Bekendtgørelse vedrørende statsautoriserede vejere og målere
BEK nr 110 af 24/02/1983
§ 2
Statens Metrologiråd kan undtage fra betingelserne i § 1, nr. 3, 5 og 8, hvis særlige forhold taler for det. Der kan også undtages fra kravet om deltagelse i kursus (§ 1, nr. 6).
Hvis ansøger endnu ikke opfylder betingelserne i § 1, nr. 6, kan Statens Metrologiråd udstede en midlertidig beskikkelse, betinget af at kursus gennemføres og prøve bestås inden 1 år.
§ 3
Den, der er bruger af autoriseret vejning og måling, kan ikke beskikkes som statsautoriseret vejer og måler.
Beskikkelse kan nægtes under de omstændigheder, der er nævnt i straffelovens § 78, stk. 2.
§ 4
Ansøgning indsendes til Teknologistyrelsen, sekretariatet for måleteknik. Ansøgningsskema og ansøgningsvejledning kan bestilles samme sted.
For beskikkelsen betales et gebyr, hvis størrelse fastsættes af Statens Metrologiråd.
Beskikkelsesbetingelser og ansøgning
Beskikkelsesbetingelser og ansøgning
§ 1
Beskikkelse som statsautoriseret vejer og måler kan meddeles personer, der 1. har dansk indfødsret, hvis der ikke er fastsat andet i en international aftale eller af industriministeren, 2. har bopæl her i landet, hvis der ikke er fastsat andet i en international aftale eller af industriministeren, 3. er fyldt 25 år, 4. ikke er umyndiggjort, under lavværgemål eller har deres bo under konkursbehandling, 5. har handelsuddannelse, 6. har gennemført et måleteknisk kursus, der er godkendt af Statens Metrologiråd, og som har bestået den prøve, der er knyttet hertil, 7. inden for de sidste 5 år før ansøgningen har været ansat hos statsautoriseret vejer og måler i mindst 1 år eller inden for 1 år har været volontør i sammenlagt mindst 4 uger hos mindst 2 statsautoriserede vejere og målere, hvis forretninger Statens Metrologiråd har godkendt som uddannelsessteder, 8. er ejer af eller har fast rådighed over mindst følgende vejeredskaber: - en vægt med en kapacitet på 150 kg og - en brovægt med en kapacitet på mindst 30 tons og en bro på mindst 12 m 3 m. Vejeredskaberne skal: - opfylde gældende EØF-bestemmelser og - have været underkastet måleteknisk kontrol (verifikation) inden for det sidste år før ansøgningstidspunktet. Rådighed over et redskab skal kunne dokumenteres ved aftale indgået med ejeren. Rådigheden skal være af et sådant omfang, at vejningen kan ske uden unødig forsinkelse for rekvirenten, 9. kan angive et fast forretningssted, hvorfra virksomheden skal drives, og 10. har udarbejdet en fortegnelse over de redskaber, som agtes benyttet til de opgaver, der omfattes af beskikkelsen.
Statsautoriserede vejere og måleres virksomhed
Statsautoriserede vejere og måleres virksomhed
§ 5
Statsautoriserede vejere og målere er beskikkede og forpligtede til efter anmodning at udføre vejning, længdemåling og tælling af varer samt prøveudtagning af korn, foderstoffer og andre varer.
De har dog ikke pligt til at udføre opgaver på steder, der er fjernere end 25 km fra deres forretningssted. Tilsvarende gælder opgaver, hvortil de ikke har tilstrækkeligt udstyr, erfaring eller uddannelse.
§ 6
Det påhviler de autoriserede vejere og målere at udføre rekvirerede opgaver med omhu og nøjagtighed og uden unødig forsinkelse for rekvirenten.
Den statsautoriserede vejer og måler skal påse, at det personale, der er ansat, er instrueret eller uddannet således, at det kan udføre opgaver, der hører under beskikkelsen.
§ 7
Den statsautoriserede vejer og måler skal opretholde et fast forretningssted, hvor opgaver kan udføres eller rekvireres. Forretningens åbningstid fastlægges således, at behovet hos sædvanlige rekvirenter på stedet tilgodeses.
Ændres forretningsstedets adresse, skal det meddeles til Teknologistyrelsen.
§ 8
Statsautoriserede vejere og målere eller disses ansatte må ikke som sådanne udføre opgaver, hvis de har en interesse i omsætningen af den vare, det drejer sig om.
§ 9
Til de opgaver, der er omfattet af beskikkelsen, må kun anvendes egnede redskaber. De redskaber, som den statsautoriserede vejer og måler ejer eller har fast rådighed over, skal være registreret i forretningen.
Sker der ændringer i redskabsbeholdningen, skal dette straks registreres og Teknologistyrelsen underrettes herom.
§ 10
Det påhviler den statsautoriserede vejer og måler til stadighed at sørge for, at de registrerede redskaber er godt vedligeholdt, og at redskaber, der er særlige forskrifter for, til stadighed opfylder disse. De sidstnævnte redskaber skal underkastes måleteknisk kontrol efter gældende regler af et hertil bemyndiget laboratorium.
Bliver den autoriserede vejer og måler bekendt med eller får formodning om, at et redskab ikke overholder de for dette gældende forskrifter, skal det omgående repareres. Efter reparationen skal redskabet underkastes efterkontrol (verifikation) efter gældende forskrifter.
§ 11
Anvendes ikke-registrerede instrumenter, der tilhører andre, skal den statsautoriserede vejer og måler sikre sig, at redskabet er ordentligt vedligeholdt og sikre sig dokumentation for, at redskabet overholder gældende forskrifter, på samme måde som de redskaber, der er registreret i forretningen, jf. § 10, stk. 1.
§ 12
Brovægte, der anvendes til autoriseret vejning, skal underkastes måleteknisk kontrol (verifikation), med højst 12 måneders mellemrum. Andre vægte i tilsvarende anvendelse skal underkastes måleteknisk kontrol(tilsyn) med højst 4 års mellemrum. Udfærdigelse af vejesedler og attester
§ 13
Når opgaven er fuldført, udleveres de fornødne vejesedler m.v. De skal angive målingsresultat, dato, evt. klokkeslæt for opgavens udførelse og den pågældende vejer og målers navn eller firmanavn.
På rekvirentens forlangende udfærdiges attest for resultatet af opgaven. Attesten underskrives af den statsautoriserede vejer og måler eller af den medarbejder, der er bemyndiget til det.
Alle vejninger skal, uanset hvilket vejeredskab der anvendes, foretages med den fornødne omhu, og den statsautoriserede vejer og måler har pligt til på vejeseddel, attest eller lignende at anføre den absolutte brugstolerance ved vejning i måleområder, hvor brugstolerancen er større end 2 promille af vægtens belastning.
§ 14
Den statsautoriserede vejer og måler har pligt til i protokol, ved maskinstempling eller på anden måde at sikre sig dokumentation for måleresultatet. Sådan dokumentation opbevares i mindst 5 år.
§ 15
Hvis forholdene nødvendiggør delt vejning, skal det udtrykkeligt fremgå af vejesedlen.
§ 16
Attester må kun udstedes til rekvirenten eller den, der dokumenterer at handle på rekvirentens vegne.
§ 17
Den statsautoriserede vejer og måler må kun henvise til sin beskikkelse ved udstedelse af vejesedler, attester m.v. for opgaver, som beskikkelsen omfatter jf. § 5, stk. 1, og som er udført ved hjælp af redskaber, der er registreret i forretningen jf. § 9, eller hvis tilstand er kontrolleret i henhold til § 11.
Bortfald af beskikkelse
Bortfald af beskikkelse
§ 18
Beskikkelse som statsautoriseret vejer og måler bortfalder, når vedkommende dør, eller ved udgangen af det år, vedkommende fylder 70. Det samme gælder, hvis den statsautoriserede vejer og måler ophører med at opfylde betingelserne i § 1, nr. 1, 2 og 4.
Statens Metrologiråd kan tilbagekalde beskikkelser som statsautoriseret vejer og måler, hvis vedkommende ophører med at opfylde en i medfør af § 1, nr. 8, stillet betingelse eller i tilfælde af grov eller oftere gentagen overtrædelse af reglerne i kapitel 2.
Er en beskikkelse som statsautoriseret vejer og måler bortfaldet, tilbagekaldt eller frakendt efter borgerlig straffelovs § 79, skal den straks tilbageleveres Teknologistyrelsen.
§ 19
Metrologirådets afgørelser efter § 18, stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Afgørelser om tilbagekaldelse efter § 18, stk. 2, kan af den person, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene. Begæring herom fremsættes over for Metrologirådet inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt vedkommende. Afgørelsen skal indeholde oplysning om adgangen til domstolsprøvelse og om fristen herfor. Metrologirådet anlægger sag mod vedkommende i den borgerlige retsplejes former.
Begæring om sagsanlæg har opsættende virkning, men retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling ikke må virke som statsautoriseret vejer og måler. Såfremt rådets afgørelse findes lovlig ved dommen, kan det i denne bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
Straf
Straf
§ 20
Den, der i ansøgning om beskikkelse som statsautoriseret vejer og måler giver urigtige oplysninger, kan straffes med bøde, med mindre højere straf er forskyldt efter straffeloven.
Straffelovens §§ 144, 150-152 og 154-157 og 264 b finder tilsvarende anvendelse på statsautoriserede vejere og målere.
Overgangsbestemmelser og ikrafttræden
Overgangsbestemmelser og ikrafttræden
§ 21
Allerede beskikkede vejere og målere skal inden 1 år fra denne bekendtgørelses ikrafttræden udarbejde den i § 9 omhandlede fortegnelse over redskaber, der anvendes i forretningen og indsende en kopi heraf til Teknologistyrelsen.
Den i § 13, stk. 3, omhandlede pligt til angivelse af absolut brugstolerance træder i kraft ved meddelelse fra Statens Metrologiråd, dog senest 1. juli 1984.
§ 22
Denne bekendtgørelse træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Samtidig ophæves: - Handelsministeriets bekendtgørelse nr. 398 af 2. december 1966 om statsautoriserede vejere og målere med senere ændringer. - Industriministeriets bekendtgørelse af 8. december 1980 § 2 om afgift for beskikkelse. - Handelsministeriets bekendtgørelse nr. 177 af 3. maj 1977 § 1, nr. 1, om fravigelse af indfødsrets- og bopælskravet. - Handelsministeriets bekendtgørelse nr. 218 af 23. april 1974 om takster for justering af redskaber.
§ 23
De med henvisning til den tidligere bekendtgørelse udstedte beskikkelser vedbliver at have gyldighed, indtil de udløber, ændres eller tilbagekaldes i medfør af denne bekendtgørelse.
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1983
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1983