Lov om ændring af forskellige skattelove (Skattemæssig ligestilling af ægtefæller)

§ 1. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskat), jfr. lovbekendtgørelse nr. 509 af 7. oktober 1981, som ændret ved lov nr. 513 af 16. oktober 1981, foretages følgende ændringer: 1. § 4 affattes således: "§ 4. Ægtefæller beskattes hver af deres indkomst og formue. Stk. 2. For samlevende ægtefæller, der begge er skattepligtige her i landet efter § 1, foretages opgørelsen af deres skattepligtige indkomst og formue og beregningen af deres indkomst- og formueskat efter reglerne i afsnit III og IV. Stk. 3. Ved separation eller skilsmisse mellem samlevende ægtefæller anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for separationen eller skilsmissen. Stk. 4. Ved samlivsophævelse uden separation eller skilsmisse anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet med udgangen af det indkomstår, i hvilket ophævelsen af samlivet har fundet sted. Stk. 5. Genoptager ægtefæller samlivet efter separation eller samlivsophævelse, anses samlivet også i skattemæssig henseende for genoptaget på dette tidspunkt. Stk. 6. Bortfalder skattepligten efter § 1 for en af ægtefællerne eller for begge, anses samlivet i skattemæssig henseende for ophævet på tidspunktet for skattepligtens bortfald." 2. § 6, stk. 2, og §§ 9, 10 og 12 ophæves. 3. § 13, stk. 1, affattes således: "Dør en gift person, og overtager den længstlevende ægtefælle i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet fællesboet til hensidden i uskiftet bo, er længstlevende indkomstskattepligtig for hele det indkomstår, hvori dødsfaldet har fundet sted, af al indkomst, som ægtefællerne har erhvervet i dette indkomstår. Der foretages dels en ansættelse af afdødes indkomst og dels en ansættelse af den længstlevende ægtefælles indkomst. Der beregnes indkomstskat på grundlag af hver af de nævnte ansættelser, og længstlevende svarer derefter skat med summen af de beregnede skattebeløb. Længstlevende er desuden formueskattepligtig for hele det nævnte indkomstår af sit særeje og hele fællesboet. De foreløbige indkomst- og formueskattebeløb, der er betalt inden dødsfaldet, godskrives længstlevende." 4. I § 14, stk. 1, udgår "selvstændigt". 5. I § 14, stk. 2 og 9, ændres "var sambeskattet" til: "levede sammen". Stk. 2. I § 26A, stk. 1 og 2, § 31, stk. 3, og i § 99, stk. 1, ændres "sambeskattede" til: "samlevende". Stk. 3. I § 37, stk. 4, 5 og 6, og i § 37B ændres "er sambeskattet med" til: "lever sammen med". 6. §§ 15, 15A og 107 ophæves. 7. I § 15B ændres "§ 14, stk. 3, § 14, stk. 10, § 15 eller § 15A" til: "§ 14, stk. 3, eller § 14, stk. 10". 8. § 16, stk. 1, 3. pkt., affattes således: "Indeholdte eller betalte foreløbige formueskattebeløb udbetales til boet, medmindre afdøde efterlader sig en ægtefælle, der overtager fællesboet til hensidden i uskiftet bo, medens afdødes særeje skiftes." 9. I § 16, stk. 3 og 5, og § 75, nr. 3, udgår "§ 15, § 15A,". 10. § 18, stk. 2, 2. pkt., affattes således: "Indeholdte eller betalte foreløbige formueskattebeløb godskrives boet." 11. § 26 affattes således: "§ 26. Når ægtefæller er samlevende i hele indkomståret og dette omfatter en periode af et helt år, opdeles hver ægtefælles skattepligtige indkomst på formueindkomst og arbejdsindkomst. Stk. 2. Ved opgørelsen af en ægtefælles formueindkomst medregnes: Stk. 3. Ved opgørelsen af en ægtefælles arbejdsindkomst medregnes: Stk. 4. Andre indtægter og udgifter, der ikke omfattes af stk. 2, medregnes ved opgørelsen af arbejdsindkomst. Ministeren for skatter og afgifter kan dog fastsætte herfra afvigende regler. Stk. 5. Indkomst og formue, der vedrører en erhvervsvirksomhed, beskattes hos den ægtefælle, der driver virksomheden. Stk. 6. Hvis en ægtefælles skattepligtige indkomst udviser underskud og ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udløb, skal underskuddet i størst muligt omfang fradrages i den anden ægtefælles skattepligtige indkomst. Ved opgørelsen af ægtefællernes skattepligtige indkomst ses der i denne forbindelse bort fra indtægter, der beskattes i udlandet og ikke her i landet. Bestemmelsen i 2. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvor skatten af den udenlandske indkomst er nedsat i henhold til bestemmelsen i ligningslovens § 33A. Stk. 7. Formueindkomst medregnes ved indkomstopgørelsen for den af ægtefællerne, der efter ægteskabslovgivningen har rådighed over formuegodet eller, for så vidt angår fradragsberettigede udgifter, hæfter for betalingen. Formueskattepligten påhviler denne ægtefælle. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne et indkomst- eller formueskattepligtigt beløb vedrører, medregner hver ægtefælle halvdelen. Stk. 8. Har en ægtefælle haft renteudgifter på mindre end 3.000 kr., kan disse udgifter, såfremt ægtefællerne er enige herom, medtages af den anden ægtefælle ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når denne ægtefælle samtidig medtager den til udgifterne svarende gæld i sin formueopgørelse." 12. Efter § 26A indsættes: "§ 26B. Overdrager en ægtefælle andre aktiver end de i § 26A nævnte til sin samlevende ægtefælle, skal fortjeneste eller tab, som derved fremkommer, ikke medregnes ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Aktiverne anses for anskaffet af erhververen på samme tidspunkter, for samme beløb og med samme formål som de oprindelige anskaffelser." 13. I § 30, stk. 1, og § 31, stk. 1, udgår "eller § 15". 14. Efter § 35 indsættes: "§ 35A. Når ægtefæller er samlevende i hele indkomståret og dette omfatter en periode af et helt år, beregnes indkomstskatten efter stk. 2-6. Stk. 2. For den af ægtefællerne, der har den største arbejdsindkomst, beregnes indkomstskatten på grundlag af dennes skattepligtige indkomst. Stk. 3. For den af ægtefællerne, der har den mindste arbejdsindkomst, beregnes skatten af arbejdsindkomsten og formueindkomsten hver for sig. Formueindkomsten lægges til eller, hvis den er negativ, trækkes fra i den anden ægtefælles skattepligtige afrundede indkomst. Forskellen mellem skatten af denne ægtefælles skattepligtige indkomst og skatten af den således regulerede indkomst udgør skatten eller skattenedsættelsen vedrørende formueindkomsten. Skatten af arbejdsindkomsten og formueindkomsten udgør den samlede indkomstskat. Ved beregningen anses nedslag efter lov om nedslag i skatteansættelsen for renteindtægter m.v. fortrinsvis for foretaget i renteindtægt. Stk. 4. Overstiger negativ formueindkomst efter stk. 3 den anden ægtefælles skattepligtige indkomst, fradrages det overskydende beløb i ægtefællens egen arbejdsindkomst. Stk. 5. Hvis ægtefællerne ikke har arbejdsindkomster, eller hvis de har lige store arbejdsindkomster, anvendes stk. 2 på den ægtefælle, der har den største formueindkomst, og stk. 3 på den ægtefælle, der har den mindste formueindkomst. Stk. 6. Bliver den samlede indkomstskat efter stk. 3-4 negativ, fragår beløbet i den anden ægtefælles indkomstskat. Stk. 7. Hvis den i stk. 3 nævnte formueindkomst eller den i stk. 5 nævnte mindste formueindkomst ikke overstiger 1.000 kr., beregnes skatten af den skattepligtige indkomst uden anvendelse af reglerne i stk. 3, 4 og 6. Det samme gælder, hvis formueindkomsten er negativ og underskuddet ikke overstiger 1.000 kr." 15. § 37, stk. 2, affattes således: "Stk. 2. I det omfang en gift person, der er samlevende med ægtefællen ved indkomstårets udløb, ikke kan udnytte sit personfradrag, benyttes den ikke udnyttede del af fradraget til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter." 16. I § 37, stk. 4, ændres "en hustrus særskilte indkomst som af ægtefællernes øvrige indkomst" til: "afdødes som af den længstlevende ægtefælles indkomst", og "særskilt indkomst" til: "afdødes indkomst". 17. § 37A affattes således: "§ 37A. Hvis ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, begge har deltaget i væsentligt omfang i driften af den ene ægtefælles eller begges erhvervsvirksomhed, skal indkomsten fra denne beskattes hos den af ægtefællerne, der i overvejende grad har drevet virksomheden. Endvidere påhviler formueskattepligten vedrørende virksomheden denne ægtefælle. Såfremt ægtefællerne anmoder herom, overføres indtil 50 pct., dog højst 84.000 kr., af virksomhedens overskud, opgjort efter stk. 2, til den anden ægtefælle som indkomst hos denne. Det overførte beløb må ikke stå i åbenbart misforhold til den medhjælpende ægtefælles arbejdsindsats i erhvervsvirksomheden. Den skattepligtige indkomst efter 1. pkt. nedsættes med det overførte beløb. Indkomstbeløbet på 84.000 kr. reguleres efter udskrivningslovens § 4. Stk. 2. Overskuddet opgøres efter reglerne for opgørelsen af skattepligtig indkomst med tillæg af renteudgifter og valutakurstab og med fradrag af rente- og udbytteindtægter, herunder skattegodtgørelse efter § 17A i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., samt valutakursgevinst, som indgår i opgørelsen af dette overskud. Stk. 3. Er samlivet mellem ægtefællerne ophørt i løbet af indkomståret, beskattes den af ægtefællerne, der i overvejende grad har drevet virksomheden, af indkomsten fra denne indtil samlivets ophør. Hvor der efter § 13 eller § 20C, stk. 1, 2. pkt., foretages ansættelse af den længstlevende ægtefælle, skal indkomsten fra virksomheden i tiden indtil dødsfaldet beskattes hos den ægtefælle, der i overvejende grad har drevet virksomheden. I de i 1. og 2. pkt. nævnte tilfælde finder reglerne i stk. 1, 3., 4. og 5. pkt., ikke anvendelse." 18. § 37C, stk. 1, 4. og 5. pkt., affattes således: "Ydelser til samlevende ægtefæller henføres ved denne beregning til den ægtefælle, der har den højeste skattepligtige indkomst. Ydelser efter bistandslovens § 42 henføres dog til den ægtefælle, de er ydet til." 19. I § 39, stk. 1, indsættes efter sidste pkt.: "For gifte personer beregnes formueskatten på grundlag af deres samlede formue, hvis de er samlevende i hele indkomståret og dette omfatter en periode af et helt år. Den beregnede formueskat fordeles forholdsmæssigt mellem dem efter størrelsen af deres formue." I stk. 2 udgår "selvstændig", og "den selvstændige skattepligt" ændres til: "skattepligten". 20. I § 60, stk. 3, ophæves 2. pkt. 21. I §§ 62B, stk. 1, og 71 udgår "eller § 15". 22. § 80, stk. 1 og 2, affattes således: "Samlevende ægtefæller har ret til at blive gjort bekendt med hinandens selvangivelser i udfyldt stand, forinden de indsendes til ligningsmyndigheden. Hver ægtefælle kan ved henvendelse til ligningsmyndigheden begære oplysning om indholdet af selvangivelsen og om skatteansættelsen for indkomstår, i hvilke de er samlevende. Stk. 2. Har en gift person, der er samlevende med sin ægtefælle, ikke i indkomståret haft skattepligtig indkomst eller formue, er den pågældende pligtig at indsende en erklæring herom til ligningsmyndigheden. Erklæringen afgives i overensstemmelse med reglerne i skattekontrolloven." 23. § 89A, stk. 1, affattes således: "Personer, som ved udgangen af det kalenderår, hvori skatten betales, opfylder aldersbetingelsen for at oppebære folkepension, oppebærer eller er tillagt ret til at oppebære folkepension, pension i henhold til lov om pension til enker m.fl., invalidepension eller invaliditetsydelse med bistands- eller plejetillæg, og personer, der på dette tidspunkt er samlevende med en ægtefælle, der opfylder en af disse betingelser, kan, hvis der i deres formue ved udgangen af det pågældende indkomstår indgår værdien af en fast ejendom, der helt eller delvis benyttes til bolig for ejeren, jfr. stk. 3, efter begæring få henstand med betaling af den del af formueskatten, der vedrører ejerboligen, efter reglerne i stk. 2-7. Begæring skal indgives til ligningsmyndighederne senest 4 uger efter, at den skattepligtige har modtaget underretning om slutskatteberegningen." 24. § 100, 4. pkt., udgår, og i 5. pkt. ændres "den samlede formue" til: "formuen ved udgangen af den pågældendes indkomstår".

§ 2. I lov om særlig indkomstskat m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 429 af 17. august 1981, foretages følgende ændringer: 1. § 1, stk. 2, erstattes af følgende: "Stk. 2. Ægtefæller beskattes hver af deres særlige indkomst. Stk. 3. Fortjeneste eller tab af den i § 2 anførte art ved afståelse af formuegoder medregnes i særlig indkomst hos den ægtefælle, der efter ægteskabslovgivningen havde rådighed over formuegoderne. Kan det ikke afgøres, hvem af ægtefællerne der havde rådigheden over formuegodet, medregner hver ægtefælle halvdelen af fortjenesten eller tabet. Stk. 4. Fortjeneste eller tab ved afståelse af formuegoder, der hører til en virksomhed, som en af ægtefællerne har drevet, eller som ægtefællerne har drevet i fællesskab, medregnes dog altid i særlig indkomst hos den ægtefælle, der har drevet virksomheden eller har drevet virksomheden i overvejende grad." 2. I § 7A, stk. 6, sidste pkt., ændres "for hele det pågældende indkomstår sambeskattet" til: "i hele det pågældende indkomstår samlevende".

§ 5. I lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten (ligningsloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 404 af 30. juli 1981, foretages følgende ændringer: 1. I § 8A, stk. 1, ændres "den skattepligtige har" til: "giveren har", og "100 kr." til: "300 kr.". 2. I § 9C, stk. 1, ændres "personer, der sambeskattes med ham" til: "dennes samlevende ægtefælle". 3. I § 14, stk. 2, ændres "sambeskattede" til: "samlevende". 4. I § 14, stk. 5, ændres "sambeskattede hustru" til: "samlevende ægtefælle". 5. § 29 ophæves.

§ 6. I lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 339 af 16. juli 1980, som ændret ved lov nr. 173 af 8. april 1981, foretages følgende ændringer: 1. I § 18, stk. 6, 1. pkt., ændres "sambeskattet" til: "samlevende". 2. § 48, stk. 2, 2.-4. pkt., affattes således: "Er den afgiftspligtige ikke skatteansat, anses denne for at have en skattepligtig indkomst på 0 kr. Ved beregningen af tillægsskat for en afgiftspligtig, der er samlevende med en ægtefælle, foretages personfradrag kun i det omfang, det ikke er overført til den anden ægtefælle ved den almindelige skatteberegning." 3. I § 50, stk. 2, 2. pkt., ændres "3.000 kr." til: "2.000 kr.", og 3. og 4. pkt. ophæves. 4. I § 50, stk. 2, indsættes som nyt 3. pkt.: "Hvis ejeren af forsikringen m.v. har levet sammen med en ægtefælle i hele indkomståret og har fradrag for præmier eller bidrag, der overstiger et samlet beløb af 2.000 kr., medens den samlevende ægtefælles fradragsberettigede udgifter er mindre end 2.000 kr., kan ejerens ikke udnyttede fradragsbeløb overføres til ægtefællen og fradrages ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst inden for 2.000 kr.s grænsen."

§ 7. I lov om udskrivning af indkomst- og formueskatten til staten, jfr. lovbekendtgørelse nr. 403 af 30. juli 1981, som ændret ved lov nr. 513 af 16. oktober 1981, foretages følgende ændringer: 1. I § 3 indsættes efter stk. 1: "Stk. 2. Hvor skatten beregnes efter kildeskattelovens § 35A for den ægtefælle, der har den mindste arbejdsindkomst, nedrundes såvel arbejdsindkomsten som den regulerede indkomst, hvoraf skatten af formueindkomst beregnes, til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100. Ved beregningen af kommunal indkomstskat og amtskommunal indkomstskat, folkepensionsbidrag og bidrag til dagpengefonden foretages en tilsvarende afrunding." Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5. 2. I § 5 ændres "§ 3, stk. 4," til: "§ 3, stk. 5,". 3. I § 5 indsættes som et nyt stk. 2: "Stk. 2. Nedsættelsen i formueskatten og indkomstskatten til staten efter stk. 1 skal for samlevende ægtefæller, der beskattes efter kildeskattelovens § 35A, stk. 2-6, beregnes på grundlag af den ene ægtefælles regulerede indkomst opgjort efter stk. 3 og skatterne heraf samt begge ægtefællers samlede formueskat. For samlevende ægtefæller, der beskattes efter kildeskattelovens § 35A, stk. 7, beregnes skattenedsættelserne på grundlag af ægtefællernes samlede formueskat samt den skattepligtige indkomst og skatterne heraf hos den ægtefælle, der har den største arbejdsindkomst, jfr. dog kildeskattelovens § 35A, stk. 5. Nedsættelserne i formueskatten og indkomstskatten fordeles mellem ægtefællerne efter forholdet mellem deres skattepligtige formue. Bliver den ene ægtefælles indkomstskat til staten negativ, fragår det negative i den anden ægtefælles indkomstskat til staten."

§ 8. I lov nr. 295 af 10. juni 1981 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. foretages følgende ændringer: 1. I § 2, stk. 2, tilføjes: "Overstiger en ægtefælles samlede tab de samlede fortjenester, kan det overskydende beløb i indkomståret overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af aktier, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jfr. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes efter reglen i 4. pkt. overføres til fradrag i den anden ægtefælles fortjenester ved afståelse af aktier i de 5 efterfølgende indkomstår, hvis tabet ikke kan indeholdes i den skattepligtiges nettofortjeneste ved afståelse af aktier i det pågældende indkomstår." 2. I § 4, stk. 4, tilføjes: "Overstiger en ægtefælles tab den skattepligtige særlige indkomst, kan det overskydende beløb overføres til fradrag i den anden ægtefælles særlige indkomst for indkomståret, såfremt ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jfr. kildeskattelovens § 4. Tabet kan ligeledes overføres til fradrag i den anden ægtefælles særlige indkomst i de 5 efterfølgende indkomstår." 3. I § 7, stk. 5, tilføjes: Er den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår samlevende med en ægtefælle, medregnes fradrag, som denne har opnået inden for 4 års perioden, ved beregningen af det maksimale fradrag." 4. I § 12, stk. 1, 1. pkt., indsættes i stedet for "de samme indkomstår": "de samme indkomstår i de tilfælde, hvor boet ikke er fritaget for skat i medfør af kildeskattelovens § 20B, stk. 3". 5. I § 12 indsættes efter stk. 1 som et nyt stk. 2: "Stk. 2. Længstlevendes tab ved afståelse af aktier i de tilfælde, der er nævnt i § 4, stk. 2 og 3, i indkomstår under skiftet kan overføres til fradrag i boets særlige indkomst for samme indkomstår i de tilfælde, hvor boet ikke er fritaget for skat i medfør af kildeskattelovens § 20B, stk. 3. Tab kan dog ikke overføres til boet i dettes sidste indkomstår, hvis skæringsdagen i den endelige boopgørelse eller en opgørelse efter kildeskattelovens § 20, stk. 2, eller § 20C, stk. 4, ligger forud for afslutningen af længstlevendes tilsvarende indkomstår. I det omfang længstlevendes tab ikke kan dækkes ved overførsel til boet, kan længstlevende overføre det resterende tab til senere indkomstår efter reglen i § 4, stk. 4. Boets tab ved afståelse af aktier i de tilfælde, der er nævnt i § 4, stk. 2 og 3, kan fradrages i længstlevendes skattepligtige særlige indkomst for samme indkomstår. I de tilfælde, der er nævnt i 2. pkt., kan tab i boets sidste indkomstår dog ikke overføres til længstlevende. I det omfang boets tab ikke kan dækkes ved overførsel til længstlevende, kan boet overføre det resterende tab til senere indkomstår efter reglen i § 4, stk. 4." I § 12, stk. 2, der herefter bliver stk. 3, ændres "ved overførsel til boets senere indkomstår efter § 4, stk. 4" til: "efter stk. 2".

§ 9. Stk. 1. Loven har virkning fra og med indkomståret 1983. Stk. 2. Hvis samlevende ægtefæller ved udgangen af indkomståret 1982 har aktier eller andele i samme selskab, fordeles anskaffelsessummen for hele beholdningen imellem dem til brug ved senere opgørelser af fortjenester eller tab, jfr. lov nr. 295 af 10. juni 1981 om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. Hvis aktierne er omfattet af nævnte lovs § 4, stk. 2 og 3, sker fordelingen efter forholdet mellem pålydende værdi af hver ægtefælles andel af beholdningen af aktier eller andele ved udgangen af indkomståret 1982. pre_paragraph (Skattemæssig ligestilling af ægtefæller) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: a) rente- og udbytteindtægter, skattegodtgørelse, renteudgifter m.v., der ikke er omfattet af stk. 3, litra e), b) overskud eller underskud af en- eller tofamilieshuse, fritidshuse, ejerlejligheder, grunde og lign., g) fradrag efter etableringskontoloven og investeringsfondsloven og henlæggelsesbeløb, der skal indtægtsføres efter etableringskontolovens §§ 9-11 og investeringsfondslovens §§ 9-11, h) fradrag for gaver efter ligningslovens § 8A. a) løn, pension og anden indtægt, der henregnes til A-indkomst, c) overskud eller underskud af udlejningsejendom, d) indtægt ved bortforpagtning af fast ejendom eller virksomhed, e) rente- og udbytteindtægter, skattegodtgørelse, renteudgifter m.v. vedrørende de under litra b), c) og d) omhandlede arter af virksomhed, f) lønmodtagerfradrag, g) udgift til forsikring eller pensionsordning m.v. med fuld eller begrænset fradragsret efter pensionsbeskatningsloven, h) underholdsbidrag og løbende ydelser, i) udenlandsk almindelig indkomst, der er omfattet af dobbeltbeskatningsaftale eller af ligningslovens § 33 eller § 33A.

Givet på Christiansborg slot, den 26. maj 1982, den 26. maj 1982 MARGRETHE R. Givet på Christiansborg slot, den 26. maj 1982 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /MOGENS LYKKETOFT