Bekendtgørelse om anprisninger med hensyn til næringsværdien af færdigpakkede levnedsmidler

Denne bekendtgørelse omfatter anprisninger (jfr. bilagets afsnit 1.1) med hensyn til næringsværdien (jfr. bilagets afsnit 1.2) af færdigpakkede levnedsmidler, hvad enten anprisningerne er anført på emballagen eller på anden måde, f.eks. i reklamer for varen.

Bekendtgørelsen omfatter ikke levnedsmidler i det omfang, der i specielle regler er fastsat bestemmelser for de i denne bekendtgørelse omhandlede former for anprisninger.

Et levnedsmiddel, der sælges med anprisning (jfr. bilagets afsnit 1.1) med hensyn til næringsværdien (jfr. bilagets afsnit 1.2), skal være forsynet med en næringsdeklaration (jfr. bilagets afsnit 1.3), der mindst omfatter en angivelse i den anførte rækkefølge af varens totale indhold af energi, udtrykt i kilojoule (kJ), samt protein, fedt og kulhydrat, udtrykt i gram pr. 100 g af varen, således som den sælges, og sideordnet hermed en procentvis angivelse af den del af det totale energiindhold, der hidrører fra henholdsvis protein, fedt og kulhydrat (energifordelingen).

Såfremt energiværdien er mindre end 50 kJ pr. 100 g af varen, som den sælges, kan varen i stedet for den i stk. 1 krævede næringsdeklaration forsynes med oplysning med enten det faktiske energiindhold eller, at energiværdien er mindre end 50 kJ pr. 100 g. Såfremt et levnedsmiddel sælges i form af små enheder (tabletter, pastiller, tyggegummi o.lign), kan varen i stedet for den i stk. 1 krævede næringsdeklaration forsynes med en oplysning om energiindholdet pr. enhed eller energiindholdet i den af fabrikanten anbefalede daglige dosis.

For samlepakninger af samme vare, hvor enkeltpakningens anvendelige overflade er mindre end 25 cm2, kan næringsdeklarationen anføres på samlepakningen eller en vedhæftet etiket.

Et levnedsmiddel, der sælges med ansprisning med hensyn til indhold af et specialnæringsstof (jfr. bilagets afsnit 2.1), skal i tilslutning til den i § 2 krævede næringsdeklaration tillige være forsynet med en angivelse af varens indhold af det pågældende specialnæringsstof, udtrykt i art og mængde pr. 100 g af varen, således som den sælges. Arten skal angives med den i bilagets afsnit 2.1 nævnte betegnelse og ved flere specialnæringsstoffer i den i bilaget anførte rækkefølge. De i parentes anførte synonymer kan dog udelades. Mængden skal angives i vægtenhed samt sideordnet hermed som en procentdel af anbefalet daglig tilførsel. Betegnelsen »anbefalet daglig tilførsel« skal anføres i forhold til procentdelen på en sådan måde, at sammenhængen er klar. Ved beregning af denne procentdel skal man anvende de i bilagets afsnit 2.1 anførte værdier for anbefalet daglig tilførsel.

Såfremt et levnedsmiddel sælges med anprisning med hensyn til indhold af de næringsstoffer, der er anført i bilagets afsnit 2.2, skal den i stk. 1 nævnte procentdel erstattes af angivelsen »ikke fastlagt«.

Såfremt et levnedsmiddel sælges med anprisning med hensyn til indhold af andre ikke-energigivende stoffer end dem, der er anført i bilagets afsnit 2.1. eller 2.2, skal den i stk. 1 nævnte procentdel erstattes af angivelsen »betydning uvis«.

Et levnedsmiddel, der sælges med anprisning med hensyn til et særlig højt indhold af et af de i bilagets afsnit 2.3 anførte specialnæringsstoffer, f.eks. ved angivelsen »rig på . . .«, skal være forsynet med en næringsdeklaration i overensstemmelse med bestemmelserne i § 3 og indholdet af det pågældende næringsstof i varen skal - uden hverken helt eller delvis at hidrøre fra en tilsætning som tilsætningsstof - pr. energienhed mindst svare til de dobbelte af det i bilagets afsnit 2.3 anførte ønskelige mindsteindhold i den fulde dagskost pr. samme energienhed.

Ved anvendelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse skal de i bilaget anførte definitioner, afgrænsninger og tabeller lægges til grund.

De i bekendtgørelsen nævnte oplysninger, skal være anført på dansk og være påført færdigpakningen eller en vedhæftet etiket. I stedet for dansk kan andre sprog, der kun ved uvæsentlige forskelle i stavning adskiller sig fra dansk, anvendes.

Statens levnedsmiddelinstitut kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol med overholdelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Statens levnedsmiddelinstitut kan i særlige tilfælde, når forholdene taler derfor, dispensere fra bestemmelserne i denne bekendtgørelse.

Overtrædelse af bestemmelserne i denne bekendtgørelse straffes i henhold til § 63, stk. 2, i lov om levnedsmidler m.m. med bøde eller hæfte.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1985. Levnedsmidler, der er lovligt fremstillet eller importeret inden dette tidspunkt kan fortsat sælges indtil 1. januar 1986.

pre_paragraph I medfør af §§ 21, 24, 25, 28, 29, 43, 44, 55 og 63 i lov nr. 310 af 6. juni 1973 om levnedsmidler m.m. fastsættes følgende:

Miljøministeriet, den 20. april 1983, den 20. april 1983

/Christian Christensen H. Hummelmose/

Bilag

1. Definitioner

1.1 Anprisning

Enhver angivelse, som er egnet til at give forbrugerne den opfattelse, at et levnedsmiddel har særlige egenskaber med hensyn til dets oprindelse, fremstillingsmåde, beskaffenhed, sammensætning, næringsværdi eller anden egenskab.

En angivelse af et levnedsmiddels indholdsstof eller næringsværdi, som en del af en ingrediensliste eller en næringsdeklaration betragtes ikke i sig selv som anprisning.

1.2 Anprisning med hensyn til næringsværdien af et levnedsmiddel omfatter angivelse af indhold af

• energi (herunde joule eller kalorier og angivelse af egnethed til at regulere energiindtagelse eller legemsvægt),

• energigivende næringsstoffer såsom a) protein (herunder de enkelte aminosyrer) b) fedt (herunder de enkelte fedtsyrer eller grupper af fedtsyrer) c) kulhydrat (herunder de enkelte kulhydrater eller grupper af kulhydrater og andre organiske bestanddele, som tillægges ernæringsfysiologisk betydning) d) alkohol e) vitaminer, mineraler og andre ikke-energigivende stoffer, som tillægges ernæringsfysiologisk betydning.

1.3 Næringsdeklaration

En standardiseret forbrugeroplysende beskrivelse af et levnedsmiddels næringsværdi (jfr. bilagets afsnit 1.2).

1. Tabeller

2.1 Som grundlag for beregningerne i henhold til § 3, stk. 1, og § 4 skal man, for så vidt angår størrelsen af anbefalet daglig tilførsel af specialnæringsstoffer, anvende de i følgende tabel anførte værdier.

Specialnæringsstoffer Anbefalet daglig tilførsel Protein 56 g

Vitaminer Vitamin A (retinolækvivalenter)( 1) 1.000 myg Vitamin B1 (tiamin) 1,5 mg Vitamin B2 (riboflavin) 1,7 mg Vitamin B6 (pyridoxin) 2,2 mg Vitamin B12 (cyanokobalamin) 3 myg Folacin( 2) 400 myg Niacin (niacinækvivalenter)( 3) 19 mg Pantotensyre 6 mg Biotin 150 myg Vitamin C (ascorbinsyre) 60 mg Vitamin D (kolekalciferol) 5 myg Vitamin E (alpha-tokoferolækvivalenter)( 4) 10 mg Vitamin K 100 myg

Mineraler Kalcium 0,8 g Fosfor 0,8 g Magnesium 400 mg Jern 18 mg Zink 15 mg Kobber 2,5 mg Jod 150 myg Mangan 3,8 mg Krom 125 myg Selen 125 myg Molybdæn 250 myg

2.2 Liste over næringsstoffer, for hvilke størrelsen af anbefalet daglig tilførsel ikke er fastlagt:

Kolin

Kobolt

Nikkel

Silicium

Tin

Vanadium

Fluor

Natrium

Kalium

Klorid

2.3 Som grundlag for beregningerne i henhold til § 4 skal man, for så vidt angår størrelsen af ønskeligt mindsteindhold af specialnæringsstoffer pr. energienhed af den fulde dagskost, anvende de i følgende tabel anførte værdier.

Specialnæringsstoffer( 5) Ønskeligt mindsteindhold i den fulde dagskost pr. 1.000 kJ (kilojoule) Protein 6 g

Vitaminer Vitamin A 100 myg Vitamin B1 0,13 mg Vitamin B2 0,15 mg Vitamin B6 0,25 mg Vitamin B12 0,38 myg Folacin 50 myg Niacin 1,6 mg Pantotensyre 0,6 mg Biotin 15 myg Vitamin C 8 mg Vitamin D 0,7 myg Vitamin E 1 mg Vitamin K 10 myg