Bekendtgørelse af lov om beskatningen af pensionsordninger m.v.

§ 1. For pensionsordninger m.v., hvis indhold opfylder betingelserne i kapitel 1, gælder reglerne i kapitel 2-5. Stk. 2. Ved ordninger, der omfattes af § 2, nr. 4, eller §§ 5-11, kan forsikringens ejer (pensionskassemedlemmet) efter skriftlig aftale med forsikringsselskabet (pensionskassen) og arbejdsgiveren, såfremt han bidrager til ordningen, vælge beskatning efter § 50. Reglerne i § 50 gælder herefter for bidrag og præmier, der forfalder i det indkomstår, hvor aftalen indgås, og senere indkomstår, samt for udbetalinger, der svarer til sådanne bidrag og præmier. Stk. 3. Aftalen efter stk. 2 kan senere ophæves med virkning for bidrag og præmier, der forfalder i det indkomstår, hvor ophævelsen sker, og senere indkomstår, samt for udbetalinger, der svarer til sådanne bidrag og præmier. Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, kan fastsætte bestemmelser, hvorefter forsikringsselskaber, pensionskasser og andre pensionsinstitutioner samt banker og sparekasser skal

§ 2. Stk. 1. Loven har virkning for:

1. kapitalindskud samt præmier og bidrag til pensionsordninger med løbende udbetalinger og rateforsikringer i pensionsøjemed i henhold til en begæring, som den skattepligtige efter den 20. juni 1979 har fremsat over for forsikringsselskabet m.v. eller dettes repræsentant,
2. beløb, hvormed præmier og bidrag til ældre forsikringer m.v. forhøjes i henhold til en begæring som nævnt i nr. 1. Stk. 2. For enker og enkemænd bevares adgangen til at fradrage eller afskrive et uafskrevet restbeløb efter de hidtidige regler i pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 2, og § 64, såfremt beløbet hidrører fra kapitalindskud i henhold til begæring fremsat før 21. juni 1979. Stk. 3. § 35, stk. 1, som affattet i § 1, nr. 3, anvendes også på uafskrevne kapitalindskud, for hvilke fradragsretten er valgt fordelt over en årrække efter de hidtil gældende regler. ---- Lov nr. 540 af 28. december 1979, ved hvis § 1 udbetalinger m.v. efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond inddrages under loven og afgiftssatserne forhøjes til 40 pct., indeholder i § 2 følgende bestemmelse:

§ 4. Forsikringer, som nævnt i § 2, nr. 4, skal være oprettet i forsikringsselskaber, der er berettiget til at drive forsikringsvirksomhed her i landet. Stk. 2. Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af forsikringen. Såfremt forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver og præmier eller kapitalindskud indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen, jfr. dog § 17. Forsikringen kan dog også tegnes som en overlevelsesrente med ejerens ægtefælle eller tidligere ægtefælle som forsikret.

§ 5. Forsikringer, hvis ydelser i alle tilfælde udbetales i en vis periode uanset den forsikredes død (garanterede ydelser), men som i øvrigt opfylder betingelserne i § 2, nr. 4, jfr. § 4, behandles efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, såfremt præmien for garantien ikke overstiger 10 pct. af præmien for den samlede forsikring. Stk. 2. Det er dog en betingelse, at der ikke i policen er indsat andre begunstigede end enten forsikredes "nærmeste pårørende" i forsikringsaftalelovens forstand, jfr. denne lovs § 105, stk. 5, eller forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger.

§ 7. En pensionsordning, der er oprettet før denne lovs ikrafttræden enten ved medlemskab af en pensionskasse, der er omfattet af loven om tilsyn med pensionskasser, eller ved tegning af livrente-, overlevelsesrente- eller invalideforsikring i et forsikringsselskab, der er berettiget til at drive forsikringsvirksomhed her i landet, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 2, nr. 4, jfr. § 3 og § 4, er opfyldt, efter reglerne for pensionsordninger med løbende udbetalinger, hvis ordningen ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 314 af 1. juli 1970. Det samme gælder en tontineordning, der er godkendt efter § 1, stk. 3, i nævnte lov. Stk. 2. Hvis der i en forsikring, som omfattes af stk. 1, sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller hidrører fra kapitalindskud, skal denne del af forsikringen opfylde betingelserne i § 2, nr. 4, jfr. § 4, for at kunne behandles som en pensionsordning med løbende udbetalinger. Dette gælder dog ikke, når forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af forsikringen, og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens ikrafttræden. Rateforsikringer i pensionsøjemed

§ 9. En annuitetsforsikring eller arverente, der er oprettet før denne lovs ikrafttræden i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 8 er opfyldt, efter reglerne for rateforsikring i pensionsøjemed, hvis forsikringen ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. Stk. 2. Hvis der i en forsikring, som omfattes af stk. 1, sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller hidrører fra kapitalindskud, skal denne del af forsikringen opfylde betingelserne i § 8 for at kunne behandles som en rateforsikring i pensionsøjemed. Dette gælder dog ikke, når forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af forsikringen, og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens ikrafttræden. Kapitalforsikringer i pensionsøjemed

§ 11. En kapitalforsikring, der er oprettet før denne lovs ikrafttræden i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 10 er opfyldt, efter reglerne for kapitalforsikring i pensionsøjemed, hvis forsikringen ved lovens ikrafttræden er led i en pensionsordning, der omfattes af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. Stk. 2. Hvis der i en forsikring, som omfattes af stk. 1, sker en forøgelse af forsikringsydelserne, der er betinget af en forøgelse af de fremtidige præmiers kapitalværdi eller hidrører fra kapitalindskud, skal denne del af forsikringen opfylde betingelserne i § 10 for at kunne behandles som en kapitalforsikring i pensionsøjemed. Dette gælder dog ikke, når forøgelsen skyldes, at bonus er anvendt til opskrivning af forsikringen og dette er fastsat i forsikringsaftalen før lovens ikrafttræden. Opsparing i pensionsøjemed

§ 13. En indlånskonto, der er oprettet før denne lovs ikrafttræden i en bank eller sparekasse, der virker her i landet, behandles, uanset om de øvrige betingelser i § 12 er opfyldt, efter reglerne for opsparing i pensionsøjemed, hvis kontoen ved lovens ikrafttræden er led i en kapitalpensionsordning, der omfattes af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. Det samme gælder en kapitalpensionsordning med anbringelse i investeringsforening eller i værdipapirer, hvis ordningen er oprettet i en bank eller sparekasse, der virker her i landet, og ordningen ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. Stk. 2. Hvis der til en ordning, som omfattes af stk. 1, i et indkomstår foretages indbetalinger, der overstiger det største beløb, der har været indbetalt som løbende bidrag i noget af de seneste 3 indkomstår forud for lovens ikrafttræden, skal opsparingen for det overskydende beløbs vedkommende opfylde betingelserne i § 12 for at kunne behandles efter reglerne for opsparing i pensionsøjemed.

§ 14. (Ophævet). § 14A. Ved udbetaling efter lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond svares en afgift på 40 pct. af den del af udbetalingerne, der hidrører fra overskud, som tilskrives den enkelte lønmodtagers konto i fonden, første gang for perioden efter 31. december 1979. Af den øvrige del af udbetalingen svares afgift med 25 pct. §§ 22, 1. pkt., 32, stk. 1, 36-40 og 45-46 finder tilsvarende anvendelse på midler, der omfattes af den nævnte lov. Ministeren for skatter og afgifter kan dog fastsætte bestemmelser, der fraviger reglerne om afgiftspligtens indtræden m.v. i det omfang, disse regler ikke kan forenes med de særlige vilkår, der gælder for dyrtidsfonden. Indeksordninger

§ 16. Til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan for et indkomstår i alt anvendes højst 15 pct., for en arbejdstager, der er fyldt 45 år ved årets begyndelse, dog 20 pct., af arbejdstagerens samlede lønindtægt i indkomståret hos den pågældende arbejdsgiver, heri medregnet provision, tantieme eller lignende samt den skattepligtige værdi af naturalydelser m.v. Til lønindtægten medregnes endvidere de beløb, der er anvendt til forsikringen eller opsparingen. Stk. 2. En arbejdstagers arbejdsgivere kan tilsammen højst anvende 62.400 kr. i et indkomstår til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed for arbejdstageren. Beløbet på de 62.400 kr. reguleres efter udskrivningslovens § 4. Stk. 3. Ved opgørelsen af de årlige beløb, der kan anvendes efter stk. 1 og 2, bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v. Hvor midlerne i en opsparing i pensionsøjemed ikke er indsat på indlånskonto i pengeinstitut m.v., gælder det samme med hensyn til fortjenester og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende.

§ 23. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst sidestilles beløb, som af ham indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for en arbejdstager, der er ansat hos ham, med beløb, der er udbetalt til arbejdstageren selv. Hvor betingelserne for at behandle beløbet som en udgift vedrørende arbejdsgiverens erhvervsvirksomhed herefter er til stede, er beløbet, uanset om det udgør løbende bidrag eller engangsbidrag, fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, udgiften vedrører. Det samme gælder beløb, der indbetales til en tidligere ansat arbejdstagers pensionsordning med løbende udbetalinger og beløb, der efter en arbejdstagers død indbetales til sikring af ægtefælle- eller børnepension efter § 2, nr. 4.

§ 26. Afgiften efter § 25 svares af den samlede værdi (genkøbsværdi, kapitalværdi, indestående og lignende) af arbejdstagerens kapitalforsikringer og opsparinger i pensionsøjemed. Hvis der i tilfælde, der omfattes af § 25, nr. 1 eller 2, kun udbetales en del af denne værdi, kan arbejdstageren dog kræve, at afgiften i stedet beregnes af det udbetalte beløb efter reglerne i § 28. Stk. 2. Udbetaling efter § 25, nr. 1 eller 2, må først ske, når arbejdstageren har afgivet erklæring om, hvorvidt han har anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed. Fremgår det af erklæringen, at der er indtrådt afgiftspligt for forsikring eller opsparing i andet forsikringsselskab eller pengeinstitut m.v., skal det udbetalende forsikringsselskab m.v. derefter give det pågældende andet forsikringsselskab m.v. underretning herom. § 26A. Hvis policen eller kontoen er oprettet før 1. januar 1980, svares afgiften efter § 25 (40 pct.) af den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dag, medens afgiften af den øvrige del af udbetalingen, dvs. den samlede værdi af policen eller kontoen pr. 31. december 1979, udgør 25 pct., jfr. dog § 27, stk. 1, nr. 2-5. Som indbetaling til en kapitalforsikring i pensionsøjemed betragtes også forøgelse af præmiereserve efter 31. december 1979 samt bonus, der vedrører tiden efter 31. december 1979. Som indbetaling til en opsparing i pensionsøjemed betragtes også renter, der forfalder efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato, udbytter, der forfalder efter 31. december 1979, fortjeneste, der indvindes efter 31. december 1979 ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu el. lign., samt kursstigning på værdipapirer efter 31. december 1979. Bestemmelserne i 2. og 3. pkt. medfører ikke, at der skal betales afgift af tilvækst efter den 31. december 1979 til beløb, som hidrører fra en arbejdstagers egne indbetalinger før 1. januar 1972. Stk. 2. Det beløb, hvoraf der skal betales 40 pct. i afgift efter stk. 1, opgøres som forskellen mellem udbetalingen og policens eller kontoens værdi pr. 31. december 1979. For kapitalforsikring i pensionsøjemed henregnes til den nævnte værdi præmiereserven pr. 31. december 1979 samt bonus vedrørende tiden til og med 31. december 1979. For opsparing i pensionsøjemed henregnes til værdien pr. 31. december 1979 indbetalinger og renter vedrørende tiden før 1. januar 1980 samt kursværdien af værdipapirer pr. 31. december 1979. Ved opgørelsen medregnes obligationer dog mindst til kurs 75. Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af de beløb, der er nævnt i stk. 1 og 2. Stk. 4. Af personer, som den 1. januar 1980 er fyldt 60 år eller har opnået den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af ligningsrådet, svares afgiften efter de hidtil gældende regler af udbetalinger, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1980, samt rentetilskrivninger m.v. efter 31. december 1979 vedrørende denne del. Det samme gælder personer, som den 1. januar 1980 opfyldte betingelserne for at få policen eller kontoen udbetalt på grund af indtruffen invaliditet, jfr. § 25, nr. 2.

§ 29. Ved udbetalinger, der ikke omfattes af § 20, fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, fra en rateforsikring i pensionsøjemed eller fra en indeksordning svares en afgift på 40 pct. af det udbetalte beløb. Af forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7, og af rateforsikring i pensionsøjemed svares endvidere tillægsskat efter reglerne i § 48. Der svares dog ikke afgift ved udbetaling fra en indeksordning med opsparingskonto, når interessenten ophæver indekskontrakten inden 5 år efter udløbet af oprettelsesåret, for kontrakter oprettet før 6. maj 1971 dog inden 2 år efter udløbet af oprettelsesåret. Stk. 2. Hvis retten til udbetalinger fra en pensionskasse m.v., der omfattes af § 2, nr. 4, eller § 6, fra en forsikring, der omfattes af § 5, eller fra en rateforsikring i pensionsøjemed tilfalder en person, der ikke er indkomstskattepligtig af udbetalingerne i henhold til § 20, stk. 1, nr. 1 og 2, eller hvis sådan ret bevares af en person, efter at den pågældendes indkomstskattepligt efter § 20 er bortfaldet, svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for rettens erhvervelse eller indkomstskattepligtens ophør kunne være udbetalt til den pågældende ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende. Fælles bestemmelser om afgift

§ 30. Ved overdragelse eller anden overførsel til eje eller pant samt ved andre dispositioner m.v., der medfører, at ordningen ikke længere opfylder betingelserne i kapitel 1, svares en afgift på 40 pct. af det beløb, som på tidspunktet for dispositionen m.v. kunne være udbetalt ved ordningens ophævelse, eventuelt af kapitalværdien af fripolice eller lignende. Samme afgift svares ved ændring af udbetalingsvilkårene for en rateforsikring i pensionsøjemed efter det aftalte tidspunkt for første udbetaling. Af forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7, af rateforsikring i pensionsøjemed og af kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed svares endvidere tillægsskat efter reglerne i § 48. Stk. 2. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke på udlodning til ægtefælle ved skifte af et fællesbo med respekt af udbetalingsvilkårene m.v. Det samme gælder for overgang af en overlevelsesrente til en fraskilt hustrus fri rådighed efter reglerne i lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse. Stk. 3. Reglerne i stk. 1 anvendes ikke ved salg af værdipapirer eller tegningsrettigheder, der henhører under en opsparing i pensionsøjemed, hvis det indvundne beløb anbringes i overensstemmelse med § 12, nr. 1. Stk. 4. Såfremt dispositionen eller overførslen kun vedrører en del af ordningen, og der inden udløbet af fristen for afgiftens indbetaling, jfr. § 38, stk. 1, oprettes selvstændig police eller konto for den resterende del, skal afgiften kun beregnes af det beløb, som dispositionen m.v. vedrører. Stk. 5. Den afgiftspligtige, jfr. § 38, stk. 1, skal sørge for, at forsikringsselskabet, banken eller sparekassen m.v. får underretning om dispositionen m.v. inden 1 måned.

§ 33. Der svares ikke afgift af beløb, som udbetales til en arbejdsgiver i henhold til et forbehold som nævnt i § 17, stk. 1, eller, for så vidt angår ordninger, der ved lovens ikrafttræden omfattes af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., i henhold til et forbehold, som er foreneligt med reglerne i nævnte lov. § 33A. Hvis ordningen er oprettet før 1. januar 1980, udgør afgiften efter §§ 28-31 40 pct. af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger og rentetilskrivninger m.v., der forfaldt efter 31. december 1979 og vedrører tiden efter denne dato. § 26A, stk. 1, 2.-3. pkt., og stk. 2-3, finder tilsvarende anvendelse. Ved kapitalforsikring i pensionsøjemed bortses dog ved anvendelsen af § 26A, stk. 1, 2. pkt., fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende en arbejdstagers egne indbetalinger før 1. januar 1972. Ved pensionsordninger med løbende udbetalinger og ved rateforsikringer i pensionsøjemed bortses fra forøgelse af præmiereserve m.v. vedrørende de i § 34, stk. 2, 1. pkt., nævnte indbetalinger. For ordninger i pensionskasser kan ordningens værdi pr. 31. december 1979 ansættes til værdien af den udtrædelsesgodtgørelse, som medlemmet efter pensionskassens vedtægter ville have krav på ved udtræden pr. 31. december 1979. Afgiften af den del af udbetalingen (værdien), der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt i tiden 1. januar 1972 - 31. december 1979, udgør 35 pct. For den del, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1972, gælder § 34.

§ 34. Indtræder der afgiftspligt efter §§ 28-31 for en ordning, der er oprettet før 1. januar 1972, svares afgiften af den i § 33A, 7. pkt., nævnte del af udbetalingen m.v., som hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1972, efter reglerne i stk. 2-5. Vedrører udbetalingen eller dispositionen m.v. kun en del af ordningen, anses denne del fortrinsvis at hidrøre fra senere bidrag eller præmier. Stk. 2. Ved pensionsordninger med løbende udbetalinger og ved rateforsikringer i pensionsøjemed skal der bortses fra den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra indbetalinger, som forfaldt før begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955-56. Af den øvrige del af udbetalingen eller værdien hidrørende fra bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972, svares afgiften med 25 pct. Stk. 3. Ved kapitalforsikring i pensionsøjemed skal der bortses fra den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra arbejdstagerens egne bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972, herunder beløb, der i medfør af de hidtidige regler i afgiftsmæssig henseende er sidestillet med arbejdstagerens egne indbetalinger. Af den øvrige del af udbetalingen eller værdien hidrørende fra bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972, svares afgiften med 25 pct. Stk. 4. Af opsparing i pensionsøjemed svares afgiften med 35 pct. af udbetalingen eller værdien. Har arbejdstagerens egne indbetalinger i et eller flere år før lovens ikrafttræden oversteget 350 kr., foretages dog i det beløb, hvoraf afgiften svares, et fradrag, som udgør summen af de beløb, hvormed arbejdstagerens årlige bidrag har oversteget 350 kr. Stk. 5. Af indeksordninger svares afgiften med 25 pct. af den del af udbetalingen eller værdien, der hidrører fra bidrag og præmier, som forfaldt før 1. januar 1972.

§ 35. Er der indtrådt afgiftspligt efter §§ 29-31 for hele den pågældende ordning, og har der været foretaget kapitalindskud eller præmie- eller bidragsbetaling med afskrivning over en årrække som omhandlet i § 18, stk. 2-4, fragår i det afgiftspligtige beløb den del af indskuddet eller præmierne m.v., for hvilke fradragsretten bortfalder efter § 18, stk. 6, 2. pkt. Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 anvendes også på tidligere foretagne kapitalindskud med afskrivning over en årrække som omhandlet i § 64, idet de uafskrevne kapitalindskud fragår i det beløb, hvoraf afgiften efter § 34, stk. 2, beregnes med 25 pct.

§ 38. Når afgiftspligt indtræder som følge af en udbetaling, påhviler pligten den eller dem, der efter pensionsordningen eller forsikringen er berettiget til udbetalingen. Når afgiftspligt indtræder i andre tilfælde, påhviler afgiftspligten den eller dem, der ville være berettiget til udbetalingen, hvis ordningen var blevet ophævet på dette tidspunkt. Det pågældende forsikringsselskab eller den pågældende myndighed, pensionskasse, bank, sparekasse eller anden institution skal tilbageholde afgiften og indbetale den til statskassen inden 3 måneder efter, at forsikringsselskabet m.v. har fået kendskab til afgiftspligten. Der skal gives den afgiftspligtige underretning om indbetalingen. Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler for afgiftens indbetaling til statskassen. Stk. 3. Hvis indbetaling ikke finder sted inden udløbet af den i stk. 1 nævnte frist, skal den tilbageholdelsespligtige svare renter fra fristens udløb med den rentesats, som gælder ved for sen indbetaling af beløb, som de indeholdelsespligtige skal indbetale efter kildeskatteloven. Stk. 4. Det forsikringsselskab m.v., som undlader at opfylde sin pligt til at tilbageholde afgiften, eller som tilbageholder denne med for lavt beløb, er umiddelbart ansvarligt over for statskassen for betaling af manglende beløb, medmindre forsikringsselskabet m.v. godtgør, at det ikke har udvist forsømmelighed ved iagttagelse af bestemmelserne i denne lov. Forsikringsselskabet m.v. hæfter over for statskassen for betaling af tilbageholdte beløb. Beløbene kan inddrives ved udpantning efter lovgivningens almindelige regler om udpantning for skyldige skatter. Stk. 5. For lidt erlagte afgiftsbeløb kan inddrives hos den afgiftspligtige efter lovgivningens almindelige regler om inddrivelse af skyldige skatter. Stk. 6. Lovgivningens regler om straf for urigtig selvangivelse m.v. anvendes tilsvarende på oplysninger, der afgives til brug for afgiftsberegningen, herunder oplysninger afgivet til forsikringsselskaber, pengeinstitutter m.v.

§ 39. Den afgiftspligtige kan inden 4 uger efter, at han har fået underretning om afgiftens indbetaling, forlange afgiftsberegningen efterprøvet af ligningskommissionen i den kommune, hvor han havde bopæl på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden. Hvis den afgiftspligtige ikke på dette tidspunkt havde bopæl her i landet, skal klagen rettes til ligningskommissionen i den kommune, hvor den, der har indbetalt afgiften, har forretningssted. Er udbetalingen sket til et dødsbo, kan boet forlange afgiftsberegningen efterprøvet af ligningskommissionen i den kommune, hvor afdøde havde bopæl ved sin død, eller, hvis han ikke havde bopæl her i landet, af ligningskommissionen i den kommune, hvor den, der har indbetalt afgiften, har forretningssted. Stk. 2. Over ligningskommissionens afgørelse kan der klages til vedkommende skatteråd inden 4 uger efter, at den afgiftspligtige har fået underretning om afgørelsen. Skatterådets afgørelse kan inden 8 uger efter modtagelsen påklages til landsskatteretten. Stk. 3. I øvrigt anvendes lovgivningens almindelige regler om klage over beregninger af indkomst- og formueskat til staten tilsvarende.

§ 40. Af afgiften tilfalder en trediedel den kommune, der efter lov om kommunal indkomstskat var den afgiftspligtiges skattekommune for det kalenderår, hvori afgiftspligten indtrådte. Hvis den afgiftspligtige er et dødsbo, tilfalder nævnte trediedel den kommune, der var afdødes skattekommune for det kalenderår, hvori dødsfaldet er indtruffet. Er efter foranstående bestemmelser ingen kommune berettiget til andelen i afgiften, tilfalder afgiften fuldt ud statskassen. Stk. 2. Ved tilbagebetaling eller nedsættelse af afgiften eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt mellem statskassen og kommunen. Overførsel

§ 42. Reglerne i § 41 anvendes også på eventuel overførsel af pensionsbidrag m.v. i forbindelse med fratrædelse af stilling i statens, folkekirkens, folkeskolens eller en kommunes tjeneste eller af udtrædelsesgodtgørelse fra en statsunderstøttet pensionsordning eller fra en pensionskasse, der er omfattet af §§ 2, 6 eller 7, til en for den fratrådte arbejdstager oprettet særlig konto, jfr. stk. 2. Sådan overførsel kan dog ikke omfatte beløb, som efter de herom gældende bestemmelser kunne være udbetalt til den fratrådte arbejdstagers fri rådighed. Kontoen skal oprettes i en institution, hvor pensionsordninger efter kapitel 1 kan oprettes, og som ikke efter lovgivningen i øvrigt er forhindret i at modtage sådanne indskud. Stk. 2. Overføres et beløb, der indestår på en særlig konto som nævnt i stk. 1, til en pensionsordning med løbende udbetalinger for kontohaveren, gælder reglerne i § 41. Af andre udbetalinger fra kontoen svares afgift med 40 pct. I øvrigt gælder samme regler som for opsparing i pensionsøjemed.

§ 52. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst kan inden for de grænser, der er angivet i stk. 5, fradrages bidrag til en hjælpe- og understøttelsesfond, hvis betingelserne i stk. 2-4 er opfyldt. Stk. 2. Fonden må alene have til formål at yde understøttelse til personer, der tidligere har været ansat i arbejdsgiverens virksomhed, eller til sådanne afdøde arbejdstageres efterladte ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller efterlevende børn, herunder stedbørn, under 24 år. Stk. 3. Fondens midler skal være anbragt efter de regler, som gælder for pensionskasser, der er omfattet af loven om tilsyn med pensionskasser. Stk. 4. Fondens vedtægter skal godkendes af ministeren for skatter og afgifter. Stk. 5. Bidragene kan kun fradrages i det omfang, de ikke medfører, at kapitaler, der tilhører fonds efter stk. 1 eller fonds, der omfattes af § 14F i lov om påligningen af indkomst- og formueskat til staten eller er godkendt efter § 21 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., tilsammen overstiger halvdelen af arbejdsgiverens samlede lønudgifter i det senest afsluttede indkomstår. Hvis fonden eller fondene alene vedrører nogle af arbejdstagerne i virksomheden, kommer kun den hertil svarende del af lønudgifterne i betragtning. Ministeren for skatter og afgifter kan tillade, at den nævnte beløbsgrænse forhøjes, dog højst til 75 pct.

§ 56. Beløb, der ydes ved, at forsikringspræmier m.v. betales af en anden end ejeren af forsikringen m.v., skal medregnes ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke ydelser, der er omfattet af arve- eller gaveafgiftsreglerne, og de i § 19 omhandlede indbetalinger fra en arbejdsgiver. Stk. 2. Reglerne i stk. 1 omfatter også ydelser i form af overdragelse af ejendomsretten til livsforsikring m.v. samt udbetaling af forsikringssum m.v. til en anden end ejeren eller den, der efter ejerens død i henhold til bestemmelserne i policen m.v. er berettiget til de pågældende udbetalinger. Stk. 3. Har en pensionskasse som nævnt i § 2, nr. 4, jfr. § 3, med forsikringsrådets godkendelse tegnet gruppelivsforsikringer for medlemmerne, anvendes reglerne i stk. 1, 1. pkt., på præmiebetalingerne, og forsikringerne behandles i øvrigt efter reglerne i § 50.

§ 61. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen ansat bøde. Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 64. Reglerne i § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. om afskrivning af kapitalindskud og af præmier eller bidrag, der skal tilsvares over et kortere åremål end 15 år, anvendes fortsat på indbetalinger, der forfaldt før nærværende lovs ikrafttræden. Er den skattepligtige død efter lovens ikrafttræden, gælder dog betingelserne i § 18, stk. 2, 2. pkt., for den efterlevende ægtefælles ret til at fortsætte afskrivningen i stedet for de betingelser, som er fastsat i § 1, stk. 1, litra c, 3. stk., i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. Stk. 2. For så vidt angår indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1971, kan den pågældende i stedet for den i stk. 1 nævnte afskrivning vælge enten at fradrage uafskrevne beløb fuldt ud ved opgørelsen af indkomsten for indkomståret 1972 eller at fordele fradragsretten over en årrække efter reglerne i § 18, stk. 2, således at afskrivningsperioden udløber senest 15 år efter indbetalingsåret. Stk. 3. Fradragsretten for resterende beløb bortfalder, når der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning efter reglerne i §§ 29-31.

§ 65. Reglerne i § 2, stk. 2, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. om afskrivning i en arbejdsgivers skattepligtige indkomst af tilskud udover de fastsatte årlige bidrag anvendes fortsat på indbetalinger, der er foretaget før nærværende lovs ikrafttræden. Arbejdsgiveren kan dog i stedet vælge at fradrage resterende afskrivningsbeløb fuldt ud ved indkomstopgørelsen for indkomståret 1972. Stk. 2. Det samme gælder engangsindbetalinger og lignende til en understøttelsesfond, der er godkendt efter § 21 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v.

§ 66. Hvor der efter de hidtidige regler er indtrådt afgiftspligt før lovens ikrafttræden, anvendes reglerne i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., §§ 6-8 og 10, om opgørelsen af det afgiftspligtige beløb og om afgiftens beregning og indbetaling m.v. Stk. 2. På tilsvarende måde anvendes reglerne i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., § 9, om genanbringelse med afgiftsfritagende virkning, hvor der efter de hidtidige regler er indtrådt afgiftspligt før nærværende lovs ikrafttræden. Er afgiftspligten indtrådt mindre end 6 måneder før lovens ikrafttræden, uden at nogen udbetaling eller afgiftsfritagende genanbringelse har fundet sted, kan den afgiftspligtige dog uanset bestemmelsen i § 44 vælge reglerne i §§ 41-43 anvendt.

§ 67. Er der vedrørende en ordning, som omfattes af afsnit I, før lovens ikrafttræden foretaget en disposition i form af sikkerhedsstillelse for gæld, som ikke har medført afgiftspligt efter de hidtil gældende regler, skal der senest pr. 1. juli 1972 ske afgiftsberigtigelse efter § 30, jfr. § 34, medmindre sikkerhedsstillelsen forinden er begrænset til et beløb, der ikke overstiger ordningens værdi (genkøbsværdi eller lignende) ved lovens ikrafttræden, og til kun at vedrøre gæld, som er stiftet før dette tidspunkt. Stk. 2. Hvis det pågældende forsikringsselskab er bekendt med eller inden 1. juli 1972 bliver bekendt med, at der vil indtræde afgiftspligt efter stk. 1, skal det snarest muligt underrette den afgiftspligtige herom og om muligheden for at undgå afgiftspligt ved at begrænse sikkerhedsstillelsen. Stk. 3. Vedrører sikkerhedsstillelsen anden gæld end policelån i det pågældende forsikringsselskab, skal ejeren anmelde sikkerhedsstillelsen over for forsikringsselskabet senest 1. juni 1972. Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, kan fastsætte nærmere regler om selskabernes underretningspligt efter stk. 2 og ejernes anmeldelsespligt efter stk. 3.

§ 68. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. ---- Ved lov nr. 352 af 13. juni 1973, lov nr. 508 af 2. oktober 1974, lov nr. 176 af 7. maj 1975 og lov nr. 255 af 12. juni 1975, er der foretaget ændringer i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v. Disse loves ikrafttrædelses- og overgangsregler er medtaget i lovbekendtgørelse nr. 409 af 14. august 1975. ---- Lov nr. 216 af 28. april 1976, hvis § 7 ændrer affattelsen af § 38, stk. 3, indeholder i § 9 følgende bestemmelse:

Ordningernes indhold

Ordningernes indhold

§ 2. En pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af løbende ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død, og som udbetales: 1. af det offentlige som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens eller kommunernes tjeneste, 2. i henhold til pensionsordninger, der modtager statsstøtte, 3. fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, 4. fra en pensionskasse, der opfylder betingelserne i § 3, eller i henhold til en forsikring, der opfylder betingelserne i § 4, dog kun hvis ydelserne fra pensionskassen eller forsikringsselskabet har karakter af: a) alderspension, hvis udbetaling tidligst begynder ved det fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet, b) invalidepension, c) pension til efterlevende ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, d) pension til efterlevende børn, herunder stedbørn, dog længst til børnenes fyldte 24. år eller til den følgende policedag (årsdag for policens oprettelse). 1. Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet. Efter forsikredes fyldte 55. år kan en police kun oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet police og kun med en forsikringssum, der ved samme udbetalingstidspunkter som efter den tidligere police ikke vil overstige halvdelen af den tidligere aftalte forsikringssum. 2. Forsikringstageren skal være forsikret og ejer af forsikringen. Hvis forsikringen er tegnet efter aftale mellem en arbejdstager og dennes arbejdsgiver og præmier eller kapitalindskud indbetales af arbejdsgiveren, skal arbejdstageren være forsikret og ejer af forsikringen, jfr. dog § 17. 3. Der kan ikke aftales senere forfaldstidspunkt for sidste rate end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år. Rateudbetalingen kan tidligst påbegyndes ved forsikredes fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet. Det kan dog tillige aftales, at udbetalingerne påbegyndes i tilfælde af forsikredes invaliditet eller død før hans fyldte 60. år. 4. Om indsættelse af begunstigede gælder § 5, stk. 2. 1. Policen skal være oprettet i et livs- eller pensionsforsikringsselskab, der er berettiget til at drive livsforsikringsvirksomhed her i landet. Efter forsikredes fyldte 60. år kan en police kun oprettes som tillæg til en før denne alder oprettet police. 2. Policen skal være oprettet med arbejdstageren som forsikret og ejer af forsikringen, jfr. dog § 17. Det kan aftales, at forsikringssummen kun kommer til udbetaling, såfremt arbejdstageren lever på det aftalte udbetalingstidspunkt. Forsikringen kan også tegnes som en ren dødsfaldsforsikring, men må i så fald ikke give ret til udbetaling, hvis arbejdstageren dør senere end første policedag efter hans fyldte 70. år. 3. Er forsikringen ikke tegnet som en ren dødsfaldsforsikring, skal policen indeholde bestemmelse om udbetaling til arbejdstageren selv tidligst ved hans fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet, og senest ved første policedag efter hans fyldte 70. år. Der kan dog tillige aftales udbetaling til arbejdstageren i tilfælde af tidligere indtruffen invaliditet. 4. Om indsættelse af begunstigede gælder § 5, stk. 2. 1. Opsparingen skal være påbegyndt før arbejdstagerens fyldte 60. år i en bank eller sparekasse, der virker her i landet, eller med ministeren for skatter og afgifters godkendelse i en anden institution her i landet. De opsparede midler skal indsættes på indlånskonto i det pågældende pengeinstitut m.v. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte bestemmelser om, at midlerne tillige kan anbringes i offentligt kursnoterede værdipapirer eller som indskud i investeringsforening. De i § 14 i lov om tilsyn med pensionskasser fastsatte begrænsninger skal gælde bortset fra reglen om, at højst 1 pct. af kapitalen må anbringes i aktier i et og samme selskab. 2. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at kapitalen med påløbne renter m.v. tilhører arbejdstageren og skal udbetales til ham, jfr. dog § 17. Endvidere skal der være truffet bestemmelse om udbetaling i tilfælde af arbejdstagerens død. 3. Til kontoen skal være knyttet bestemmelse om, at udbetaling til arbejdstageren sker tidligst ved hans fyldte 60. år, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af ligningsrådet, og senest ved hans fyldte 70. år. Der kan dog tillige bestemmes udbetaling til arbejdstageren i tilfælde af invaliditet, som efter reglerne i lov om invalidepension m.v. berettiger ham til at oppebære invalidepension med helt grundbeløb og helt invaliditetsbeløb. 4. Der kan ikke træffes bestemmelse om udbetaling efter arbejdstagerens død til andre end hans ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger. 1. at bonus fra forsikring helt eller delvis skal tilfalde ham selv, 2. at værdien af forsikringen eller det indestående beløb på kontoen m.v. helt eller delvis skal tilfalde ham selv i tilfælde af, at arbejdsforholdet af andre grunde end arbejdstagerens død eller erhvervsudygtighed ophører før hans fyldte 30. år og før udløbet af en periode på indtil 5 år efter forsikringens eller kontoens oprettelse. Stk. 2. For et forbehold, som før lovens ikrafttræden er optaget i en pensionsaftale, og som har været foreneligt med § 2 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., gælder stk. 1 kun i det omfang, forbeholdet vedrører forhøjelser som nævnt i § 7, stk. 2, § 9, stk. 2, § 11, stk. 2, og § 13, stk. 2.

§ 18. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af forsikringen m.v., jfr. reglerne i afsnit III, kan med de i stk. 2-6 nævnte begrænsninger fradrages de i indkomståret forfaldne bidrag eller præmier til pensionsordninger med løbende udbetalinger, rateforsikringer i pensionsøjemed og indeksordninger, medmindre bidragene eller præmierne er betalt af arbejdsgiveren. Fradrag for indbetalinger til indeksordninger kan højst omfatte 6 kontrakter for hver person, og fradragsretten for indbetaling til indeksordning med opsparingskonto er betinget af, at interessenten ikke ophæver indekskontrakterne inden 5 år efter udløbet af oprettelsesåret, for kontrakter oprettet før 6. maj 1971 dog inden 2 år efter udløbet af oprettelsesåret. Stk. 2. Fradragsretten for kapitalindskud til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller til en rateforsikring i pensionsøjemed skal fordeles over en periode på 10 år, således at indskuddet fradrages med 1/10 i indskudsåret og hvert af de følgende 9 år. Stk. 3. Hvis præmie- eller bidragsperioden for en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring i pensionsøjemed er mindre end 10 år, fordeles fradragsretten for det præmie- eller bidragsbeløb, der i alt skal betales, med lige store beløb over en periode på 10 år. 10 års perioden begynder i det år, hvor den første præmie (bidrag) forfalder til betaling. Såfremt præmien eller bidraget til en pensionsordning med løbende udbetalinger eller en rateforsikring i pensionsøjemed forhøjes på et tidspunkt, hvor den resterende præmiebetalingsperiode er under 10 år, fordeles fradraget for forhøjelsen på tilsvarende måde over en periode på 10 år. Stk. 4. Såfremt det samlede årlige fradrag, beregnet efter reglerne i stk. 2-3, udgør et mindre beløb end 25.000 kr., kan skatteyderen dog vælge at foretage et årligt fradrag på indtil 25.000 kr., indtil samtlige præmier og indskud er bragt til fradrag. Der kan dog i et indkomstår højst fradrages et beløb svarende til forfaldne præmier (bidrag) og indskud, som ikke tidligere er fratrukket. Ministeren for skatter og afgifter kan give nærmere regler om beregningen af det årlige fradrag og om oplysningspligt for forsikringsselskaber m.v. til brug ved gennemførelse af reglerne i stk. 2-6. Stk. 5. Beløb, hvormed præmier eller bidrag som nævnt i stk. 3 forhøjes i henhold til en aftale om løbende pristalsregulering af præmier eller bidrag, kan uanset reglerne i stk. 3-4 fradrages i det år, hvor beløbet forfalder til betaling. Stk. 6. Dør den pågældende, før afskrivning af kapitalindskud eller præmier efter stk. 2-4 er afsluttet, kan den efterlevende ægtefælle, hvis denne ved dødsfaldet var samlevende med afdøde, fortsætte afskrivningen. Fradragsretten for et resterende beløb bortfalder, når der er indtrådt afgiftspligt for hele den pågældende ordning efter reglerne i §§ 29-31.

§ 19. Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren. Det samme gælder indbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver til en pensionsordning med løbende udbetalinger. Efter arbejdstagerens død medregnes indbetalinger fra afdødes tidligere arbejdsgiver til sikring af ægtefælle- eller børnepension efter § 2, nr. 4, heller ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ægtefællen, børnene eller afdødes bo. Retten til at bortse fra arbejdsgiverens indbetalinger til en indeksordning er begrænset på samme måde som fradragsretten for egne indbetalinger, jfr. § 18, stk. 1, 2. pkt.

§ 20. Til den skattepligtige indkomst medregnes: 1. Pension fra en pensionsordning med løbende udbetalinger. Løbende ydelser fra forsikringer, som omfattes af § 5, er dog kun indkomstskattepligtige, såfremt de udbetales til forsikrede selv eller i kraft af en begunstigelsesbestemmelse til forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24 år. 2. Udbetalinger fra en rateforsikring i pensionsøjemed til forsikrede selv i overensstemmelse med policens vilkår om ratevis udbetaling samt udbetaling af rater efter forsikredes død, såfremt raterne i kraft af en begunstigelsesbestemmelse udbetales til forsikredes ægtefælle, herunder fraskilt ægtefælle, eller livsarvinger, herunder stedbørn og disses livsarvinger, under 24 år. 3. Løbende udbetalinger fra en indeksordning til interessenten selv. Stk. 2. Rater, der udbetales fra en forsikring, som omfattes af § 9, stk. 1, i overensstemmelse med policens vilkår om ratevis udbetaling, er indkomstskattepligtige, uanset om udbetalingen sker til andre end de i stk. 1, nr. 2, nævnte personer. Det samme gælder løbende ydelser i henhold til en forsikring, der omfattes af § 7. Stk. 3. Den del af raterne fra en rateforsikring i pensionsøjemed, som måtte hidrøre fra indbetalinger, der forfaldt før begyndelsen af det indkomstår, der ligger til grund for skatteansættelsen for skatteåret 1955-56, skal ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, men forsikringen er, i det omfang den hidrører fra de nævnte indbetalinger, indkomstskattepligtig efter § 53.

Afgift

Afgift

§ 25. Af kapitalforsikring i pensionsøjemed og opsparing i pensionsøjemed svares en afgift på 40 pct. 1. ved udbetaling til arbejdstageren efter hans fyldte 60. år eller den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af ligningsrådet, men inden hans fyldte 70. år eller første policedag herefter, 2. ved udbetaling til arbejdstageren efter indtruffen invaliditet, som berettiger ham til at oppebære invalidepension med helt grundbeløb og helt invaliditetsbeløb i medfør af reglerne i lov om invalidepension m.v. eller til at få forsikringssummen udbetalt i medfør af policens bestemmelser om udbetaling ved invaliditet, 3. ved arbejdstagerens død eller 4. ved arbejdstagerens fyldte 70. år eller første policedag herefter. 1. Ved anvendelsen af § 25, nr. 4, træder arbejdsforholdets ophør efter det fyldte 70. år i stedet for arbejdstagerens fyldte 70. år eller første policedag herefter. 2. Hvis ordningen er oprettet før 1. januar 1958, skal der kun svares afgift af den del af udbetalingen, der hidrører fra forøgelse af indbetalingerne som nævnt i §§ 11, stk. 2, og 13, stk. 2, i tiden 1. januar 1972-31. december 1979. Afgiften udgør 25 pct. 3. En police eller konto som nævnt i nr. 2 kan af en arbejdstager, der har fratrådt sin stilling hos den pågældende arbejdsgiver før det fyldte 60. år, inden 3 måneder efter fratrædelsen forlanges afgiftsberigtiget efter § 25 sammenholdt med § 27, stk. 1, nr. 2. Afgiftsberigtigelsen skal i så fald omfatte den samlede værdi af arbejdstagerens policer og konti som nævnt i nr. 2, og reglerne i § 26, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. 4. Hvis ordningen er oprettet i tiden 1. januar 1958 - 31. december 1971, svares afgiften med 25 pct. Ved beregningen af 25 pct.-afgiften skal der bortses fra den del af udbetalingen m.v., der hidrører fra arbejdstagerens egne indbetalinger før 1. januar 1972, herunder beløb, der efter de tidligere regler i afgiftsmæssig henseende er sidestillet med arbejdstagerens egne indbetalinger. 5. Ved udbetaling fra en police eller konto som nævnt i nr. 4 til en kvindelig arbejdstager ved arbejdsforholdets ophør på grund af indgåelse af ægteskab svares afgift efter § 25 sammenholdt med § 27, stk. 1, nr. 4. Stk. 2. Ved beregning af afgift efter § 25 for en ordning, der er oprettet efter lovens ikrafttræden, og hvortil der efter § 41 er overført beløb fra en police eller konto som nævnt i stk. 1, nr. 4, anvendes reglerne i stk. 1, nr. 4, på den del af udbetalingen, der hidrører fra det overførte beløb. 1. mellem pensionsordninger med løbende udbetalinger, 2. fra en rateforsikring i pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger, 3. fra en rateforsikring i pensionsøjemed til en anden rateforsikring i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden, medmindre overførslen sker efter det tidspunkt, der i nogen af ordningerne er aftalt som tidspunktet for første udbetaling, jfr. § 30, stk. 1, 2. pkt., 4. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en pensionsordning med løbende udbetalinger, 5. fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en anden kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, som er oprettet efter lovens ikrafttræden. Stk. 2. Det samme gælder overførsel af en indeksordning fra et forsikringsselskab til et andet eller fra et pengeinstitut m.v. til et andet, i det omfang sådan overførsel kan ske efter de regler, som finansministeren har fastsat herom.

§ 45. Ved opgørelsen af almindelig eller særlig indkomst bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v. vedrørende en ordning, som omfattes af kapitel 1. Stk. 2. Det samme gælder fortjeneste og tab ved indfrielse eller salg af værdipapirer, salg af tegningsrettigheder, udlodning af likvidationsprovenu eller lignende, når værdipapirerne er led i en opsparing i pensionsøjemed. Stk. 3. Skattefriheden for renter, der tilskrives en indeksordning med opsparingskonto, er dog betinget af, at interessenten ikke ophæver kontrakten inden 5 år efter udløbet af oprettelsesåret, for kontrakter oprettet før 6. maj 1971 dog inden 2 år efter udløbet af oprettelsesåret.

§ 48. Personer, der skal betale afgift efter §§ 28 eller 30 af en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, samt personer, der skal betale afgift af en forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7, eller af en rateforsikring i pensionsøjemed, skal, hvis de pågældende er fuldt skattepligtige her i landet på tidspunktet for afgiftspligtens indtræden, ud over afgiften betale tillægsskat efter stk. 2-5. Der betales dog ikke tillægsskat, når afgiftspligt indtræder efter, at den tidligere ejer af forsikringen eller kontoen er afgået ved døden. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om fritagelse for tillægsskat ved tilbagekøb i særlige tilfælde af en forsikring, der er omfattet af §§ 2, 5 eller 7. Stk. 2. Med henblik på beregningen af tillægsskatten forhøjes den afgiftspligtiges skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor afgiftspligten er indtrådt, med det beløb, hvoraf der efter §§ 28-31, jfr. §§ 33A og 34, beregnes afgift med 40 pct. eller 35 pct. Er den afgiftspligtige ikke skatteansat, anses denne for at have en skattepligtig indkomst på 0 kr. Ved beregningen af tillægsskat for en afgiftspligtig, der er samlevende med en ægtefælle, foretages personfradrag kun i det omfang, det ikke er overført til den anden ægtefælle ved den almindelige skatteberegning. Hvis den pågældende kun er fuldt skattepligtig her i landet en del af året, omregnes den skattepligtige indkomst til et helt års indkomst forinden forhøjelsen. Den til indkomstforhøjelsen svarende samlede forhøjelse af indkomstskatterne til staten, amtskommunen og kommunen nedsættes med 40 pct.-afgiften eller 35 pct.-afgiften, og det herefter resterende beløb udgør tillægsskatten. Stk. 3. Tillægsskatten forfalder til betaling i 3 rater den 1. i hver af månederne september, oktober og november i året efter det år, hvor afgiftspligten er indtrådt, med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder sidste rettidige betalingsdag på en helligdag eller en lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Udgør tillægsskatten mindre end 100 kr., opkræves beløbet ikke. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter i øvrigt de nærmere regler for opkrævningen og indbetalingen i statskassen af tillægsskatten. Stk. 4. Af tillægsskatten tilfalder 1/3 den kommune, som er berettiget til andel i afgiften, jfr. § 40. Kommunens andel afregnes af staten samtidig med afregningen efter kildeskattelovens § 64, stk. 3 og 4, af kommunal indkomstskat og kirkelige afgifter. Ved eventuel nedsættelse af tillægsskatten eller ved delvis uerholdelighed fordeles reduktionen forholdsmæssigt på de statskassen og kommunen tilfaldende andele af tillægsskatten. Stk. 5. I øvrigt finder reglerne for den almindelige indkomstskat til staten anvendelse, for så vidt de er forenelige med bestemmelserne i denne lov. 1. livsforsikring, der ikke omfattes af kapitel 1, 2. pensionskasseordning, der ikke omfattes af kapitel 1, men som opfylder betingelserne i § 3, 3. livsforsikring og pensionskasseordning, der omfattes af §§ 2 eller 5-7, men som efter § 1, stk. 2, er valgt beskattet efter § 50, 4. anden livsforsikring, der omfattes af kapitel 1, men som efter § 1, stk. 2, er valgt beskattet efter § 50, og 5. syge- og ulykkesforsikring, der ejes af den forsikrede. Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ejeren af forsikringen m.v. eller arbejdstageren, jfr. reglerne i afsnit III, kan fradrages præmier eller bidrag til forsikringer m.v. som nævnt i stk. 1. Fradraget kan dog sammenlagt med eventuelle fradrag for indskud på de i § 51 omhandlede børneopsparings- og selvpensioneringskonti ikke overstige et samlet beløb af 2.000 kr. Hvis ejeren af forsikringen m.v. har levet sammen med en ægtefælle i hele indkomståret og har fradrag for præmier eller bidrag, der overstiger et samlet beløb af 2.000 kr., medens den samlevende ægtefælles fradragsberettigede udgifter er mindre end 2.000 kr., kan ejerens ikke udnyttede fradragsbeløb overføres til ægtefællen og fradrages ved opgørelsen af dennes skattepligtige indkomst inden for 2.000 kr.s grænsen. Stk. 3. Løbende udbetalinger, der bortfalder ved de forsikredes eller pensionsberettigedes død, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. For ordninger som nævnt i stk. 1, nr. 3, skal dog kun 70 pct. af udbetalingerne medregnes som skattepligtig indkomst. Stk. 4. Andre udbetalinger end de i stk. 3 nævnte, såsom udbetaling af kapitalforsikring ved forsikringens udløb, udbetaling af tilbagekøbsværdi ved ophævelse af rente- eller kapitalforsikring og udbetaling af bonus, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jfr. dog § 53 og § 56, stk. 2. Stk. 5. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst bortses fra tilskrivning af bonus og renter m.v. Stk. 6. Ved opgørelsen af den skattepligtige formue anvendes statsskattelovens § 12. Stk. 7. Bestemmelsen i stk. 3, 2. pkt., anvendes også på en forsikring eller pensionskasseordning, der ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra d, nr. 3, i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v., uanset om forsikringen eller pensionskasseordningen opfylder de almindelige betingelser i §§ 2-5. For den del af udbetalingerne, der hidrører fra indbetalinger efter denne lovs ikrafttræden, gælder bestemmelsen dog kun med tilsvarende begrænsninger, som er fastsat for adgangen til fremtidig at indbetale til en af § 7 omfattet forsikring, jfr. § 7, stk. 2. Bestemmelsen gælder heller ikke udbetalinger fra en ordning, hvor der efter lovens ikrafttræden er foretaget ændringer, der ikke kan forenes med lovens almindelige regler for en sådan ordning, jfr. § 31. 1. undlader at opfylde pligt til at tilbageholde afgift, 2. undlader at indbetale tilbageholdte afgiftsbeløb i rette tid, 3. undlader at give underretning som nævnt i § 26, stk. 2, 2. pkt., § 38, stk. 1, 4. pkt., og § 67, stk. 2, 4. udbetaler en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, før end arbejdstageren har afgivet erklæring som nævnt i § 26, stk. 2, 1. pkt., 5. undlader at sørge for, at vedkommende forsikringsselskab m.v. rettidigt får underretning som nævnt i § 30, stk. 5, og § 67, stk. 3. Stk. 2. Er forholdet begået med forsæt til at unddrage det offentlige afgift, eller foreligger der i øvrigt skærpende omstændigheder, kan straffen stige til hæfte eller fængsel indtil 2 år. 1. pensionskasseordninger, der virker her i landet, men som ikke er omfattet af lovgivningen om tilsyn med pensionskasser, hvis de ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 1, stk. 1, litra c, i lov om beskatningen af renteforsikringer m. v., 2. opsparingsordninger, der er oprettet i en anden institution her i landet end en bank eller sparekasse, hvis de ved lovens ikrafttræden er omfattet af § 3 i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. Stk. 2. Bestemmelserne i afsnit I anvendes med de nødvendige tilpasninger på midler, der hidrører fra indbetalinger før lovens ikrafttræden til en ordning som nævnt i stk. 1. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte nærmere regler herom og bestemme, at indestående i en opsparingsordning i en institution, som ikke opnår godkendelse efter § 12, nr. 1, inden et nærmere fastsat tidspunkt skal afgiftsberigtiges efter regler svarende til §§ 25-27, selv om udbetaling ikke er sket. Stk. 3. Bestemmelserne i §§ 13 og 27 anvendes også på en opsparingsordning som nævnt i stk. 1 i en institution, hvor opsparing i pensionsøjemed bliver godkendt af ministeren for skatter og afgifter efter § 12, nr. 1. Stk. 4. Ministeren for skatter og afgifter kan bestemme, at en hidtil gældende fradragsret for indbetalinger til en ordning som nævnt i stk. 1 og ret til ved indkomstopgørelsen at bortse fra arbejdsgiverbidrag til ordningen bibeholdes for et nærmere angivet tidsrum af højst 3 år fra lovens ikrafttræden. Stk. 2 anvendes også på midler, der hidrører fra indbetalinger, som er omfattet af en sådan tilladelse.