TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om lån til betaling af ejendomsskatter og om ændring af ligningsloven

DanmarkdocType.LOVH1982

Skatteministeriet

LOV nr 202 af 18/05/1982 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Efter anmodning fra ejere af de i stk. 2 nævnte ejendomme yder alle kommuner bortset fra amtskommuner og hovedstadsrådet, såfremt betingelserne i stk. 2 er opfyldt, lån til betaling af de ejendomsskatter - herunder også ejendomsskatter til amtskommunen og staten - der påhviler de pågældende ejendomme med tilhørende grund, gårdsplads og have. Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at låneordningen skal omfatte vej- og kloakudgifter o.lign., der påhviler ejendommene. Lån ydes af den kommune, i hvilken ejendommen er beliggende. Stk. 2. Lån i medfør af stk. 1 kan kun ydes, såfremt

  1. ejeren eller dennes ægtefælle har fast bopæl her i landet og på det tidspunkt, til hvilket de pågældende beløb er forfaldne til betaling, er fyldt 65 år eller modtager eller får forskud på folkepension, enkepension eller invalidepension eller modtager invaliditetsydelse,
  2. ejendommen indeholder en beboelseslejlighed, der fortrinsvis anvendes af ejeren eller hans husstand til beboelse, herunder også til fritidsbeboelse. For så vidt angår to- eller flerfamilieshuse samt ejendomme, der anvendes både til bolig- og til erhvervsformål, herunder landbrugsejendomme, kan lånet kun ydes til betaling af de ejendommen påhvilende skatter m.v., der ifølge vurderingsmyndighedernes fordeling forholdsmæssigt falder på den af ejeren eller hans husstand beboede lejlighed,
  3. lånet efter reglerne i § 4 sikres ved tinglyst skadesløsbrev. Stk. 3. Personer, der ejer to eller flere af de i stk. 2 nævnte ejendomme, kan kun opnå lån til betaling af de ejendomsskatter m.v., der påhviler en af ejendommene. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan dog i særlige tilfælde fravige betingelsen i stk. 2, nr. 1.
skat
§ 2

§ 2. Lånebeløbene anvendes af kommunalbestyrelsen umiddelbart til betaling af de skatter og afgifter, hvortil lånet er ydet. Amtskommunens andel med tilskrevne renter, jfr. § 3, udbetales dog først ved det samlede lånebeløbs forfaldstid, jfr. § 5.

skat
§ 3

§ 3. Lånebeløbene forrentes med en årlig rente på 8 pct. Renten beregnes fra den sidste rettidige indbetalingsdag for de skatter m.v., til hvis betaling lånebeløbene anvendes. Renten tilskrives lånebeløbet ved årets udgang.

skat
§ 4

(Stk. 3)

§ 4. Til sikkerhed for betaling af lånebeløbet med påløbne renter tinglyses der på ejendommen skadesløsbrev med oprykkende prioritet. Skadesløsbrevets pålydende skal have panteret inden for det beløb, hvortil vurderingsrådet ved den senest foretagne vurdering har ansat ejendommen til ejendomsværdi inden omregning efter vurderingslovens § 6A. Stk. 2. Når tinglysning er sket, kan lån ydes, indtil lånebeløbet med tilskrevne renter udgør 95 pct. af skadesløsbrevets pålydende. Stk. 3. Når yderligere lån herefter ikke kan ydes, afkræves senere påløbne renter ejeren i forbindelse med den fremtidige opkrævning af kommunale ejendomsskatter og efter de for disse gældende regler.

skat
§ 5

§ 5. Lånebeløbene med tilskrevne renter forfalder til betaling, hvis ejendommen skifter ejer. Hvis ejendommen ved ejerens død eller i forbindelse med ejerens optagelse på plejehjem, institution til personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap eller psykiatrisk institution overtages af et husstandsmedlem, kan kommunalbestyrelsen dog tillade, at beløbet forbliver indestående, og at lån fortsat ydes. Dette gælder også, hvor en ægtefælle overtager ejendommen til hensidden i uskiftet bo. En ægtefælle, som i de foran nævnte tilfælde overtager ejendommen, har dog krav på, at allerede ydede lån med tilskrevne renter forbliver indestående.

leje
§ 6

§ 6. Hvert år inden den 15. januar giver kommunalbestyrelsen låntageren meddelelse om kommunens tilgodehavender pr. 1. januar med angivelse af de i det foregående kalenderår betalte ejendomsskatter m.v. og tilskrevne renter.

skat
§ 7

§ 7. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter denne lov kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 8

(Stk. 2)

§ 8. De i henhold til § 1, stk. 2, nr. 2, fornødne fordelinger af de værdibeløb, der danner grundlag for skatte- og afgiftsberegning, foretages af vurderingsmyndighederne efter lov om vurdering af landets faste ejendomme. Stk. 2. Udgiften ved fordelingen i henhold til stk. 1 afholdes af kommunen.

skat
§ 9

§ 9. De til sikkerhed for lån i henhold til denne lov udfærdigede skadesløsbreve er fritaget for tinglysningsafgifter og andre afgifter til det offentlige.

§ 10

§ 10. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 404 af 30. juli 1981, som ændret ved lov nr. 83 af 17. marts 1982 og lov nr. 125 af 31. marts 1982, indsættes i § 17A som nyt stykke: "Stk. 2. Renter af lån, der er ydet i henhold til lov om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse og lov om lån til betaling af ejendomsskatter, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst."

skatfradrag
§ 11

(Stk. 4)

§ 11. Loven har virkning for lån, der ydes til betaling af ejendomsskatter m.v. vedrørende skatteåret 1983 og følgende skatteår, jfr. dog stk. 2 og 3. Stk. 2. Lån, der er ydet til betaling af ejendomsskatter m.v. vedrørende 1982 og tidligere skatteår, forrentes fra 1. januar 1983 med 8 pct. p. a. Bestemmelserne i § 5 om overtagelse ved ejerens død m.v. finder anvendelse også på disse lån. Endvidere finder bestemmelsen i § 4, stk. 1, 2. pkt., tillige anvendelse på lån til betaling af ejendomsskatter m.v. vedrørende skatteåret 1982. Stk. 3. Bestemmelsen i ligningslovens § 17A, stk. 2, som affattet ved § 10, har tillige virkning for renter fra og med 1. januar 1983 af lån ydet i henhold til lov om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse. Stk. 4. Lov om lån til betaling af ejendomsskatter for visse parcel- og rækkehuse, jfr. lovbekendtgørelse nr. 393 af 11. august 1978, ophæves.

skat
§ 12

§ 12. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. pre_paragraph VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg slot, den 18. maj 1982, den 18. maj 1982 MARGRETHE R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1982
Ikrafttrædelsesdato
16. marts 2007