Bekendtgørelse om retsmedicinske institutter ved Københavns Universitet

Ved Københavns Universitet etableres følgende retsmedicinske institutter: Institut for retspatologi, Institut for retsgenetik og Institut for retskemi.

Institutterne har til opgave inden for deres fagområde at give undervisning, drive forskning og udføre de særlige opgaver for retsvæsenet m.v., som er pålagt dem.

Institutterne danner tilsammen et centralinstitut, Det retsmedicinske centralinstitut ved Københavns Universitet.

Ved institut for retspatologi er professoren i retsmedicin, der tillige er statsobducent, institutleder. Til at bistå institutlederen og være stedfortræder i dennes fravær ansættes en vicestatsobducent. Ved hvert af de øvrige institutter ansættes en institutleder.

De i stk. 1 nævnte stillinger besættes efter reglerne om ansættelse i professorstillinger, videnskabelige adjunkt/lektorstillinger og eksterne lektorater ved de højere uddannelsesinstitutioner under undervisningsministeriet, dog med følgende modifikationer: 1) stillingsopslaget med stillingsbeskrivelse indsendes til undervisningsministeriet, der forelægger det for justitsministeriet til godkendelse, 2) justitsministeriet skal orienteres om sammensætningen af bedømmelsesudvalget, og 3) undervisningsministeriet forelægger indstillingen om ansættelse for justitsministeriet til godkendelse.

Ved hvert institut oprettes et institutråd. Institutrådet består af samtlige heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, af repræsentanter for det tekniske og administrative personale, i et antal af højst halvdelen af antallet af heltidsansatte videnskabelige medarbejdere, og, hvis der ved instituttet undervises studerende, af repræsentanter for disse, i et antal af højst en fjerdedel af antallet af heltidsansatte videnskabelige medarbejdere.

Institutlederen er formand for institutrådet og bestyrer af instituttet.

Institutlederen varetager som institutbestyrer den daglige ledelse af instituttet.

Institutlederen er ansvarlig for udførelsen af de retsmedicinske undersøgelser, som det påhviler instituttet at foretage. Institutlederen fører tilsyn med udførelsen af undersøgelserne i samarbejde med de medarbejdere, der er ansvarlige for de pågældende undersøgelser, og kan give anvisninger herom, som medarbejderne har pligt til at følge. Erklæringer fra instituttet i forbindelse med retsmedicinske undersøgelser af denne art underskrives af institutlederen eller efter institutlederens bemyndigelse af andre medarbejdere. Sådanne erklæringer skal ikke passere rektors kontor.

Institutrådet er instituttets øverste organ. Det udarbejder instituttets budgetforslag, fordeler bevillingerne inden for instituttet og træffer beslutning i alle væsentlige anliggender, der ikke er henlagt til institutlederen, jf. § 6, stk. 3.

Institutrådet kan nedsætte udvalg eller udpege personer til at varetage særlige opgaver i forbindelse med instituttets drift.

Hvis der træffes afgørelser, som efter institutlederens eller institutrådets opfattelse vil indebære, at de retsmedicinske undersøgelser ikke varetages på forsvarlig måde, kan institutlederen eller institutrådet indbringe sagen for centralinstitutbestyrelsen. Hvis sagen ikke bilægges her, kan den indbringes for rektor. Klage over rektors afgørelse kan indbringes for undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser.

De 3 institutledere samt 2 repræsentanter for hvert institut udgør en centralinstitutbestyrelse.

De 2 institutrepræsentanter for hvert institut vælges for et år ad gangen af og blandt vedkommende institutråds medlemmer. Den ene repræsentant skal være heltidsansat videnskabelig medarbejder, den anden teknisk eller administrativ medarbejder.

Bestyrelsen vælger for et år ad gangen blandt institutlederne en formand for bestyrelsen.

Bestyrelsen udarbejder institutternes fælles budgetforslag, fordeler bevillingerne og træffer afgørelse i sager, der vedrører flere retsmedicinske institutter, specielt om brugen af fælles faciliteter. Bestyrelsen behandler sager, der i medfør af § 8 indbringes for den.

Bestemmelsen i § 8 finder tilsvarende anvendelse for beslutninger truffet af centralinstitutbestyrelsen, således at klager kan indbringes direkte for rektor og herefter for direktoratet.

Der udarbejdes en forretningsorden for centralinstituttets bestyrelse og for institutrådene. En nærmere beskrivelse af de enkelte styrende organers kompetence optages heri. Forretningsorden indsendes til direktoratet til godkendelse.

Hvor denne bekendtgørelse ikke bestemmer andet, følger de retsmedicinske institutter de regler, der gælder for Københavns Universitets institutter og medarbejdere i forholdet til rektor, administrationen, konsistorium og fakultetsråd.

Bekendtgørelsen har virkning fra den 1. marts 1982.

Direktoratet for de videregående uddannelser kan godkende overgangsbestemmelser.

pre_paragraph I henhold til § 31 i lov nr. 362 af 13. juni 1973 om styrelse af højere uddannelsesinstitutioner fastsættes:

Undervisningsministeriet, den 24. februar 1982, den 24. februar 1982

/Dorte Bennedsen Ida Dybdal/