TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om opgørelse af boligudgiften efter § 17 i lov om individuel boligstøtte

BEK nr 484 af 30/08/1982

DanmarkBekendtgørelse1982

§ 1

Boligudgiften for en pensionist, der bor i en af boligerne i et to-familieshus, opgøres efter reglerne i lovens §§ 14 og 15.

§ 2

Boligudgiften for en pensionist, der bor i en af boligerne i et flerfamilieshus, som pensionisten ejer, ansættes til den lejeværdi, skattemyndighederne senest har fastsat.

Stk. 2

Samme fremgangsmåde anvendes, når en del af boligen anvendes til erhvervsformål, og skattemyndighederne har fastsat en lejeværdi for beboelsesdelen.

Stuehus til en landbrugsejendom

Stuehus til en landbrugsejendom

§ 3

Ved en landbrugsejendom forstås i denne bekendtgørelse en ejendom, der af vurderingsrådet er anset som en landbrugsejendom i henhold til § 33 i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

§ 4

Boligudgiften for en pensionist, der bor i et stuehus til en landbrugsejendom, som pensionisten ejer, opgøres således:

  1. pålignede ejendomsskatter i det år, boligydelsen vedrører, medregnes efter forholdet mellem vurderingsrådets vurdering af den til stuehuset hørende grund og grundværdien af hele ejendommen,
  1. udgifter til stuehusets drift og vedligeholdelse medregnes med samme standardbeløb som angivet i lovens § 14, stk. 1, nr. 2, og
  1. efter ansøgning medregnes vej- og kloakbidrag og lignende, der hviler på ejendommen, efter forholdet mellem vurderingsrådets vurdering af stuehuset og vurderingen af hele ejendommen. Lån anerkendt efter § 2 i boligstyrelsens bekendtgørelse nr. 483 af 30. august 1982 om opgørelse af låneberettigende udgifter efter lovens § 15, stk. 2, medregnes dog uden forholdsmæssig fordeling mellem stuehus og hele ejendommen.
Stk. 2

I boligudgiften beregnet efter stk. 1 fratrækkes indtægt ved udlejning af en del af stuehuset.

Stk. 3

Anvender pensionisten eller et andet medlem af husstanden en del af stuehuset til erhvervsformål, og har skattemyndighederne fastsat en lejeværdi for beboelsesdelen, benyttes denne lejeværdi som boligudgift i stedet for boligudgiften som opgjort efter stk. 1.

Stk. 4

Reglerne i lovens § 16, stk. 1, gælder også ved opgørelse af boligudgiften efter stk. 1.

Blandet beboelse og erhverv i andre boliger end de i kap. 1 og 2

Blandet beboelse og erhverv i andre boliger end de i kap. 1 og 2

§ 5

Boligudgiften for en pensionist, der bor til leje, og for en pensionist, der er andelshaver i en privat andelsboligforening, og som delvis anvender lejligheden til erhvervsformål, opgøres som den del af lejen eller boligafgiften, opgjort efter reglerne i lovens §§ 11-12, jfr. § 13, der ikke af skattemyndighederne er anerkendt som en driftsomkostning ved udøvelsen af erhvervet.

§ 6

Ved opgørelse af boligudgiften for en pensionist, der ejer og bebor en bolig, hvoraf pensionisten eller et andet medlem af husstanden anvender en del til erhvervsformål, og har skattemyndighederne fastsat et lejeværdibeløb for beboelsesdelen, lægges dette beløb til grund.

Stk. 2

Halvdelen af lejeværdibeløbet anses som boligudgift efter lovens § 14. Halvdelen af lejeværdibeløbet anses som boligudgift efter lovens § 15.

Enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et

Enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et

§ 7

Boligudgiften for en pensionist, der bor i enfamilieshus eller to- eller flerfamilieshus, som ejes af et aktieselskab, anpartsselskab el.lign., hvori pensionisten ejer aktier, anparter eller lignende, opgøres efter reglerne i lovens §§ 11-12. Anvendes en del af boligen til erhverv, opgøres boligudgiften efter bekendtgørelsens § 5.

Fællesbestemmelser og ikrafttrædelse

Fællesbestemmelser og ikrafttrædelse

§ 8

Såfremt der ikke foreligger en afgørelse fra skattemyndigheden som omhandlet i §§ 2, 4, 5 og 6, fastsætter kommunalbestyrelsen boligudgiften efter et skøn.

Stk. 2

Hvis der er sket væsentlige ændringer af pensionistens benyttelse af boligen til erhvervsformål i forhold til den benyttelse, som skattemyndighederne har taget stilling til, fastsætter kommunalbestyrelsen boligudgiften efter et skøn.

§ 9

Udlejer pensionisten en del af sin bolig, uden at der i medfør af ovenstående regler er foretaget fradrag herfor, fastsætter kommunalbestyrelsen et lejebeløb, der fratrækkes boligudgiften.

§ 10

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1983.


Boligstyrelsen, den 30. august 1982, den 30. august 1982

/H. E. RASMUSSEN Birgitte Raaschou-Nielsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1982
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1982