Bekendtgørelse om fravigelse af krav om indfødsret m.v. i love på fiskeriets område
BEK nr 147 af 15/04/1983
§ 1
Uanset bestemmelserne i § 1, stk. 4-6, i lov nr. 195 af 26. maj 1965 om saltvandsfiskeri med senere ændringer kan de i disse bestemmelser omhandlede aktiviteter foretages af statsborgere i De europæiske Fællesskabers medlemsstater samt af selskaber m.v. med hjemsted i disse med fiskerfartøjer, der fører en medlemsstats flag og er registreret inden for Fællesskabets område. De til besætningen i § 1, stk. 6, i saltvandsfiskeriloven stillede krav finder ikke anvendelse for de nævnte fiskerfartøjer.
Fiskeri på dansk fiskeriterritorium er dog indtil den 31. december 1992 forbeholdt de efter § 1, stk. 4 og 6, i saltvandsfiskeriloven berettigede inden for følgende områder:
- Området mellem basislinien og 12-sømilegrænsen mellem den dansk/ tyske grænse i Nordsøen og breddeparallellen gennem Blåvandshuk Fyr
- Området mellem basislinien og 12-sømilegrænsen mellem Blåvandshuk Fyr og Thyborøn Anduvningsfyr
- Området mellem basislinien og 12-sømilegrænsen mellem breddeparallellen gennem Thyborøn Anduvningsfyr og Kattegats sydgrænse, som er defineret i § 1, stk. 2, nr. 1, i saltvandsfiskeriloven
- Området mellem basislinierne og 12-sømilegrænsen for de øvrige danske kyststrækninger.
Uanset bestemmelserne i stk. 2 kan fiskeri på dansk fiskeriterritorium udøves af fartøjer fra de af Fællesskabets medlemsstater, der er nævnt i bilaget. I bilaget er det fastsat, i hvilke geografiske områder og efter hvilke fiskearter dette fiskeri kan foregå.
§ 2
Statsborgere i De europæiske Fællesskabers øvrige medlemsstater ligestilles med danske statsborgere i henseende til § 3, nr. 1 og 2, i lov nr. 72 af 13. marts 1969 om salg af fisk ved offentlig auktion.
§ 3
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 21. april 1983.
Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 57 af 7. februar 1973.
pre_paragraph I henhold til § 5 i lov nr. 447 af 11. oktober 1972 om Danmarks tiltrædelse af De europæiske Fællesskaber fastsættes følgende:
FISKERIMINISTERIET, DEN 15. APRIL 1983
/H. GROVE Litten Ringberg/
Bilag
--------------------------------------------------------------------- Geografisk område Medlemsstat Fiskeart Mængde og tidspunkt --------------------------------------------------------------------- Nordsøkysten (fra den dansk/tyske grænse til Hanstholm) 6-12 sømil Fra den dansk/tyske Tyskland Fladfisk Ubegrænset grænse til Blåvandshuk Rejer - Nederlandene Fladfisk Ubegrænset Rundfisk - Fra Blåvandshuk til Bovbjerg Belgien Torsk Ubegrænset, kun Kuller i juni og juli Tyskland Fladfisk Ubegrænset Nederlandene Rødspætte Ubegrænset Tunge - Fra Thyborøn til Hanstholm Belgien Hvilling Ubegrænset, kun Rødspætte i juni og juli Tyskland Fladfisk Ubegrænset Brisling - Torsk - Sej - Kuller - Makrel - Sild - Hvilling - Nederlandene Torsk Ubegrænset Rødspætte - Tunge - --------------------------------------------------------------------- Skagerrak Belgien Rødspætte Ubegrænset, kun (fra Hanstholm i juni og juli til Skagen) 4-12 sømil Tyskland Fladfisk Ubegrænset Brisling - Torsk - Sej - Kuller - Makrel - Sild - Hvilling - Nederlandene Torsk Ubegrænset Rødspætte - Tunge - --------------------------------------------------------------------- Kattegat Tyskland Torsk Ubegrænset 3-12 sømil Fladfisk - Jomfruhummer - Sild - Nord for Sjælland Tyskland Brisling Ubegrænset indtil den breddegrad, der passerer gennem Fornæs Fyr --------------------------------------------------------------------- Østersøen Tyskland Fladfisk Ubegrænset (inkl. Bælterne, Torsk - Øresund, farvandet Sild - omkring Bornholm) Brisling - 3-12 sømil Ål - Laks - Hvilling - Makrel - ---------------------------------------------------------------------
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1983
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1983