Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, kildeskatteloven og lov om særlig indkomstskat m.v. (Aktieavancebeskatning) (særlig indkomstskatteloven)

§ 4. , stk. 2-5, affattes således: " Stk. 2. Beskatning efter stk. 1, 1. pkt., finder sted, når den skattepligtige afstår aktier i et selskab, hvori den pågældende på noget tidspunkt inden for de seneste 5 år forud for aktieafståelsen har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen eller rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien. Beskatning sker kun, hvis den skattepligtige i det pågældende indkomstår afstår mere end 1 pct. af aktiekapitalen. Selv om den skattepligtige ikke afstår 1 pct. af aktiekapitalen, sker der dog beskatning, hvis afståelsessummen overstiger 65.000 kr. Er den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår samlevende med en ægtefælle, er det afgørende, om ægtefællerne tilsammen afstår mere end 1 pct. af aktiekapitalen eller aktier med en afståelsessum på mere end 65.000 kr. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses der fra selskabets beholdning af egne aktier. Stk. 3. Ved afgørelsen af, om den skattepligtige, herunder den skattepligtiges dødsbo, har ejet mindst 25 pct. af aktiekapitalen i et selskab eller rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der samtidig tilhørte den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold sidestilles med ægte slægtskabsforhold. Aktier, tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds, og aktier, som en nuværende ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhørte selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har haft en bestemmende indflydelse. Stk. 4. Tab ved afståelse af aktier på et tidspunkt, der ligger tre år eller mere efter erhvervelsen af aktierne kan i de tilfælde, hvor en fortjeneste ville være blevet beskattet efter stk. 2 og 3, fradrages ved opgørelsen af skattepligtig særlig indkomst for det pågældende indkomstår. Såfremt den skattepligtige særlige indkomst herved bliver negativ, kan et til den negative særlige indkomst svarende beløb fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige almindelige indkomst. Stk. 5. Stk. 1-4 finder ikke anvendelse på aktieselskaber og anpartsselskaber og de i § 3 nævnte tilfælde." 2. I § 5, stk. 5, ændres "Tab" til: "Et selskabs tab ved afståelse af aktier". 3.

§ 6. , stk. 2, affattes således: " Stk. 2. Fortjeneste eller tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Tegningsretter betragtes som aktier, der er erhvervet med forpligtelse til at indbetale det beløb, der skal erlægges i forbindelse med aktietegningen. Afstår en skattepligtig samtlige sine aktier i et selskab, og er de pågældende aktier erhvervet på forskellige tidspunkter, fordeles den samlede fortjeneste eller det samlede tab ved anvendelse af reglerne i § 2, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 1, efter aktiernes pålydende." 6.

§ 6. , stk. 7, affattes således: " Stk. 7. Er aktier erhvervet før den 1. januar 1962, træder den formueskattepligtige værdi pr. 1. januar 1962 i stedet for anskaffelsessummen, medmindre denne er højere." 7. I § 6 indsættes som stk. 8: " Stk. 8. Aktieretter eller tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige, samt aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af disse retter, anses for erhvervet samtidig med den eller de moderaktier, som de nævnte retter eller aktier knytter sig til. § 5, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse." 8.

§ 7a. ffattes således: "§ 7. Fortjeneste, der opgøres efter § 6, og som indgår i skattepligtig særlig indkomst efter § 4, nedsættes med 10 pct. for hvert påbegyndt år, den skattepligtige har ejet aktierne ud over 3 år. Ved afståelse i det 8. år efter aktiernes erhvervelse eller senere medregnes halvdelen af opgjort fortjeneste i den skattepligtige særlig indkomst. Stk. 2. I den efter stk. 1 nedsatte samlede fortjeneste ved afståelse af aktier med fradrag af et eventuelt tab, jfr. § 4, stk. 4, foretages et fradrag på indtil 65.000 kr. Fradraget kan ikke overstige den således opgjorte fortjeneste. Stk. 3. Den skattepligtige kan i løbet af 4 på hinanden følgende indkomstår højst opnå et samlet fradrag efter stk. 2 på 65.000 kr. Er den skattepligtige for hele det pågældende indkomstår samlevende med en ægtefælle, medregnes fradrag, som denne har opnået inden for 4 års perioden, ved beregningen af det maksimale fradrag. Ved beregningen af det maksimale fradrag for en skattepligtig medregnes dog ikke fradrag, som ægtefællen har opnået inden ægteskabets indgåelse. Stk. 4. Det er uden betydning for et dødsbos ret til fradrag efter stk. 2 og 3, at afdøde eller dennes ægtefælle i et af de foregående 3 indkomstår har afstået aktier." 9. I § 8, stk. 1, ændres "stk. 2 og 3" til: "stk. 2". 10.

§ 13a. ffattes således: "§ 13. Hvis reglerne i § 11 i lov om beskatning ved fusion af aktieselskaber finder anvendelse på aktier i det fortsættende selskab, som en aktionær modtager som vederlag for aktier i det ophørende selskab, skal aktionæren ved afståelse af aktier i det fortsættende selskab beskattes efter reglerne i § 4, i det omfang afståelse af aktier i det ophørende selskab ville have udløst beskatning efter disse regler. Ved bedømmelsen af, om der er afstået mere end 1 pct. af aktiekapitalen, er det afgørende, om afståelse af de modsvarende aktier i det ophørende selskab ville have udløst beskatning efter § 4. Stk. 2. Ligningsrådet kan tillade, at der ikke sker beskatning efter § 4 i tilfælde, hvor et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, og hvor alle aktionærer i dette selskab som vederlag alene modtager aktier i det selskab, som erhverver aktiekapitalen. Ved afståelse af de modtagne aktier sker der beskatning efter

§ 2. I lov om opkrævning af indkomst- og formueskat for personer m.v. (Kildeskatteloven), jfr. lovbekendtgørelse nr. 551 af 6. oktober 1982, foretages følgende ændringer: 1. I § 33A, stk. 1, indsættes som 3. pkt.: "Ved udlæg af aktier efter § 10, stk. 3, i lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. kan passivposter dog kun optages, såfremt afdøde på dødstidspunktet ejede mindst 25 pct. eller rådede over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen eller udlægsmodtageren i øvrigt efter udlægget er omfattet af lovens § 4." 2.

§ 4. Loven har virkning for afståelse af aktier, der sker den 1. januar 1984 eller senere. Stk. 2. Bestemmelserne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 2, 2.-4. pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har dog virkning for afståelse af aktier, der sker dagen efter denne lovs bekendtgørelse i Lovtidende eller senere. Stk. 3. Tab ved afståelse af aktier i tidligere indkomstår, som ikke kan rummes i skattepligtig særlig indkomst for 1983, jfr. § 4, stk. 4, og §§ 11 og 12 i lov nr. 295 af 10. juni 1981, som ændret ved lov nr. 227 af 26. maj 1982, kan fradrages ved opgørelsen af skattepligtig særlig indkomst for 1984 og senere indkomstår efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, som affattet ved § 1, jfr. dog stk. 3, og reglerne i kildeskattelovens §§ 31 og 32. Stk. 4. For aktieselskaber og anpartsselskaber kan tab ved afståelse af aktier, som ikke kan rummes i skattepligtig særlig indkomst for 1983, fradrages ved opgørelsen af skattepligtig særlig indkomst for 1984 og senere indkomstår efter reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 4, stk. 4, som affattet ved lov nr. 295 af 10. juni 1981. Stk. 5 Reglerne i aktieavancebeskatningslovens § 13, som affattet ved lov nr. 295 af 10. juni 1981, finder fortsat anvendelse på aktier, som er modtaget i forbindelse med en fusion, der er fortaget inden 20. april 1983. Givet på Amalienborg, den 2. juni 1983 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /ISI FOIGHEL Officielle noter Ingen