Bekendtgørelse om henlæggelse af visse dispensationsbeføjelser vedrørende bopælskrav i aktie- og anpartsselskabslovene til overregistrator ved aktieselskabs-registeret
BEK nr 169 af 02/05/1983
§ 1
Beføjelserne, der ifølge lov nr. 370 af 13. juni 1973 om aktieselskaber som ændret senest ved lov nr. 282 af 9. juni 1982 er tillagt industriministeren med hensyn til fravigelse af lovens krav om bopæl her i landet i nedennævnte bestemmelser, udøves indtil videre af overregistrator ved aktieselskabs-registeret:
- § 3, stk. 2, 2. pkt., om stiftere.
- § 52, stk. 2, om direktører og bestyrelsesmedlemmer.
- § 52, stk. 3, jfr. stk. 2, om direktører i rederiaktieselskaber.
- § 59, stk. 4, om repræsentantskabsmedlemmer.
- § 121, stk. 1, jfr. § 52, stk. 2, om likvidatorer.
- § 149, stk. 1, om bestyrere af filialer af udenlandske aktieselskaber.
§ 2
Beføjelserne, der ifølge lov nr. 371 af 13. juni 1973 om anpartsselskaber som ændret senest ved lov nr. 283 af 9. juni 1982 er tillagt industriministeren med hensyn til fravigelse af lovens krav om bopæl her i landet i nedennævnte bestemmelser, udøves indtil videre af overregistrator ved aktieselskabs-registeret:
- § 3, stk. 2, 1. pkt., om stiftere.
- § 34, stk. 2, om direktører og bestyrelsesmedlemmer.
- § 34, stk. 3, jfr. stk. 2, om direktører i rederianpartsselskaber.
- § 90, stk. 1, jfr. § 34, stk. 2, om likvidatorer.
- § 119, stk. 1, om bestyrere af filialer af udenlandske anpartsselskaber.
§ 3
Overregistrators afgørelser i medfør af denne bekendtgørelse kan påklages til industriministeren.
§ 4
Denne bekendtgørelse træder i kraft den 1. juni 1983.
Industriministeriet, den 2. maj 1983, den 2. maj 1983
/Ib Stetter Troels Larsen/
Metadata
- Type
- Bekendtgørelse
- År
- 1983
- Ikrafttrædelsesdato
- 1. januar 1983