TheLawyer.sh
Tilbage

Nordisk Maritex. HF og MF/HF radiotelex system. Tekniske bestemmelser for maritim mobile anlæg

BEK nr 26010 af 01/01/1983

DanmarkBekendtgørelse1983

§ 1

  1. : ASCII fjernskrivermaskine er også tilladt, dog med visse begrænsninger (jfr. 10.1) §3.1.4.4: Sender altid kontrolsignal 1 når korrekt kaldesignal er modtaget. §3.1.5.1: »Rephasing« eller »Restart« af »Master« station udføres ikke. §3.1.8.4: »ISS« sender altid 10 blokke af »End of Communication« og går derefter i »Stand by«. 2.7.1.2 Rekommandation 492-1: §1.8 : »Free Channel« signal er obligatorisk. 3. GENERELLE KRAV TIL UDSTYRET 3.1 Konstruktion 3.1.1 Mobiludstyret skal omfatte radiosender og -modtager med kanalstyring (scanner), fejlkorrigeringsfunktioner (ARQ) og fjernskrivermaskine. Ved fjernskrivermaskine forstås her en enhed for indtastning og udskrivning af meddelelser. 3.1.2 Udstyret skal være af god mekanisk og radioteknisk standard. Det skal være robust og modstandsdygtigt overfor korrosion og anden påvirkning, som kan forekomme ved langvarig brug i maritimt miljø med høj fugtighed og ekstreme temperaturer. 3.1.3 Udstyrets modtagerdel skal være forsynet med monitorhøjttaler med volumenkontrol for monitering af »Mark« og »Space«- signalerne. 3.1.4 Anlægget skal være forsynet med et arrangement, som gør det muligt at foretage en afprøvning af anlægget på simpel måde. Afprøvningen bør mindst omfatte kontrol af modtageren, f.eks. ved anvendelse af den indbyggede højttaler, samt kontrol af styringsenheden og fjernskriverenheden, f.eks. ved udskrift af en kontrolmelding, permanent lagret i styringsenheden. 3.1.5 Dele af udstyret, som kan forventes i visse tilfælde at blive installeret på broen, skal være forsynet med et betjeningsgreb, hvormed lyset i alle lamper for indikation, belysning m.m. på udstyret kan neddæmpes fuldstændigt. 3.2 Opmærkning m.m. 3.2.1 Funktionen af alle måleinstrumenter, kontrollamper, tilslutningsklemmer, betjeningsgreb samt betjeningsgrebenes positioner skal være tydeligt angivet på udstyret. Endvidere skal være angivet hvilke(n) forsyningsspænding(er) udstyret er indrettet for. 3.2.2 Udstyret skal være tydeligt mærket med fabrikat, typebetegnelse og serienummer. Det gælder også det eksemplar, der indleveres til afprøvning. Mærkningen skal så vidt muligt være placeret på udstyrets forplade. 3.2.3 Mærkningen skal være mekanisk solid og holdbar og kan f.eks. udføres ved gravering, prægning eller ved anvendelse af metalskilt. 3.2.4 Alle dele af udstyret, som kræver tilsyn eller justering, skal være let tilgængelige. Udstyrets enkelte dele skal være lette at identificere. 3.2.5 Med udstyret skal følge en komplet beskrivelse af dets betjening, tekniske indretning og vedligeholdelse. 3.3 Overspænding, sikkerhedskrav m.m. 3.3.1 Udstyret skal være beskyttet mod virkningerne af overspændinger, transienter og utilsigtet polvending af forsyningsspændingen. 3.3.2 På udstyrets kabinet skal der være tilslutningsmulighed for en jordledning. Ingen af udstyrets strømforsyningsterminaler må være forbundet til jordklemmen. 3.3.3 Alle dele og forbindelsesledninger, hvor spændinger på mere end 50 volt forekommer, skal være beskyttet mod utilsigtet berøring og skal automatisk frakobles spændingsforsyningen, når beskyttelsen fjernes. I stedet kan udstyret være konstrueret på en sådan måde, at adgang til sådanne spændingsførende dele kun kan opnås ved brug af værktøj, f.eks. skruetrækker eller skruenøgle. I sidstnævnte tilfælde skal der anbringes iøjenfaldende advarselsskilte såvel inden i udstyret som på afskærmningen. 3.4 Opvarmningstid 3.4.1 Senest 1 minut efter at være tilsluttet forsyningsspændingen skal udstyret være fuldt driftsklart, hvorved forstås, at samtlige krav i nærværende specifikationer skal være opfyldt. 3.4.2 Er udstyret forsynet med krystalovn eller andre kredsløb, som kræver opvarmning for at fungere korrekt, tillades for disse kredsløb en opvarmningstid på maksimalt 30 minutter, forudsat at den nødvendige forsyningsspænding til de pågældende kredse ikke kan afbrydes med de(n) på udstyrets kabinet anbragte normale driftsafbryder(e). Disse kredse skal således kunne tilføres forsyningsspænding uden at udstyret iøvrigt aktiveres, og i betjeningsvejledningen skal den nødvendige opvarmningstid tydeligt anføres. 3.4.3 Ovennævnte kredsløb skal være dimensioneret for kontinuerlig drift, og såfremt der på udstyrets kabinet findes en særlig afbryder for disse kredse, skal denne afbryders funktion klart fremgå af opmærkningen. I betjeningsvejledningen skal være anført, at disse kredse normalt skal være tilsluttet forsyningsspænding, således at anlæggets opvarmningstid ikke overskrider 1 minut. 4. AFPRØVNINGSBETINGELSER 4.1 Generelt 4.1.1 Typegodkendelsesprøverne foretages under normale afprøvningsbetingelser, samt i de tilfælde hvor det er nævnt, også under særlige afprøvningsbetingelser. Afprøvningsbetingelserne og fremgangsmåden ved afprøvningen er beskrevet nærmere i det følgende (pkt. 4.1.2 til 4.4). 4.1.2 Kunstantenne Der benyttes en kunstantenne bestående af en rent ohmsk modstand på 50 ohm. 4.1.3 Standardprøvesignaler Under typegodkendelsesprøverne benyttes følgende standardprøvesignaler: 4.1.3.1 Standardprøvesignal 1 bestående af følgende informationssignaler i den nævnte rækkefølge: ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZ1234567890-?:ÅÆØ().,»=/+ ABCDEFGHIJKLMNOPQRS påbegyndelse af ny linie (Carriage return, Line feed) ABC o.s.v.. 4.1.3.2 Standardprøvesignal 2 bestående af et kontinuerligt udsendt signal i »mark« eller »space« tilstand. Standardprøvesignal 3 bestående af service informationssignalet »Idle signalbeta« udsendt i driftsform ARQ (tomgangssignal). Ved anvendelse af standardprøvesignal 3 vil skibsterminalen under test være koblet op i sløjfe med et måleudstyr, der simulerer centralenhedens radioudstyr. I denne opkobling vil der være indskudt et dæmpningsled på 30 dB imellem skibsterminalens sendeantenneudgang og modtageantenneindgang. 4.1.3.4 Prøvesignalerne er radiofrekvenssignaler, der er FSK-modulerede med et frekvensskift på +/- 85 Hz i forhold til den benyttede centerfrekvens. Signaleringshastigheden (for radiofrekvenssignalet) er 100 Baud (jfr. 2.3). 4.1.4 Tilkobling af prøvesignaler 4.1.4.1 Modtager: Prøvesignalerne tilføres gennem et tilpasningsnetværk, der er indrettet således, at impedansen mod modtageren er lig kunstantennens impedans (jfr. 4.1.2) uanset antallet af samtidigt tilførte signaler. Prøvesignalets niveau udtrykkes i nøglet tilstand ved den elektromotoriske kraft, der er på det sted, hvor modtageren tilsluttes netværket. 4.1.4.2 Sender: Senderen tilkobles en belastning, som sammen med eventuelle måleinstrumenter giver en impedans mod senderen lig med kunstantennens impedans (jfr. 4.1.2). 4.1.5 Frekvensnøjagtighed Frekvensnøjagtigheden for signalerne, som tilføjes modtageren under typegodkendelsesprøverne, vil være bedre end +/-1 Hz. 4.2 Spændingsforsyning ved prøver Under typegodkendelsesprøverne forsynes udstyret fra en udvendig spændingskilde, som kan levere forsyningsspændinger i overensstemmelse med punkt 4.3.2 og 4.4.2. Prøvespændingen måles over udstyrets spændingsklemmer. Under afprøvningen holdes forsyningsspændingen indenfor +/- 3% af spændingen ved målingens begyndelse. 4.3 Normale afprøvningsbetingelser 4.3.1 Normal temperatur og fugtighed Afprøvning under normale afprøvningsbetingelser foretages i et almindeligt laboratorium uden særlig kontrol af temperatur og fugtighed, d.v.s. ved temperatur mellem + 15 grader C og + 35 grader C og relativ fugtighed mellem 20% og 75%. 4.3.2 Normal prøvespænding 4.3.2.1 Forsyning fra nettet Ved afprøvninger under normale betingelser tilføres anlæg, der er beregnet for tilslutning til det almindelige forsyningsnet, en forsyningsspænding lig nettets nominelle spænding med frekvensen 50 Hz (+/- 1 Hz). 4.3.2.2 Forsyning fra akkumulatorbatteri For udstyr, som er beregnet drevet fra akkumulator, anvendes under afprøvningen en forsyningsspænding lig batteriets nominelle spænding (12 volt, 24 volt, o.s.v.). 4.3.2.3 Andre spændingskilder For drift fra andre typer spændingskilder end ovennævnte opgives afprøvningsspændingen af fabrikanten. 4.4 Særlige afprøvningsbetingelser 4.4.1 Temperatur ved afprøvning under særlige betingelser Ved prøver under særlige betingelser udføres målingerne for materiel under dæk ved 0 grader C og + 40 grader C og for materiel over dæk ved -25 grader C og + 55 grader C, i henhold til fremgangsmåden beskrevet i pkt. 4.4.1.1. Ved materiel over dæk forstås her udstyr, som er udført således, at det er beregnet for installation over dæk. 4.4.1.1 Prøver ved særlige temperaturer Når afprøvningen ved normal temperatur (pkt. 4.3.1) er afsluttet anbringes anlægget i et klimakammer, hvori temperaturen kan fastholdes på en konstant værdi (+/-3 grader C). Målingerne påbegyndes først, når anlægget er i termisk ligevægt. Ligevægtstilstanden opnås ved at udsætte anlægget for den temperatur, der skal måles ved, i en periode hvis varighed fastsættes efter den afprøvende myndigheds skøn, dog mindst 1 time. Anlægget holdes afbrudt i denne periode. Fugtigheden i kammeret holdes på et sådant niveau, at kondensering ikke finder sted. 4.4.2 Forsyningsspænding ved afprøvning under særlige betingelser. 4.4.2.1 Forsyning fra nettet Forsyningsspændingerne for udstyr, der er beregnet for tilslutning til det almindelige forsyningsnet, vil ved afprøvningerne under særlige betingelser være forsyningsnettets nominelle spænding + 10% henholdsvis - 10%, med frekvensen 50 Hz (+/- 1 Hz). 4.4.2.2 Forsyning fra akkumulatorbatteri For udstyr som er beregnet drevet fra akkumulator, anvendes ved afprøvninger under særlige betingelser forsyningsspændinger på 1,3 og 0,9 gange batteriets nominelle spænding (12 volt, 24 volt o.s.v.). 4.4.2.3 Andre spændingskilder For udstyr som tilknyttes andre typer spændingskilder end ovennævnte, opgives spændingsgrænserne af fabrikanten. 5. MILJØPRØVER 5.1 Generelt Kravene specificeret i nærværende miljøprøver vil ikke blive anvendt i forbindelse med fjernskrivermaskinen. Fjernskrivermaskinen vil som selvstændig enhed ikke blive underkastet miljøprøver. 5.1.1 Ved typegodkendelsesmålingerne kan miljøprøver udelades i det omfang, hvor rekvirenten fremlægger dokumentation for, at anlægget har været underkastet de pågældende prøver med tilfredsstillende resultat på een af de godkendende myndigheders anerkendt prøvningsanstalt. 5.1.2 I et eller flere af de nordiske lande skal visse miljøprøver være foretaget med et tilfredsstillende resultat på en af de godkendende myndigheders anerkendt prøveanstalt før udstyret indleveres til typegodkendelse. 5.1.3 Hvor der i det følgende er anvendt udtrykket funktionsprøve, medens en simpel afprøvning af operationel og elektrisk art med det formål at konstatere, om anlægget er funktionsdygtigt. 5.1.3.1 Som minimum skal en funktionsprøve omfatte måling af Frekvensafvigelse (jfr. pkt. 6.3 undtagen pkt. 6.3.2.2), Udgangseffekt (jfr. pkt. 6.4 undtagen pkt. 6.4.2.2) samt Følsomhed (jfr. pkt. 7.3 undtagen pkt. 7.3.2.3 og 7.3.2.4). 5.1.3.2 For frekvensafvigelsen kan der accepteres en ændring af den målte frekvens på max. +/- 20 Hz fra den nominelle frekvens. For udgangseffekten kan der accepteres en ændring på maximum 3 dB i forhold til den målte værdi ved normale afprøvningsbetingelser, dog må effekten aldrig overstige den i pkt. 6.4.3 opgivne grænse. For følsomheden kan accepteres en forringelse på maximum 6 dB i forhold til den målte værdi ved normale afprøvningsbetingelser. 5.1.3.3 De elektriske funktionsprøver udføres ved forsyningsspænding som anført i pkt. 4.3.2. 5.1.4 Såfremt en miljøprøve af praktiske årsager ikke kan foretages samtidig på alle til det komplette anlæg hørende separate enheder, skal prøven udføres på hver enhed, enkeltvis eller flere samlet. 5.2 Vibration Anlægget med eventuelle stødabsorberende anordninger fastspændes på vibrationsbordet i en stilling, der er normal under drift. 5.2.1 Først udsættes anlægget i 15 minutter for vertikale vibrationer i frekvensområdet 1 Hz til 12,5 Hz med en spids til spids amplitude på 3,2 mm og med en frekvensændring som beskrevet i pkt. 5.2.4. 5.2.2 Herefter udsættes anlægget i 15 minutter for vertikale vibrationer i frekvensområdet 12,5 Hz til 25 Hz med en spids til spids amplitude på 0,76 mm og med en frekvensændring som beskrevet i pkt. 5.2.4. 5.2.3 Endelig udsættes anlægget i 15 minutter for vertikale vibrationer i frekvensområdet 25 Hz til 50 Hz med en spids til spids amplitude på 0,2 mm og med en frekvensændring som beskrevet i pkt. 5.2.4. 5.2.4 Ændringshastigheden af vibrationsfrekvensen må ikke være større end 1 oktav pr. minut. 5.2.5 Ovenstående vibrationsprøve gentages herefter i to på hinanden vinkelrette retninger i det horisontale plan. 5.2.6 I den udstrækning det er muligt, holdes anlægget under observation ved afprøvningen. Hvis dele af anlægget vibrerer unormalt meget, undersøges disse nøjere. 5.2.7 Anlægget kobles op som driftklar terminal (STAND BY) under alle vibrationsprøverne, og funktionsprøver gennemføres for at kontrollere, at anlægget er funktionsdygtigt under disse omstændigheder. 5.2.8 Når vibrationsprøverne er afsluttet, undersøges anlægget for mekaniske defekter. 5.3 Fugtig varme 5.3.1 Anlægget anbringes i et klimakammer, hvorefter temperaturen i løbet af 3 +/- 1/2 time hæves jævnt fra stuetemperatur til + 40 grader C (+/- 3 grader C). Samtidig øges den relative fugtighed til 93% (+/- 2%), således at kondensdannelse finder sted. 5.3.2 Herefter fastholdes temperatur og fugtighed i mindst 10 timer, hvorpå anlægget sættes i drift og underkastes en funktionsprøve af mindst en halv times varighed for at kontrollere, at anlægget er funktionsdygtigt. Hvis anlægget er forsynet med ventilatorer, må disse sættes i funktion 30 minutter før påbegyndelsen af funktionsprøven. 5.3.3 Idet anlægget forbliver i klimakammeret, bringes temperaturen heri derpå, i løbet af mindst 1 time, ned til normal temperatur. Anlægget udsættes herefter for normal temperatur og fugtighed i et sådant tidsrum - mindst 3 timer - at al synlig fugtighed er forsvundet. 5.4 Tør varme Anlæg/anlægsdele beregnet for installation under dæk udsættes for en prøve som beskrevet. 5.4.1 Anlægget anbringes i et klimakammer, hvorefter temperaturen hæves til + 55 grader C (+/- 3 grader C) og opretholdes i et sådant tidsrum, at anlægget, der er afbrudt, opnår termisk ligevægt. 5.4.2 Derpå kobles udstyret op som kaldt (SLAVE) og informationsmodtagende terminal (IRS) med standardprøvesignal 3 (jfr. 4.1.3.3), og temperaturen i kammeret fastholdes på + 55 grader C (+/- 3 grader C). Efter 2 timers forløb foretages ved samme temperatur funktionsprøver med det formål at kontrollere, at anlægget er funktionsdygtigt. 5.4.3 Efter afslutningen af funktionsprøven udsættes anlægget for normal temperatur i mindst 3 timer, før yderligere prøver gennemføres. 5.5 Lav temperatur Anlæg/anlægsdele beregnet for installation under dæk udsættes for en prøve som beskrevet. 5.5.1 Anlægget anbringes i et klimakammer, hvorefter temperaturen sænkes til - 25 grader C (+/- 3 grader C). Denne temperatur fastholdes i en periode på mindst 10 timer. 5.5.2 Derefter hæves temperaturen til - 10 grader C (+/- 3 grader C) og fastholdes her i mindst 2 timer. I de sidste 30 minutter af denne periode gennemføres funktionsprøver for at kontrollere, at anlægget er funktionsdygtigt. 5.6. Regn 5.6.1 Anlægsdele, der er beregnet for installation over dæk, udsættes for en regnprøve. 5.6.2 Emnet anbringes i normal installationsposition i et regnkammer indrettet som beskrevet i IEC publikation 68-2-17 (udgave 1968). Strålerne fra 4 af bruserhovederne rettes nedad i en vinkel på 45 grader mod emnets øvre rand, medens strålerne fra de 4 andre bruserhoveder fra hver sin side rettes horisontalt ind mod emnet. Bruserhovederne anbringes i en afstand på 500 - 750 mm fra emnet, og vandtrykket indstilles til 200+/- 30 kN/m2 svarende til et forbrug på 450+/- 50 liter pr. time fra hvert bruserhoved. 5.6.3 Emnet udsættes for prøven i 1 time. 5.6.4 Efter prøven tørres væden af emnets ydre overflade, og emnet underkastes derefter em funktionsprøve for at kontrollere, at det er funktionsdygtigt. 6. SENDER 6.1 Generelt 6.1.1 Senderen og den til enhver tid tilkoblede antenne skal automatisk kunne impedanstilpasses indenfor det under pkt. 8.2.3.3 angivne tidsrum. Hvis tilpasningsenheden kan monteres separat fra senderen, skal dens indgangsimpedans være 50 ohm, og målinger skal i så fald foretages med sender og antennetilpasningsenheden som en samlet enhed. 6.1.2 Udstyret skal være forsynet med en anordning, som i tilfælde af, at senderen transmitterer kontinuerlig bærebølge ved driftformen ARQ automatisk bringer transmissionen til ophør indenfor en periode på 1 min, og som derefter giver alarm. Ved typegodkendelsesprøverne skal denne anordning kunne kobles ud. 6.1.3 I forbindelse med Maritex-systemet må senderen kun kunne aktiveres, når betingelsen anført i pkt. 8.1.1a eller 8.1.1b er opfyldt. Til typegodkendelses- og servicemæssige formål skal senderen dog kunne aktiveres på alle preprogrammerede Maritex-frekvenser uden at modtageren har registreret et »Free Channel« signal. Samtidig med aktiveringen kan udgangseffekten reduceres med indtil 16 dB. En sådan omkobling af senderen skal ikke umiddelbart være tilgængelig for operatøren. 6.1.4 I forbindelse med introduktion af fremtidige nød- og kaldesystemer kan det blive aktuelt at tillade brug af FEC- driftformen. Eventuel omkoblingsmulighed til denne driftform må ikke være tilgængelig for operatøren. 6.2 Frekvensområder og frekvensindstilling 6.2.1 Senderen skal som minimum kunne operere i følgende maritime bånd for radiotelex: 6.2.2 MARITEX-systemets sendefrekvenser skal kunne preprogrammeres. Preprogrammering bør kunne foretages af mindst 20 frekvenser. Omprogrammering af disse frekvenser må ikke umiddelbart kunne udføres af operatøren. MARITEX-frekvenserne forekommer i et frekvensraster på 100 Hz. 6.3 Frekvensafvigelse 6.3.1 Definition Senderens frekvensafvigelse er den maximale differens mellem den målte frekvens og dennes nominelle værdi (centerfrekvens + eller - 85 Hz) over en nærmere angiven periode. 6.3.2 Målemetode 6.3.2.1 Senderen udstyres med standardprøvesignal 2 (jfr. 4.1.3.2), og udgangseffekten reduceres med indtil 16 dB i forhold til maximal udgangseffekt. Udgangssignalets frekvens registreres over et tidsrum på mindst 8 timer. 6.3.2.2 Målingerne udføres ved normale afprøvningsbetingelser og ved særlige afprøvningsbetingelser (pkt. 4.4.1 og 4.4.2 anvendt samtidigt). 6.3.3 Krav Den målte frekvens skal til enhver tid være indenfor +/- 10 Hz fra den nominelle frekvens. 6.4 Udgangseffekt 6.4.1 Definition Udgangseffekten er den effekt, senderen i nøglet tilstand afgiver til kunstantennen (pkt. 4.1.2). Med nøglet tilstand menes her den tilstand, hvor senderen udsender informationsblok. 6.4.2 Målemetode 6.4.2.1 Udstyret kobles op som kaldt (SLAVE) og informationssendende terminal (ISS) med standardprøvesignal 3 (jfr. 4.1.3.3). 6.4.2.2 Målingerne udføres med normale afprøvningsbetingelser og ved særlige afprøvningsbetingelser (pkt. 4.4.1 og 4.4.2 anvendt samtidigt). 6.4.3 Krav Udgangseffekten skal være mindst 200 W og højst 1500 W. 6.5 Uønsket udstråling over antennetilslutningen 6.5.1 Definition Med uønsket udstråling over antennetilslutningen menes enhver udstråling fra senderen f.eks. som intermodulationsprodukter, bærebølgerester, harmoniske og parasitsvingninger på frekvenser uden for senderkanalen. 6.5.2 Målemetode Udstyret kobles op som kaldt (SLAVE) og informationssendende terminal (ISS) med et standardprøvesignal 3. Målingen udføres med et selektivt måleinstrument som registrerer de enkelte udstrålingskomponenter indenfor frekvensområdet 100 kHz - 1000 MHz. 6.5.3 Krav Den uønskede udstråling skal opfylde kravet angivet i Appendix I. 0 dB refererer til registreret niveau af »mark« eller »space« signalerne. 6.6 Tegnform 6.6.1 Stigetid 6.6.1.1 Definition Stigetiden er den tid, der forløber mellem en informationsbloks begyndelse og det tidspunkt, hvor senderens udgangssignal har nået en værdi på 90% af stabilt niveau (middelniveau). Begyndelsen af en informationsblok refererer til tidspunktet, hvor udsendelse af første element i første karakter skulle være påbegyndt. 6.6.1.2 Målemetode Udstyret kobles op som kaldt (SLAVE) og informationssendende (ISS) terminal med et standardprøvesignal 3. Stigetiden måles på senderens udgang. 6.6.1.3 Krav Stigetiden skal være mindre end 2 msek. 6.6.2 Effektstabilitet 6.6.2.1 Definition Effektstabiliteten er senderens evne til at bibeholde et stabilt niveau af udgangseffekten indenfor varigheden af een blok. 6.6.2.2 Målemetode Udstyret kobles op som kaldt (SLAVE) og informationssendende (ISS) terminal med et standardprøvesignal 3. Stabiliteten måles på senderens udgang. 6.6.2.3 Krav Udgangseffekten må ikke variere mere end 2 dB i forhold til stabilt niveau (middelniveau). 6.7 Beskyttelse af sender Under afgivelse af maksimal udgangseffekt i driftformen ARQ skal senderen ikke tage skade ved, at antenneudgangen kortsluttes eller åbnes i 5 minutter. 7. MODTAGER 7.1 Generelt Modtagerdelen skal være indrettet for driftsformen ARQ og FEC. 7.2 Frekvensområder og frekvensindstilling 7.2.1 Modtageren skal som minimum kunne operere i følgende maritime bånd for radiotelex: 7.2.2 MARITEX-systemets modtagefrekvenser skal kunne preprogrammeres. Preprogrammeringen bør kunne foretages af mindst 20 frekvenser. Omprogrammering af disse frekvenser må ikke umiddelbart kunne udføres af operatøren. MARITEX-frekvenserne forekommer i et frekvensraster på 100 Hz. 7.3 Følsomhed 7.3.1 Definition Modtagerens følsomhed er det laveste RF signalniveau ved hvilket den relative fejlhyppighed i modtagerdelens (inklusiv fejlkorrigeringsudstyr) udgangssignal ikke er større end en defineret værdi. 7.3.2 Målemetode 7.3.2.1 Et standardprøvesignal med et niveau på 0dB/1microV tilføres modtageren som specificeret i pkt. 4.1.4.1. 7.3.2.2 Ved driftsform ARQ kobles udstyret op som kaldt (SLAVE) og informationsmodtagende terminal (IRS) med prøvesignal 3, og hyppigheden af forkerte karakterer registreres ved at måle antallet af repeterede blokke. 7.3.2.3 Ved driftsform FEC anvendes prøvesignal 1, og hyppigheden af forkerte karakterer på fjernskrivermaskinens udskrift registreres. 7.3.2.4 Målingerne udføres både ved normale afprøvningsbetingelser og ved særlige afprøvningsbetingelser (pkt. 4.4.1 og 4.4.2 anvendt samtidigt). 7.3.3 Krav 7.3.3.1 Driftsform ARQ: Antallet af repeterede blokke skal i løbet af en måleperiode på mindst et minut være mindre end 1/8 af det totale antal udsendte blokke. 7.3.3.2 Driftsform FEC: Den relative hyppighed af forkerte karakterer skal i løbet af en måleperiode på mindst et minut være mindre end 4 x 10exp(-2) 7.4 Nabokanalselektivitet 7.4.1 Definition Ved nabokanalselektiviteten forstås her undertrykkelsen af et uønsket signal i nabokanalen til det ønskede signal, udtrykt ved den relative hyppighed af forkerte karakterer, det uønskede signal forårsager i modtagerdelens udgangssignal. 7.4.2 Målemetode Udstyret kobles op som kaldt (SLAVE) og informationsmodtagende terminal (IRS), og to signaler tilføres modtageren som specificeret i pkt. 4.1.4.1. Som det ønskede signal benyttes et standardprøvesignal 3 med et niveau på 20 dB/1microV. Som uønsket signal benyttes et umoduleret signal med frekvensen% 500 Hz og derefter - 500 Hz i forhold til modtagerens nominelle frekvens (centerfrekvens), med et niveau på 60 dB/1microV. Den relative hyppighed af forkerte karakterer i modtagerdelens udgangssignal registreres. 7.4.3 Krav Under målebetingelserne anført i pkt. 7.4.2 skal den relative hyppighed af forkerte karakterer i modtagerdelens udgangssignal opfylde kravene specificerede i pkt. 7.3.3. 7.5 Dæmpning af uønskede signaler 7.5.1 Definition Ved dæmpningen af uønskede signaler forstås her undertrykkelsen af et uønsket signal med en frekvens beliggende udenfor modtagerens gennemgangsområde for det ønskede signal og nabokanaler, udtrykt ved den relative hyppighed af forkerte karakterer, det uønskede signal forårsager i modtagerdelens udgangssignal. 7.5.2 Målemetode Udstyret kobles op som kaldt (SLAVE) og informationsmodtagende terminal (IRS), og to signaler tilføres modtageren som specificeret i pkt. 4.1.4.1. Som det ønskede signal benyttes et standardprøvesignal 3 med et niveau på 20 dB/1microV. Som uønsket signal benyttes et umoduleret signal med et niveau på 90 dB/1microV. Frekvensen skal varieres over området 100 kHz - 30 MHz med undtagelse af modtagerens nominelle kanal og nabokanalerne. Den relative hyppighed af forkerte karakterer i modtagerdelens udgangssignal registreres. 7.5.3 Krav Ved målebetingelserne anført i pkt. 7.5.2 skal den relative hyppighed af forkerte karakterer i modtagerdelens udgangssignal opfylde kravene specificerede i pkt. 7.3.3. 7.6 Intermodulation 7.6.1 Definition Ved modtagerdelens intermodulationsdæmpning forstås her dæmpningen af intermodulationsprodukter hidhørende fra 2 uønskede signaler med givne niveauer og frekvenser, udtrykt ved den relative hyppighed af forkerte karakterer, disse produkter forårsager i modtagerdelens udgangssignal. 7.6.2 Målemetode Udstyret kobles op som (SLAVE) og informationsmodtagende terminal (IRS), og tre signaler tilføres modtageren som specificeret i pkt. 4.1.4.1. Som det ønskede signal benyttes et standardprøvesignal 3 med et niveau på 30 dB/1microV. De to uønskede signaler er begge umodulerede og med samme niveau på 70 dB/1microV. Ingen af de to signaler må have en frekvens, som ligger nærmere ved det ønskede signal end 30 kHz (frekvenskombinationer, der vil have mulighed for at forårsage uønskede intermodulationsprodukter, er nævnt i CCIR Recommandation 332-3, afsnit 6.4). Den relative hyppighed af forkerte karakterer i modtagerdelens udgangssignal registreres. 7.6.3 Krav Ved målebetingelserne anført i pkt. 7.6.2 skal den relative hyppighed af forkerte karakterer i modtagerdelens udgangssignal opfylde kravene specificerede i pkt. 7.3.3. 7.7 Automatisk forstærkningskontrol 7.7.1 Målemetode Udstyret kobles op som informationsmodtagende terminal (IRS) med et standardprøvesignal 3. Prøvesignalet tilføres modtageren som specificeret i pkt. 4.1.4.1 med et niveau på 80 dB/1microV. 7.7.2 Krav Ved målebetingelserne anført i pkt. 7.7.1 skal den relative hyppighed af forkerte karakterer i modtagerdelens udgangssignal opfylde kravet specificeret i pkt. 7.3.3.1. 7.7.3 Tidskonstanter for den automatiske forstærkningskontrol Der stilles følgende krav til stigetid og afladetid for den automatiske forstærkningskontrol. Stigetiden bør være kort og mindre end 2 msek. Afladetiden bør være i størrelsesordenen 20 dB pr. 100 msek. Oversving bør være begrænset til et minimum. 7.8 Uønsket udstråling 7.8.1 Definition Uønsket udstråling er alle internt genererede signaler - uanset frekvens - der optræder på modtagerens antennetilslutning. 7.8.2 Målemetode Uønsket udstråling måles over kunstantennen specificeret i pkt. 4.1.2 og med udstyret koblet op som driftklar terminal (STAND BY). Målingen af den enkelte udstrålingskomponent foretages med et selektivt måleinstrument. 7.8.3 Krav Effekten af uønsket udstråling må ikke overstige 1 nW på nogen som helst frekvens. 7.9 Beskyttelse af indgangskredsene 7.9.1 Modtageren må ikke kunne tage skade ved, at et umoduleret signal med en hvilken som helst frekvens indenfor området 100 kHz til 28 MHz, med en effektiv spænding på 30 volt EMK, påtrykkes modtagerindgangen i 15 minutter gennem netværket omtalt under pkt. 4.1.4.1. Modtageren skal uden videre fungere normalt, når signalet fjernes. 7.9.2 Modtageren skal være beskyttet mod skader som følge af sådanne statiske spændinger, som må påregnes at kunne forekomme på indgangen. 8. SYSTEMMÅLINGER 8.1 Generelt 8.1.1 I MARITEX-systemet skal senderen automatisk aktiveres når: 8.2 Systemtider Skibsterminalens systemtider omfatter: Overvågningstid pr. kanal. Tid til kanalskift. Svartid efter opkald. 8.2.1 Overvågningstid pr. kanal 8.2.1.1 Definition Overvågningstiden pr. kanal er den tid, modtageren effektivt overvåger hver enkelt kanal under normal skanning. 8.2.1.2 Målemetode Udstyret kobles op som driftklar terminal (STAND BY). To signaler tilføres modtageren som specificeret i pkt. 4.1.4.1 med et niveau på 20 dB/1microV. Som det ene signal benyttes et standardprøvesignal 2 med en frekvens svarende til en ønsket MARITEX kanal. Som det andet signal benyttes et umoduleret signal med en frekvens svarende til en vilkårlig valgt MARITEX-kanals centerfrekvens. Modtageren bringes til at skanne mellem de to MARITEX-kanaler, og overvågningstiden måles over monitorhøjttaleren. 8.2.1.3 Krav Overvågningstiden pr. kanal skal være mindst 1,8 sekunder men ikke over 6 sekunder. 8.2.2 Tid til kanalskift 8.2.2.1 Definition Tiden til kanalskift er den tid, der forløber, fra modtageren ophører med overvågningen af en kanal, og til modtageren er driftklar på en ny kanal. 8.2.2.2 Målemetode Udstyret kobles op som driftklar terminal (STAND BY). To signaler tilføres modtageren som specificeret i pkt. 4.1.4.1 med et niveau på 20 dB/1microV. Som det ene signal benyttes et standardprøvesignal 2 med en frekvens svarende til en ønsket MARITEX kanal. Som det andet signal benyttes et umoduleret signal med en frekvens svarende til en vilkårlig valgt MARITEX kanals centerfrekvens. Modtageren bringes til at skanne mellem de to MARITEX kanaler, og tiden til kanalskift måles over monitorhøjttaleren. 8.2.2.3 Krav Tiden til kanalskift må ikke overstige 10% af overvågningstiden. 8.2.3 Svartid efter opkald 8.2.3.1 Definition Svartiden efter opkald er den tid, der forløber mellem modtagelse af et selektivt kaldenummer svarende til det kaldenummer, udstyret er indrettet for, og begyndelsen af udsendelse af korrekte svarsignaler på den tilsvarende sendefrekvens. 8.2.3.2 Målemetode Udstyret kobles op som driftsklar terminal (STAND BY). Et signal tilføres modtageren som specificeret i pkt. 4.1.4.1 med et niveau på 20 dB/1microV. Signalet er et prøvesignal (jvf. 4.1.3.4) bestående af det selektive kaldenummmer (»Call« signal), udstyret er indrettet for. Svartiden efter opkald måles som den tid, der forløber fra modtageren begynder at modtage det selektive kaldesignal, til senderen begynder at udsende kontrolsignaler. 8.2.3.3 Krav Svartiden efter opkald må ikke overstige 25 sekunder. 8.3 Systemløbetid 8.3.1 Definition Systemløbetiden er her den tid, der ved driftsform ARQ og normal driftstilstand forløber mellem afslutningen af en informationsblok på modtagerens antenneindgang til påbegyndelsen af et tilhørende kontrolsignal på senderens udgang. Afslutning og begyndelse af informationsblok henholdsvis kontrolsignal refererer til tidspunkter, hvor indhyllingskurven har en værdi svarende til 50% af stabilt signalniveau. 8.3.2 Målemetode Udstyret kobles op som informationsmodtagende terminal (IRS) med et standardprøvesignal 3. Prøvesignalet tilføres modtageren gennem tilpasningsnetværket specificeret i pkt. 4.1.4.1 med et niveau på 20 dB/1microV. Systemløbetiden måles. 8.3.3 Krav Systemløbetiden må ikke overstige 12 millisekunder. 8.4 Frekvensafvigelse for tidsgivende oscillator i ARQ enhed 8.4.1 Definition Den tidsgivende oscillators frekvensafvigelse er differencen mellem den registrerede frekvens og dennes nominelle værdi. 8.4.2 Målemetode 8.4.2.1 Udstyret kobles som kaldt (SLAVE) og informationsmodtagende (IRS) terminal med et standardprøvesignal 3. Prøvesignalet med et niveau på 20 dB/1microV tilføres modtageren gennem tilpasningsnetværket specificeret i pkt. 4.1.4.1. 8.4.2.2 Prøvesignalet, der tilføres modtageren, afbrydes således, at der netop forekommer 31 gentagelser af det udsendte signal. 8.4.2.3 Derefter genetableres signalet som specificeret under pkt. 8.4.2.1. 8.4.3 Krav Ved genetablering af forbindelsen skal terminalen fortsat være i fase med systemet, hvilket indebærer en frekvensafvigelse på mindre end 30 ppm. 8.5 Praktiske prøver Anlægget skal med tilfredsstillende resultat kunne gennemgå praktiske prøver som har til hensigt at belyse anlæggets funktionsduelighed i forbindelse med MARITEX systemet. Til dette formål tilsluttes anlægget en passende antenne, således at der med anlægget kan etableres forbindelse med MARITEX centralenheden i Gøteborg, og via denne sendes meddelelser til og fra en telexabonnent i land. 9. ARQ- OG KONTROLFUNKTIONER 9.1 Generelt ARQ- og kontrolfunktionerne styrer senderen og modtageren på en sådan måde, at de nedenfor nævnte forhold tilgodeses. 9.2 Manuel kontrol 9.2.1 Manuel kontrol skal kunne foretages af følgende funktioner: 9.2.2 Følgende funktioner skal normalt ikke kunne kontrolleres af operatøren men kun være tilgængelige ved service eller typegodkendelse: Start/stop af kontinuerlig bærebølge (mark eller space). Udkobling af bærebølgeovervågning (jfr. 6.1.2). 9.2.3 Alle funktioner omtalt i pkt. 9.2.1, undtagen a) og b), skal kunne kontrolleres fra fjernskrivermaskinens tastatur. Dog bør funktionerne b) og c) desuden kunne aktiveres separat (evt. som enkeltknapsfunktioner på fjernskrivermaskinen). 9.3. Automatisk kontrol 9.3.1 Følgende funktioner skal udføres automatisk: Opstart af udstyret som driftklar terminal (STAND BY) efter at være tilsluttet forsyningsspændingen eller efter en afbrydelse i forsyningsspændingen. Skanningsekvensen skal være den, som var indprogrammeret før forsyningsspændingen sidst blev afbrudt eller være en fast programmeret skanningsekvens. Valg af modtage- og sendefrekvenser. Frakobling af modtager (mute), når sender nøgles. Start/stop af sender. Nøgling og modulering af sender. Kanalskift i overensstemmelse med valgt skanningsekvens. Udkobling af sender ved udsendelse af kontinuerlig bærebølge (jfr. 6.1.2). Blokering for selvskrift ved manuel sending samt stop af strimmelsender eller udlæsning fra hukommelse når ARQ-bufferlageret er fuldt. 9.3.2 Et opkald udefra har altid højere prioritet end lokal skrivning med hensyn til anvendelsen af fjernskrivermaskinen. 9.4 Indikatorer 9.4.1 Optiske indikatorer er obligatoriske for følgende tilstande: Forsyningsspænding tilsluttet (ON) Driftklar terminal (STAND BY) Ledig transmissionskanal (FREE) Indikering af repetition (REPETITION) Opkald detekteret (CALLED) 9.4.2 Følgende tilstande skal indikeres på passende måde, f.eks. ved udskrift på fjernskriveren eller ved lystableau: Senderfejl efter mislykket aktivering af sender. Sender udkoblet på grund af kontinuerlig transmission af bærebølge (jfr. 6.1.2). 9.4.3 Der må gerne findes andre indikatorer, f.eks. til indikering af følgende tilstande: Opkaldende station i driftformen ARQ (MASTER) Kaldte station i driftformen ARQ (SLAVE) Terminal i driftformen FEC (BC) Informationssendende terminal (ISS) Informationsmodtagende terminal (IRS) »Mark« signal modtaget (MARK) »Space« signal modtaget (SPACE) 10 FJERNSKRIVERMASKINE 10.1 Fjernskrivermaskiner beregnet for »CCITT, International Telegraph Alphabet No. 2« eller »American Standard Code for Information Interchange (ASCII)» kan benyttes. For ASCII fjernskrivermaskiner gælder den begrænsning, at kun karakterer med en modsvarende 7 elementskode nævnt i Rekommandation 476-2 § 2.1 må anvendes til kommunikation med MARITEX centralenhed. Øvrige ASCII karakterer må anvendes til interne kommandoer i skibsterminalen. 10.2 Antal tegn: 69 tegn pr. linie. 10.3 Der bør være en alarm til registrering af papirudløb eller fyldt hukommelse, og alarmen bør medføre, at al kommunikation til skibsterminalen afbrydes. Det skal være enkelt at skifte papir. 10.4 Et eventuelt lager skal være forsynet med mulighed for blokering. Blokeringen skal sikre, at der ikke mistes karakterer i tilfælde af, at indlæsning sker hurtigere, end overførsel kan ske på radiostrækningen. 10.5 Fjernskrivermaskinen skal være forsynet med en navngiverhukommelse på mindst 20 tegn i overensstemmelse med CCITT Rekommandation F 130 (jfr. Appendix II). Ovennævnte navngiverhukommelse kan dog udelades, hvis der andet steds i anlægget findes en sådan. 10.6 Fjernskrivermaskinen bør være så lydsvag som mulig. Dens akustiske støjniveau må ikke være højere, end hvad der generelt accepteres i forbindelse med anvendelse af fjernskrivermaskiner. 10.7 Fjernskrivermaskinen kan være forsynet med lagre som f.eks. perforator/strimmelsender eller elektronisk hukommelse.

punkt_1 1. GENERELLE OPLYSNINGER VEDRØRENDE AFPRØVNING, TYPEGODKENDELSE, GEBYR OG MÆRKNING AF SKIBSTERMINAL. 1.1 Anmodning om afprøvning Anlæg til brug i forbindelse med MARITEX-systemet vil blive afprøvet i overensstemmelse med nærværende bestemmelser af Teleadministrationerne i de nordiske lande (Danmark, Finland og Norge). Ønskes et anlæg afprøvet med henblik på godkendelse, rettes af en dansk fabrikant eller en dansk repræsentant skriftlig henvendelse herom til Anmodningen om afprøvning skal indeholde oplysninger om fabrikat og typebetegnelse samt vedlægges en komplet teknisk beskrivelse (2 kopier) indeholdende blandt andet kredsløbsdiagrammer, printkortudlæg og styklister. Endvidere skal det oplyses, om den anvendte typebetegnelse har været brugt i forbindelse med en tidligere anmodning om typegodkendelse i et af de nordiske lande. Typebetegnelsen skal godkendes af teleadministrationen. Vedlagt anmodningen skal der medsendes en målerapport omfattende alle de målinger, der er beskrevet i nærværende bestemmelser. Målerapporten skal indeholde alle fornødne oplysninger om anvendte målemetoder eller målebetingelser, der ikke er identisk med de heri anførte. Alle målerapporter, beskrivelser og anden form for dokumentation, der indleveres i forbindelse med afprøvning af anlæg, er teleadministrationens ejendom og kan fordeles til de andre nordiske teleadministrationer. 1.2 Indlevering af anlæg til afprøvning Anlæg, der ønskes afprøvet, indleveres til Al transport af anlæg til og fra denne adresse påhviler rekvirenten. Teleadministrationen kan forlange, at rekvirenten for egen regning opstiller, tilslutter og klargør anlægget til afprøvning. 1.3 Valg af anlæg til afprøvning Fabrikanten skal normalt stille et eksemplar taget fra produktionen til rådighed for afprøvningen. Hvis typegodkendelsen gives på grundlag af målinger på en prototype, skal de tilsvarende produktionseksemplarer i enhver relevant henseende være identisk med det afprøvede eksemplar. 1.4 Godkendelse Godkendelse kan efter teleadministrationens afgørelse i hvert enkelt tilfælde gives enten som en typegodkendelse eller som en godkendelse af enkelteksemplar. Alle anlæg af godkendt type skal opfylde nærværende bestemmelser, og en typegodkendelse forudsætter, at samtlige fremstillede anlæg af typen - både med hensyn til strømskemaer, komponenter og montering - er identiske med det afprøvede. Anlæg, der ikke elektronisk og mekanisk er identiske, må ikke bære samme typebetegnelse. Foretages der væsentlige ændringer, må der gives ny typebetegnelse, hvilket kan medføre krav om ny afprøvning, hvis ændringerne har relation til de gældende bestemmelser. De nordiske teleadministrationer forbeholder sig ret til at afgøre, om anlæg er identiske i henhold til ovenstående og i hvilket omfang fornyet afprøvning er nødvendig. Det er en forudsætning for opretholdelse af en typegodkendelse, at teleadministrationen, med henblik på kontrolmålinger, på et hvilket som helst tidspunkt uhindret kan udvælge eksemplarer af vedkommende anlægstype fra lager hos fabrikant/repræsentant eller importør, eventuelt forhandler. Hvis det herved eller på anden måde konstateres, at anlæggene ikke opfylder de gældende bestemmelser, eller hvis godkendelsens vilkår iøvrigt tilsidesættes, kan godkendelsen annulleres, både for anlæg der er taget i brug og for ikke ibrugtagne anlæg. Givne godkendelser kan under særlige omstændigheder annulleres. Godkendelsen omfatter kun forhold, der angår de af de nordiske teleadministrationer fastsatte bestemmelser og tager ikke sigte på generelt at omfatte andre myndigheders eventuelle krav til anlæggene og deres installation. 1.5 Gebyr for afprøvning og godkendelse Oplysninger vedrørende gebyr for afprøvning og typegodkendelse såvel som godkendelse af enkelteksemplar kan indhentes ved henvendelse til teleadministrationen. 1.6 Godkendelsesforhold i Sverige I Sverige gælder specielle godkendelsesforhold, da installation og drift af skibsterminaler varetages af den svenske teleadministration. Anvendelse af typegodkendelsesspecifikationerne sker i forbindelse med den svenske teleadministrations indkøb af skibsterminaler. 1.7 Typegodkendelse i mere end et nordisk land De nordiske teleadministrationer anerkender i princippet gensidigt hinandens typegodkendelsescertifikat med tilhørende målerapport udarbejdet af teleadministrationen under typeafprøvningen. Har fabrikanten/repræsentanten i det land, hvor typegodkendelsen ønskes opnået, tidligere opnået typegodkendelse af anlægget i et andet nordisk land, skal anmodningen til teleadministrationen vedlægges kopi af det hos den anden teleadministration tidligere opnåede typegodkendelsescertifikat samt kopi af den pågældende teleadministrations målerapport. Fabrikanten/repræsentanten skal skriftligt bekræfte at den anlægstype, der søges typegodkendt, i enhver henseende er identisk med den anlægstype, for hvilket typegodkendelse er givet i andet nordisk land. Teleadministrationen forbeholder sig ret til ved skøn at afgøre, om en typegodkendelse kan gives på grundlag af den fremsendte dokumentation, eller om en ny afprøvning er påkrævet.

punkt_2 2. MARITEX-SYSTEMET 2.1 Generelt MARITEX er et helautomatisk »store - and - forward« radiotelex system med fejlkorrigering. 2.1.1 Alle skibsterminaler, der er tilsluttet systemet, er tildelt et almindeligt telexnummer og kan derfor trafikafviklingsmæssigt betragtes som en abonnent i det offentlige telexnet. 2.1.2 Systemet anvender kanaler i de maritime MF- og HF frekvensbånd. APPENDIX III indeholder en kanaloversigt med de kanalfrekvenser, der anvendes i systemet. 2.2 Fejlkorrigering 2.2.1 Fejlkorrigering på radiostrækningen i MARITEX-systemet udføres efter CCIR Rekommandation 476-2 (jfr. 2.7). 2.2.2 Fejlkorrigeringen baseres på princippet, at den modtagende station kontrollerer hver modtaget blok (1 blok = tre karakterer) og styrer den sendende station med et kontrolsignal »Automatic Repetition reQuest« (driftformen ARQ). Den station, der påbegynder etableringen af radioforbindelsen (den kaldende station) defineres som MASTER og den station, der er blevet kaldt, defineres som SLAVE. Informationssendende station (ISS) er den station der udsender information til modtageren. Informationsmodtagende station (IRS) er den, der modtager informationen, og som herefter udsender kontrolsignal. Når der ikke er etableret nogen forbindelse, befinder udstyret sig i driftsklar tilstand (STAND BY). I denne driftstilstand er det hverken MASTER, SLAVE, IRS eller ISS. Udstyret overvåger de forskellige MARITEX kanaler for opfangning af opkald. 2.2.3 Når en meddelelse beregnet for alle abonnenter i MARITEX- systemet afsendes, anvendes »Collective Forward Error Correction« (driftformen FEC), som er en envejs »time diversity«, simplex kommunikationsmetode. 2.3 Radiosignalet 2.3.1 Det udsendte radiosignal er FSK - moduleret (transmissionstype FlBCN jfr. CCIR Rekommandation 507) med et frekvensskift på +/- 85 Hz i forhold til den benyttede radiokanals centerfrekvens. 2.3.2 Signaleringshastigheden på radiostrækningen er 100 Baud. 2.4 Radionettet 2.4.1 Radionettet er stjerneformet med et antal skibsterminaler, som kan kommunikere med en centralenhed. 2.4.2 Enhver kommunikation i nettet sker via centralenheden. 2.4.3 Direkte kommunikation mellem perifere enheder i systemet er ikke mulig. Kommunikation mellem skibsterminaler i nettet sker altid via centralenheden. 2.4.4 Til hver radiokanal (frekvenspar) er der på kyststationen knyttet en sender og en modtager, ofte med retningsantenner, samt en fejlkorrigeringsenhed. 2.4.5 Når radiokanalen ikke er belagt med trafik, udsendes i overensstemmelse med CCIR Rekommandation 492-1 et særligt signal (»Free Channel« signal) for at indikere, at kanalen er ledig. Ethvert af de i ovennævnte rekommandation tilladte »Free Channel« signaler kan forekomme. »Free Channel« signalet består i øjeblikket af karaktererne E (RQ) R, hvilket udgør første halvdel af et selektivt kaldesignal, gentaget med 450 millisekunders interval. 2.4.6 Opkald fra skib mod land kan kun ske på en kanal, hvor centralenheden udsender et »Free Channel« signal i overensstemmelse med punkt 2.4.5. 2.5 Centralenheden 2.5.1 Centralenheden består af et antal sendere, modtagere og fejlkorrigeringsenheder i forbindelse med et databehandlingsanlæg og et antal minidatamater. Databehandlingsanlæg og minidatamater udgør funktionstilpasningen mellem radiostrækningen og det internationale telexnet. Centralenheden mellemlagrer alle meddelelser. Centralenheden viderebefordrer meddelelserne hurtigst muligt mod land respektiv mod skib. 2.5.2 Centralenheden kontrollerer kommunikationen på radiokanalerne som beskrevet i det følgende. På en udvalgt kanal udsendes et »Free Channel« signal (defineret i 2.4.5). Dette muliggør opkald fra en skibsterminal til centralenheden. Centralenheden udsender opkald på radiokanalen, når »Free Channel« signalet er ophørt. Mellem centralenhedens udsendelse af »Free Channel« signal og opkald er der, for at tage hensyn til skibsterminalers reaktionstid, indlagt en overvågningstid for opfangning af opkald fra skibe (jfr. 6.1.1 og 8.2.3). Afbrydelser, der nedkobler radiokanalen under en transmission, medfører altid at hele meddelelsen sendes om, når forbindelsen atter er etableret. 2.6 Skibsstationer (skibsterminaler) 2.6.1 Skibsterminalen er fuldautomatisk, hvilket medfører at meddelelser fra land normalt modtages uden manuel indsats af operatøren ombord. 2.6.2 Skibsterminalens modtagedel overvåger et antal MARITEX-kanaler sekvensielt i en forud bestemt rækkefølge (skanning). 2.6.3 Skibsterminalen skal have en kanalskanningskapacitet på mindst 6 og maximalt 15 kanaler. Antallet af kanaler i skanningssekvensen kan være mindre end kanalskanningskapaciteten. Totaltiden for skanningssekvensen må ikke overstige 1 minut. Det skal være muligt manuelt at vælge antal kanaler i skanningssekvensen. 2.6.4 Når et opkald detekteres, indikeres dette, og modtageskanningen standses automatisk. Senderen indstilles og afstemmes automatisk på den tilsvarende sendefrekvens, hvorefter forbindelse oprettes i overensstemmelse med CCIR Rekommandationerne 476-2 og 492-1, (jfr. 2.7). 2.7 Signalering 2.7.1 I MARITEX-systemet sker signaleringen i overensstemmelse med CCIR Rekommandationerne: 476-2, 490, 491 (1978) og 492-1 (se Appendix II), bortset fra følgende: 2.7.1.1 Rekommandation 476-2:

4,170 - 4,180 MHz 6,256 - 6,270 MHz 8,297 - 8,300 MHz 8,343 - 8,358 MHz 12,491 - 12,527 MHz 16,660 - 16,706 MHz 22,192 - 22,227 MHz

4,219 - 4,358 MHz 6,325 - 6,507 MHz 8,435 - 8,719 MHz 12,652 - 13,101 MHz 16,859 - 17,233 MHz 22,310 - 22,596 MHz

Metadata

Type
Bekendtgørelse
År
1983
Ikrafttrædelsesdato
1. januar 1983