TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om lærerråd og lærerforsamlinger ved handelsskolerne

BEK nr 180 af 29/04/1982

DanmarkBekendtgørelse1982

§ 1

Ved hver handelsskole skal der være et lærerråd og en lærerforsamling.

Lærerrådet

Lærerrådet

§ 2

Lærerrådet består af forstanderen og de lærere, der er ansat ved skolen i en normeret stilling, samt timelærere, som har mindst 8 ugentlige løntimer på tidspunktet for afholdelse af valg eller afstemninger i lærerrådet. Andre timelærere har adgang til lærerrådets møder uden stemmeret.

Stk. 2

For skoler med et betydeligt antal lærere, og hvor undervisning finder sted ved flere geografisk og/eller fagligt adskilte afdelinger, kan direktoratet for erhvervsuddannelserne efter forhandling med den pågældende skole og Handelsskolernes Lærerforening fastsætte særlige regler for lærerrådets sammensætning og virksomhedsområde.

§ 3

Lærerrådet vælger en formand, en næstformand og en sekretær. Forstanderen kan dog ikke vælges til formand. Lærerrådet fastsætter selv sin forretningsorden. Lærerrådet kan nedsætte forretningsudvalg, der afgiver erklæring på rådets vegne efter regler fastsat i forretningsordenen. Lærerrådet kan desuden nedsætte andre udvalg, som afgiver indstilling til lærerrådet.

Stk. 2

Valgene i henhold til stk. 1 finder sted senest den 1. juni og gælder for det efterfølgende skoleår.

§ 4

Formanden sammenkalder lærerrådet, når han finder det nødvendigt, og skal sammenkalde det, når forstanderen eller mindst en femtedel af lærerrådets medlemmer kræver det. Lærerrådet skal dog holde møde mindst hvert kvartal. Er der ikke truffet anden bestemmelse i forretningsordenen, sker indkaldelsen ved opslag på skolen, som regel med mindst 5 arbejdsdages varsel. Samtidig med indkaldelsen meddeler formanden ved opslag den foreløbige dagsorden.

Stk. 2

Formanden fastsætter den endelige dagsorden og meddeler denne ved opslag på skolen, som regel 2 arbejdsdage før mødet. Rådets medlemmer kan stille forslag til dagsordenen ved henvendelse til formanden senest 3 arbejdsdage før mødet.

Stk. 3

Lærerrådets medlemmer har pligt til at deltage i rådets møder. Eventuelt forfald skal med angivelse af grunden forud meddeles formanden. Møderne afholdes som regel uden for skoletiden.

§ 5

Lærerrådet er beslutningsdygtigt, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede. Lærerrådets vedtagelser træffes ved almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme udslaggivende. Afstemning skal foregå skriftligt, såfremt et medlem forlanger dette.

Stk. 2

Under mødet kan ethvert medlem stille forslag til beslutning i sager, der er optaget på dagsordenen, dog ikke under punktet »Eventuelt«.

Stk. 3

Sekretæren udarbejder beslutningsprotokol, som underskrives af formanden og sekretæren.

Stk. 4

I beslutningsprotokollen indføres alle vedtagelser. Er der holdt afstemning, angives afstemningsemnet, antal stemmer for og imod samt antal stemmer, der hverken er for eller imod. Mindretallet kan forlange, at afvigende meninger efter kort diktat tilføres beslutningsprotokollen. Formanden sørger for protokollens opbevaring på skolen. Protokollen skal efter anmodning forevises medlemmer af lærerrådet.

§ 6

De med lærerrådets virksomhed forbundne udgifter, herunder til maskinskrivning, kopiering, papir, porto og lignende, afholdes af skolen.

§ 7

Lærerrådet skal høres om:

a) antallet af klasser og tilvalgshold,

b) forslag til normeringsplan og ændringer i denne, herunder oprettelse og nedlæggelse af stillinger,

c) stillingsopslag og indstilling om stillingsbesættelser, for så vidt angår fagkombinationer,

d) time- og fagfordeling,

e) vikartimernes fordeling ved længere vakancer,

f) byggesager,

g) budgetforslag.

Stk. 2

Lærerrådet afgiver indstilling om: planlægning af ferier og fridage, som ikke er fastlagt centralt, h) principper for ekskursioner.

a) iværksættelse af forsøgsundervisning,

b) anskaffelse eller fornyelse af undervisningsmidler og større inventargenstande,

c) fastsættelse af principper for tildeling af vikartimer, vagttimer, eksamenstilsyn og lignende,

d) fordeling af stipendier, legater og flidspræmier, medmindre indstillingsretten er henlagt til andre,

e) spørgsmål om eventuelle forholdsregler over for elever ved alvorlige disciplinære forseelser,

f) afholdelse af introduktionsdage, studieuger og lignende, g)

Stk. 3

Lærerrådet skal gøres bekendt med skolens budget, den budgetterede aktivitetsoversigt samt regnskabet, når dette foreligger.

Stk. 4

Lærerrådet skal udtale sig om enhver sag vedrørende den pågældende skole, der forelægges det af formanden, forstanderen eller skolens bestyrelse. Lærerrådet kan afgive udtalelser og stille forslag til forstander og/eller bestyrelse om alle spørgsmål vedrørende skolen.

§ 8

Lærerrådets indstillinger og udtalelser meddeles forstanderen ved eller ledsaget af en udskrift af beslutningsprotokollen og med oplysning om de i lærerrådet fremsatte forslag samt med angivelse af det antal medlemmer, der har været til stede og antallet af stemmer for og imod hvert forslag samt antallet af medlemmer, der hverken stemte for eller imod.

§ 9

Såfremt en sag efter sin beskaffenhed skal forelægges skolens bestyrelse, undervisningsministeriet eller anden offentlig myndighed, fremsendes den gennem forstanderen med dennes udtalelse. Afskrift af forstanderens bemærkninger i sagen sendes til lærerrådet. Lærerrådets erklæring skal følge med ved sagens forelæggelse for højere myndighed.

§ 10

Lærerrådet har ikke pligt og ikke ret til at udtale sig om den enkelte lærers forhold.

Lærerforsamlingen

Lærerforsamlingen

§ 11

Lærerforsamlingen består af forstanderen og alle lærere ved skolen.

Stk. 2

Alle lærere, som underviser ved skolen, har pligt til at deltage i lærerforsamlingens forhandlinger og afstemninger, for så vidt de underviser i den eller de klasser, hvis forhold behandles.

§ 12

Lærerforsamlingen indkaldes og ledes af forstanderen. Forsamlingen vælger en sekretær.

Stk. 2

Lærerforsamlingens vedtagelser træffes ved almindeligt stemmeflertal.

Stk. 3

Sekretæren udarbejder et referat af lærerforsamlingens forhandlinger. Er der afholdt afstemning, angives afstemningens emne, antal stemmer for og imod samt antal stemmer, der hverken er for eller imod. Referatet, der skal være tilgængeligt for lærerforsamlingens medlemmer, godkendes på det følgende møde.

§ 13

Lærerforsamlingen behandler spørgsmål om elevernes forhold i relation til deres standpunkt.

Stk. 2

Lærerforsamlingen skal på passende tidspunkter og navnlig ved skoleårets begyndelse drøfte elevernes arbejdsbyrde i de enkelte klasser med henblik på at opnå en jævn fordeling såvel på ugens forskellige dage som på skoleåret.

Stk. 3

Lærerforsamlingen skal drøfte spørgsmål om afholdelse af prøver, f.eks. terminsprøver m.v., i de tilfælde, hvor der ikke er fastsat nærmere regler herom.

§ 14

Lærerforsamlingen afgiver indstilling til skolens ledelse i spørgsmål om udelukkelse af elever fra fortsat undervisning.

Ikrafttræden m.v.

Ikrafttræden m.v.

§ 15

Bekendtgørelsen træder i kraft den 10. maj 1982.

Stk. 2

Samtidig ophæves undervisningsministeriets cirkulære af 1. juli 1968 om lærerråd ved handelsskolerne.


Undervisningsministeriet, den 29. april 1982, den 29. april 1982

/BJØRN BRYSKOV Merete Møller/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1982
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1982
Bekendtgørelse om lærerråd og lærerforsamlinger ved handelsskolerne | TheLawyer.sh