvendes, når et helt matr. nr., der udgør en del af en samlet fast ejendom, overføres til en anden ejendom.

Udskiftningssager

Udskiftningssager

Hvis ejerne af et matr. nr., der ved matrikuleringen henlå i fællesskab, ønsker at dele denne fælleslod i parceller, der svarer til deres ideelle andele, må delingen ske ved udskiftning, jfr. udskiftningsforordningen af 23. april 1781.

Så længe andelene i en fælleslod ikke er fraskilt de matr. nre., hvortil de i sin tid er henlagt, antages de at være sikret samme adkomst- og panteforhold som hovedejendommene, medmindre særlige forhold taler derimod, jfr. udstykningslovens § 1, stk. 3. Ved udskiftning vil hver enkelt ejer i medfør af sin hidtidige adkomst blive ejer af den parcel, der udlægges som vederlag for hans tidligere andel.

Hvis en andel i en fælleslod ifølge matriklen hører til et matr. nr., vil den parcel, der ved udskiftningen udlægges svarende til den hidtidige andel, blive noteret som en samlet fast ejendom sammen med det matr. nr., som andelen hørte til. Hvis parcellen skal afhændes, må der derfor samtidig ansøges om udstykning. Parcelskøde kan efter udstykningen udstedes af ejeren af det matr. nr., hvortil andelen hørte.

Hvis en del af en fælleslod ønskes udlagt til en af ejerne som vederlag for hans hidtidige ideelle andel, må det ske ved en partiel udskiftning. Hvis en andel af en fælleslod uden udskiftning tidligere er udlagt som en afgrænset parcel i marken, og ejeren af andelen nu ønsker at afhænde parcellen, må den søges udskiftet og samtidig fraskilt det matr. nr., hvortil den hører, jfr. stk. 3.

Ansøgning om udskiftning af andele i en fælleslod skal vedlægges:

1. skematisk redegørelse, jfr. § 24. For hver parcel skal oplyses, om den er udlagt som vederlag for en andel, der hører til en bestemt ejendom, eller om den er udlagt som vederlag for en andel, der tidligere har hørt til en bestemt ejendom og da hvilken,

1. hovedkort, jfr. § 18,

1. parcelkort, jfr. § 19,

1. måleblad, jfr. § 21,

1. ejendomsattester, jfr. udstykningslovens § 42,

1. overenskomst mellem ejerne af andelene om udskiftningen eller, hvis der er tale om offentlig udskiftning, en bekræftet udskrift af landvæsenskommissionens protokol,

1. erklæring fra samtlige ejere af andele i fælleslodden om, at de godkender delingen og de nye skel, som de er afmærket i marken, jfr. § 29, stk. 1, i udskiftningsforordningen,

1. opmålings- og beregningsdokumenter efter §§ 22 og 23, og

1. erklæring fra kommunalbestyrelsen.

Fraskillelse af en i marken afgrænset parcel af en fælleslod må gennemføres som udstykning, når alle hidtidige ejere af andele i fælleslodden fortsat skal have andel i restparcellen i samme forhold som hidtil i hele fælleslodden, jfr. § 26, stk. 2.

Inden der kan ske overdragelse af en ideel andel i en fælleslod, må andelen søges udstykket fra den samlede faste ejendom, som den hører til, jfr. § 28, stk. 1.

Hvis ejerne af en ejendom i sameje ønsker at dele ejendommen i forhold til hver ejers anpart, kan delingen ikke ske ved udskiftning, men må søges gennemført som udstykning. Ejerforholdet ordnes ved, at hver enkelt medejer får sin del tilskødet af samtlige parthavere (ejere).

Hvis der fra et umatrikuleret areal, som anvendes til jernbane, havneplads, vej, parkanlæg, forsvarsanlæg e. l., skal afhændes en parcel, eller hvis en sådan parcel skal pantsættes eller gives i brug til andenmand for et længere tidsrum end 10 år, skal parcellen søges fraskilt med egen matrikelbetegnelse, jfr. udstykningslovens §§ 1 og 44. Berigtigelse af adkomst til det fraskilte areal må ske ved tinglysning af adkomst på sædvanlig måde.

Hvis et umatrikuleret areal, der har været anvendt som nævnt i stk. 1, skal afhændes til forening med et tilgrænsende matr. nr., kan arealet matrikuleres ved at inddrages direkte under dette matr. nr. uden berigtigelse af adkomsten ved skøde.

Ansøgning om matrikulering skal vedlægges:

1. skematisk redegørelse, jfr. § 24, med oplysning om, hvilket sogn og hvilken kommune parcellen ligger i. Hvis det umatrikulerede areal er optaget i tingbogen, skal det oplyses, hvordan arealet er betegnet i tingbogen,

1. hovedkort, jfr. § 18,

1. parcelkort, jfr. § 19,

1. måleblad, jfr. § 21,

1. erklæring fra parterne om skellene, jfr. § 7,

1. erklæring om adgangsforhold, jfr. § 29, og

1. opmålings- og beregningsdokumenter efter §§ 22 og 23,

Ansøgning om matrikulering af statsbanearealer skal vedlægges erklæring fra Generaldirektoratet for Statsbanerne. Ansøgning om matrikulering af nedlagte privatbanearealer skal tiltrædes af banens bestyrelse og vedlægges erklæring fra ministeriet for offentlige arbejder.

Ansøgning om matrikulering af nedlagt offentlig vej skal tiltrædes af vejbestyrelsen.

I forbindelse med matrikulering af nedlagte offentlige veje og jernbaner m. v. skal private veje, overkørsler og ramper i tilslutning til anlægget søges slettet på matrikelkortet, hvis de ikke længere anvendes som færdselsarealer, eller hvis de vil komme til at ende blindt i en lod, jfr. § 47.

En parcel af et umatrikuleret areal, der i sin tid er udlagt til fælles benyttelse som gadejord, grusgrav, sandgrav e. l. for samtlige bymænd eller lodsejere i ejerlavet, kan matrikuleres, når der foreligger ejendomsdom eller kendelse efter tinglysningslovens § 52 a for ansøgerens ejendomsret til parcellen. Ansøgning om matrikulering skal vedlægges:

1. skematisk redegørelse, jfr. § 24,

1. hovedkort, jfr. § 18,

1. parcelkort, jfr. § 19,

1. måleblad, jfr. § 21,

1. erklæring om parcellens adgangsforhold, jfr. § 29,

1. udskrift af dom eller kendelse om ejendomsretten,

1. attest fra landinspektøren om, at de grænser, der er vist på hovedkortet, stemmer med grænserne på det kort, der ligger til grund for dommen eller kendelsen om ejendomsretten, og

1. opmålings- og beregningsdokumenter efter §§ 22 og 23.

Et umatrikuleret fællesareal eller en del af et sådant areal kan matrikuleres, før ejendomsretten til arealet er afgjort, hvis arealet kun grænser til offentlig vej, matrikulerede ejendomme eller dele af umatrikuleret areal, som besiddes særskilt. Foruden dokumenterne i stk. 1, nr. 1-5 og nr. 8, skal ansøgningen om matrikulering vedlægges erklæring fra den, der søger adkomst på arealet, og fra henholdsvis vejbestyrelsen, ejere af tilgrænsende matrikulerede ejendomme, og besiddere af tilgrænsende umatrikulerede arealer om, at de godkender de fastlagte grænser for arealet, som de er afmærket i marken. Matrikuleringen afgør ikke ejendomsretten til arealet. Dette spørgsmål må evt. afgøres ved ejendomsdom eller ved kendelse efter tinglysningslovens § 52 a.

Matrikulering af en parcel af et fællesareal kan endvidere ske, hvis der kan fremskaffes erklæring fra samtlige lodsejere i ejerlavet eller fra et endnu bestående bylav om godkendelse af, at arealet matrikuleres med de skel, som er afmærket i marken. Erklæringen, evt. i bekræftet genpart, indsendes med ansøgningen sammen med de dokumenter, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5 og nr. 8. Der skal endvidere indsendes erklæring fra den, der skal have adkomst på arealet om, at han godkender de nye skel, som de er afmærket i marken. Det vil være hensigtsmæssigt at udforme en erklæring fra samtlige lodsejere således, at den originale erklæring eventuelt kan anvendes som grundlag for tinglysning af adkomst på arealet efter matrikuleringen.

Indvinding af land ved inddæmning, tørlægning eller opfyldning af dele af søterritoriet (havet, fjorde, bugter, vige eller nor) og opførelse af faste anlæg på sådanne arealer kræver tilladelse fra ministeriet for offentlige arbejder, medmindre arealerne undtagelsesvis er undergivet privat ejendomsret. Ansøgning om matrikulering af inddæmmet, tørlagt eller opfyldt areal skal indeholde dokumentation for, at der er givet tilladelse til anlægsarbejdet. Hvis arealer søges inddraget under tilgrænsende matr. nre., må det yderligere dokumenteres, at ejendomsretten til arealerne tilkommer ejerne af disse matr. nre.

Øer, der er opstået på søterritoriet, tilhører staten, medmindre nogen kan godtgøre særlig adkomst.

Arealer, som fremkommer ved sænkning af vandstanden i en sø eller ved tørlægning af søen, tilhører i almindelighed ejerne af de tilgrænsende ejendomme. Hver ejendom tillægges det areal, der ligger nærmere ved den end ved nogen anden ejendom, jfr. vandløbslovens § 34, stk. 2. Hvis søen ikke ejes af ejerne af de tilgrænsende ejendomme, tilhører de fremkomne arealer søens ejer, jfr. samme lovs § 34, stk. 3. Ansøgning om matrikulering af et søareal skal indeholde dokumentation for, at der er givet de nødvendige tilladelser til sænkningen af vandstanden eller tørlægningen af søen.

Sager om matrikulering af arealer som nævnt i stk. 1-3 skal i øvrigt vedlægges nødvendige dokumenter til arealets optagelse i matriklen. Reglerne i § 35, stk. 3, finder herved anvendelse med de fravigelser, der følger af særlige forhold.

Berigtigelse af grænser på matrikelkortet og berigtigelse af arealer

Berigtigelse af grænser på matrikelkortet og berigtigelse af arealer

I forbindelse med udstykning og andre matrikulære forandringer, der skal overføres på matrikelkortet, skal landinspektøren sikre sig, at der ikke er uoverensstemmelse af betydning mellem grænserne i marken og på kortet for det område, hvor forandringerne sker. Hvis det ved eftermåling viser sig, at matrikelkortets grænser ikke stemmer med de faktiske forhold, skal forholdet søges berigtiget, jfr. § 3, stk. 2.

Ved udstykning af parceller med grænser mod ferske og salte vande skal der altid ske en eftermåling af grænserne, jfr. § 14, stk. 6. Hvis grænserne ikke stemmer med matrikelkortet, skal kortet søges berigtiget i det omfang, det er nødvendigt af hensyn til udstykningen. Berigtigelsen behøver som regel kun at omfatte grænsen for parceller, der fraskilles. Ved berigtigelse af skel, der danner grænse mellem to ejerlav, skal matrikelkortene for begge ejerlav berigtiges.

Flytning af skel eller grænser for veje og vandløb på matrikelkortet behøver ikke altid at medføre en tilsvarende arealforandring for de tilgrænsende matr. nre., hvis arealer allerede kan være beregnet til den grænse, som nu søges optaget på matrikelkortet. De berørte matr. nre. skal i sådanne tilfælde anføres med arealændring 0 i den skematiske redegørelse, og der må i redegørelsen gives forklaring om forholdet. Nærmere forklaring må også gives i andre tilfælde, hvor den anførte arealforandring ikke svarer til flytning af skel eller grænser på matrikelkortet. Berigtigelse af skel mellem naboejendomme

En uoverensstemmelse imellem et skels beliggenhed på matrikelkortet og i marken kan berigtiges i matriklens dokumenter, hvis naboejerne kan afgive en erklæring om, at de har påvist landinspektøren det skel mellem deres ejendomme, som de anser for rette og gældende, og at skellet har bestået uforandret i alderstid. Hvis erklæringen ikke kan opnås, men skellet fremtræder på en sådan måde i marken, at landinspektøren finder, at der er en klar formodning for, at skellet har bestået uforandret i alderstid, kan sagen indsendes med nærmere redegørelse om forholdene. Redegørelsen må bl. a. indeholde oplysning om, hvorfor erklæring ikke er afgivet og en beskrivelse af, hvordan skellet fremtræder i marken. Matrikeldirektoratet afgør derefter, om berigtigelsen kan ske på det foreliggende grundlag.

Hvis uoverensstemmelsen skyldes, at der tidligere er foretaget en forkert indlægning af skel på matrikelkortet, eller at der er sket en målefejl, kan der foretages en teknisk berigtigelse af matriklens dokumenter på grundlag af landinspektørens dokumentation om forholdet. Landinspektøren underretter ejerne om arealforandringer, der er en følge af berigtigelsen.

Skyldes uoverensstemmelsen ekspropriation eller anden offentlig forretning eller et forlig, som naboejerne har indgået om skellets rette beliggenhed, kan forholdet berigtiges i matriklens dokumenter, når det ved udskrift af kendelsen eller forliget dokumenteres, at det bestående forhold er stiftet for over 20 år siden. Der må desuden foreligge erklæring fra naboejerne om, at de er enige om at anse det påviste skel som rette og gældende.

Kan en uoverensstemmelse mellem skellene på matrikelkortet, og de faktiske forhold ikke berigtiges efter stk. 1, 2 eller 3, må forholdet søges ordnet efter reglerne om udstykning m. v.

Ansøgning om berigtigelse af skel mellem naboejendomme skal vedlægges:

1. skematisk redegørelse, jfr. § 24, med angivelse af hvert af de arealer, der tilgår eller fragår de enkelte matr. nre., eller arealet af hvert matr. nr. efter berigtigelsen,

1. hovedkort, jfr. § 18,

1. måleblad, jfr. § 21,

1. dokumentation eller oplysning efter stk. 1-3,

1. dommerattest om, hvem der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over ejendommene i tilfælde, hvor der foreligger erklæring fra ejerne,

1. opmålings- og beregningsdokumenter efter §§ 22 og 23, og

1. dokumentation for, at ansøgningen har været forelagt kommunalbestyrelsen til orientering.

Reglerne i denne paragraf kan anvendes tilsvarende ved berigtigelse af skel mod de i § 35 nævnte umatrikulerede arealer, jfr. også § 43. Berigtigelse af grænser mod fælles gadejord m. v.

Hvis der under en ejendom er indtaget arealer, som efter matrikelkortet hører under fælles gadejord, kan forholdet berigtiges i matriklens dokumenter, når der foreligger,

1. erklæring fra ejeren om, at arealet i alderstid har hørt under ejendommen,

1. erklæring fra landinspektøren om, at der ikke er grund til at betvivle rigtigheden af ejerens erklæring, og

1. erklæring fra naboejere og besiddere af umatrikulerede arealer, der støder op til det indtagne areal, om, at de godkender de påviste grænser for arealet. Hvis den sidste erklæring ikke kan opnås, men skellet fremtræder på en sådan måde i marken, at landinspektøren finder, at der er en klar formodning for, at skellet har bestået uforandret i alderstid, kan sagen indsendes med nærmere redegørelse om forholdene. Redegørelsen må bl. a. indeholde oplysning om, hvorfor erklæring ikke er afgivet og en beskrivelse af, hvordan skellet fremtræder i marken. Matrikeldirektoratet afgør derefter, om berigtigelsen kan ske på det foreliggende grundlag.

Ansøgning om berigtigelse af grænser mod gadejord skal vedlægges:

1. skematisk redegørelse, jfr. § 24, med angivelse af det areal, der fragår gadejorden, og hvert af de arealer, der tilgår de enkelte matr. nre., eller arealet af hvert matr. nr. efter berigtigelsen,

1. hovedkort, jfr. § 18,

1. måleblad, jfr. § 21,

1. erklæringer efter stk. 1,

1. dommerattest om, hvem der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over ejendommen i tilfælde, hvor der foreligger erklæring fra en ejer,

1. opmålings- og beregningsdokumenter efter §§ 22 og 23, og

1. dokumentation for, at ansøgningen har været forelagt kommunalbestyrelsen til orientering.

Reglerne i stk. 1 og 2 gælder også for berigtigelse af grænser mod fælles grus-, sand- og lergrave samt andre arealer, der i sin tid er udlagt til fælles benyttelse for samtlige bymænd eller lodsejere i ejerlavet, jfr. § 36, stk. 1. Berigtigelse af grænser mod søterritoriet

Landdannelser, som fremkommer ved naturlig tilvækst til fast ejendom ved afsætning af slik o. l. eller ved opgrøde fra søterritoriet, antages at tilhøre ejerne af de tilgrænsende ejendomme, medmindre der foreligger særlige forhold. Hver ejendom tillægges det areal, som ligger nærmere ved den end ved nogen anden ejendom, medmindre der foreligger særlige aftaler eller hævd.

Ansøgning om berigtigelse af matrikelkort med hensyn til arealer, der er tillagt af havet, skal vedlægges:

1. skematisk redegørelse, jfr. § 24, med angivelse af hvert af de arealer, der tilgår de enkelte matr. nre., eller arealet af hvert matr. nr. efter berigtigelsen,

1. hovedkort, jfr. § 18,

1. måleblad og/eller flyvefoto, jfr. §§ 15 og 21,

1. erklæring fra ejeren om, at det tillagte areal er fremkommet ved naturlig tilvækst,

1. erklæring fra naboejerne om, at de godkender nye skel, som de er fastlagt mod deres ejendomme i det tillagte areal. Hvis denne erklæring ikke kan opnås, må årsagen oplyses. Matrikeldirektoratet afgør derefter, om den indmålte grænse kan optages som skel på matrikelkortet på det foreliggende grundlag,

1. dommerattest om, hvem der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over ejendommen i tilfælde, hvor der foreligger erklæring fra en ejer,

1. opmålings- og beregningsdokumenter efter §§ 22 og 23, og

1. dokumentation for, at ansøgningen har været forelagt kommunalbestyrelsen til orientering.

Ansøgning om berigtigelse af matrikelkortet med hensyn til arealer, der er bortskyllet af havet, skal vedlægges: Berigtigelse af grænser mod vandløb og søer

1. skematisk redegørelse, jfr. § 24, med angivelse af de arealer, der fragår de enkelte matr. nre., eller arealet af hvert matr. nr. efter berigtigelsen,

1. hovedkort, jfr. § 18,

1. måleblad og/eller flyvefoto, jfr. §§ 15 og 21,

1. opmålings- og beregningsdokumenter efter §§ 22 og 23, og

1. dokumentation for, at ansøgningen har været forelagt kommunalbestyrelsen til orientering.

Landdannelser, som fremkommer ved naturlig forskydning af grænser mod vandløb og søer, der ikke ejendomsretligt er adskilt fra de tilgrænsende ejendomme, antages at tilhøre ejerne af disse, medmindre der foreligger særlige forhold. Hver ejendom tillægges det areal, som ligger nærmere ved den end ved nogen anden ejendom, medmindre der foreligger særlig aftale eller hævd.

Ansøgning om berigtigelse af matrikelkortet med hensyn til grænser mod vandløb og søer skal vedlægges:

1. skematisk redegørelse, jfr. § 24, med angivelse af hvert af de arealer, der tilgår eller fragår de enkelte matr. nre., eller arealet af hvert matr. nr. efter berigtigelsen,

1. hovedkort, jfr. § 18,

1. måleblad og/eller flyvefoto, jfr. §§ 15 og 21,

1. erklæring fra naboejere om, at de godkender nye skel, som de er fastlagt mod deres ejendomme i det tillagte areal. Hvis denne erklæring ikke kan opnås, må årsagen oplyses. Matrikeldirektoratet afgør derefter, om den indmålte grænse kan optages som skel på matrikelkortet på det foreliggende grundlag,

1. dommerattest om, hvem der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over ejendommen i tilfælde, hvor der foreligger erklæring fra en ejer,

1. opmålings- og beregningsdokumenter efter §§ 22 og 23, og

1. dokumentation for, at ansøgningen har været forelagt kommunalbestyrelsen til orientering.

Arealer, der fremkommer ved sænkning af vandstanden eller ved tilvækst inden for grænserne af en sø, der er i særskilt eje, tilhører ejeren af søen, jfr. § 37, stk. 3. Sådanne arealer kan dog inddrages under de tilgrænsende ejendomme, hvis ansøgning, foruden de dokumenter, der er nævnt i stk. 2, vedlægges erklæring fra søens ejer om, at han godkender inddragelse af arealerne med de grænser, der er fastlagt mod søen. Berigtigelse af grænser mod udskilt offentlig vej

Siden 1. august 1957 har der efter gældende lov ikke kunnet vindes hævd over offentlige veje, der er udskilt i matriklen, jfr. § 88, stk. 2, i lov om offentlige veje. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at ejere af tilgrænsende ejendomme før dette tidspunkt kan have vundet hævd på dele af en offentlig vej ved, at der senest fra 1. august 1937 upåtalt er sket en stadig og effektiv benyttelse til en vejgrænse, der fremtræder tydeligt i marken ved permanente hegn e. l. Det offentlige kan derimod vinde hævd på dele af ejendomme, der grænser til en udskilt offentlig vej, ved at arealerne i de sidste 20 år er benyttet som en del af vejen.

Hvis ejere af de tilgrænsende ejendomme har vundet hævd på dele af en udskilt offentlig vej, kan matrikelkortet berigtiges, når der foreligger erklæring fra vejbestyrelsen og grundejerne om, at den vejgrænse, som nu findes i marken, anses for rette og gældende, og at vejen siden 1. august 1937 upåtalt har ligget i marken med de nuværende grænser.

I tilfælde, hvor det offentlige har vundet hævd på dele af ejendomme, der grænser til en vej, der for over 20 år siden er udskilt som offentlig vej, kan matrikelkortet berigtiges, når der foreligger erklæring fra vejbestyrelsen og grundejerne om, at den vejgrænse, som nu findes i marken, anses for rette og gældende, og at vejen i de sidste 20 år upåtalt har ligget i marken med de nuværende grænser. Berigtigelse af matriklens arealangivelser i forbindelse med udstedelse af arealattester o. l.

Ved udstedelse af arealattester o. l. for hele matr. nre. skal landinspektøren sammenholde det areal, han har beregnet, med matriklens areal. Matriklens arealer skal søges berigtiget i den udstrækning, det fremgår af reglerne i § 16.

Ansøgning om berigtigelse af arealangivelsen for et matr. nr. skal indeholde oplysning om størrelsen af det nyberegnede areal, og ansøgningen skal vedlægges kopi af det materiale, der danner grundlag for beregningen (kort, konstruktion, måleblad).

Supplering af matriklens oplysninger om måling til skel

Supplering af matriklens oplysninger om måling til skel

Supplerende mål til skel kan efter ansøgning noteres i matriklen på de berørte ejendomme under forudsætning af, at der er overensstemmelse mellem den nye måling og en tidligere måling, der fastlægger skellet. På tilsvarende måde kan der foretages notering af måling til skel, der ikke tidligere er indmålt. Det er en forudsætning, at der er overensstemmelse med det skel, der fremkommer ved afsætning efter matrikelkortet.

Ansøgning om notering af mål efter stk. 1 skal vedlægges:

1. måleblad, jfr. § 21,

1. erklæring fra parterne om, at de er enige om, at det påviste skel er det rette og gældende skel mellem deres ejendomme,

1. dommerattest om, hvem der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over ejendommene, og

1. opmålings- og beregningsdokumenter efter §§ 22 og 23.

Private fællesveje og almene veje

Private fællesveje og almene veje

Private fællesveje og udlagte private fællesveje, jfr. §§ 2 og 3 i lov om private fællesveje, kan optages på matrikelkortet. Det er dog en forudsætning, at vejen er til brug for en anden ejendom end den, hvorover vejen fører, og at færdselsretten ikke er tidsbegrænset eller betinget, jfr. udstykningslovens § 4, stk. 2. I overensstemmelse med privatvejsloven forstås ved en »privat fællesvej« en vej, der er anlagt i marken, i modsætning til en »udlagt privat fællesvej«.

Private fællesveje og udlagte private fællesveje kan optages på matrikelkortet, når der foreligger erklæring fra kommunalbestyrelsen om, at vejen om nødvendigt er godkendt i henhold til privatvejsloven, samt enten

1. erklæring fra ejeren af den ejendom, hvorover vejen fører, om samtykke til, at vejen optages på matrikelkortet, og - hvis vejen optages i forbindelse med udstykning e. l. - om, i hvilket omfang vejen skal tjene som adgangsvej for nye parceller, eller

1. dokumentation for, at der er truffet bestemmelse om vejret ad vejen ved dom, ekspropriation, tinglyst aftale e. l.

Private fællesveje og udlagte private fællesveje kan endvidere optages på matrikelkortet, når der foreligger erklæring fra kommunalbestyrelsen om, at vejen er bestemt til fremtidig anvendelse som adgangsvej ved et vejudlæg, jfr. privatvejslovens § 3, og at vejen er anlagt, eller at kommunalbestyrelsen om nødvendigt vil kræve den anlagt.

Når en ejer har afgivet erklæring efter stk. 2, skal der i sagen foreligge dommerattest om, at han ifølge tingbogen er beføjet til at råde over ejendommen.

Hvis der uden forbindelse med udstykning e. l. søges om optagelse eller udvidelse på matrikelkortet af en privat fællesvej eller en udlagt privat fællesvej, skal ansøgningen vedlægges et hovedkort, jfr. § 18, hvorpå vejens beliggenhed er angivet. Størrelsen af vejarealer anføres i skematisk redegørelse. Hvis vejen skal tilsluttes en offentlig vej, skal der endvidere foreligge erklæring fra vejbestyrelsen, jfr. § 70 i lov om offentlige veje.

Ved udvidelse af private fællesveje og udlagte private fællesveje, der er optaget på matrikelkortet, anvendes reglerne i stk. 2-5.

Er vejadgangen til en tidligere udstykket parcel angivet på kort fra udstykningen af parcellen, men ikke overført på matrikelkortet, kan vejen optages på matrikelkortet, uden at reglerne i stk. 2-5 iagttages. Det er dog en betingelse, at vejen har været en forudsætning for parcellens frastykning, at udstykningskortenes angivelse af vejen stemmer med forholdene i marken, og at vejen er eneste eller væsentligste vejadgang til parcellen.

Private fællesstier kan optages på matrikelkortet efter reglerne i denne paragraf.

Ved nedklassificering af en udskilt offentlig vej til privat fællesvej anvendes reglerne om matrikulering i § 35. Private fællesvejes slettelse og forandring på matrikelkortet

Ingen privat fællesvej eller udlagt privat fællesvej, der på matrikelkortet er eneste adgang til en ejendom eller nogen af dens lodder, kan slettes på kortet, medmindre det samtidig godtgøres, at der er adgang ad anden vej, som samtidig søges optaget på matrikelkortet, jfr. § 1 i lov nr. 143 af 13. april 1938 om private vejrettigheder.

En privat fællesvej kan slettes, indsnævres eller omlægges på matrikelkortet, når der foreligger en udskrift af vejmyndighedernes beslutning om vejens nedlæggelse eller omlægning efter privatvejslovens § 54, evt. af taksationsmyndighedens kendelse, jfr. lovens § 54, stk. 4, eller udskrift af beslutning i henhold til lovens § 55, stk. 2. Ansøgning må ikke indsendes til matrikeldirektoratet, før indsigelsesfristerne i lovens § 54, stk. 3 og 4, er udløbet.

Private fællesveje, for hvilke der ikke er truffet beslutning som nævnt i stk. 2, samt udlagte private fællesveje kan slettes på matrikelkortet, når der foreligger

1. erklæring fra ejerne af de matr. nre., hvorover vejen fører, om, at vejen ikke tjener som adgangsvej for nogen ejendom,

1. erklæring fra landinspektøren om, at der ikke er grund til at betvivle rigtigheden af ejernes erklæring,

1. attest fra landinspektøren om, at der ikke er tinglyst noget dokument om vejret, og

1. kommunalbestyrelsens godkendelse af, at vejen slettes på matrikelkortet.

Hvis der ikke foreligger dokumentation efter reglerne i stk. 2 eller 3, kan en privat fællesvej kun slettes på matrikelkortet, når der foreligger dom, ekspropriation e. l., hvoraf det fremgår, at vejen kan slettes.

Uanset foranstående regler kan en vej slettes på matrikelkortet, hvis landinspektøren kan erklære, at vejen har været nedlagt i alderstid, og at der ikke er tinglyst noget dokument om vejret.

Private fællesveje, for hvilke der ikke er truffet beslutning som nævnt i stk. 2, samt udlagte private fællesveje kanindsnævres eller omlæggesmatrikelkortet, når der foreligger

1. skriftligt samtykke fra ejerne af de matr. nre., hvorover vejen fører,

1. kommunalbestyrelsens godkendelse af, at vejen indsnævres eller omlægges på matrikelkortet, og

1. dokumentation efter stk. 7.

Til godtgørelse af, at der ikke sker krænkelse af vejberettigedes interesser i forbindelse med indsnævring eller omlægning af en privat fællesvej på matrikelkortet, skal der foreligge enten

1. godkendelse fra samtlige vejberettigede og

1. erklæring fra landinspektøren om, at der ikke kan antages at være flere vejberettigede, eller

1. erklæring fra landinspektøren om, at vejens indsnævring eller omlægning ikke kan antages at krænke nogen vejberettigets interesser. Er der tinglyst et dokument om vejret, skal der altid foreligge godkendelse fra de vejberettigede ifølge dokumentet.

En privat fællesvej kan i øvrigt indsnævres eller omlægges på matrikelkortet, når der foreligger dom, ekspropriation e. l., hvoraf det fremgår, at ændringen kan foretages.

Uanset foranstående bestemmelser kan beliggenheden på matrikelkortet af en privat fællesvej berigtiges i overensstemmelse med de faktiske forhold, hvis landinspektøren kan erklære, at vejen i alderstid har henligget i marken med den nuværende beliggenhed og bredde, og at der ikke er tinglyst noget dokument, der er til hinder for ændringen. Medfører berigtigelsen, at vejens beliggenhed på kortet ændres således, at vejen kommer til at ligge på en anden ejendom, skal der endvidere foreligge erklæring fra ejeren af denne ejendom om, at han godkender berigtigelsen.

En almen vej, jfr. § 4 i lov om private fællesveje, kan slettes, indsnævres eller omlægges på matrikelkortet, når der foreligger en udskrift af kommunalbestyrelsens beslutning om vejens nedlæggelse eller omlægning efter § 93 i lov om offentlige veje, evt. en udskrift af taksationsmyndighedens kendelse, jfr. lovens § 93, stk. 4, eller udskrift af beslutning i henhold til lovens § 94, stk. 2. Ansøgning må ikke indsendes til matrikeldirektoratet, før indsigelsesfristerne i lovens § 93, stk. 3 og 4, er udløbet.

Offentlige vejes udskillelse i matriklen

Offentlige vejes udskillelse i matriklen

Vejbestyrelserne skal sørge for, at arealer, der overtages af det offentlige til anvendelse som offentlig vej, og eksisterende offentlige vejarealer udskilles i matriklen, jfr. kap. 8 i lov om offentlige veje. Udskillelse kan først ske, når vejgrænserne er fastslået i marken.

De udskilte arealer registreres i matriklen som offentlig vej. Den enkelte vejstrækning tildeles ikke matr. nr., men litra.

Hvis der over en ejendom, som udstykkes, fører en offentlig vej, der ikke er udskilt, skal landinspektøren søge vejarealet udskilt fra ejendommen, når det kan ske uden væsentlig arbejdsforøgelse. Udskilles vejarealet ikke, skal det holdes samlet under en af parcellerne, jfr. § 3, stk. 6.

Berigtigelse af matrikelkortet med hensyn til en offentlig vej, der i alderstid har ligget i marken med sin nuværende beliggenhed og bredde, kan ske, uden at vejen udskilles, jfr. dog stk. 3.

I sager om udskillelse af offentlig vej skal matrikelkortet berigtiges i passende omfang med hensyn til beliggenheden af ældre offentlige veje og private fællesveje.

Ansøgning om udskillelse i matriklen af en offentlig vej skal vedlægges:

1. arealfortegnelse (evt. skematisk redegørelse), jfr. stk. 3,

1. hovedkort, jfr. § 18,

1. måleblad, jfr. § 21,

1. evt. fotografi af måleblade, jfr. § 15, stk. 4,

1. opmålings- og beregningsdokumenter efter §§ 22 og 23, og

1. erklæring fra vejbestyrelsen, jfr. dog § 58, stk. 5.

Ansøgningen skal endvidere vedlægges de nødvendige dokumenter efter bestemmelserne i §§ 51-53. I sager om udskillelse af offentlig vej som følge af ekspropriation vedlægges de i § 58 nævnte dokumenter.

Arealfortegnelsen skal indeholde oplysning om størrelsen af de arealer, der i matriklen skal fragå eller tilgå de enkelte matr. nre., samt størrelsen af det samlede areal, som udskilles. For hvert matr. nr. angives størrelsen af arealer, der afgives til vej, modtages fra udskilt offentlig vej, afgives til andet matr. nr. og modtages fra andet matr. nr. Beregningsmåden for arealerne skal oplyses, jfr. i øvrigt § 16, stk. 1. Det skal fremgå, hvilke matr. nre. der faktisk afgiver og modtager areal. Vejledende eksempel er optaget som bilag 5.

Et areal, som i mindst 20 år har været offentlig vej, kan udskilles i matriklen, når der foreligger erklæring fra vejbestyrelsen om, at vejen i de sidste 20 år har været optaget på fortegnelsen over offentlige veje (vejregistret) og i dette tidsrum uimodsagt har ligget i marken med de nuværende grænser.

Når vejgrænsen er fastsat, skal landinspektøren give ejerne af de tilgrænsende ejendomme skriftlig meddelelse om skelfastsættelsen og om, at de inden udløbet af en frist på mindst 4 uger kan forlange, at landinspektøren påviser skellets beliggenhed i marken. Grundejere, der ved skelpåvisning godkender den fastsatte vejgrænse, skal underskrive en erklæring herom, og erklæringerne skal vedlægges sagen.

I stedet for at følge fremgangsmåden i stk. 2 kan landinspektøren indhente erklæring fra ejerne af de tilgrænsende ejendomme om, at de godkender den fastsatte vejgrænse.

Hvis der ikke kan opnås enighed om vejgrænsen, må spørgsmålet eventuelt henvises til afgørelse ved en skelsætningsforretning efter reglerne i udstykningslovens kap. V.

Det er ikke nødvendigt at anvende reglerne i stk. 2 eller 3 i de tilfælde, hvor en ejendoms skel mod vejen allerede er afmærket med synlige skelmærker, eller er skarpt defineret ved mur, støbning, plankeværk e. l., eller hvor skellet er fastlagt ved en tidligere måling, der er under 20 år gammel.

Notering i matriklen om udvidelse af en allerede udskilt offentlig vej med arealer, der i de sidste 20 år har hørt under vejen, må ordnes som berigtigelse efter bestemmelserne i § 43, stk. 3.

Et offentligt vejareal kan i øvrigt udskilles i matriklen, når der foreligger

1. kopi af aftale om arealafståelsen, eller

1. erklæring fra ejerne om, at de er indforstået med, at arealet afstås fra deres ejendomme, eller

1. dokumentation for, at arealet er en del af en almen vej eller en privat fællesvej, som kommunalbestyrelsen har optaget som kommunevej i henhold til § 23, stk. 1, i lov om offentlige veje.

Endvidere skal der foreligge

1. attest fra dommeren om, at bestemmelserne om pantehæftelser i tinglysningslovens § 23 er iagttaget, eller

1. erklæring fra vejbestyrelsen om, at vederlaget for arealet kun vil blive udbetalt til ejeren, hvis han inden 6 måneder fremskaffer panthavernes samtykke hertil, mens beløbet i modsat fald vil blive udbetalt til panthaverne efter deres prioriteters rækkefølge mod afskrivning på pantebrevene, eller

1. erklæring fra landinspektøren om, at vederlaget for arealet ikke overstiger det af landbrugsministeren i medfør af udstykningslovens § 17, stk. 1, litra c, fastsatte beløb, og at jordafståelsen skønnes ikke at have nogen indflydelse på ejendommens værdi.

Når vejgrænsen er fastsat, finder reglerne i § 51, stk. 2, 3 eller 5, tillige anvendelse.

Hvis et helt matr. nr. udskilles som offentlig vej, skal der ud over dokumentation efter § 51 eller § 52 foreligge dommerattest om, at der ikke af hensyn til påhvilende pantehæftelser og grundbyrder er noget til hinder for, at nummeret udgår af matriklen. Dette gælder dog ikke, hvis arealet er erhvervet ved ekspropriation.

Reglerne i dette kapitel gælder også for udskillelse af offentlige stier.

Vandløbsreguleringers notering i matriklen

Vandløbsreguleringers notering i matriklen

Når regulering af et kommunevandløb eller et amtsvandløb medfører, at der overføres areal fra en ejendom til en anden, skal kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, sørge for, at ændringerne af ejendomsforholdene berigtiges i matriklen snarest muligt efter vandløbsreguleringens udførelse, jfr. vandløbslovens § 23, stk. 3, og udstykningslovens § 1.

En vandløbsregulering kan noteres i matriklen, når der foreligger enten

1. udskrift af vandløbsrettens kendelse om arealafståelser, udlæg eller nedlæggelse af veje m. v. og

1. erklæring fra vandløbsretten om, at sagen er i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet, og at forholdet vedrørende pantehæftelser ordnes efter reglerne i vandløbslovens § 89, stk. 2, eller

1. erklæring fra kommunalbestyrelsen, henholdsvis amtsrådet, om, at de forhold, der er etableret ved vandløbsreguleringen, har bestået upåtalt i mindst 20 år.

I tilfælde, hvor reguleringen er foretaget som led i tilladelse til en spildevandsudledning, jfr. §§ 4 og 5 i bekendtgørelse om behandling af sager om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet m. v. eller som led i tilladelse til et vandforsyningsanlæg, jfr. § 68 i lov om vandforsyning, erstattes dokumentation fra vandløbsretten efter stk. 2, nr. 1 og 2, af dokumentation fra den myndighed, der har givet tilladelse til reguleringen.

Bortset fra berigtigelser af matrikelkortet må der i almindelighed i sagen kun medtages matrikulære forandringer, der følger af vandløbsrettens beslutninger.

Vandløb, der er nedlagt eller rørlagt, skal slettes på matrikelkortet. Hvor vandløbet har dannet skel mellem ejendomme, skal det fremtidige skel afmærkes og indmåles.

Arealforandringer ved vandløbsreguleringer beregnes for hvert matr. nr. til øverste kant af nærmeste vandløbsskråning for såvel det gamle som det nye vandløb. Areal, der fragår et matr. nr., må derfor indbefatte det areal, der udlægges til nyt vandløb, mens areal, der tilgår et matr. nr., må indbefatte det gamle vandløb. Ved vandløb med en bredde under 3 m beregnes arealerne til vandløbets midtlinie, jfr. § 14, stk. 6.

Når det gamle vandløb har dannet ejerlavsgrænse, og vandløbet ikke har samme forløb på de to matrikelkort, eller når vandløbets tidligere beliggenhed i marken ikke stemmer med beliggenheden på matrikelkortet, skal landinspektøren indmåle det gamle vandløb i den udstrækning, det er muligt. Indmålingen af det gamle vandløb skal ske af hensyn til beregningen af de faktiske arealforandringer, og det er derfor ikke nødvendigt at indtegne det gamle vandløb på matrikelkortet i overensstemmelse med den foretagne indmåling. Hvis flyvefoto kan anvendes til arealberegningen, er indmåling af det gamle vandløb ikke nødvendig.

Ansøgning om notering i matriklen af en vandløbsregulering skal vedlægges:

1. arealfortegnelse (evt. skematisk redegørelse), jfr. stk. 3,

1. hovedkort, jfr. § 18,

1. måleblad og/eller flyvefoto, jfr. §§ 15 og 21,

1. evt. fotografi af målebladet, jfr. § 15, stk. 4,

1. dokumentation efter reglerne i § 55, stk. 2 eller 3,

1. erklæring fra ejere om godkendelse af fastlagte skel, jfr. § 55, stk. 5,

1. opmålings- og beregningsdokumenter efter §§ 22 og 23, og

1. kommunalbestyrelsens eller amtsrådets erklæring i sager om regulering af kommunevandløb, henholdsvis amtsvandløb.

Hvis vandløbsreguleringens notering i matriklen sker på grundlag af en kendelse, jfr. § 55, stk. 2, nr. 1, eller på grundlag af en tilladelse, jfr. § 55, stk. 3, skal der yderligere vedlægges servituterklæring fra landinspektøren for afskårne arealer, der inddrages under tilgrænsende matr. nre., jfr. tinglysningslovens § 22. Matrikeldirektoratet sender servituterklæringen til tinglysningsdommeren sammen med meddelelsen om de matrikulære forandringer, jfr. § 60, stk. 3.

Arealfortegnelsen skal indeholde oplysning om størrelsen af de arealer, der i matriklen skal fragå eller tilgå de enkelte matr. nre. For hvert matr. nr. angives størrelsen af arealer, der afgives til nyt vandløb, modtages fra gammelt vandløb, afgives til andet matr. nr. og modtages fra andet matr. nr. Beregningsmåden for arealerne skal oplyses, jfr. i øvrigt § 16, stk. 1. Det skal fremgå, hvilke matr. nre. der faktisk afgiver og modtager areal.

Matrikulære ændringer som følge af ekspropriation

Matrikulære ændringer som følge af ekspropriation

Sager om matrikulære ændringer som følge af ekspropriation eller kendelse skal indeholde oplysning om lovhjemmelen for ekspropriationen eller kendelsen. Sagen skal vedlægges den nødvendige dokumentation for arealændringer m. v. (f. eks. udskrift af protokol for åstedsforretning, forlig, taksations~ eller overtaksationskendelse). For sager om vandløbsregulering gælder i stedet for bestemmelserne i denne paragraf de særlige regler i §§ 55-57.

Der skal vedlægges servituterklæring fra landinspektøren for eksproprierede arealer, der afskæres af anlægget og overtages af det offentlige eller inddrages under tilgrænsende matr. nre., jfr. tinglysningslovens § 22. Dette gælder dog ikke, hvis ekspropriationen er foretaget efter statsekspropriationsloven. Matrikeldirektoratet sender servituterklæringen til tinglysningsdommeren sammen med meddelelsen om de matrikulære forandringer, jfr. § 60, stk. 3.

Hvis der skal ske tinglysning af adkomst på afskårne eksproprierede arealer, der ikke inddrages under tilgrænsende matr. nre., på grundlag af en tinglysningsfortegnelse, må dette oplyses. Matrikeldirektoratet udarbejder da fortegnelsen med tilhørende genparter.

Bortset fra berigtigelser af matrikelkortet må der i almindelighed i sagen kun medtages matrikulære forandringer, der følger af ekspropriationen.

Sagen skal vedlægges erklæring fra eksproprianten. For ekspropriationer, der er foretaget efter reglerne i statsekspropriationsloven, skal der i stedet vedlægges erklæring fra kommissarius ved statens ekspropriationer.

Sager om matrikulære ændringer som følge af ekspropriation udarbejdes i øvrigt efter reglerne i denne bekendtgørelse, medmindre der er truffet aftale mellem matrikeldirektoratet og vedkommende ministerium om, at reglerne fraviges for bestemte sagsarter. 4. afsnit Sagernes videre behandling

Matrikulære sagers behandling i matrikeldirektoratet

Matrikulære sagers behandling i matrikeldirektoratet

Sager om udstykning og andre matrikulære forandringer indsendes til landbrugsministeriet, matrikeldirektoratet. Foruden dokumenter m. v., der skal medfølge efter denne bekendtgørelse, skal sagen være bilagt oplysninger og erklæringer efter de bestemmelser, der er fastsat i medfør af udstykningslovens § 8 (kontrolcirkulæret) og landbrugslovens § 31 (bekendtgørelsen om ansøgninger efter landbrugsloven).

I forbindelse med sagens behandling foretager matrikeldirektoratet en vis revision af de tekniske oplysninger, men denne revision fritager ikke landinspektøren for ansvaret for arbejderne, jfr. § 1.

Matrikeldirektoratet sender meddelelse til landinspektøren på parternes vegne om sagens godkendelse med oplysning om de forandringer, der er noteret i matriklen. Sammen med udstykningsapprobationen sendes attesterede parcelkort til landinspektøren, jfr. udstykningslovens § 11 A, stk. 1, nr. 2.

Meddelelse om sagens godkendelse m. v. sendes samtidig til tinglysningsdommeren til notering i tingbogen og til kommunalbestyrelsen til notering i kommunens ejendomsregister, jfr. udstykningslovens §§10, 14 og 18.

Når en del af et matr. nr. skal fraskilles en ejendom og forenes med købers ejendom, stiller matrikeldirektoratet i almindelighed krav om, at arealet sammenlægges med købers ejendom, så det ikke kan fraskilles igen uden udstykningsapprobation.

Arealet tildeles et matr. nr., men bliver i matriklen noteret under den ejendom, det ønskes udstykket fra. Derefter sendes meddelelse om delingen og om de nærmere betingelser for udstykningen til landinspektøren, tinglysningsdommeren og kommunalbestyrelsen, jfr. § 60, stk. 2 og 3. Det vil i alle tilfælde være en betingelse, at det ved dommerattest godtgøres for matrikeldirektoratet, at skødet på det nye matr. nr. til køberen er foreløbig indført i tingbogen, og at der ikke af hensyn til adkomstforholdene og til bestemmelserne i tinglysningslovens §§ 21 og 23, jfr. § 24, er noget til hinder for, at arealet sammenlægges med køberens ejendom. Attesteret parcelkort over arealet sendes til landinspektøren sammen med meddelelse om delingen.

Når det er godtgjort for matrikeldirektoratet, at de stillede betingelser er opfyldt, fraskilles arealet og sammenlægges med købers ejendom. Hvis arealet grænser til købers ejendom, sammenlægger matrikeldirektoratet som regel de sammengrænsende matr. numre til et matr. nr., således at matrikelnummeret for det erhvervede areal udgår af matriklen. Hvis det er oplyst, at skel, der ville bortfalde ved sammenlægningen, falder sammen med servitutgrænser eller grænser for brugsrettigheder, bliver numrene i stedet anført som en samlet fast ejendom.

Reglerne i stk. 2 og 3 gælder tilsvarende i sager, hvor et helt matr. nr. fraskilles en ejendom og sammenlægges med en anden. 5. afsnit Skelsætningsforretninger

Indkaldelse til åstedsmøde

Indkaldelse til åstedsmøde

En skelsætningsforretning indledes med et møde på åstedet. Landinspektøren skal til mødet indkalde samtlige ejere af de ejendomme, hvis skel forretningen angår. Indkaldelsen skal ske med mindst 14 dages varsel, og den skal indeholde en opfordring til parterne om at fremlægge kort, skøder, deklarationer og andre dokumenter, som kan tjene til oplysning i skelspørgsmålet. I indkaldelsen skal parterne gøres opmærksom på, at de i henhold til udstykningslovens § 29, stk. 2, har ret til at få forretningen afholdt med bistand af hegnsynsmænd, hvis de fremsætter begæring om det over for landinspektøren senest den 10. dag efter indvarslingens afsendelse. Hvis landinspektøren mener, at det tekniske grundlag for fastsættelse af skellet er mangelfuldt, vil det som regel være hensigtsmæssigt, at han selv begærer bistand af hegnsynsmænd.

Indkaldelsen kan affattes efter den formular, der er angivet i bilag 6. Indvarslingen skal ske ved rekommanderet brev eller på anden måde, hvorved beviset for indkaldelsen sikres, jfr. udstykningslovens § 29, stk. 1.

Hvis der efter indvarslingen til åstedsmødet og senest den 10. dag efter indvarslingens afsendelse fremsættes begæring om bistand af hegnsynsmænd, bortfalder det berammede åstedsmøde. Landinspektøren skal derefter foretage en ny indkaldelse af ejerne til at møde på det tidspunkt, som fastsættes efter samråd med de udpegede hegnsynsmænd.

Indkaldelse kan i dette tilfælde affattes efter formularen i bilag 7.

Når der ønskes bistand af hegnsynsmænd, anmoder landinspektøren formanden for hegnsynet om at udpege to hegnsynsmænd til at deltage i forretningen. Landinspektøren skal give formanden oplysning om beliggenheden af det omtvistede skel og om navnene på sagens parter, således at formanden kan tage hensyn til bestemmelserne om inhabilitet i udstykningslovens § 30, stk. 2. Hvis forretningen vedrører skellet mellem to hegnsynsdistrikter, skal der deltage en hegnsynsmand fra hvert distrikt.

Hvis en forretning, der allerede er påbegyndt, udsættes, og parterne under forretningen har fået meddelelse om tidspunktet for forretningens genoptagelse, er det ikke nødvendigt at foretage ny skriftlig indkaldelse hertil. Hvis der ikke under forretningen angives et bestemt tidspunkt for forretningens genoptagelse, skal der foretages skriftlig indkaldelse med mindst 14 dages varsel.

Åstedsmødet

Åstedsmødet

Ved begyndelsen af åstedsmødet skal landinspektøren sikre sig, at der ikke foreligger inhabilitet for hans eget vedkommende, jfr. landinspektørlovens § 5, eller for hegnsynsmænd, der skal deltage i forretningen, jfr. udstykningslovens § 30, stk. 2.

Landinspektøren skal derefter undersøge, i hvilken udstrækning skellet i marken er betegnet ved hegn, brugsgrænser, skelmærker eller andre mærker. Han skal derefter sammenholde forholdene i marken med kort og dokumenter og lade de personer, der er mødt til forretningen, afgive forklaring om skelforholdene. Inden der afgives forklaring, bør landinspektøren orientere parterne om bestemmelserne i udstykningslovens §§ 31 og 32. Når der er afgivet forklaring, må landinspektøren søge at nå til klarhed over, om de oprindelige ejendomsgrænser i marken er forandret, og i så fald om forandringen er sket ved ekspropriation eller anden offentlig forretning, ved hævd eller på anden måde.

Hvis landinspektøren ønsker yderligere oplysninger fremskaffet i sagen, eller han af andre grunde ikke kan afslutte skelsætningsforretningen den dag, hvortil parterne er indvarslet, kan han beslutte, at forretningen skal udsættes en rimelig tid, jfr. § 65.

Når landinspektøren finder, at skelspørgsmålet er tilstrækkelig belyst, skal han søge at opnå forlig mellem parterne om skelliniens beliggenhed og om nødvendigt foretage afsætning af skellinien i marken.

Hvis det lykkes at opnå enighed mellem parterne, skal landinspektøren foretage den nødvendige afmærkning og indmåling af skellet. Han skal derefter lade parterne underskrive en erklæring om godkendelse af skellet. Erklæringen skal affattes efter formularen i bilag 8 og skal tiltrædes af landinspektøren.

Landinspektøren skal gøre parterne bekendt med bestemmelserne i udstykningslovens § 28, stk. 2, om betaling af omkostningerne. I tilfælde, hvor betingelserne for en fordeling af omkostningerne er til stede, bør landinspektøren søge at opnå mindelig overenskomst mellem parterne om fordelingen.

Hvis der ikke opnås forlig mellem parterne om et skel, enten fordi en af parterne ikke er mødt, eller fordi det ikke er lykkedes at opnå enighed mellem dem, skal landinspektøren foretage afsætning af et foreløbigt skel. Det foreløbige skel fastsættes efter landinspektørens skøn over, hvilken linie der efter de tilvejebragte oplysninger og ud fra almindelige retsregler må anses som rette og gældende grænse. Landinspektøren skal derefter afmærke og indmåle det foreløbige skel samt udfærdige en erklæring om skelsætningsforretningen. I erklæringen skal landinspektøren nærmere redegøre for de omstændigheder, der har dannet grundlag for skelspørgsmålets afgørelse, herunder oplyse, hvordan grænsen fremtræder i marken, og om den er i overensstemmelse med ældre kort og dokumenter. Erklæringen skal affattes efter formularen i bilag 9.

Landinspektøren skal udfærdige et situationskort over det vedtagne eller foreløbig bestemte skel. På kortet angives de nye skelmærker og eksisterende ældre skelmærker samt mærkernes art. Hvis skellet dannes af eller er fastlagt i forhold til jordvold, stendige, hæk m. v., angives dette på kortet. Desuden anføres alle de mål, der er taget i marken, herunder mål til bygninger og andre varige terrængenstande eller varigt afmærkede punkter, således at det vil være muligt senere at genafsætte skellet i marken. Findes der ikke tilstrækkelig mange faste udgangspunkter til genafsætningen, skal landinspektøren anbringe så mange varige mærker, at skellet kan genafsættes. Hvis et fastsat skel ikke stemmer med skellet efter matrikelkortet, skal målingen suppleres med de mål, der er nødvendige til det fastsatte skels indlægning på matrikelkortet.

I de tilfælde, hvor der ikke er indgået forlig om det afsatte skel, bør landinspektøren på situationskortet også vise de linier, som svarer til parternes påstande om skellets beliggenhed.

Situationskortet kan udfærdiges efter reglerne for måleblade, jfr. § 21.

Meddelelse til parterne om afmærkning af foreløbigt skel

Meddelelse til parterne om afmærkning af foreløbigt skel

Snarest efter afmærkningen og indmålingen af det foreløbige skel skal landinspektøren sende en genpart af erklæringen om skelsætningsforretningen med vedhæftet kopi af situationskortet til hver af de parter, hvis ejendomme støder op til skellet. Genparten af erklæringen skal sendes til parterne ved rekommanderet brev eller på anden måde, hvorved beviset for modtagelsen sikres.

Genparten af erklæringen skal ifølge udstykningslovens § 31, stk. 2, være forsynet med påtegning om, at hvis der ikke inden 4 uger regnet fra genpartens afsendelse af en ejer er anlagt sag mod naboejeren til anerkendelse af en ændret beliggenhed af skellet, får det foreløbige skel ifølge udstykningslovens § 32 samme retslige betydning som skel, hvorom der er opnået forlig. I påtegningen kan medtages bemærkning om, hvad der ved åstedsmødet måtte være aftalt om fordeling af omkostningerne ved skelsætningen, eventuelt at dette spørgsmål i tilfælde, hvor der ikke er opnået enighed om fordelingen, må afgøres af kommunens hegnsynsmænd, jfr. udstykningslovens § 28, stk. 2. Påtegningen skal dateres og underskrives af landinspektøren.

Landinspektøren skal forsyne den originale erklæring om skelsætningsforretningen med en påtegning. Påtegningen skal indeholde oplysning om, at der er tilsendt hver af parterne en genpart af erklæringen med vedhæftet kopi af situationskortet og om, at genparten er påført bemærkning om indholdet af bestemmelsen i udstykningslovens § 32. Påtegningen skal dateres og underskrives af landinspektøren.

Landinspektøren skal beholde de originale dokumenter, indtil de skal indsendes til matrikeldirektoratet med ansøgningen om skelsætningens notering i matriklen, jfr. § 74, stk. 2, og § 75, stk. 1.

Skelafmærkning m. v.

Skelafmærkning m. v.

Skel, der afsættes ved skelsætningsforretning, skal afmærkes efter reglerne i §§ 4-6 og fastsættes ved mål efter reglerne i § 13.

Hvis et foreløbigt skel underkendes ved upåanket dom, påhviler det landinspektøren snarest at foretage afmærkning af skellet, som det er ændret ved dommen, og at fjerne skelmærker, der ikke længere er gældende. Ejerne skal indkaldes med mindst 14 dages varsel til at overvære afmærkningen af det endelig bestemte skel. Indvarslingen skal ske ved rekommanderet brev eller på anden måde, hvorved beviset for indkaldelsen sikres.

Landinspektøren skal foretage den nødvendige indmåling af det ændrede skel og give den originale erklæring om skelsætningsforretningen påtegning om de ændringer, der følger af dommen. På det vedhæftede situationskort skal afmærkning og mål til punkter i skelstrækninger, der ændres som følge af dommen, slettes ved overstregning. Der skal udfærdiges et særligt situationskort med angivelse af skelmærker, måling m. v. over de ændrede skelstrækninger, jfr. § 69, stk. 3.

Hvis der ikke ved dommen er truffet bestemmelse om, hvem der skal betale omkostningerne ved de i stk. 1 og 2 nævnte arbejder, må spørgsmålet afgøres af kommunens hegnsynsmænd, jfr. udstykningslovens § 28, stk. 2.

Skelsætningers notering i matriklen

Skelsætningers notering i matriklen

Når et skels beliggenhed er endelig bestemt efter reglerne i udstykningslovens §§ 29-32, påhviler det landinspektøren at indsende ansøgning til matrikeldirektoratet om notering af skelsætningen i matriklen. Landinspektøren har pligt til at indsende ansøgningen snarest muligt, og hvis der ikke foreligger særlige forhold, skal ansøgningen være indsendt senest 1 år fra skelsætningsforretningens dato. Hvis sagen har været indbragt for domstolene, regnes fristen fra det tidspunkt, hvor sagen er afgjort ved endelig dom eller indenretligt forlig, eller hvor retssagen eventuelt er hævet.

Hvis sagen ikke har været indbragt for domstolene, skal ansøgningen vedlægges:

1. den originale erklæring om skellet,

1. situationskort,

1. attest fra dommeren om, hvem der ifølge tingbogen er beføjet til at råde over de ejendomme, der er berørt af skelsætningen, og

1. i tilfælde, hvor forlig ikke er opnået, attest fra dommeren om, at der ikke er anlagt sag inden den frist, der er fastsat i udstykningslovens § 32.

Hvis et endelig bestemt skel ikke stemmer med skellet efter matrikelkortet, skal ansøgningen desuden vedlægges:

1. skematisk redegørelse, jfr. § 24,

1. hovedkort, jfr. § 18,

1. måleblad, jfr. § 21, og

1. opmålings- og beregningsdokumenter efter §§ 22 og 23.

Hvis sagen har været indbragt for domstolene, skal ansøgningen vedlægges:

1. den originale erklæring om skellet,

1. situationskort,

1. afskrift af dommen og dokumentation for, at dommen ikke er anket, jfr. retsplejelovens § 372, eventuelt afskrift af indenretligt forlig eller dokumentation for, at retssagen er hævet,

1. situationskort over de skelstrækninger, som er ændret ved dommen eller forliget, jfr. § 73, stk. 2.

Hvis et skel, der er endelig bestemt ved dom, ikke stemmer med skellet efter matrikelkortet, skal ansøgningen desuden vedlægges:

1. skematisk redegørelse, jfr. § 24,

1. hovedkort, jfr. § 18,

1. måleblad, jfr. § 21, og

1. opmålings- og beregningsdokumenter efter §§ 22 og 23.

Hvis matrikeldirektoratet ikke finder noget at indvende mod skelsætningsforretningen, noterer direktoratet skelsætningen i matriklen og sender meddelelse til landinspektøren på parternes vegne. Meddelelse om skelsætningen sendes samtidig til tinglysningsdommeren til notering i tingbogen, jfr. udstykningslovens § 33.

Andre bestemmelser om skelsætning

Andre bestemmelser om skelsætning

Hvis grundejere eller matrikeldirektoratet i forbindelse med opmåling til fornyelse af matrikelkortet forlanger skelsætningsforretning foretaget, skal fremgangsmåden i kap. 26-30 følges. Skelsætningsforretningen skal dog ledes af den landinspektør, der er antaget til opmålingen, medmindre der foreligger inhabilitet for hans vedkommende, jfr. landinspektørlovens § 5. Er han inhabil, skal han underrette matrikeldirektoratet, så der kan antages en anden landinspektør til at lede forretningen. Forretningen skal indføres i en særlig protokol, jfr. udstykningslovens § 34 (markjournalen).

Hvis der ved en skelsætningsforretning opnås forlig mellem parterne om en skellinie, der ikke stemmer med skellet efter matrikelkortet, vil skelsætningen kun kunne noteres i matriklen, hvis landinspektøren over for matrikeldirektoratet afgiver erklæring om, at han skønner, at den vedtagne linie efter de tilvejebragte oplysninger og ud fra almindelige retsregler må anses som rette og gældende grænse. Hvis en sådan erklæring ikke kan afgives, bortfalder skelsætningen, og forholdet må ordnes efter de almindelige regler for udstykning eller skelforandring, medmindre uoverensstemmelsen skyldes forkert indlægning eller målefejl, jfr. § 39, stk. 2.

Skelsætningsforretninger kan som regel ikke forventes noteret i matriklen, hvis de går ud på at fastslå grænselinien mod havet, skel, der falder sammen med midtlinien i et naturligt vandløb, eller skel mellem ejendomme, der tilhører samme ejer.

Betaling for hegnsynsmænds deltagelse i skelsætningsforretninger og for hegnsynets afgørelse af spørgsmål om fordeling af omkostningerne sker efter bestemmelserne i landbrugsministeriets bekendtgørelse om vederlag til hegnsynsmænd. 6. afsnit Andre bestemmelser

Fuldmagter

Fuldmagter

Når erklæringer efter denne bekendtgørelse underskrives ifølge fuldmagt, skal underskriveren angive navnet på den, han underskriver for, og sin egen stilling og adresse.

Erklæringer efter denne bekendtgørelse vedrørende arealer, der ejes af DSB, skal afgives af Generaldirektoratet for Statsbanerne. Orientering af DSB som ejer skal tilsvarende ske ved henvendelse til Generaldirektoratet for Statsbanerne.

Sønderjylland

Sønderjylland

I områder, hvor matrikulært arbejde udføres af amtslandinspektører, følges bestemmelserne i denne bekendtgørelse i den udstrækning, det er foreneligt med den særlige ordning af matrikelvæsenet i disse områder.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1982.

Matrikulære sager kan dog udarbejdes efter de hidtidige bestemmelser, hvis

1. arbejdet er rekvireret hos landinspektøren inden den 1. maj 1982,

1. sagen er helt eller delvis udarbejdet inden denne dato og

1. sagen indsendes til matrikeldirektoratet inden den 1. maj 1983. En længere frist for indsendelse af sagen kan godkendes, hvis der foreligger særlige forhold.

Bekendtgørelse nr. 604 af 20. december 1976 om udstykningsarbejder m.v. ophæves.

Landbrugsministeriet, den 23. marts 1982, den 23. marts 1982

/BJØRN WESTH Tove Lense-Møller/

Bilag 2

(til § 19, stk. 3).

Parcel nr. 5 af matr.nr. 15a

Nord

Angående mål og afmærkning se

vedhæftede kopi af målebladet.

Matr. Nr. 15 -

Ejerlav: Rebild By, Skørping

Kommune: Skørping

Amt: Nordjyllands

Areal beregnet efter opmåling: 800 m2

Udfærdiget i dec. 1982 i anledning af udstykning.

Kortet er overensstemmende med matrikelkortet for så vidt angår det matr.nr., der er fremhævet med farveskygge.

Matrikeldirektoratet, den

Målforhold 1:4000

N.N.

landinspektør

Bemærkninger til bilaget.

Parcelkortene kan f.eks. fremstilles ved reproduktion efter en master, der kun indeholder det, der er fælles for alle parcelkortene. Efter reproduktionen suppleres det enkelte parcelkort med de særlige oplysninger m.v. for den parcel, som kortet vedrører: parcelnummer, evt. salgsnummer, parcelareal, farveskygge langs skellene og underskrift. Hvis farvelægning af veje og vandløb ikke er overført ved reproduktionen, er det tilstrækkeligt, at der på det enkelte parcelkort lægges farve på veje og vandløb på parcellen og umiddelbart omkring den. Masteren kan også anvendes til fremstilling af hovedkort.

Bilag 3 (til § 24, stk. 3) j.nr. 7491. Skematisk redegørelse angående matr.nr. 7d og 8b Vesterby By, Fejø, Ravnsborg kommune, Storstrøms amt

--------------------------------------------------------------------~

Anvendte forkortelser for beregningsmåden:

m = matriklens arealangivelse

k = efter kortet

kn = efter konstruktion i større målforhold

o = efter opmåling

---------------------------------------------------------------~

Bilag 4

(til § 24, stk. 3)

j.nr. 440/76

Skematisk redegørelse angående matr.nr. 5b m.fl. Udby, Stege Jorder, Møn kommune, Storstrøms amt

---------------------------------------------------------------~

Anvendte forkortelser for beregningsmåden:

m = matriklens arealangivelse

k = efter kortet

kn = efter konstruktion i større målforhold

o = efter opmåling

---------------------------------------------------------------~

Bilag 5 (til § 50, stk. 3) j.nr. 100/76 Fortegnelse over arealændringer vedr. regulering af en del af landevej nr. 507, Stubbekøbing-Grønsund, i Ore By, Åstrup og Vejringe By, Åstrup, Stubbekøbing kommune, Storstrøms amt. Arealerne af de foretagne ændringer er beregnet efter konstruktion i 1:1000. Anvendte forkortelser : L 507 = Landevej nr. 507. K 114 = Kommunevej nr. 114.

Bilag 6 (til § 62, stk. 2) REKOMMANDERET. INDKALDELSE TIL SKELSÆTNINGSFORRETNING efter kap. V i udstykningsloven.