TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om rejsebureauers registrering m.v.

BEK nr 156 af 21/04/1982

DanmarkBekendtgørelse1982

§ 1

Ved anmeldelsen af rejsebureauer til rejsegarantifonden skal benyttes et af fonden udarbejdet skema, der fås ved henvendelse til denne. Med anmeldelsen skal følge den i § 3 omhandlede garantistillelse.

§ 2

Samtidig med registreringsanmeldelsen skal rejsebureauet til rejsegarantifonden indsende en oversigt, f.eks. i form af et trykt program, over de selskabsrejser, som bureauet markedsfører. Oversigten skal indeholde oplysning om rejsemål, opholdets varighed, herunder afrejse- og hjemkomsttidspunkter, og transportmidlets art. Fonden skal på tilsvarende måde løbende holdes orienteret om de af virksomheden markedsførte selskabsrejser.

§ 3

Den garanti, som rejsebureauer skal stille over for rejsegarantifonden, skal udformes som angivet i bilaget til denne bekendtgørelse.

Stk. 2

Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 265 af 14. juni 1979 om registrering af rejsebureauer.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

pre_paragraph I medfør af § 6, stk. 6, i lov nr. 150 af 10. april 1979 om en rejsegarantifond som ændret ved lov nr. 88 af 17. marts 1982 fastsættes:


Industriministeriet, den 21. april 1982, den 21. april 1982

/Erling Jensen Annette Bjåland Andersen/

Bilag

Garantistillelse

i henhold til § 6, stk. 3 i lov nr. 150 af 10. april 1979 om en rejsegarantifond som ændret ved lov nr. 88 af 17. marts 1982.


(pengeinstituttets/forsikringsselskabets navn og adresse).

forpligter sig herved indtil videre til på anmodning fra rejsegarantifonden straks at indbetale til fonden et beløb af 200.000 kr. til dækning af krav, som fonden får mod


(rejsebureauets navn og adresse).

Garantistillelsen kan opsiges når som helst. Opsiges garantistillelsen, kan rejsegarantifonden kræve garantibeløbet indbetalt, indtil fonden anser det for udelukket, at der vil fremkomme krav fra rejsekunder vedrørende rejser, for hvilke der er truffet aftale om køb i tiden før garantistillelsens opsigelse.

Den--------------------------19-------


(Pengeinstituttets/forsikringsselskabets underskrift).

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1982
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1982