TheLawyer.sh
Tilbage

Bekendtgørelse om udåndingsprøver efter luftfartsloven

BEK nr 92 af 08/03/1982

DanmarkBekendtgørelse1982

§ 1

Den, der gør tjeneste om bord i et luftfartøj i en stilling, som kræver certifikat eller bevis som luftfartøjsfører, luftnavigatør, flyvemaskinist, flyvetelefonist eller kabinebesætningsmedlem, eller som udøver tjeneste som flyveleder eller flyvemekaniker, skal foretage udåndingsprøve, hvis politiet kræver det med henblik på at konstatere en eventuel overtrædelse af luftfartslovens § 50, stk. 1.

§ 2

Udåndingsprøve efter § 1 foretages på det sted eller i umiddelbar nærhed af det sted, hvor den pågældende antræffes. Politiet kan kræve, at der foretages yderligere en udåndingsprøve.

Stk. 2

Såfremt det er muligt, skal udåndingsprøven ske på en sådan måde, at den, som foretager udåndingsprøven, ikke udsættes for almindelig opmærksomhed.

§ 3

Politiet kan tilbageholde den, som skal foretage udåndingsprøve, i det tidsrum, der er nødvendigt til gennemførelse af prøven.

§ 4

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. april 1982.

pre_paragraph I henhold til §§ 50, stk. 9, og 74 i lov om luftfart, jfr. lovbekendtgørelse nr. 381 af 10. juni 1969, som ændret ved lov nr. 128 af 9. april 1980 og efter forhandling med justitsministeriet fastsættes:


Ministeriet for offentlige arbejder, den 8. marts 1982, den 8. marts 1982

/J.K. HANSEN J.K. Mikkelsen/

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1982
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1982
Bekendtgørelse om udåndingsprøver efter luftfartsloven | TheLawyer.sh