Bekendtgørelse om nødradiopejlsendere og vagtmodtagere i fiskeskibe
BEK nr 635 af 06/12/1982
§ 1
I denne bekendtgørelse skal efternævnte udtryk forstås som nedenfor angivet: »Fiskeskib« - Ethvert skib, der er forsynet med fiskericertifikat i henhold til lov om skibsregistrering. »Godkendt« - Godkendt af Post og Telegrafvæsenet. »Nødradiopejlsender« - Radioanlæg, der i nødsituationer benyttes til udsendelse af radiosignaler, der alarmerer kyststationer, skibe og fly, og som kan lokaliseres ved radiopejling. »Vagtmodtager« - Radiomodtager, der kun modtager på den radiotelefoniske nødfrekvens 2182 kHz og er forsynet med en anordning, der blokerer for andre signaler end foreskrevne alarmsignaler. »Længde« - Længde målt i overensstemmelse med reglerne i den internationale Torremolinos-konvention om fiskeskibes sikkerhed, 1977. Nødradiopejlsendere
§ 2
Ethvert fiskeskib på 5 registertons brutto og derover skal være udrustet med nødradiopejlsender, medmindre det for skibet fastsatte fartsområde falder inden for et af nedennævnte fartsområder:
a) Fart inden for linierne Skagen-Vinga og Falsterbo-Darsser Ort,
b) Lokal fart ved Færøerne indtil 20 sømil fra kysten, eller
c) Fart ved Grønland indtil 30 sømil fra kysten.
I skibe, for hvilke der er foreskrevet en eller flere redningsflåder, skal der i hver af disse være nedpakket en nødradiopejlsender.
I skibe, for hvilke der ikke er foreskrevet redningsflåde, skal nødradiopejlsenderen, hvis den ikke er nedpakket i en redningsflåde, opbevares i styrehuset eller på andet let tilgængeligt sted. I så tilfælde skal anlæggets startkontakt være plomberet af Statens Skibstilsyn eller af en af Statens Skibstilsyn dertil bemyndiget person eller virksomhed.
Såfremt der i en ikke foreskreven redningsflåde ikke er nedpakket en nødradiopejlsender, skal flådens container eller paksæk på tydelig måde være forsynet med påmærkning herom.
§ 3
Ombord i et fiskeskib, der i henhold til § 2, stk. 1, skal være udrustet med nødradiopejlsender, må der kun forefindes nødradiopejlsender af godkendt type. De i henhold til denne bekendtgørelse påbudte nødradiopejlsendere skal kunne sende på frekvenserne 2182 kHz, 121,5 MHz og 243 MHz. Rækkevidden på 2182 kHz skal være mindst 50 sømil. På 121,5 MHz og 243 MHz skal den udstrålede spidseffekt være mindst 250 milliwatt.
En nødradiopejlsender skal drives fra et indbygget batteri, der har tilstrækkelig kapacitet til mindst 48 timers uafbrudt drift. Batteriets lagerholdbarhedstid skal være mindst 2 år. Udskiftning af batteri skal finde sted med intervaller svarende til højst halvdelen af lagerholdbarhedstiden.
Nødradiopejlsenderen skal afprøves mindst hver 12. måned. Ved afprøvningen skal den i anlægget indbyggede kunstige antenne benyttes. Dato for afprøvning og udskiftningstidspunkt for batteriet skal være tydeligt angivet på anlægget. Afprøvning og udskiftning af batterier skal foretages af det pågældende anlægs fabrikant eller serviceorganisation. Vagtmodtager
§ 4
Ethvert fiskeskib på 24 m og derover i længde, som i henhold til § 2, stk. 1, i denne bekendtgørelse er udrustet med nødradiopejlsender, skal være udrustet med vagtmodtager.
Vagtmodtageren skal være af godkendt type og installeret i styrehuset. Den må ikke være tilsluttet en sendeantenne. Vagttjeneste
§ 5
I et fiskeskib, som i henhold til denne bekendtgørelse skal være udrustet med vagtmodtager, skal der, når skibet er i søen, til stadighed holdes vagt på den radiotelefoniske nødfrekvens 2182 kHz ved hjælp af vagtmodtageren.
Den i vagtmodtageren indbyggede anordning, der blokerer for andre signaler end foreskrevne alarmsignaler, må kun benyttes, når forholdene efter skibsførerens skøn er af en sådan art, at opretholdelse af lyttevagten ville kunne forstyrre skibets sikre drift og navigering. Dispensation
§ 6
Direktøren for Statens Skibstilsyn kan under ganske særlige omstændigheder gøre undtagelse fra de i bekendtgørelsen indeholdte bestemmelser. Straffebestemmelse
§ 7
Overtrædelse af bekendtgørelsen straffes med bøde eller hæfte. Ikrafttræden m.v.
§ 8
Denne bekendtgørelse træder i kraft ved offentliggørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 184 af 29. april 1982 om nødradiopejlsendere og vagtmodtagere i fiskeskibe.
For fiskeskibe på 20 registertons brutto og derover skal den i § 2 foreskrevne nedpakkede nødradiopejlsender anskaffes ved førstkommende eftersyn af redningsflåden, dog senest 1. august 1983.
For fiskeskibe på 5 registertons brutto og derover, men under 20 registertons brutto, skal den i § 2 foreskrevne nødradiopejlsender anskaffes senest den 1. august 1984.
For fiskeskibe, der er udrustet med nødradiopejlsender i henhold til § 2 i denne bekendtgørelse, bortfalder kravet om transportabelt radioapparat i § 4, pkt. 2, i bekendtgørelse nr. 174 af 21. maj 1965 om radiostationer og radiotjeneste i skibe og § 311 i bekendtgørelse nr. 173 af 21. maj 1965 om forskrifter for skibes bygning og udstyr m.v.
pre_paragraph I medfør af § 2, stk. 5, og § 28, i lov nr. 98 af 12. marts 1980 om skibes sikkerhed m.v. fastsættes: Definitioner
Industriministeriet, den 6. december 1982, den 6. december 1982
/Ib Stetter Torben Ginnerup/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1982
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1982