TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om vurderingsattester samt om vurderingspåtegninger på skøder og visse andre dokumenter

BEK nr 498 af 03/09/1982

DanmarkBekendtgørelse1982

§ 1

Vurderingsattester indeholdende resultatet af vurderingen samt den årlige regulering af denne i henhold til lov om vurdering af landets faste ejendomme (lovbekendtgørelse nr. 415 af 21. juni 1982) udstedes af de kommunale vurderingssekretariater.

Stk. 2

Vurderingsattesten indeholder oplysning om: samt

  1. matrikel og areal,
  1. vurderingstidspunkt,
  1. ejendomsværdi,
  1. grundværdi,
  1. fradrag i grundværdi for forbedringer,
  1. grundværdispecifikation,
  1. afgørelser efter vurderingslovens § 33, stk. 1,
  1. fordelinger efter vurderingslovens § 33
  1. differencebeløb i henhold til vurderingslovens § 14, stk. 6.
Stk. 3

De i stk. 2 omhandlede værdier angives med såvel værdier efter sædvanlig prioritering på tidspunktet for den seneste almindelige vurdering, årsomvurdering eller vurdering i henhold til vurderingslovens § 4 eller § 4A som med kontantværdien af disse beløb, bortset fra de under pkt. 6 nævnte beløb. Såfremt kontantværdierne er reguleret i henhold til vurderingslovens § 2A, anføres tidspunktet for den senest foretagne regulering samt de værdier, der er beregnet ved denne.

Stk. 4

Vurderingsattesten indeholder endelig oplysning om den kontantomregningsfaktor, der er anvendt ved den pågældende almindelige vurdering eller årsomvurdering. Ved § 4 og § 4A vurderinger anvendes den kontantomregningsfaktor, der benyttes ved seneste vurdering pr. 1. april forud herfor.

Stk. 5

Formular til vurderingsattesten er anført som bilag til nærværende bekendtgørelse Eksemplarer af formularen (V 165a) kan rekvireres hos statsskattedirektoratet, blanketadministrationen, postbox 100, 3460 Birkerød.

§ 2

De i § 38, stk. 1, i lov om stempelafgift (lovbekendtgørelse nr. 375 af 8. juli 1981) foreskrevne påtegninger på dokumenter om overdragelse af fast ejendom samt påtegninger på skøder, brugskontrakter og lignende dokumenter i henhold til § 11 i lov om udstykning og sammenlægning m.v. af faste ejendomme (lovbekendtgørelse nr. 6 af 7. januar 1977) gives af de kommunale vurderingssekretariater.

Stk. 2

Vurderingspåtegningen indeholder oplysning om kontantejendomsværdien, jfr. vurderingslovens § 6A, på tidspunktet for den seneste almindelige vurdering, årsomvurdering eller vurdering i henhold til vurderingslovens § 4 eller § 4A. Såfremt denne kontantværdi er reguleret i henhold til vurderingslovens § 2A, anføres i stedet tidspunktet for den senest fortagne regulering samt den værdi, der er beregnet ved denne.

Stk. 3

Er den pågældende ejendom ikke særskilt vurderet, gives påtegning herom.

Stk. 4

I henhold til udstykningslovens § 11, A, stk. 1, nr. 1, § 11, B, og § 11, C, stk. 2, skal der i øvrigt iagttages følgende:

  1. Påtegningen på skøder eller andet adkomstdokument på en del af en samlet fast ejendom eller af et umatrikuleret areal skal indeholde oplysning om approbationens dato, det frastykkede areals størrelse og de forpligtelser, der ifølge approbationen påhviler arealet som landbrugsejendom eller lignende.
  1. Påtegningen på skøder eller andet adkomstdokument på en fast ejendom samt brugskontrakter, hvorved en fast ejendom gives i brug til en anden for længere tid end 10 år, skal indeholde oplysning om, at det pågældende areal ikke udgør en del af en samlet fast ejendom.
Stk. 5

Ved påtegning på skøder, brugskontrakter og lignende dokumenter vedrørende et matrikelnummer, der er vurderet under en landbrugsejendom, men ikke er omfattet af landbrugsnoteringen, skal angives, at arealet er undergivet landbrugspligt og udgør en del af en samlet fast ejendom, medmindre arealet efter 1. september 1960 ved udstykning er fraskilt den pågældende ejendom, jfr. bestemmelserne i § 2 i lov om landbrugsejendomme (lovbekendtgørelse nr. 603 af 30. november 1978).

Stk. 6

Den i stk. 2 nævnte kontantejendomsværdi ved almindelig vurdering og årsomvurdering anvendes af de i stk. 1 nævnte myndigheder fra begyndelsestidspunktet af den periode, hvor der i henhold til vurderingslovens § 40, stk. 3, skal gives offentligheden adgang til oplysning om resultatet af vurderingen. Kontantejendomsværdi hidrørende fra almindelig vurdering og årsomvurdering reguleret i henhold til vurderingslovens § 2A samt kontantejendomsværdi i henhold til vurderingslovens § 4 eller § 4A anvendes, efter at meddelelse om nævnte værdi er givet ejeren.

§ 3

Bekendtgørelsen træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 517 af 21. oktober 1981, og formular V 165 udgår.


Ministeriet for skatter og afgifter, den 3. september 1982, den 3. september 1982

/MOGENS LYKKETOFT Karen N. Dahl./

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1982
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1982