Bekendtgørelse om uddannelse af alment praktiserende læger (*

Sundhedsstyrelsen meddeler læger tilladelse til at betegne sig som alment praktiserende læge.

Tilladelsen til at betegne sig som alment praktiserende læge er betinget af: 1. Autorisation som læge, jfr. lægelovens § 2, stk. 1. 2. Tilladelse til selvstændigt virke som læge, jfr. lægelovens § 2, stk. 4. 3. En uddannelse af 42 måneders varighed ud over turnusuddannelsen på 18 måneder, jfr. indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 551 af 25. november 1976 om uddannelse til selvstændigt virke som læge, som ændret ved bekendtgørelse nr. 512 af 24. november 1980. De ialt 60 måneders uddannelse skal omfatte: a. 12 måneders ansættelse som praksis-reservelæge eller praksis-amanuensis hos alment praktiserende læge, der praktiserer for den offentlige sygesikring, hvoraf 6 måneder skal finde sted i praksis-amanuensisstilling. Ansættelsen i praksis-amanuensisstilling skal være placeret sidst i uddannelsen. b. 18 måneders ansættelse som reservelæge på intern medicinske, medicinsk grenspecialiserede, dermato-venerologiske, neuromedicinske og pædiatriske afdelinger, hvoraf 6 måneder skal finde sted ved afdelinger med almen intern medicinsk funktion, og hvoraf 6 måneder kan finde sted ved anæstesiologisk afdeling med intensiv afsnit. c. 12 måneders ansættelse som reservelæge på kirurgiske, ortopædkirurgiske, kirurgisk grenspecialiserede og oto-rhino-laryngologiske afdelinger. Ansættelsen skal omfatte ansættelse ved afdelinger med akut modtagefunktion og skadestuefunktion. Højst 6 måneder kan finde sted ved kirurgiske grenspecialiserede eller oto-rhino-laryngologiske afdelinger. d. 6 måneders ansættelse som reservelæge på gynækologisk/ obstetrisk afdeling med svangreambulatorium eller på kirurgisk afdeling med gynækologisk/obstetrisk belægning og svangreambulatorium. e. 3 måneders ansættelse som reservelæge på psykiatrisk afdeling med almen psykiatrisk funktion. f. 9 måneders valgfri ansættelse som reservelæge på sygehusafdeling eller ansættelse hos alment praktiserende læge. Højst 3 måneder kan medregnes ved ansættelse på afdelinger i specialerne diagnostisk radiologi, klinisk fysiologi og nuklearmedicin, klinisk immunologi, klinisk kemi, klinisk mikrobiologi, klinisk neurofysiologi eller patologisk anatomi og histologi. Ansættelsen kan tillige finde sted ved institutioner med lægeligt eller lægevidenskabeligt arbejdsområde efter indhentet godkendelse fra det i lægelovens § 4, stk. 2, nævnte specialistnævn. g. Deltagelse i et af sundhedsstyrelsen godkendt teoretisk kursus i almen medicin af 150 timers varighed. Deltagelse i kurset kan tidligst finde sted efter opnåelse af tilladelse til selvstændigt virke som læge.

Ansættelser af mindre end 3 måneders varighed kan ikke medregnes i de i stk. 1 nævnte uddannelseskrav.

Ansættelse skal ske som heltidsansættelse efter opslag.

Ved fravær, bortset fra ferie ifølge ferieloven, svarende til mere end 20 pct. af den fastsatte varighed af en given del af uddannelsen, jfr. stk. 1, forlænges uddannelsestiden tilsvarende.

Ansættelse i udlandet kan af sundhedsstyrelsen efter indstilling fra specialistnævnet helt eller delvis godkendes som en del af uddannelsen, såfremt det godtgøres at den pågældende uddannelse svarer til den danske.

Den i § 2, stk. 1, nr. 3 a-f nævnte uddannelse skal foregå på afdelinger og i praksis, der af sundhedsstyrelsen er godkendt hertil. Sundhedsstyrelsen udarbejder efter indstilling fra specialistnævnet en oversigt over godkendte afdelinger og praksis.

Sundhedsstyrelsen kan efter indstilling fra specialistnævnet fravige de uddannelseskrav, der er nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3 a-f, såfremt lægen har gennemgået anden uddannelse, der efter sundhedsstyrelsens skøn kan sidestilles hermed.

Det i § 2, stk. 1, nr. 3 g nævnte teoretiske kursus i almen medicin tilrettelægges af sundhedsstyrelsen efter kursusplaner udarbejdet af specialistnævnet.

For at kunne påtage sig almen praksis for den offentlige sygesikring, skal en læge have opnået sundhedsstyrelsens tilladelse til at betegne sig som alment praktiserende læge eller i øvrigt have ret til at betegne sig som alment praktiserende læge, jfr. § 6, stk. 1.

Læger, der før denne bekendtgørelses ikrafttræden har opnået tilladelse til at udøve virksomhed som alment praktiserende læge eller til at udøve selvstændig virksomhed (erhverv) som fødselshjælper og læge, har ret til at betegne sig som alment praktiserende læge.

Læger, der før denne bekendtgørelses ikrafttræden har påbegyndt den i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 236 af 29. maj 1970 om uddannelse af alment praktiserende læger omhandlede uddannelse, vil efter gennemgang af denne uddannelse opnå sundhedsstyrelsens tilladelse til selvstændigt virke som læge og tilladelse til at betegne sig som alment praktiserende læge, såfremt den i bekendtgørelse nr. 236 af 29. maj 1970 i § 1, stk. 1, under 1. omhandlede kliniske tjeneste er afsluttet inden 1. januar 1984, og såfremt de inden denne dato har gennemgået den i denne bekendtgørelses § 1, stk. 1, under 2. omhandlede teoretiske uddannelse.

Læger, der har fået autorisation som læge i henhold til lægelovens § 2, stk. 1, før 1. januar 1983, har ret til at gennemføre uddannelsen til alment praktiserende læge efter bekendtgørelse nr. 553 af 25. november 1976 om uddannelse af alment praktiserende læger med senere ændringer.

Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 1983.

Bekendtgørelse nr. 553 af 25. november 1976 om uddannelse af alment praktiserende læger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 377 af 4. juli 1977, bekendtgørelse nr. 360 af 26. juli 1979 og bekendtgørelse nr. 475 af 29. oktober 1980, ophæves.

pre_paragraph I henhold til § 3, stk. 2, i lov om udøvelse af lægegerning, jfr. lovbekendtgørelse nr. 426 af 19. august 1976, (lægeloven), fastsættes:

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 2. JUNI 1982

/HENNING RASMUSSEN Steen Loiborg/