Bekendtgørelse om anvendelse af værnefodtøj i jernindustrien

Bekendtgørelsen omfatter samme område som branchesikkerhedsrådet for jernindustrien, jfr. bilag.

Ved værnefodtøj forstås fodtøj med særlige egenskaber til at beskytte imod skader.

Værnefodtøj skal anvendes i de tilfælde, hvor der på trods af forskriftsmæssig brug af værktøj og lignende samt overholdelse af gældende sikkerhedsregler for arbejdet alligevel består en særlig risiko for skader, der vil kunne undgås ved brug af værnefodtøj.

Fodtøjet kan have een eller flere af de nedenfor nævnte egenskaber og skal i det omfang, der findes bestemmelser herom, være godkendt efter de til enhver tid gældende retningslinier fra direktoratet for arbejdstilsynet. Værneevnen og anvendelsesområdet beror bl.a. på følgende:

Værnefodtøj med indbygget beskyttelseståhætte skal anvendes, hvor der er risiko for at få materialer, værktøjer eller lignende over fødderne med skader til følge.

Værnefodtøj med indbygget værnesål skal anvendes, hvor der er risiko for at træde spidse genstande op i foden med skade til følge.

Værnefodtøj med skridsikker sål skal anvendes ved arbejde, hvor der er risiko for at falde på grund af glatte gulve og lignende.

Værnefodtøj med ankelpuder skal anvendes ved risiko for ankelskader.

Værnefodtøj med kemikaliebestandig overflade og sål skal anvendes ved risiko for hudkontakt med stoffer og materialer.

Værnefodtøj med el-afledende/gnistsikker sål skal anvendes, hvor risiko for eksplosion er til stede.

Værnefodtøj med varme- eller kuldeisolerende egenskaber skal anvendes ved arbejde i sundhedsskadeligt høje og lave temperaturer.

Værnefodtøj med brandhæmmende egenskaber skal anvendes, hvor der er risiko for brandsår.

For værnefodtøj såvel som for andre personlige værnemidler gælder, at de betragtes som udveje, hvor andre foranstaltninger er udelukket.

Værnefodtøj er, når det udleveres som personligt værnemiddel, virksomhedens ejendom og kan inddrages ved afgang, medminddre andet er aftalt.

Der kan ikke udleveres værnefodtøj, som har været anvendt af andre.

Direktøren for arbejdstilsynet kan, hvor særlige forhold foreligger, tillade afvigelser fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Tilsynskredsene kan efter bemyndigelse i enkelttilfælde, hvor det er rimeligt og forsvarligt, tillade afvigelser fra bekendtgørelsens regler om anvendelse af værnefodtøj.

Efter lov om arbejdsmiljø § 81 kan tilsynskredsenes afgørelser indbringes for direktøren for arbejdstilsynet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Direktørens afgørelse kan indbringes for arbejdsministeren inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Rettidig klage har opsættende virkning, indtil klagemyndighedens afgørelse foreligger, eller klagemyndigheden bestemmer andet. Klage over afgørelser efter lov om arbejdsmiljø § 77, stk. 2, har ikke opsættende virkning.

Når særlige grunde taler derfor, kan klagemyndigheden behandle en klage og tillægge denne opsættende virkning, selv om klagen først fremkommer efter udløbet af den frist, der er nævnt i stk. 1 og 2.

Med bøde eller hæfte straffes den, der

1. overtræder §§ 4 og 7,

1. lader arbejde udføre i strid med § 4,

1. undlader at efterkomme påbud eller forbud, som arbejdstilsynet har udstedt i henhold til bekendtgørelsens bestemmelser.

En arbejdsgiver kan pålægges bødeansvar for overtrædelse af § 10, stk. 1, nr. 2 og 3, selv om overtrædelsen ikke kan tilregnes ham som forsætlig eller uagtsom. For bødeansvaret fastsættes ingen forvandlingsstraf.

For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar efter lov om arbejdsmiljø § 86.

Denne bekendtgørelse træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.

pre_paragraph I henhold til § 12 i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 32 af 29. januar 1979 om arbejdstøj og personlige værnemidler efter lov om arbejdsmiljø samt § 84 i lov nr. 681 af 23. december 1975 om arbejdsmiljø fastsættes efter indstilling fra branchesikkerhedsrådet for jernindustrien:

Bilag

Branchesikkerhedsrådet for jernindustriens område

Bekendtgørelsen omfatter akkumulator- og tørelementfabrikker, armaturfabrikker, autoelektrikere, autoreparationer, barnevognsfabrikker, bil- og motorcykelindustri, bilsamlefabrikker, blikemballagefabrikker, cykel- og knallertfabrikker, elektromekaniske værksteder, el-maskiner, el- og varmeværker, flyvemaskinværksteder, galvaniseringsanstalter, guld og sølv, husholdningsmaskiner, industrimaskiner, internt transportmateriel, jernskibsværfter, jern- og stålstøberier, jern- og stålværker, kabelfabrikker, karosserifabrikker, karosseriværksteder, kontormaskiner, lampefabrikker, landbrugsmaskiner, metalstøberier, metalværker, måleinstrumentfabrikker, opvarmningsmateriel, radio- og fjernsynsfabrikker, radioreparationer, røntgenapparater, skibsmotorfabrikker, smede- og maskinreparationer, stålkonstruktioner, stålmøbler, træskibsværfter og bådebyggerier, urreparationer og værktøjsfabrikker.