TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om lægeundersøgelse af søfarende og om udkigstjeneste

BEK nr 731 af 29/12/1982

DanmarkBekendtgørelse1982

§ 1

I denne bekendtgørelse forstås ved: Direktoratet: Direktoratet for søfarende. Skib: Dansk skib på 20 BRT og derover, uanset fartsområde. Sundhedsbevis: Bevis for gennemgået lægeundersøgelse for søfarende. Gyldigt sundhedsbevis: Bevis for sundhedsmæssig egnethed, evt. egnethed med begrænsninger til arbejde i skib. Søfarende: Skibsførere samt personer, der er omfattet af sømandslovens § 1 og § 2. Søfartslæge: En af direktoratet efter samråd med sundhedsstyrelsen udpeget læge med særligt kendskab til søfartsmedicin.

§ 2

Ingen må anvendes til arbejde i skib som søfarende uden at være i besiddelse af gyldigt sundhedsbevis.

Stk. 2

Sundhedsbeviser udstedes og påtegnes af søfartslæger på grundlag af en i nærværende afsnit foreskreven lægeundersøgelse og kan indeholde begrænsninger i henseende til tid, arbejdsområde om bord og/ eller fartsområde, jfr. § 9, stk. 2.

§ 3

Lægeundersøgelsen skal så vidt muligt finde sted i Danmark.

Stk. 2

Har lægeundersøgelsen fundet sted i udlandet, udsteder eller påtegner skibsføreren sundhedsbeviset i overensstemmelse med lægeattesten og indsender snarest lægeattesten til direktoratet. Er den søfarende tidligere erklæret uegnet til arbejde i skib, meddeler direktoratet dette til skibsføreren, som uanset indholdet af den senest foreliggende lægeattest skal afmønstre den søfarende i første havn, skibet anløber, og hvorfra hjemrejse bekvemt kan finde sted.

§ 4

For den, der første gang tiltræder arbejde i skib, skal sundhedsbeviset være påtegnet om, at han er egnet, evt. egnet med begrænsninger til arbejde i skib, jfr. bilaget, kolonne A.

§ 5

For en søfarende under 18 år er fortsat arbejde om bord i skib betinget af, at det med højst et års mellemrum ved fornyet lægeundersøgelse godtgøres, at han stadig er egnet, evt. egnet med begrænsninger til arbejde i skib, jfr. bilaget, kolonne A.

§ 6

For en søfarende, der er 18 år eller derover, er fortsat arbejde om bord i skib betinget af, at det med højst to års mellemrum ved fornyet lægeundersøgelse godtgøres, at han er egnet, evt. egnet med begrænsninger, til arbejde i skib, jfr. bilaget, kolonne B.

§ 7

Den, der ved lægeundersøgelse efter § 9 er anset for uegnet til arbejde i skib eller alene egnet med begrænsninger, kan kræve fornyet lægeundersøgelse foretaget hos en af direktoratet anvist læge. Direktoratet, rederiet eller den søfarende kan inden 4 uger indbringe resultatet af undersøgelsen for Helbredsnævnet for Søfarende. Helbredsnævnet kan se bort fra klagefristen, når der er særlig grund dertil.

§ 8

Når det på grundlag af foreliggende oplysninger om en søfarendes helbredstilstand må anses for tvivlsomt, om han er egnet til vedkommende arbejde, kan direktoratet, uanset den pågældende har et gyldigt sundhedsbevis, betinge fortsat arbejde i skib af, at det ved en lægeundersøgelse hos en af direktoratet anvist læge godtgøres, at han er egnet til arbejdet. Direktoratet kan fastsætte en frist for lægeundersøgelsens foretagelse.

Stk. 2

Overholdes fristen ikke, må den pågældende ikke anvendes til arbejde i skib, forinden det ved den af direktoratet foreskrevne lægeundersøgelse er godtgjort, at han fortsat er egnet til vedkommende arbejde.

Stk. 3

Direktoratet, rederiet eller den søfarende kan inden 4 uger indbringe resultatet af den af direktoratet foreskrevne lægeundersøgelse for Helbredsnævnet for Søfarende. Helbredsnævnet kan se bort fra klagefristen, når der er særlig grund dertil.

Stk. 4

Er den søfarende ved lægeundersøgelsen efter stk. 1 ikke erklæret for egnet til arbejdet, må han ikke anvendes hertil, selv om sagen indbringes for Helbredsnævnet eller for domstolene.

§ 9

Ved de påbudte lægeundersøgelser tages et skøn over, hvorvidt den fysiske og psykiske tilstand i almindelighed er således, at den pågældende er egnet til arbejde i skib, jfr. bilaget.

Stk. 2

Findes nogen ved de i § 4, § 5 og § 6 foreskrevne lægeundersøgelser at lide af en eller flere af de i bilaget anførte sygdomme, skønner lægen, om den pågældende kan anses som egnet eller uegnet til vedkommende arbejde, eller om sundhedsbeviset skal begrænses i henseende til tid, arbejdsområde om bord og/ eller fartsområde, jfr. bilaget.

§ 10

Industriministeriet nedsætter et Helbredsnævn for Søfarende, der træffer den endelige administrative afgørelse i sager, der af direktoratet, rederiet eller den søfarende indbringes for nævnet i henhold til § 7 eller § 8, stk. 3.

Stk. 2

Helbredsnævnet for Søfarende består af en af industriministeriet udpeget formand, der skal opfylde de almindelige betingelser for at blive udnævnt til dommer, samt et søkyndigt medlem, der ligeledes udpeges af industriministeriet, og et af sundhedsstyrelsen udpeget medlem, der skal være læge med indsigt i søfartsmedicinske forhold.

Stk. 3

Helbredsnævnets forretningsorden fastsættes af industriministeriet.

Stk. 4

Direktoratet påtegner sundhedsbeviset om den af Helbredsnævnet trufne afgørelse.

§ 11

Undersøgelser, der foretages efter reglerne i denne bekendtgørelse eller efter regler fastsat i henhold til bekendtgørelsen, jfr. § 13, betales af direktoratet i det omfang, den pågældende ikke efter anden lovgivning eller administrative bestemmelser har ret til vederlagsfrie undersøgelser af den her omhandlede art. Udgifter til transport til og fra undersøgelsesstedet samt andre udgifter i forbindelse med undersøgelserne refunderes ikke.

Stk. 2

Foretages undersøgelsen i Danmark, vil vedkommende søfartslæge, når lægeattesten i udfyldt stand indsendes til direktoratet, få et af industriministeriet efter forhandling med den almindelige danske lægeforenings attestudvalg fastsat honorar for den foretagne undersøgelse og attestudstedelse.

Stk. 3

Foretages undersøgelsen i udlandet, afholdes udgifterne forskudsvis af skibets rederi, der, når lægeattest og kvitteret lægeregning foreligger i direktoratet, vil få udlægget refunderet. Det er en forudsætning for at få refusion, at lægehonoraret er rimeligt.

§ 12

En søfarende, der tiltræder arbejde i skib, skal overgive sit sundhedsbevis til skibsføreren, der holder det i forvaring, så længe den søfarende gør tjeneste i skibet.

Stk. 2

En søfarende, der ikke overholder den af direktoratet i medfør af § 8, stk. 1, givne frist for foretagelse af lægeundersøgelse, samt en søfarende, der i medfør af § 8, stk. 4, er erklæret for uegnet til tjeneste i skib, skal indsende sit sundhedsbevis til direktoratet. Den søfarende er i øvrigt forpligtet til at indsende sit sundhedsbevis til direktoratet, når dette anmoder derom.

Stk. 3

Gør den søfarende tjeneste i skib på det tidspunkt, hvor sundhedsbeviset i medfør af stk. 2 skal indsendes til direktoratet, påhviler indsendelsen skibsføreren. Skibsføreren er i øvrigt forpligtet til at indsende en søfarendes sundhedsbevis til direktoratet, når dette anmoder herom. Direktoratet kan i disse tilfælde tillade, at den søfarende anvendes til arbejde i skibet, uanset at gyldigt sundhedsbevis ikke foreligger om bord.

§ 13

Ved lægeundersøgelsen skal anvendes de af direktoratet foreskrevne lægeattestblanketter. Direktoratet kan fastsætte nærmere regler til gennemførelse af denne bekendtgørelse.

§ 14

Det påhviler skibsføreren at påse, at bestemmelserne i § 2, stk. 1, § 3, stk. 2, § 5, § 6, § 12, stk. 1 og § 17 overholdes.

§ 15

Såfremt en frist efter § 5 og § 6 for foretagelse af en undersøgelse udløber under en rejse, bevarer den i sundhedsbeviset givne påtegning sin gyldighed indtil første anløb af en havn, hvor undersøgelse kan finde sted uden unødigt ophold.

§ 16

Direktoratet kan tillade afvigelser fra foranstående bestemmelser.

§ 17

Udkigstjeneste må kun udføres af søfarende, der har bestået den i sønæringsloven omhandlede syns- og høreprøve for søfarende, og hvis søfartsbog eller sundhedsbevis er påtegnet herom. Sådan påtegning kan på grundlag af en ikke over 36 måneder gammel attest gives af direktoratet eller af dansk udenrigsrepræsentation. Påtegning herom kan ligeledes gives af den af sundhedsstyrelsen autoriserede syns- og høreprøvelæge, der er ansvarlig for undersøgelsen. Afsnit VI Straffebestemmelse

§ 18

Overtrædelse af forskrifterne i denne bekendtgørelse straffes med bøde, jfr. sømandslovens § 70. Afsnit VII Ikrafttræden m.v.

§ 19

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 1983.

Stk. 2

Bekendtgørelse nr. 378 af 22. august 1979 om lægeundersøgelse af søfarende ophæves.

A1 Afsnit I Definitioner

A2 Afsnit II Lægeundersøgelse af søfarende

A3 Afsnit III Helbredsnævnet for Søfarende

A4 Afsnit IV Almindelige bestemmelser

A5 Afsnit V Udkigstjeneste

pre_paragraph I medfør af § 4, stk. 2, i sømandslov nr. 420 af 13. juni 1973 fastsættes herved følgende:

Oversigt over de sygdomme, lidelser, defekter m.v., der kan medføre

kassation i form af absolut eller betinget (delvis) udmønstringsforbud.

Ved betinget udmønstringsforbud kan mønstringstilladelse gives med

begrænsning i henseende til a) tid, b) arbejdsområde om bord og/ eller c)

fartsområde efter individuel vurdering.


Industriministeriet, den 29. december 1982, den 29. december 1982

/Ib Stetter Erh. Assens/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1982
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1982