Bekendtgørelse om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom
BEK nr 511 af 22/09/1982
§ 1
Overdragelsessummerne (anskaffelses- og afståelsessum) for fast ejendom omregnes til kontantværdi. Dette sker ved at lægge den kontante del af overdragelsessummen sammen med kursværdien af ejendommens gældsposter.
§ 2
Omregningen efter § 1 sker efter kursværdierne på overdragelsestidspunktet (anskaffelses- og afståelsestidspunktet).
Ved overdragelsestidspunktet forstås slutsedlens dato, eller såfremt slutseddel ikke foreligger det tidspunkt, hvor der er indgået en bindende aftale om overdragelse.
§ 3
Den ikke kontante del af overdragelsessummen omregnes til kursværdi efter følgende retningslinier:
- Lån, der er ydet i form af børsnoterede obligationer, ansættes til børskursen.
- Kontantlån, der er optaget i forbindelse med overdragelsen af ejendommen, og som modsvares af børsnoterede obligationer, ansættes til lånets pålydende. Er kontantlånet ikke optaget i forbindelse med overdragelsen, ansættes kursværdien til børskursen på de underliggende obligationer.
- Anslåede obligationslån ansættes til den børskurs, der er gældende den dag, obligationerne udleveres fra realkreditinstituttet.
Den børskurs, der skal anvendes efter reglen i stk. 1, er den seneste køberkurs, der er noteret på Københavns Fondsbørs på det i § 2, jfr. dog stk. 1, nr. 3, nævnte tidspunkt.
§ 4
Private pantebreve, der forrentes med en fast procentdel af den til enhver tid gældende restgæld, og hvor restgælden nedbringes over en på forhånd fastsat årrække med lige store eller stigende afdrag, skal kursansættes efter et offentliggjort tabelmateriale. Dette udarbejdes kvartalsvis af statsskattedirektoratet på grundlag af kursforholdene ved udgangen af kvartalet. Tabelmaterialet kan rekvireres hos den kommunale ligningsmyndighed.
Udlandslån med statslig kurssikring (K-lån) med en fastsat lav rente i en periode, hvorefter restgælden refinansieres ved optagelse af et obligationslån, kursansættes i den første periode efter det i stk. 1 nævnte tabelmateriale. Ved afståelse af ejendommen efter den fastsatte periode anvendes reglerne i § 3.
Anden gæld, der skal omregnes til kursværdien, ansættes ligeledes efter det i stk. 1 nævnte tabelmateriale, idet der dog skal tages hensyn til eventuelle særlige vilkår.
§ 5
For gæld, der kan indfries til pari, kan der ikke anvendes en kurs over 100.
§ 6
Brugs-, rente- og indtægtsnydelser medtages til den kapitaliserede værdi, opgjort efter bekendtgørelse nr. 161 af 28. marts 1973 om arve- og gaveafgift.
Ved videreoverdragelse af en ejendom, hvorpå der hviler en forpligtelse som nævnt i stk. 1, opgøres kapitalværdien efter ydelsens årlige værdi og kapitaliseringsfaktorerne på overdragelsestidspunktet.
§ 7
Den i lovens § 5 omtalte pristalsregulering foretages for årene 1975-79 på grundlag af følgende reguleringspristal, som Danmarks Statistik har beregnet: 1975 ........... 68,7 1976 ........... 75,0 1977 ........... 80,8 1978 ........... 88,0 1979 ........... 93,1
§ 8
Den i loven omtalte fordeling af ejendomsværdien på ejerboligen (stuehuset) og på den øvrige ejendom foretages af vurderingsrådet i de tilfælde, hvor fordelingen ikke er foretaget i forbindelse med den seneste vurdering forud for afståelsen.
Som beregningsgrundlag anvendes den seneste forud for afståelsen ansatte kontantejendomsværdi reguleret efter vurderingslovens § 2 A. Fordelingen foretages i øvrigt efter samme retningslinier som fordelinger, der foretages i forbindelse med vurderingen i henhold til vurderingslovens § 33, stk. 4 og 5.
Den skattepligtige kan anmode om fordeling, når der er indgået en bindende aftale om ejendommens overdragelse. Fordelingen kan endvidere begæres af de indkomstlignende myndigheder i forbindelse med ligningen.
Vurderingsrådets fordeling kan påklages til skyldrådet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Skyldrådets afgørelse kan indbringes for landsskatteretten efter reglerne i skattestyrelsesloven.
§ 9
Bekendtgørelsen har virkning for afståelser, der sker den 1. juli 1982 eller senere.
pre_paragraph I henhold til § 4, stk. 1, § 5, og § 9, stk. 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, jfr. lov nr. 247 af 9. juni 1982, samt § 35D og § 35G i lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 438 af 20. august 1981, som ændret senest ved lov nr. 246 af 9. juni 1982, bestemmes følgende:
Ministeriet for skatter og afgifter, den 22. september 1982, den 22. september 1982
/ISI FOIGHEL Ebbe Willumsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1982
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1982