Bekendtgørelse om godkendelse af vedtægt for Det danske Advokatsamfund

Efter § 143, stk. 4, i lov om rettens pleje, jfr. lovbekendtgørelse nr. 1 af

januar 1980, som ændret blandt andet ved lov nr. 277 af 9. juni 1982, har

justitsministeriet godkendt vedtægt af 27. maj 1983 for Det danske

Advokatsamfund. Vedtægten optages som bilag til denne bekendtgørelse.

Bekendtgørelse nr. 161 af 29. april 1933 angaaende Allerhøjeste Stadfæstelse

paa Vedtægt for Sagførersamfundet, som senest ændret ved bekendtgørelse nr.

16

af 19. januar 1982, ophæves den 1. juli 1983. Justitsministeriet, den 22. juni

1983 Erik Ninn-Hansen /Tornøe Vedtægt for Det danske Advokatsamfund (Som vedtaget på det

ordinære, almindelige advokatmøde den 27. maj 1983). FORMÅL OG HJEMSTED

Det danske Advokatsamfunds formål er at

varetage advokatstandens interesser, at påse og håndhæve opfyldelsen af de

almindelige og særlige advokatpligter samt at virke til gavn for det danske

retssamfund.

Samfundets hjemsted er København. MEDLEMMERNE

Medlem af advokatsamfundet og som

sådan underkastet dets vedtægter er enhver, der har modtaget beskikkelse som

advokat i henhold til retsplejelovens regler herom.

Såfremt beskikkelsen deponeres

eller retten til at udøve advokatvirksomhed bortfalder eller frakendes et

medlem, ophører medlemsforholdet, indtil retten til at udøve

advokatvirksomhed

atter erhverves. ADVOKATSAMFUNDETS ORGANER

Advokatsamfundets organer er: Advokatmødet, Advokatrådet,

Advokatnævnet, kredsbestyrelserne og kredsmøderne, samt Erhvervsudvalget. Advokatmødet

Adgang til advokatmødet har alle samfundets medlemmer

samt Advokatnævnets formandskab.

Ordinært advokatmøde afholdes hvert andet år i perioden

1. april til 15. juni.

Ekstraordinært advokatmøde afholdes, når Advokatrådet bestemmer

det eller når dette skriftligt begæres enten af kredsbestyrelserne for mindst

2

kredse eller af mindst 200 af samfundets medlemmer. Begæringen skal indeholde

begrundelse for begæringen og en nøjagtig angivelse af forhandlingsemne og

forslag. Sådanne ekstraordinære advokatmøder skal indkaldes inden 6 uger

efter,

at rådet har modtaget begæring derom. Indkaldelse sker på samme måde som til

et

ordinært advokatmøde, dog kan indkaldelsesvarslet højst andrage 4 uger.

Tiden og stedet for mødernes afholdelse bestemmes af rådet, dog

skal de ordinære møder som regel afholdes skiftevis i København og udenfor

København.

Indkaldelse til møderne sker ved bekendtgørelse i

Statstidende med mindst 14 dages varsel samt ved skriftlig underretning til

hvert enkelt medlem med mindst 14 dages varsel fra afsendelsen at regne.

Underretningen skal tillige indeholde dagsordenen for mødet. Indeholder

dagsordenen forslag til vedtægtsændringer, skal det væsentlige indhold af

disse

angives i dagsordenen.

En erklæring fra samfundets generalsekretær om, at de

direkte indkaldelser til medlemmerne er afsendt, udgør tilstrækkeligt bevis

herfor.

I stedet for de direkte indkaldelser til medlemmerne

vil dog kunne træde bekendtgørelse med mindst 14 dages varsel i samfundets

medlemsblad.

Møderne ledes af en af mødet udenfor rådet valgt

dirigent.

Af forhandlingerne på mødet optages referat, hvoraf

hovedindholdet gengives i samfundets medlemsblad.

På mødet kan der alene træffes beslutning vedrørende

sager og anliggender, som er angivet med fornøden tydelighed i dagsordenen.

Til udøvelse af stemmeret kræves personligt møde; dog

kan ved valg i henhold til § 11, stk. 2, ethvert mødende medlem foruden sin

egen stemme afgive stemme for to andre medlemmer fra samme kreds, hvis

skriftlig fuldmagt lydende på medlemmets navn senest 3 dage forinden mødet er

sekretariatet i hænde. Afstemning sker ved håndsoprækning, medmindre

skriftlig

afstemning anordnes af dirigenten eller forlanges af mindst 25 medlemmer.

Beslutninger må mødet træffes, hvor andet ikke er

bestemt, ved simpel stemmeflerhed.

Dagsordenen for det ordinære advokatmøde skal omfatte: Valg

af dirigent Beretning

om Advokatrådets Advokatnævnets Erhvervsudvalgets Erstatningsfondens Understøttelsesfondens virksomhed siden sidste ordinære almindelige advokatmøde. 3.

Forelæggelse og

godkendelse af Advokatsamfundets Erstatningsfondens Understøttelsesfondens regnskaber for de to, forud for mødet liggende, regnskabsår. 4.

Forelæggelse og

godkendelse af budget for de to næstfølgende regnskabsår samt forslag til

medlemsbidrag for disse år. 5.

Valg af formand for

Advokatrådet og to stedfortrædere for denne i dennes egenskab af rådsmedlem. 6.

Valg af to revisorer

og to revisorsuppleanter. 7.

Eventuelle forslag

og forhandlingsemner, der ønskes optaget på dagsordenen af Advokatrådet eller

eventuelle forslag og forhandlingsemner, der inden den 1. marts det

pågældende

år skriftligt begæres optaget på dagsordenen enten af en kredsbestyrelse

eller

af mindst 50 medlemmer. b. Advokatråde

t

Advokatrådet består af en formand og 14 andre

medlemmer.

Formanden vælges på et ordinært, almindeligt

advokatmøde. til valget kræves absolut stemmeflerhed. Opnås dette ikke ved

første afstemning, foretages omvalg mellem de to kandidater, der har opnået

de

største stemmetal. På samme måde vælges to stedfortrædere for formanden som

rådsmedlem.

Forslag til valg af formand og stedfortrædere for denne

skal være indleveret skriftligt til sekretariatet senes 14 dage før mødet.

Forslaget skal være underskrevet af mindst 50 medlemmer.

I tilfælde af formandens død eller vedvarende forfald

på et tidspunkt, der ligger før 15. oktober i året forud for udløbet af

formandens valgperiode, indkaldes et advokatmøde til valg af formand for

resten

af perioden.

De øvrige 14 medlemmer samt to stedfortrædere for hver

af disse vælges på kredsmøder af og blandt kredsens (kredsenes) medlemmer

efter

følgende regler: 1. kreds vælger 6 medlemmer. 2., 5., 8., 9., 10. og 11. kreds vælger hver 1 medlem. 3. og 4. kreds vælger i forening 1 medlem. 6. og 7. kreds vælger i forening 1 medlem.

Valgene sker ved flertalsvalg på kredsmøder og fælles

kredsmøder, og har virkning fra det påfølgende ordinære advokatmøde.

Forslag til valg af et eller flere medlemmer, hver med

to stedfortrædere, skal indleveres skriftligt til kredsbestyrelsens formand

senest 14 dage før det kredsmøde, hvor valget skal finde sted. Forslaget skal

være underskrevet af mindst 10, for 1. kredsbestyrelses vedkommende af mindst

30 medlemmer.

Skulle der ikke rettidigt være anmeldt det fornødne

antal medlemmer og stedfortrædere, vælges de manglende ved flertalsvalg efter

forslag, der fremsættes på mødet.

Valgene i henhold til §§ 11 og 12 sker for en fireårig periode.

Genvalg kan finde sted én gang for en toårs periode.

Rådet vælger af sin midte en næstformand, der træder i stedet

for formanden, når denne er midlertidigt forhindret.

Stedfortræderne tiltræder i den orden, hvori de er valgt, når

et rådsmedlem dør, mister sin valgbarhed, nedlægger sit mandat eller på anden

måde får vedvarende forfald. Findes ingen stedfortræder, udpeges et

rådsmedlem

for resten af valgperioden af kredsbestyrelserne for den eller de kredse, som

kan vælge det pågældende medlem.

Hvis et rådsmedlem for kortere eller længere tid bliver

forhindret i at deltage i rådets møder, skal han straks meddele formanden

dette. Stedfortræderen tilkaldes, hvis rådet bestemmer det.

Intet medlem af rådet må deltage i behandlingen af en

sag, i hvis udfald vedkommende har en individuel interesse, eller hvor der i

øvrigt foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om

vedkommendes upartiskhed.

Advokatrådet er advokatsamfundets hovedbestyrelse. Det

repræsenterer advokatsamfundet udadtil og indadtil.

Det påhviler rådet at følge lovgivningsmagtens,

administrationens og domstolenes virksomhed i forhold, der er af interesse

for

advokatstanden.

Rådet kan, hvor det skønnes hensigtsmæssigt, foretage

passende skridt, f.eks. ved henvendelse til de lovgivende og administrative

myndigheder til værn for og fremme af advokatsamfundets og standens

interesser.

Rådet kan på begæring af et medlem eller en

kredsbestyrelse beslutte, at omkostningerne ved anlæg eller anke af en sag,

der

skønnes at have mere almindelig interesse, udredes af samfundet.

Rådet fører tilsyn med advokater og deres autoriserede

advokatfuldmægtige. Finder rådet, at en advokat ikke har handlet i

overensstemmelse med de pligter, stillingen medfører, kan det indklage den

pågældende for Advokatnævnet.

Rådet forestår efter- og videreuddannelse af

advokatfuldmægtige og advokater.

Rådet drager omsorg

for en passende orientering om retsafgørelser og advokatnævns- afgørelser om god advokatskik og udarbejder retningslinier for god

advokatskik.

Salærtakster, der angår alle medlemmer, skal vedtages

på et almindeligt advokatmøde.

Lokale salærtakster skal inden 8 dage efter deres

vedtagelse indsendes til rådet, der kan forlange, at bestemmelser deri, som

ikke kan tiltrædes af rådet, skal udgå, medmindre de ændres som af rådet

bestemt.

På begæring af et medlem er rådet pligtigt at afgive

responsum om en blandt advokater herskende kutyme såvel som om andre

spørgsmål,

der er af almindelig interesse for advokater i deres virksomhed. For så vidt

spørgsmålet angår en lokal kutyme eller lokale forhold, er rådet pligtigt at

indhente vedkommende kredsbestyrelses udtalelse.

Det samme gælder tilfælde, hvor et medlem ønsker rådets

responsum angående et af medlemmet beregnet salær, om hvis berettigelse der

er

tvist.

Rådets responsum kan dog ikke kræves til brug ved

Advokatnævnet eller en kredsbestyrelse.

Rådet kan under en verserende retssag efter parternes

eller rettens anmodning til vejledning for retten afgive responsum om et

omtvistet salær eller om god advokatskik, i en sag, der ikke har været

påkendt

af en kredsbestyrelse eller af Advokatnævnet.

Rådet påser, at

advokater fra et andet EF-medlemsland, der udøver advokatvirksomhed her i

landet i medfør af bekendtgørelse nr. 94 af 15. marts 1979 om EF-advokaters

virksomhed her i landet, jfr. retsplejelovens § 130, overholder de dem

påhvilende pligter i henhold til bekendtgørelsens § 2, og kan indbringe sag

om

overtrædelse for Advokatnævnet.

Rådet er på begæring af en advokat fra et andet

EF-land, der udøver advokatvirksomhed her i landet som anført i stk. 1, eller

på begæring af den kompetente advokatmyndighed i et andet EF-land, hvorunder

advokaten hører, pligtigt at afgive responsum om de i § 19, stk. 3 og 4,

nævnte

forhold.

Rådet udsteder på begæring af et medlem i en af

Justitsministeriet godkendt form dokumentation for, at medlemmet er advokat,

jfr. det som bilag til bekendtgørelse nr. 94 af 15. marts 1979 optagne

direktivs artikel 7, stk. 1.

Såfremt spørgsmål om et medlems overholdelse af pligter

og faglige regler under udøvelsen af advokatvirksomhed i et andet EF-land

indbringes for den kompetente myndighed i dette land, er rådet pligtigt på

begæring af denne myndighed at meddele de for sagens afgørelse fornødne

faglige

oplysninger om medlemmet.

Rådet kan indenfor EF-direktivets rammer indgå aftaler med

kompetente advokatmyndigheder i andre lande om faglige regler for

medlemmernes

udøvelse af advokatvirksomhed i det pågældende land eller den pågældende

region.

Rådet afholder møde, når rådet eller formanden

bestemmer det, eller det skriftligt forlanges af mindst 2 rådsmedlemmer med

angivelse af hensigten med mødet. I sidste tilfælde skal mødet indkaldes til

afholdelse snarest muligt.

Mindst en uge forud

for hvert rådsmøde tilstilles der rådsmedlemmerne meddelelse om mødets

dagsorden. Beslutning kan kun træffes om de i dagsordenen nævnte anliggender,

medmindre samtlige tilstedeværende medlemmer samtykker i, at også andre sager

afgøres.

Rådets møder er beslutningsdygtige, når mindst 10

medlemmer er til stede. I de i § 19, stk. 3, 4 og 6 omhandlede sager kan

afgørelse dog træffes af en afdeling af rådet, når mindst 5 medlemmer er til

stede.

Til rådets møder, der afholdes i København, medmindre

andet i det enkelte tilfælde vedtages af rådet, indkaldes medlemmerne med

mindst 1 uges varsel. I særlig påtrængende tilfælde kan indkaldelse dog ske

med

kortere varsel mod rådets godkendelse heraf på det efterfølgende møde. I

sådant

tilfælde meddeles dagsordenen samtidig med indkaldelsen.

Samtlige sager afgøres i rådet ved simpel

stemmeflerhed. I tilfælde af stemmelighed gør formandens (næstformandens)

stemme udslaget. Rådets medlemmer er berettigede til at kræve særvotum

refereret.

Afstemningen sker mundtligt, medmindre andet i det

enkelte tilfælde vedtages. Formanden stemmer sidst.

I øvrigt bestemmer rådet selv sin forretningsorden.

Rådet udgiver et medlemsblad for Det danske Advokatsamfund. c. Kredsbestyrelserne

Landet deles i følgende 11 advokatkredse: 1. kreds: København og Frederiksberg samt Københavns amt, Færøerne og

Grønland. 2. kreds: Roskilde, Frederiksborg og Bornholms amter. 3. kreds: Vestsjællands amt. 4. kreds: Storstrøms amt. 5. kreds: Fyens amt. 6. kreds: Sønderjyllands amt. 7. kreds: Vejle amt. 8. kreds: Ribe og Ringkøbing amter. 9. kreds: Århus, Skanderborg og Silkeborg retskredse. 10. kreds: Den øvrige del af Århus amt samt Viborg amt. 11. kreds: Nordjyllands amt.

Til hver kreds hører de advokater, der har kontor i det

til kredsen hørende distrikt. For advokater, der ikke udøver

advokatvirksomhed,

er i stedet for kontor bopælen i så henseende afgørende. En advokat, der ikke

har kontor eller bopæl i Danmark, hører til 1. kreds.

Hvis en retskreds ligger i flere amter, hører den dog i

sin helhed til den advokatkreds, hvori dens hovedtingsted er beliggende.

Når et medlem flytter sit kontor, eller et medlem, der

ikke udøver advokatvirksomhed, skifter bopæl, er det pligtig inden 14 dage

efter flytningen skriftlig at meddele dette til sekretariatet.

Hver advokatkreds skal have en kredsbestyrelse, der

varetager kredsens særlige anliggender, og bistår Advokatrådet og

Advokatnævnet

samt træffer afgørelse vedrørende klager over vederlag, som en advokat har

forlangt for sit arbejde.

Beslutninger eller afgørelser, der træffes af

kredsbestyrelsen i kredsens særlige anliggender, skal straks indberettes til

sekretariatet ved indsendelse af en udskrift af forhandlingsprotokollen.

Sådanne beslutninger udkræver ikke til deres gyldighed rådets godkendelse,

men

rådet kan, når det i det enkelte tilfælde skønner, at sagens vigtighed eller

andre særlige forhold, f.eks. dens almene betydning for standen, går sådant

ønskeligt, optage sagen til fornyet undersøgelse og afgørelse eller ophæve

den

trufne beslutning eller afgørelse.

Tvivl om, hvorvidt en sag henhører under rådets eller

kredsbestyrelsens myndighed, afgøres af rådet.

Der optages referat af kredsbestyrelsens møder. Referat

af hvert møde skal straks tilstilles sekretariatet.

Kredsbestyrelsen

for 1. kreds består af 10 advokater, for de øvrige kredse af 5 til 6

advokater.

Om antallet træffer den enkelte kredsbestyrelse selv beslutning. Ved

behandlingen af sager, hvor kredsbestyrelserne skal bistå Advokatnævnet, og

sager om klager over vederlag, tiltrædes kredsbestyrelserne hver af et af

justitsministeren udpeget medlem, der ikke er advokat. Virker en

kredsbestyrelse i flere afdelinger, tiltrædes kredsbestyrelsen dog af ét

medlem

for hver afdeling.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om

kredsbestyrelsernes behandling af de i stk. 5 nævnte sager.

Kredsbestyrelsens advokatmedlemmer og stedfortrædere

for disse vælges på kredsmøderne af og blandt kredsens medlemmer for 2 år ad

gangen, efter reglerne for flertalsvalg på samme måde som i § 12 bestemt.

Forslag til valg af et eller flere medlemmer, hver med

to stedfortrædere, skal være indleveret til kredsbestyrelsens formand senest

14

dage før valgets afholdelse. Forslaget skal være underskrevet af mindst 10

–

for 1. kredsbestyrelses vedkommende dog mindst 30 – medlemmer.

Reglerne i §§ 15 og 16 finder tilsvarende anvendelse på

kredsbestyrelsesmedlemmer.

Flytter et kredsbestyrelsesmedlem sit kontor udenfor

den kreds, for hvilken det er valgt, mister det sin valgbarhed i den kreds,

som

det er fraflyttet.

Efter sket nyvalg vælger hver kredsbestyrelse blandt sine

medlemmer en formand og en næstformand med funktionstid til udløbet af

valgperioden. Om stedfundne valg skal bestyrelsen straks give rådet

underretning.

I sager angående kredsens særlige anliggender gælder følgende:

Kredsbestyrelsens møder er beslutningsdygtige, når i 1.

kreds 7, og i de øvrige kredse 4 medlemmer er til stede.

Bestemmelserne i denne vedtægts §§ 23, stk. 2, 2. pkt.

og 25 finder tilsvarende anvendelse på de af kredsbestyrelserne behandlede

sager.

Kredsbestyrelsens møder indkaldes ved brev til hvert af

bestyrelsens medlemmer med angivelse af dagsorden og med mindst 7 dages

varsel.

I særlig påtrængende tilfælde kan indkaldelse ske med kortere varsel mod

bestyrelsens godkendelse heraf på det efterfølgende møde.

Møde afholdes, når

formanden bestemmer det eller når mindst 2 andre bestyrelses- medlemmer skriftlig forlanger det med angivelse af hensigten med mødet, i

hvilken sidste tilfælde indkaldes snarest skal ske. d. Kredsmøderne

Til kredsmøderne har samtlige kredsens og rådets medlemmer samt

repræsentanter for samfundets sekretariat adgang. Hverken rådet medlemmer

eller

sekretariatets repræsentanter har dog stemmeret på møderne, medmindre de er

medlemmer i vedkommende kreds, men de har ret til at deltage i

forhandlingerne.

Kredsmøder afholdes mindst én gang om året og i øvrigt

så ofte kredsbestyrelsen bestemmer det, eller det forlanges af rådet eller

mindst 20, i 1. kreds mindst 50 af kredsens medlemmer. I sidstnævnte tilfælde

skal den skriftlige begæring indeholde nøjagtig angivelse af øjemedet med

mødet.

Møderne indkaldes med 3 ugers varsel ved brev til hvert

af kredsens medlemmer og til sekretariatet på rådets vegne med angivelse af

dagsordenen for mødet. Beslutning kan på mødet kun tages i de på dagsordenen

med behørig tydelighed angivne sager.

Møderne ledes af en dirigent, og forhandlingerne

refereres af en sekretær, begge valgte af mødet udenfor bestyrelsens kreds.

Referatet underskrives af dirigent og sekretær.

Stemmeret kan kun udøves ved personligt møde.

Afstemning foregår ved håndsoprækning, medmindre

skriftlig afstemning anordnes af dirigenten eller forlanges af mindst 10

medlemmer.

Stedet for mødets afholdelse bestemmes i hvert enkelt

tilfælde af kredsbestyrelsen, men skal, hvor ikke særlige forhold gør sig

gældende, vælges så bekvemt for kredsens medlemmer som muligt.

Formanden for vedkommende kredsbestyrelse indsender

snarest muligt til sekretariatet en afskrift af referatet af mødet.

Kredsmødernes beslutninger – undtagen stedfundne valg –

kan under samme betingelse som kredsbestyrelsens beslutninger ophæves af

rådet.

Stk. 1 Efter beslutning af vedkommende kredsbestyrelser kan der

afholdes fælles kredsmøder for 2 eller flere kredse.

For disse møder gælder samme regler, som i § 34 er

fastsat for almindelige kredsmøder. e. Advokatnævnet

Advokatnævnet består af en formand og 2 næstformænd,

der alle skal være dommere samt af 15 andre medlemmer. Formanden og

næstformændene udpeges af Højesterets præsident. Af de øvrige medlemmer

udpeges

6, der ikke må være advokater, af justitsministeren, medens 9 vælges af

advokatsamfundet.

De medlemmer af nævnet, der er advokater, samt to

stedfortrædere for hvert af disse vælges på kredsmøder af og blandt kredsens

(kredsenes) medlemmer for 4 år ad gangen i henhold til nedenstående regler.

1. kreds vælger 4 medlemmer 2., 3. og 4. kreds vælger i forening 1 medlem 5. kreds vælger 1 medlem 6., 7. og 8. kreds vælger i forening 1 medlem 9. kreds vælger 1 medlem 10. og 11. kreds vælger i forening 1 medlem

Valget sker forud for hvert andet ordinære advokatmøde,

således at der skiftevis vælges 4 og 5 medlemmer.

Valget sker ved flertalsvalg. Reglen i § 12 finder

tilsvarende anvendelse.

En af en kredsbestyrelse truffet afgørelse vedrørende

klage over vederlag, som en advokat har forlangt for sit arbejde, kan af hver

af parterne samt af Advokatrådet indbringes for Advokatnævnet inden 4 uger

efter, at kredsbestyrelsens afgørelse er meddelt parterne.

Advokatnævnet påkender desuden klager over, at en

advokat har tilsidesat pligter, der følger af retsplejeloven eller af

forskrifter fastsat i medfør af denne lov.

Justitsministeren fastsætter nærmere regler om Advokatnævnets

virksomhed. f. ERHVERVSUDVALGET

Til varetagelse af advokatstandens erhvervsmæssige

interesser nedsættes et udvalg – erhvervsudvalget – bestående af

9-13

advokater, valgt af Advokatrådet. Af erhvervsudvalgets medlemmer skal mindst

1

udpeges blandt Advokatrådets medlemmer, mindst 3 blandt medlemmerne i 1.

kreds

og mindst 5 blandt medlemmerne i de øvrigt kredse. Erhvervsudvalget vælger

selv

sin formand og næstformand.

Erhvervsudvalget træder sammen, så ofte det er

fornødent, dog mindst 4 gange årligt, og er beslutningsdygtigt, når mindst

halvdelen af medlemmerne er til stede. Det indkaldes efter beslutning af

formanden eller efter begæring af mindst 2 medlemmer. I øvrigt fastsætter

udvalget selv sin forretningsorden.

Erhvervsudvalget kan forhandle og – under forbehold af

Advokatrådets tiltrædelse, jfr. stk. 8 – indgå aftaler med og træffe de

til

varetagelse af dets opgaver nødvendige eller hensigtsmæssige foranstaltninger

overfor myndigheder, institutioner, foreninger og enkeltpersoner.

Det påhviler erhvervsudvalget at følge udviklingen

vedrørende advokatsamfundets salærtakster og, når det finder anledning

dertil,

foretage indstilling til Advokatrådet om ændring af taksterne.

Til behandling af særlige spørgsmål kan

erhvervsudvalget nedsætte mindre udvalg bestående helt eller delvis af

udvalgets medlemmer.

Enhver advokat er pligtig at respektere beslutninger,

truffet efter nærværende paragraf om iværksættelse af foranstaltninger til

fremme af standens erhvervsinteresser, jfr. stk. 3 og stk. 8, og er pligtig

at

bistå ved deres gennemførelse.

Erhvervsudvalget kan, med rådets tiltrædelse, fra

samfundets medlemmer kræve meddelt oplysninger om medlemmernes

erhvervsmæssige

forhold til brug for udarbejdelse af statistikker og lignende.

Vedtagelser i erhvervsudvalget om aftaler eller skridt

overfor myndigheder m.v. skal forelægges Advokatrådet på dettes førstkommende

møde, dog tidligst 14 dage efter modtagelsen, i hvilket møde rådet –

efter

forudgående samråd med erhvervsudvalget eller repræsentanter for dette –

træffer endelig afgørelse.

Den nærmere afgrænsning af erhvervsudvalgets opgaver

fastsættes af Advokatrådet efter forhandling på et fællesmøde med

erhvervsudvalget. Fællesbestemmelser

for udførelse af tillidshverv indenfor advokatsamfundet.

Samtlige hverv indenfor advokatsamfundet er frivillige,

dog således, at den, der har påtaget sig et hverv, ikke uden samtykke af det

pågældende organ kan frasige sig det før valgperiodens udløb.

Intet medlem, der ved valgets afholdelse er fyldt 67

år, kan vælges til medlem af råd, kredsbestyrelse, nævn eller erhvervsudvalg.

Hvervene som medlem af råd, kredsbestyrelse eller nævn

kan ikke forenes.

Det er tilladt samtidig at være stedfortræder til flere

af disse hverv, men tiltrædelse kan kun ske et af stederne ad gangen.

Når et medlem af rådet eller af en kredsbestyrelse har

fungeret som sådant uafbrudt i 6 år, kan medlemmet ikke vælges på ny, før der

er forløbet et år efter dets fratræden. Det samme gælder for et af

advokatsamfundet valgt medlem af nævnet, der har fungeret som sådant uafbrudt

i

8 år. Bestemmelsen i 1. pkt. er dog ikke til hinder for, at et medlem af

rådet

kan vælges til formand for rådet og fungere som sådan i indtil 6. år.

Advokatsamfundets medlemmer modtager ikke vederlag for hverv

inden for advokatsamfundet, hvorimod de til hvervets udførelse nødvendige

rejseomkostninger, derunder passende udgifter til ophold, godtgøres. D. MEDLEMSBIDRAG

Ethvert medlem er pligtig at betale årlige bidrag dels

til afholdelse af udgifterne ved advokatsamfundets virksomhed, derunder

tilskud

til understøttelsesfonden, dels til samfundets erstatningsfond, afdeling A og

B. Medlemmer, der ikke udøver advokatvirksomhed, betaler dog intet bidrag til

erstatningsfonden.

Medlemsbidragenes størrelse fastsættes af advokatmødet.

Der afkræves intet bidrag til advokatsamfundets

virksomhed for det regnskabsår, hvori beskikkelsen første gang er udleveret,

og

for de 2 følgende år med udleveret beskikkelse udgør bidraget kun halvdelen

af

det fastsatte bidrag.

For det regnskabsår, hvori beskikkelsen første gang er

udleveret, og for de 2 følgende regnskabsår betales intet bidrag til

erstatningsfonden, og for de påfølgende 3 regnskabsår med udleveret

beskikkelse

udgør bidraget kun halvdelen af det fastsatte bidrag.

Et medlem, der er fyldt 70 år, betaler halvdelen af de

fastsatte bidrag. Er den pågældende ophørt med at udøve advokatvirksomhed

efter

mere end 10 års medlemskab af samfundet, betales 1/6 af det fastsatte bidrag

til advokatsamfundets virksomhed, nedrundet til nærmeste hele hundrede kr.

Medlemsbidragene forfalder til betaling ved regnskabsårets

begyndelse og kan opkræves årsvis, halvårsvis eller kvartalsvis. De

indkasseres

af samfundets sekretariat.

Når omstændighederne taler derfor, kan rådet efter

anmodning indrømme et medlem hel eller delvis fritagelse for

medlemsbidragene. E. Ansvarsforsikring

Ethvert medlem, der udøver advokatvirksomhed som

selvstændig eller som ansat advokat, er pligtig at tegne ansvarsforsikring i

henhold til en af Advokatrådet godkendt police til dækning af det

erstatningsansvar, det som advokat måtte ifalde for formueskade påført

trediemand ved simpel uagtsom handling eller undladelse, der skyldes

advokaten

eller advokatens personale. Forsikringssummen andrager et grundbeløb på

600.000

kr. med tillæg af en regulering, der beregnes ved udgangen af hvert

kalenderår

på grundlag af de siden 1. januar 1982 indtrufne stigninger i det af Danmarks

Statistik offentliggjorte løntal.

Det påhviler advokaten enten selv eller gennem sit

forsikringsselskab at dokumentere overfor Advokatrådet, at behørig forsikring

er tegnet.

Det i stk. 1 fastsatte grundbeløb kan ændres ved

beslutning af advokatmødet.

Under ganske særlige omstændigheder kan rådet lempe

eller ophæve et medlems pligt til at tegne ansvarsforsikring.

Kan et medlem, der udøver advokatvirksomhed,

undtagelsesvis ikke tegne eller opretholde den i stk. 1 nævnte

ansvarsforsikring, betaler det et særligt bidrag til erstatningsfondens

B-afdeling. Det særlige bidrag fastsættes af Advokatrådet sædvanligvis til et

beløb svarende til præmien for en i henhold til stk. 1 tegnet forsikring. F. ERSTATNINGSFONDEN Almindelige

bestemmelser

Fondens navn er Det danske Advokatsamfunds

Erstatningsfond.

Fonden består af en A-afdeling og en B-afdeling.

Fondens midler tilvejebringes for hver afdeling for sig ved 1)

de bidrag som ydes af advokatsamfundets medlemmer, jfr. § 43, 2) andre

tilskud

af advokatsamfundets midler, 3) afkast af fondens kapital, 4) de beløb, som

fonden indkasserer i medfør af sin indtrædelsesret, 5) særlige bidrag i

henhold

til § 44, stk. 5, og 6) andre midler, der gennem legater eller frivillige

bidrag tilgår fonden.

Fondens midler administreres af Advokatrådet og anbringes i

overensstemmelse med reglerne om anbringelse af midler, der tilhører legater

m.v. under offentlig bestyrelse eller offentligt tilsyn. Midlerne kan tillige

anbringes i fast ejendom.

Der nedsættes et udvalg – erstatningsudvalget –

bestående af 5 advokater udpeget af Advokatrådet til at afgøre om og i hvilke

tilfælde

og med hvilke beløb erstatning skal ydes. Udpegelsen sker efter hvert

ordinært

advokatmøde. Genudpegelse kan finde sted. Af udvalgets medlemmer skal 1

udpeges

blandt rådets og 1 blandt nævnets medlemmer. Udvalget vælger selv sin formand

og fastsætter sin forretningsorden. Sekretariatet yder udvalget fornøden

assistance med udførelse af dets arbejde og kan af udvalget bemyndiges til at

træffe afgørelse i mindre sager.

Anmodning om erstatning af advokatsamfundets

erstatningsfond fremsættes skriftligt over for advokatsamfundets sekretariat,

bilagt fornøden dokumentation. Anmodningen må indgives senest 6 måneder efter

det tidspunkt, da skadelidte blev eller ved sædvanlig agtpågivenhed burde

være

blevet bekendt med det tab, der påstås at være lidt.

Efter modtagelse af anmodningen søger sekretariatet de

efter dets skøn fornødne oplysninger tilvejebragt, hvorefter sagen behandles

af

erstatningsudvalget. Dette er berettiget til at forlange yderligere

oplysninger

tilvejebragt, ligesom det kan kræve mundtlig afhøring af skadelidte og andre,

der kan bidrage til sagens oplysning.

Den advokat, der påstås at have forvoldt tabet, er

pligtig på sekretariatets begæring at stille bøger og bilag til udvalgets

rådighed og til i enhver henseende at bistå ved sagens oplysning.

Erstatningsudvalget afgør endeligt, om der skal ydes

erstatning af fonden, og spørgsmål herom kan ikke indbringes for domstolene.

Ved udbetaling af erstatning indtræder erstatningsfonden i

enhver henseende i skadelidtes rettigheder i anledning af tabet. Disse

rettigheder kan dog kun udøves, indtil fonden har fået fuld dækning for det

til

skadelidte udbetalte erstatningsbeløb med tillæg af renter.

Erstatningsudvalget

er berettiget til at kræve, at skadelidte fraskriver sig enhver ret til at

modtage noget beløb fra skadevolderen eller dennes bo, før erstatningsfondens

krav på fuld dækning af den udbetalte erstatning er opfyldt.

Omkostningerne ved fondens virksomhed afholdes af

fondens midler.

Fondens regnskab revideres af en af rådet antaget

statsautoriseret revisor. Beretning om fondens virksomhed og regnskab

aflægges

på de ordinære, almindelige advokatmøder.

A-afdelingen

A-afdelingens formål er at sætte advokatsamfundet i

stand til efter frit skøn at yde erstatning til hel eller delvis dækning af

tab, som en advokats klient har lidt ved, at advokaten eller dennes personale

uretmæssigt har forbrugt midler, der var advokaten betroet i dennes egenskab

af

advokat.

Erstatning ydes ikke, hvis tabet omfattes af specielle

sikringsordninger.

Som vejledende for afgørelsen af spørgsmålet om,

hvorvidt tabet bør erstattes og i bekræftende fald i hvilket omfang,

fremhæves

følgende momenter: Arten af de betroede midler og omstændighederne ved

midlernes overgivelse til advokaten, det af klienten derefter udviste

forhold,

beskaffenhed af klientens mellemværende i øvrigt med advokaten, herunder

eventuelt slægts-, svogerskabs- eller venskabsforhold, samt skadelidtes

alder,

stilling og økonomiske forhold.

Ydelse af erstatning kan gøres betinget af, at

skadelidte ved civilt søgsmål mod skadevolderen, dennes dødsbo eller

konkursbo,

eller på anden måde søger at opnå erstatning hos den pågældende selv. Såfremt

skadelidte ikke opnår erstatning ved en på denne måde rejst sag, vil

omkostningerne ved sagen kunne erstattes af fonden.

B-afdelingen

B-afdelingens formål er at sætte advokatsamfundet i

stand til efter frit skøn at yde erstatning til hel eller delvis dækning for

tab, som er lidt ved en advokats eller dennes personales fejl, forsømmelse

eller andet ansvarspådragende forhold i forbindelse med advokatvirksomhed

bortset fra tab, som henhører under A-afdelingen.

Erstatning ydes ikke, hvis tabet dækkes af advokatens

ansvarsforsikring eller af specielle sikringsordninger.

Den i § 44, stk. 1, jfr. stk. 3, omhandlede

forsikringssum er den højeste erstatning, som B-afdelingen kan yde for en

enkelt skade, hvad enten en eller flere advokater kan gøres ansvarlig derfor

og

er samtidig den højeste erstatning, som B-afdelingen i almindelighed kan yde

for samtlige skader inden for det enkelte kalenderår for samme advokat.

Som vejledende for afgørelsen af spørgsmålet om,

hvorvidt tabet bør erstattes, og i bekræftende fald i hvilket omfang,

fremhæves

følgende momenter: Arten af og omstændighederne ved det foreliggende

ansvarspådragende forhold, det af skadelidte udviste forhold, beskaffenheden

af

klientforholdet, eventuelt slægtskab, svogerskab eller venskab mellem advokat

og skadelidte, samt skadelidtes alder, stilling og økonomiske forhold.

Erstatning kan kun ydes, såfremt det godtgøres, at

advokaten er ansvarlig og at hverken advokaten eller nogen for tabet

medansvarlig kan dække erstatningskravet. Såfremt ydelse af erstatning er

gjort

betinget af, at skadelidte ved civilt søgsmål eller på anden måde har søgt at

opnå erstatning, vil omkostningerne ved sagen kunne erstattes af fonden. G. UNDERSTØTTELSFONDEN

Advokatsamfundets understøttelsesvirksomhed udøves

gennem en fond ved navn Det danske Advokatsamfunds understøttelsesfond.

Fonden

er tilvejebragt ved overtagelse i 1919 af den fondsbeholdning, som tilhørte

Den

danske Sagførerforening, nominelt ca. 275.000 kr., samt ved senere

tilkommende

legater, gaver, frivillige bidrag og gennem opsparing.

Fondens ordinære indtægter består af afkastet af

formuen og tilskud fra advokatsamfundet. Advokatrådet kan hvert år bevilge et

beløb som tilskud til understøttelsesfonden.

Fonden ledes af en bestyrelse bestående af 5 medlemmer,

der vælges af Advokatrådet blandt de medlemmer af advokatsamfundet, der

udøver

advokatvirksomhed. Indtil 2 kan være medlemmer af rådet. Valgene gælder for 2

år ad gangen. Genvalg kan finde sted. Når et medlem har fungeret i 6 år, kan

det ikke vælges på ny, før der er forløbet 1 år efter dets fratræden.

Bestyrelsen vælger indenfor sin midte en formand, der i forening med to

bestyrelsesmedlemmer er bemyndiget til at underskrive med forpligtende

virkning

for fonden. Dette gælder også ved salg og pantsætning af fast ejendom.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 3 medlemmer er til stede.

Af fondens årlige indtægter ydes understøttelse efter

bestyrelsens skøn til nuværende eller forhenværende advokater, disses

efterlevende ægtefæller og børn og undtagelsesvis til andre, som advokaten

faktisk forsørgede.

Understøttelse

udbetales – medmindre legatfundatserne eller bestyrelsen i det enkelte

tilfælde

bestemmer anderledes – halvårligt i juni og december måned, således at

hver

udbetaling er betinget af, at vedkommende endnu lever. Ydelserne betragtes

som

personlige, og de kan ikke være genstand for overdragelse, pantsætning eller

retsforfølgning, ligesom fuldmagt til hævning kun er gyldig for en enkelt

termin.

Fondens formue

anbringes i overensstemmelse med reglerne om anbringelse af midler, der

tilhører legater m.v. under offentlig bestyrelse eller offentligt tilsyn.

Fondens aktiver skal forsynes med påtegning om, at de tilhører fonden.

Fonden kan erhverve

fast ejendom, og fonden kan yde Det danske Advokatsamfund lån til erhvervelse

af fast ejendom. Til disse formål kan dog tilsammen ikke anvendes større

beløb,

end hvad der svarer til en trediedel af fondens formue.

Bestyrelsen aflægger

hvert år regnskab for fondens drift og formue. Revisionen foretages af den af

advokatsamfundet antagne statsautoriserede revisor. Fondens udgifter udredes

af

advokat- samfundet. Sekretariatet yder vederlagsfrit bestyrelsen fornøden assistance

ved

administrationen m.v.

Beretning om fondens virksomhed og regnskab aflægges på

de ordinære, almindelige advokatmøder. H. SEKRETARIATET

Samfundets daglige administration varetages af et

sekretariat, der skal have kontor i København. Sekretariatet ledes af en fast

ansat generalsekretær, der skal anvende hele sin arbejdskraft i samfundets

tjeneste.

Generalsekretæren ansættes og afskediges af rådet, der

opretter kontrakt med ham og bestemmer hans gagevilkår.

Rådet antager og afskediger det øvrige fornødne

personale efter generalsekretærens indstilling.

Alle henvendelser til rådet, nævnet og erhvervsudvalget

rettes til sekretariatet, der i det hele fungerer som ekspeditionskontor for

disse organer.

Alle klager indsendes til og registreres af

sekretariatet, der videresender klagen til vedkommende organ.

Sekretariatet bistår kredsbestyrelserne, nævnet og

erhvervsudvalget overensstemmende med de af rådet givne instrukser. I. TEGNINGSRET

Samfundet tegnes af formanden eller næstformanden for

Advokatrådet i forbindelse med generalsekretæren eller med 2 medlemmer af

rådet. Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom kræves dog underskrift af

2/3 af rådets medlemmer. K. ÅRSREGNSKAB OG

REVISION

Samfundets regnskabsår er kalenderåret.

For hvert regnskabsår udarbejdes årsregnskab, bestående

af resultatopgørelse og balance.

Årsregnskabet skal opgøres således, som god

regnskabsskik tilsiger.

Samfundets regnskab revideres af en af rådet antaget

statsautoriseret revisor samt af 2 revisorer, der vælges på det ordinære

almindelige advokatmøde for 2 år ad gangen, jfr. § 10 nr. 6.

Revisorerne skal revidere årsregnskabet i

overensstemmelse med god revisionsskik og herunder foretage en kritisk

gennemgang af samfundets regnskabsmateriale.

Efter at revisionen er afsluttet, skal revisorerne ved

påtegning på regnskabet bekræfte, at have foretaget revision af dette samt

anføre de bemærkninger, som revisionen måtte have givet anledning til. L. ÆNDRINGER I

VEDTÆGTEN

Ændring af samfundets vedtægt kan kun vedtages af et

almindeligt advokatmøde.

Forslagets ordlyd skal mindst 14 dage før mødet

tilsendes hvert af samfundets medlemmer ved almindeligt brev eller være

optaget

i et medlemsblad, der er afleveret til postbesørgelse 14 dage inden mødet.

Generalsekretærens erklæring om afsendelsen eller overgivelse til

postbesørgelse skal være tilstrækkeligt bevis herfor. M. IKRAFTTRÆDELSE Nærværende vedtægt, der forsynes med Justitsministeriets

godkendelsespåtegning, træder i kraft den 1. juli 1983. N. OVERGANGSREGLER

De i maj 1981 for 4 år valgte 12 medlemmer af

Advokatrådet suppleres fra 1. juli 1983 med yderligere 2, på et kredsmøde i

kreds valgte medlemmer, jfr. § 12.

Af de i maj 1981 for 4 år valgte 11 medlemmer af

Advokatnævnet fratræder pr. 1. juli 1983, om fornødent efter lodtrækning, 2

medlemmer. På det ordinære advokatmøde i 1985 vælges 9 medlemmer, hvoraf 4,

om

fornødent efter lodtrækning, fratræder efter en to-årig valgperiode.

De i december 1982 for 2 år valgte 9 medlemmer af

kredsbestyrelsen for 1. advokatkreds suppleres fra 1. juli 1983 med

yderligere

1, på et kredsmøde i 1. kreds, valgt medlem, jfr. § 29.

I de tilfælde, hvor området for en hidtidig

advokatkreds ændres, afholdes inden den 25. juli 1983 kredsmøder med henblik

på

valg af kredsbestyrelse, jfr. § 29. Indkaldelse til disse kredsmøder, der

sker

med 10 dages varsel, foretages af: Ny 2. kreds – kredsbestyrelsen for hidtidig 2. kreds Ny 3. kreds – kredsbestyrelsen for hidtidig 3. kreds Ny 4. kreds – kredsbestyrelsen for hidtidig 4. kreds Ny 6. kreds – kredsbestyrelsen for hidtidig 11. kreds Ny 7. kreds – kredsbestyrelsen for hidtidig 11. kreds Ny 9. kreds – kredsbestyrelsen for hidtidig 10. kreds Ny 10. kreds – kredsbestyrelsen for hidtidig 8. kreds Ny 11. kreds – kredsbestyrelsen for hidtidig 7. kreds

Uanset reglen i § 41, stk. 3, kan et medlem af rådet

eller af en kredsbestyrelse, der er valgt før denne vedtægts ikrafttræden,

genvælges efter reglerne i den hidtidige vedtægts § 43, stk. 3. Godkendes. JUSTITSMINISTERIET, den 16. juni 1983. Erik Ninn-Hansen / Tornøe