Bygningsreglement 1982

Denne lov har til formål: at sikre, at bebyggelse udføres og indrettes således, at den frembyger tilfredsstillende tryghed i brand-, sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende, at sikre, at bebyggelse og ejendommend ubebyggede arealer får en tilfredsstillende kvalitet under hensyn til den tilsigtede brug og vedligeholdes forsvarligt, at fremme foranstaltninger, der kan øge byggeriets produktivitet, at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendigt energiforbrug i bebyggelser, at fremme foranstaltninger, som kan modvirke unødvendig råstofforbrug i bebyggelser.

Loven finder anvendelse ved: a. opførelse af ny bebyggelse og tilbygning til bebyggelse, b. ombygning af og andre forandringer i bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, c. ændringer i benyttelse af bebyggelse, som er væsentlige i forhold til bestemmelser i loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, d. nedrivning af bebyggelse.

Ved bebyggelse forstås bygninger og mure samt andre faste konstruktioner og anlæg, når lovens anvendelse på de pågældende konstruktioner m.v. er begrundet i de hensyn, som loven tilsigter at varetage.

Loven finder anvendelse på transportable konstruktioner, som agtes gjort til genstand for bygningsmæssig udnyttelse, der ikke er af rent forbigående art. Dette gælder dog ikke transportable konstruktioner, som opstilles på campingpladser, der er tilladt i medfør af lov om sommerhuse og campering m.v.

Loven finder anvendelse på bestående bebyggelse uanset tidspunktet for bebyggelsens opførelse, når de enkelte bestemmelser indeholder udtrykkelig hjemmel herfor.

I bygningsreglementet, jfr. § 5, kan fastsættes, at loven og de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser ikke kun delvis skalfinde anvendelse på nærmere angivne arter af bebyggelse. Kap. 2 Krav til udførelse og vedligeholdelse af bebyggelse og ejendommens ubebyggede arealer.

En bebyggelse må først tages i brug, når der er: a. adgang til vej, som er i overensstemmelse med vejlovgivningen, b. afledning for spildevand, regnvand, overfladevand og grundvand, som er i overensstemmelse med miljølovgivningen, c. drikkevandsforsyning, som er i overensstemmelse med vandforsynings- og miljøbeskyttelseslovgivningen, og d. forsvarlig mulighed for brandslukning i overensstemmelse med brandlovgivningen.

Er de i stk. 1 nævnte forskrifter ikke opfyldt, inden bebyggelsen påbegyndes, kan der stilles krav om sikkerhed for, at arbejderne udføres, inden bebyggelsen tillades taget i brug.

Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse, når en lokalplan indeholder bestemmelser om foretagelse af afskærmnings foranstaltninger som betingelse for ibrugtagen af ny bebyggelse.

Boligministeren udfærdiger et bygningsreglement med regler om de i §§ 6-13 omhandledeforhold samt om forhold, som loven i øvrigt indeholder hjemmel til.

I bygningsreglementet kan fastsættes regler om udførelse og indretning af bebyggelse med hensyn til: a. varetagelse af sikkerheds-, brand- og sundhedsmæssige hensyn, b. udførelse af tekniske installationer, herunder bestemmelser, der sikrer mulighed for senere installation af sanitære og tekniske anlæg, c. en hensigtsmæssig planudformning af beboelsesbygninger under hensyn til den tilsigtede brug, d. indretning af beboelsesbygninger, de i § 11 nævnte bebyggelser, der er offentligt tilgængelige, på en sådan måde, at bebyggelsen kan bebnyttes af personer, hvis bevægelses- eller orienteringsevne er nedsat, e. benyttelse af målenormer, der kan fremme envendelsen af standardiserede bygningsdele, installationsdele og inventar, f. foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt energiforbrug såvel i bestående som i ny bebyggelse, g. beregning af bygningshøjder og -arealerog om fastsættelse af koter for bebyggelsen og terrænet om denne samt h. foranstaltninger til modvirkning af unødvendigt råstofforbrug såvel i bestående som i ny bebyggelse, herunder bestemmelser som anvendelse af bestemte materialer eller konstruktioner og om genanvendelse af materialer.

I bygningsreglementet kan i tilknytning til regler om arbejdsrum fastsættes bestemmelser om udførelse og indretning af sundheds- og velfærdsforanstaltninger for de ansatte, f.eks. opholds- og spiserum, garderober, omklædningsrum, toiletter, vaske- og baderum samt sovesteder og inventar.

I bygningsreglementet kan fastsættes regler om størrelse, anlæg og indretning af ejendommens ubebyggede areal til sikring af tilfredsstillende opholdsarealer for børn og voksne, adgangs- og tilkørselsforhold, redningsmuligheder for brandvæsenet og parkering.

Ubebyggede arealer, der er udlagtog godkendt i henhold til de regler, der er udfærdiget i medfør af stk. 1, må ikke benyttes i strid med det formål, hvortil de er udlagt. Når der ved en bebyggelse, der er opført inden lovens ikrafttræden, findes frie arealer, der er egnede til at opfylde de i stk. 1 angivne formål, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig, at de bebygges eller benyttes på en måde, der vil komme i strid med disse formål.

Regler fastsat i medfør af stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt.

Bebyggelse må ikke opføres nærmere skel mod anden grund eller sti end 2,5 m, i sommerhusområder dog 5 m. Dobbelthuse kan dog sammenbygges i naboskel.

I bygningsreglementet kan fastsættes regler om anbringelse af mindre bygningsdele samt garager, skure, udhuse og andre mindre bygninger i mindre afstand end fastsat i stk. 1 samt om anbringelse af altaner, terrasser, kviste, gavlvinduer og lign. i større afstand end fastsat i stk. 1.

Er et område overvejende bebygget med sluttet bebyggelse, kan kommunalbestyrelsen bestemme, at ny bebyggelse skal opføres i vej eller byggelinien og føres ud i skel mod nabogrundene.

Bestemmelserne i stk. 1-3 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt.

I bygningsreglementet kan fastsættes regler om forholdet mellem bebyggelsens højde og dens afstand til vej, naboskel og anden bebyggelse på samme grund til sikring af tilfredsstillende bygningsafstande og lysforhold.

Regler fastsat i medfør af stk. 1 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om det pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan eller byplanvedtægt.

I bygningsreglementet kan fastsættes bestemmelser om anbringelse af fremspringense bygningsdele, skilte, udstillingsskabe og lign. ud over vej- eller byggelinie. Endvidere kan fastsættes regler om anbringelse af garager og op- eller nedkørsler hertil i forhold til vej- eller byggelinie.

Når en bebyggelse opføres bag en byggelinie, som er pålagt til sikring af vejanlæg, kan bebyggelse på de tilgrænsede grunde ikke uden kommunalbestyrelsens tilladelse udnytte en sådan tilbagerykning ved anbringelse af døre, vinduer, skiltning, reklame eller på anden måde.

I bygningsreglementet kan optages bestemmelser om hegn mod vej, i bebyggede områder også for ubebyggede grunde.

Bebyggelser af nedennævnte arter skal i det omfang, der i bygningsreglementet ikke er fastsat bestemmelser om dem, opføres i overensstemmelse med de krav, som kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde stiller ud fra de hensyn, som loven tilsigter at varetage: a. bygninger såvel som større lokaler til forretninger, kontorer, industri, værksteder og lager, b. kirker, teatre, hoteller, sygehuse, fængsler og kaserner, bygninger for undervisnings-, udstillings- eller forlystelsesformål samt i det hele bygninger eller større lokaler, hvori mange mennesker samles.

Ved fundering, udgravning, ændringaf terrænhøjde eller anden terrænændring på en grund skal, uanset om arbejdet i øvrigt er omfattet af loven, træffes enhver foranstaltning, der er nødvendig for at sikre omliggende grunde, bygninger og ledningsanlæg af enhver art.

Ejeren af en ejendom, som skal sikres efter stk. 1, skal efter kommunalbestyrelsens bestemmelse afholde en forholdsmæssig del eller efter bestemmelserne hele udgiften til sikring af hans grund eller bygning, hvis sikringsforanstaltninger er nødvendiggjort af uforsvarlige forhold på hans ejendom eller af, at hans bygnings fundering uanset tidspunktet for opførelsen ikke opfylder bestemmelserne i bygningsreglementet.

Hvis nedrivning af en bygning nødvendiggør afstivning af tilgrænsende bygning på nabogrund, skal dennes ejer foretage afstivningen. Hvis der i forbindelse med nedrivningen fjernes konstruktion under terrænet, forholdes der i denne henseende efter bestemmelserne i stk. 1 og 2.

Den, der agter at foretage et arbejde, hvorved bestemmelserne i stk. 1-3 kan komme til anvendelse, skal mindst 14 dage forud give vedkommende ejer skriftlig meddelelse om arbejdets art og omfang samt om tidspunktet for dets påbegyndelse.

Hvis en mur eller anden bebyggelse har forskudt sig således i forhold til naboskel, at der påføres naboen ulemper, skal ejeren foretage de foranstaltninger, der er nødvendige for at bringe ulemperne til ophør.

Yderligere bestemmelser om sikring af omliggende grunde og om adgang til og anden midlertidig rådighed over disse i anledning af udførelse af byggearbejder eller sikringsforanstaltninger i forbindelse med sådanne kan gives i bygningsreglementet.

Kommunalbestyrelsens afgørelse i henhold til denne paragraf kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

, I bebyggede områder må en grunds naturlige terræn ikke ændres ved afgravning, påfyldning eller på anden måde, som kan være til ulempe for de omliggende grunde. Dette gælder, uanset om lovens bestemmelser i øvrigt kommer til anvendelse ved det pågældende arbejde.

Nærmere bestemmelser om sådanne terrænreguleringer kan fastsættes i bygningsreglementet.

Bestemmelsene i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse i tilfælde, hvor der om de pågældende forhold er fastsat bestemmelser i en lokalplan.

Bebyggelse, ejendommens ubebyggede arealer og derpå værende indretninger skal joldes i forsvarlig stand, således at de ikke frembyder fare for ejendommens beboere eller andre eller på enden måde er behæftet med væsentlige mangler. Endvidere skal ejendommen holdes i en under hensyn til beliggenheden sømmelig stand.

Bestemmelserne i stk. 1 gælder, uanset hvornår bebyggelsen er opført. I bebyggede områder gælder de også for ubebyggede grunde. Kap. 3. Gårdrydning

For bebyggede grunde, som ikke opfylder de krav om friarealer, som er fastsat i medfør af § 7, kan kommunalbestyrelsen påbyde tilvejebringelse af sådanne arealer - eventuelt som fællesareal for flere ejendomme - ved omlægning af gårdspladser, fjernelse eller flytning af hegn, plankeværker, skure og lignende småbygninger.

Såfremt der ikke ved påbud i medfør af stk. 1 kan opnås en væsentlig forbedring af forholdene, kan kommunalbestyrelsen endvidere påbyde nedrivning af anden bebyggelse end nævnt i stk. 1, når værdien af denne bebyggelse er ringe i forhold til værdien af den samlede bebyggelse på de ejendomme, der omfattes af gårdrydningen.

I forbindelse med påbud i medfør af stk. 1 og 2 kan kommunalbestyrelsen træffe bestemmelser om vedligeholdelse og belysning af de tilvejebragte opholdsarealer og bestemmelser til sikring af opretholdelse af orden på arealerne.

Kommunen yder erstatning for tab, der er en følge af påbud i medfør af stk. 2. I mangel af enighed fastsættes erstatningen af de i lov om offentlige veje omhandlede taksationsmyndigheder.

Kommunens udgift som følge af påbud i medfør af stk. 2 kan ikke indgå i den samlede gårdrydningsudgift til fordeling mellem de pågældende ejere.

Kommunalbestyrelsens beslutninger i henholdsvis til stk. 1-3 er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over de pågældende ejendomme uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen lader beslutningerne tinglyse på ejendommene.

Hvis arbejderne ikke gennemføres inden for en i påbuddet fastsat tidsfrist, kan kommunalbestyrelsen lade arbejderne udføre for de pågældende ejeres regning og fordele udgifterne mellem dem.

I tilfælde, hvor arbejderne er udført ved kommunalbestyrelsens foranstaltning efter aftale eller i henhold til stk. 7, er en ejer berettiget til at afdrage udgiften over 10 år med lige store halvårlige afdrag. Det er dog en betingelse herfor, at den andel af den samlede bekostning, der påhviler ejendommen, overstiger 10 pct. af ejendommens leje - eller for lokaler, som ikke har været udlejet, den anslåede lejeværdi - i det senest afsluttede regnskabsår, heri ikke medregnet varmebidrag og lign. ydelser. Gælden forrentes med en af kommunalbestyrelsen fastsat rentefod. Kap.4 Administrative bestemmelser

Arbejder, der er omfattet af § 2, må ikke påbegyndes uden byggetilladelse fra kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at ansøgeren giver de oplysninger, der er nødvendige for bedømmelse af ansøgningen. En byggetilladelse bortfalder, hvis arbejdet ikke er påbegyndt inden 1 år fra tilladelsens dato. Må det antages at et projekt, der omfatter flere bygninger, ikke kan færdiggøres inden 2 år efter dets påbegyndelse, kan tilladelsen begrænses til en del af projektet.

Arbejder, der er omfattet af § 2, må ikke tages i brug uden kommunalbestyrelsens tilladelse. I bygningsreglementet kan optages bestemmelser om midlertidig ibrugtagen af et byggearbejde, før det er færdiggjort.

I bygningsreglementet kan bestemmes, at kommunalbestyrelsen ikke må meddele tilladelser efter stk. 1 og 2, før den har konstateret, at det ansøgte kan godkendes i henhold til anden lovgivning, som administreres af kommunalbestyrelsen. Endvidere kan det bestemmes, at kommunalbestyrelsen kan udsætte behandlingen af en ansøgning om sådan tilladelse, indtil forskrifter i anden lovgivning, som ikke administreres af kommunalbestyrelsen, er opfyldt.

I bygningsreglementet kan optages bestemmelser om indskrænkninger i kravene om tilladelser som nævnt i stk. 1 og stk. 2, herunder bestemmelser, der helt eller delvis undtager bestemte arter af bebyggelse fra kravene.

Bygningsmæssige foranstaltninger, der tjener forsvarsmæssige eller andre formål, som efter vedkommende ministers skøn bør hemmeligholdes, kan påbegyndes og tages i brug uden tilladelse kra kommunalbestyrelsen i det omfang, de ikke omfatter tilslutning til veje, forsynings- eller afløbsledninger eller lignende anlæg.

Det påhviler den til enhver tid værende ejer af en ejendom at berigtige forhold, som er i strid med denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter. Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen, påhviler pligten tillige brugeren.

Efterkommer ejenren eller brugeren ikke et af kommunalbestyrelsen meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold, kan det ved dom pålægges ham inden en fastsat tidsfrist under tvang af fortløbende bøder at berigtige forholdet.

Når et ved dom meddelt påbud om at berigtige et ulovligt forhold ikke efterkommes rettidigt og inddrivelse af tvangsbøder ikke kan antages at føre til, at påbuddet efterkommes, kan kommunalbestyrelsen foretage det nødvendige til forholdets berigtigelse på ejerens eller brugerens bekostning.

Såfremt, der som følge af mangler ved ejendommen opstår fare for ejendommens beboere eller andre, jfr, § 14, kan kommunalbestyrelsen kræve, at bebyggelsen og omkringliggende arealer og bebyggelser i nødvendigt omfang afspærres og rømmes. Det samme gælder, såfremt funderingsarbejder m.v., jfr. § 12, frembyder sådan fare. Hvis et påbud om afspærring og rømning ikke straks efterkommes, kan det gennemføres af kommunalbestyrelsen.

Når et af kommunalbestyrelsen meddelt påbud om at afhjælpe mangler, der frembyder fare for ejendommens beboere eller andre, ikke efterkommes inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, kan kommunalbestyrelsen uanset bestemmelserne i § 17. stk. 2-3, straks lade de pågældende arbejder udføre på ejerens bekostning.

Såfremt det viser sig, at konstruktioner eller materialer frembyder fare for en bebyggelses beboere eller andre, kan boligministeren pålægge kommunalbestyrelsen at foretage eftersyn af bebyggelser hvori sådanne eller lignende konstruktioner eller materialer er anvendt. Ministeren kan endvidere pålægge kommunalbestyrelsen at meddele ejeren påbud efter stk. 2.

Bestemmelserne i stk. 1- 3 finder også anvendelse på bebyggelse under opførelse og på bebyggelse, som er delvis nedrevet eller ødelagt ved brand eller på anden måde.

Bestemmelserne i denne paragraf gælder, uanset hvornår bebyggelsen er opført.

Kommunalbestyrelsen kan uden retskendelse forlange adgang til en privat ejendom for at undersøge, om der er sket overtrædelse af loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser og stillede betingelser, eller for at foretage det i § 18, stk. 3, omtalte eftersyn.

Legitimation skal forevises på forlangende.

Politiet yder kommunalbestyrelsen bistand til at opnå en i henhold til loven hjemlet adgang til en ejendom og til at gennemføre en afspærring og rømning efter § 18. Der kan fastsættes nærmere regler om denne bistand efter forhandling mellem boligministeren og justitsministeren.

I bygningsreglementet kan fastsættes nærmere regler om kommunalbestyrelsens administration af loven og de i medfør heraf udfærdigede bestemmelser.

Boligministeren kan efter forhandling med vedkommende mindste udfærdigede bestemmelser om kommunalbestyrelsernes samarbejde med andre myndigheder om administrationen af bestemmelser, der regulerer bebyggelse.

Der kan meddeles dispensation fra bestemmelser i loven og de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, når det skønnes foreneligt med de hensyn, som ligger til grund for de pågældende bestemmelser.

Dispensationer fra bestemmelser til varetagelse af naboers interesser i § 8 og de i medfør af § 8 og § 9 fastsatte regler kan først meddeles, når der er forløbet 2 uger efter, at kommunalbestyrelsen har oplyst naboer til den omhandlede ejendom om, hvortil der søges dispensation, og om, at eventuelle bemærkninger kan fremsendes inden 2 uger.

En dispensation bortfalder, såfremt der ikke inden 2 år udstedes tilladelse til det byggearbejde, som dispensationen angår. Kommer et byggearbejde, hvortil der er meddelt en dispensation, ikke til udførelse, bortfalder dispensationen sammen med tilladelse til byggeriets påbegyndelse, jfr. § 16, stk. 1.

Dispensation meddeles af kommunalbestyrelsen. Boligministeren kan fastsætte bestemmelser om kommunalbestyrelsens udøvelse af dispensationsmyndigheden og kan bestemme, at dispensationer fra nærmere angivne bestemmelser kun kan meddeles af amtsrådet, i Københavns og Frederiksberg kommuner af boligministeren.

Boligministeren kan fastsætte bestemmelser for kommunalbestyrelsens adgang til at gøre en fravigelse fra bestemmelser om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund betinget af, at der sker indbetaling til en kommunal til en kommunal parkeringsfond.

Kommunalbestyrelsens afgørelser, jfr. dog § 12, stk. 7, kan påklages til amtsrådet, I københavns og Frederiksberg kommuner til boligministeren, hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Påklage kan endvidere tillades, hvis afgørelsen efter klagemyndighedens vurdering har almindelig interesse eller videregående betydelige følger for klageren.

Amtsrådets afgørelser kan påklages til boligministeren, hvis afgørelsen omfatter spørgsmål om forståelse af loven eller af en i medfør af denne fastsat bestemmelse. Amtsrådets afgørelse af, om de i stk. 1, sidste pkt., nævnte klagebetingelser er opfyldt, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Kommunalbestyrelsens og amtsrådets afgørelser kan i øvrigt ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Når ikke andet er bestemt, er klagefristen 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt den pågældende.

Afgørelser, som kan påklages, skal indeholde oplysning om, til hvilken myndighed klage kan ske, og om fristen for indgivelse af klage.

Klage over et af kommunalbestyrelsen givet pålæg fritager ikke for at efterkomme dette. Dog kan klagemyndigheden bestemme, at en klage skal have opsættende virkning.

Spørgsmål til prøvelse af beslutninger, der er truffet af administrationen i henhold til denne lov eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter, skal anlægges inden 6 måneder efter den dag, beslutningen er meddelt den pågældende.

Overtrædelse af § 8 og af de i medfør af §§ 8 og 9 fastsatte regler kan gøres gældende i et civilt søgsmål mod den, der har begået overtrædelsen eller har ansvaret for den ulovlige tilstands opretholdelse. Dette gælder dog ikke søgsmål om lovliggørelse, når dispensation er meddelt efter reglerne i § 22. Kap. 5 Forskellige bestemmelser

En kommunalbestyrelses tilladelse i henhold til denne lov kan meddeles som midlertidig eller for et nærmere angivet tidsrum i tilfælde, hvor byggeforetagendets særlige art, udførelsesmåde, beliggenhed eller andre særlige omstændigheder gør en tidsbegrænsning på krævet.

Betingelser, der knyttes til en tilladelse eller dispensation, er bindende for ejere og indehavere af andre rettigheder over ejendommen uden hensyn til, hvornår retten er stiftet. Kommunalbestyrelsen lader på den bebyggedes bekostning tinglyse betingelser, som angår benyttelse af eller anden rådighed over en ejendom eller dele af den.

Boligministeren fastsætter nærmere regler om gebyrer for kommunalbestyrelsernes behandling af ansøgninger i henhold til loven.

For boligministeriets behandling af sager om godkendelse af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder i henhold til bygningsreglementet betales gebyrer, der fastsættes af boligministeren.

Gebyrer som nævnt i § 28, stk. 1, og beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold til loven har udredet forskudsvis, kan inddrives ved udpantning i den pågældende ejendom. Gebyrer og beløb, som kommunalbestyrelsen i henhold til § 18, stk. 2, eller § 14, jfr. § 17, stk. 3, har udredet forskudsvis, har samme fortrinsret i ejendommen som kommunale ejendomsskatter. Fortrinsretten for beløb, der er udredet forskudsvis, skal tinglyses på ejendommen. Tinglysningen er dog uden betydning for fortrinsrettens gyldighed.

Med bøde straffes den, der a. påbegynder et byggearbejde, tager et byggearbejde i brug eller i øvrigt iværksætter foranstaltninger uden at indhente tilladelse som foreskrevet i loven eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller gennemfører et byggearbejde eller anden foranstaltning, der kræver forudgående tilladelse, på anden måde end tilladt af vedkommende myndighed, b. tilsidesætter vilkår, der er fastsat i en tilladelse i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, c. undlader at efterkomme et påbud eller forbud, der er udstedt i henhold til loven eller de i medfør af loven udfærdigede bestemmelser, d. undlader at foretage vedligeholdelsesarbejder, som er nødvendige for at undgå, at der opstår fare for en bebyggelses beboere eller andre, e. overtræder § 7, stk. 2, 1. punktum.

I de bestemmelser, der udfærdiges af boligministeren i medfør af loven, kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Er et byggearbejde udført på ulovlig måde, påhviler strafansvaret herfor den, der har forestået arbejdets udførelse, eller den, der har udført det, efter omstændighederne dem begge. Den, der har ladet arbejdet udføre, drages kun til ansvar, når han ikke kan opgive nogen anden, mod hvem strafansvaret kan gøres gældende, eller når han har medvirket til overtrædelsen vidende eller med bestemt formodning om forholdets ulovlighed. Strafansvaret kan da efter omstændighederne bortfalde for de i første punktum nævnte personer.

Med bøde straffes endvidere den, der til anvendelse i byggeri fremstiller eller sælger byggematerialer, som i henhold til gældende byggeforskrifter ikke lovligt kan bebyttes i det pågældende byggeri.

Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges virksomheden som sådan bødeansvar.

De beføjelser, der efter denne lov tilkommer kommunalbestyrelsen, tilkommer i Københavns kommune borgerrepræsentationen, dog således at den umiddelbare forvaltning af de pågældende anliggender varetages af magistraten i overensstemmelse med styrelsesvedtægtens bestemmelser.

Loven træder i kraft den 1. februar 1977.

Ved lovens ikrafttræden ophæves: a. byggeloven, jfr. lovbekendtgørelse nr. 361 af 17. juli 1972, som ændret ved lov nr. 311 af 19. juni 1974, b. byggelov for staden København nr. 148 af 29. marts 1939 med senere ændringer, c. bygningsvedtægternes bestemmelser om grundkredse og byggeområder, bortset fra bestemmelserne om bebyggelsens anvendelse og om grundstørrelser, der ophæves efter reglerne i § 59 i lov om kommuneplanlægning.

Bygningsreglement 1972 med tillæg og de bestemmelser i bygningsvedtægterne, der ikke er omfattet af stk. 1, litra c, ophæves ved indførelse af et nyt bygningsreglement.

Boligministeren fastsætter i en bekendtgørelse, hvilke bestemmelser udstedt i medfør af byggelov for staden København der forbliver i kraft indtil indførelsen af et nyt bygningsreglement. Overtrædelse af bestemmelserne straffes med bøde.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. -------------- Lov nr. 278 af 8. juni 1977 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

punkt_1 1. ved opsætning af skilte samt markiser af lettere konstruktion over forretningsfacader fra 2,8 m til 2,2 m. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid forlange, at sådanne skilte og markiser hæves eller fjernes, m. udhængsskabe, udstillingsskabe, automater og lign, kan udføres med et fremspring på indtil 0,3 udover fortov. Kommunalbestyrelsen kan til enhver tid forlange, at sådanne skabe m.v. fjernes.

Når færdselsforholdene eller hensyn til brandredning taler derimod, kan kommunalbestyrelsen modsætte sig anbringelse af de i stk. 1, c - m angivne bygningsdele m.v. eller stille særlige vilkår for anbringelsen. Bestemmelsen gælder også for bygningsdele, der anbringes under terræn, når hensynet fil fremføring af underjordiske ledninger, kabler m.v. taler derimod.

Porte og døre må ikke indrettes til at kunne åbnes ud over en grunds grænselinie mod vej (vejudvidelseslinie) eller i øvrigt ud over færdselsarealer. Skodder og vinduer m.v., der indrettes til at kunne åbnes som anført foran, skal have underkanten hævet mindst 2,2 m over terræn.

Uanset bestemmelserne i stk. 1-3 skal tilladelse til anbringelse af fremspringende bygningsdele ved hovedlandeveje og landeveje indhentes fra vedkommende vejbestyrelse, medmindre andet fremgår af lovgivningen om veje. Kapitel 4. Bygningers indretning 4.1 Almene krav

Bygninger skal udformes og indrettes på en sådan måde, at der under hensyn til deres anvendelse opnås tilfredsstillende forhold med hensyn til sikkerhed og sundhed. 4.2 Fælles adgangsveje 4.2.1 Almene krav

Til hver boligenhed eller anden enhed (lejlighed eller lokale) skal der være adgang direkte fra det fri eller ad fælles adgangsvej fra det fri. Fælles adgangsveje skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit.

Med hensyn til kravene til fælles adgangsveje som også er flugtveje henvises til bestemmelserne i 6.5. og 6.9.-6.18.

Bestemmelserne om fælles adgangsveje er gældende for gange, ramper og trapper såvel inde i som uden på bygningen, herunder udvendig adgangsvej til kælder.

Fra indgang (hoveddør) skal der i niveau med adgangsarealet umiddelbart uden for bygningen være adgang til boligenheder og andre enheder i bygningens stueetage og til eventuelle elevatorer. Adgangen kan ske ad rampe.

Ved ombygning, jfr. 1.1., stk. 2, skal indgangsforholdene og adgangen til elevator udføres under størst mulig hensymtagen til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat.

I bygninger, hvor der installeres elevator, skal der fra hver boligenhed og anden enhed være adgang til en elevator udført mindst som klasse I/630 elevator jfr. 1. del af DS 1125 om personelevatorer. Afsættes der plads til og forberedes installation af elevator, gælder kravet afsætningen og forberedelsen.

Fælles adgangsveje skal indrettes på en sådan måde, at de i deres fulde bredde kan passeres uhindret. Den foreskrevne fri bredde må ikke formindskes af installationer eller inventar o.lign.

Døre i fælles adgangsveje skal have en bredde på mindst 9 M, jfr. DS 1028 Indvendige, enfløjede døre, og skal placeres således, at der er mindst 0,3 m bred, fri plads ved siden af døren modsat dens hængselsside. Højden af dørtrin må højst være 25 mm.

Fælles adgangsveje skal forsynes med lysinstallation. Om installationens udførelse henvises til stærkstrømsreglementet. 4.2.2 Gange og ramper

Gange i fælles adgangsveje, herunder altangange, luftsluser og forrum, jfr. 6.5.3., og plads foran elevatorer samt ramper og reposer, skal have en fri bredde på mindst 1,3 m.

I gange m.m. skal højdeforskelle på indtil 0,35 m udlignes med ramper.

Ovenfor og ved foden af en rampe skal der være en vandret plads eller repos. Ramper med en hældning på mere end 1:25, der udligner højdeforskelle på mere end 0,6 m, skal forsynes med reposer for hver 0,6 m stigning. Reposer skal være mindst 1,3 m lange i færdselsretningen.

Ramper må ikke udføres med større hældning end 1:20, Når særlige forhold gør sig gældende, kan kommunalbestyrelsen dog tillade en hældning op til 1:12.

Gange og ramper m.m. skal sikres med værn eller på anden betryggende måde og forsynes med håndlister, jfr. 4.2.4. 4.2.3 Trapper

Trapper i fælles adgangsveje skal have en fri bredde på mindst 1 m. I tofamiliehuse med 2 selvstændige beboelseslag kan trapper udføres med en fri bredde på mindst 0,9 m. Den fri bredde måles vandret mellem håndlisterne eller - hvor der kun er håndliste i den ene side - mellem væg, spindel el.lign. og håndliste.

Ved ombygning, jfr. 1.1., stk. 2, kan trapper udføres med en fri bredde, der er mindre end 1 m, dog ikke mindre end 0,9 m.

Den fri højde over trapper skal være mindst 2 m. Højden måles over ganglinien, jfr. stk. 5 og 6.

Forholdet mellem en trappes grund og stigning skal være således, at trappen er god at gå på. Stigningen må ikke være større end 180 mm.

På ligeløbstrapper og kvart- og halvsvingstrapper må grunden ikke være mindre end 280 mm. I beboelsesbygninger kan trapperne dog udføres med en grund, der ikke er mindre end 250 mm. Grunden måles i ganglinien midt i trappens fri bredde, dog højst 0,5 m fra den indre håndliste.

På spindel- og vindeltrapper må grunden ikke være mindre end 200 mm målt i en ganglinie 350 mm fra den indre håndliste eller spindelen.

Begreberne fri højde, ganglinie, grund og stigning refererer til DS 1107, om terminologi for trapper.

Trapper i fælles adgangsveje skal sikres med værn eller på anden betryggende måde og forsynes med håndlister, jfr. 4.2.4. 4.2.4 Værn og håndlister mv

Ved altangange og luftsluser skal højden af værnet være mindst 1,2 m.

Ved trapper og ramper skal højden af værnet være mindst 0,8 m målt over trinforkanter og ramper og mindst 0,9 m over trappereposer. Ved trapper med bredere lysning end 0,3 m skal højden af værnet forøges passende.

Vinduer og andre åbninger til det fri, der ikke er hævet mindst 0,8 m over gulv, trin eller reposer, skal sikres med værn.

Åbninger i værn skal være således udformet, at børn sikres på betryggende måde. Lodrette åbninger må højst være 120 mm brede.

Glasdøre og glaspartier i og ved døre skal udføres af splintsikkert materiale og afmærkes tydeligt eller afskærmes.

Trapper og ramper med en hældning på mere end 1:25 skal forsynes med håndlister i begge sider. Særligt brede trapper og ramper skal opdeles med håndlister med højst 2 m afstand. I beboelsesbygninger kan trapper forsynes med håndliste i kun en side, når afstanden mellem håndlisten og væg, spindel ell. lign. er mindre end 1,1 m.

Håndlister skal være nemme at gribe om og holde fast i og skal anbringes i en højde af mindst 0,8 m over ramper, trinforkanter på trapper samt reposer.

Ved fælles adgangsveje, der afviger fra det normale, kan kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde skærpe kravene i stk. 1-7. 4.3 Beboelsesbygninger 4.3.1 Etage- og rumhøjder

I beboelsesbygninger, som efter 5.1. sakl modulprojekteres, skal etagehøjden være 28 M, jfr. DS 1000 om højdemål i normaletager i etageboligbyggeri. I kælderetagen skal etagehøjden være mindst 2,6 m. Hvor etagehøjden i øverste etage ikke kan bestemmes, skal rumhøjden i beboelsesrum og køkkener være mindst 2,5 m.

I andet etagebyggeri end det i stk. 1 nævnte skal rumhøjden i beboelsesrum og køkkener være mindst 2,5 m.

Ved ombygning jfr. 1.1., stk. 2, kan beboelsesrum og køkkener udføres med en rumhøjde, der er mindre end 2,5 m, dog ikke mindre end 2,3 m.

I eenfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) skal rumhøjden i beboelsesrum og køkkener være mindst 2,3 m.

Rumhøjden i baderum og wc-rum skal være mindst 2,3 m. Forsynes rummet med mekanisk ventilation, kan rumhøjden nedsættes til 2,1 m. I badstuer (sauna'er) kan rumhøjden nedsættes til 1,9 m.

I andre rum end de i stk. 2, 3, 4 og 5 nævnte skal rumhøjden være mindst 2,1 m, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet.

Rumhøjden måles som den fri, lodrette afstand mellem gulv og loft. Er loftet ikke plant eller vandret, måles rumhøjden som en gennemsnitshøjde. Ved beregningen heraf medregnes kun frie højder på 2 m og derover.

i tagetager skal der i beboelsesrum og køkkener med skråvægge være den foreskrevne rumhøjde overmindst halvdelen af det foreskrevne gulvareal, jfr. 4.3.3., stk. 5 og 6. Rumindholdet skal være mindst 15 kubikmeter. Ved beregningen af det foreskrevne gulvareal og rumindholdet medregnes den del af rummet, hvor den fri højde er 1 m og derover.

Indskudte etager i beboelsesrum kan udføres med lavere rumhøjde end krævet for beboelsesrum, når gulvarealet højst er 4,5 kvadratmeter Ved beregningen af gulvarealet medregnes det areal, hvorover den fri højde er 1 m og derover. 4.3.2 Beboelseslejligheder

En beboelseslejlighed, herunder et eenfamiliehus, skal være udformet på en sådan måde og de enkelte rum have en sådan størrelse og udformning, at både lejligheden som helhed og de enkelte rum er hensigtsmæssige under hensyn til den tilsigtede brug. Kommunalbestyrelsen kan kræve dokumentation for, at kravene er opfyldt, f.eks. redegørelse for møbleringsmulighederne.

En beboelseslejlighed skal være orienteret på en sådan måde, at den får sollys i rimeligt omfang.

En beboelseslejlighed skal mindst indeholde et beboelsesrum, et køkken og et bade- og wc-rum.

En beboelseslejlighed skal indeholde opbevaringsplads for rengøringsredskaber m.m. samt plads til overtøj. Herudover skal der være faste garderobeskabe, skabsrum eller plads til løse skabe med en kapacitet svarende til 0,6 m bøjlestang pr. beboelsesrum og køkken.

I eller uden for en beboelseslejlighed skal der være mulighed for vask og tørring af tøj.

I eller uden for beboelseslejligheder skal der være indrettet opbevaringsplads i passende omfang for ting, som ikke er i daglig brug og for cykler, knallerter, barnevogne m.m. Ved fritliggende enfamiliehuse er det tilstrækkeligt, at der på grunden er plads til at opføre et udhus ell.lign. til opbevaring af de nævnte ting.

En beboelseslejlighed skal indeholde mindst et beboelsesrum med et gulvareal på mindst 18 kvadratmeter. Stk. 8 En beboelseslejlighed, der indrettes i et kollegium, skal indeholde mindst et beboelsesrum med et gulvareal på mindst 12 kvadratmeter ( 15 kvadratmeter når der indrettes kogeniche i rummet). I 2-rums lejligheder kan dette krav fraviges, når gulvarealet i de to beboelsesrum tilsammen er mindst 19 kvadratmeter (henholdvis 22 kvadratmeter).

Ved ombygning, jfr. 1.1., stk. 2, af beboelseslejligheder med to beboelsesrum kan det i stk. 7 nævnte beboelsesrum udføres med mindre gulvareal end 18 kvadratmeter, når de to rum har et samlet gulvareal på mindst 24 kvadratmeter.

Ved ombygning, jfr. 1.1., stk. 2, af beboelseslejligheder med mere end to beboelsesrum kan det i stk. 7 nævnte beboelsesrum udføres med mindre gulvareal end 18 kvadratmeter, dog ikke mindre end 15 kvadratmeter.

Forstue og lignende adgangsrum i en beboelseslejlighed skal have en fri længde og bredde på mindst 1,3 m. Gange skal have en fri bredde på mindst 1,3 m, men kan dog udføres med en bredde på mindst 1 m, såfremt der ikke er døre i gangenes sider, herunder skabsdøre.

Ved ombygning, jfr. 1.1., stk. 2, kan forstuer, lignende adgangsrum og gange udføres med en bredde, der er mindre en 1,3 m, dog ikke mindre end 1 m.

Mindst en dør i hvert rum i en beboelseslejlighed skal have en bredde på mindst 9 M, jfr. DS 1028 om indvendige, enfløjede døre. Det samme gælder adgangsdøre til lejligheden, samt terrasse og altandøre.

Ved ombygning, jfr. 1.1., stk. 2, kan de i stk. 13 nævnte døre udføres med en bredde, der er mindre end 9M, dog ikke mindre end en fri bredde på 0,7 m.

Vinduer skal være anbragt og indrettet på en sådan måde, at der bliver forsvarlig adgang til vinduespudsning. 4.3.3 Beboelsesrum og køkkener

Beboelsesrum og køkkener må ikke have gulvet beliggende under det omgivende terræn. Under hensyn til særlige terrænforhold kan dette krav fraviges, hvis gulvet er beliggende over terræn langs mindst een vinduesvæg.

Beboelsesrum og køkkener skal have vindue til det fri med et vindueskarmlysningsareal på mindst 10 pct. af rummets gulvareal. Hvor der anvendes ovenlysvindue, kan det foreskrevne karmlysningsareal nedsættes til 7 pct. Hvor lysforholdene er mindre gode, kan kommunalbestyrelsen kræve vindueskarmlysningsarealet forøget eller lysforholdene forbedret på anden måde.

Med hensyn til vinduer som redningsåbninger henvises til bestemmelserne i 6.6., 6.8.4. og 6.9.6.

Beboelsesrum og køkken skal normalt, uanset forbindelse til andre rum, have adgang fra forstue, gang eller lign. Soverum må ikke have eneste adgang fra andet soverum og må ikke være gennemgangsrum til andre beboelsesrum,

Beboelsesrum og køkkener skal have et gulvareal på mindst 7 kvadratmeter. Arealet af faste skabe, som findes i og hører til rummet kan medregnes.

Ved ombygning, jfr. 1.1., stk. 2, kan beboelsesrum og køkkener udføres med et gulvareal, der er mindre end 7 kvadratmeter dog ikke mindre end 6 kvadratmeter under forudsætning af, at rumfanget er mindst 15 kubikmeter.

I beboelseslejligheder med kun et beboelsesrum og i lejligheder, der indrettes i et kollegium, kan køkken indrettes med et mindre gulvareal og rumindhold end angivet i stk. 5 og 6 eller indrettes som kogeniche. Kogenichen kan indrettes i forstue eller lign. rum med et gulvareal på mindst 3 m2 eller i lejlighedens beboelsensrum.

Beboelsesrum skal have en bredde på mindst 2.2 m.

Køkkener skal forsynes med køkkenbord med arbejdsplads og vask og med plads til anbringelse af komfur eller tilsvarende teknisk udstyr. Endvidere skal der være opbevaringsplads for køkkenredskaber, service og kolonialvarer. I kogenicher skal kogeinstallationer være elektriske.

I køkkener skal der være afsat plads til køleskab eller kølesvaleskab. I beboelseslejligheder med 3 beboelsesrum og derover skal der være plads til skab med et volumen på mindst 200 l. Endvidere skal der være afsat plads til opvaskemaskine og - eventuelt i et andet egnet rum - til dybfryser med et volumen på mindst 100 l.

I køkkener skal der være en fri afstand på mindst 1,1 m ud for arbejdspladser og opbevaringspladser. I rum med skråt loft skal der være en fri højde på mindst 2. m ved forkant af arbejdspladser og opbevaringspladser.

Ved ombygning, jfr. 1.1., stk. 2 kan køkkener indrettes således, at den fri afstand ud for arbejdspladser og opbevaringspladser bliver mindre end 1,1 m, når rummet indrettes hensigtsmæssigt under hensyn til brugen.

Med hensyn til elektrisk enstallation i køkkener henvises til Fællesregulativet for tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande udgivet af Danske Elværkers Forening. 4.3.4 Bad og wc

I rum med wc skal der være håndvask.

Mindst et rum med wc skal have adgang fra forstue, gang eller lign.

Mindst et rum med wc og bad skal være udformet og indrettet således, at der er en fri afstand på mindst 1,1 m ud for hånsvask, wc, badekar, bruseplads og bidet.

Ved ombygning, jfr. 1.1. stk. 2, kan rum med wc og bad udformes og indrettes således, at den fri afstand ud for håndvask, wc, badekar, brusplads og bidet bliver mindre end 1,1 m, når rummet indrettes hensigtsmæssigt under hensyn til brugen.

Rum med wc må ikke have direkte adgang fra opholdsstue, spiseplads eller køkken.

I beboelseslejligheder med kun et beboelsesrum kan adgang til rum med wc ske fra beboelsesrum eller forstue, selv om der er indrettet kogeniche heri. 4.3.5 Trapper og værn ved altaner

Trapper inden for beboelseslejligheder skal have en fri bredde på mindst 0,8 m. Den fri højde over trapperne skal være mindst 2 m over ganglinien i trappens fri bredde.

Indvendige kældertrapper i enfamiliehuse skal have en fri bredde på mindst 0,7 m. Den fri højde over trapperne skal være mindst 1,9 m over ganglinie midt i trappens fri bredde.

Indvendige trapper skal have en stigning. der ikke må være større end 210 mm og en grund, der ikke må være mindre end 210 mm i ganglinien midt i trappens fri bredde.

Udvendig trappe, der fører til en enkelt beboelseslejlighed, herunder udvendig kældertrappe til et enfamiliehus, skal have en fri bredde på mindst 0,9 m. Den fri højde over trapperne skal være mindst 2 m over ganglinien midt i trappens fri bredde.

Udvendige trapper skal have en stigning, der ikke må være større end 180 mm og en grund, der ikke må være mindre end 250 mm i ganglinien midt i trappens fri bredde.

Trapper skal i fornøden udstrækning sikres med værn eller på anden betryggende måde og forsynes med håndliste.

Altaner skal forsynes med værn eller rækværk. I etageboligbyggeri skal højden på værn eller rækværk på altaner være mindst 1 m, og åbninger i værnet skal være i overensstemmelse med bestemmelserne i 4.2.2., stk. 4. 4.4 Andre bygninger end beboelsesbygninger 4.4.1 Almene krav

I det omfang andre bygninger kan sidestilles med beboelsesbygninger, finder bestemmelserne i 4.3. om beboelsesbygningers indretning anvendelse på disse bygninger. Bestemmelserne i 4.3. finder ligeledes anvendelse, når de efter kommunalbestyrelsens skøn stemmer med de krav, som opfyldes under hensyn til bygningernes anvendelse.

I bygninger, hvori der indrettes arbejdssteder, som er omfattet af lov om arbejdsmiljø, skal arbejdsrum indrettes i overensstemmelse med kravene i 4.4.2., og der skal indrettes spiserum, wc-rum, baderum og vaskeplads samt omklædningsrum i overensstemmelse med bestemmelserne i 4.4.3. - 4.4.6. Disse rum skal kunne opvarmes.

Bygninger, som ikke er omfattet af bestemmelserne i 4.3. eller af stk. 1 og 2, skal indrettes i overensstemmelse med de sikkerheds- og sundhedsmæssige krav, som kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde stiller til bygningens indretning.

På de etager i en bygning, hvor der indrettes wc-rum, som er offentlig tilgængelige eller er til brug for andre personer end de i bygningen beskæftigede, skal mindst et af disse rum have adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af personer i kørestol.

Ved ombygning, jfr. 1.1., stk. 2, skal wc-rum som nævnt i stk. 4 indrettes under størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat. 4.4.2 Arbejdsrum

Arbejdsrum (lokaler) skal udformes således, at der i rummene kan indrettes hensigtsmæssigt placerede arbejdspladser, velordnede færdselsveje og plads til råvarer og færdigvarer.

Arbejds- og færdselsarealer, der er hævet over tilstødende arealer, skal omgives med værn i fornødent omfang.

Arbejdsrum skal have et gulvareal på mindst 7 kvadratmeter og rumhøjden i arbejdsrum skal være så stor, at ethvert arbejde, der udføres i rummet, kan foregå på betryggende måde. Rumhøjden skal dog mindst være 2,5 m.

I arbejdsrum, hvor der forekommer stærk udvikling af hede, fugtighed, støv, røg m.v. eller forekommer giftige eller eksplosive luftarter, kan rumhøjden kræves forøget efter arbejdstilsynets bestemmelser.

Arbejdsrum skal have et rumindhold på mindst 12 kubikmeter for hver person, der er beskæftiget i rummet. Såfremt der i et arbejdsrum forekommer et betydeligt antal personer, som ikke er beskæftiget i rummet, skal rumindholdet forøges svarende til disse personers antal. Kommunalbestyrelsen kan med arbejdstilsynets godkendelse tillade rumindholdet nedsat, når der etableres effektiv mekanisk ventilation af rummet, dog ikke under 8 kubikmeter pr, person.

Ved beregning af rumindholdet medregnes kun de dele af rummet, hvor det under hensyn til loftshøjden er tilladt at indrette arbejdspladser. Ved beregningen skal endvidere tages hensyn til, om rumindholdet indskrænkes væsentligt af maskiner, inventar og oplagrede genstande m.v. Den del af rummet, der ligger mere end 4 m over gulvet, medregnes ikke ved beregningen af rumindholdet.

Arbejdsrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste. Vinduer skal udføres, placeres og evt. afskærmes således, at solindfald gennem dem ikke medfører overophedning af arbejdsrummene.

Arbejdsrum skal forsynes med vinduer, der er anbragt således at personer i rummet kan se ud på omgivelserne.

Kommunalbestyrelsen kan med arbejdstilsynets godkendelse tillade, at kravet om dagslystilgang fraviges, når opfyldelse af kravet vil betyde en afgørende ulempe for virksomhedens drift, f.eks. hvor produktionens art ikke tillader dagslys. 4.4.3 Spiserum

Spiserum skal placeres bekvemt i forhold til arbejdspladser.

Gulvarealet i spiserum skal være mindst 1 kvadratmeter pr. person, der samtidig benytter rummet, dog mindst 7 kvadratmeter.

Rumhøjden i spiserum skal være mindst 2,2 m. I spiserum til mere end 50 personer skal rumhøjden være mindst 2,5 m.

Spiserum skal have dagslysadgang i fornødent omfang.

Spiserum skal forsynes med vinduer, der er anbragt således, at personer i rummet kan se ud på omgivelserne. 4.4.4 WC-rum

Wc-rum skal placeres bekvemt i forhold til arbejdsrum, spiserum og omklædningsrum. Ved virksomheder med stærk varmeudvikling skal wc-rum placeres således, at adgangen kan ske uden at passere det fri.

Adgang fra arbejdsrum til wc-rum skal ske gennem et forrum.

Der skal indrettes særskilte wc'er for mænd og kvinder, med mindre hver enkelt wc anbringes i selvstændigt rum med forrrum uden urinaler. Forrum kan være fælles for flere wc-rum.

Der skal indrettes mindst 1 wc for hver 15 beskæftigede. Indrettes der urinaler for mænd, skal der kun indrettes 1 wc for hver 20 mænd. Antallet af urinaler skal i så fald være mindst 1 for hver 20 mænd.

I kontor- og administrationsbygninger skal på de etager, hvor der indrettes wc-rum, mindst et af disse rum have adgangsforhold og være indrettet, så det kan anvendes af personer i kørestol.

Ved ombygning, jfr. 1.1, stk. 2, skal wc-rum som nævnt i stk. 6, indrettes under størst mulig hensyntagen til personer, hvis bevægelses- og orienteringsevne er nedsat.

Gulvarealet i wc-rum skal være mindst 1 kvadratmeter.

Rumhøjden i wc-rum skal være mindst 2,2 m. I rum med skråt loft skal der være en fri højde på mindst 2 m ved wc-skålen.

WC-rum eller forrum hertil skal forsynes med håndvask. 4.4.5 Baderum og vaskeplads

Hvor baderum skal indrettes på grund af arbejdets art, skal der være mindst 1 brusebad for hver 10 beskæftigede.

Brusebade skal placeres i direkte forbindelse med omklædningsrum og skal forsynes med forrum med plads til ophængning af tøj mm.

Der skal indrettes wc-rum i forbindelse med baderum.

Rumhøjden skal være mindst 2,2 m. I rum med skråt loft skal der være en fri højde på mindst 2 m ved forkant af vaskeindretninger.

Ved snavset og sundhedsfarligt arbejde skal der i en erhvervsvirksomhed være mindst 1 håndvask for hver 3 beskæftigede. Ved kontorarbejde skal der være mindst 1 håndvask for hver 10 beskæftigede. I øvrigt skal der være mindst 1 håndvask for hver 5 beskæftigede. Håndvaske, der er anbragt i wc-rum eller i et aflåseligt forrum medregnes ikke i antallet af håndvaske.

Hver vaskeplads skal have en bredde af mindst 0,6 m. Ud for vaskeplads skal der være en mindste fri afstand på 1,2 m. 4.4.6 Omklædningsrum

Omklædningsrum skal placeres bekvemt i forhold til arbejdspladsstederne og i forhold til vaske- og baderum.

Gulvarealet i omklædningsrum skal være mindst 1 kvadratmeter pr. person.

Rumhøjden i omklædningsrum skal være mindst 2,2 m. Kapitel 5. Konstruktive bestemmelser 5.1. Modulprojektering

Nedennævnte bygninger skal modulprojekteres i overensstemmelse med DS 1010 om modulkoordinering for byggeriet og DS 1011.2 om planlægningsmodul: a. Beboelsesbygninger med mindst 2 selvstændige beboelseslag og mindst 4 boligenheder, jfr. i øvrigt 4.3.1., stk. 1, b. Plejehjem og kollegier, c. Kontor- og administrationsbygninger, d. Skolebygninger.

Ved ombygning eller ændring af bestående bebyggelse finder bestemmelserne i stk. 1 kun anvendelse, når de bestående bygninger er modulprojekterede. 5.2 Udførelse af bygningskonstruktioner 5.2.1 Almene krav

Byggearbejder skal udføres af gode og til formålet holdbar og velegnede materialer og på en teknisk og håndværksmæssig forsvarlig måde, således at der opnås tilfredsstillende forhold i sikkerheds- og sundhedsmæssig henseende.

Bygningskonstruktioner skal dimensioneres således, at de kan modstå de normalt forekommende statiske og dynamiske påvirkninger.

Fundering skal ske til frostfri dybde og bæredygtig bund eller på anden måde, der sikrer mod skader som følge af bevægelser i jordbunden.

Bygningskonstruktioner skal udføres således, at bygninger sikres mod indtrængen af rotter.

Tage med taghældning på 35 grader og derunder og ovenlys i sådanne tage skal udføres således, at der opnås tilfredsstillende sikkerhed mod gennemtrædning for personer, der færdes på taget.

Ved udførelse af bygningskonstruktioner skal der træffes de foranstaltninger, som under hensynstagen til de klimatiske forhold er nødvendige for en forsvarlig udførelse. Underlag for kloak- og drænledninger, fundamentskonstruktioner m.v. skal holdes frostfrie.

Bygningskonstruktioner skal i opførelsesperioden beskyttes mod skadelig klimatisk påvirkning, og stabiliteten skal sikres på brtryggende måde. Midlertidige konstruktioner såsom forskallinger, afstivninger m.v. skal have tilstrækkelig styrke og i øvrigt være udført i overensstemmelse med kravene i dette afsnit. 5.2.2 Dimensionering af konstruktioner

Kravene i 5.2.1. stk. 2 anses for opfyldt, når bygningskonstruktioner dimensioneres og udføres på grundlag af Dansk Ingeniørforenings normer for bygningskonstruktioner: DS 409 Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner, DS 410 Last på konstruktioner, DS 411 Betonkonstruktioner, DS 412 Stålkonstruktioner, DS 413 Trækonstruktioner, DS 414 Murværk, DS 415 Fundering, DS 417 Svejste lagertanke af stål til brandfarlige væsker, DS 419 Aluminiumskonstruktioner, DS 420 Letbeton, DS 438 Blokmurværk, DS 446 Tyndpladekonstruktioner. Der kan afviges fra normerne, når det over for kommunalbestyrelsen dokumenteres, at afvigelsen er forsvarlig. Stk. 2 Dimensionering og udførelse kan endvidere ske i overensstemmelse med forskrifter og anvisninger godkendt af boligministeriet.

Dimensionering kan under forudsætning af kommunalbestyrelsens godkendelse af forsøgsbetingelser m.m. ske på grundlag af funktionsprøvning.

Om dimensionering og udførelse af konstruktioner i forbindelse med sikringsrum henvises til indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 135 af 21. april 1975 som ændret ved bekendtgørelse nr. 170 af 11. april 1978.

Letbetonelementer og bloksten skal godkendes af boligministeriet eller være omfattet af en af boligministeriet godkendt kontrolordning.

Garager, carporte, overdækkede terrasser, udhuse, drivhuse og lign. bygninger til udhusformål med et areal på indtil 50 kvadratmeter kan udføres uden at styrke og stabilitet er eftervist ved beregning. 5.2.3 Formaldehydafvigelse fra materialer

Spånplader, krydsfinerplader og lignende plader, hvori indgår lim, der afspalter formaldehyd, må ved prøvning i klimakammer højst afgive så meget formaldehyd, at ligevægtskoncentrationen ikke overstiger 0,15 mg/kubikmeter luft.

Foreligger der ikke dokumentation for, at det i stk. 1 anførte krav er opfyldt, må der kun anvendes plader, hvis indhold af fri formaldehyd ikke overstiger 25mg/100 g tørstof af pladen. Når pladerne indgår i vægge, lofter, gulve, døre og fast inventar, skal de desuden undergives en behandling, som er godkendt af boligministeriet. Behandling kan undlades, når pladerne anvendes i rum, der ikke tjener til ophold for mennesker.

Pladerne skal være omfattet af en af boligministeriet godkendt kontrolordnding, som skal sikre, at de i stk. 1 og 2 nævnte grænseværdier overholdes. 5.3. Byggepladsens indretning

Ved indretning af byggepladser skal træffes alle nødvendige foranstaltninger til modvirkning af gener på de omkringliggende grunde, herunder offentlig og privat vej- og fortovsarealer.

Indkørsel til og kørebaner på byggeplads skal være befæstet på forsvarlig måde og holdes i forsvarlig stand. Parkerings- og oplagspladser skal etableres på hensigtsmæssig og forsvarlig måde.

Bygninger til oplagring, materialetilvirkning m.v. i forbindelse med byggearbejdets udførelse samt bygninger til ophold for de ved byggearbejdet beskæftigede skal udføres forsvarligt og indrettes hensigtsmæssigt. Kapitel 6. Brandforhold 6.1 Almene krav

Enhver bygning skal udføres og indrettes på en sådan måde og af sådanne materialer, at den under hensyn til anvendelse og beliggenhed giver tilfredsstillende tryghed mod brand for personer, der opholder sig i bygningen, herunder forsvarlige muligheder for redning af mennesker og for slukningsarbejde, samt mod brandspredning til bebyggelse og virksomheder såvel på egen som på de omliggende grunde.

For de bebyggelsesformer, som er omtalt i 6.8. - 6.19., anses kravene i stk. 1 til brandsikkerhed for opfyldt, såfremt bygningerne opføres og indrettes i overensstemmelse med bestemmelserne i de pågældende afsnit.

For bygninger, som ikke er omfattet af bestemmelserne i 6.8. - 6.19., finder disse anvendelse i det omfang, bygningerne kan sidestilles med de nævnte bygninger med hensyn til brandcellestørrelser, brandbelastning, udgangsforhold, slukningsmuligheder m.v.

Bygninger, som ikke er omfattet af bestemmelserne i 6.8. - 6.19., og som heller ikke kan sidestilles hermed, skal udføres i overensstemmelse med de brandmæssige krav, som kommunalbestyrelsen i hvert enkelt tilfælde stiller til bygningens indretning ud fra dens anvendelse for at opnå den i stk. 1 anførte brandsikkerhed.

Om brandfarlige virksomheder m.v. henvises til brandlovgivningens bestemmelser. 6.2 Brandtekniske begreber

De brandtekniske betegnelser for byggematerialer og bygningsdele referer til følgende Danske Standarder vedrørende brandtekniske klassifikationer: DS 1052.1 Bygningsdele eksklusive døre, modstandsevne mod brand, DS 1052.2 Døre, modstandsevne mod brand, DS 1057.1 Byggematerialer, ubrændbarhed, DS 1063.1 Tagdækninger, DS 1063.2 Gulvbelægninger, DS 1065.1 Byggematerialer, klasse A og klasse B materialer, DS 1065.2 Beklædninger, klasse 1 og klasse 2 beklædninger,

Temperaturstabil mineraluld og tagelement med kort kollapstid er defineret i Dantest-metoder nr. 100.02701 og 100.03701 udgivet af Dansk Institut for Prøvning og Justering.

Ved vandfyldte slangevinder forstås slangevinder, der udføres i overensstemmelse med Dansk Brandværns-komites brandtekniske vejledning nr. 15.

Ved varslingsanlæg forstås anlæg, der udføres i overensstemmelse med Dansk Brandværns-komites brandtekniske vejledning nr. 24.

Ved automatiske sprinkleranlæg forstås anlæg, der udføres, kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med DS 431. Dansk Ingeniørforenings norm for automatisk sprinkleranlæg i bygninger og med forskrifter for automatiske sprinkleranlæg udfærdiget af Dansk Forening for Skadesforsikring. Automatiske sprinkleranlæg skal udføres med alarmafgivelse til brandvæsenet.

Ved automatiske brandalarmeringsanlæg forstås anlæg, der udføres, kontrolleres og vedligeholdes i overensstemmelse med forskrifter for sådanne anlæg udfærdiget af Dansk Forening for Skadesforsikring. Automatiske brandalarmeringsanlæg skal udføres med alarmafgivelse til brandvæsenet.

Stigrør til brandslukning, brandventilation samt nødbelysning og panikbelysning skal udføres efter bestemmelserne i 12.5.

Ved en brandcelle forstås et eller flere rum, som er adskilt fra tilstødende rum eller bygninger ved bygningsdele- og konstruktioner, som mindst svarer til BD-bygningsdel 60. En brandcelle må højst være i 2 etager.

Ved en brandsektion forstås en eller flere brandceller, som er adskilt fra tilstødende sektioner eller bygninger ved bygningsdele og -konstruktioner, som mindst svarer til BS-bygningsdel 60.

Ved brandbelastning forstås den samlede varmemængde i MJ pr. kvadratmeter gulv, der frigøres ved fuldstændig forbrænding af alt brændbart materiale, herunder lagervarer, inventar samt bygningskonstruktioner og -materialer.

De i bilag 4 nævnte eksempler på brandteknisk anvendelige bygningsdele og beklædninger m.v. tilfredsstiller umiddelbart, uden særlig dokumentation de i reglementet opstillede brandtekniske krav. 6.3 Afstandsforhold

Bygninger og bygningsdele skal overholde nedennævnte brandmæssige afstande til naboskel og til anden bebyggelse på samme grund samt til vej- og stimidte uanset om bestemmelserne om bebyggelsens højde- og afstandsforhold, jfr. kap. 3, giver mulighed for en mindre bygningsafstand.

De i dette afsnit omhandlede afstande måles vandret uden hensyn til terrænforskelle. Afstandene er mindste fri afstand mellem en bygning eller bygningsdel og naboskel, anden bebyggelse på samme grund samt vej- og stimidte.

Bygninger, der opføres nærmere naboskel, vej- eller stimidte end 2,5 m, skal udføres med brandvæg jfr. 6.4. mod naboskel, vej eller sti.

Bygninger med udvendige overflader mindst som klasse 1 beklædning skal holdes i en afstand af mindst 2,5 m fra naboskel samt vej- og stimidte.

Bygninger med udvendige overflader, som er ringere end klasse 1 beklædning, skal holdes i en afstand af mindst 5 m fra naboskel samt vej- og stimidte.

Bygninger, der er udført med tag af strå eller andet let antændeligt materiale, skal holdes i en afstand af mindst 10 m fra naboskel samt vej- og stimidte.

Tagudhæng, vindskede, lætage over døre samt gesimser og lign. mindre bygningsdele som nævnt i 3.2.3., stk. 2, kan udføres af brændbart materiale i en afstand af 2 m fra naboskel samt vej- og stimidte.

Bygninger på samme grund betragtes sem een bygning med hensyn til opdeling i brandceller og brandsektioner samt afstandsforhold, når afstanden mellem bygningerne er mindre end summen af de afstande, de enkelte bygninger skulle have til naboskel. 6.4 Brandvægge og brandsektionsvægge 6.4.1 Udførelse

En brandvæg skal udføres mindst som BS-væg 120 og på en sådan måde, at den under brand bevarer sin stabilitet, uanset fra hvilken side væggen brandpåvirkes.

En brandsektionsvæg skal udføres mindst som BS-væg 60 og med tilsvarende stabilitet som angivet i stk. 1.

Brandvægge og brandsektionsvægge skal føres op over taget med en forsvarligt afdækket brandkam af samme konstruktion som den underliggende væg med en højde af mindst 0,3 m målt vinkelret på tagfladen. Murede brandkamme skal have vandrette skifter.

Brandkam kan erstattes med en sikring af tagkonstruktionen langs væggen. Sikringen skal udføres mindst som BD-bygningsdel 60 i en bredde af 1 m langs væggen eller BS-bygningsdel 60 i en bredde af 0,5 m. Konstruktionen skal være forsvarligt understøttet og fastgjort til væggen eller nærmeste spær. Væggen skal udføres i tæt forbindelse med tagdækningen.

Brandkam efter stk. 3 og 4 kan udelades over brandsektionsvægge i 1-etages bygninger, hvis tagkonstruktionen ikke indeholder brændbare materialer bortset fra tagdækningen samt lægter og spær. Væggen skal udføres i tæt forbindelse med tagdækningen.

Taget på bygninger, der er nærmere naboskel, vej- eller stimidte end 2,5 m, må ikke have større hældning mod skellet, and at der opnås 2,5 m afstand fra dette til taget, målt vandret gennem brandkammens øverste punkt. Er brandvæggen uden brandkam, eller har denne ikke tilstrækkelig højde, skal tagkonstruktionen udføres mindst som BD-bygningsdel 60 inden for en afstand af 2,5 m fra naboskellet.

Brandvægge og brandsektionsvægge skal ved ydervægge af BS-konstruktion sammenbygges med disse. Ved ydervægge af BD-konstruktion skal brandvægge og brandsektionsvægge mindst føres frem til indersiden af den udvendige beklædning.

Murlægter eller tilsvarende træværk, der lægges langs en brandvæg eller brandsektionsvæg, skal holdesi en afstand af mindst 230 mm fra væggens modsatte side. Denne afstand kan, når der er tale om ender af dragere, bjælker, tagtømmer eller lign., nedsættes til 110 mm. Mellem tilsvarende træværk, som lægges ind i en fælles brandvæg eller brandsektionsvæg fra hver side, skal der ligeledes være mindst 110 mm afstand. Taglægter kan føresubrudt igennem brandvægge og brandsektionsvægge uden brandkam, når mellemrummet mellem lægterne udfyldes med ubrændbart materiale.

Skorstene eller kanaler for ventilation eller andre installationer må kun indbygges i brandvægge og brandsektionsvægge i en sådan dybde, at den krævede brandmodstandsevne for væggen er til stede bag skorstenen eller kanalen. 6.4.2 Gennembrydninger

Åbninger i brandvægge kan udføres efter følgende regler, med mindre kommunalbestyrelsen forlanger andet: a. udluftningsåbninger til det fri indtil 600 cm2 med en indbyrdes afstand af mindst 1,5 m. Den enkelte åbning skal dækkes med indmuret rist af ubrændbart materiale med smeltepunkt over 850 grader C. Risten må ikke kunne åbnes. b. lysåbninger til det fri indtil 0,5 kvadratmeter med en indbyrdes afstand af mindst 0,6 m, dækket med F-bygningsdel 30 som f.eks. fast indmuret, støbt, krydsarmeret trådglas af mindst 6 mm tykkelse eller glasbygningssten, c. døråbninger indtil 1 m bredde og 2,3 m højde med lukket dør mindst som BS-dør 60, d. åbninger til gennemføring af ledninger. Der skal omkring de enkelte gennemføringer tilvejebringes fuldstændig tæthed.

Åbninger i brandsektionsafgrænsende vægge og etageadskillelser skal lukkes med dør, port eller lem mindst som BD-dør 60. Gennemføringer for rør, kanaler og andre installationer skal lukkes tæt på en sådan måde, at sektionsafgrænsningens brandmæssige egenskaber ikke forringes. 6.4.3 Sikring mod brandsmitte

Hvis der ved brandsektionsafgrænsninger er mulighed for vinkelsmitte, skal ydervægge ved vinklerne udføres som mindst BS-væg 60 uden åbninger, således at vinkelsmitte ikke kan finde sted inden for en afstand af mindst 2,5 m ved sektionsafgrænsninger.

Hvis der ved brandsektionsafgrænsninger er forskellig bygningshøjde, skal taget over den lavere del udføres som mindst BD-bygningsdel 60 uden åbninger inden for en afstand af mindst 5 m fra den højere del. Dette gælder dog ikke, når den højere del har BS-væg 60 uden åbninger over taget på den lavere del af bygningen. 6.4.4 Sikring og markering

Opføres en fælles brandvæg over skel, skal det sikres, at den hverken helt eller delvis fjernes af ejerne, og at der ikke foretages nogen bygningsmæssig ændring ved den, uden at ejerne er enige herom. De nævnte betingelser for fælles brandvægge skal tinglyses på de pågældende ejendomme.

Fremgår en brandvægs placering ikke af en bygnings ydre, kan kommunalbestyrelsen stille krav om, at der udføres en udvendig markering til brandvæsenets orientering. Markeringen skal udføres i overensstemmelse med DS 734 om sikkerhedsskilte. 6.5 Flugtveje 6.5.1 Almene krav

Flugtveje er gange og trapper, der giver betryggende mulighed for, at personer i en bygning kan bringe sig i sikkerhed på terræn i det fri. Elevatorer og escalatorer (rullende trapper) betragtes ikke som flugtveje.

Flugtveje skal udover kravene i 6.5. også opfylde bestemmelserne i 4.2. om udførelse af fælles adgangsveje.

Flugtveje skal udformes på overskuelig måde og må ikke indrettes til andre formål end trafik. Gange kan dog indrettes til formål, som ikke medfører væsentlig forøget brandbelastning eller reducerer gangenes funktion som flugtveje. Gange, hvis længde overstiger 50 m, skal opdeles med selvlukkende, tætte døre.

Vægge og lofter i flugtveje skal udføres med overflader mindst som til klasse 1 beklædning. Dog kan der på vægge i gange opsættes klasse 2 beklædning uden bagved liggende hulrum til en højde af 1,2 m over gulv.

Gulv- og trappebelægninger i flugtveje skal være brandmæssigt egnede, jfr. DS 1063.2.

Afstanden mellem trapper, som hører til samme flugtvej, må højst være 50 m.

Porte, gennemgange og tilsvarende passage, jfr. 2.1.4., skal udføres med omgivende bygningskonstruktioner som trapperum. 6.5.2 Flugtvejsforhold

Brandcelle på indtil 150 kvadratmeter, beregnet for højst 50 personer, skal have dør til gang, som i modstående retninger fører til 2 af hinanden uafhængige udgange, jfr. stk. 7. Afstanden fra brandcellens dør til nærmeste udgang må ikke overstige 25 m.

Brandcelle på over 150 kvadratmeter, beregnet for højst 50 personer, skal have mindst 2 døre til gang som anført i stk. 1, placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender. Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til nærmeste dør må ikke overstige 25 m.

Brandcelle, beregnet for mere end 50 personer, skal have mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden helt til terræn i det fri, placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender. Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til nærmeste udgang, jfr. stk. 7, må ikke overstige 25 m. Udgangsdøre fra brandcellen samt flugtveje og døre i flugtveje skal have en samlet bredde af mindst 10 mm for hver person, som brandcellen er beregnet til. Den samlede flugtvejsbredde skal fordeles ligeligt på de uafhængige flugtveje.

Brandcelle uden dør til terræn i det fri skal have mindst 1 redningsåbning for hver påbegyndt 10 personer, som brandcellen er beregnet til, bortset fra brandcelle med flugtveje som angivet i stk. 3.

Bestemmelserne i stk. 1 og 2, 1. punktum, gælder ikke for brandceller med dør til terræn i det fri.

Fra gårdareal (herunder atriumgård og lysgård), som helt er omgivet af bygninger eller konstruktioner, skal der være mindst 1 udgang, jfr. stk. 7. Er den omgivende bebyggelse ikke opdelt i brandceller og brandsektioner som foreskrevet for beboelsesbygninger, skal gårdarealet have mindst 2 af hinanden uafhængige udgange placeret i eller umiddelbart ved gårdarealets modstående ender.

Som udgang i relation til stk. 1,3 og 6 regnes dør til terræn i det fri, dør til trapperum og dør til gang i anden brandcelle eller brandsektion, hvis gangen har dør til terræn i det fri eller til trapperum. 6.5.3 Trapper og trapperum

Trapper, der er flugtveje, skal udføres efter følgende regler: a. udvendige trapper skal udføres af ubrændbare materialer, b, indvendige trapper skal udføres mindst som BS-bygningsdel 30. Dog kan indvendige trapper udføres af brændbare materialer med en underside mindst som klasse 1 beklædning, hvis gulv i øverste etage er mindre end 5,5 m over terræn.

De i stk. 1 b angivne trapper - bortset fra adgangstrapper til altangange i 2-etagers bygninger - skal anbringes i trapperum med direkte udgang til terræn i det fri, eventuelt gennem vindfang. Trapperum skal udgøre selvstændige brandsektioner. Trapperumsvægge kan uanset bestemmelserne i 6.4.1. udføres uden brandkam, men i tæt forbindelse med tagdækningen.

Er gulv i øverste etage beliggende mere end 10 m over terræn, skal adgang fra trapperum til kælder eller til andre rum med lignende funktion beliggende i en anden etage ske over det fri eller gennem luftsluse.

I bygninger, hvor gulvet i øverste etage ligger mere end 22 m over terræn, og i bygninger, hvor redningsåbningerne ikke kan nås ved hjælp af brandvæsenets stiger, skal der fra alle etager, uanset højde i forhold til terræn, være adgang til sikkerhedstrappe. I trapperummet skal der installeres stigrør til brandslukning udført som angivet i 12.5.2. Skønnes det stedlige brandvæsens kapacitet ikke tilstrækkelig eller ligger gulvet i øverste etage mere end 45 m over terræn, kan kommunalbestyrelsen stille yderligere krav til sådanne bygninger.

Sikkerhedstrappe skal anbringes i selvstændigt trapperum, hvortil der kun er adgang fra det fri og fra luftsluse, herunder altangang. Dør fra sikkerhedstrappe til luftsluse skal være mindst BD-dør 30 og skal være uaflåselig. Der kan være adgang fra kælder til sikkerhedstrappe, når adgangen sker over luftsluse. Trapperummet må ikke indeholde brændbart materiale bortset fra håndlister.

Luftsluser skal være udformet i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a. luftslusers dybde fra facadelinien må højst være 2 gange slusens bredde i facaden. b. luftsluser over terræn skal i den fulde bredde være helt åbne til det fri over værnet mod det fri, c. luftsluser i niveau med kældergulv skal være åbne til det fri enten direkte eller gennem lyskasse. Den fri åbning skal have et areal på mindst 2 kvadratmeter for hver adgang fra slusen til kælderen, og ingen side i åbningen må være mindre end 0,8 m. Åbningen kan afskærmes eller dækkes med riste, balustre, gitre m.v. Arealet af riste m.v. må højst udgøre 5 pct. af åbningens areal.

Trapperum med sidelysvinduer skal for hver etage være forsynet med mindst et let tilgængeligt og oplukkeligt vindue eller opfylde kravene i stk. 8.

Trapperum uden sidelysvinduer skal udføres på følgende måde: a. trapperummet skal foroven forsynes med røglem til det fri af en af boligministeriet godkendt type. Åbningens gennemstrømningsareal skal være mindst 1 kvadratmeter. Åbningsmekanismen skal til enhver tid let kunne betjenes fra trapperummets indgangsetage ved et greb anbragt på iøjnefaldende sted og afmærket med tydelig påskrift »Røglem« i henhold til DS 734 om sikkerhedsskilte med en skrifthøjde på mindst 25 mm. b. trappen skal udføres med en lysningsbredde på mindst 200 mm, medmindre der på hver etage er tilslutning til stigrør til brandslukning udført som angivet i 12.5.2. 6.5.4 Døre i flugtveje

Døre i flugtveje skal kunne passeres i flugtretningen uden brug af nøgle eller særligt værktøj.

Tofløjede døre skal forsynes med beslag, der åbner begge dørfløje ved tryk mod døren eller med enkelt lodret greb i mindst 1,6 m højde over gulv, betjent ved nedadgående bevægelse (pasquilbeslag) Sådanne beslag må ikke sætte lukkefunktionen på selvlukkende døre ud af drift.

Døre i flugtveje fra lokaler, der tilsammen er indrettet til mere end 150 personer, skal åbne i flugtretningen og have en fri bredde på mindst 1 m, jfr. dog 6.5.2., stk. 3.

Skydedøre, drejedøre og døre, der ved tælleapparater, kasseopstillinger eller lign. ikke er frit tilgængelige, medregnes ikke som flugtveje, medmindre der er truffet særlige af kommunalbestyrelsen godkendte foranstaltninger, der sikrer, at dørene under alle forhold kan tjene til evekuering. 6.6 Redningsforhold 6.6.1 Redningsåbninger

Redningsåbninger er vinduer, lemme og døre i ydervægge og tagflader, som personer kan reddes ud igennem.

Redningsåbninger skal kunne nås ved hjælp af brandvæsenets stiger. Eventuelle solafskærmninger og lign., må ikke forhindre brugen af redningsåbningerne.

Redningsåbninger skal let og uhindret kunne åbnes og skal kunne fastholdes i en stilling, der såvel indefra som udefra giver fri passage.

Redningsåbninger skal have en fri åbning, som har en højde og en bredde, der tilsammen er mindst 1,5 m. Højden skal være mindst 0,6 m og bredden mindst 0,5 m. Er afstanden fra terræn til underkant af redningsåbning højst 2 m, kan højden dog nedsættes til 0,5 m. Er afstanden fra terræn til underkant af redningsåbning i tagflademere end 10,8 m, skal højden af den fri åbning være mindst 0,8 m.

I bygninger, hvor underkant af redningsåbninger i øverste etage ligger mere end 10,8 m over terræn, skal redningsåbninger i alle etager i bygningen bortset fra redningsåbninger i tagfladen udføres enten som dør eller som drejevindue, sidehængt vindue, sidehængt lem eller skydevindue med en fri åbning som angivet i stk. 4.

Afstanden fra gulv til underkant af redningsåbninger må højst være 1,2 m.

I tagrum med gulv beliggende mere end 5,5 m over terræn skal redningsåbninger i tagfladen (herunder kvist) anbringes således, at den vandrette afstand mellem tagkanten og underkant af åbningen ikke er større end 1,4 m. Anbringes åbningen i flugt med tagfladen, skal der være en mindst 0,2 m bred trædeplade (vindueskarm) anbragt højst 0,8 m over gulvet og højst 0,4 under åbningens underkant. 6.6.2 Arealer til brandredning

Til fremføring af brandvæsenets automobilsprøjter skal der være almindelig befæstet kørevej i mindst 2,8 m bredde til en afstand af højst 40 m fra enhver indgangsdør.

Der skal være mulighed for fremføring af brandvæsenets håndstiger til redningsåbninger. Ved bygninger, hvor underkant af redningsåbninger i øverste etage ligger mere end 10,8 m over terræn, skal der langs facader med nødvendige redningsåbninger være brandredningsareal, medmindre hver brandcelle har adgang til sikkerhedstrappe.

Brandredningsarealer skal være mindst 4 m brede og placeret uden for eventuelle bygningsfremspring som karnapper og altaner og i øvrigt i en sådan afstand fra bygningen, at brandvæsenets stigemateriel opnår bedst mulige arbejdsbetingelser. Brandredningsarealet må højst have en stigning på 1:20. Tilkørsel til brandredningsarealer skal kunne ske ad mindst 2,8 m brede veje. Tilkørselsveje og brandredningsarealer skal være befæstet og udformet under hensyntagen til brandstigernes hjultryk og drejeradius og må ikke camoufleres, men skal tydeligt fremtræde som køreveje.

Porte af jerngitterværk eller lign. anbragt i adgangsvej til brandredningsarealer må kun forsynes med lås efter kommunalbestyrelsens særlige tilladelse. 6.7 Konstruktive forhold 6.7.1 Almene krav Bygningsdele skal samles eller sammenbygges på en sådan måde, at de samlede konstruktioner i brandmæssig henseende ikke er ringere end, hvad der kræves for de enkelte bygningsdele i konstruktionen. 6.7.2 Bærende konstruktioner

Bærende konstruktioner såsom ydervægge, skillevægge, søjler, dragere, bjælker og lign. samt etageadskillelser, herunder altaner og altangange, skal mindst opfylde nedennævnte krav. Kælder og udnyttelig tagetage medregnes som etage, hvis rumhøjden er mindst 2 m.

I bygninger med 1 etage skal bærende konstruktioner udføres mindst som BD-bygningsdel 30 i bygninger på indtil 600 kvadratmeter etageareal og mindst som BD-bygningsdel 60 i større bygninger. I bygninger med 1 etage med let tagkonstruktion, og hvor der i tagfladen findes jævnt fordelte brandventilationsåbninger med et frit åbningsareal på mindst 5% af tagfladen (f.eks. udført som felter af tagelementer med kort kollapstid), stilles uanset bestemmelserne i stk. 2 ingen krav til brand- modstandsevnen for de bærende konstruktioner. I bygninger med mere end 600 kvadratmeter etageareal skal brandmodstandsevnen for enhver bærende konstruktion dog være mindst 30 minutter, hvis den bærer mere end 200 kvadratmeter tagkonstruktion og mindst 60 minutter, hvis den bærer mere end 600 kvadratmeter tagkonstruktion.

I bygninger med 1 etage og kælder skal de bærende konstruktioner i stueetagen udføres mindst som angivet i stk. 2 eller 3. Etageadskillelsen over kælder samt de konstruktioner, der bærer etageadskillelsen, skal udføres mindst som BS-bygningsdel 60.

I bygninger med mere end 1 etage og, hvor højden fra terræn til gulv i øverste etage ikke overstiger 12 m, skal bærende konstruktioner herunder etageadskillelser til og med gulvet i øverste etage udføres mindst som BS-bygningsdel 60.

I bygninger, hvor højden fra terræn til gulv i øverste etage overstiger 12 m, skal bærende konstruktioner herunder etageadskillelser i bygningens øverste 12 m - regnet fra gulv i øverste etage - udføres mindst som BS-bygningsdel 60. De bærende konstruktioner i den underliggende del af bygningen, som bærer højere beliggende etager, skal udføres mindst som BS-bygningsdel 120. Etageadskillelser samt konstruktioner, der kun bærer een etageadskillelse, skal udføres mindst som BS-bygningsdel 60.

Bærende konstruktioner i bygningens øverste etage skal udføres mindst som BD-bygningsdel 30.

Ved udskiftning, ændring eller ombygning af altaner i bestående bebyggelse kan altaner, uanset bestemmelserne i stk. 5 og 6 udføres med bærende konstruktioner, der ikke kan klassificeres mindst som BS-bygningsdel 60, på følgende betingelser: a. bærende altankonstruktioner skal udføres af ubrændbare materialer og således, at stabiliteten af den enkelte altan bevares, hvis der ved brand sker svigt i konstruktionen i en vilkårlig af de øvrige altaner, b. rækværk og altanplade skal udføres som let konstruktion, c. undersiden af altanplader af brændbart materiale skal udføres mindst som klasse 1 beklædning. 6.7.3 Ikke-bærende væg- og loftskonstruktioner.

Ikke bærende ydervægge i bygninger med 1 etage skal udføres mindst som BD-bygningsdel 30.

Ikke bærende ydervægge i bygninger med mere end 1 etage, skal udføres mindst som BD-bygningsdel 60.

Væg- og loftskonstruktioner mod uudnytteligt tagrum skal udføres mindst som BD-bygningsdel 30.

Nedhængte lofter, herunder også ophængningssystemet, skal udføres helt af klasse A materialer. Alle skillevægge skal føres helt igennem til undersiden af den overliggende etageadskillelse eller tagkonstruktion, som skal være udført efter bestemmelserne i kap. 6.7. Væg- og loftsoverflader over det nedhængte loft skal være udført i overensstemmelse med bestemmelserne for overflader i det pågældende rum.

Nedhængte lofter, som ikke opfylder kravene i stk. 4, må kun udføres med kommunalbestyrelsens godkendelse i hvert enkelt tilfælde.

En loftsbeklædning betragtes som nedhængt loft, såfremt der mellem oversiden af beklædningen og undersiden af den overliggende etageadskillelse eller tagkonstruktion forekommer sammenhængende hulrum hvis største højde overstiger 40 mm, og hvis volumen overstiger 1 kubikmeter. Termoplastiske isoleringsmaterialer betragtes i denne forbindelse som hulrum. 6.7.4 Tage

Tage skal udføres af sådanne materialer og på en sådan måde, at der opnås tilstrækkelig sikkerhed mod brand.

Tagdækninger skal være brandmæssigt egnede, jfr. DS 1063.1.

For ovenlys af brændbart materiale gælder følgende størrelses- og afstandskrav: a. ovenlysenes areal må tilsammen højst udgøre 15 pct. af tagfladens areal, b. hvert ovenlys må højst være 15 kvadratmeter, c. afstanden mellem ovenlysene skal mindst være lig udstrækningen af det største naboovnelys i den pågældende retning, idet afstanden dog ikke behøver at overstige 4,5 m, d. mindre ovenlys kan anbringes i grupper med mindre indbyrdes afstand end foreskrevet i c., når den enkelte gruppes samlede ovenlysareal ikke overstiger 15 kvadratmeter.

I bygninger med 1 etage kan tage udføres af ikke let antændelige tagelementer med kort kollapstid. Tagelementerne skal være godkendt af boligministeriet. 6.7.5 Overflader

I bygninger med 1 etage skal udvendige vægoverflader udføres mindst som klasse 2 beklædning.

I bygninger med mere end 1 etage skal udvendige vægoverflader udføres mindst som klasse 1 beklædning. Uden på væggen kan anbringes en regnskærm med bagved liggende ventileret hulrum. Regnskærmen skal udføres mindst af klasse A materiale.

I bygninger, hvor gulvet i øverste etage ligger højst 22 m over terræn (højst 8 etager), kan der i forbindelse med ydervægge udføres brystninger, ventilationslemme, altanskabe og tilsvarende mindre partier som klasse 2 beklædning, når det samlede areal udgør højst 20 pct. af ydervæggens areal, og når den lodrette udstrækning udgør højst 50 pct. af den enkelte etages højde.

Indvendige vægoverflader på lofter skal udføres mindst som klasse 1 beklædning. 6.8 Enfamiliehuse 6.8.1 Almene krav Enfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) i højst 2 etager og kælder skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. Udnyttelig tagetage medregnes som etage. 6.8.2 Brandceller og brandsektioner mv

Hvert eenfamiliehus skal udgøre en selvstændig brandcelle. Bygninger med et bruttoetageareal på mere end 400 kvadratmeter skal opdeles i flere brandceller.

I bygninger med 2 etager og kælder skal kælderen udgøre en selvstændig brandcelle. Etageadskillelsen over kælder samt de bærende konstruktioner i denne skal udføres mindst som BD-bygningsdel 60. Trappe mellem kælder og stueetage skal adskilles fra en af etagerne med mindst BD-bygningsdel 60 med dør mindst som BD-dør 30.

Enfamiliehuse, der er sammenbyggede eller ligger i en mindre indbyrdes afstand end 5 m, skal adskilles med væg (lejlighedsskel) mindst som BS-bygningsdel 60 eller som BD-bygningsdel 90. Væggene skal udføres i tæt forbindelse med tagdækningen.

Enfamiliehuse, der er sammenbyggede eller ligger i en mindre indbyrdes afstand end 5 m, skal opdeles i brandsektioner mindst for hver 1200 kvadratmeter bruttoetageareal. Sektioneringsvæggene skal udføres som angivet i 6.4., men kan uanset bestemmelserne i 6.4.1. udføres uden brandkam, men i tæt forbindelse med tagdækningen.

Bærende bygningskonstruktioner såsom ydervægge, skillevægge, søjler, dragere, bjælker og lign. samt etageadskillelser skal udføres mindst som BD-bygningsdel 30.

Ikke-bærende ydervægge skal udføres mindst som BD-bygningsdel 30.

Væg- og loftskonstruktioner mod uudnytteligt tagrum skal udføres mindst som klasse 2 beklædning isoleret med ubrændbart isoleringsmateriale eller som BD-bygningsdel 30.

Tage skal udføres som angivet i 6.7.4. Uanset bestemmelserne i 6.7.4. stk. 2, kan fritliggende enfamiliehuse dog udføres med tag af strå eller andet let antændeligt materiale, når afstandskravene i 6.3, stk. 6 og 8, overholdes. Over døre og andre redningsåbninger skal stråtage syes med galvaniseret tråd eller på anden måde sikres mod nedskridning ved brand. Beboelsesrum i tagetager skal omgives med væg- og loftskonstruktioner mindst som BD-bygningsdel 30.

Vægge mellem beboelse og garage skal udføres mindst som BD-bygningsdel 60 med dør mindst som BD-dør 30.

Etageadskillelse over garager eller carport skal udføres mindst som BD-bygningsdel 60.

Loftskonstruktioner mod uudnytteligt tagrum over garager og carporte, der er sammenbygget med eenfamiliehuse, skal udføres mindst som BD-bygningsdel 30, medmindre tagrummet over garage og carport er adskilt fra det øvrige tagrum med mindst BD-bygningsdel 60.

Enfamiliehuse er endvidere omfattet af bestemmelserne i 6.7.1. om bygningsdeles sammenbygning samt bestemmelserne i 6.7.3., stk. 4, 5 og 6, om nedhængte lofter. 6.8.3 Overflader

Udvendige og indvendige vægoverflader, samt overflader på lofter skal udføres mindst som klasse 2 beklædning.

Etageadskillelser over garager og carporte skal på undersiden udføres med overflader mindst som klasse 1 beklædning. 6.8.4 Redningsforhold

Beboelsesrum og køkkener skal forsynes med dør til det fri eller med redningsåbninger udført som angivet i 6.6.1. Afstanden til underkant redningsåbning jfr. 6.6.1., stk. 6, kan måles fra overfladen af et fast bord eller lignende fast inventar anbragt under åbningen. Bordpladen skal være mindst 0,5 m bred.

Redningsåbning som foreskrevet i stk. 1 kan udelades når rummet har direkte adgang til mindst 2 rum, som er forsynet med redningsåbninger, og som ikke er i åben forbindelse med hinanden.

Arealer til brandredning skal udføres som angivet i 6.6.2. 6.8.5 Afstandsforhold

Enfamiliehuse samt garager, skure, udhuse, drivhuse, carporte og overdækkede terrasser, der opføres i forbindelse hermed, skal udføres i overensstemmelse med nedenstående bestemmelser. I områder, der er udlagt til anden bebyggelse end enfamiliehuse, er bestemmelserne i 6.3. dog gældende for udførelse af eenfamiliehuse m.m.

Med hensyn til måleregler samt afstandsforhold for bygninger på samme grund skal bestemmelserne i 6.3., stk. 2 og 8, følges.

Enfamiliehuse kan uden særlige foranstaltninger opføres i en afstand af mindst 2,5 m fra naboskel samt vej- og stimidte.

Tagudhæng, vindskeder, lætage over døre samt gesimser og lign. mindre bygningsdele som nævnt i 3.2.3., stk. 2, kan udføres af brændbart materiale i en afstand af 2 m fra naboskel samt vej og stimidte.

Enfamiliehuse samt garager, skure, udhuse, drivhuse, carporte og overdækkede terrasser, der opføres nærmere naboskel end 2,5 m, skal udføres med væg mod skel mindst som angivet i 6.8.2., stk. 3 og 4.

Uanset bestemmelsen i stk. 5 må der på hver grund uden særlige foranstaltninger mod naboskel opføres een af de i stk. 5 i forbindelse med eenfamilehuse nævnte mindre bygninger på følgende betingelser: a. det bebyggede areal må højst være 50 kvadratmeter. To eller flere sådanne bygninger betragtes i denne forbindelse som en bygning, når deres indbyrdes afstand er mindre end 2,5 m. b. bygningen må kun placeres i et naboskel eller nærmere et naboskel end 2,5 m. I forbindelse med fritliggende enfamiliehus kan placering dog ske i et hjørne mellem 2 skel. c. garage, der opføres i mindre afstand end 1 m fra et eenfamiliehus på samme grund, skal adskilles fra eenfamiliehuset som angivet i 6.8.2., stk. 9, d. skur, udhus eller drivhus, der opføres i mindre afstand end 1 m fra et enfamiliehus på samme grund, skal adskilles fra enfamiliehuset med mindst BD-bygningsdel 30, e. carport eller overdækket terrasse kan opføres uden særlige foranstaltninger mod et enfamiliehus på samme grund. Ved carporte forstås bebyggelse med væg på højst tre sider og fjerde side helt åben. 6.9 Etagebyggeri 6.9.1 Almene krav Etagebyggeri samt tofamiliehuse med mindst 2 selvstændige beboelseslag skal udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i dette afsnit og de almene krav i 6.3. - 6.7. med de lempelser og skærpelser, der fremgår af bestemmelserne i dette afsnit. 6.9.2 Brandceller og brandsektioner mv

Hver boligenhed skal udgøre en selvstændig brandcelle. Er arealet af den enkelte boligenhed større end 150 kvadratmeter, skal den opdeles i flere brandceller.

Brandcelleafgrænsende vægge mellem boligenheder (lejlighedsskel) skal udføres mindst som BS-bygningsdel 60 eller som BD-bygningsdel 90. I bygninger, hvor gulvet i øverste etage ligger mere end 22 m over terræn (mere end 8 etager), skal sådanne vægge dog altid udføres mindst som BS-bygningsdel 60.

For hver 600 kvadratmeter bebygget areal skal udføres brandsektionering.

I bygninger, hvor gulvet i øverste etage ligger højst 5,5 m over terræn (2 etager), kan bærende bygningskonstruktioner samt etageadskillelser uanset bestemmelserne i stk. 6.7.2., stk. 5, udføres som BD-bygningsdel 90. 6.9.3 Overflader

Overflader på lofter i bygninger, hvor gulvet i øverste etage ligger højst 5,5, m over terræn (2 etager), kan uanset bestemmelserne i 6.7.5., stk. 4, udføres som klasse 2 beklædning.

Indvendige vægoverflader i bygninger, hvor gulvet i øverste etage ligger højst 22 m over terræn (8 etager), kan uanset bestemmelserne i 6.7.5., stk. 4, udføres som klasse 2 beklædning. 6.9.4 Flugtveje

Beboelsesbygningers flugtvejsforhold skal udføres som angivet i 6.5.1., 6.5.3. og 6.5.4. og efter bestemmelserne i dette afsnit.

Til en trappe, der ikke er udført som sikkerhedstrappe, må der i samme etage højst være adgang fra fire boligenheder.

Bestemmelsen i 6.5.3., stk. 3, om adgang fra trapperum til kælder, er ikke gældende for bygninger, hvor der fra hver boligenhed er adgang til altan som vender ud mod brandredningsarealet.

I bygninger, hvor der jfr. 6.5.3., stk. 4, stilles krav om, at adgang fra boligenhed til trappe skal ske over luftsluse, kan adgang fra boligenheder til sluse ske gennem et for flere enheder fælles forrum med en bredde på mindst 1,5 m. Når adgangen sker gennem et fælles forrum, må det samlede bruttoetageareal af boligenheder, forrum, sluse og trapperum ikke overstige 600 kvadratmeter. Afstanden mellem dør fra den enkelte enhed og dør til sluse må ikke overstige 6 m. Til et fælles forrum må der kun være adgang fra bolirenheder, sluse og elevator.

I boligenheder, der er i 2 etager, og hvor gulv i øverste etage ligger mere end 22 m over terræn, skal den interne trappe mellem etagerne anbringes i særskilt trapperum med begrænsede konstruktioner udført mindst i BS-bygningsdel 60 med mindst BD-dør 30 til begge etager. Særskilt trapperum om intern trappe kan udelades, hvor der fra begge etager i boligenheden er adgang til trappe, jfr. stk. 2 og 4.

Flugtsvejsforhold i gårdarealer skal udføres som angivet i 6.5.2., stk. 6. 6.9.5 Døre

Dør fra boligenhed til fælles trapperum og lign. skal være mindst BD-entredør 30.

Dør fra boligenhed til fælles forrum, jfr. 6.9.4., stk. 4, skal være mindst BD-dør 60.

Dør fra fælles forrum, jfr. 6.9.4., stk. 4, til luftsluse skal udføres uaflåselig og med rude på mindst 0,1 kvadratmeter.

Dør til elevator samt dør fra forrum ved elevator til kælder skal udføres som angivet i 12.4., stk. 6.

Dør fra fælles trapperum, forrum og luftsluse til kælder eller til andre rum med lignende funktion beliggende i en anden etage og til loftsrum skal være mindst BD-dør 60.

Andre af kommunalbestyrelsen godkendte åbninger i trapperum m.m. skal forsynes med lemme el.lign., der i brandmæssig henseende ikke er ringere end de foreskrevne døre. 6.9.6 Redningsforhold

I boligenheder, der ikke har adgang til sikkerhedstrappe, skal beboelsesrum og køkken forsynes med redningsåbning. Ligger underkant af redningsåbninger i øverste boligenhed mere end 10,8 m over terræn, skal i hver enhed mindst et beboelsesrum i hver etage have redningsåbning i overensstemmelse med 6.6.1., stk. 5.

Redningsåbning kan udelades, når rummet har direkte adgang til mindst 2 rum, som er forsynet med redningsåbninger, og som ikke er i åben forbindelse med hinanden. Dør til trapperum, der er flugtvej, sidestilles i denne forbindelse med redningsåbning.

Afstanden til underkant redningsåbning, jfr. 6.6.1., stk. 6, kan måles fra overfladen af et fast bord eller lignende fast inventar anbragt under åbningen. Bordpladen skal være mindst 0,5 m bred. 6.10 Hoteller mv 6.10.1 Almene krav

Hoteller, kroer, pensionater, klublejligheder, kollegier og lignende virksomheder skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit og de almene krav i 6.3. - 6.7. med de lempelser og skærpelser, der fremgår af bestemmelserne i dette afsnit.

Bygninger med soverumsafsnit med højst 10 sovepladser skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger under hensyn til bygningens udformning og anvendelse.

Bygninger med soverumsafsnit med mere end 10 sengepladser skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. To eller flere soverumsafsnit med fælles flugtvej betragtes som eet afsnit ved anvendelse af bestemmelserne i 6.10.1. - 6.10.5.

Ved soverumsafsnit forstås et eller flere soverum med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende soverumsafsnit. Soverum omfatter også soverum for personale.

Er der til virksomheden knyttet forsamlings- eller undervisningslokaler finder bestemmelserne i 6.12 eller 6.13. anvendelse på disse lokaler. 6.10.2 Brandceller og brandsektioner mv

Hvert soverum med tilhørende forrum, wc- og baderum skal udgøre en selvstændig brandcelle. Er der til soverummet knyttet et eller flere opholdsrum med egen adgangsdør, skal de enkelte rum udgøre selvstændige brandceller med mindst BD-dør 30 mellem rummene.

Gange, der er flugtveje, skal udgøre selvstændige brandceller og skal adskilles med mindst BD-dør 30 fra andre rum - bortset fra baderum, wc-rum og lign. rum.

Soverumsafsnit skal udgøre selvstændige brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygninger og 600 kvadratmeter i bygninger med mere end 1 etage.

Uanset bestemmelserne i 6.4.2., stk. 2, kan dør mellem gang, der er flugtvej, og trapperum udføres som BD-dør 30 eller F-dør 30 og dør i brandsektionsvæg mellem gange, der er flugtveje, som F-dør 60.

Selvlukkende døre må kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af elektromagneter styret af røgdetektorer. Røgdetektorer med tilhørende kontroludstyr skal være godkendt af Dansk Forening for Skadesforsikring. 6.10.3 Overflader

Overflader på lofter i soverum i bygninger, hvor gulvet i øverste etage ligger højst 5,5 m over terræn (2 etager), kan uanset bestemmelserne i 6.7.5., stk. 4, udføres som klasse 2 beklædning.

Indvendige vægoverflader i soverum i bygninger, hvor gulvet i øverste etage ligger højst 22 m over terræn (8 etager), kan uanset bestemmelserne i 6.7.5., stk. 4, udføres som klasse 2 beklædning. 6.10.4 Flugtveje

Soverum skal have flugtveje som angivet i 6.5. og i dette afsnit.

Er enkelte soverum således beliggende (f.eks. for enden af en gang), at kravet i 6.5.2., stk. 1, om flugtveje i 2 modstående retninger ikke kan opfyldes. anses flugtvej i 1 retning til to udgange som tilstrækkelig, når afstanden fra soverummets adgangsdør til nærmeste udgang ikke overstiger 6 m, og når flugtvejen til fjerneste udgang føres uden om trapperum.

Soverum med redningsåbning, der er beliggende højst 2 m over terræn, kan have dør til gang, som kun i 1 retning fører til udgang. Afstanden fra soverummets dør til udgangen må ikke overstige 25 m. 6.10.5 Nødbelysning og panikbelysning I soverumsafsnit med et samlet etageareal på mere end 1000 kvadratmeter skal der udføres nødbelysning og panikbelysning i flugtveje efter bestemmelserne i 12.5.4. Kravet gælder ikke for soverumsafsnit, hvor alle soverum har dør til terræn i det fri. 6.10.6 Varslingsanlæg I soveafsnit med mere end 10 soverum, skal der installeres varslingsanlæg. Kravet gælder ikke for soverumsafsnit, hvor alle soverum har dør til terræn i det fri. 6.10.7 Brandslukning I soverumsafsnit med tilhørende flugtveje skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt installeres vandfyldte slangevinder. 6.11 Plejeinstitutioner 6.11.1. Almene krav

Sygehjem, plejehjem, hvilehjem og andre institutioner med lignende formål skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit og de almene krav i 6.3. - 6.7. med de lempelser og skærpelser, der fremgår af bestemmelserne i dette afsnit.

Bygninger med soverumsafsnit med højst 10 soverumsafsnit med højst 10 sovepladser skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger under hensyn til bygningens udformning og anvendelse.

Bygninger med soverumsafsnit med mere end 10 sovepladser skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. To eller flere soverumsafsnit med fælles flugtveje betragtes som eet afsnit ved anvendelse af bestemmelserne i 6.11.1. - 6.11.5.

Ved soverumsafsnit forstås et eller flere soverum med tilhørende gange, vagtrum, terapirum, opholdsstuer, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende soverumsafsnit. Soverum omfatter også soverum for personale.

Er der til institutionen knyttet forsamlings- eller undervisningslokaler, finder bestemmelserne i 6.12. eller 6.13. anvendelse på disse lokaler. 6.11.2 Brandceller og brandsektioner mv

Hvert soverum med tilhørende forrum, wc- og baderum skal udgøre en selvstændig brandceller. Er der til soverummet knyttet er eller flere rum med egen adgangsdør, skal de enkelte rum udgøre selvstændige brandceller med mindst BD-dør 30 mellem rummene.

Gange, der er flugtveje skal udgøre selvstændige brandceller og skal adskilles fra soverum med mindst 34 mm massive trædøre jfr. DS 1028.3 med stopning som branddøre samt med mindst F-dør 30 fra vagtrum og med mindst BD-dør 30 fra andre rum - bortset fra bederum, wc-rum o.lign. I væg mellem gang og vagtrum kan der anbringes glasparti udført af støbt, krydsarmeret trådglas (mindst 6 mm tykt). Gange, hvis længde overstiger 25 m, skal opdeles med selvlukkende, tætte døre.

Soverumsafsnit skal udgøre selvstændige brandsektioner, hvis etageareal ikke mo overstige 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygninger og 600 kvadratmeter i bygningermed mere end 1 etage.

Uanset bestemmelserne i 6.4.2., stk. 2, kan dør mellem gang, der er flugtvej, og trapperum udføres som BD-dør 30 eller F-dør 30 og dør i brandsektionsvæg mellem gange, der er flugtveje, som F-dør 60.

Selvlukkende døre må kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af elektromagneter styret af røgdetektorer. Røgdektorer med tilhørende kontroludstyr skal være godkendt af Dansk Forening for Skadesforsikring.

Brandsektioner med soverumsafsnit skal forsynes med automatisk brandalarmeringsanlæg. Anlægget skal udføres med røgdetektorer i flugtveje (gange og trapper) og termodetektorer i alle øvrige rum. Påvirkning af 1 detektor skal bevirke alarmangivelse i alle vagtrum og personaleboliger i institutionen. I institutioner med automatiske sprinkleranlæg, kan opsætning af termodetektorer undlades. Brandalarmeringsanlægget skal i øvrigt udføres som angivet i 6.2., stk. 6.

Bygninger med mere end 1 etage med soverumsafsnit på tilsammen over 1.000 kvadratmeter etageareal skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg. Anlægget skal udføres med alarmafgivelse til alle vagtrum og personaleboliger i instituttionen og i øvrigt som angivet i 6.2., stk. 5. Sprinklede brandsektioner må udgøre indtil 2.000 kvadratmeter etageareal uanset bestemmelsen i stk. 3. 6.11.3 Overflader Udvendige vægoverflader , overflader på lofter og indvendige vægoverflader skal udføres som angivet i 6.7.5. 6.11.4 Flugtveje

Soverum skal have flugtveje som angivet i 6.5. og i dette afsnit.

Gange skal have en bredde på mindst 2,4 m og skal forsynes med håndlister i begge sider. Trapper skal udføres således, at de giver bekvem mulighed for båretransport.

Beslag til åbning af døre i flugtveje skal let kunne betjenes af alle personer i institutionen. Sådanne beslag må ikke dækkes med plastkupler el.lign. 6.11.5 Nødbelysning og panikbelysning I soverumsafsnit med et samlet etageareal på mere end 1.000 kvadratmeter skal der udføres nødbelysning og panikbelysning i flugtveje efter bestemmelserne i 12.5.4. Kravet gælder ikke soverumsafsnit, hvor alle soverum har dør til terræn i det fri. 6.11.6 Brandslukning I soverumsafsnit med tilhørende flugtveje skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt installeres vandfyldte slangevinder. 6.12 Forsamlingslokaler 6.12.1 Almene krav

Forsamlingslokaler, herunder teatre, biografer, restaurationer, selskabslokaler, mødelokaler, koncertsale, udstillingslokaler, idrætshaller, kirker og andre bygninger og lokaler, der anvendes til lignende formål, skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit og de almene krav i 6.3. - 6.7. med de lempelser og skærpelser, der fremgår af bestemmelserne i dette afsnit.

Bygninger med forsamlingslokaler, som indrettes til højst 50 personer, skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger under hensyn til bygningens udformning og anvendelse.

Bygninger med forsamlingslokaler, som indrettes til højst 150 personer, skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger, samt efter bestemmelserne i 6.12.4.

Bygninger med forsamlingslokaler til mere end 150 personer skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit.

To eller flere forsamlingslokaler med fælles flugtveje betragtes som et forsamlingslokale.

For forsamlingslokaler, der skal benyttes til udstillinger eller andre formål, der kan indebære forøget brandfare som følge af større samlet belastning end 400 MJ/kvadratmeter (25 kg træ pr. kvadratmeter), kan kommunalbestyrelsen - uanset hvilket personale lokalet er beregnet til - for at opnå den i 6.1., stk. 1, krævede brandsikkerhed stille yderligere krav om flugtveje, automatisk brandalarmeringsanlæg, sprinkleranlæg m.m.

Antallet af personer i forsamlingslokaler skal regnes til 2 personer pr kvadratmeter gulvareal. i forsamlingslokaler med fastmonterede stole og i andre lokaler, som udelukkende benyttes i overensstemmelse med godkendte pladsfordelingsplaner, udarbejdet efter Statens Brandinspektions regler i'Driftsmæsssige forskrifter for forsamlingslokaler', regnes med det heraf følgende antal personer.

Ved forsamlingslokaleafsnit forstås et eller flere forsamlingslokaler med tilhørende gange, vestibuler, køkkener, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende afsnit. 6.12.2 Brandceller og brandsektioner mv

Et forsamlingslokale skal udgøre en selvstændig brandcelle og skal adskilles med mindst BD-dør 30 fra andre rum.

Gange, vestibuler og lign. rum, der er flugtveje, skal udgøre selvstændige brandceller og skal adskilles med mindst BD-dør 30 fra andre rum, bortset fra baderum, wc-rum og lign. rum.

Forsamlingslokaleafsnit skal udgøre selvstændige brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 2.000 kvadratmeter i 1-etager bygninger og 600 kvadratmeter i bygninger med mere end en etage. Forsamlingslokale i 1-etages bygning kan dog være større end 2.000 kvadratmeter, når selve lokalet udgør en selvstændig brandsektion.

Dør mellem gang, der er flugtvej, og trapperum kan udføres som BD-dør 30 eller F-dør 30. Ved trapperum, der er flugtvej fælles med soverumsafsnit, skal dør fra gang udføres mindst som BD-dør 60, jfr. 6.4.2., stk. 2.

Dør i brandsektionsvæg mellem gange, der er flugtveje kan uanset bestemmelserne i 6.4.2., stk. 2, udføres som F-dør 60.

Selvlukkende døre må kun fastholdes i åben stilling ve hjælp af elektromagneter styret af røgdetektorer. Røgdetektorer med tilhørende kontroludstyr skal være godkendt af Dansk Forening for Skadesforsikring. 6.12.3 Overflader

Overflader på lofter og indvendige vægoverflader i forsamlingslokaler på indtil 100 kvadratmeter kan uanset bestemmelserne i 6.7.5., stk. 4. i 1-etages bygninger udføres som klasse 2 beklædning.

Gulvbelægninger i forsamlingslokaler skal være brandmæssigt egnede, jfr. DS 1063.2. 6.12.4 Flugtveje

Forsamlingslokaler skal have flugtveje som angivet i 6.5. og i dette afsnit.

Passage til de i 6.5.2., stk. 3, nævnte udgange fra forsamlingslokaler skal ske ad frie gangarealer med en bredde på mindst 1,3 m, dog mindst 10 mm for hver person, der skal passere det pågældende gangareal for at komme til forsamlingslokalets udgange.

Udgangsdøre fra forsamlingslokaler skal udføres som døre i flugtveje, som angivet i 6.5.4. 6.12.5 Nødbelysning og panikbelysning

I flugtveje skal der udføres nødbelysning og panikbelysning, jfr. 12.5.4.

I forsamlingslokaler for mere end 150 personer skal udgangsdøre fra lokalerne forsynes med nødbelysning, jfr. 12.5.4. og lokalerne skal forsynes med panikbelysning, jfr. 12.5.4. 6.12.6 Brandventilation I forsamlingslokaler med et gulvareal på over 200 kvadratmeter, som ikke har sidelysvinduer, der kan åbnes til det fri. kan kommunalbestyrelsen stille krav om brandventilation. 6.12.7 Brandslukning I forsamlingslokaler med tilhørende flugtveje skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt installeres vandfyldte slangevinder. 6.13 Undervisningslokaler mv 6.13.1 Almene krav

Bygninger med undervisningslokaler skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit og de almene krav i 6.3. - 6.7. med de lempelser og skærpelser, der fremgår af bestemmelserne i dette afsnit.

Bygninger med undervisningsafsnit, hvis elevantal ikke overstiger 50, skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger under hensyn til bygningens udformning og anvendelse.

Bygninger med undervisningsafsnit, hvis samlede elevantal ikke overstiger 150, skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger, samt bestemmelserne i 6.13.2., stk. 1, og 6.13.4.

Bygninger med undervisningsafsnit, hvis samlede elevantal er større end 150, skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit.

To eller flere undervisningsafsnit med fælles flugtveje betragtes som eet afsnit.

Ved undervisningslokaler m.v. forstås dels alle lokaler, der benyttes til undervisningsformål, delslokaler, som er nødvendige for eller naturligt knytter sig til undervisningen som f.eks, biblioteksrum, spisestuer, grupperum, specialklasser og gymnastiksale. Lokaler, der påregnes benyttet af mere end 50 personer, er undergivet bestemmelserne i 6.12.

Ved et undervisningsafsnit forstås et eller flere undervisningslokaler med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende undervisningsafsnit. 6.13.2 Brandceller og brandsektioner mv

Et undervisningslokale skal udgøre en selvstændig brandcelle og skal adskilles med mindst BD-dør 30 fra gange og andre rum. Er der fra samtlige undervisningslokaler i et undervgisningsafsnit direkte udgang til terræn i der fri, kan undervisningslokaler adskilles fra gange og andre rum med mindst 34 mm massive trædøre, jfr. DS 1028.3 med stopning som branddøre. Et undervisningslokale med tilhørende grupperum m.m. betragtes som een brandcelle, hvis det samlede etageareal ikke overstiger 150 kvadratmeter. Opdeles et undervisningslokale på over 150 kvadratmeter ved hjælp af flytbare skillevægge, reoler eller lign., skal afstanden mellem skillevæggens overkant og loft være mindst 1 m.

Gange, der er flugtveje, skal udgøre selvstændige brandceller og skal adskilles med mindst BD-dør 30 fra andre rum, bortset fra baderum, wc-rum og lign. rum.

Undervisningsafsnit skal udgøre selvstændige brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygninger og 600 kvadratmeter i bygninger med mere end 1 etage.

Dør mellem gang, der er flugtvej, og trapperum kan udføres som BD-dør 30 eller F-dør 30. Ved trapperum, der er flugtvej fælles med soverumsafsnit, skal dør fra gang udføres mindst som BD-dør 60, jfr. 6.4.2., stk. 2.

Dør i brandsektionsvæg mellem gange, der er flugtveje, kan uanset bestemmelserne i 6.4.2., stk. 2, udføres som F-dør 60.

Selvlukkende døre må kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af elektromagneter styret af røgdetektorer. Røgdetektorer med tilhørende kontroludstyr skal være godkendt af Dansk Forening for Skadesforsikring. 3.3 Overflader Overflader på lofter og indvendige vægoverflader i undervisningslokaler på indtil 100 kvadratmeter kan uanset bestemmelserne i 6.7.5., stk. 4, i 1-etages bygninger udføres som klasse 2 beklædning. Dette gælder ikke for undervisningslokaler, som frembyder særlig fare for brand, f.eks, fysik-, kemi-, sløjd og formningslokaler samt skolekøkken. 3.4 Flugtveje

Undervisningslokaler skal have flugtveje som angivet i 6.5. og i dette afsnit.

Undervisningslokaler, som frembyder særlig fare for brand, f.eks. fysik-, kemi-, sløjd- og formningslokaler samt skolekøkken, skal have 2 udgangsdøre, anbragt så langt fra hinanden, at ingen person i lokalet afspærres fra en udgang i tilfælde af brand i lokalet. Dørene skal åbne i flugtretningen.

Flugtveje og døre i flugtveje skal have en bredde på mindst 10 mm for hver person, der påregnes at skulle passere ved evakuering af undervisningsafsnit. 6.13.5 Nødbelysning og panikbelysning I flugtveje fra undervisningslokaler, der benyttes til aftenundervisning, skal der udføres nødbelysning og panikbelysning efter bestemmelserne i 12.5.4. Kravet gælder ikke for undervisningsafsnit, hvor alle undervisningslokaler har dør til terræn i det fri. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt forlange, at der udføres nødbelysning og panikbelysning i flugtveje fra undervisningslokaler i sådanne tilfælde, hvor forholdene måtte kræve det under hensyn til bygningens størrelse og indretning. 6.13.6 Varslingsanlæg I undervisningsafsnit skal installeres varslingsanlæg. Kravet gælder ikke for undervisningsafsnit, hvor alle undervisningslokaler har dør til terræn i det fri. 6.13.7 Brandslukning I undervisningsafsnit med tilhørende flugtveje skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt installeres vandfyldte slangevinder. 6.14 Daginstitutioner 6.14.1 Almene krav

Daginstitutioner, herunder vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, dagcentre og andre institutioner m.v. med lignende formål, skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit og de almen krav i 6.3. - 6.7. med de lempelser og skærpelser, der fremgår af bestemmelserne i dette afsnit.

Bygninger med daginstitutionsafsnit for højst 50 personer, dog med højst 10 sovepladser, skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger under hensyn til bygningens udformning og anvendelse og efter bestemmelsen i 6.14.2., stk. 3.

Bygninger eller lokaler med daginstitutionsafsnit for mere end 50 personer eller med mere end 10 sovepladser skal udføres efter beatemmelserne i dette afsnit. To eller flere daginstitutionsafsnit med fælles flugtveje betragtes som eet afsnit.

Ved opholdsrum forstås soverum, hvilerum, legerum, beskæftigelsesrum, spiserum og lign.

Ved daginstitutionsafsnit forstås eet eller flere opholdsrum med tilhørende gange, depotrum og andre lokaler med direkte tilknytning til de pågældende daginstitutionsafsnit.

Er der til institutionen knyttet forsamlingslokaler, finder bestemmelserne i 6.12. anvendelse på disse lokaler. 6.14.2 Brandceller og brandsektioner mv

Et opholdsrum skal udgøre en selvstændig brandcelle og skal adskilles med mindst BD-dør 30 fra gange og andre rum. Er der fra samtlige opholdsrum i et daginstitutionsafsnit udgang direkte til terræn i det fri, kan opholdsrum, bortset fra soverum og hvilerum, adskilles fra gange og andre rum med mindst 34 mm massive trædøre, jfr. DS 1028.3 med stopning som branddøre.

Gange, der er flugtveje, skal udgøre selvstændige brandceller og skal adskilles med mindst BD-dør 30 fra andre rum, bortset fra baderum wc-rum og lign. rum.

Daginstitutionsafsnit skal udgøre selvstændige brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygninger og 600 kvadratmeter i bygninger med mere end 1 etage.

Dør mellem gang, der er flugtvej, og trapperum kan udføres som BD-dør 30 eller F-dør 30. Ved trapperum, der er flugtvej fælles med soverumsafsnit, skal dør fra gang udføres mindst som BD-dør 60, jfr. 6.4.2., stk. 2.

Dør i brandsektionsvæg mellem gange, der er flugtveje, kan uanset bestemmelserne i 6.4.2., stk. 2, udføres som F-dør 60.

Selvlukkende døre må kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af elektromagneter styret af røgdetektorer. Røgdetektorer med tilhørende kontroludstyr skal være godkendt af Dansk Forening for Skadesforsikring. 6.14.3 Overflader Udvendige vægoverflader, overflader på lofter og indvendige væroverflader skal udføres som angivet i 6.7.5. 6.14.4 Flugtveje

Opholdsrum skal have flugtveje som angivet i 6.5. og i dette afsnit.

Flugtveje og døre i flugtveje skal have en bredde på mindst 10 mm for hver person, der påregnes at skulle passerer ved evakuering af daginstitutionsafsnit. 6.14.5 Brandslukning I daginstitutionsafsnit med tilhørende flugtveje skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt installeres vandfyldte slangevinder. 6.15 Butikker og lign. salgslokaler 6.15.1 Almene krav

Bygninger med butikker og lign. salgslokaler skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit og de almene krav i 6.3. - 6.7. med de lempelser og skærpelser, der fremgår af bestemmelserne i dette afsnit.

Bygninger med butikker, hvis etageareal ikke overstiger 150 kvadratmeter, skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger under hensyn til bygningens udformning og anvendelse.

Bygninger med butikker, hvis etageareal ikke overstiger 600 kvadratmeter, skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger, samt bestemmelserne i 6.15.2., stk. 1, 6.15.3. og 6.15.4.

Bygninger med butikker, hvis etageareal overstiger 600 kvadratmeter, skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit.

To eller flere butikker med fælles flugtveje betragtes som een butik.

Til butikker henregnes foruden salgslokalerne servicerum (lager, kontor, værksted, personalerum og lign.) og kunderum (garderobe, toiletter m.v. for kunder). 6.15.2 Brandceller og brandsektioner mv

En butik skal udgøre en selvstændig brandsektion.

Servicerum, hvis etageareal overstiger 150 kvadratmeter, skal udgøre en selvstændig brandsektion.

Gange, der er flugtveje, skal udgøre selvstændige brandsektioner.

Brandsektioner, hvis etageareal overstiger 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygninger og 1.000 kvadratmeter i bygninger med mere end 1 etage, skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg. Sprinklede brandsektioners etageareal må i almindelighed ikke overstige 10.000 kvadratmeter. Kommunalbestyrelsen kan dog meddele tilladelse til større brandsektion, hvor den i 6.1., stk. 1, tilsigtede brandsikkerhed kan anses for tilgodeset ved supplerende foranstaltninger som f.eks. automatisk brandventilation eller automatisk brandalarmeringsanlæg.

Uanset bestemmelsen i stk. 2 kan sprinklede salgslokaler og sprinklede servicerum udgøre 1 brandsektion, medmindre der er væsentligt forskellige brandbelastninger og/eller brandfaremomenter til stede. Åbning i adskillelse mellem sprinklet og usprinklet brandsektion skal lukkes med mindst BS-dør 60. 6.15.3 Overflader

Indvendige vægoverflader i butikker, hvis samlede etageareal ikke overstiger 600 kvadratmeter, kan uanset bestemmelserne i 6.7.5., stk. 4, udføres som klasse 2 beklædning.

Gulvbelægninger i butikker skal være brandmæssigt egnede jfr. DS 1063.2. 6.15.4 Flugtveje

Butikker skal have flugtveje som angivet i 6.5. og i dette afsnit.

Passage til de i 6.5.2., stk. 3, nævnte udgange fra butikker skal ske ad fri gabgarealer med en bredde på mindst 1,3 m, dog mindst 10 mm for hver person, der skal passere det pågældende gangareal for at komme til butikkernes udgange.

Udgangsdøre fra butikker skal udføres som døre i flugtveje, som angivet i 6.5.4.

Antallet af personer i salgslokaler skal regnes til 1 person pr. 3 kvadratmetergulvareal - i serveringsområder dog 1 person pr. kvadratmeter gulvareal. 6.15.5 Nødbelysning og panikbelysning I brandsektioner med salgslokaler, der tilsammen er over 1.000 kvadratmeter etageareal, med tilhørende flugtveje skal der installeres nødbelysning og panikbelysning efter bestemmelserne i 12.5.4. 6.15.6 Varslingsanlæg

I brandsektioner med salgslokaler i een etage med udgang direkte til terræn i det fri skal installeres varslingsanlæg, når salgslokalernes samlede etageareal er over 10.000 kvadratmeter.

I brandsektioner med andre salgslokaler end de i stk. 1 nævnte skal udføres varslingsanlæg, når salgslokalernes samlede etageareal er over 1.000 kvadratmeter. 6.15.7 Brandslukning I butikker og flugtveje skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt installeres vandfyldte slangevinder. 6.16. Kontorlokaler mv 6.16.1 Almene krav

Bygninger med kontorlokaler m.v. skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit og de almene krav i 6.3. - 6.7. med de lempelser og skærpelser, der fremgår af bestemmelserne i dette afsnit.

Kontorafsnit med et etageareal på indtil 150 kvadratmeter skal mindst udføres efter de bestemmelser om brandmæssige forhold, som gælder for beboelsesbygninger under hensyn til bygningens udformning og anvendelse. Der må dog på hver etage med gulv beliggende mere end 5,5 m over terræn højst indrettes et sådant kontorafsnit, som kun har adgang til een trappe.

Andre kontorafsnit end de i stk. 2 nævnte skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit.

Brandcelle med kontorlokaler, der tilsammen påregnes benyttet af mere end 50 personer, skal udføres efter bestemmelserne i 6.12. om forsamlingslokaler.

Ved kontorlokaler forstås arbejdsrum, møderum, spisestuer mv.

Ved kontorafsnit forstås et eller flere kontorlokaler med tilhørende gange, arkivrum, depotrum og lign. med direkte tilknytning til det pågældende afsnit. 6.16.2 Brandceller og brandsektioner mv

Kontorlokaler skal udgøre selvstændige brandceller, der skal adskilles fra gange og andre rum med mindst 34 mm massive trædøre, jfr. DS 1028.3 med stopning som branddøre. To eller flere kontorlokaler kan udgøre samme brandcelle, jfr. dog bestemmelserne i 6.16.4.

Gange, der er flugtveje, skal udgøre selvstændige brandceller og skal adskilles med mindst BD-dør 30 fra arkivrum, depotrum mv.

Kontorafsnit skal udgøre selvstændige brandsektioner, hvis etageareal ikke må overstige 2.000 kvadratmeter i 1-etages bygninger og 600 kvadratmeter i bygninger med mere end 1 etage.

Dør mellem gang, der er flugtvej og trapperum kan udføres som BD-dør 30 eller F-dør 30. Ved trapperum, der er flugtvej fælles med soverumsafsnit, skal dør fra gang udføres mindst som BD-dør 60, jfr. 6.4.2., stk. 2.

Dør i brandsektionsvæg mellem gange, der er flugtveje kan uanset bestemmelserne i 6.4.2., stk. 2, udføres som F-dør 60.

Selvlukkende døre må kun fastholdes i åben stilling ved hjælp af elektromagneter styret af røgdetektorer. Røgdetektorer med tilhørende kontroludstyr skal være godkendt af Dansk Forening for Skadesforsikring. 6.16.3 Overflader

Overflader på lofter i brandceller på indtil 150 kvadratmeter i bygninger, hvor gulv i øverste etage ligger højst 5,5 m over terræn (2 etager), kan uanset bestemmelserne i 6.7.5., stk. 4, udføres som klasse 2 beklædning.

Indvendige vægoverflader i brandceller på indtil 150 kvadratmeter med gulv højst 22 m over terræn (8 etager) kan uanset bestemmelserne i 6.7.5., stk. 4, udføres som klasse 2 beklædning. 6.16.4 Flugtveje

Kontorlokaler skal have flugtveje som angivet i 6.5. og i dette afsnit.

Brandcelle på indtil 150 kvadratmeter beregnet for højst 50 personer, kan - når brandcellens redningsåbninger er beliggende højst 2 m over terræn - have dør til gang, som kun i 1 retning fører til udgang. Afstanden fra brandcellens dør til udgangen må ikke overstige 25 m.

Flugtveje fra kontorafsnit må ikke føre gennem anden erhvervsenhed. Flugtveje, der er udlagt som fællesarealer, kan være fælles flugtveje fra 2 eller flere kontorafsnit. 6.16.5 Nødbelysning og panikbelysning I flugtveje fra kontorafsnit, der tilsammen er indrettet til at rumme mere end 150 personer, kan kommunalbestyrelsen kræve udført nødbelysning og panikbelysning efter bestemmelserne i 12.5.4. 6.16.6 Brandslukning I kontorafsnit med tilhørende flugtveje skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt vandfyldte slangevinder. 6.17 Industri- og lagerbygninger i 1 etage 6.17.1 Almene krav

1-etages industri- og lagerbygninger med eventuel kælder skal mindst udføres efter bestemmelserne i dette afsnit og de almene krav i 6.3. - 6.7. med de lempelser og skærpelser, der fremgår af bestemmelserne i dette afsnit.

Bygninger med virksomheder eller oplag af en sådan art og størrelse, at de er klassificeret som brandfarlige, er yderliger undergivet brandlovgivningens bestemmelser. 6.17.2 Brandceller og brandsektioner mv

Bygninger på over 600 kvadratmeter etageareal og indtil 2.000 kvadratmeter skal opdeles i brandceller med mindst BD-dør 60, og bygninger på over 2.000 kvadratmeter skal opdeles i brandsektioner med mindst BS-dør 60, således at områder med væsentligt forskellige brandrisici, udgør selvstændige brandceller, henholdsvis brandsektioner. Tilsvarende gælder for områder med stor brandbelastning (f.eks. lager af emballerede produkter).

Brandsektioner, hvis størrelse overstiger 5.000 kvadratmeter etageareal, brandsektioner med stor brandbelastning (f.eks. lager af emballerede produkter) dog 2.000 kvadratmeter, skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg. Størrelsen af sprinklede brandsektioner må i almindelighed ikke overstige 10.000 kvadratmeter.

I brandsektioner, hvis størrelse overstiger 2.000 kvadratmeter, og som ikke er omfattet af bestemmelserne i stk. 2, kan kommunalbestyrelsen stille krav om automatisk brandalarmeringsanlæg.

I brandsektioner på over 1000 kvadratmeter etageareal og i bygninger på over 1000 kvadratmeter etageareal, der ikke er opdelt i brandsektioner jfr. stk. 1, skal der udføres brandventilation, jfr. 12.5.3. med et frit åbningsareal på mindst 3% af etagearealet. Åbningsarealet kan reduceres, hvor det ved beregning i det enkelte tilfælde på grundlag af brandbelastning, røgudvikling, rumhøjde m.v. godtgøres, at et automatisk brandventilationsanlæg, som styres af røgdetektorer og/eller termodetektorer kan tilvejebringe den fornødne brandventilation med et mindre åbningsareal.

Uanset bestemmelsen i stk. 1 kan opdeling undlades i sprinklede sektioner.

Bærende konstruktioner i bygninger på indtil 200 kvadratmeter etageareal er undtaget fra bestemmelserne i 6.7.2., stk. 2, således, at der ikke stilles krav til deres brandmodstandsevne.

En partiel, indskudt etageadskillelse samt konstruktioner, der bærer denne, skal udføres som mindst BS-bygningsdel 60, når etageadskillelsen er større end 150 kvadratmeter og er ubrudt og tæt (sammenhængende). Ved en partiel, indskudt etageadskillelse forstås en etageadskillelse, hvis størrelse ikke overstiger 75% af den pågældende brandsektions areal. I brandsektion med brandventilation må størrelsen af en indskudt etageadskillelse dog ikke overstige 150 kvadratmeter.

Ikke bærende ydervægge er undtaget fra bestemmelsen i 6.7.3., stk. 1, således, at der ikke stilles krav til deres brandmodstandsevne. 6.17.3 Overflader

Overflader på lofter og indvendige vægoverflader i bygning eller brandsektion på indtil 600 kvadratmeter etageareal kan uanset bestemmelserne i 6.7.5., stk. 4, udføæres som klasse 2 beklædning.

Indvendige vægoverflader i bygning eller brandsektion på over 600 kvadratmeter etageareal kan uansetbestemmelserne i 6.7.5., stk. 4, udføres som klasse 2 beklædning til en højde af 2,5 m over gulv. 6.17.4 Flugtveje

Industri- og lagerbygninger skal have flugtveje som angivet i 6.5.1., 6.5.3. og 6.5.4. og efter bestemmelserne i dette afsnit.

Hver brandcelle skal have mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden helt til terræn i det fri, placeret i eller umiddelbart ved brandcellens modstående ender. Afstanden fra et vilkårligt punkt i brandcellen til nærmeste udgang må ikke overstige 25 m. Som udgang regnes dør til terræn i det fri og dør til anden brandcelle, hvorfra der er dør til terræn i det fri.

Brandsektion på over 2.000 kvadratmeter etageareal skal have mindst 1 dør direkte til terræn i det fri. Kommunalbestyrelsen kan af hensyn til brandslukningen stille krav om yderligere døre til det fri.

Flugtvejsforhold i gårdarealer skal udføres som angivet i 6.5.2., stk. 6. 6.17.5 Brandslukning I industri- og lagerbygninger skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt installeres vandfyldte slangevinder. 6.18 Garageanlæg 6.18.1 Almene krav Garageanlæg, hvorved forstås en bygning eller en del af en bygning indrettet til parkering af biler og med et etageareal på over 100 kvadratmeter, skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit og de almene krav i 6.3. - 6.7. med de lempelser og skærpelser, der fremgår af bestemmelserne i dette afsnit. 6.18.2 Brandceller og brandsektioner mv

Et garageanlæg skal udgøre en selvstændig brandsektion, adskilt med mindst BS-dør 60 fra andre rum, herunder elevatorskakt. Et garageanlæg, der er forsynet med sprinkleranlæg, jfr. stk. 2 og 3, kan dog adskilles med BD-dør 60 eller F-dør 60 fra anden brandsektion, der er forsynet med sprinkleranlæg.

Garageanlæg med loft under terræn (2.kælder) skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg.

For garageanlæg med gulv under terræn, men loft i eller over terræn (1.kælder) gælder følgende: a. Garageanlæg med et etageareal på over 600 kvadratmeter skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg, jfr. dog punkterne b og c. b. Sprinkleranlæg kan udelades i garageanlæg med et etageareal på indtil 2.000 kvadratmeter, når garageanlægget opdeles i lukkede garager, hver på højst 100 kvadratmeter, Opdeling skal ske med vægge mindst som BS-bygningsdel 30 og med døre mindst som F-dør 30. c. Sprinkleranlæg kan udelades i garageanlæg, når der i loftskonstruktionen eller umiddelbart ved loft udføres ventilationsåbninger til det fri med et samlet areal på mindst 5% af gulvarealet. Åbningerne skal være jævnt fordelt og må ikke kunne lukkes. Der må intet sted i garageanlægget være mere end 12 m vandret afstand til nærmeste åbning.

Garageanlæg med gulv i eller over terræn skal forsynes med automatisk sprinkleranlæg, medmindre garageanlægget er forsynet med ventilationsåbninger som angivet i stk. 3 c. Kravet gælder ikke for garageanlæg i 1 etage med et etageareal mindre end 2.000 kvadratmeter. 6.18.3 Overflader Væg- og loftsarealer skal udføres efter bestemmelserne i 6.7.5. 6.18.4 Flugtveje

Garageanlæg skal have flugtveje som angivet i 6.5.1., 6.5.3. og 6.5.4. og i øvrigt efter bestemmelserne i dette afsnit.

Garageanlæg på over 600 kvadratmeter etageareal skal have mindst 2 flugtveje, der er uafhængige af hinanden helt til terræn i det fri, placeret i eller umiddelbart ved garageanlæggets modstående ender. Afstanden fra et vilkårligt punkt i garageanlægget til nærmeste udgang må ikke overstige 25 m. Som udgang regnes dør til terræn i det fri, dør til trapperum og dør til gang i anden brandsektion, hvis gangen har dør til terræn i det fri eller til trapperum.

Flugtvejsforhold i gårdarealer skal udføres som angivet i 6.5.2., stk. 6. 6.18.5 Nødbelysning og panikbelysning

I garageanlæg med et etageareal på over 600 kvadratmeter, som ikke har dagslys, skal udføres nødbelysning. Er etagearealet mere end 2000 kvadratmeter kan kommunalbestyrelsen endvidere kræve panikbelysning.

Efter kommunalbestyrelsens skøn kan nødbelysning kræves udført også i garageanlæg med et etageareal på mindre end 600 kvadratmeter. 6.18.6 Ventilation

Garageanlæg skal forsynes med selvstændigt ventilationsanlæg, der ved udsugning ved gulv kan fjerne eventuelle eksplosionsfarlige dampe. Anlægget skal dimensioneres således, at det tillige er i stand til at fjerne farlige mængder af kulilte. Ventilationsanlæg skal i øvrigt udføres efter bestemmelserne i 11.3. og 11.4.

For garageanlæg med et etageareal på indtil 600 kvadratmeter med gulv i eller over terræn kan kravet i stk. 1 anses for opfyldt, hvis garageanlægget ventileres gennem åbninger ved gulv til det fri i modstående sider. Åbningerne skal have et samlet areal på mindst 0,25 pct. af gulvarealet. For andre garageanlæg kan kravet i stk. 1 anses for opfyldt, hvis der tillige udføres ventilationsåbninger som angivet i 6.18.2., stk. 3 c.

Medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet, kan afkastningsluft fra anden brandsektion benyttes til opvarmning. når der ved afkastningskanalens indføring i garageanlægget anbringes et F-brandspjæld 60, der lukker ved en temperatur på 70 grader C. I afkastningskanalen skal anbringes røgdetektor eller anden automatisk ordning, der på sikker måde stopper motorer og lukker alle spjæld i ventilationsanlægget i tilfælde af, at dette fremfører brandrøg.

Revisionsgrave skal udstyres med mekanisk ventilation, der pr. time skal præstere et luftskifte på mindst 10 gange deres rumfang, dog mindst 120 kubikmeter i timen. Luften skal suges fra gravens bund gennem et tilstrækkeligt antal udsugningssteder fordelt i gravens længderetning på en sådan måde, at der under alle forhold opnås en effektiv udluftning af hele graven. 6.18.7 Afløbsanlæg

Ved døre til anden brandsektion, trapper og elevatorer samt ved rækværk, facadebrystninger og ramper skal der træffes foranstaltninger imod, at udfyldt væske (benzin) kan brede sig til andre lokaler og til underliggende etage.

Sprinklede garageanlæg skal udføres med afløbsinstallationer, der er i stand til at bortlede den ved sprinkleranlæggets udløsning fremkomne vandmængde. 6.18.8 Brandslukning I garageanlæg med et etageareal på over 600 kvadratmeter skal der inden for en afstand af højst 25 m fra et vilkårligt punkt findes vandfyldte slangevinder. 6.19 Avls- og driftsbygninger

Jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger bortset fra væksthuse ved gartnerier skal alene udføres efter bestemmelserne i dette afsnit samt opfylde kravene i 6.3. og 6.4.

I bygninger med et bebygget areal på 20 kvadratmeter og derover, der benyttes til opholdssted for dyr, og hvori der findes udnyttelige tagrum, skal etageadskillensen udføres mindst som BD-bygningsdel 30 med underside mindst som klasse 2 beklædning.

I staldbygninger skal udgangsforholdene være således, at dyrene under en brand hurtigt og let kan bringes i sikkerhed i det fri. En lukket gård betragtes ikke som det fri.

Rum, der indrettes til hensætning af traktorer eller landbrugsredskaber med forbrændingsmotor, skal være adskilt fra stalde, rum med let antændelige oplag og fra stråtag ved konstruktion uden åbning mindst svarende til BD-bygningsdel 60 med indvendig overflade mindst som klasse 1 beklædning.

Brændbare isoleringsmaterialer må kun opsættes på lofter og vægge i staldbygninger, når de dækkes med mindst klasse 1 beklædninger.

Tage kan udføres af strå eller andet let antændeligt materiale. Over døre og andre redningsåbninger skal stråtage syes med galvaniseret tråd eller på anden måde sikres mod nedskridning ved brand.

Avls- og driftsbygninger på 600 kvadratmeter og derover skal opdeles således, at områder med væsentligt forskellige brandbelastninger og/eller brandfaremomenter udgør selvstændige brandceller. Der skal endvidere udføres brandsektionering for hver 2000 kvadratmeter bebygget areal. Kapitel 7. Fugtisolering 7.1. Almene krav Bygninger skal konstrueres og udføres på en sådan måde, at påvirkning af bygningsdele fra regnvand, sne, overfladevand, grundvand, jordfugt, kondensvand, luftfugtighed og brugsvand ikke giver anledning til fugtskader og fugtgener. 7.2 Bortledning af overfladevand og dræning

Terræn skal gives tilstrækkelig fald bort fra bygninger, eller der skal træffes andre foranstaltninger til bortledning af overfladevand.

Der skal i nødvendigt omfang drænes under og omkring bygninger. Dræning kan udføres i overensstemmelse med Dansk Ingeniørforenings norm for dræning af bygværker DS 436.

Hvor jordbunden ikke i tilstrækkeligt omfang består af selvdrænende materialer, skal der anbringes kapillarbrydende lag. Et kapillarbrydende lag kan udføres som et 150 mm tykt lag af komprimerende grus- og stenmaterialer med mindstekornsstørrelse 1 mm (D10 1 mm i henhold til DS 436 Dansk Ingeniørforenings norm for dræning af bygværk). 7.3 Kældre

Vægge og gulve i kældre skal konstrueres og udføres på en sådan måde, at vand og fugt ikke trænger ind.

Kælderkonstruktioner, som gennem længere tid kan blive udsat for vandtryk, f.eks. konstruktioner, der ligger under højeste grundvandsspejl, skal udføres i vandtæt konstruktion. Vandtæt konstruktion kan udføres af beton 30, jfr. betonnormen DS 411, når det sikres, at der ikke opstår svindrevner, utætte støbefuger og lign.

Kælderkonstruktioner, som ikke i væsentligt omfang kan forventes udsat for vandtryk, f.eks. hvor der ved dræning er truffet passende foranstaltninger herimod, eller hvor jordbunden består af selvdrænende materialer, skal beskyttes mod fugt. Beskyttelse kan for kælderydervægge af beton eller bloksten ske ved berapning med cementmørtel og asfaltering med påfælgende udkastning med cementmørtel. Kældergulve kan beskyttes mod fugt ved anbringelseaf et kapillarbrydende lag, jfr. 7.2., stk. 3, og en fugtspærre af f.eks. 0,15 mm polyethylenfolie. 7.4 Kryberum mv

Etageadskillelse over kryberum og andre hulrum skal sikres mod fugtgener og fugtskader.

Sikring mod fugtgener og fugtskader kan ske ved ventilation til det fri. Under etageadskillelser af fugtfølsomt materiale, f.eks. træ, skal ventilationsåbninger til det fri i et antal af mindst L:6 + 1, hvor L angiver længden af væggen målt i meter. Åbningerne skal fordeles jævnt og hver have et frit areal på mindst 150 cm2. De skal placeres med underkant mindst 100 mm over terræn og være forsynet med riste eller lign. uden lukkeanordning. Eventuelle skillevægge i kryberum m.v. skal forsynes med åbninger i samme størrelse og i tilsvarende antal ydervægge. Under etageadskillelser af uorganisk materiale kan ventilationen reduceres svarende til, at ovenfor anførte antal ventilationsåbninger halveres, idet der dog skal være mindst en åbning i nærheden af hvert udadgående hjørne i bygningen.

Der skal i nødvendigt omfang træffes foranstaltninger mod jordfugt. Hvis etageadskillelsen består af fugtfølsomme materialer, vil det normalt være tilstrækkeligt, at der på grunden udstøbes et mindst 80 mm tykt betonlag mindst beton 5, jfr. DS 411 Betonkonstruktioner, eller at grunden afdækkes med en holdbar fugtspærre, f.eks. 0,15 mm polyetylenfolie.

Såfremt terrænforhold eller jordbundsforhold medfører, at vand vil kunne samle sig i kryberummet, skal der ved dræning træffes foranstaltninger herimod. 7.5 Terrændæk

Terrændæk skal udføres på fast og tør jordbund, og terrænet må ikke kunne udsættes for oversvømmelser. Muld og anden løs jord skal afgraves.

Under terrændæk skal anbringes et kapillarbrydende lag, jfr. 7.2., stk. 3. Hvor jordbunden ikke er tilstrækkeligt selvdrænende, skal der udføres omfangsdræn. Ligger gulvoverfladen mere end 300 mm over terræn, kan omfangsdræn dog udelades.

Alle materialer i terrændæk, bortset fra gulvbelægning, skal enten være uorganiske eller være beskyttet imod råd og svamp. Strøer under gulv skal lægges på ikke fugtopsugende opklodsninger. Strøer skal enten være imprægnerede eller overfladebeskyttede med et træbeskyttelsesmiddel.

Fugtfølsomme materialer i gulvkonstruktionen skal beskyttes imod nedefra kommende fugt, herunder byggefugt fra betonlag. Beskyttelse af trægulve kan ske ved udlægning af en 0,15 mm polyethylenfolie eller lign.

Hvis en gulvkonstruktion indeholder varmekanaler eller varmeledninger, og gulvbelægningen består af tætte, fugtfølsomme materialer, skal der umiddelbart under det lag, hvori varmerør eller kanaler befinder sig, anbringes en fugtspærre, f.eks. en 0,15 mm polyethylenfolie. 7.6 Ydervægge

Ydervægge skal konstrueres og udføres således, at der ikke udefra trænger vand eller fugt igennem væggene.

Ydervægge skal konstrueres og udføres således, at skadelig kondensation og rimdannelse ikke finder sted inde i vægkonstruktioner eller på de indvendige overflader. For ydervægge opbygget af træ eller træbaserede materialer kan dette krav normalt påregnes opfyldt, når der på den indvendige side af varmeisoleringsmaterialet anbringes en fugtspærre.

Ydervægge og fundamenter skal indtil 150 mm over terræn og 100 mm over terrasser konstreres og udføres således at der ikke kan opstå skader som følge af fugt fra terrænet.

Mellem ydervæg af kapillarsugende materiale og fundament skal der anbringes en holdbar fugtspærre mindst 150 mm over terræn.

Ved hule mure skal forbindelser mellem for- og bagmur fugtisoleres. Forbindelse mellem væg og fundament skal udformes således, at indtrængende vand ledes ud og ikke opsuges i bagvæggen. Over muråbninger skal fugtisoleringen nå mindst 150 mm ind i hulrummet i hver ende. 7.7 Tage

Tage skal være udført af sådanne materialer og på en sådan måde, at der opnås tilstrækkelig tæthed mod indtrængen af regn, smeltevand og sne.

Tage skal have tilstrækkelig fald mod afløb til, at skadelige vandansamlinger ikke kan forekomme på tagfladerne. Tagvand skal afledes til tagrender, skotrender, nedløbsrør eller indvendige afløb. Indvendige afløb skal udføres således, at overfladekondensation undgås. Tagrender kan udelades ved bygninger med særlig fri beliggenhed samt ved garager, udhuse, skure og lign. mindre bygninger, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet. Det skal sikres, at tagvandet ledes væk fra bygningen, og at det ikke bliver til gene for vejareal eller for nabogrund.

Tage skal være konstrueret og udført på en sådan måde, at der ikke opstår skadelig kondensation i tagkonstruktioner eller på indvendige overflader. For tagkonstruktioner opbygget af træ eller træbaserede materialer kan dette krav påregnes opfyldt, når der træffes følgende foranstaltninger: a. tagkonstruktioner med ventilationsåbninger placeret således, at ventilationsluften fordeler sig jævnt over varmeisoleringens overside, b. ventilationsåbningernes samlede areal er mindst 1/500 af det samlede bebyggede areal, c. der anbringes en fugtspærre på den indvendige side af varmeisoleringsmaterialet. Fugtspærren skal udføres således, at den hindrer luftgennemstrømning. Den skal slutte tæt til vægge og eventuel fugtspærre heri og skal have tæt tilslutning til ovenlys, ventilationsåbninger og andre gennembrydninger af loftsfladen.

Til tag og tagrum skal der være adgang for eftersyn og reparation. I tagrum skal udføres gangbro, så eftersyn af tag og skorsten m.v. kan foregå uden at varmeisoleringen beskadiges. Når der ikke på anden måde er adgang til tagrummet, skal der anbringes en lem i et trapperum. 7.8 Baderum og wc-rum mv

Gulv- og vægkonstruktioner omkring wc-rum med gulvafløb, bade- og vaskerum og lign. rum skal konstrueres og udføres således, at skader som følge af indtrængen af vand ikke kan forekomme. Udførelse skal ske som angivet i stk. 2-10.

Gulve og vægge skal konstrueres og udføres således, at de kan modstå normalt forekommende mekaniske og kemiske påvirkninger.

På etageadskillelser af uorganisk materiale, f.eks. beton, kan anvendes gulvbelægninger af såvel organiske, f.eks. PVC, som uorganiske materialer, f.eks. keramiske fliser og terazzo.

På etageadskillelser af organisk materiale, f.eks. træbjælkelag, må kun anvendes gulvbelægninger, som er i overensstemmelse med forskrifter og anvisninger godkendt af boligministeriet, eller som er i overensstemmelse med vilkårer i boligministeriets godkendelse af de enkelte fabrikater.

Vægge af uorganiske materialer skal være vandafvisende i en højde af mindst 1,7 m over gulv.

På vægge af organisk materiale må kun anvendes vægbeklædninger, som er i overensstemmelse med forskrifter og anvisninger godkendt af boligministeriet, eller som er i overensstemmelse med vilkårene i boligministeriets godkendelse af de enkelte fabrikater.

Vægbeklædninger skal slutte til gulv, således at vand ikke kan løbe ind under gulvets vandtætte belægning.

Alle samlinger, tilslutninger, rørgennemføringer og lign., som udsættes for vandpåvirkning, skal være vandtætte.

Såfremt der installeres gulvafløb, skal gulvfladen udføres med fald mod gulvafløb i tilstrækkeligt omfang.

Kravene i stk. 4-6 kan fraviges i de dele af rummet, hvor det kan forventes, at vandpåvirkning ikke vil forekomme. Kapitel 8. Varmeisolering 8.1 Almene krav

Bygninger skal udføres af sådanne materialer og konstruktioner og på en sådan måde, at der med hensyn til varmeisolering sikres tilfredsstillende forhold i sundhedsmæssig henseende og således, at unødvendigt energiforbrug undgås.

Bygningsdele, herunder vinduer og døre mod det fri, der skal varmeisoleres i henhold til kravene i det følgende, må kun indeholde kuldebroer i uvæsentligt omfang.

Bygninger og bygningsdele, herunder vinduer og døre mod det fri, skal udføres således, at varmetabet ikke forøges væsentligt som følge af fugt, blæst eller utilsigtet luftgennemgang. Er varmeisoleringen særlig udsat for vindpåvirkning, skal den afdækkes med vindtæt materiale.

Ved hoteller, større forretningslokaler, produktionshaller og lign. samt ved adgangen til opvarmede trapperum i bygninger med mere end 2 etager og uopvarmede trapperum i bygninger med mere end 4 etager, skal indgangspartier, porte m.v. forsynes med vindfang, sluse eller anden foranstaltning, der kan begrænse varmetabet som følge af blæst eller utilsigtet luftgennemgang. Ved produktionshaller og lign. kan vindfang, sluse m.v. udelades, hvis disse foranstaltninger er til alvorlig hindring for bygningens anvendelse.

Kravene i stk. anses for opfyldt, når bygningers transmissionskoefficienter og vinduesarealer udføres som angivet i stk. 8 og 10. Transmissionskoefficienterne bestemmes på grundlag af DS 418 Dansk Ingeniørforenings regler for beregning af bygningers varmetab.

Andre transmissionskoefficienter og vinduesarealer end de i stk. 8 og 10 angivne kan anvendes, såfremt det påvises, at bygningens samlede, dimensionerede transmissionstab i henhold til DS 418, ikke derved bliver større, ved uændret fordeling mellem tunge ydervægskonstruktioner og andre ydervægskonstruktioner.

Bygningsdele, som begrænser rum, der ventileres særlig kraftigt, får tilført rigelig spildvarme, f.eks. kedelrum og bagerier, eller som ikke eller kun kortvarigt kræves opvarmet til over 10 grader C, f.eks. kirker, skal varmeisoleres svarende til anvendelsen, så forsvarlige forhold opnås.

Bygningsdele, som begrænser rum, der forudsættes opvarmet til mindst 10 grader C, henholdsvis mindst 18 grader C skal udføres således, at transmissionskoefficienten k udtrykt i W/kvadratmeter grader C, ikke overstiger værdierne i tabellen på side 116. Kravene til døre, lemme og vinduer m.v. gælder ikke for ventilationsruder, lemme og lign., hvis areal er mindre end 500 kvadratcentimeter.

Ved beregningen af vægten af ydervægge medregnes kun den del af ydervægskonstruktionen, som ligger indenfor et evt. hulrum, der er ventileret.

For bygninger, der forudsættes opvarmet til mindst 10 grader C, henholdsvis 18 grader C, må det samlede areal af vinduer, herunder ovenlys, glasvægge og glaspartier i døre og lemme mod det fri højst udgøre 15 pct. afbygningens bruttoetageareal. Ved beregningen medregnes bruttoetageareal og vinduer m.v. i butikker og lign. i stueetagen ikke.

Ved bruttoetagearealet forstås det samlede areal af samtlige etager. Bruttoarealet måles til ydersiden af de begrænsende ydervægge. Arealet af en kælderetage medregnes kun i den udstrækning, den kan indrettes til arbejdsrum eller beboelsesrum. Uudnyttede tagetager medregnes ikke.

Ved arealet af et vindue forstås arealet af den åbning i ydervæggen, som vinduet indbygges i. Arealet af glaspartier i døre og lemme kan dog beregnes af selve glasset. Kapitel 9. Lydforhold 9.1 Almene krav

Bygninger skal udføres og indrettes således, at brugerne sikres tilfredsstillende lydforhold.

Boligenheder og erhvervsenheder skal, hvis de sammenbygges, udføres således, at beboerne ikke udsættes for støjmæssig gene fra virksomhederne.

For de bebyggelsesformer, der er omtalt i 9.2. - 9.5. kan kravet i stk. 1 anses for opfyldt, når bygningerne udføres i overensstemmelse med bestemmelserne i de pågældende afsnit.

De anvendte lydtekniske betegnelser luftlydisolation R'w, trinlydniveau L'n, w, efterklangstid T, støjniveau LAeqT og lydabsorptionsareal A refererer til DS 2186 om vurdering af lydisolation, DS/ISO 31/VII om fysiske størrelser og måleenheder.

Kommunalbestyrelsen kan forlange, at der inden den færdige bygning tages i brug foretages måling af lydforholdene til eftervisning af at forholdene er tilfredsstillende.

Lydmålinger skal udføres som angivet i bilag 3. 9.2. Beboelsesbygninger 9.2.1 Almene krav Beboelsesbygninger skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. 9.2.2 Luftlydisolation

Mellem sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.), skal tilvejebringes en luftlydisolering R, w, som er mindst 55 dB.

Mellem boligenheder samt mellem boligenheder og fællesrum (trapperum, fællesgange og lign.) i byggeri med flere selvstændige beboelseslag skal der tilvejebringes en luftlydisolation R, w, som horisontalt er mindst 52 dB. Lydtransmission gennem evt. døre skal være forhindret under måling.

Mellem rum i boligenheder og fællesrum (trapperum, fællesgange og lign.) skal anvendes døre med luftlydisolation R'w, på mindst 32 dB.

Mellem boligenheder og rum, hvori frembringes særligt generende støj, f.eks. rum, der anvendes til fælles service eller erhvervsmæssig virksomhed (varmecentraler, vaskerier, selskabslokaler, hobbyrum, forretningslokaler, værksteder, restauranter og lign.) skal tilvejebringes en luftlydisolation R'w, som er mindst 60 dB.

Adskillelse mellem garager, drivhuse, skure, udhuse og lign., der hører til hver sin boligenhed omfattes ikke af stk. 1 og 2. 9.2.3 Trinlydniveau

I sammenbyggede enfamiliehuse (dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse og lign.) skal gulve og dæk samt trapper udføres således, at trinlydniveauet L'n.w højst er 53 dB i rum i omliggende boliger bortset fra bade-, wc-, pulterrum og lign.

I sammenbyggede enfamiliehuse kan altaner, gulve og dæk i bede-, wc-rum, pulterrum og lign. dog udføres således, at trinlydniveauet L'n.w højst er 58 dB i rum i omliggende boliger bortset fra bade-, wc-, pulterrum og lign.

I bygninger med flere selvstændige beboelseslag skal gulve og dæk i boligenheder, tagterrasser, altangange, trapper og fælles gange udføres således, at trinlydniveauet L'n.w højst er 58 dB i rum i omliggende boliger bortset fra bade-, wc-, pulterrum og lign.

I bygninger med flere selvstændige beboelseslag kan altaner, gulve og dæk i bade- og wc-rum dog udføres således, at trinlydniveauet L'n.w højst er 63 dB i rum i omliggende boliger bortset fra bade-, wc-, pulterrum og lign.

Altangange kan dog udføres, således at trinlydniveauet L'n.w højst er 63 dB i køkken liggende ved facaden mod altangangen.

Altaner samt gulve og dæk i wc-rum, baderum, pulterrum og lign. med gulvareal mindre end 2,5 kvadratmeter omfattes ikke af kravene i stk. 1 - 4.

Gulve og dæk i rum, hvori frembringes særlig generende støj, f.eks. rum, der anvendes til fælles service eller erhvervsmæssig virksomhed (varmecentraler, vaskerier, selskabslokaler, hobbyrum, forretningslokaler, værksteder, restauranter og lign.), skal udføres således, at trinlydniveauet L'n.w højst er 48 dB i omliggende boliger bortset fra bade-, wc-, pulterrum og lign. 9.2.4 Efterklangstid

I fælles trapperum med adgang til mere end 4 boligenheder skal tilvejebringes en efterklangstid T, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 500 - 3150 Hz ikke overstiger 1,3 sekund.

I fælles gange med adgang til mere end 2 boligenheder skal tilvejebringes en efterklangstid T, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 500 - 3150 Hz ikke overstiger 0,9 sekund. 9.2.5 Støjniveau

Ved bebyggelse langs veje og jernbaner med en trafikintensitet, der medfører et støjniveau LAeq (24) på mere end 55 dB ved den enkelte bygning, skal der tilvejebringes en luftlydisolation mod den udefra kommende støj således, at det indendørs støjniveau LAeq (24) ikke overstiger 30 dB i beboelsesrum. Kommunalbestyrelsen kan i hvert enkelt tilfælde beslutte, at kravet ikke skal gælde, når der foreligger særlige forhold omkring bebyggelsen. Bestemmelserne træder i kraft den 1. april 1984.

Fælles tekniske installationer (afløbsinstallationer, brugsvandsinstallationer, elevatorer, kompressorer, ventilationsanlæg, varmecentraler m.m) og installationer i fælles servicerum (vaskerum, strygerum og lign.) må ikke frembringe et støjniveau LAeq, der overstiger 35 dB i boligenheder bortset fra bade-, wc-, pulterrum og lign.

Støjniveauet i en boligenhed frembragt ved brug af den del ad brugsvandsanlægget, som ligger i selve boligenheden, omfattes ikke af stk. 2.

Radiatorer i fælles vandvarmeanlæg og indblæsnings- og udsugningsarmaturer i fælles ventilationsanlæg i beboelsesrum må ikke frembringe et støjniveau LAeq, der overstiger 30 dB i rummene.

Individuelle installationer i boligenheder (opvarmnings- og ventilationsanlæg) må ikke frembringe et støjniveau LAeq, der overstiger 35 dB i omliggende boligenheder, bortset fra bade-, wc-, pulterrum og lign.

Individuelle installationer i boligenheder, hvis funktion er betinget af en fuldautomatisk, ikke manuel styring (opvarmnings og ventilationsanlæg), må ikke frembringe et støjniveau LAeq, der overstiger 35 dB i boligenhedens beboelsesrum.

Beboelsesbygningers tekniske installationer og hertil hørende anlæg til ventilation, opvarmning, renovation og lign. må ikke frembringe et støjniveau LAeq, der overstiger 40 dB umiddelbart uden for bygningernes vinduer og på rekreative arealer, herunder altaner, herunder altaner, tagterrasser, uderum og lign.

Installationer i erhvervsenheder i beboelsesbygninger må ikke frembringe et støjniveau LAeq, der overstiger 30 dB i omliggende boligenheders beboelsesrum.

De i stk. 2, 4-6 og 8 anførte grænser for støjniveau i beboelsesrum gælder for umøblerede rum. De i stk. 2. og 4-8 anførte grænser for støjniveau reduceres med 5 dB for momentane lyde og for støj med en ren tone. 9.3. Hoteller og plejeinstitutioner mv 9.3.1 Almene krav Bygninger, hvori der indrettes hoteller, kollegier, pensionater, kroer, klublejligheder, kostskoler, sygehjem, plejehjem, hvilehjem samt andre institutioner og virksomheder med lignende formål, skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. 9.3.2 Luftlydisolation

Mellem selvstændige beboelsesenheder samt mellem beboelsesenhede og andre rum skal der tilvejebringes en luftlydisolation R'w, som horisontalt er mindst 52 dB og vertikalt mindst 53 dB. Lydtransmission gennem evt. døre skal være forhindret under måling.

Mellem rum i beboelsesenheder og fællesrum skal anvendes døre med luftlydisolation R'w på mindst 32 dB. Hvor der af hensyn til sengetransport anvendes brede døre uden understykke, kan dog anvnedes døre med luftlydisolation R'w på mindst 27 dB.

Mellem beboelsesenheder og rum, hvori frembringes særlig generende støj, (selskabslokaler, restauranter og lign.) skal tilvejebringes en luftlydisolation R'w, som er mindst 60 dB. 9.3.3 Trinlydniveau

Gulve og dæk samt trapper skal udføres således, at trinlydniveauet L'n.w højst er 58 dB i beboelsesrum og i fælles opholdsrum.

Altaner, gulve og dæk i bade- og wc-rum kan dog udføres således, at trinlydniveauet L'n.w højst er 63 dB i beboelsesrum og i fælles opholdsrum.

Altaner samt gulve og dæk i wc-rum, baderum, pulterrum og lign. med gulvareal mindre end 2,5 kvadratmeter omfattes ikke af kravene i stk. 1 og 2. 9.3.4 Efterklangstid

I trapperum skal tilvejebringes en efterklangstid T, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 500 - 3150 Hz ikke overstiger 1,3 sekund.

I fælles gange skal tilvejebringes en efterklangstid T, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 500 - 3150 Hz ikke overstiger 0,9 sekund. 9.3.5 Støjniveau

Ved bebyggelse langs veje og jernbaner med en trafikintensitet, der medfører et støjniveau LAeq (24) på mere end 55 dB ved den enkelte bygning, dkal der tilvejebringes en luftlydisolation mod den ude fra kommende støj, således at det indendørs støjniveau LAeq (24) ikke overstiger 30 dB i beboelsesrum. Kommunalbestyrelsen kan i hvert enkelt tilfælde beslutte, at kravet ikke skal gælde, når der foreligger særlige forhold omkring bebyggelsen. Bestemmelserne træder i kraft den 1. April 1984.

Tekniske installationer (afløbsinstallationer, brugsvandsinstallationer, elevatorer, kompressorer, ventilationsanlæg, varmecentraler m.m.) må ikke frembringe et støjniveau LAeq, der overstiger 35 dB i beboelsesrum.

Støjniveauet i en beboelsesenhed frembragt ved brug af den del af brugsvandsanlægget, som ligger i selve enheden, omfattes ikke af stk. 2.

Radiatorer i vandvarmeanlæg og indblæsnings- og udsugningsarmaturer i ventilationsanlæg i beboelsesrum må ikke frembringe et støjniveau LAeq, der overstiger 30 dB i rummene. Stk, 5, Tekniske installationer og hertil hørende anlæg til ventilation, opvarmning, renovation og lign. må ikke frembringe et støjniveau LAeq, der overstiger 40 dB umiddelbart uden for beboelsesrums vinduer og på rekreative arealer, herunder altaner, tagterrasser, uderum mv.

Installationer i erhvervsvirksomheder i bygninger med hoteller m.v. må ikke frembringe et støjniveau LAeq, der overstiger 30 dB i beboelsesrummene i hoteller m.v.

De i stk. 2, 4 og 6 anførte grænser for støjniveau i beboelsesrum gælder for umøblerede rum. De i stk. 2 og 4 - 6 anførte grænser for støjniveau reduceres med 5 dB for momentane lyde og for støj med en ren tone. 9.4. Bygninger til undervisningsformål 9.4.1 Almene krav Bygninger, hvori der indrettes undervisningsrum, skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. Grupperum fælles for flere klasser betragtes som undervisningsrum. 9.4.2 Luftlydisolation

Mellem undervisningsrum samt mellem undervisningsrum og fællesrum skal der tilvejebringes en luftlydisolation R'w, som horisontalt er mindst 48 dB og vertikalt er mindst 51 dB. Lydtransmission gennem evt. døre skal være forhindret under måling.

Mellem undervisningsrum og fællesgange skal anvendes døre med luftlydisolation R'w på mindst 27 dB.

Mellem undervisningsrum bortset fra rum til sang, musik og sløjd skal anvendes døre med luftlydisolation R'w på mindst 37 dB.

Mellem undervisningsrum til sang, musik og sløjd og mellem disse og andre undervisningsrum skal tilvejebringes en luftlydisolation R'w, som er mindst 60 dB.

I undervisningsområder, d.v.s. større rum beregnet til undervisning af flere klasser/grupper, er de interne adskillelser ikke omfattet af kravene i stk. 1, 2 og 3. 9.4.3 Trinlydniveau

Gulve og dæk samt trapper skal udføres således, at trinlydniveauet L'n.w højst er 63 dB i undervisningrum.

Gulve og dok i undervisningsrum til musik, sang og sløjd skal udføres således, at trinlydniveauet L'n.w højst er 53 dB i omliggende undervisningsrum. 9.4.4 Efterklangstid

I trapperum og fællesgange skal tilvejebringes efterklangstider T, hvis gennemsnitsværdier i frekvensområdet 500 - 3150 Hz ikke overstiger henholdsvis 1,3 sekund og 0,9 sekund.

I klasserum bortset fra rum til sang og musik skal tilvejebringes en efterklangstid T, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125 - 2000 Hz ikke overstiger 0,9 sekund. Afvigelser fra gennemsnitsværdien bør ikke i noget frekvensinterval overstige 0,2, sekund.

I klasserum for særundervisning skal tilvejebringes en efterklangstid T, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125 - 2000 Hz ikke overstiger 0,6 sekund. Afvigelser fra gennemsnitsværdien bør ikke i noget frekvensinterval overstige 0,2 sekund.

I gymnastiksale med et rumfang indtil 3500 kubikmeter og i svømmehaller med et rumfang indtil 1.500 kubikmeter til undervisningsbrug skal tilvejebringes en efterklangstid T, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125 - 2000 Hz ikke overstiger henholdsvis 1,6 sekund og 2,0 sekund. Afvigelser fra gennemsnitsværdien bør ikke i noget frekvensinterval overstige 0,3 sekund.

I undervisningsområder, d.v.s. større rum beregnet til undervisning af flere klasser/grupper skal de rumbegrænsede loft-, gulv- og vægflader udføres af materialer, der giver et ækvivalent lydabsorptionsareal A hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125 - 2000 Hz er mindst 0,9 x gulvarealet. Afvigelser fra gennemsnitsværdien må ikke i noget frekvensinterval overstige 0,2 x gulvarealet. 9.4.5 Støjniveau Støjniveau LAeq fra tekniske installationer må i undervisningsrum ikke overstige 35 dB målt i møblerede rum uden prsoner. 9.5 Daginstitutioner I opholdsrum i daginstitutioner (børnehaver, vuggestuer, fritidshjem, daghjem for ældre og lign.) skal tilvejebringes en efterklangstid T, hvis gennemsnitsværdi i frekvensområdet 125 - 2000 Hz ikke overstiger 0,6 sekund. Kapitel 10. Ildsteder og skorstene 10.1 Almene krav

Bestemmelserne om ildsteder og skorstene omfatter alle former for ildsteder for fast og flydende brændsel med tilhørende fyringsapparater og aftrækssystemer. Bestemmelserne i 10.2.2., stk. 4 og 10.2.4., stk. 2-9 gælder tillige for gasildsteder. Med hensyn til varmeanlæg og rørledninger henvises til 12.2.

Indsteder og skorstene med dertil hørende fyringsapparater, røgrør og kanaler skal indrettessåledes, at de kan benyttes, vedligeholdes og udskiftes på en sådan måde, at brandfare, eksplosionsfare, forgiftningsfare, røggener og andre ulemper undgås.

Ildsteder og skorstene skal af hensyn til brandfare opstilles og udføres således, at deres varmeafgivelse ikke kan medføre temperaturer højere end 80 grader C på brændbare materialer. Ildsteder og skorstene skal i øvrigt opstilles i overensstemmelse med bestemmelserne i 10.2., 10.3. og 10.4. om afstande til brændbare materialer og om anvendelse af ubrændbare materialer.

Ildsteder og skorstene skal dimensioneres og udføres således, at unødvendigt energiforbrug undgås.

Om installation af gasforbrugende apparater med tilhørende ventilations- og aftræksforhold henvises til gasreglementet.

Om indretning og benyttelse af tanke for olie og petroleum henvises til justitsministeriets bekendtgørelse nr. 521 af 17. oktober 1978 om kontrol med oplag af olie m.v.

Om anbringelse af ildsteder m.v. i brandfarlige virksomheder henvises til brandlovgivningens bestemmelser.

Der skal foretages sikring mod, at fyringsgasolie eller petroleum strømmer ud i fyrrummet i tilfælde af brand. Sikringen kan f.eks. udføres som en smeltesikringsventil anbragt på tilførselsledningen fra tanken til brænderen. Bestemmelsen finder kun anvendelse i forbindelse med tanke, hvis rumfang overstiger 40 l. 10.2 Ildsteder 10.2.1 Almene krav

Ildsteder skal være forsvarligt tætte og skal med hensyn til konstruktion og materialer være egnede til driftsforholdene. Ildsteder skal indrettes således, at god forbrænding opnås.

Ildsteder skal indrettes, herunder forsynes med fornødne renseåbninger, og opstilles således, ar de kan renses for sod og aske uden hindringer.

Ildsteder skal indrettes således, at der under normale driftsforhold hersker undertryk i ildstedets forbrændingsrum og røgkanaler i forhold til det rum, hvori ildstedet er opstillet. Kravet kan fraviges for kedler, når de er af særlig tæt konstruktion, er indrettet til overtryksforbrænding og er opstillet betryggende adskilt fra beboelses- og arbejdsrum i et særligt rum med uafspærrelige ventilationsåbninger til det fri.

Ildsteder skal kunne få tilstrækkelig luft til forbrændingen og må derfor kun opstilles i rum med tilfredsstillende lufttilførsel.

Ildsteder må kun opstilles i rum med tilfredsstillende udluftningsmulighed.

Håndbetjente eller automatiske anordninger på fyrinssapparater, ildsteder og disses aftrækssystem til regulering af forbrændingsluften eller trækken skal indrettes således, at der til enhver tid opnås fuldstændig forbrænding samt fornøden udluftning af ildstedets forbrændingsrum under stilstand.

Ved et ildsteds indfyrede effekt forstås produktet af brændselsforbruget i kg/s og brændslets nedre brandværdi i kJ/kg. Brændværdien kan normalt sættes til 15000 kJ/kg for træ, 3000 kJ/kg for kul og koks samt 42000 kJ/kg for olie og petroleum. Er den indfyrede effekt for et mindre, lukket ildsted ikke nærmere kendt, kan den sættes til 10 kW.

Halmfyringsanlæg med en effekt på indtil 600 kW skal udføres og anstalleres i overensstemmelse med Dansk Brandværns-Komites brandtekniske vejledning nr. 22.

Automatiske og delvis automatiske forstøvningsoliebrændere skal opfylde kravene i DS 2137 om sikkerhedstider for forstøvningsoliebrændere og DS 2150 om funktionskrav og prøvning for forstøvningsoliebrændere. Olieovne skal opfylde kravene i DS/EN 1 om oliekaminer med fordampningsbrændere og deres skorstenstilslutning. Oliefyrede varmluftaggregater til bygningsopvarmning skal opfylde kravene til luftvarmere af klasse A i DS 2187 om oliefyrede luftvarmere med tvangscirkulation af luft. 10.2.2 Små lukkede ildsteder

Ved små lukkede ildsteder forstås lukkede ildsteder, hvis indfyrede effekt ikke overstiger 60 kW, herunder centralvarmekedler, kakkelovne, olieovne og brændere.

Som lukket ildsted anses ligeledes en combipejs, såfremt følgende betingelser er opfyldt: a. Ildstedet skal være forsynet med tætsluttende låger, som kan fastholdes i lukket stilling. b. Ildstedet skal være forsynet med luftspjæld (luftroset) til regulering af tilførslen af forbrændingsluft, c. arealet af ildstedets frontåbning målt med lågerne i fuld åben stilling må ikke overstige 1000 kvadratcentimeter. I tilfælde, hvor ildstedets vægge ikke er plane, måles arealet af frontåbningens projektion på en plan flade. Åbninger til askerum eller indfyringsåbninger medregnes ikke. d. lysningsarealet i røgrørtilslutningen til skorstenen må ikke overstige 200 kvadratcentimeter.

Oliebrændere, olieovne og oliefyrede varmluftaggregater til fyringsgasolie og petroleum skal være godkendt af boligministeriet. Bestemmelsen gælder også ved udskiftninger i bestående bebyggelse. Tidligere godkendelse udstedt af Justitsministeriets prøvningsudvalg for oliefyr (JPO) og af Statens brandinspektion ophæves med virkning fra 1. april 1983.

Centralvarmekedler, der forsynes med oliebrændere eller gasblæseluftbrændere, skal være godkendt af boligministeriet. Bestemmelsen gælder også ved udskiftning af kedler i bestående bebyggelse.

Kravet i 10.2.1., stk. 4, om tilstrækkeligt lufttilførsel til forbrændingen kan anses for opfyldt, når rummet, hvori ildstedet er opstillet, er forsynet med oplukkeligt vindue eller lem til det fri med reguleringsbeslag eller med regulerbar friskluftventil.

Kravet i 10.2.1., stk. 5, om tilfredsstillende udluftningsmulighed anses for opfyldt, når rummet er forsynet med oplukkeligt vindue, lem eller dør til det fri på mindst 0,2 kvadratmeter. Er rummet så snævert eller indrettet således, at en person ikke kan opholde sig i rummet med lukket dør, kan kravet fraviges, medmindre kommunalbestyrelsen forlanger andet.

Ildsteder må ikke opstilles i stalde eller i rum med let antændelige oplag, men skal være adskilt fra sådanne rum ved vægge og etageadskillelser mindst som BS-bygningsdel 60 med døre mindst som BD-dør 30.

Ildsteder må ikke opstilles i fælles adgangsveje.

Afstanden fra de udvendige flader på små lukkede ildsteder til brændbare materialer skal være i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a. afstanden fra flader, som kan antage særlig høj temperatur, skal være mindst 500 mm, b. afstanden fra flader, som ikke kan antage særlig høj temperatur f.eks. siderne af forbrændingsrum, der er beskyttede af fast udmuring eller på anden måde, skal være mindst 300 mm. Afstanden kan nedsættes til mindst 200 mm for smalle lister og indtil 150 mm høje fodpaneler, c. afstandene i a. og b. kan nedsættes til henholdsvis 300 mm og 200 mm, når ildstedet isoleres med ubrændbart materiale mindst svarende til 20 mm miniraluld, eller når det brændbare materiale beskyttes af en ubrændbar strålingsskærm. Skærmen skal være opsat i mindst 30 mm afstand fra det brændbare materiale og således, at hulrummet bag skærmen er frit ventileret, d. afstanden fra flader, der er vandkølede, skal være mindst 150 mm. Såfremt en flade, herunder bunden på en centralvarmekedel er vandkølet i hele sin udstrækning og er varmeisoleret med mindst 30 mm mineraluld, kan afstanden til brændbart materiale nedsættes til 20 mm målt fra isoleringens udvendige side. e. ved ildsteder for fast brændsel forsynet med rist og underliggende askerum med tætbund skal afstanden til brændbart materiale i gulv være mindst 250 mm målt fra risten; mellem ildsted og gulv skal der være et mindst 100 mm højt, åbent rum eller ventileret hulrum, f. ved ildsteder for fast brændsel og med tæt bund skal afstanden til brændbart materiale i gulv være mindst 250 mm målt fra underside bund; mellem ildsted og gulv skal der være et mindst 250 mm højt, åbent rum.

Små lukkede ildsteder for fast brændsel kan anbringes på gulv af brændbart materiale, når gulvet under ildstedet og indtil en vandret afstand af mindst 300 mm foran fyrlågen og mindst 150 mm til hver side for lågen er udført af eller fast beklædt med et ubrændbart materiale. De 2 forreste hjørner af det ubrændbare materiale kan afrundes med en kvartcirkel, der må have en radius på højst 50 mm. Ved combipejse skal de 300 mm forøges til mindst 500 mm foran åbningen.

Små, lukkede ildsteder må ikke forsynes med håndbetjente røgspjæld, når de anbringes i rum, der benyttes som eller står i direkte forbindelse med beboelsesrum, køkken eller baderum. I andre rum kan centralvarmekedler for naturligt træk forsynes med håndbetjente røgspjæld, som ikke kan lukke fuldstændigt. Størrelsen af det mindste fri gennemstrømningsareal for røgen fastsættes i forhold til kedelstørrelse og skorstenens højde og må ikke gøres mindre end 20 kvadratcentimeter.

Ved installation af centralvarmekedler med oliebrændere skal kedler og brændere indreguleres, således at røgtabet under drift ikke overstiger 12 pct. og sodtallet ikke overstiger 2. Bestemmelsen gælder ved udskiftning af kedler og brændere i bestående bebyggelse. 10.2.3 Åbne ildsteder

Åbne ildsteder er foruden ildsteder med åbent forbrændingsrum også combipejse, som ikke opfylder betingelserne i 10.2.2., stk. 2, samt fritstående kogeapparater.

Afstanden fra de udvendige flader på åbne ildsteder til brændbare materialer skal være i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a. afstanden fra flader, som kan antage særlig høj temperatur, skal være mindst 500 mm, b. afstanden fra flader, som ikke kan antage særlig høj temperatur f.eks. siderne af forbrændingsrum, der er beskyttede af fast udmuring eller på anden måde, skal være mindst 300 mm. Afstanden kan nedsættes til 200 mm for smalle lister og indtil 150 mm høje fodpaneler. For murede pejse kan afstandene måles fra ildstedets indvendige side, c. afstanden i a. og b. kan nedsættes til henholdsvis 300 mm og 200 mm, når ildstedet isoleres med ubrændbart materiale mindst svarende til 20 mm mineraluld, eller når det ubrændbare materiale beskyttes af en ubrændbar strålingsskærm. Skærmen skal være opsat i mindst 30 mm afstand fra det brændbare materiale og således, at hulrummet bag skærmen er frit ventileret.

Åbne ildsteder for fast brændsel kan anbringes på gulv af brændbart materiale, når gulvet under ildstedet og indtil en vandret afstand af mindst 500 mm foran ildstedets åbning og mindst 150 mm til hver side for åbningen er udført af eller fast beklædt med et ubrændbart materiale kan afrundes med en kvartcirkel, der må have en radius på højst 50 mm.

Er bunden i forbrændingsrummet i et åbent ildsted for fast brændsel hævetmere end 300 mm over gulv af brændbart materiale, skal åbningen forneden forsynes med et mindst 100 mm højt gitter eller lign. afspærring. Hvis den indvendige dybde overstiger 400 mm, kan gitteret udelades, såfremt den i stk. 3 nævnte ubrændbare beklædnings fremspring foran åbningens forkant forøges lige så meget, som højden af bunden over gulvet overstiger 300 mm.

Åbne ildsteder for fast brændsel kan forsynes med tætsluttende røgspjæld, når de ikke er forsynede med låger for åbningen til forbrændingsrummet.

Fritstående petroleumsapparater eller lign. løst anbragte kogeapparater skal stå på en bordplade af ubrændbart materiale. Vægge, herunder skabsvægge, skal i kogepladsen udstrækning op i en højde af mindst 300 mm over denne være af ubrændbart materiale eller beklædt med mindst klasse 1 beklædning, som er modstandsdygtigt over for stød. Slutter bordpladen ikke tæt til vægbeklædningen, skal denne føres mindst 100 mm ned under pladens overside. 10.2.4 Store ildsteder

Ved store ildsteder forstås ildsteder, hvis indfyrede effekt overstiger 60 kW. Bestemmelserne i stk. 2-9 gælder også for store gasildsteder.

Den indfyrede effekt for centralvarmekedler for fossilt brændsel må ikke overstige, hvad der svarer til en røggastemperatur ved afgang fra kedlen på 250 grader C under vedvarende belastning med renset kedel.

Centralvarmekedler skal varmeisoleres, således at overfladetemperaturen på deres udvendige flader bortset fra luger og lign. ikke overstiger 35 grader C ved en rumtemperatur på 20 grader C.

Centralvarmekedler for oliefyring og gasfyring skal ud over kedelvandstermometer forsynes med røgtermometer og hensigtsmæssig anbragt udtag til røggasanalyse. Oliebrændere med et eller flere trin skal forsynes med timetæller på hvert driftstrin.

Store ildsteder skal opstilles i rum, der udgør selvstændige brandceller. Brandcellen må ikke have direkte dør til fælles adgangsvej og må ikke benyttes som arbejdsrum eller til andre formål, der kan medføre brandfare. Ved anlæg over 600 kW skal der være let og uhindret adgang direkte til det fri.

Vægge og etageadskillelser, der afgrænser den i stk. 5 nævnte brandcelle fra andre rum, skal udføres mindst som BS-bygningsdel 60 med døre, der for anlæg indtil 600 kW er mindst som BD-dør 30, og for anlæg over 600 kW er mindst som BD-dør 60.

Kommunalbestyrelsen kan tillade, at kravet i stk. 5. fraviges for oliefyrede varmluftaggregater indtil 600 kW anvendt til opvarmning af arbejdsrum samt for ildsteder, der indgår i erhvervsmæssige produktionsanlæg.

Kravet i 10.2.1., stk. 5, om tilfredsstillende udluftningsmulighed anses normalt for opfyldt, når rummet har oplukkeligt vindue, lem eller dør til det fri på mindst 0,1 kvadratmeter for hver 100 kW af anlæggets ydelse, dog mindst 0,2 kvadratmeter.

Afstanden fra de udvendige flader på store ildsteder til brændbare materialer skal være i overensstemmelse med følgende bestemmelser: a. afstanden fra ikke-vandkølede flader til brændbart materiale skal være mindst 1 m. b. afstanden fra vandkølede flader til brændbart materiale skal være mindst 500 mm, c. afstandene i a. og b. kan nedsættes, når ildstedet isoleres med ubrændbart materiale. Nedsættelsen kan ske i forhold til materialets varmeisoleringsevne.

Ved installation af centralvarmekedler med oliebrændere skal kedler og brændere indreguleres således, at røgtabet under drift ikke overstiger 12 pct. og sodtallet ved fyring med fyringsgasolie ikke overstiger 2. Bestemmelsen gælder også ved udskiftning af kedler og brændere i bestående bebyggelse. 10.2.5 Ildsteder til erhvervsmæssig brug

Kommunalbestyrelsen kan stille særlige krav til ildsteder m.m., der benyttes erhvervsmæssigt, herunder bageriovne, tørreovne for træ og lign.

Tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder skal udføres og installeres i overensstemmelse med Dansk Brandværns-Komites brandtekniske vejledning nr. 8.

Røgeanlæg skal udføres i overensstemmelse med Dansk Brændværns-Komites brandtekniske vejledning nr. 14.

Varmeolieanlæg skal udføres og installeres i overensstemmelse med Dansk Brandværns-Komites brandtekniske vejledning nr. 20. 10.3 Tilslutning til skorsten

Små ildsteder må ikke sluttes til store skorstene, jfr. 10.4.6.

Åbne ildsteder, jfr. 10.2.3. må ikke sluttes til skorstenene, som modtager aftræk fra andre ildsteder.

Ildsteder skal sluttes direkte til skorstenene eller forbindes med skorstene ved røgrør eller røgkanaler, der med hensyn til holdbarhed, tæthed og varmeisoleringsevne opfylder samme krav som for tilsvarende skorstene, jfr. 10.4. Røgrør og røgkanaler skal dimensioneres i forhold til ildstedets indfyrede effekt.

Inden for det rum, hvori ildstedet er opstillet, kan røgrør dog udføres efter følgende regler: a. røgrør konstrueres i overensstemmelse med DS 1973 om røgrør og røgstudse for mindre ildsteder kan anvendes uisolerede på en samlet længde af højst 1 m til ildsteder med en indfyret effekt på indtil 120 kW. Røgrør med andet tværsnit eller af anden konstruktion end angivet i DS 1073 kan anvendes, når udførelsen og forbindelsen ikke er ringere end angivet i standarden, b. røgrør udført af mindst 2 mm stålplade eller andet lige så holdbart materiale kan anvendes uisolerede på en samlet længde af højst 2 m til åbne ildsteder, jfr. 10.2.3. og brændeovne, c. røgrør udført af mindst 3 mm stålplade eller andet lige så holdbart materiale kan anvendes uisolerede på en samlet længde af højst 1 m til ildsteder med en indfyret effekt over 120 kW.

Røgrør og røgkanaler skal forsynes med fornødne rensedæksler og udføres og anbringes på en sådan måde, at de kan efterses og renses på hensigtsmæssig måde.

Indføres flere røgrør overfor hinanden i samme skorsten, skal indføringerne fortsættes således for hinanden, at der bliver en fri højdeforskel mellem dem på mindst 250 mm.

For krav om afstand til brændbare materialer fra den udvendige side af uisolerede røgrør gælder følgende: a. afstanden fra røgrør i forbindelse med små ildsteder skal være mindst 300 mm. Afstanden kan nedsættes til 200 mm for smalle lister og indtil 150 mm høje fodpaneler, b. afstanden fra røgrør i forbindelse med store ildsteder skal være mindst 500 mm. 10.4 Skorstene 10.4.1 Almene krav

Skorstene skal udføres af ubrændbare materialer med god bestandighed mod angreb af røggasser. Enhver skorstensdel, herunder renselemme og røgrørstilslutninger, som er i berøring med røggas, skal udføres af materialer, som er holdbare og modstandsdygtige over for korrosion, ild og varme samt mekanisk påvirkning fra renseredskaber. Skorstensdele, som er udsat for vejrliget, skal udføres af materialer med god bestandighed mod frost og korrosion.

Skorstene af tegl, beton eller lign. tungt materiale skal hvile på fundament mindst svarende til BS-bygningsdel 60. Lette skorstenskonstruktioner kan i bygninger med højst 2 etager bæres af en ubrændbar understøtning eller konsol, som hviler på eller fastgøres til andre bygningsdele på brandteknisk betryggende måde, eller bæres direkte af et ildsted, der er konstrueret til en sådan belastning.

Skorstene skal udføres således, at risiko for revnedannelser eller andre beskadigelser ved sætninger eller bevægelser som følge af temperaturændringer ikke opstår. Hvis afstivning er nødvendig for at sikre skorstenens stabilitet, kan den fastgøres til andre bygningsdele, når det sker på brandteknisk betryggende måde.

Skorstensrør skal være tætte, og rørenes indvendige sider skal være jævne. Kommunalbestyrelsen kan kræve skorstene røgtrykprøvet. Skorstenes konstruktion og tæthed må ikke svækkes ved hugninger, fastboltning, fastsømning eller lign.

I skorstene, der støder op til rum i bygninger, må der ikke herske overtryk ved normale driftsforhold.

Når der benyttes brændsel, der i væsentlig grad består af spåner, træaffald eller lign., eller når skorstenen til stadighed eller dog jævnligt udsender glødende brændselsdele eller glødende sod, skal der efter kommunalbestyrelsens godkendelse anbringes gnistfangere, gnistkammer eller lign. på skorstenen. 10.4.2 Rensning og eftersyn

Skorstene skal være udført således, at de kan renses med sædvanlige renseredskaber, og skal være forsynet med det til en hensigtsmæssig rensning nødvendige antal renselemme. Der skal være uhindret adgang for rensning.

Renselemmes størrelse skal mindst svare til skorstenens lysningsareal. Nederste renselem kan erstattes af en eksplosionsklap af samme størrelse. Renselemme og eksplosionsklapper skal opfylde kravene i DS 1032 om renselemme til skorstene og DS 1033 om eksplosionsklapper.

For skorstene, som er indrettet til at renses fra mundingen, skal der være hensigtsmæssig og sikker adgangsmulighed til skorstenens top. Skorstenspiber og fritstående skorstene skal i fornødent omfang forsynes med stige eller stigetrin, som er korrosionsbeskyttede og forsvarligt fastgjorte.

Skorstene skal være tilgængelige for udvendigt eftersyn. Når en skorsten passerer rum, der ikke benyttes regelmæssigt, skal der tilvejebringes hensigtsmæssig adgang til disse. Anbringelse af beklædninger, installations- eller inventardele må ikke i væsentlig grad hindre eftersyn af de udvendige sider af murede skorstensvanger. 10.4.3 Små skorstene

Ved små skorstene forstås skorstene af enhver art, der modtager aftræk fra et eller flere ildsteder, for hvilke den samlede indfyrede effekt er højst 120 kW, og som under normal, vedvarende maksimalbelastning ikke giver højere røggastemperatur end 350 grader C ved indløbet i skorstenen.

Små skorstene skal udføres således, at tilfredsstillende trækforhold sikres, og at der ikke opstår røgulemper på grundstykket.

Skorstenspiber skal mindst føres 0,8 m over tagfladen og mindst op over en linie, som går gennem et punkt 0,8 m over tagets højeste del (tagryggen eller lign.) og gennem et punkt lodret over ydervæggen i samme højde som tagets højeste del. Skorstenspiben skal dog altid føres mindst 0,8 m over tagryggen på enhver bygning med tag af strå eller andet let antændeligt materiale, som ligger inden for en afstand af 6 m fra skorstenen. Kommunalbestyrelsen kan kræve en større skorstenshøjde, når der på grund af særlige forhold kan forventes røgulemper. Kravene kan lempes, når det i overensstemmelse med byggelovens § 27 sikres, at skorstenshøjden senere kan øges efter kommunalbestyrelsens krav.

Lysningen i små skorstene må ikke have noget tværmål mindre end 100 mm, og for en rektangulær lysning må bredden ikke være mindre end halvdelen af længden.

Lysningsarealet i små skorstene skal svare til den samlede indfyrede effekt fra de tilsluttede ildsteder. Lysningen skal mindst have et areal, som angivet i følgende tabel.

Ved oliefyring må lysningsarealet højst overstige det i tabellen i stk. 5 angivne areal med 20 pct. Er skorstenens højde, regnet fra det gulv hvorpå ildstedet er opstillet, under 5 m, må lysningsarealet være indtil 20 pct, mindre end angivet i tabellen. Er skorstenshøjden mellem 5 og 10 m, må lysningsarealet være indtil 35 pct. mindre end angivet i tabellen. Overstiger skorstenshøjden 10 m, må lysningsarealet være indtil 50 pct mindre end angivet i tabellen.

Lysningsarealet i skorstene, hvortil der sluttes et åbent ildsted, jfr. 10.2.3., skal være mindst 300 kvadratcentimeter. Lysningsarealet kan dog nedsættes til 175 kvadratcentimeter, når det tilsluttede, åbne ildsted har et frontåbningsareal på højst 2500 kvadratcentimeter. Ved frontåbninger forstås den åbning, hvorigennem forbrændingsluften strømmer ind til fyrstedet. Ved ildsteder som er åbne til flere sider, måles arealet som summen af arealerne af de til hver side vendende åbninger.

Skorstene skal føres lodret op, man kan dog trækkes over øverste etage, medmindre kommunalbestyrelsen bestemmer andet. Trækningen må ikke foretages under en mindre vinkel end 60 grader med vandret plan. Den trukne skorsten skal understøttes på brandteknisk forsvarlig måde.

Renselemme skal overalt være fjernet mindst 200 mm fra brændbart materiale. Afstanden til fodpaneler og smalle lister kan indskrænkes til 100 mm. I bygninger med tag af strå eller andet let antændeligt materiale må renselemme ikke anbringes nærmere ved taget end 1 m.

Når en skorsten passerer rum, der er bestemt til opbevaring af let antændeligt materiale, skal der i en afstand af mindst 0,5 m fra skorstenens yderside i hele rummets højde anbringes et tremmeværk eller lign. afspærring, således at det oplagrede materiale kan holdes uden for afspærringen. Afspærringen må ikke skjule skorstenen.

Små murede skorstene skal udføres efter bestemmelserne i 10.4.4., og små stålskorstene skal udføres efter bestemmelserne i 10.4.5. 10.4.4 Små, murede skorstene

Små, murede skorstene skal udføres af teglsten eller kalksandsten af minst stenklasse 15, jfr. DS 414 om murværk. Til skorstensvanger, der ikke vender mod det fri eller indgår i skorstenspiber, kan desuden anvendes massive molesten af mindst stenklasse 7, jfr. DS 414.

Vangetykkelsen skal være mindst 108 mm. På skorstene, der ikke forsynes med foringsrør, skal vanger af murværk, der vender direkte til det fri, herunder vanger i skorstenspiber, have en tykkelse på mindst 228 mm.

Opmuringen skal ske med mørtel mindst KC 50/50/750 og i øvrigt som angivet i DS 414 om murværk. Murfladerne skal indvendigt udjævnes og afkostes og udvendigt tætnes omhyggeligt ved fugning, pudsning eller berapning også i etageadskillelser.

Andre murede skorstene, herunder skorstene af elementer eller blokke af cementbundne eller keramiske materialer, skal være godkendt af boligministeriet.

Skorstenspibers murværk skal afdækkes mod fugtighed fra ovn og skal beskyttes mod tagvand.

Skorstensforinger af cementbunde eller keramiske materialer skal være godkendt af boligministeriet. Mellemrum mellem foring og skorstensvanger skal udfyldes med mørtel aller varmebestandigt isoleringsmateriale.

Foringsrør af stål eller støbejern skal udføres med en godstykkelse på mindst 1,5 mm uanset materialekvaliteten. Eventuelle samlinger på foringsrør skal udføres ved hjælp af muffe med varmbestandigt tætningsmiddel, ved svejsning eller på anden måde, som giver en holdbar og tæt samling.

Afstanden mellem den udvendige side af skorstene og brændbart materiale skal være mindst 100 mm.

Kanten af brændbare, højst 30 mm tykke belægninger på loft, væg og gulv kan anbringes umiddelbart op ad den udvendige side af murede skorstensvanger, der er mindst 108 mm tykke.

Fod- og loftpaneler, der ikke er højere end 150 mm, smalle lister og tapet kan anbringes direkte på murede skorstensvanger, der er mindst 108 mm tykke.

Træværk, som bjælker, spær og trappevanger kan anbringes medden ene side op ad murede skorstensvanger, der er mindst 228 mm tykke og op ad skalmurede skorstene af elementer af cementbundne eller keramiske materialer, når skalmuren er mindst 108 mm tyk. Træværkets andre sider må ikke dækkes af isoleringsmateriale eller af andet.

Træværk, som bjælker, spær og trappevanger kan anbringes med den ene side i 20 mm afstand fra den udvendige side af skorstensvanger, når skorstenen er forsynet med foring som angivet i stk. 6 og mellemrummet mellem træværk og skorsten udfyldes med mineraluld. Træværkets andre sider må ikke dækkes af isoleringsmateriale eller af andet.

Skorstene, som danner side i skabsrum, skal isoleres og skabet skal ventileres, således at der ikke er fare for overophedning af dette.

Skorstene, der føres gennem tag af strå eller andet let antændeligt materiale, skal fra mindst 300 mm under taget udføres af mindst 228 mm murværk eller af godkendte skorstenselementer, jfr. stk. 4 som er skalmurede med mindst 108 mm murværk. Murværket skal under taget og op igennem dette beskyttes mod revnedannelser ved hjælp af et mindst 30 mm armeret pudslag. Stråtaget kan føres hen til den udvendige side af de pudsede vanger. 10.4.5. Små stål skorstene

Små skorstene af jern eller stål, skal udføres med en kerne af støbejerns- eller stålrør med en godstykkelse på mindst 4 mm. Samlinger på kernen skal udføres ved hjælp af muffe med varmebestandigt tætningsmiddel, ved svejsning eller på anden måde, som giver en holdbar og tæt samling. Godstykkelsen kan nedsættes til 3 mm, når rørene fremstilles af lavtlegeret, rusttrægt stål, og til 2 mm, når rørene fremstilles af varmtalumineret stålplade, med en belægning på mindst 70 g aluminium pr. kvadratmeter af hver overflade. Svejsning af samlinger skal ske uden væsentlig beskadigelse af aluminiumsbelægningen.

Kernen skal forsynes med en omhyggeligt fæstnet og helt dækkende varmeisolering i hele sin længde. Varmeledende, metallisk forbindelse mellem isoleringens to sider må ikke forekomme bortset fra skorstenens bund og munding. Isoleringen skal med hensyn til isoleringsevne mindst svare til 50 mm temperaturstabil mineraluld med et indhold af bindemiddel på højst 1% og med en densitet på mindst 100 kg/kubikmeter. Isoleringen skal være opsat i 2 lag med forsatte fuger og fastgjort med forzinket ståltråd eller trådnet. Isoleringens mindstetykkelse på 50 mm skal være overholdt også ud for samlinger på kernen.

Den isolerede kerne skal beskyttes udvendig af en ubrændbar kappe mindst svarende til 0,5 mm stålplade.

Andre små skorstene skal være godkendt af boligministeriet.

Små stålskorstene skal uden for den brandcelle, hvori det tilsluttede ildsted er opstillet, indbygges i en skakt med vægge mindst som BS-bygningsdel 30.

Afstanden mellem den udvendige side af stålskorstene og brændbart materiale skal være mindst 100 mm.

Kanten af brændbare, højst 30 mm tykke beklædninger på loft og gulv kan anbringes i en afstand af mindst 50 mm fra den udvendige side af stålskorstene. 10.4.6 Store skorstene

Ved store skorstene forstås skorstene, der modtager aftræk fra ildsteder, for hvilke den samlede indfyrede effekt er mere end 120 kW, samt skorstene, der modtager aftræk fra ildsteder, som under normal, vedvarende maksimalbelastning giver en højere røggastemperatur end 350 grader C ved indløbet i skorstenen.

Store skorstene skal beregnes og udføres således, at der under hensyntagen til røggasmængden, røggastemperaturen og røgens sammensætning opnås tilfredsstillende strømningsforhold og røgspredning i atmosfæren i overensstemmelse med miljølovgivningens bestemmelser herom. Kommunalbestyrelsen kan kræve, at skorstenens funktion eftervises ved forsøg eller særlig undersøgelse.

Store, murede skorstene skal forsynes med en kerne, som ikke er i forbandt med de ydre vanger. Den beregnede godstykkelse på store skorstene, hvis bærende element er af stål, skal på grund af korrosionsfare forøges med et tillæg, som fastsættes under hensyntagen til stålkvaliteten.

Store skorstene, hvis vanger vender mod beboelsesrum eller rum, der kan sidestilles hermed, skal varmeisoleres med ubrændbare materialer på en sådan måde, at der opnås tilfredsstillende forhold i rummene. Kapitel 11. Ventilation 11.1 Almene krav

Bygninger skal kunne ventileres på en sådan måde, at der sikres tilfredsstillendesundhedsmæssige forhold.

Ventilation skal kunne ske på en sådan måde, at unødvendigt energiforbrug undgås. Tilførsel af udeluft skal kunne begrænses i de perioder, hvor bygningen eller en del deraf ikke benyttes. I rum med stærkt varierende personbelastning skal tilførsel af udeluft kunne tilpasses belastningen.

I rum, hvori der installeres ildsteder, skal tilførsel af forbrændingsluft og bortledning af forbrændingsprodukter kunne ske uforstyrret af ventilationsanlægget.

For ventilation af rum med ildsteder gælder endvidere bestemmelserne i kap. 10 samt i gasreglementet. 11.2 Dimensionering af ventilation 11.2.1 Almene krav

For at ventilationsforholdene i bygninger kan anses for at være tilfredsstillende, skal der i de enkelte rum tilvejebringes en i forhold til rummets størrelse og anvendelse tilstrækkelig mulighed for tilførsel af udeluft og for fjernelse af forurenet luft.

Tilførsel af udeluft skal tilvejebringes gennem åbninger direkte til det fri, j.eks. døre, vinduer eller ventiler, eller ved mekanisk indblæsning. Luftoverføring mellem rum må ske fra mindre til mere luftforurenet rum. Fjernelsen af forurenet luft (udsugning) kan tilvejebringes ved naturlig ventilation eller ved mekanisk ventilation. 11.2.2 Beboelsesbygninger

I enhver boligenhed skal der være mulighed for et samlet luftskifte på mindst 0,5 gang i timen.

Ventilation af beboelsesbygninger kan tilvejebringes ved naturlig ventilation udført i henhold til 11.3.2. eller ved mekanisk ventilation udført i henhold til 11.3.3. og 11.3.4.

Enhver boligenhed i etageboligbyggeri skal kunne ventileres med et mekanisk ventilationsanlæg, der skal dimensioneres således, at udelufttilførselen ved fuld ydelse mindst svarer til den udsugning, der er angivet i stk. 4.

De i 11.2.1., stk. 1 og 11.2.2., stk. 1 nævnte krav til ventilation anses for opfyldt, når tilførslen af udeluft og udsugningen udføres som angivet nedenfor. Størrelsen af udsugningen er ved naturlig ventilation angivet som et mindste tværsnitsareal af aftrækskanalen, og ved mekanisk ventilation som et mindste volumenstrøm (luftydelse) i L/s. De angivne tværsnitsarealer kan reduceres med 25 pct., hvis kanalerne udføres med bløde bøjninger og glatte indervægge. Beboelsesrum Tilførsel af udeluft: Oplukkeligt vindue, lem eller dør til det fri samt regulerbar ventil i vindue eller ydervæg. Ventilens fri åbning skal være mindst 30 kvadratcentimeter. Køkkener på 7 kvadratmeter og derover Tilkørsel af udeluft: Oplukkeligt, regulerbart vindue, lem eller dør til der fri eller regulerbar ventil i vindue eller ydervæg. Ventilens fri åbning skal være mindst 30 kvadratcentimeter. Udsugning: Kanaltværsnit 200 kvadratcentimeter eller volumenstrøm 20 L/s. Køkkener mindre end 7 kvadratmeter Tilførsel af udeluft: som ved køkkener over 7 kvadratmeter gulvareal. Udsugning: Kanaltværsnit 150 kvadratcentimeter eller volumenstrøm 15 L/s. Rum med kogeniche eller kogeskab Tilførsel af udeluft: Som ved beboelsesrum eller en mindst 50 kvadratcentimeter fri åbning til rum med tilførsel af udeluft som beboelsesrum. Udsugning: Altid mekanisk udsugning med mindste volumenstrøm 15 L/s. Bade- og wc-rum Tilførsel af udeluft: Oplukkeligt vindue, mindst 0,2 kvadratmeter stort eller regulerbar ventil med mindst 100 kvadratcentimeter fri åbning til det fri, eller horisontal udeluftkanal med mindst 100 kvadratcentimeter lysningsareal til det fri, evt. forsynet med regulerbar ventil, eller mindst 100 kvadratcentimeter spalte over eller under dør, eller en ventil af tilsvarende størrelse i væg mod adgangsrummet. Udsugning: Kanaltværsnit 150 kvadratcentimeter eller volumenstrøm 15 L/s. Særskilt wc-rum Tilførsel af udeluft: Som ved baderum. Spalter, ventiler eller luftkanaler skal dog kun være 50 kvadratcentimeter. Udsugning: Kanaltværsnit 100 kvadratcentimeter eller volumenstrøm 10 L/s. Trapperum med direkte adgang til boligenheder Tilførsel ad udeluft: Oplukkeligt vindue, mindst 0,2 kvadratmeter stort for hver etage, eller ventil til det fri med en fri åbning på 50 kvadratcentimeter pr. lejlighed. Åbningen skal anbringes forneden i trapperummet. Fælles forrum Tilførsel af udeluft: En mindst 100 kvadratcentimeter og højst 200 kvadratcentimeter fri åbning fra forrum til det fri eller til luftsluse. Affaldsskakter Tilførsel af udeluft: Ved naturlig ventilation: Rist i dør til skarnboks med en fri gennemstrømningsåbning på ca. 25 pct. af ventilationskanalens tværsnitsareal. Ved mekanisk udsugning: 25 kvadratcentimeter fri åbning i dør til skarnboks anbragt højst 10 cm over gulv. Udsugning: Kanaltværsnit 300 kvadratcentimeter der skal befinde sig over øverste indkastningslåge, eller volumenstrøm 80 L/s, når en indkastningslåge eller dør til skarnboks er åben. Skarnkasserum Tilførsel af udeluft: Rist til det fri ved gulv. Ristens gennemstrømningsareal skal være 50-75 pct. af ventilationskanalens tværsnitsareal. Udsugning: Kanaltværsnit 150 kvadratcentimeter eller volumenstrøm 1 L/s pr. beholder, dog mindst 15 L/s. Elevatorer Udsugning: Altid naturlig ventilation af elevatorskakt. Kanaltværsnit mindst 1 pct. af skakttværsnit. Maskinrum skal ventileres til det fri.

Vedrørende regulering ved naturlig ventilation henvises til 11.3.2., stk. 5. Ved mekanisk ventilation skal udsugningen i almindelighes kunne reguleres, således at volumenstrømmene kan blive mindre end anført i stk. 4. Dog må ventilationen ikke kunne afbrydes helt i baderum og wc-rum, hvor det skal være sikret, at volumenstrømmene ikke kan blive mindre end 40 pct. af de i stk. 4. anførte værdier eller at ventilationen ved afbrudt ventilation fungerer efter bestemmelserne for naturlig ventilation.

Anlæg for befugtning og køling af indblæsningsluft må ikke installeres. 11.2.3 Andre bygninger end beboelsesbygninger

For rum, der kan sidestilles med tilsvarende rum i beboelsesbygninger, kan kravet om forsvarlig ventilation normalt anses for opfyldt, når ventilationen dimensioneres og udføres som angivet i 11.2.2.

Rum i daginstitutioner skal forsynes med mekanisk ventilation udført i henhold til 11.3.3. eller 11.3.4.

For andre rum end de i stk. 1 og 2 nævnte skal ventilationens dimensionering og udførelse godkendes af kommunalbestyrelsen under hensyn til rummets størrelse og anvendelse og de i 11.2.1. og 11.2.2. anførte forhold. Dimensionering kan udføres på grundlag af DS 447 Dansk Ingeniørforenings norm for ventilationsanlæg afsnit 2.2.

Anlæg for befugtning og køling af indblæsningsluft må kun installeres efter kommunalbestyrelsenss tilladelse i hvert enkelt tilfælde, såfremt sikkerhedsmæssige, produktionsmæssige eller hygiejniske grunde taler herfor. 11.3 Udførelse af ventilationsanlæg 11.3.1 Almene krav

Ventilationsanlæg skal projekteres og udføres sikkerhedsmæssigt forsvarligt og således, at de fungerer hensigtsmæssigt.

Ventilationsanlæg skal udformes således, at kanaler m.v. kan renses, i den udstrækning der er nødvendigt af hensyn til funktion, brandmæssig risiko og hygiejniske gener.

Kanaludmundinger, skal i nødvendigt omfang afskærmes, f.eks. ved anbringelse af rækværker eller riste over åbningerne.

Ventilationskanaler skal, hvor de passerer tagrum og kolde rum i nødvendigt omfang isoleres mod kondensation efter Dansk Ingeniørforenings almindelige betingelse af isoleringsaarbejder ved tekniske installationer NP-122-B, tabel 4.

Ventilationskanaler med varm luft skal føres således, at varmeafgivelsen kommer bygningen til gode. Ventilationskanaler skal isoleres mod varmetab efter Dansk Ingeniørforenings almindelige betingelser for udførelse af isoleringsarbejder ved tekniske installationer NP-122-B, tabel 2.

Mekaniske ventilationsanlæg skal forsynes med måleinstrumenter eller måleudtag, der muliggør kontrol af driftsforhold og energiforbrug f.eks. energimålere ved varmetilførsel, termometre, manometre eller udtag til måling af trykdifferencer over filtre og udtag til luftmængdemåling. Bestemmelsen gælder ikke for een familiehuse. 11.3.2 Anlæg for naturlig ventilation

Anlæg for naturlig ventilation, skal udføres som angivet i dette afsnit.

Ventilationskanaler med rektangulært tværsnitskal udføres således, at forholdet mellem længste og korteste side ikke overstiger 2:1, og må ikke have mindre lysvidde i nogen retning end 100 mm.

Kommunalbestyrelsen kan forlange kanalernes tæthed undersøgt ved trykprøvning. Kanalerne skal opfylde kravene til tæthedsklasse A, jfr. DS 447 Dansk Ingeniørforenings norm for ventilationsanlæg.

En ventilationskanal må ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse modtage udsugning fra mere end et rum.

Ventilationskanaler skal udmunde i eller i nærheden af loftet i de rum, hvorfra de modtager udsugning, og åbningerne skal have samme tværsnit som kanalerne. Såfremt åbningerne forsynes med ventiler, skal ventilerne være regulerbare og opfylde følgende krav: a. ventilen skal være udført af korrosionsbestandigt materiale og være let aftagelig for rengøring. b. ventilens frie gennemstrømningsareal må i fuldt åben tilstand ikke være mindre end det for den pågældende kanal foreskrevne tværsnitsareal og skal i lukket tilstand have et frit gennemstrømningsareal på mindst 20 pct. af dette tværsnitsareal, jfr. 11.2.2., stk. 4, c. ventilen skal kunne betjenes fra gulvet.

Ventilationskanaler må kun trækkes over øverste etageadskillelse, og trækningen må ikke ske under mindre vinkel end 30 grader med vandret plan.

Ventilationskanaler skal føres lodret op gennem tagdækningen på en sådan måde, at vindnedslag undgås. Kanalerne skal tilsluttes vejrbestandige hætter eller rygningssten. Er taghældningen mindre end 30 grader med vandret plan, skal kanaludmundingen føres mindst 30 cm op over tagfladen, og er taghældningen større end 30 grader mindst 75 cm op over tagfladen. Hætten kan dog altid afsluttes i højde med tagryggen. Ventilationskanalen fra affaldsskakter skal altid føres mindst 1 m op over vinduer til beboelsesrum og køkkener.

Lodrette ventilationskanaler kan sluttes til vandret kanal, der fører til tudtagsten i to modstående tagflader, når den vandrette kanals tværsnit er mindst 1/3 større end den lodrette kanals, og når den lodrette kanal er ført mindst 1/3 af den vandrette kanals tværmål ind i denne kanal. Den vandrette kanals udmunding i tagfladerne skal have mindst samme tværsnitsareal som kanalen, og udmundingerne, der skal forsynes med beskyttelsesnet mod fugle, skal anbringes højst 2 m fra tagryggen målt i tagfladens plan. 11.3.3 Mekanisk udsugninganlæg

Mekaniske udsugningsanlæg skal opfylde bestemmelserne i DS 447 Dansk Ingeniørforenings norm for ventilationsanlæg. Vedrørende støjniveau henvises desuden til kap.9.

Lodrette ventilationskanaler kan over øverste etageadskillelse tilsluttes samlekanaler med forbindelse til ventilatoren, såfremt kanalerne eller udsugningsåbningerne er forsynet med anordninger, der sikrer den rigtige luftfordeling mellem udsugningsåbningerne. Ventilationskanaler fra affaldsskakter skal først separat mindst 2 m, inden de tilsluttes ventilation eller anden ventilationskanal.

I beboelsesbygninger kan til samme lodrette ventilationskanal sluttes udsugning fra en boligenhed i hver etage, hvis udsugningsåbningerne mod de enkelte rum forsynes med regulerbare ventiler, der opfylder nedenstående krav: a. ventilen skal være af ubrændbart, korrosionsbestandigt materiale og være let aftagelig for rengøring, b. tryktabet over ventilen ved den i 11.2.2., stk. 4 anførte volumenstrøm skal være mindst 100 Pa, c. ventilen skal kunne betjenes fra gulvet.

Afkastningsluft fra ventilationsanlæg skal ledes til det fri. For etageboligbyggeri skal dette ske over tag i passende afstand fra vinduer og døre.

Ved ombygning jf. 1.1., stk. 2, kan afkastningsluft fra køkken, wc-rum og baderum ledes til det fri gennem ydervæg, når dette sker til mindst mulig gene for de øvrige enheder. 11.3.4. Andre mekaniske ventilationsanlæg

Mekaniske ventilationsanlæg, der er forsynet med både mekanisk udsugning og mekanisk indblæsning, skal opfylde bestemmelserne i DS 447 Dansk Ingeniørforenings norm for ventilationsanlæg.

Udeluft og returluft skal filtreres for støvpartikler.

Udeluftindtag må i tætbyggende områder eller ved stærkt trafikerede veje ikke uden særlig godkendelse fra kommunalbestyrelsen placeres lavere end 5 m over terræn. Udeluftindtaget skal desuden placeres således, at den indsugedeluft bliver mindst muligt forurenet af støv, røg og ilde lugt fra nærliggende skorstene, åbninger for afkastningsluft eller andre forureningskilder.

Afkastningsluft fra ventilationsanlæg skal ske til det fri og således, at forurenet luft ikke suges ind ved udeluftindtag, gennem vinduer og døre, eller giver anledning til gener for opholdsarealer.

Ventilationsanlæg skal udformes under hensyntagen til rummenes udeluftbehov. Anlæg skal i nødvendigt omfang opdeles i separate delsystemer og forsynes med hensigtsmæssigt reguleringsudstyr. Anlæggene skal efter forholdene udstyres med returluftforbindelser og med tidstyring, der muliggør, at lufttilførslen til rummene afbrydes eller reduceres i perioder uden benyttelse.

Ventilationsanlæg skal forsynes med effektive energigenvindingsaggregater. Kravet kan dog fraviges, når afkastningsluftens overskud af varme ikke på rimelig måde kan nyttiggøres. 11.4 Brandforhold 11.4.1 Beboelsesbygninger

Ventilationssystemer skal udføres således, at de ikke medfører brandfare. For at dette kan anses for overholdt, skal udførelse ske som anført i stk. 2-7.

Ventilationsmaskineri, der tilsluttes større kanaler end 1500 kvadratcentimeter, skal anbringes i særskilt rum, som skal udføres med vægge, loft og gulv mindst som BS-bygningsdel 30 med mindst BD-dør 30. Ventilationsmaskineri, der tilsluttes mindre kanaler end 1500 kvadratcentimeter, kan anbringes i uudnyttede tagrum, men må ikke uden kommunalbestyrelsens godkendelse opstilles i rum med anden anvendelse.

Ventilationskanaler, som passerer brandcelleafgrænsede vægge eller etageadskillelser (lejlighedsskel), skal uden for den brandcelle, som kanalen ventilerer, udføres med vægge mindst som BS-bygningsdel 30. For kanaler i uudnyttede tagetager gælder dog, at de kun skal være udført af ubrændbart materiale, og at eventuelt isolering, jfr. 11.3.1. stk. 4 og 5 skal være udført af ubrændbare isoleringsmaterialer. I eenfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign., stilles normalt ingen brandmæssige krav til kanaler. For ventilationskanaler fra affaldsskakter og fra rum med gasildsteder gælder stk. 4. Kravet i 1. punktum vil normalt være opfyldt ved følgende konstruktioner: a. 108 mm murværk, der berappes og afkostes på den indvendige side: samtlige fuger - også i skillevægge mellem de enkelte kanaler - skal være fuldstændig udfyldt, og overskydende fugemateriale skal være fjernet, b. 25 mm beton, hvis lysningsarealet ikke overstiger 300 kvadratcentimeter, og 40 mm beton, hvis lysningsarealet overstiger 300 kvadratcentimeter. Udføres kanaler med lysningsareal på 300 kvadratcentimeter eller derover som etagehøje elementer skal de armeres. Kanalerne skal opsættes i kalkcementmørtel KC 50/50 jfr. murværksnormen DS 414, eller andet af kommunalbestyrelsen godkendt materiale, og samlingerne skal være forsynet med fjer og not eller anden af kommunalbestyrelsen godkendt samling. Samtlige fuger - også i skillevægge mellem de enkelte kanaler - skal være fuldstændig udfyldt, og overskydende fugemateriale skal være fjernet. Kanalerne må ikke samles i træetageadskillelser, c. 6 mm fiberarmeret cementplade, der uden for rummet, som kanalen ventilerer, skal være omstøbt med monierpuds, 25 mm tykt ved kanaler med lysningsareal på indtil 300 kvadratcentimeter og 40 mm tykt ved større kanaler. Uanset kravet om, at kanalen skal udføres mindst som BS-bygningsdel 30, kan omstøbning dog udelades, hvor kanalerne føres gennem wc- og baderum omgivet af BS-bygningsdele 60 med overflader mindst som klasse 1 beklædning. Kanalerne skal udføres med tætte muffesamlinger og opstilles med mufferne forskudt for hinanden og således, at der ikke fremkommer større hulrum om kanalerne. Kanalerne må ikke samles i træetageadskillelser, d. forzinket stålplade med mindst 0,7 mm pladetykkelse, der uden for rummet, som kanalen ventilerer, skal være omstøbt med monierpuds, 25 mm tykt ved kanaler med lysningsareal på indtil 300 kvadratcentimeter og 40 mm tykt ved større kanaler. Uanset kravet om, at kanalen skal udføres mindst som BS-bygningsdel 30, kan omstøbning dog udelades, hvor kanalerne føres gennem wc- og baderum omgivet af BS-bygningsdele 60 med overflader mindst som klasse 1 beklædning.

Ventilationskanaler fra affaldsskakter og kanaler tilsluttet gasildsteder med et maksimalt enkeltforbrug på mere end 35 kW skal udføres mindst som BS-bygningsdel 60. Dette krav vil normalt være opfyldt ved den i stk. 3 a nævnte konstruktion samt ved kanaler af forzinkede stålplader med mindst 0,7 mm pladetykkelse, beklædt med 2 x 25 mm temperaturstabile mineraluldsmåtter opsat med forskudte samlinger.

Ventilationskanaler må ikke indføres i skorstene, hvortil der er sluttet ildsteder.

Ventilationskanaler skal være betryggende adskilt fra skorstene. Adskillelsen mellem kanal- og skorstenslysning i muret skorsten anses for betryggende, når den udføres af mindst 228 mm mur, eller når skorstenen forsynes med foring (isoleringskerne).

Uden for det rum, som kanalen ventilerer, skal den indvendige side af ventilationskanalen overalt være fjernet mindst 60 mm fra brændbare materialer med undtagelse af loftforskalling, gulvbrædder, fodlister og underlag for tagbeklædning. Når ventilationskanaler isoleres med ubrændbare isoleringsmaterialer jfr. stk. 3., kan afstanden til brændbare materialer nedsættes. Den indvendige side af kanaler fra affaldsskakter samt fra skarnkasserum skal dog overalt være fjernet 100 mm fra brændbare materialer. 11.4.2 Andre bygninger end beboelsesbygninger

Ventilationssystemer skal udføres således, at de ikke medfører brandfare. Udførelse skal ske i overensstemmelse med DS 428 Dansk Ingeniørforenings norm for brandtekniske foranstaltninger ved ventilationssystemer.

Ved brandmæssige forhold, der ikke kan bedømmes på grundlag af DS 428, kan kommunalbestyrelsen stille krav i hvert enkelt tilfælde.

Om ventilation i forbindelse med brandfarligevirksomheder og oplag henvises til brandlovgivningen. Kapitel 12. Installationer 12.1 Almene krav

Bestemmelserne om installationer omfatter anlæg for fordeling af vand, gas og elektricitet, opvarmningsanlæg, køleanlæg, ventilationsanlæg, telefonanlæg, anlæg til bortførelse af spildevand eller affald og lign. anlæg. Om installationer i forbindelse med ventilationsanlæg henvises deruden til bestemmelserne i 11.3. og 11.4. Om installationer for gas henvises til gasreglementet og om installationer for elektricitet henvises til stærkstrømsreglementet og til fællesregulativet for tilslutning af elektriske installationer og brugsgenstande udgivet af Danske elværkers Forening.

Installationer i eller i umiddelbar nærhed af bygninger skal udføres på en sådan måde, at de ikke svækker eller på anden måde udøver skadelig virkning på bygningens konstruktion. Med hensyn til udgravning for installationer henvises til DS 415 om fundering, jfr. 5.2.2., stk. 1.

Installationer skal udføres således, at de ikke medfører brandfare. Ved rørgennemføringer, kanaler og lign. skal der træffes foranstaltninger til at hindre gennemgang af fugt, ild, røg og lugt.

Installationer, herunder rørledninger og rørgennemføringer skal udføres således, at rotter hindres i at trænge ind i eller under bygninger.

Installationer, der er således beliggende, at der er risiko for frostsprængning, skal beskyttes herimod.

Installationer skal udføres og opstilles således, at generende rystelser ikke overføres til bygninger eller til tilstødende bygninger og således, at kravene i kap. 9 om støjniveau er overholdt.

Installationer skal udføres på en sådan måde, at unødvendigt energiforbrug undgås.

Rørledninger og andre installationsdele skal opstilles således, at overfladetemperaturen på brændbart materiale ikke kan overstige 80 grader C. Når dette ikke godtgøres, skal rørledningerog andre installationsdele med en temperatur mellem 100 grader C og 120 grader C holdes mindst 30 mm fra træværk eller andet brændbart materiale. Med en temperatur mellem 120 grader C og 150 grader C skal afstanden være mindst 50 mm.

Rørledninger og kanaler m.v. skal opsættes således, at der bliver en fri passagehøjde under dem på mindst 1,9 m.

Installationer, der kræver jævnlig betjening, eftersyn eller vedligeholdelse skal enten anbringes i rum eller gange (ingeniørgange), således at der er en fri højde på mindst 1,9 m og en fri bredde på mindst 0,6 m eller anbringes i kanaler med aftalelig dæk el. lign.

Installationer for vand skal udføres i overensstemmelse med DS 439 Dansk Ingeniørforenings norm for vandinstallationer. Vandinstallationer skal isoleres mod varmetab og kondens i overensstemmelse med tabel 1 og 3 i Dansk Ingeniørforenings almindelige betingelser for udførelse af isoleringsarbejder ved tekniske installationer NP-122-B.

Afløb fra bygninger med dertil knyttede afløbsinstallationer skal udføres i overensstemmelse med DS 432 Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer. 12.2. Varme- og varmtvandsanlæg

Varmeanlæg skal dimensioneres og udføres således, at de ikke medfører brand- og eksplosionsfare. Der henvises i øvrigt til Direktoratet for arbejdstilsynets forskrifter for fyrede varmtvandsanlæg 42/1980 og for ufyredevarmtvandsanlæg 58/1975. Om udførelse af ildsteder og skorstene henvises til kap. 10.

Rørledninger, ventiler og beholdere, der indeholder varmt vand eller damp, skal isoleres, og isoleringstykkelsen skal mindst være som angivet i tabel 1 i Dansk Ingeniørforenings almindelige betingelser for udførelse af isoleringsarbejder ved tekniske installationer NP-122-B. Ledninger og beholdere skal anbringes således, at varmeafgivelsen fra dem kommen bygningen til gode.

Rørnet for centralvarmeanlæg skal efter forholdene opdeles i delsystemer under hensyntagen til varmebehovets variation i forskellige dele af bygningen.

Rørnet for centralvarmeanlæg skal forsynes med udstyr for regulerbar varmetilførsel, der automatisk kan afpasses efter udeklimaet. Er rørnettet opdelt i delsystemer skal hvert delsystem forsynes med automatisk reguleringsudstyr.

Bestemmelsen i stk. 3 og 4 gælder ikke for centralvarmeanlæg i eenfamiliehuse og lignende anlæg.

Hvor der forekommer stærkt varierende varmetilskud på grund af solindfald, personer, maskiner m.v., skal varmetilførslen fra varmeanlæg kunne reguleres automatisk, enten lokalt eller centralt.

Centralvarmeanlæg i bygninger eller dele af bygninger, der benyttes periodisk, skal efter forholdene forsynes med tidsstyring, der muliggør, at varmetilførslen til rummene afbrydes eller reduceres i perioder uden benyttelse.

Varmeanlæg skal forsynes med måleinstrumenter eller måleudtag, der muliggør kontrol af driftsforhold og energiforbrug, f., eks. termometre, manometre og varmemængdemålere. Bestemmelsen gælder ikke for eenfamiliehuse.

Anlæg for varmt brugsvand skal forsynes med måleinstrumenter eller måleudtag, der muliggør kontrol af driftsforhold og energiforbrug, f.eks. termometre og vandmålere. Bestemmelsen gælder ikke for eenfamiliehuse.

Ved installation af centralvarmeanlæg med tilhørende reguleringsudstyr skal anlæg og udstyr indreguleres og afprøves. Prøveresultater, relevante tegninger og angivelse af forindstillinger skal indgå i en drifts- og vedligeholdelsesinstruks. Instruksen skal desuden indeholde anvisninger for energiøkonomisk drift og vedligeholdelse. Med hensyn til indretning af centralvarmekedler henvises til 10.2.2., stk. 12 og 10.2.4., stk. 10. 12.3 Affaldsskakter og skarnkasserum

Til midlertidig opbevaring af affald skal der ved enhver bebyggelse forefindes plads til et efter kommunalbestyrelsens skøn tilstrækkeligt antal forsvarlige beholdere eller sække.

For beboelsesbygninger med 2 eller flere selvstændige beboelseslag og 4 boligenheder eller derover gælder følgende bestemmelser: a. anbringes beholderne i bygning, skal rummet være velbelyst, og dør må kun føre til det fri. Døre og vinduer kan dog vende imod syd eller vest, når der ikke er adgang til rummet fra vinduesfacade, og når døre og vinduer afskærmes eller isoleres imod solvarme. Rummets gulv, vægge og loft skal udføres mindst svarende til BS-bygningsdel 60. Gulv og vægge skal have tæt og glat oveflade, Rummet skal forsynes med spulehane og gulvafløb. Eventuelle varmerør gennem rummet skal være isolerede, og isoleringen skal beskyttes mod fugt og overlast. Rummet skal ventileres i overensstemmelse med bestemmelserne i 11.2.2., b. anbringes beholderne i det fri, skal de holdes i en afstand af mindst 5 m fra vej samt fra ydervæg med vindue til beboelsesrum eller køkken og afskærmes fra omgivelserne. Under beholdere skal der være fast underlag, og ved eller i nærheden af beholderne skal der være spulehane.

I bygninger, som indeholder boligenheder, hvis gulv ligger mere end 5,5 m over terræn, skal indrettes affaldsskakt for hver opgang.

Affaldsskakter skal indrettes i overensstemmelse med nedenstående bestemmelser: a. indkastningslågerne, der skal være ubrændbart materiale, må - bortset fra eenfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign., - ikke anbringes i selve beboelseslejligheden, b. skaktens indvendige diameter skal være mindst 400 mm, og indkastningsåbningen må ikke være større end 250 mm i diameter. Skakten skal udføres med indvendig glat overflade og med tætte samlinger. Skakten må ikke trækkes, b. skakten skal forneden udmunde i en box højst 300 mm over beholderen. Væggene og gulvet skal have tæt og glat overflade. Der skal være afløb og spulehane i eller umiddelbart uden for rummet. Boxdøren skal være aflåselig og udføres med låge og karm af jern, d. affaldsskakt skal udføres med væg mindst som BS-bygningsdel 60 og ventileres i overensstemmelse med bestemmelserne i 11.2.2., stk. 4. 12.4 Elevatorer

Elevatoranlæg skal udføres som angivet i stk. 2-6 og i øvrigt i overensstemmelse med arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 626 af 18. december 1980 om elevatorer, hejseværker, rulletrapper, rullefortove o.lign. samt nr. 627 af 18. december 1980 om supplerende regler om indretning af elevatorer m.v.

Elevatorskakt i bygning skal udføres med vægge mindst som BS-bygningsdel 60. Elevatorer, der opsættes i trapperum, kan udføres med begrænsninger af tæt, ubrændbart materiale.

Elevatorskakter, der ikke udmunder i det fri, skal overdækkes med loft mindst som BS-bygningsdel 60. Føres elevatorskakten op i tagetage, skal skaktens vægge slutte tæt til tagfladen, og denne skal udføres med beklædning på undersiden mindst som klasse 1 beklædning.

Elevatorskakter skal ventileres i overensstemmelse med bestemmelserne i 11.2.2., stk. 4.

Dør mellem elevatorskakt og andre rum skal udføres mindst som BD-dør 30. Elevatordøre i fælles forrum, jfr. 6.9.4., stk. 4, skal dog udføres mindst som BD-dør 60. Adgang fra elevator til kælder skal ske gennem et forrum med døre mindst som BD-dør 30.

Rum for drivmaskineri, apparater og tovskiver skal være adskilt fra andre rum med konstruktioner mindst som BS-bygningdel 60 med døre og lemme mindst som BD-dør 30. 12.5. Brandmæssige indstallationer 12.5.1 Almene krav De i kap. 6 foreskrevne installationer for stigrør, brandventilation samt nød- og panikbelysning skal udføres efter bestemmelserne i dette afsnit. 12.5.2 Stigrør til brandslukning

Stigrør skal udføres af 75 mm rør. De skal hagve tilslutning for brandvæsenets motorsprøjter ved terræn i der fri og skal for hver etage forsynes med afgreninger med afspærreventiler. Tilslutninger og afgreninger skal anbringes således, at brandslangerne bekvemt kan tilsluttes.

Tilslutninger og afgreninger skal forsynes med storzkoblinger, B-koblinger ved tilslutningen og C-kobling ved samtlige afgreninger. Alle koblinger skal have dæksleri kæde. Storzkoblinger skal udføres som angivet i DS 752 om A-, B-, og C-fastkoblinger uden gummipakninger, og dækslerne skal udføres som angivet i DS 757 om A-, B- og C-slutdæksler med gummipakninger. I alla dæksler skal der være en 2 mm gennemboring.

Stigrør, herunder afgreninger på etagerne, skal kunne tømmes for vand ved aftapning gennem B-koblingen eller en bundtapningsventil. Fra bundaftapningen skal der føre en fast rørledning til gulvafløb eller lign.

Ved B-koblingen skal der anbringes et tydeligt skilt med påskrift »Stigrør«. Skiltet skal udføres i overensstemmelse med DS 734 om sikkerhedsskilte med mindst 25 mm høje bogstaver. 12.5.3 Brandventilation

Brandventilationsåbninger skal fordeles jævnt over hele tagfladen. I tagflader med hældning på mere end 1:10 skal åbningerne placeres så højt som muligt i den øverste halvdel af tagfladen.

Brandventilationens effektivitet må ikke reduceres af nedhængte lofter el. lign., herunder foranstaltninger med støjdæmpende formål og foranstaltninger til forebyggelse af kondensdannelse.

Brandventilationsåbninger skal udføres som: a. tagelementer med kort kollapstid, eller b. lemme eller ovenlys, der åbner automatisk enkeltvis ved påvirkning af smelteled (ca. 70 grader C - dog ca. 90 graderC, hvis brandsektionen er forsynet med automatisk sprinkleranlæg), eller c. lemme eller ovenlys, der åbner automatisk enkeltvis eller gruppevis ved påvirkning af røgdetektorer og/eller termodetektorer. Detektorer med tilhørende kontroludstyr skal være godkendt af Dansk Forening for Skadesforsikring.

Brandventilation, der er baseret på åbning af lemme eller ovenlus, skal udføres på en sådan måde, at lemme eller ovenlys åbner 180 grader, eller at nabolemme eller -ovenlys ikke har samme åbneretninger.

Ved automatisk gruppevis åbning af lemme eller ovenlys skal de til gruppen hørende ovenlys eller lemme være anbragt i samme brandgardinafsnit.

Brandsektioner, der forsynes med brandventilation i taget, skal forsynes med brandgardiner, når bruttoetagearealet er over 2000 kvadratmeter. Brandgardinerne skal opsættes således, at de opdeler den øverste del af brandsektionen (ca. 1/3 af rumhøjden) i afsnit, der højst er 2000 kvadratmeter. Brandgardiner skal udføres af ubrændbart materiale og skal slutte tæt til tagundersiden. Det frie åbningsareal skal beregnes for hvert brandgardinafsnit for sig. 12.5.4 Nødbelysning og panikbelysning

Nødbelysning i flugtveje skal udføres med UD-lamper eller belyste skilte efter DS 734 om sikkerhedsskilte med en skrifthøjde på mindst 100 mm over eller umiddelbart ved udgangsdøre, suppleret i fornødent omfang med belyste skilte med retningsangivelse, således at der fra et vilkårligt punkt i flugtvejen kan iagttages henvisning til en udgang. Belysningen skal kunne opretholdes i mindst 30 minutter efter en strømafbrydelse.

Panikbelysningen skal give en belysning på mindst 1 lux på gulvarealer i flugtveje og flugtvejsarealer i der fri. Belysningen skal træde i funktion umiddelbart efter strømafbrydelse og skal kunne opretholdes i mindst 30 minutter.

Installationer for nødbelysning og panikbelysning skal udføres efter stærkstrømsreglementets bestemmelser. 12.6 Antenner

Antenner skal fastgøres forsvarligt og på en sådan måde, at de ikke kan beskadige de bygningsdele, som de opsættes på.

For opsætning af typegodkendte tagantenner samt for opsætning af tagantenner på eenfamiliehuse henvises til 13.1. 12.7 Telefonkabler I beboelsesbygninger med 2 eller flere selvstændige beboelseslag skal der udføres de for installation af telefon nødvendige bygningsmæssige foranstaltninger i overensstemmelse med de af telefontilsynet udgivne regler herom. Det samme gælder i andre bygninger med mere end een etage, hvor telfon kan forventes installeret. 12.8 Brevkasser Om opstilling og indretning af husbrevkasseanlæg og om opsætning af brevkasser henvises til de af generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet udgivne bestemmelser. Kapitel 13. Begrænsninger i byggelovens og reglementets anvendelse I medfør af byggelovens §§ 3 og 16, stk. 4, fastsættes nedenstående særlige bestemmelser for de i dette kapitel nævnte arter af bebyggelse. Opmærksomheden henledes på, at der er tre forskellige former for begrænsninger i dette kapitel: a. Det kan være fastsat, at hverken byggeloven eller bygningsreglementet finder anvendelse. I disse tilfælde er byggeriet heller ikke undergivet byggesagsbehandling. b. Byggeriet kan være undtaget fra visse af bygningsreglementets krav. I disse tilfælde gælder byggelovens regler, f.eks. reglerne om vedligeholdelse, påbud, lovliggørelse og straf, medmindre andet er nævnt i bestemmelserne. c. Byggeriet kan være undtaget helt eller delvis fra byggesagsbehandling. Dette medfører ikke undtagelse fra byggelovens eller bygningsreglementets bestemmelser i øvrigt, medmindre dette er anført i de enkelte bestemmelser. 13.1 Vej- og jernbanebroer, vej- og stitunneler og elmaster

Byggelov og bygningsreglement finder ikke anvendelse på følgende: a. vej- og jernbanebroer, der tjener rent trafikale formål, og som udføres af eller godkendes af vej- eller jernbanemyndigheder, b. vej- og stitunneler, der tjener rent trafikale formål, og som udføres af eller godkendes af vejmyndigheder, c. master til elforsyningsanlæg, almindelige master til elinstallationer, herunder vejbelysningsanlæg, og master til offentlige elektriske baners køreledningsanlæg.

De i stk. 1 nævnte bebyggelser og anlæg kan udføres, tages i brug og nedrives uden tilladelse efter byggelov og bygningsreglement. 13.2 Mindre bygninger for el, gas, vand. telefon og offentlige trafikanlæg

Byggelov og bygningsreglementet finder ikke anvendelse på: a. gadetelefonskabe, b. læskærme ved busstoppesteder og lign.

Byggelov og bygningsreglement finder ikke anvendelse på følgende bygninger, såfremt det bebyggede areal ikke overstiger 30 kvadratmeter, og såfremt højden ikke overstiger 3 m: a. transformerstationer og kabelskabe for fremføring af elektricitet, b. måle- og trykregulkatorstationer for fremføring af gas, c. pumbestationer og trykforøgeranlæg for vand- og afløbssystemer.

Byggelov og bygningsreglement finder ikke anvendelse på transformerstationer, der udføres som ståltårne med et grundareal på indtil 7,5 kvadratmeter og en højde af indtil 8 m.

De i stk. 1-3 nævnte bygninger kan udføres, tages i brug og nedrives uden tilladelse efter byggelov og bygningsreglement. 13.3 Tagantenner

Bygningsreglementet finder ikke anvendelse på nedennævnte tagantenner: a. tagantenner, som er typegodkendt af Dansk Institut for Prøvning og Justering, b. tagantenner, som opsættes på eenfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.), og hvis øverste punkt ikke er mere end 5,5 m over tagfladen.

De i stk. 1 nævnte tagantenner kan udføres, tages i brug og nedrives uden tilladelse efter byggeloven og bygningsreglementet. 13.4 Små bygninger mv

Bygningsreglementet finder ikke anvendelse på nedennævnte bebyggelser: a. højst to småbygninger med en grundflade hver på indtil 10 kvadratmeter, som opføres i tilknytning til beboelsesbygninger, og som ikke anvendes til beboelse eller erhverv. Sådanne småbygninger kan opføres i naboskel eller nærmere naboskel end 2,5 m, men afstanden til anden bebyggelse (herunder småbygninger) på samme grund skal være mindst 2,5 m. Højden må ikke overstige 2,4 m. På bygninger, der opføres i naboskel eller nærmere naboskel end 2,5m må højden dog ikke overstige er skråt højdegrænseplan gående fra 1,8 m i skel til 2,4 m i en afstand af 2,5 m fra skel. I sommerhusområde må sådanne bygninger ikke placeres nærmere naboskel end 2,5 m, b. hegnsmure i eller ved naboskel, såfremt hegnsmuren ikke er højere end 1,80 m, c. campinghytter, opstillet på campingpladser, der er tilladt i medfør af lov om sommerhuse og camping m.v.

De i stk. 1 nævnte bebyggelser kan udføres, tages i brug og nedrives uden tilladelse efter byggeloven og bygningsreglementet. 13.5 Åbne svømmebassiner

For åbne svømmebassiner, der hører til fritliggende eenfamiliehuse, gælder kun nedennævnte bestemmelser i reglementet: a. 2.1.2., stk. 7, om hegning af åbne svømmebassiner, b. 3.2.3. om bebyggelsens afstand til naboskel.

De i stk. 1 nævnte svømmebassiner kan opføres, tages i brug og fjernes uden tilladelse efter byggelov og bygningsreglement. 13.6 Fritstående havepejse

For fritstående havepejse gælder kun nedennævnte bestemmelser i reglementet: a. 3.2.3. om bebyggelsens afstand til naboskel, b. 10.4.3., stk. 4, om skorstensmundingens højde i forhold til bygninger med tag af strå eller andet let antændeligt materiale.

Fritstående havepejse kan opføres, tages i brug og nedrives uden tilladelse efter byggelov og bygningsreglement. 13.7 Kolonihavehuse

For kolonihavehuse, der opføres i områder, hvor der i en lokalplan eller byplanvedtægt er fastsat bestemmelser om områdets anvendelse til kolonihavehusenes størrelse og placering på grunden, gælder kun nedennævnte bestemmelser i reglementet: a. kap. 10 om ildsteder og skorstene, b. kap. 12.1., stk. 11, om afløb og afløbsinstallationer.

Bestemmelserne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, når de i stk. 1, 1. pkt. nævnte forhold er reguleret i en på ejendommen tinglyst deklaration, der er pålagt eller godkendt af en offentlig myndighed.

Kolonihavehuse, der er omfattet af bestemmelserne i stk. 1 og 2, kan opføres, tages i brug og nedrives uden tilladelse efter byggelov og bygningsreglement. 13.8 Mindre opvarmnings- og tankanlæg samt korntørringsanlæg

I eenfamiliehuse, herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign., kan, under forudsætning af at bestemmelserne i kap. 10 om ildsteder og skorstene iagttages, følgende foretages uden byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse: a. udskiftning af de i kap. 10.2.2. og 10.2.3. nævnte små ildsteder, b. udskiftning af lagertank for oliebrændere på små centralvarmekedler. (opmærksomheden henledes på anmeldelsespligten efter miljøministeriets bekendtgørelse nr. 386 af 21. august 1980 om kontrol med oplag af olie m.v.), c. udskiftning af oliebrændere.

F-gastanke på indtil 1000 kg (2.400 l beholderrumfang), hørende til stationære F-gasanlæg og F-gastankstationer, der er omfattet af de i henhold til brandlovgivningen udfærdigede bestemmelser om flaskegas (for tiden justitsministeriets bekendtgørelse nr. 520 af 17. oktober 1978 om flaskegas) kan opstilles uden byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse. Afstandsbestemmelserne i 3.2. skal overholdes.

Installation af oliebrændere med lagertank i eenfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) kan foretages uden byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse under forudsætning af, at der ikke foretages bygningsændringer, at fyrets maksimale brændstofforbrug ikke over 5 kg. pr. time, og at tanken placeres inde i bygningen og højst kan rumme 6000 l.

Installation af gasforbrugende apparater i eenfamiliehuse (herunder dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gruppehuse og lign.) kan foretages uden byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse, under forudsætning af, at der ikke foretages bygningsændringer. (opmærksomheden henledes på, at gasreglementets bestemmelser skal overholdes, herunder bestemmelsen om anmeldelse til gasleverandøren).

Af tørringsanlæg for korn, frø og grøntafgrøder, der installeres i overensstemmelse med bygningsreglementets bestemmelser og Dansk Brandværns-Komites brandtekniske vejledning nr. 8, kan følgende opstilles uden byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse: a. varmeluftsaggregater i eltørringsanlæg, varmtvandskalorifereanlæg og dampkalorifereanlæg, b. varmluftaggregater på indtil 140 kW i rørgaskalorifereanlæg og gasfyrede røggasanlæg, når aggregatet anbringes i det fri, c. tørrerier og tørreluftskanaler, etableret i bygning i forbindelse med de under litra a og b nævnte varmluftsaggregater, hvis der ikke ved etableringen foretages ændringer af bærende konstruktioner, d. tørrerier og tørreluftskanaler, opstillet i det fri i forbindelse med de under litra a og b nævnte varmluftaggregater. 13.9 Avls- og driftsbygninger For jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger gælder alene de i 13.9.1. - 13.9.4 angivne bestemmelser i bygningsreglementet. 13.9.1 Bygningshøjder og -afstande

Bebyggelsen skal overholde de højdebestemmelser, der er fastsat i § 43 i lov om kommuneplanlægning og de i medfør af § 43 fastsatte bestemmelser (det vandrette højdegrænseplan).

Bebyggelsen skal endvidere overholde de i 3.1. fastsatte højdegrænser i forhold til vej og naboskel (de skrå højdegrænseplaner). Kravet gælder dog ikke for siloer, der opføres som en del af en større bygning, og som har et tværsnit på højst 20 kvadratmeter.

Bebyggelsen skal overholde de i 3.2. fastsatte bestemmelser om bebyggelsesregulerende afstande til vej og naboskel. 13.9.2 Byggekonstruktioner

Bebyggelsen skal overholde bestemmelserne i 5.2.1., stk. 1-3 og 5.2.2. om udførelse og dimensionering af bygnings konstruktioner.

Kravet i stk. 1 kan normalt anses for opfyldt, når bebyggelsen opføres på grundlag af de af Statens Byggeforskningsinstitut og Landboorganisationernes Byggetjeneste udgivne »Landbrugets byggeblade« eller på grundlag af anvisninger godkendt af boligministeriet.

For væksthuse ved gartnerier gælder stk. 1 med den begrænsning, at kravene med hensyn til snebelastninger kan reduceres med 65%. Kravene kan normalt anses for opfyldt, når væksthusene opføres på grundlag af de af Dansk Erhvervsgartnerforening udarbejdede typetegninger for væksthuse.

Mindre tilbygninger på indtil 200 kvadratmeter etageareal til bestående avls- og driftsbygninger kan, uanset bestemmelserne i stk. 1, udføres i samme konstruktion som den bestående bygning. 13.9.3 Brandforhold

Bebyggelsen skal overholde de i 6.3. fastsatte brandmæssige afstandskrav, de i 6.4. fastsatte krav til brandvægge og de i 6.19. fastsatte brandmæssige krav til avls- og driftsbygninger. Kravene gælder dog ikke for væksthuse ved gartnerier.

For ildsteder og skorstene gælder bestemmelserne i kap. 10. Uanset bestemmelserne i 10.2.4., stk. 5, om store ildsteders opstilling i selvstændig brandcelle, kan ildsteder opstilles i væksthuse for gartnerier. 13.9.4 Afløbsforhold Afløb fra bygninger med dertil knyttede afløbsinstallationer skal udføres i overensstemmelse med DS 432, Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer. I øvrigt henvises til miljølovgivningen og de i medfør heraf udfærdigede forskrifter. 13.9.5 Byggesagsbehandling

De nedenfor angivne lempelser gælder for ejendomme, som er beliggende i landzone, jfr. lov om by- og landzoner. Lempelserne gælder kun for avls- og driftsbygninger ved land- og skovbrugsejendomme, der ikke kræver tilladelse efter lov om by- og landzoner. For garteneri gælder lempelser dog også for gartneri, der ikke har kunnet noteres som sådanne i matriklen. Udenfor landzone gælder bestemmelserne om byggesagsbehandling i byggeloven og bygningsreglementets kap. 1.

I stedet for ansøgning om byggetilladelse efter byggeloven og bygningsreglementets kap. 1 skal der foretages skriftlig anmeldelse til kommunalbestyrelsen om det arbejde, der agtes udført.

En anmeldelse skal indeholde følgende oplysninger: a. identifikation af ejendommen som anført 1.2., stk. 2 a, b. en tydelig angivelse af det arbejde, der agtes udført, c. for ændret benyttelse af bebyggelsen, oplysning om såvel den hidtidige som den påtænkte benyttelse.

En anmeldelse skal være ledsaget af følgende materiale: a. tegning i 3 eksemplarer, der viser byggegrunden og beliggenheden af de derpå værende og/eller projekterede bygninger, samt når det skønnes af betydning for sagens behandling, beliggenheden af bebyggelsen på tilstødende eller omliggende grunde, b. tegning i 3 eksemplarer med indskrevne mål i målestok mindst 1:200 udvisende plan og snit i det omfang, som er fornødent til at bedømme byggearbejdets lovlighed, og med angivelse af, hvilke materialer der agtes anvendt til ydervægge og tagdækning, c. tegning i 3 eksemplarer, udvisende eventuelle eksisterende og/eller projekterede afløbsledninger og disses tilslutning til bebyggelsen, d. for bebyggelse ved gartnerier, der ikke er noteret som sådanne i matriklen, skal endvidere vedlægges tilladelse efter lov om by- og landzoner.

Har kommunalbestyrelsen ikke inden 4 uger fra anmeldelsen gjort indsigelse, kan arbejdet bringe til udførelse. Såfremt byggearbejdet kræver dispensation fra byggeforskrifterne, skal der i anmeldelsen udtrykkeligt ansøges herom, og arbejdet må, uanset bestemmelsen i 1. pkt., ikke påbegyndes, førend dispensationen er meddelt.

Det færdige byggearbejde kan tages i brug uden tilladelse til ibrugtagning. Bestemmelserne i 1.7. om nedrivningstilladelse gælder ikke.

For kommunalbestyrelsens behandling af anmeldelsen betales ikke gebyr efter 1.9.

Med bøde straffes den, der påbegynder et byggearbejde i strid med bestemmelserne i dette afsnit. 13.10 Sommerhusbebyggelse i sommerhusområder

Sommerhusområder er områder, som i en bygningsvedtægt eller en byplanvedtægt eller en lokalplan er udlagt til sommerhusbebyggelse og områder, som i en lokalplan overføres til sommerhusområde, jfr. § 2, stk. 3, i lov om by- og landzoner. Sommerhusbebyggelse er bebyggelse, der alene må anvendes til beboelse (natophold) i tidsrummet 1. april - 30. september og uden for dette tidsrum til kortvarige ferieophold, week-ends og lignende. For sommerhusbebyggelse i sommerhusområder gælder følgende bestemmelser i reglementet: a. kap. 2 om grundes udnyttelse til bebyggelse, b. kap. 3 om bebyggelsens højde- og afstandsforhold, med de særlige i 3.2. angivne afstandsforhold for bebyggelse i sommerhusområder, c. kap. 5.2.3. om formaldehydafgivelse fra materialer, d. kap. 6.3. om brandmæssige afstandsforhold, e. beboelsesrum og køkkener skal forsynes med dør til det fri eller med redningsåbning udført som angivet i 6.6.1. Redningsåbning kan udelades, når rummet har direkte adgang til mindst 2 rum, som er forsynet med redningsåbninger, og som ikke er i forbindelse med hinanden, f. vægge og lofter skal udføres med overflader mindst som klasse 2 beklædning, g. for sommerhuse med udnyttelig tagetage kan kommunalbestyrelsen stille særlige krav i brandmæssig henseende til konstruktioner og adgangsforhold, h. sommerhuse kan udføres med tag af strå eller andet let antændeligt materiale, når afstandskravene i 6.3., stk. 6 og 8 overholdes. Væg- og loftskonstruktioner i beboelsesrum i tagetager skal udføres mindst som BD-bygningsdel 30. Over døre og andre redningsåbninger skal stråtage syes med galvaniseret tråd eller på anden måde sikres mod nedskridning ved brand, i. kap. 10 om ildsteder og skorstene, j. rum, hvori der anbringes iltforbrugende ildsted til opvarmning, skal være forsynet med dør eller oplukkeligt vindue til det fri og have et rumfang på mindst 15 kubikmeter, k. køkkener med et rumfang under 10 kubikmeter, hvori der anbringes iltforbrugende ildsted til køkkenbrug, skal af hensyn til tilførsel af frisk luft være forsynet med oplukkeligt vindue og aftræk til det fri. Om gasforbrugende apparater med tilhørende aftræk henvises til gasreglementet, l. afløb fra bygninger med dertil knyttede afløbsinstallationer skal udføres i overstemmelse med DS 432, Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer. Installationerne skal i øvrigt udføres således, at rotter hindres i herfra at trænge ind i eller under bygningen, m. installationer for vand skal udføres i overensstemmelse med DS 439, Dansk Ingeniørforenings norm for vandinstallationer, n. om opstilling af brevkasseanlæg og brevkasser henvises til de af generaldirektoratet for post- og telegrafvæsenet udgivne bestemmelser.

Byggelovens og bygningsreglementets bestemmelser om byggetilladelse og ibrugtagningstilladelse er gældende for de i stk. 1 nævnte sommerhusbebyggelser. Byggelovens og bygningsreglementets bestemmelser om nedrivningstilladelse finder ikke anvendelse på disse bebyggelser. Bilag 1a. Bekendtgørelse af byggelov Boligministeriets lovbekendtgørelse nr. 152 af 15. april 1982 Bekendtgørelse af Byggelov Herved bekendtgøres Byggelov, jfr. lovbekendtgørelse nr. 530 af 25. oktober 1976 med de ændringer, der følger af lov nr. 278 af 8. juni 1977, lov nr. 610 af 14. december 1977, lov nr. 205 af 23. maj 1979 og lov nr. 66 af 10. marts 1982. Kap. 1 Lovens formål og anvendelsesområde

Følgende beføjelser i henhold til byggeloven udøves af byggestyrelsen:

1. Udfærdigelse af bygningsreglement i henhold til lovens § 5 med regler om de i lovens §§ 6-13 omhandlede forhold samt om forhold, som loven i øvrigt indeholder hjemmel til.

1. Pålæg i henhold til lovens § 18, stk. 3 om, at kommunalbestyrelsen skal foretage eftersyn af nærmere bestemte bebyggelser og meddele ejeren påbud efter lovens § 18, stk. 2.

1. Fastsættelse af nærmere regler i henhold til lovens § 20 for politiets bistand til kommunalbestyrelsen efter forhandling med justitsministeren.

1. Udfærdigelse i henhold til lovens § 21, stk. 2, af bestemmelser om kommunalbestyrelsernes samarbejde med andre myndigheder om administration af bestemmelser, der regulerer bebyggelse.

1. Fastsættelse i henhold til lovens § 22, stk. 4, af bestemmelser om kommunalbestyrelsens udøvelse af dispensationsmyndigheden og bestemmelse om, at dispensationer fra nærmere angivne bestemmelser kun kan meddeles af amtsrådet, i København og Frederiksberg kommuner af byggestyrelsen.

1. Fastsættelse i henhold til lovens § 22, stk. 5, af bestemmelser for kommunalbestyrelsens adgang til at gøre fravigelse fra bestemmelser om tilvejebringelse af parkeringsarealer på egen grund betinget af at der sker indbetaling til en kommunal parkeringsfond.

1. Afgørelse i henhold til lovens § 23, stk. 1, af indbragt klage over afgørelser truffet af kommunalbestyrelsen i Københavns og Frederiksbergs kommuner.

8 Afgørelse i henhold til lovens § 23, stk. 2, af indbragt klage over amtsrådsafgørelser.

1. Fastsættelse i henhold til lovens § 28, stk. 1, af nærmere regler for gebyrer for kommunalbestyrelsernes behandling af ansøgninger.

1. Behandling af sager om godkendelse af materialer, konstruktioner og udførelsesmåder i henhold til bygningsreglementet, herunder fastsættelse i henhold til lovens § 28, stk. 2 af gebyrer for godkendelser.

1. Fastsættelse i henhold til lovens § 31 A af regler om kontrolmåling, justering og rensning af varme og ventilationsanlæg, herunder regler om gebyrer. Reglerne finder anvendelse på såvel nye som bestående anlæg.

Boligministeriets bekendtgørelse nr. 148 af 15. april 1982

I bekendtgørelse nr. 461 af 5. november 1980, som ændret ved bekendtgørelse nr. 302 af 10. juni 1981, om henlæggelse af opgaver og beføjelser til byggestyrelsen foretages følgende ændringer:

§ 17 affattes således:

»De af byggestyrelsen i medfør af § 11, nr. 7 og nr. 8 trufne afgørelser kan ikke indbringes for boligministeren.

Boligministeren kan bestemme, at en afgørelse, der i henhold til bekendtgørelsens §§ 6-16 a henhører under byggestyrelsen, træffes af ham.

Ministeren kan give direktøren instruktioner vedrørende udøvelsen af de beføjelser, der er henlagt til byggestyrelsen.«

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. maj 1982.

Klager, jfr. § 11 nr. 7 og 8, som afgøres af byggestyrelsen inden 1. maj 1982, vil blive færdigbehandlet efter de hidtil gældende regler.

Bilag 2. Fortegnelse over anden lovgivning til brug ved kommunernes byggesagsbehandling

A. Lovfortegnelse i tilknytning til reglementets kap. 1.3., stk. 1 og 3

Nedenfor under 1 og 2 er anført en række bestemmelser i love, som hører under kommunalbestyrelsens administration, og som alt efter den enkelte byggesags karakter kan være af betydning for kommunalbestyrelsens stilling til, om det ansøgte kan tillades. Kommunalbestyrelsen skal under byggesagens behandling påse, om det ansøgte kan godkendes efter de bestemmelser, som er anført under 1.

Endvidere skal kommunalbestyrelsen under byggesagens behandling gennemgå de bestemmelser, som er anført under 2, for at konstatere, om kommunalbestyrelsen ønsker at benytte sine beføjelser efter disse bestemmelser til at forhindre det ansøgte, uanset om dette i øvrigt måtte være lovligt.

Endvidere er under 3 til orientering anført visse lovbestemmelser, som efter deres eget indhold pålægger kommunalbestyrelsen at undlade at udstede byggetilladelse eller tilladelse til ibrugtagning, uanset om kommunalbestyrelsen administrere bestemmelserne.

1. Bestemmelser under kommunalbestyrelsens administration, som skal gennemgås for at konstatere, om det ansøgte kan godkendes efter bestemmelserne:

a. Lov om kommuneplanlægning, nr. 287 af 26. juni 1975, som ændret ved lov nr. 259 af 8. juni 1979,

§ 13 (jfr. § 16, stk. 2, og § 17) om kommunalbestyrelsens pligt til at virke for kommuneplanens gennemførelse, ( 5)

§ 16, stk. 3, om lokalplanpligt,

§ 22 om virkningerne af et offentliggjort lokalplanforslag,

§ 31 om lokalplaners retsvirkninger,

§ 36 om servitutbestemmelser, hvorom der kan optages bestemmelser i lokalplan,

§ 42 om maksimal bebyggelsesprocent (se dog § 39),

§ 43 om maksimal bygningshøjde og etageantal (se dog § 39),

§ 59 om bebyggelsens overensstemmelse med planer m.v. opretholdt efter den hidtidige bygge- og byplanlovgivning,

b. Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975 (hvor kommunalbestyrelsen er vejbestyrelse):

§ 37, stk. 5 om kommunalbestyreæsens pligt til at påse, at der ikke udstedes byggetilladelse i strid med §§ 34 og 35 (byggeliniepålæg),

§ 39 om, at reglerne om hjørneafskæring er fulgt,

§ 82 om kommunalbestyrelsens pligt til at påse iagttagelsen af reglerne i lovens kap. 6, herunder

§ 70 (etablering af nye overkørsler),

§ 71 (ændret brug af bestående overkørsler),

§ 72 (adgangsbegrænsning),

§ 101 om tilladelse til opgravning m.v. af vejareal (efter forhandling med politiet, jfr. § 105),

§ 102 om tilladelse til særlig råden over vejareal, f.eks. til affald, materiel, skure, skurvogne etc. (jfr. § 105),

§ 103 om tilladelse til bygningsfremspring (jfr. § 105),

§ 104 om tilladelse til oprettelse eller udvidelse af tankanlæg (jfr. § 105),

§ 106 om tilladelse til ledningsarbejder i eller over offentlige veje.

c. Privatvejsloven, lovbekendtgørelse nr. 587 af 20. november 1975:

Uden for byer og bymæssig bebyggelse (lovens afsnit II):

§ 14 om godkendelse af vejudlæg, ibrugtagning m.v. af private fællesveje på landet.

I byer og bymæssig bebyggelse (lovens afsnit III):

§ 36 om kommunalbestyrelsens forpligtelser i almindelighed til at påse privatvejslovens overholdelse inden meddelelse af byggetilladelse,

§ 24 om godkendelse af vejudlæg,

§ 28 om hjørneafskæring,

§ 30, stk. 2, om muligheden for at træffe bestemmelse om byggelinier,

§ 32 om forbud mod bebyggelse i strid med fremlagt projekt til privat fællesvej, jfr. § 35,

§ 41 om ibrugtagning af privat fællesvej,

§ 46 om bl.a. bygningsfremspring og tankanlæg,

§ 48 om overkørsler og overgange,

§ 49 om særråden over vejareal,

§ 50 om ledningsplacering i private fællesveje.

d. Lov om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, jfr. lovbekendtgørelse nr. 536 af 3. november 1981:

§ 22 om kommunalbestyrelsens tilsyn med lovens gennemførelse, jfr. især kap. 2 om sikringsrum og kap. 4 om murgennembrydning, sammenholdt med cirkulære nr. 106 af 16. april 1962 om bygningsmæssige civilforsvarsforanstaltninger, bekendtgørelse nr. 135 af 21. april 1975 om udførelse af sikringsrum som ændret ved bekendtgørelse nr. 170 af 11. april 1978 og bekendtgørelse nr. 139 af 16. april 1962 om murgennembrydninger.

e. Lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lovbekendtgørelse nr. 514 af 25. november 1980:

§ 46 og § 52 om kommunalbestyrelsens samtykke til sammenlægning og nedlæggelse af beboelseslejligheder m.v.

f. Lov om sanering, lovbekendtgørelse nr. 89 af 24. februar 1981:

§ 13 om godkendte saneringsplaners bindende virkning.

§ 16, stk. 4, om, at arealer, som er overtaget af kommunalbestyrelsen med henblik på sanering, ikke må bebygges, før saneringsplan er godkendt.

g. Lov om vandforsyning mv, nr. 299 af 8. juni 1978:

§ 19 om tilladelse til indvinding af grundvand,

§ 21 om etablering, udbedring eller ændring af vandinvindingsanlæg,

§ 26 om bortledning af grundvand eller sænkning af grundvansstanden ved bygge- og anlægsarbejder mv.

h. Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 345 af 25, juni 1981 med senere ændringer:

§ 4 om hygiejniske bestemmelser, jfr. kap. 2,3,5 og 9 i kekendtgørelse nr. 170 af 29. marts 1974 af reglement om miljøbeskyttelse,

§ 11 om beskyttelse af grundvandet, jfr. § 2 i bekendtgørelse nr. 173 af 29. marts 1974 om etablering af nedgravede samletanke for husspildevand, §§ 4, 8, og 18 i bekendtgørelse nr. 139 af 15. april 1980 om afledning af spildevand til jorden, §§ 5-8 i bekendtgørelse nr. 386 af 21. august 1980 om kontrol med oplag af olie m.v., og § 2 i bekendtgørelse nr. 522 af 2. december 1980 om etablering af jordvarmeanlæg.

§ 18 om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet, jfr. § 3, stk. 2 i bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts 1974 om behandlingaf sager om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet,

§ 39 godkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v., jfv. § 4, stk. 2 og 3 og § 6 i bekendtgørelse nr. 176 af 29. marts 1974 om godkendelse af særligt forurenende virksomheder m.v., og bekendtgørelse nr. 290 af 28. juni 1978 om ændring af liste over virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kap. 5.

i. Lov om gasinstallationer og installationer i forbindelse med vand- og afløbsledninger, nr. 250 af 8. juni 1978:

§ 2 om at arbejde ved gas-. vand- og afløbsinstallationer samt kloakledninger skal udføres af autoriserede mestre, jfr. ministeriet for offentlige arbejders bekendtgørelse nr. 156 af 10. april 1979 om autorisationer for gas-, vand- og sanitetsmestre og kloakmestre, nr. 249 af 23. maj 1979 om gas-, vand- og sanitetsmestetvirksomhed og nr. 250 af 23. maj 1979 om kloakmestervirksomhed,

§ 8 om kommunalbestyrelsens pligt til at påse, at autorisationskravet er opfyldt, samt til at indberette overtrædelser til Danmarks Gasmateriel Prøvning.

j. Lov om varmeforsyning, nr. 258 af 8. juni 1979:

§ 18 om tilslutning til kollektiv varmeforsyningsanlæg,

§ 21 om forbud mod nærmere angivne opvarmningssystemer.

k. Lov om byfornyelse og boligforbedring, nr. 300 af 9. juni 1982:

§ 12, stk. 1, om byfornyelsesbeslutningers bindende virkning,

§ 28 om gennemførelsesprojekters bindende virkning.

1. Bestemmelser under kommunalbestyrelsens administration, som skal gennemgås for at konstatere, om kommunalbestyrelsen ønsker at benytte sine beføjelser efter bestemmelserne til at forhindre et i øvrigt lovligt projekt:

a. Lov om kommuneplanlægning, nr. 287 af 26. juni 1975, som ændret ved lov nr. 259 af 8. juni 1979,

§ 17 om nedlæggelse af forbud,

§ 37 om håndhævelse af private servitutter,

§ 44 om bebyggelsens ydre udformning,

§ 45 om forbud mod miljøforringende bebyggelse m.v.

b. Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975 (hvor kommunalbestyrelsen er vejbestyrelse):

§ 36, stk. 2, hvorefter kommunalbestyrelsen må tage stilling til, om den som vejbestyrelse ønsker at tage skridt til nedlæggelse af forbud mod bebyggelse, jfr. § 34, stk. 3.

c. Lov om sanering, lovbekendtgørelse nr. 89 af 24. februar 1981:

§ 17 om nedlæggelse af forbud mod foranstaltninger i strid med vedtagne eller under udarbejdelse værende saneringsplaner.

d. Lov om byfornyelse og boligforbedring, nr. 300 af 9. juni 1982:

§ 12, stk. 3, om nedlæggelse af forbud mod, at der retligt eller faktisk etableres forhold, som kan hindres ved en byfornyelses beslutning,

§ 75 (hvor boligtilsyn udøves af kommunalbestyrelsen) om forbedring af ejendomme, der er gjort til genstand for forbud mod beboelse eller ophold.

1. Til orientering anføres lovbestemmelser, som efter deres eget indhold pålægger kommunalbestyrelsen at undlade at udstede byggetilladelse til ibrugtagning, uanset om kommunalbestyrelsen administrerer bestemmelserne (ikke udtømmende fortegnelse): ( 6)

a. Lov om by- og landzoner, lovbekendtgørelse nr. 300 af 23. juni 1980,

§ 11, stk. 5, jfr. §§ 7-8 om opførelse eller ibrugtagen af anden bebyggelse end den, der er erhvervsmæssig nødvendig for landbrug m.v. Byggetilladelse må ikke meddeles, så længe amtsrådets (Hovedstadsrådet) henholdsvis kommunalbestyrelsens tilladelse ikke kan udnyttes.

b. Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975 (hvor kommunalbestyrelsen ikke er vejbestyrelse): ( 7)

§ 36, stk. 2, om kommunalbestyrelsens pligt til at indberette til vejbestyrelsen med henblik på muligheden for at nedlægge forbud mod bebyggelse etc,

§ 37, stk. 5, om kommunalbestyrelsens pligt til ikke at udstede byggetilladelser i strid med §§ 34 og 35 (byggelinier),

§ 39 om hjørneafskæring,

§ 82 om kommunalbestyrelsens pligt til at påse, at reglerne i lovens kap. 6 er iagttaget, jfr. § 70 (etablering af nye overkørsler), § 71 (ændret brug af bestående overkørsler) og § 72 (adgangsbegrænsning).

c Lov om naturfredning, lovbekendtgørelse nr. 453 af 1. september 1978:

§ 64 b om at byggetilladelse efter byggeloven ikke må meddeles til byggearbejder, der nødvendiggør en tilladelse eller dispensation i henhold til naturfredningsloven, eller de i medfør af loven udfærdigede forskrifter eller fredningsbestemmelser o.lign., før tilladelse m.v. er givet, og klagefristen er udløbet, uden af klage er iværksat, jfr.:

§ 11 om forbud, der er nedlagt for at hindre, at der etableres forhold som strider mod en påtænkt fredning.

§ 16 om virkning af bekendtgjort fredningssag,

§ 22 om fredningsservitutter,

§ 42 om placering og udformning af visse kategorier af offentlige anlæg, jfr. bekendtgørelse nr. 612 af 1. december 1978 om godkendelse af anlæg af offentlige veje uden for byer og bymæssig bebyggelser og bekendtgørelse nr. 613 af 1. december 1978 om godkendelse af elanlæg uden for byer og bymæssig bebyggelse,

§ 43, stk. 1, om godkendelse af anlæg, der berører vådområder, jfr. bekendtgørelse nr. 614 af 1. december 1978 om godkendelse m.v. efter naturfredningsloven, §§ 43 og 45 af anlæg i forbindelse med visse vådområder (vandløb, søer og moser),

§ 46 om strandbeskyttelseszonen (100 m),

§ 47 om opførelse af bebyggelse m.v. inden for skovbyggelinien (300 m) og vejbyggelinien (150 m),

§ 48 om beskyttelsen af jordfaste fortidsminder (gravhøje m.v.),

§ 53 om beskyttelseszonen omkring jordfaste fortidsminder (100 m),

§ 57 om anbringelse af reklamer uden for byer og bymæssig bebyggelse.

d. Lov om bygningsfredning, lovbekendtgørelse nr. 213 af 23. maj 1979 (sammenholdt med fredningsstyrelsens cirkulæreskrivelse af 11. december 1979 om bygningsfredningslovens bestemmelser om tilladelse til bygningsarbejder og til nedrivning vedrørende fredede bygninger),

§ 30 om byggetilladelse efter byggeloven ikke må meddeles til byggearbejder, der nødvendiggør en tilladelse i henhold til bygningsfredningsloven eller særlige bevaringsbestemmelser og lignende, før tilladelse er givet jfr.:

§ 6, stk. 3 om, at der efter underretning om en påtænkt fredning ikke må foretages noget, der strider mod den påtænkte fredning,

§ 9 om pligt til at holde fredede bygninger i forsvarlig stand,

§ 10 om indhentning af tilladelse fra fredningsstyrelsen til bygningsarbejder, der går ud over almindelig vedligeholdelse, og om en tre måneders tidsfrist for fredningsstyrelsens behandling af ansøgning om tilladelse til bygningsarbejder,

§ 11 om indhentning af tilladelse fra fredningsstyrelsen til nedrivning af en fredet bygning,

§ 14 om brandskade på en fredet bygning.

e. Skattekontrolloven, lovbekendtgørelse nr. 570 af 3. dec. 1981:

§ 7 A om ibrugtagningstilladelse, der i visse situationer ikke må udstedes, forinden kommunalbestyrelsen har modtaget oplysning om byggeudgifter og disses fordeling på håndværkere m.fl.

B. Lovfortegnelse i tilknytning til reglementets kap. 1.3., stk. 2

Nedenfor under 1 og 2 er anført en række bestemmelser i love, som hører under administration af andre myndigheder end kommunalbestyrelsen, og som alt efter den enkelte byggesags karakter kan være af betydning for, om det ansøgte kan gennemføres. Såfremt kommunalbestyrelsen under byggesagens behandling bliver opmærksom på, at det ansøgte ikke kan godkendes efter de bestemmelser, som er anført under 1 eller bliver opmærksom på, at vedkommende myndighed har beføjelser efter de bestemmelser, som er anført under 2, til at forhindre et i øvrigt lovligt projekt, kan kommunalbestyrelsen sætte byggesagens behendling i bero på vedkommende anden myndigheds afgørelse efter de pågældende bestemmelser.

1. Bestemmelser, som er under administration af andre myndigheder end kommunalbestyrelsen bør være opmærksom på med henblik på at konstatere, om det ansøgte kan godkendes efter de gældende bestemmelser:

a. Lov om arbejdsmiljø, nr. 681 af 23. december 1975:

§§ 42-44 om arbejdsstedets indretning og de i medfør heraf udstedte bekendtgørelser. Der henvises til publikation nr. 25 af 1969. »Projektering af erhvervsbyggeri. Vejledning om arbejdstilsynets regler og praksis.«

b. Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975 (hvor kommunalbestyrelsen ikke er vejbestyrelse):

§ 37, stk. 5, om kommunalbestyrelsens pligt til at påse, at der ikke udstedes byggetilladelse i strid med §§ 34 og 35 (byggeliniepålæg),

§ 39 om, at reglerne om hjørneafskæring er fulgt,

§ 82 om kommunalbestyrelsens pligt til at påse iagttagelsen af reglerne i lovens kap. 6, herunder

§ 70 (etablering af nye overkørsler),

§ 71 (ændret brug af bestående overkørsler),

§ 72 (adgangsbegrænsning),

§ 101 om sikring af vejareal ved byggearbejder,

§ 102 om særlig råden over vejareal (affald, materiel, skure, skurvogne etc.), jfr. § 105,

§ 103 om bygningsfremspring, jfr. § 105,

§ 104 om tankanlæg, jfr. § 105,

§ 106 om ledningsarbejder i eller over offentlige veje.

c. Brandloven, lovbekendtgørelse nr. 469 af 24. september 1969 med senere ændringer (administreres af brandkommission eller politimester):

§ 27 om oprettelse af virksomheder, hvori fremstilles, behandles eller anvendes eksplosive, let antændelige brændbare væsker luftarter eller stoffer,

§ 40 i medfør af hvilken, der er udsendt bekendtgørelser og tekniske forskrifter angående

• brandfarlige væsker, herunder sprøjtemalingog lakering,

• F-gas,

• oplag af beholdere med komprimerede, fordråbede eller under tryk opløste gasser (bortset fra F-gas),

• træbearbejdning og træoplag,

• plastforarbejdning og plastoplag,

• korn- og foderstofvirksomheder, samt

• andre brandfarlige virksomheder og oplag (bortset fra oplag i butikker) omhandlende papirvarer, tekstiler, tæpper, gummi, tobak, mel, sukker, stearinlys, tovværk, tagpap, asfalt, tjære, halm, kul og koks.

d. Lov om skove, lovbekendtgørelse nr. 231 af 4. maj 1979:

§§ 5-7 om opførelse i fredskov eller på fredskovpligtig grund af anden bebyggelse end den, der er påkrævet for skovens drift,

§ 11 om træfældning, også i ikke-fredskov, såfremt skoven er erhvervet ved køb inden for de sidste 10 år. Bestemmelsen er til hinder for anden bebyggelse end den, der er påkrævet for skovens drift.

e. Lov om sommerhuse og campering mv. lovbekendtgørelse nr. 495 af 19. september 1975 med senere ændringer:

§ 7 om opførelse af mere end een beboelsesbygning på en ejendom i sommerhusområder,

§ 20 om tilladelse til vandinvinding, der ikke omfattes af § 19,

§ 21 om etablering, udredning eller ændring af vandinvindingsanlæg,

§ 25 om indvinding af vand til drikkevandsforsyning gennem asfaltering af havvand, jfr. bekendtgørelse nr. 138 af 11. april 1980 om henlæggelse af opgaver og beføjelser efter vandforsyningsloven til miljøstyrelsen, § 1, nr. 6.

g. Lov om sandflugtens bekæmpelse, lovbekendtgørelse nr. 168 af 28. april 1982:

§ 5 om opførelse af bebyggelse på klitfredede arealer.

h, Lov om miljøbeskyttelse, lovbekendtgørelse nr. 345 af 25. juni 1981 med senere ændringer:

§ 11 om beskyttelse af grundvandet, §§ 5-7 og 10 i bekendtgørelse nr. 139 af 15. april 1980 om afledning af spildevand til jorden, § 9 i bekendtgørelse nr. 386 af 21. august 1980 om kontrol med oplag af olie m.v., og § 2 i bekendtgørelse nr. 522 af 2. december 1980 om etablering af jordvarmeanlæg,

§ 18 om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet, jfr. § 3, stk. 1 og § 5 i bekendtgørelse nr. 174 af 29. marts 1974 om behendling af sager om tilførsel af spildevand til vandløb, søer eller havet,

§ 39 om godkendelse af særlig forurenende virksomheder m.v., jfr. § 4, stk. 2 og 3 og § 6 i bekendtgørelse nr. 176 af 29. marts 1974 om godkendelse af sælrligt forurenende virksomheder m.v., og bekendtgørelse nr. 290 af 28. juni 1078 om ændring af liste over virksomheder, anlæg og indretninger, som er omfattet af miljøbeskyttelseslovens kap. 5.

i. Lov om foranstaltninger mod brandfare ved jernbanedrift, nr. 116 af 11. marts 1921:

§ 1 om opførelse af bygninger med stråtag m.v. i nærheden af jernbanespor.

1. Bestemmelser, som er under administration af andre myndigheder end kommunalbestyrelsen, og som kommunalbestyrelsen, bør være opmærksom på med henblikpå at konstatere, om vedkommende anden myndighed ønsker at benytte sine beføjelser efter bestemmelser til at forhindre et i øvrigt lovligt projekt:

a. Lov om midlertidig regulering af boligforholdene, lovbekendtgørelse nr. 514 af 25. november 1980:

§ 25, stk. 3, om huslejenævnets adgang til at udsætte iværksættelse af forbedringer.

b. Lov om boligfornyelse og boligforbedring, nr. 300 af 9. juni 1982:

§ 75 (hvor boligtilsyn udøves af en boligkommission) om forbedring af ejendomme, der er gjort til genstand for forbud mod beboelse eller ophold.

c. Lov om luftart, lovbekendtgørelse nr. 381 af 19. juni 1969 som ændret ved lov nr. 478 af 9. december 1970:

§ 67 a om, at projekter til anlæg, der uden for de for flyvepladser godkendte planers område agtes opført i en højde af 100 m eller mere over terræn, skal anmeldes til luftfartsvæsenet.

d. Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr. 585 af 20. november 1975 (hvor kommunalbestyrelsen ikke er vejbestyrelse):

§ 36, stk. 2, om kommunalbestyrelsens pligt til at indberette til vejbestyrelsen med henblik på muligheden for at nedlægge forbud mod bebyggelse etc.

Bilag 3

Udførelse af bygningakustiske målinger mv

Alment

Luftlydisolation R' og trinlydniveau L'n i bygninger måles ved anvendelse af de DS/ISO 140/IV og DS/ISO 140/VII angivne målemetoder. Ved bestemmelse af R' anvendes det aktuelle fælles areal, og hvor et sådant ikke findes, sættes arealet til 10 kvadratmeter. Der anvendes filtre, hvis båndbredde er 1/3 oktav med centerfrekvenser fra 100 Hz til 3150 Hz, som angivet i DS/ISO 226, og der anvendes bankemaskiner med slagflader af stål.

Måleresultater for lydisolation R' og trinlydniveau L'n vurderes efter de i DS 2186 del 1 og 2 angivne metoder. Der anvendes brgreberne P'w og L'n, w.

Efterklangstiden T måles pr. 1/3 oktav ved anvendelse af de i DS/ISO 3382 angivne retningslinier. Som lydkilde anvendes en højtaler. Der anvendes filtre, som angivet ovenfor.

Efterklangstid i undervisningsrum måles i møblerede rum uden elever i rummene.

Beregning af ækvivalent lydabsorptionsareal A foretages på grundlag af absorptionskoefficienter pr. oktav, d.v.s. 125, 250, 500, 1000 og 2000 Hz.

Måling af støjniveau LAeq udføres med en lydtryksmåler, som mindst opfylder de i IEC publikation nr. 651 angivne specifikationer for type 1. Måletidsrummet (ca. 2 min.) afpasses efter installationen, således at driftstidsrummet er længere end det valgte måletidsrum.

Ved måling af momentane lyde (støj fra start og stop af motorer, kompressorer m.m.) eller af hørbare toner reduceres grænsen for det tilladelige støjniveau med 5 dB.

Støjniveauet måles i rummidte. I beboelsesrum og undervisningsrum, hvor støjkilden (radiatorer, ventilationsåbninger og individuelle installationer) er placeret i rummene, måles støjniveauet desuden 1,0 m fra væg eller installation og fra 1,2 m til 1,5 m over gulv for hver støjkilde. Døre og vinduer skal være lukkede under målingen.

Støjniveauet i beboelsesrum måles normalt i umøblerede, indflytningsfærdige rum. Måles der i møblerede beboelsesrum, skal de målte støjniveauer være mindst 3 dB mindre end angivet i 9.2.5., stk. 2.4, 5,6 og 8 og i 9.3.5. stk. 2, 4 og 6.

Døre mærket 40, 35 og 30 dB i overensstemmelse med DS 1082 om klassifikation af lydisolerende døre kan forventes at opfylde luftlydisolation på henholdsvis 37, 32 og 27 dB.

Isolering mod udefra kommende støj

Det kan eftervises ved måling, om de i kap 9 stillede krav til facadres lydisolation er opfyldt. Kravet kan dog anses for opfyldt, når der anvendes vinduer og ydervægge med en lydisolation, som findes ved følgende fremgangsmåde:

Det udvendige støjniveau LAeq(24) bestemmes på grundlag af forventet trafikintensitet efter »Beregningsmodel for vejtrafikstøj«, rapport nr. 23, 1981, fra Vejdatalaboratoriet, Vejdirektoratet, eller på grundlag af de stedlige miljømyndigheders oplysninger.

Med udgangspunkt i det udvendige støjniveau LAeq(24), d.v.s. døgnmiddelniveauet 2 m foran facaden, findes i tabellen på side 208 den nødvendige lydisolation.