TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om ledige arbejdsløshedskassemedlemmers forpligtelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet som betingelse for udbetaling af dagpenge (Rådighedsbekendtgørelsen)

BEK nr 182 af 16/04/1982

DanmarkBekendtgørelse1982

§ 3

Uanset bestemmelsen i § 2, nr. 1, er medlemmet dog til rådighed, hvis den manglende kontakt med arbejdsformidlingen skyldes, at der i henhold til andre bestemmelser i lovgivningen er givet tilladelse til, at tilmelding og fremmøde kan ske et andet sted end hos arbejdsformidlingen, eller til at tilmelding ikke skal ske straks ved ledighedens indtræden.

§ 4

For at opfylde kravet om at være arbejdssøgende skal medlemmet søge arbejde på den måde og i det omfang, som er almindeligt inden for medlemmets sædvanlige fagområde.

Stk. 2

Flere forgæves formidlingsforsøg fra arbejdsformidlingen eller en arbejdsløshedskasse med anvisningsret kan medføre, at medlemmet ikke betragtes som arbejdssøgende.

Stk. 3

Flere afbrydelser af arbejdsforhold kan endvidere medføre, at medlemmet ikke betragtes som arbejdssøgende, hvis afbrydelserne har sådan en karakter, at de kan sidestilles med manglende forsøg på at få arbejde.

Stk. 4

Afslag på kursustilbud og andre beskæftigelsesmæssige foranstaltninger kan indgå i en samlet vurdering af, om medlemmet er arbejdssøgende.

Stk. 5

Afslag på rimeligt tilbud om arbejde efter lov om arbejdstilbud til ledige skal indgå i en samlet vurdering af, om medlemmet er arbejdssøgende.

§ 5

Et medlem skal være i stand til at overtage arbejde på de vilkår, som er almindelige inden for det faglige område, hvor medlemmet sædvanligt er beskæftiget, samt være i stand til at komme frem til sådant arbejde.

Stk. 2

Et medlem, der ikke er i stand til at overtage arbejde inden for sit sædvanlige område, jfr. stk. 1, er dog til rådighed, hvis arbejdsløshedskassen efter samråd med arbejdsformidlingen skønner, at medlemmet er i stand til at overtage arbejde inden for andre faglige områder, og medlemmet erklærer sig villig til at søge og overtage arbejde med overflytning til følge.

Stk. 3

Dagpenge kan ikke udbetales til et medlem, der

§ 6

Et deltidsforsikret medlem er forpligtet til at kunne overtage arbejde, der har en sædvanlig arbejdstid til og med 6 timer i døgnet, og som beregnet i gennemsnit for en måned har en varighed på til og med 30 timer pr. uge.

§ 7

Et medlem, der har retlige eller faktiske forpligtelser, som forhindrer overtagelse af arbejde på vilkår, som er almindelige inden for det sædvanlige arbejdsområde, er dog til rådighed, hvis medlemmet kan frigøre sig for sådanne forpligtelser, når arbejde skal tiltrædes.

Stk. 2

Et medlem, der som følge af borgerligt ombud eller andet hverv, som udføres i det offentliges interesse, har begrænsninger i mulighederne for at overtage arbejde, er dog til rådighed.

§ 8

Når et fuldtidsforsikret medlem, som i øvrigt opfylder de almindelige betingelser for ret til arbejdsløshedsdagpenge, har arbejde på nedsat tid i et ansættelsesforhold, hvor arbejdsgiveren har krav på et opsigelsesvarsel, kan arbejdsløshedsdagpenge kun udbetales, hvor der foreligger en erklæring (»frigørelsesattest«) fra arbejdsgiveren om, at denne er villig til at se bort fra medlemmets opsigelsesvarsel, hvis medlemmet kan få andet arbejde med en længere arbejdstid.

Stk. 2

Kravet om frigørelsesattest gælder kun, hvis medlemmets arbejde ligger inden for fagets sædvanlige arbejdstid.

Stk. 3

Et medlem, der i overensstemmelse med reglerne herom har opsagt ansættelsesforholdet, fordi arbejdsgiveren har tilbagekaldt frigørelsesattesten, bevarer retten til dagpenge i opsigelsesperioden, uanset at frigørelsesattest ikke foreligger.

Stk. 4

Ved udstedelse af frigørelsesattest skal anvendes en af arbejdsdirektøren godkendt formular.

Stk. 5

Et deltidsforsikret medlem har uanset arbejdsgiverens krav på opsigelsesvarsel ret til dagpenge i henhold til reglerne i lovens § 73. Et deltidsforsikret medlem, der beskæftiges ved skolerengøring, skal dog fremlægge frigørelsesattest som betingelse for udbetaling af dagpenge.

§ 9

Et medlem er forpligtet til at kunne overtage arbejde eller møde til ansættelsessamtale med en arbejdsgiver ved arbejdstids begyndelse dagen efter, at tilbud om arbejde er blevet medlemmet bekendt eller er kommet frem til medlemmets bopæl. Efter forhandling med Landsarbejdsnævnet vil der om fornødent blive fastsat særlige regler for fagområder, hvor hurtigere overtagelse af arbejde er nødvendigt på grund af særlige forhold inden for faget.

§ 10

Ved indgivelsen af ansøgning om udbetaling af dagpenge (dagpengekortet) skal medlemmet erklære at have været til rådighed for arbejdsmarkedet i den periode, ansøgningen dækker. Medlemmet forudsættes herefter at være til rådighed, med mindre der opstår tvivl herom.

§ 11

I tilfælde, hvor der efter arbejdsløshedskassens undersøgelser, jfr. § 12, fortsat er tvivl om, hvorvidt et medlem er til rådighed for arbejdsmarkedet, er det en betingelse for udbetaling af dagpenge, at medlemmet fremlægger dokumentation, eventuelt i form af en erklæring, for at der ikke foreligger forhindringer for overtagelse af arbejde og i givet fald om, at en tidligere konstateret forhindring nu er afhjulpet.

Stk. 2

I tilfælde, hvor der er begrundet tvivl om, hvorvidt medlemmet er arbejdssøgende, eller om hvorvidt medlemmets helbredstilstand gør varetagelse af arbejde muligt, samt i tilfælde hvor medlemmet anmoder om dagpenge efter i en periode ikke at have været arbejdssøgende, kan arbejdsløshedskassen desuden kræve arbejde af passende varighed, normalt 5 uger, som bevis for, at medlemmet er til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 13

Der udarbejdes en vejledning om anvendelsen af bekendtgørelsen.

§ 14

Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende.

Stk. 2

Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 297 af 20. juni 1980, § 1, § 2 og § 3, stk. 2, 2. pkt., ophæves hermed.

§ 1

Dagpenge kan kun udbetales til ledige medlemmer, der er til rådighed for arbejdsmarkedet.

§ 2

For at opfylde kravet om at være til rådighed for arbejdsmarkedet skal medlemmet 1. være tilmeldt arbejdsformidlingen som arbejdssøgende, jfr. dog § 3, 2. være aktivt arbejdssøgende, jfr. § 4, 3. være i stand til at overtage arbejde, jfr. § 5-8. 1. aftjener værnepligt som militær værnepligtig, værnepligtig i civilforsvaret, civil værnepligtig eller værnepligtig u-landsfrivillig, eller i strid med reglerne om værnepligt unddrager sig denne, 2. forsørges på institution, med mindre medlemmets ophold på institution alene skyldes behov for særlige bopælsforhold, pleje eller lignende, der ikke berører medlemmets forhold til arbejdsmarkedet.

§ 12

Det påhviler arbejdsløshedskassen at være opmærksom på og undersøge omstændigheder, der rejser tvivl om, hvorvidt et medlem er til rådighed for arbejdsmarkedet. Såfremt kassens undersøgelser bestyrker tvivlen, skal kassen foretage en vurdering af medlemmets rådighed.

Stk. 2

Arbejdsløshedskassen skal undersøge og vurdere et medlems rådighed, hvis 1. arbejdsformidlingen eller en arbejdsløshedskasse med anvisningsret flere gange forgæves har forsøgt at anvise/henvise medlemmet, eller der er konstateret flere afbrydelser af arbejdsforhold uden fyldestgørende grund, 2. medlemmet har afslået et rimeligt tilbud om arbejde efter lov om arbejdstilbud til ledige.

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1982
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1982