Bekendtgørelse om badevand og badestrande

Denne bekendtgørelse er udarbejdet under hensyntagen til rådets direktiv af 8. december 1975 om kvaliteten af badevand (76/ 160/ EØF).

Ved badevand forstås

1. ferskvand og havvand, som er udvalgt til badevand i den recipientkvalitetsplanlægning, der ligger til grund for regionplanen

1. ferskvand og havvand, i hvilket badning ikke er forbudt, og som i almindelighed anvendes til badning.

Ved badeområder forstås områder, som i region- og kommuneplanlægningen er særligt udlagt til badeformål, samt øvrige områder, hvor der findes badevand.

Ved badesæson forstås perioden 1. juni til 1. oktober.

Kvalitetskrav

Kvalitetskrav

Badevand må ikke i mere end 5 pct. af tiden i badesæsonen indeholde over 1000 termotolerante coliforme bakterier (fækale coli/ E.coli) pr. 100 ml. bedømt på statistisk grundlag og efter den af miljøstyrelsen anviste metode.

Fersk badevand må desuden ikke i mere end 5 pct. af tiden i badesæsonen indeholde over 10.000 coliforme bakterier pr. 100 ml bedømt på statistisk grundlag og efter den af miljøstyrelsen anviste metode.

Badevand skal desuden være

1. uden misfarvning

1. uden synlig film af mineralolie

1. uden vedvarende skum, og

1. uden lugt af mineralolie og phenoler.

Sigtbarheden gennem vandet skal være mindst 1 m, medmindre lokale strøm-, vind- eller bundforhold naturligt betinger en ringere sigtbarhed.

Badevandets surhedsgrad (pH) skal være mindst 6 og bør ikke være over 9.

Badevand må ikke ved indhold af kemiske forureninger være til fare for sundheden.

Tjærerester, træ, plast, flasker, skår og andet affald bør ikke være til stede i vandet og på stranden i større omfang.

Amtsrådet kan efter forhandling med kommunalbestyrelserne fastsætte strengere krav til kvaliteten af badevand end fastlagt i § 3.

Såfremt badevandskvaliteten ud for et særligt udlagt område, jfr. § 2, stk. 2, gennem flere badesæsoner har vist sig væsentligt bedre i forhold til de i § 3, stk. 1 og 2, fastlagte krav til badevandskvaliteten, skal amtsrådet fastsætte sådanne strengere krav, at denne badevandskvalitet ikke forringes.

Kommunalbestyrelsen og amtsrådet skal ved administrationen af lovgivningen drage omsorg for, at badevandskvaliteten så vidt muligt ikke forringes, samt for, at de i § 3 og de i medfør af § 4 fastlagte krav til badevandskvaliteten opnås og opretholdes.

Tilsyn, kontrol, myndigheder m.v.

Tilsyn, kontrol, myndigheder m.v.

Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med kvaliteten af badevand og lader i overensstemmelse med §§ 7, 8, 9 og 12 udtage prøver af vandet til nærmere undersøgelse. Kommunalbestyrelsen fører tillige tilsyn med de øvrige hygiejniske forhold ved badeområder.

Prøvetagning skal foretages på steder, der i almindelighed anvendes til badning. Desuden bør der i fornødent omfang udtages prøver med henblik på afgrænsning af kendte forureningskilder, f.eks. havne, spildevandsudløb og udmunding af vandløb.

Før hver badesæsons begyndelse fastsætter kommunalbestyrelsen efter forhandling med amtsrådet placeringen af prøvetagningsstederne og antal prøver pr. sæson for hvert prøvetagningssted.

Kommunalbestyrelsen udtager til undersøgelse for coliforme og termotolerante coliforme bakterier mindst 10 prøver af badevandet i forbindelse med hver badesæson, således at prøvetagninger indledes 1 måned før badesæsonens begyndelse.

Såfremt badevandskvaliteten med statistisk sikkerhed i to på hinanden følgende badesæsoner har været bedre end angivet i § 3, stk. 1 og 2, kan antallet af prøver efter aftale med amtsrådet nedsættes til 5 prøver pr. sæson.

Såfremt badevandskvaliteten med statistisk sikkerhed er ringere end angivet i § 3, stk. 1 og 2, skal antallet af prøver forøges til 20 pr. sæson.

Såfremt det ved tilsynet konstateres, at de i § 3 eller de af amtsrådet i medfør af § 4 særligt fastlagte krav ikke er opfyldt, skal kommunalbestyrelsen iværksætte en efterforskning af årsagen hertil.

Såfremt der foreligger en væsentlig forøgelse af antallet af coliforme eller termotolerante coliforme bakterier i forhold til de i § 3, stk. 1 og 2 angivne krav, eller hvis der i øvrigt er mistanke om tilstedeværelse af smitstoffer, skal kommunalbestyrelsen i samråd med amtsrådet og embedslægeinstitutionen lade foretage udvidede mikrobiologiske undersøgelser.

Såfremt der er mistanke om forurening med kemiske stoffer, eller badevandet viser tegn på at udvikle sig i retning af en mere næringsrig tilstand (eutrofiering), skal kommunalbestyrelsen i samråd med amtsrådet og embedslægeinstitutionen lade foretage yderligere undersøgelser.

Kommunalbestyrelsen indsender løbende resultaterne af de i medfør af §§ 8 og 9 foretagne undersøgelser til amtsrådet og embedslægeinstitutionen. Amtsrådet fremsender årligt en sammenfatning af de modtagne resultater til miljøstyrelsen.

I hovedstadsområdet varetages de opgaver, der er tillagt amtsrådet, af Hovedstadsrådet.

Forbud, påbud m.v.

Forbud, påbud m.v.

Såfremt der ved en efterforskning konstateres forurening, jfr. §§ 3 og 4, skal kommunalbestyrelsen søge at få denne bragt til ophør eller begrænset i overensstemmelse med lovgivningen.

Kan forureningen ikke straks nedbringes til det hygiejnisk forsvarlige, nedlægger kommunalbestyrelsen efter samråd med amtsrådet og embedslægeinstitutionen forbud mod badning det pågældende sted.

For kommunale og private badeområder, som er tilgængelige for offentligheden, træffer kommunalbestyrelsen de nødvendige foranstaltninger til sikring af de hygiejniske forhold, herunder renholdelse og indretning af toiletter.

For øvrige badeområder kan kommunalbestyrelsen give påbud om de i stk. 1 nævnte foranstaltninger.

Såfremt forsvarlige forhold ikke kan tilvejebringes inden en af kommunalbestyrelsen fastsat frist, skal kommunalbestyrelsen forbyde badning fra stedet.

Kommunalbestyrelsen kan udstede nærmere forskrifter om, herunder nedlægge forbud mod hundes tilstedeværelse i vandet og på stranden.

Forbud mod badning samt forskrifter, der udstedes i medfør af § 14, skal ved kommunalbestyrelsens foranstaltning bekendtgøres i de lokale uge- og dagblade, der har almindelig udbredelse i kommunen, eller i øvrigt på den på stedet brugelige måde samt ved skiltning på stedet.

Klage

Klage

Kommunalbestyrelsens beslutning kan påklages til miljøstyrelsen efter reglerne i miljøbeskyttelseslovens kapitel 11. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt den pågældende. Klage indgives til kommunalbestyrelsen.

Miljøstyrelsen har den endelige administrative afgørelse.

Straf og ikrafttræden

Straf og ikrafttræden

Med bøde straffes den, der undlader at efterkomme forbud eller påbud efter bestemmelserne i § 12, stk. 2, og § 13.

I forskrifter, der udfærdiges af kommunalbestyrelsen i medfør af § 14, kan der fastsættes straf af bøde.

Bekendtgørelsen træder i kraft den 15. juli 1983. Samtidig ophæves bekendtgørelse nr. 143 af 30. marts 1978 om badevand og badestrande.

Miljøministeriet, den 23. juni 1983, den 23. juni 1983

/Chr. Christensen H. Hummelmose/