TheLawyer.sh
Tilbage

Lov om bindende forhåndsbesked om skattespørgsmål m.v. (forhåndsbeskedsloven)

DanmarkdocType.LOVH1983

Skatteministeriet

LOV nr 143 af 13/04/1983 VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

(Stk. 4)

§ 1. Enhver, for hvem det findes af væsentlig betydning, kan hos ligningsrådet få svar (forhåndsbesked) på spørgsmål af den i stk. 2 omhandlede art. Stk. 2. Forhåndsbesked efter stk. 1 gives om spørgsmål vedrørende almindelig eller særlig indkomstskat, sømandsskat, kulbrinteskat, selskabsskat eller formueskat, afgift og tillægsskat efter pensionsbeskatningsloven eller afgift efter lov om frigørelsesafgift samt skattegodtgørelse efter selskabsskattelovens § 17A. Stk. 3. Bindende forhåndsbesked kan i almindelighed ikke indhentes om den skatte- eller afgiftsmæssige virkning af en disposition, der er gennemført. Stk. 4. Stk. 1 og 2 anvendes ikke, når forhåndsbesked kan indhentes efter kildeskattelovens § 33A, stk. 4.

skatselskab
§ 2

§ 2. Anmodning efter § 1 skal være indsendt skriftligt til statsskattedirektoratet inden tidspunktet for rettidig indgivelse af selvangivelse for det indkomstår, besvarelsen har betydning for. Anmodningen skal indeholde alle de oplysninger af betydning for svaret, som står til forespørgerens rådighed. Hvis statsskattedirektoratet for at kunne tage stilling til spørgsmålet må anmode forespørgeren om yderligere oplysninger eller dokumentation, skal denne efterkomme anmodningen inden den frist, direktoratet fastsætter. Efterkommes anmodningen ikke, afvises spørgsmålet, eller svaret begrænses til de forhold, der skønnes tilstrækkeligt oplyst.

skat
§ 3

§ 3. Finder ligningsrådet, at det rejste spørgsmål er af en sådan beskaffenhed, at det ikke kan besvares med fornøden sikkerhed, eller at andre hensyn taler afgørende mod at fremkomme med en besvarelse, afvises anmodningen med fornøden begrundelse. Det samme gælder, hvis det ikke findes af væsentlig betydning for forespørgeren at få svar på det stillede spørgsmål, jfr. § 1, stk. 1.

§ 4

§ 4. Når ligningsrådet har taget stilling i sagen, sendes meddelelse om afgørelsen til forespørgeren og vedkommende skattemyndigheder. Forhåndsbeskeden skal være begrundet i det omfang, det anses for fornødent.

skat
§ 5

(Stk. 4)

§ 5. Den afgivne forhåndsbesked kan forespørgeren indbringe for landsskatteretten inden 2 måneder fra beskedens dato. Klagen skal ske skriftligt i den form, der er foreskrevet i skattestyrelseslovens § 27, stk. 1. Klagen behandles efter de i skattestyrelsesloven fastsatte regler, for så vidt de er forenelige med bestemmelserne i denne lov. Stk. 2. Landsskatterettens kendelser efter denne lov kan indbringes for domstolene af såvel forespørgeren som af ministeren for skatter og afgifter inden 3 måneder efter kendelsens afsigelse. Stk. 3. Indbringes en landsskatteretskendelse efter denne lov for domstolene, anlægges sagen ved den landsret, i hvis kreds forespørgeren har hjemting ved sagens anlæg, jfr. dog retsplejelovens § 247. Har forespørgeren ikke hjemting her i landet, anlægges sagen ved østre landsret. Stk. 4. Afgørelser, der går ud på afvisning, kan ikke indbringes for landsskatteretten eller domstolene.

skatleje
§ 6

§ 6. Forhåndsbesked fra ligningsrådet - eventuelt ændret efter indbringelse for landsskatteretten eller domstolene - har bindende virkning for skattemyndighederne ved behandlingen af det beskrevne forhold. Forhåndsbeskeden er ikke bindende for skattemyndighederne i det omfang, der er sket ændring i forudsætninger, som har været afgørende for indholdet af forhåndsbeskeden. Det samme gælder, hvis der er sket ændringer i den lovgivning, der har ligget til grund for forhåndsbeskeden.

skat
§ 7

(Stk. 3)

§ 7. Ved fremsendelsen af anmodning om bindende forhåndsbesked betales en afgift på et grundbeløb på 800 kr. Ministeren fastsætter nærmere regler om, at der efterfølgende kan opkræves et yderligere afgiftsbeløb i tilfælde, hvor den beskrevne disposition har et betydeligt økonomisk omfang, eller hvor besvarelsen af forespørgslen er særlig arbejdskrævende. Det nævnte grundbeløb reguleres efter udskrivningslovens § 4. Stk. 2. Ministeren for skatter og afgifter kan fastsætte regler om, at der i tilfælde, hvor forespørgslen afvises eller trækkes tilbage, kan ske hel eller delvis tilbagebetaling af den erlagte afgift. Stk. 3. Afgørelser om afgiftens størrelse kan ikke indbringes for landsskatteretten eller domstolene.

skat
§ 8

§ 8. Ministeren for skatter og afgifter fastsætter de i øvrigt fornødne regler vedrørende ligningsrådets og statsskattedirektoratets samt landsskatterettens virksomhed i henhold til denne lov.

skat
§ 9

§ 9. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for anmodninger om bindende forhåndsbesked, der indgives efter den 1. juni 1983. pre_paragraph (forhåndsbeskedsloven) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

Givet på Christiansborg slot, den 13. april 1983, den 13. april 1983 MARGRETHE R.

Metadata

Type
docType.LOVH
År
1983
Ikrafttrædelsesdato
23. november 2005