Bekendtgørelse af Lov om valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet (De europæiske Fællesskabers Forsamling)

§ 3. Valgret til Europa-Parlamentet har:

1. enhver, der har valgret til folketinget, samt
2. enhver, der har dansk indfødsret, har opnået alderen for valgret til folketinget og har fast bopæl i et af de øvrige medlemslande i De europæiske Fælleskaber, medmindre vedkommende er umyndiggjort. Stk. 2. Personer, der har fast bopæl på Færøerne, har ikke valgret til Europa-Parlamentet. Stk. 3. Ingen kan udøve valgret uden at være optaget på valglisten. Den, der er optaget på valglisten, men som ikke længere opfylder valgretsbetingelserne, har ikke ret til at afgive stemme.

§ 5. I de år, hvor valg af danske repræsentanter til Europa-Parlamentet skal afholdes, påhviler det kommunalbestyrelsen at foranstalte, at der udarbejdes en valgliste over vælgerne i kommunen. Stk. 2. For udarbejdelse af valglisten og for optagelse på denne liste af personer, der har valgret i henhold til § 3, stk. 1, nr. 1, finder reglerne om valglister i lov om valg til folketinget tilsvarende anvendelse. Stk. 3. Personer, der har valgret i henhold til § 3, stk. 1, nr. 2, og som ikke optages på valglisten i henhold til stk. 2, optages efter begæring på en særlig valgliste i Københavns kommune. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om listens udarbejdelse og om optagelse på listen.

§ 7 b. Nyt parti til deltagelse i Europa-Parlamentsvalget kan senest kl. 16 8 ugers dagen før valgdagen anmeldes for indenrigsministeren af et antal vælgere, der mindst svarer til 2 pct. af samtlige ved det sidst afholdte folketingsvalg afgivne gyldige stemmer. Stk. 2. Anmeldelse af et nyt parti skal være bilagt erklæringer fra de vælgere, der anmelder partiet. Erklæringerne skal indeholde oplysning om vælgernes fulde navn, fødselsdato og bopæl samt være underskrevet og dateret af vælgerne personlig. Erklæringerne skal endvidere være påført vedkommende folkeregisterførers attestation af, at vælgeren opfylder betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet. For vælgere, der alene har valgret i henhold til § 3, stk. 1, nr. 2, påføres attestation af, at vælgeren opfylder betingelserne for valgret til Europa-Parlamentet dog af vedkommende danske repræsentation i det land, hvori den pågældende har bopæl. Erklæringer, der er udstedt eet år eller mere før anmeldelsen, kan ikke medregnes. Det samme gælder erklæringer fra vælgere, der deltager i anmeldelsen af mere end eet parti til deltagelse i Europa-Parlamentsvalget. Stk. 3. Erklæringer fra de vælgere, der anmelder et nyt parti, skal afgives på en formular, der forinden er godkendt af indenrigsministeren. I forbindelse med godkendelse af formularen afgør indenrigsministeren, om den anførte partibetegnelse kan godkendes. Et nyt parti må ikke benytte en betegnelse, der enten er taget i brug af et parti, der er repræsenteret i folketinget eller i Europa-Parlamentet, eller som har så stor lighed med en betegnelse, der benyttes af et sådant parti, at en forveksling af partierne vil kunne finde sted. Ej heller må et nyt parti benytte en betegnelse, som er godkendt af indenrigsministeren for et andet parti, eller som har så stor lighed med en betegnelse, der er godkendt for et sådant parti, at en forveksling af partierne vil kunne finde sted. Når en formular til afgivelse af erklæring er godkendt, indføres den godkendte partibetegnelse i det af indenrigsministeren i henhold til § 23, stk. 4, i lov om valg til folketinget førte register. Godkendelsen har gyldighed i 2 år fra godkendelsens dato. Indenrigsministeren kan forlænge godkendelsens gyldighed, når omstændighederne taler derfor. Stk. 4. Anmeldelse af et nyt parti har gyldighed indtil afholdelse af førstkommende Europa-Parlamentsvalg.

§ 7 c. Kandidatlister skal være indleveret til indenrigsministeren senest kl. 16 den 25. dag før valgdagen. Listerne skal indleveres på en formular, der foreskrives af indenrigsministeren. Hvert parti kan kun indlevere een kandidatliste. Stk. 2. En kandidatliste må højst indeholde navne på 20 kandidater. Listen skal være underskrevet eller tiltrådt af de enkelte kandidater og indeholde oplysning om deres fulde navn, personnummer, stilling og bopæl. Det skal fremgå af listen, i hvilken rækkefølge kandidaterne skal opføres på stemmesedlerne. Stk. 3. Såfremt en kandidat ikke ønskes anført på stemmesedlerne med sit fulde navn, skal det angives, på hvilken måde navnet ønskes anført. Kandidatens efternavn samt mindst eet fornavn, mellemnavn eller forbogstav skal dog altid anføres. Er en kandidat i videre kredse kendt under et navn, som den pågældende ikke har erhvervet i henhold til navnelovgivningen, kan dette navn anføres på stemmesedlerne i parentes efter kandidatens fornavn, mellemnavn eller efternavn. Stk. 4. Partiet kan på kandidatlisten angive, at kandidaterne skal anses for at være opstillet i den rækkefølge, hvori de er opført på listen (partiliste), jfr. § 24. Stk. 5. Ingen kan være kandidat for mere end een liste. En kandidat, der har underskrevet eller tiltrådt flere lister, kan ikke anses for kandidat for nogen af listerne. Stk. 6. En kandidat kan ikke trække sit tilsagn om at virke som kandidat tilbage, efter at kandidatlisten er indleveret til indenrigsministeren.

§ 7 e. Partier, der har opnået repræsentation i folketinget eller i Europa-Parlamentet, og som ønsker at deltage i valg til Europa-Parlamentet, samt partier, som er anmeldt efter § 7 b, skal senest samtidig med indlevering af kandidatlisten meddele indenrigsministeren, hvilken myndighed inden for partiet der er legitimeret til at udøve partiets beføjelser i forbindelse med indlevering af kandidatlister og anmeldelse af valgforbund. Den angivne myndighed anses for legitimeret over for indenrigsministeren, indtil partiet afgiver ny meddelelse.

§ 8. Indenrigsministeren påser, at betingelserne i §§ 7 a-d er opfyldt, samt at de opførte kandidater har valgret. Stk. 2. Opfylder en kandidatliste ikke de nævnte betingelser eller har nogen af de på listen opførte kandidater ikke valgret, skal der gives meddelelse herom til den i § 7 e nævnte partimyndighed. Senest 12 timer efter meddelelsens afgivelse kan partiet indlevere kandidatlisten med eventuelle ændringer på ny. Sker dette ikke, træffer indenrigsministeren afgørelse om kandidatlistens ugyldighed eller om, at en kandidat slettes af listen.

§ 9. Indenrigsministeren tildeler hver af de godkendte kandidatlister en bogstavbetegnelse, hvormed de skal opføres på stemmesedlerne. Stk. 2. Indenrigsministeren sender til valgbestyrelserne meddelelse om de godkendte kandidatlister, om de tildelte bogstavbetegnelser, om anmeldte valgforbund samt om, hvorledes og i hvilken rækkefølge kandidaternes navne skal opføres på stemmesedlerne. Er der anmeldt flere kandidater af samme navn, bestemmer indenrigsministeren, at de pågældende kandidaters bopæl eller stilling skal anføres på stemmesedlen på en sådan måde, at forveksling ikke kan ske.

AFSTEMNINGEN

AFSTEMNINGEN

§ 11. Afstemningen afholdes i de samme opstillingskredse og afstemningsområder som ved valg til folketinget. Stk. 2. Afstemningen forberedes og ledes af en valgbestyrelse og forestås af valgstyrere. Til bistand for valgbestyrelse og valgstyrere vælges tilforordnede vælgere. For afstemningens forberedelse gælder reglerne i § 18, henholdsvis § 20 samt § 29 og § 33, stk. 2, i lov om valg til folketinget. Stk. 3. For deres virksomhed på valgdagen ydes der valgstyrere og tilforordnede vælgere diæter af samme størrelse som de diæter, der efter lov om kommunernes styrelse ydes for udførelse af andre kommunale hverv.

§ 18. Valgstyrerne sørger for, at de ikke udleverede stemmesedler og de ved ombytning tilbageleverede stemmesedler sammenbindes i særskilte pakker, når stemmeafgivningen er ophørt. Såfremt stemmeoptællingen ikke foretages samme dag, som stemmeafgivningen har fundet sted, sørger valgstyrerne endvidere for, at de i stemmekasserne nedlagte stemmesedler udtages og straks sammenpakkes. Der må ikke foretages nogen sortering eller optælling af de udtagne stemmesedler. Pakkerne forsegles og opbevares under behørigt opsyn, indtil stemmeoptællingen påbegyndes. Såfremt valgbestyrelsen skønner, at de afgivne stemmesedler opbevares mere betryggende i de benyttede stemmekasser, kan den beslutte, at de skal forblive i stemmekasserne, indtil stemmeoptællingen påbegyndes.

§ 19. På et af indenrigsministeren fastsat tidspunkt foretages en optælling af de afgivne stemmer, således at det opgøres, hvor mange stemmer der er tilfaldet hver kandidatliste, og hvor mange af disse der skal henføres til hver enkelt kandidat. Finder optællingen sted samme dag, som stemmeafgivningen har fundet sted, foretages den på de enkelte afstemningssteder, hvorefter indberetning af valgresultat, efterfølgende fintælling m.v. sker efter de i folketingsvalgloven indeholdte bestemmelser. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler herom. Finder optællingen ikke sted samme dag, som stemmeafgivningen har fundet sted, foretages den på et af valgbestyrelsen fastsat sted for opstillingskredsen under eet efter nærmere af indenrigsministeren fastsatte regler. Stk. 2. En stemmeseddel er ugyldig, når:

1. det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken kandidatliste vælgeren har villet give sin stemme,
2. beskaffenheden af stemmesedlen giver grund til at antage, at stemmesedlen ikke er en af de tilforordnede udleveret og i et stemmerum mærket stemmeseddel, eller
3. der på stemmesedlen findes skrevet, tegnet eller på anden måde anbragt noget, hvorved det findes forsætligt tilkendegivet, hvem den stemmende er, eller der overhovedet ved en behandling ud over den af afstemningen følgende findes forsætligt af vælgeren at være givet stemmesedlen et særpræg. Stk. 3. En brevstemmeseddel, jfr. § 17, er ugyldig, når:
4. det ikke med sikkerhed kan afgøres, enten hvilken af kandidaterne eller hvilken liste vælgeren har villet give sin stemme,
5. en konvolut indeholder andet eller mere end een stemmeseddel, eller
6. der efter beskaffenheden af en stemmeseddel er grund til at antage, at den ikke hører til de ved indenrigsministerens foranstaltning tilvejebragte, eller at der ved dens udfyldning ikke er gået frem som foreskrevet. Stk. 4. Opgørelsen af, hvor mange stemmer der skal henføres til hver enkelt kandidat på listen (personlige stemmer), og hvor mange stemmer der i øvrigt er afgivet for listen (listestemmer), sker efter følgende regler:
7. Har vælgeren sat kryds ud for navnet på en kandidat eller såvel ud for navnet på en kandidat som ud for partibetegnelsen for den kandidatliste, kandidaten tilhører, og i øvrigt ikke foretaget afmærkning på stemmesedlen, anses stemmesedlen som afgivet for denne kandidat (personlige stemmer).
8. Har vælgeren sat kryds ud for partibetegnelsen eller ud for navnene på flere kandidater eller anbragt kryds over hele kandidatlistens felt eller i øvrigt foretaget afkrydsning på en sådan måde, at det ikke med sikkerhed fremgår, hvilken af listens kandidater vælgeren har villet give sin stemme, anses stemmesedlen som afgivet for vedkommende kandidatliste (listestemmer). Stk. 5. Resultatet af valgbestyrelsens opgørelse indføres i en valgbog, hvoraf udskrift eller genpart snarest og senest dagen efter valgbestyrelsens opgørelse indsendes til indenrigsministeren. Valgbog og udskrift heraf indrettes efter indenrigsministerens bestemmelse.

§ 21. På grundlag af valgbogsudskrifterne foretager indenrigsministeren en sammentælling af, hvor mange stemmer der i samtlige opstillingskredse under eet er afgivet på hver af kandidatlisterne. Har valgforbund været anmeldt, sammenlægges stemmetallene for de kandidatlister, mellem hvilke valgforbund er indgået. Stk. 2. De for hver kandidatliste eller valgforbund afgivne stemmetal deles med 1, 2, 3 osv., indtil der for hvert stemmetal er foretaget et antal divisioner så stort som det antal mandater, der i det højeste kan ventes at tilfalde vedkommende kandidatliste eller valgforbund. Den største af de således fremkomne kvotienter giver den liste eller det valgforbund, den er tilfaldet, ret til det første mandat, den næststørste kvotient giver ret til det andet mandat og således fremdeles, indtil samtlige mandater er fordelt. Er to eller flere kvotienter lige store, foretages lodtrækning ved indenrigsministerens foranstaltning. Stk. 3. Det antal mandater, der er tilfaldet et valgforbund, fordeles efter samme fremgangsmåde som nævnt i stk. 2 mellem de kandidatlister, hvoraf valgforbundet består. Stk. 4. Er der tilfaldet en kandidatliste flere mandater end antallet af kandidater på listen, tilfalder det eller de overskydende mandater den liste, med hvilken den udtømte liste har indgået valgforbund. Har den udtømte liste indgået valgforbund med flere kandidatlister, tilfalder mandaterne listerne i den rækkefølge, de efter opgørelsen i stk. 3 angiver deres berettigelse. Har den udtømte liste ikke indgået valgforbund med andre lister, eller udtømmes også de lister, med hvilke den udtømte liste har indgået valgforbund, tilfalder mandaterne ikke-udtømte lister og valgforbund efter reglerne i stk. 2 og 3.

§ 24. Er partiliste anmeldt (§ 7 c, stk. 4), udregnes for hver kandidatliste et fordelingstal. Tallet udregnes ved at dividere antallet af stemmer, der i alt er afgivet på listen, med et tal, der er een større end det antal mandater, der er tilfaldet listen. Det fremkomne forholdstal, forhøjet til det nærmeste hele tal, er fordelingstallet for den pågældende kandidatliste. Stk. 2. For hver kandidatliste fordeles listestemmerne derpå til listens kandidater på følgende måde: til det antal personlige stemmer, som den kandidat, der er opført som nr. 1 på listen, har opnået, lægges så mange af listestemmerne, at fordelingstallet nås. På tilsvarende måde forholdes for de øvrige kandidaters vedkommende i den rækkefølge, hvori de er opført på kandidatlisten. Når samtlige listestemmer er fordelt på listens kandidater, anses de kandidater, der har opnået fordelingstallet, eller som personlige stemmer har et større antal stemmer end fordelingstallet, for valgte i den rækkefølge, hvori de er opført på kandidatlisten. Opnås det ikke på denne måde at få valgt alle de kandidater, som er tilfaldet listen, anses de af de resterende kandidater, som har fået flest stemmer i alt (personlige stemmer og tildelte listestemmer), for valgte i det antal, hvori listen endnu er berettiget til mandater. I tilfælde af stemmelighed anses den kandidat, der står først på kandidatlisten, for valgt. Stk. 3. For hver liste udarbejdes en fortegnelse over de ikke-valgte kandidater, opført i rækkefølge efter deres samlede stemmetal (personlige stemmer og tildelte listestemmer).

§ 32. En repræsentant, der på grund af et hverv efter stk. 2 er udtrådt af Europa-Parlamentet, kan efter hvervets ophør blive opført på den i § 23, stk. 2, henholdsvis § 24, stk. 3, nævnte fortegnelse efter sit stemmetal. Stk. 2. Hvervet som repræsentant i Europa-Parlamentet er efter De europæiske Fællesskabers regler uforeneligt med hvervet som:

1. medlem af regeringen,
2. medlem af Kommissionen for De europæiske Fællesskaber,
3. dommer, generaladvokat eller justitssekretær ved De europæiske Fællesskabers Domstol,
4. medlem af revisionsretten for De europæiske Fællesskaber,
5. medlem af Det rådgivende udvalg for Det europæiske Kul- og Stålfællesskab eller af Det økonomiske og sociale Udvalg under Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab,
6. medlem af udvalg eller organer, som er oprettet i henhold til traktaterne om oprettelse af Det europæiske Kul- og Stålfællesskab, Det europæiske økonomiske Fællesskab og Det europæiske Atomenergifællesskab med henblik på at administrere Fællesskabernes pengemidler eller udføre vedvarende direkte forvaltning,
7. medlem af Den europæiske Investeringsbanks bestyrelse eller direktion eller ansat i denne,
8. tjenestemand eller anden ansat i De europæiske Fællesskabers institutioner eller dertil knyttede specialiserede organer i aktiv tjeneste.

§ 35. Bekendtgørelse om dagen for afholdelse af valget sker ved indenrigsministerens foranstaltning i Statstidende. Samme sted lader indenrigsministeren snarest efter afgivelsen af den i § 9 nævnte meddelelse bekendtgøre, hvilke kandidatlister der er godkendt, hvilke bogstavbetegnelse de har fået tildelt, samt hvilke af kandidatlisterne der har indgået valgforbund. Stk. 2. Valgbestyrelsen bekendtgør senest ugedagen før valget dag og klokkeslæt for afstemningen i de stedlige dagblade, der fortrinsvis læses i den pågældende opstillingskreds, og, såfremt valgbestyrelsen finder det fornødent, tillige i stedlige lokalaviser og lignende.

§ 39. Med bøde eller hæfte straffes medlemmer af valgbestyrelsen, tilforordnede eller andre, som har ret til at være til stede i det lokale, i hvilket stemmesedler modtages, hvis:

1. de under afstemningen giver en vælger råd, anvisning eller opfordring med hensyn til, på hvilken kandidat eller liste han skal stemme,
2. de giver andre underretning om, hvorvidt en vælger har været til stede, forlangt eller afleveret stemmeseddel, eller
3. meddeler andre, hvad de på stemmestedet har erfaret med hensyn til, hvilken kandidat eller kandidatliste en vælger har givet sin stemme. Stk. 2. Det er forbudt gennem partibureauer eller på anden måde at føre systematisk kontrol med, at vælgerne møder og afgiver stemme. Overtrædelse heraf straffes med bøde.