Bekendtgørelse om civilforsvarets organisation og indsats under krig og andre ekstraordinære forhold

Civilforsvarsstyrelsen opretter en civilforsvarskommando, der under krig og andre ekstraordinære forhold leder det statslige civilforsvar.

Landet er inddelt i følgende civilforsvarsregioner: Region I: Nordjyllands amtsrådskreds. Region II: Viborg, Ringkøbing og Århus amtsrådskredse. Region III: Ribe, Vejle og Sønderjyllands amtsrådskredse. Region IV: Fyns amtsrådskreds. Region V: Vestsjællands og Storstrøms amtsrådskredse. Region VI: Københavns og Frederiksberg kommuner, Københavns, Frederiksborg og Roskilde amtsrådskredse. Region VII: Bornholms amtsrådskreds

Civilforsvarsregionens ledelse indgår i civilforsvarskommandoen.

Kommunalbestyrelsen iværksætter de beredskabsforanstaltninger for kommunens civilforsvar, som civilforsvarsstyrelsen eller civilforsvarskommandoen bestemmer.

Amtsrådet og kommunalbestyrelserne i Københavns og Frederiksberg kommuner iværksætter de beredskabsforanstaltninger for sygehusene, som civilforsvarsstyrelsen eller civilforsvarskommandoen bestemmer.

Civilforsvarslederen er ansvarlig for, at følger af krigshandlinger i kommunen bekæmpes ved indsats af kommunens civilforsvar og ved rekvisition af andre civilforsvarsstyrker, jfr. § 8.

Området for det kommunale civilforsvar er den pågældende kommune eller det område, der er omfattet af en samordning af flere kommuners civilforsvar. Bistand fra det kommunale civilforsvar uden for dettes område kan dog kræves i henhold til reglerne i §§ 7 og 10.

Civilforsvarskommandoen kan bestemme, at enheder af en kommunes civilforsvar skal yde bistand til bekæmpelse af følger af krigshandlinger uden for eget område, såfremt det skønnes, at det lokale civilforsvar i det område, hvor indsats skal finde sted, eventuelt med bistand fra civilforsvarskorpset, ikke er tilstrækkeligt på grund af krigsskadernes karakter og omfang.

Bestemmelse i henhold til stk. 1 kan kun træffes, såfremt den kommune, der skal yde bistand, ikke eller kun i ringe omfang er ramt af krigshandlinger. Civilforsvarsstyrelsen afgør i tilfælde af uenighed mellem kommunerne, hvem der skal afholde udgifterne i forbindelse med det kommunale civilforsvars bistand uden for eget område.

Politimesteren og civilforsvarslederen kan, såfremt det lokale civilforsvar i området ikke er tilstrækkeligt på grund af krigsskadernes karakter og omfang, gennem civilforsvarskommandoen rekvirere bistand fra civilforsvarskorpset og lokale civilforsvar.

Det lokale civilforsvar, der yder bistand uden for eget område, og civilforsvarskorpset er under kommando af egne befalingsmænd.

Civilforsvarskommandoen kan bestemme, at bistand, der rekvireres i henhold til § 8, ikke skal ydes, og at enheder af det lokale civilforsvar uanset bestemmelsen i § 7, stk. 2, 1. pkt., samt sygehusberedskabet skal yde bistand uden for eget område, såfremt det skønnes, at krigsskadernes omfang og risikoen for nye skadetilfælde sammenholdt med størrelsen af de civilforsvarsstyrker, der er til rådighed, gør det påkrævet, at civilforsvarets indsats koncentreres i bestemte områder.

Civilforsvarsstyrelsen etablerer en statslig ambulancetjeneste, der under krig og andre ekstraordinære forhold stationeres på landets sygehuse. Ambulancetjenesten kan indsættes uden for det enkelte sygehus' område.

På hvert sygehus udpeger sygehusets ledelse en leder af ambulancetjenesten. Civilforsvarskommandoen beordrer ambulancetjenestens enheder indsat gennem sygehusets ambulanceleder.

Civilforsvarslederen kan gennem civilforsvarskommandoen rekvirere enheder af ambulancetjenesten.

Civilforsvarslederen i en kommune, hvor et sygehus er beliggende, kan beordre enheder af ambulancetjenesten, som er stationeret på sygehuset, indsat inden for vedkommende lokale civilforsvars område.

Civilforsvarsstyrelsen etablerer en signaltjeneste, der varetager signalformidling til: - civilforsvarskommandoen - civilforsvarskorpset - det lokale civilforsvar - sygehusberedskabet - den statslige ambulancetjeneste - det civile beredskabs myndigheder - politiet samt - forsvaret.

Kommunalbestyrelsen skal etablere en signaltjeneste, der kan varetage signalformidling mellem kommunens civilforsvar, civilforsvarsstyrelsens signaltjeneste, jfr. § 13, samt vedkommende lokale statslige civilforsvar.

Civilforsvarsstyrelsen kan bestemme, at der oprettes en fælles signaltjeneste for det lokale kommunale og det lokale statslige civilforsvar.

Civilforsvarslederen kan overtage ledelsen af bedriftværnet i en virksomhed og beordre dette indsat uden for virksomhedens område.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juni 1982.

pre_paragraph I henhold til § 2, stk. 3, § 18, stk. 3, og § 25 i civilforsvarsloven (lov nr. 253 af 27. maj 1981) fastsættes:

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 21. MAJ 1982

/HENNING RASMUSSEN Heide-Jørgensen/