Lov om udbetaling af den skattemæssige værdi af visse renteudgifter (negativ indkomstskat) (negativ indkomstskatteloven)

§ 1. Skattepligtige personer, som ved udgangen af indkomstårene 1981 eller 1982 driver landbrug, gartneri, planteskole eller frugtplantage, og som for et af eller begge de pågældende indkomstår har betalt renteudgifter, jfr. § 2, kan efter ansøgning få udbetalt den skattemæssige værdi af disse renteudgifter i det omfang, de overstiger den for det pågældende indkomstår opgjorte regulerede indkomst, jfr. § 3. Den skattepligtige kan for hvert af indkomstårene 1981 og 1982 højst få udbetalt 250.000 kr. som skattemæssig værdi af renteudgifter. Stk. 2. Loven omfatter ikke selskaber, foreninger m.v. eller dødsboer og finder ikke anvendelse for indkomstår, hvori den skattepligtige afgår ved døden.

§ 2. Den skattemæssige værdi beregnes på grundlag af de renteudgifter, som både kan fradrages ved indkomstopgørelsen for det pågældende indkomstår, og som er betalt inden udløbet af ansøgningsfristen i § 6. Såfremt den skattepligtige i løbet af indkomståret har haft skattepligtige renteindtægter, kan den skattemæssige værdi ikke beregnes på grundlag af et beløb, der er større end nettorenteudgiften, dvs. årets renteudgifter med fradrag af årets renteindtægter. Stk. 2. De i ligningslovens § 8, stk. 3, nævnte ydelser, bortset fra ydelser til sikring af tilgodehavender, behandles ved anvendelsen af reglerne i stk. 1 på samme måde som renteudgifter. Det samme gælder reservefonds- og administrationsbidrag til realkreditinstitutter. Stk. 3. Som betalte renteudgifter anses også renter, der af et pengeinstitut eller en bankier eller vekselerer debiteres den skattepligtiges løbende kassekredit eller lignende, når kreditten ikke herved kommer til at overstige det aftalte maksimum.

§ 3. Den i § 1 nævnte regulerede indkomst opgøres på følgende måde: 1. Til den skattepligtige indkomst lægges: a. henlæggelser til investeringsfonds, b. beløbsmæssig forøgelse af varelagernedskrivninger i forhold til det foregående år, c. afskrivninger på maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, der benyttes erhvervsmæssigt, i det omfang afskrivningerne overstiger 10 pct. af saldoværdien, d. afskrivninger på bygninger og særlige installationer i bygninger bortset fra afskrivninger, der er bundet til det enkelte år, og som fortabes, hvis de ikke foretages i det pågældende år, i det omfang afskrivningerne overstiger 2 pct. af anskaffelsessummen, og e. de efter § 2, stk. 1-3, opgjorte betalte nettorenteudgifter. 2. Fra den under punkt 1 fremkomne sum fradrages underskud fra indkomståret 1980 og tidligere år fremført efter ligningslovens § 15, i det omfang beløbet ikke kan rummes i indkomstårets skattepligtige indkomst. 3. Hvis den efter punkt 1 og 2 opgjorte regulerede indkomst er negativ, sættes den regulerede indkomst til 0. Stk. 2. Ved opgørelsen af den regulerede indkomst for indkomståret 1982 kan ud over de i stk. 1, nr. 2, nævnte underskud fradrages et eventuelt negativt beløb, der opgøres således: Den for indkomståret 1981 opgjorte negative indkomst før regulering efter § 5 med tillæg af a. de i stk. 1, nr. 1, litra a-d, nævnte poster vedrørende 1981, b. det beløb, som for indkomståret 1981 har dannet grundlag for udbetaling af den skattemæssige værdi af renteudgifter, og c. en eventuel positiv skattepligtig indkomst for 1982 opgjort uden fremførsel af underskud efter ligningslovens § 15.

§ 4. Det beløb, hvormed renteudgifterne, jfr. § 2, overstiger den regulerede indkomst, jfr. § 3, kan efter ansøgning fra den skattepligtige helt eller delvis danne grundlag for beregning og udbetaling af den skattemæssige værdi af renteudgifter. Beregningen foretages med summen af de procenter, som for det pågældende kalenderår anvendes ved beregning af indkomstskat til staten, kommunen og amtskommunen, kirkelige afgifter, folkepensionsbidrag, bidrag til den sociale pensionsfond og bidrag til dagpengefonden. For indkomstskatten til staten anvendes den laveste procent for skatteskalaen i udskrivningslovens § 4, stk. 1, ganget med 1/100 af udskrivningsprocenten for det pågældende kalenderår. Procenten for kirkelige afgifter medregnes kun, såfremt den skattepligtige for det pågældende kalenderår er pligtig til at svare kirkelige afgifter. Udbetalingen bæres af statskassen, idet dog 8 pct. af det beløb, der danner grundlag for udbetaling af den skattemæssige værdi af renteudgifter bæres af den kommune, der efter reglerne i lov om kommunal indkomstskat er den pågældendes skattekommune ved begyndelsen af det kalenderår, hvori udbetalingen finder sted. Den skattepligtige kan for hvert af indkomstårene 1981 og 1982 højst få udbetalt 250.000 kr. som skattemæssig værdi af renteudgifter.

§ 5. Modtagen skattemæssig værdi af renteudgifter skal ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Stk. 2. De renteudgifter, der danner grundlag for beregning og udbetaling af skatteværdien af renteudgifter, kan ikke tillige danne grundlag for fradrag ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, og følgende regler finder derfor anvendelse, hvis der sker udbetaling af den skattemæssige værdi af renteudgifter efter denne lov: a) Hvis der fra 1980 og tidligere indkomstår er fremført underskud efter ligningslovens § 15, som ikke kan rummes i årets skattepligtige indkomst, nedsættes det fremførte underskud med det beløb, der danner grundlag for beregning og udbetaling af skatteværdien af renteudgifter. b) Kan det beløb, der danner grundlag for beregning og udbetaling af skatteværdien af renteudgifter, ikke rummes helt eller delvis i det fremførte underskud, jfr. a), nedsættes fradraget for indkomstårets renteudgifter med det overskydende beløb. Stk. 3. Hvis den regulerede indkomst, jfr. § 3, for indkomståret 1982 er opgjort under anvendelse af reglen i § 3, stk. 2, nedsættes eventuelt underskud for 1981 og tidligere år, som ikke kan rummes i den skattepligtige indkomst for 1982, med det beløb, der danner grundlag for beregning og udbetaling af skatteværdien af renteudgifter, forinden reglen i stk. 2, litra b, anvendes.

§ 6. Ansøgning om udbetaling af den skattemæssige værdi af renteudgifter skal indgives skriftligt til den kommunale ligningsmyndighed efter kalenderårets udløb og senest samtidig med fristen for indgivelse af selvangivelsen for det pågældende indkomstår. Ansøgninger om udbetaling af den skattemæssige værdi af renteudgifter for indkomståret 1981 kan dog indgives inden den 1. juni 1982. Der kan i forbindelse med sådan ansøgning foretages ændringer i foretagne af- og nedskrivninger i en allerede indgivet selvangivelse for indkomståret 1981. I ansøgningen skal opgøres de betalte nettorenteudgifter, jfr. § 2, og den regulerede indkomst, jfr. § 3. Opgørelserne og disses overensstemmelse med selvangivelsen skal skriftligt bekræftes af en statsautoriseret eller registreret revisor eller af en konsulent i driftsøkonomi, jfr. § 4, stk. 1, nr. 6, i lov om tilskud til den landøkonomiske konsulentvirksomhed. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter nærmere regler for, i hvilken form ansøgningen skal indgives, og hvilke oplysninger den skal indeholde.

§ 7. Den kommunale ligningsmyndighed påser, at betingelserne for udbetaling af den skattemæssige værdi af renteudgifter er opfyldt. Reglerne i skattestyrelsesloven om ansættelse, klage og revision finder tilsvarende anvendelse på afgørelser efter denne lov. Stk. 2. Er der sket udbetaling af skattemæssig værdi af renteudgifter på grundlag af et rentebeløb, der er mere end 20.000 kr. større end det beløb, der efter foranstående bestemmelser berettiger til udbetaling, foretages genopkrævning af det for meget udbetalte beløb. Reglerne om hæftelse og inddrivelse i §§ 71-73 i lov om opkrævning af indkomst- og formueskat til staten (kildeskat) gælder også for beløb, der skal genopkræves efter 1. pkt. Ved genopkrævning sker tilsvarende regulering af den skattepligtige indkomst, jfr. § 5, stk. 2. Ved udbetaling og genopkrævning af skattemæssig værdi af renteudgifter forrentes beløbene med 1 pct. pr. påbegyndt måned regnet fra den 1. juli i året efter indkomståret og til udgangen af den måned, hvori betaling sker. Stk. 3. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de nærmere regler om lovens administration, herunder regler om tidspunktet for udbetaling af den skattemæssige værdi af renteudgifter og om afregning af de beløb, der efter § 4 skal udredes af kommunerne.

§ 9. Med bøde eller hæfte straffes den, der ved grov uagtsomhed afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for skattemyndighedernes afgørelser efter denne lov. Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af denne lov, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne. Stk. 3. Den, der med forsæt til at skaffe sig eller andre uberettiget vinding afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger som nævnt i stk. 1, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt efter borgerlig straffelov § 279. Stk. 4. For overtrædelser, der begås af aktieselskaber, andelsselskaber eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

§ 10. Skønner ligningsrådet, at en overtrædelse ikke vil medføre højere straf end bøde, kan ministeren for skatter og afgifter eller den, han bemyndiger dertil, tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt han erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden for en nærmere angiven frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde. Stk. 2. Med hensyn til den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelsen i retsplejeloven om indholdet af anklageskrift i politisager tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.