Bekendtgørelse om betydningen for retten til arbejdsløshedsdagpenge af at undlade at overtage anvist arbejde og ophøre med arbejde
BEK nr 719 af 22/12/1982
§ 1
Dagpenge vil kunne udbetales til ledige medlemmer, som uden egen skyld er blevet ledige og som er villige til at overtage et anvist, passende arbejde.
Undladelse af at overtage anvist arbejde samt arbejdsophør medfører konsekvenser for dagpengeretten efter reglerne i kap. 2, medmindre medlemmet godtgør at have haft fyldestgørende grund til ikke at overtage det anviste arbejde eller til at ophøre med sit arbejde. Undladelse af at overtage anvist arbejde
§ 2
Undladelse af at overtage arbejde (arbejdsvægring) kan medføre konsekvenser for dagpengeretten, når et arbejdsformidlingskontor eller en anerkendt arbejdsløshedskasse med tilladelse til at foretage anvisning, har anvist medlemmet til et bestemt arbejde.
Ved vægring forstås såvel afslag på at overtage anvist arbejde som forhold, der kan sidestilles hermed.
Henvisning til samtale kan ikke medføre konsekvenser for dagpengeretten efter reglerne i denne bekendtgørelse, men kan få betydning i spørgsmålet om, hvorvidt medlemmet opfylder sin forpligtelse til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.
§ 3
Arbejdsvægring kan få betydning for dagpengeretten, når det anviste arbejde har været passende. Ved bedømmelsen af, hvorvidt et arbejde er passende, skal der bl.a. tages hensyn til medlemmets hidtidige beskæftigelse, uddannelse og kvalifikationer i øvrigt, samt hvorvidt løn- og arbejdsvilkårene er i overensstemmelse med gældende overenskomster for dette eller tilsvarende arbejde.
Såfremt der er tvivl om, hvorvidt lønnen er overenskomstmæssig, giver dette ikke medlemmet en ret til at undlade at overtage det anviste arbejde forinden forholdet - eventuelt gennem den faglige organisation - ved forhandling med arbejdsgiveren er søgt løst.
Afslag på et anvist arbejde uden for medlemmets hidtidige fagområde kan få betydning for dagpengeretten, hvis arbejdet ikke væsentligt forringer medlemmets muligheder for at vende tilbage til det hidtidige fagområde. Det er herved en betingelse, at medlemmet har bevaret en sådan tilknytning til dette fagområde, at det er rimeligt at tage hensyn hertil.
Undladelse af at overtage anvist arbejde uden for medlemmets hidtidige geografiske område kan få betydning for dagpengeretten. Forventes arbejdsforholdet at vare mindst 6 måneder, kan undladelse af at overtage det anviste arbejde dog kun få betydning for dagpengeretten, hvis der på tilflytningsstedet er rimelig mulighed for at få en passende bolig.
§ 4
Fyldestgørende grund til arbejdsvægring foreligger: a. Når et fuldtidsforsikret medlem anvises arbejde på mindre end fuld tid og arbejdsgiveren ikke ønsker at udstede en frigørelsesattest, medmindre arbejdet falder ind under regler om mindsteudbetaling af dagpenge. b. Når et deltidsforsikret medlem anvises arbejde med en sædvanlig arbejdstid på over 6 timer i døgnet eller som beregnet i gennemsnit for en måned har en varighed på over 30 timer pr. uge. c. Når et deltidsforsikret medlem anvises arbejde der bevirker, at medlemmet mister retten til supplerende dagpenge i henhold til arbejdsløshedslovens § 73. d. Når der er dokumenteret aftale om overtagelse af andet varigt arbejde eller påbegyndelse af en uddannelse.
Fyldestgørende grund kan endvidere foreligge, når andre forhold bevirker, at medlemmet ikke har mulighed for at overtage det anviste arbejde. Dette er bl.a. tilfældet: a. Når et medlem af helbredsmæssige grunde ikke eller kun med vanskelighed vil kunne udføre arbejdet, eller det må forventes, at arbejdet vil medføre opståen eller forværring af helbredsmæssige problemer, herunder problemer i forbindelse med graviditet. b. Når afstanden mellem bopæl og arbejdssted medfører en urimelig belastning af medlemmet på grund af vanskeligheder med transporten eller på grund af den tid, der medgår. c. Når et medlem ikke kan overtage arbejde på grund af manglende mulighed for pasning af børn eller andre familiemedlemmer af husstanden, der kræver pleje, forudsat at medlemmet har gjort rimelige forsøg på at skaffe pasningsmuligheder.
Selv om et medlem har haft en fyldestgørende grund til at vægre sig, vil medlemmet i det konkrete tilfælde kunne udelukkes fra retten til dagpenge, hvis pligten til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet ikke kan anses for at være opfyldt.
Et medlem, som inden for de sidste to år har haft beskæftigelse i mindst 1 1/2 år og som forud for ledigheden har haft beskæftigelse i samme ansættelsesforhold i mindst 1/2 år, kan inden for den første måned efter ledighedens indtræden vægre sig ved at overtage anvist arbejde, når dette i henseende til løn- og arbejdsvilkår ikke svarer til medlemmets hidtidige beskæftigelse. Arbejdsophør
§ 5
Et arbejdsophør medfører konsekvenser for dagpengeretten, såfremt medlemmet uden fyldestgørende grund selv har bragt arbejdsforholdet til ophør eller er blevet afskediget med en grund, der kan tilregnes medlemmet.
§ 6
Fyldestgørende grund til et arbejdsophør foreligger: a. Når et af de i § 5, stk. 1 og stk. 2 pkt. a og c nævnte forhold opstår under et arbejdsforhold. b. Når et medlem opsiger sit arbejde for at overgå til efterløn. c. Når arbejdsophøret er begrundet i flytning, der skyldes ægtefællens/samleverens overtagelse af varigt arbejde, påbegyndelse af selvstændig virksomhed eller påbegyndelse af længerevarende uddannelse uden for det hidtidige hjemsted. Dette gælder ligeledes hjemmeboende, umyndige børn, der på grund af forældrenes flytning af ovennævnte grunde, må ophøre med at arbejde. d. Når arbejdsophøret efter almindelige arbejdsretlige principper ikke skyldes medlemmets forhold, eller hvor risikoen for ophøret i øvrigt ikke alene findes at skulle bæres af medlemmet.
Ved bedømmelsen af, hvorvidt almindelige arbejdsretlige forhold som nævnt i stk. 1, pkt. d. giver medlemmet ret til uden dagpengemæssige konsekvenser at forlade sit arbejde, indgår blandt andet om medlemmet - eventuelt gennem den faglige organisation - ved henvendelse til arbejdsgiveren har forsøgt at opnå en løsning på de opståede problemer.
Selv om et medlem har haft fyldestgørende grund til at ophøre med sit arbejde, vil medlemmet i det konkrete tilfælde kunne udelukkes fra retten til dagpenge, hvis pligten til at stå til rådighed ikke kan anses for at være opfyldt.
§ 7
Såfremt en arbejdsgiver tilbagekalder en tidligere udstedt frigørelsesattest, kan medlemmet inden 14 dage og uden dagpengemæssige konsekvenser opsige sit arbejde til fratræden umiddelbart før udløbet af det givne varsel, eller såfremt det personlige varsel er længere, da det tidligste tidspunkt herefter.
Er der ved tilbagekaldelsen ikke givet noget varsel, kan medlemmet inden 14 dage opsige sit arbejde. Medlemmet vil i sådanne opsigelsesperioder bevare retten til supplerende dagpenge, uanset frigørelsesattest ikke foreligger.
§ 8
Et medlem, der uberettiget undlader at overtage et arbejde, mister retten til dagpenge i to uger fra den dato, hvor medlemmet afviser arbejdet, eller, når afvisning ikke finder sted, fra den dato, hvor arbejdet skulle være overtaget.
§ 9
Uberettiget arbejdsophør medfører, at medlemmet mister retten til dagpenge i fem uger fra datoen for arbejdsophøret. Opsigelse af arbejde inden for en uge efter påbegyndelsen af et anvist arbejde sidestilles dog med undladelse af at overtage arbejde.
§ 10
Uberettiget undladelse af at overtage arbejde og uberettiget arbejdsophør, der finder sted inden for 12 måneder efter tidligere uberettiget arbejdsophør eller undladelse af at overtage arbejde medfører, at medlemmet udelukkes fra dagpenge. Dagpengeretten genindtræder, når medlemmet har haft fem ugers arbejde til fuld sædvanlig arbejdstid, for deltidsforsikrede dog arbejde med en arbejdstid svarende til den gennemsnitlige arbejdstid før ledighedens indtræden.
§ 11
Der udarbejdes en vejledning om anvendelsen af bekendtgørelsen.
§ 12
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1983.
§ 13
Arbejdsdirektoratets bekendtgørelse nr. 297 af 20. juni 1980 om frigørelsesattester er hermed ophævet.
Følgende cirkulærer bortfalder hermed: ANV-cirkl. 65/69 - Ak-cirkl. 23/69 af 05.03.1969 AF cirkl. 179/74 - AK-cirkl. 53/74 af 22.07.1974 AF cirkl. 47/78 - AK-cirkl. 13/78 af 03.03.1978 AF cirkl. 223/78 - AK-cirkl. 71/78 af 22.09.1978 AF cirkl. 7/79 - AK-cirkl. 4/79 af 05.01.1979 AF cirkl. 91/79 - AK-cirkl. 39/79 af 27.03.1979 AF cirkl. 172/79 - AK-cirkl. 76/79 af 04.07.1979 AF cirkl. 16/80 - AK-cirkl. 5/80 af 16.01.1980 AF cirkl. 111/80 - AK-cirkl. 32/80 af 09.07.1980 AF cirkl. 138/80 - AK-cirkl. 40/80 af 15.08.1980 AF cirkl. 188/80 - AK-cirkl. 48/80 af 16.10.1980 AF cirkl. 21/81 - AK-cirkl. 9/81 af 02.02.1981 AF cirkl. 34/81 - AK-cirkl. 13/81 af 25.02.1981
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1982
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1982